UDBUDSMATERIALE
7. Aug. 2017
Byggepladsens adresse:
A/B Ulfbuen 0000 Xxxxxxxxxxx
Indholdsfortegnelse
1. Kontaktoplysninger 2
2. Generel information 2
3. Fælles betingelser 3
4. Arbejdsplan 5
5. Materialeliste 6
6. Tilbuddet 6
7. Information om tilbudsgivning 7
1. Kontaktoplysninger
Bygherre:
Bygherres adresse A/B Ulfbuen
V/ Formand. Xxxx Xxxxx Xxxxx
Ulfbuen 16
0000 Xxxxxxxxxxx
Mobil 00000000
Bygherrerådgiver:
Xxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxx XxX Xxxxxxx 0
4600 Køge
Tlf.: 00000000
Bygherrerådgiver står for fremvisning af eksisterende forhold, samt andre praktiske og tekniske spørgs- mål i forbindelse med tilbudsgivning og kan kontaktes på telefon eller mail, med opklarende tekniske spørgsmål i forhold til udbudsmateriale, materialevalg mv.
2. Generel information
Bygherre: A/B Ulfbuen
Byggepladsens adresse: Ulfbuen
0000 Xxxxxxxxxxx
Arbejdets art:
• Arbejdet udbydes i en samlet hovedentreprise.
• I tilfælde af tvister mellem parter er AB92 gældende.
• Alt arbejde udføres i henhold til gældende love og henvisninger, samt følgende:
• Bygningsreglement BR 15
• Dansk byggeris anvisning for “lægning af betonfliser og -belægningssten”
• Danske Standarder (DS)
• Stærkstrømbekendtgørelsen
• Tilsynets/Xxxxxxxx rådgivers anvisninger
• Arbejdsmiljølovgivningen
• Miljølovgivningen
• Nærværende beskrivelse og særlige betingelser Der skal stilles garanti jvf. AB-92
Beskrivelse af byggeprojekt:
Alle belægningsarealer tilhørende AB-Ulfbuen skal udskiftes. Fliser skal udskiftes til nye fliser som IBF modul 30, 30x30x8cm (4673505) samt 30x60x8cm (4673547).
Det forudsættes at eksisterende bærelag ikke skal skiftes. Det må forventes at der skal tilføjes mindre mængde 0,8 mm grus til eksisterende afretningslag. Der skal trækkes 2 cm afretningsgrus af sammen med fliser, så overkanten af fliserne bliver den samme som nu.Der er udført 2 graveprøver. Bund består af 15 cm stabil, 10 cm afretningsgrus.
Der må ikke optages flere belægningssten end der kan reetableres på en uge. Op til weekender skal der være normale adgangsforhold for beboere. Der skal ligges skridsikre plader ud hvor belægningssten fjer- nes, indtil reetablering er igang.
Flisearealer skal etableres som eksisterende.
Det må påregnes at eksisterende belægninger (indgangspartier fra 26-47) skal hæves/rettes så de flugter ny belægning.
Alle overførsler til skure skal skiftes, der må bruges 6 cm sten hvis det giver mere mening.
Fra nr. 1-16 skal gangareal samt indgangspartier og fællesareal ved affaldsstativer skiftes, samt overgan- ge til vej. Gangareal ved gavl ved nr. 1 skal også skiftes.
Fra nr. 17-25 skal gangareal ikke udskiftes, bemærk at der er overgange til skure ud for 19-21. Gangareal mod skure bagved nr. 25 skal skiftes.
Fra nr. 26-30 samt ved skure. Gangareal skal skiftes helt ud til cykelsti samt ved gavl ved nr. 30.
Fra nr. 31-39 Gangareal skal skiftes helt ud til cykelsti. Det bemærkes at overkørsel til vej er bredere. Fra 40- 47 Gangareal skiftes helt ud til cykelsti overførsler til parkeringsplads skiftes.
Nr. 48 omkring hele fælleshuset skiftes alle fliser, under trappe, udhæng, mellemgang, foran fællesskur samt værksted.
Fra nr. 1 – 16 skal der etableres kantsikring samt fra fælleshus og forbi gavl v 31 skal der etableres kant- sikring.
Kantsikring skal være som SnapEdge i sort plast.
Alle steder skal der være særlig opmærksomhed på at vand ledes væk fra bygninger, samt at der ikke opstår lunker, så der kan stå vand på belægninger.
Fugesand skal være 0-4mm. Der stilles ikke krav til at der skal bruges ukrudthæmmende, Arealer ses i bilag 1.
Der udspecificeres løsningsforslag samt valgte løsninger i arbejdsplan samt materialeliste.
3. Fælles betingelser
Alle arbejder udføres i nøje overensstemmelse med punkter nævnt i arbejdets art.
Entreprenøren byder på den totale levering og montering af det ovennævnte beskrevne projekt inkl. alle materialer og alt materiel, medmindre andet er defineret i udbudsmateriale, samt fornødne bi-ydelser til arbejdets fuldstændige færdiggørelse, herunder oprydning, afdækning af fliser og lignende.
• Arbejdets omfang
Entreprisen omfatter alle de under den enkelte entreprise omtalte arbejder og leverancer, såfremt de ikke udtrykkeligt er krævet udført eller leveret af andre.
Alle boliger er beboet under arbejdets udførelse, derfor skal entreprenøren sørge for at der er ad- gang for beboerne i hele perioden arbejdet pågår. Arbejdet skal koordineres så det udføres med mindst mulig gene for beboerne.
Tilbudsgiver står selv for opmåling af arealer.
• Arbejdets kvalitet
Skal overalt være i god håndværksmæssig kvalitet og forsvarlig stand samt overholde alle gældende love og regler. Kantsikring skal fotodækkes.
• Arbejdets udførelse
Entreprenøren er alene ansvarlig for arbejdets konditionsmæssige udførelse, med mindre noget sær- ligt er foreskrevet. Entreprenøren er også ansvarlig for konstruktionernes stabilitet, under og efter udførelsen, jf. almindelige garantiregler.
Det er en betingelse, at hovedentreprenøren sikrer medarbejderes, herunder medarbejdere ved un- derleverandørers, løn, arbejdstid samt andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige, end hvad der fremgår af gældende danske kollektive overenskomster. Samt at relevante forsikrings og garanti ordninger er gældende.
• Tidsplan
Tidsplan for byggeriet: Det forventes, at byggeriet påbegyndes september 2017, samtidig gives der tilbud på grundlag af en forventet fortløbende udførselsperiode på 2 mdr, kun afbrudt af evt. vej- rlig.
Alt arbejde udføres mellem kl. 07.00 og 17.00 på alle hverdage, medmindre andet aftales specifikt. Entreprenørerne skal på grundlag af udbudsmaterialets foreløbige tidsplan udarbejde en detaljeret tidsplan med uge angivelse af arbejdets opstart, forløb og færdiggørelse.
• Materialer
Skal være nye og svare til de anførte kvalitetsforhold. Hvor sådanne ikke er specielt angivet, skal ma- terialer svare til gode 1.klasses handelsvarer. Ingen materialer må indeholde fejl. Kasserede materia- ler skal straks fjernes fra byggepladsen.
• Materialeoplæg
Entreprenøren er ansvarlig for, at materialerne oplagres forsvarligt i på byggeplads. Placering af ma- terialer på byggepladsen foretages i samråd med bygherrerådgiver, men berettiger ikke entreprenø- ren til at stille krav om ekstrabetaling for eventuelt flytning af hensyn til andre arbejders fremme. Intet rum må benyttes til lager uden bygherrerådgivers tilladelse. Det skal påregnes at der skal ud- lægges plader, hvor materialer skal udlægges.
• Forhold til det offentlige
Hvis der skal udføres arbejde i forbindelse med offentlig vej eller fortov eller offentligt areal benyt- tes til opmagasinering, skal den ansvarlige entreprenør gøre den i så henseende påtaleberettigede samt dennes rådgiverinstans opmærksom herpå.
Al skade på fortov eller vej, forårsaget i forbindelse med byggearbejdet istandsættes af entreprenø- ren for dennes regning. Politiordninger, byggelove og vedtægter mv. skal overholdes. Ansvaret for eventuelle forseelser herimod bæres udelukkende af entreprenøren.
• Byggetilsyn
Der vil til stadighed af bygherrerådgiver og tilsynsførende eller disses stedfortrædere blive ført tilsyn med arbejdet.
Dette tilsyn fritager ikke entreprenøren for selv at føre effektivt tilsyn med sine egne entrepriser og underentreprenører, idet entreprenøren alene er ansvarlig for arbejdets koordinationsmæssige og rettidige udførelse.
Der vil blive afholdt kick off møde ved opstart af projektet. Der vil blive holdt byggemøde hver 14. dag.
Ved ekstraordinært tilsyn eller om-projektering, som følge af entreprenørens fejl, mangler m.m. i byggeperioden, betaler entreprenøren bygherrens ekstra omkostninger af forbrugt tid samt eventuel kørsel i forbindelse med dette.
Ved aflevering afholdes kun en gennemgang. Er yderligere gennemgange nødvendige som følge af en- treprenørens fejl eller mangler, betaler entreprenøren bygherrens ekstra omkostninger af den for- brugte tid samt eventuel kørsel hertil.
• Byggepladsen
Overtages i den stand, hvori den henligger.
Det bemærkes, at intet må fjernes/beskadiges uden tilladelse. Det er ikke bygherres pligt at anvise spiseplads og toilet til brug for entreprenører i byggeperioden, dog skal det pointeres at entreprenø- ren selv skal sørge for disse foranstaltninger.
Køreplader udlægges i nødvendigt omfang. Ved levering af tunge materialer skal der aflæsses fra as- falteret vej.
Endvidere skal der under hele byggeriet tages hensyn til adgangsforholdene. Det skal være muligt at passere til indgangspartierne uhindret under hele byggeprocessen. Der skal være uhindret adgang for redningskøretøjer i alle døgnets 24 timer.
Entreprenøren skal sørge for adgang til de enkelte boliger. Der skal tages tilbørligt hensyn til beboer- ne og deres effekter samt afdækning, rengøring efter de udførte arbejder.
Det er ikke tilladt at ryge i private hjem, fælles hus, toilet, værksteder, skure m.m.
• Besigtigelse
Det tilrådes at besigtige forholdene på stedet inden tilbudsafgivelsen. Ekstrabetalinger for arbejder, der kunne være taget højde for ved en besigtigelse eller projektgennemgangen, accepteres ikke.
• Interimistiske vand, afløb og el installationer
Entreprenøren skal etablere, vedligeholde og nedtage installationer for vand, afløb og el samt retab- lere området efter arbejdet afslutning. Disse arbejder skal indeholdes i tilbuddet.
• Renholdelse
Entreprenøren skal løbende og som minimum dagligt udføre renholdelse af arbejdsområderne.
Alle skal rydde op efter eget arbejde samt opdele og henlægge affald i affaldssortering iht. miljølov- givningen. Eventuelle omkostninger som bygherren vil blive pålagt, som følge af manglende overhol- delse af førnævnte vil blive videreført til entreprenøren.
• Forsikring og sikkerhed for entreprisesum
Bygherren tegner og betaler udvidet Brand- og Stormskadeforsikring, jf. AB 92, § 8. Alle andre forsik- ringer, der vedrører byggesagen tegnes og betales af entreprenøren. Det påhviler hovedentreprenø- ren at sikre, at dennes underentreprenører er dækket af en forsikring. Selvrisiko ved eventuel skade skal betales af entreprenøren.
Hvilke forsikringer, der er tegnet med hvilket forsikringsselskab, herunder størrelse på forsik- ringssum og evt. selvrisiko skal fremgå af tilbuddet.
• Overdragelse af byggeriet
Ved færdigmelding af dele af byggeriet bliver der lavet en afleveringsforretning, som gennemgås med entreprenøren. Aflevering kan kun ske for byggearbejdet som helhed og efter skriftlig færdigmelding fra entreprenøren, jf. AB 92 § 28
Fejl og mangler udføres af entreprenør, om fornødent i flere omgange. Mangelafhjælpning skal ske senest i den anden uge efter afleveringen.
Konstateres der mangler under afleveringsforretningen, udarbejdes en mangelliste, som tilstilles en- treprenøren, som har ansvaret for at udføre mangelen.
• Andet
Bygherre forholder sig ret til at undersøge eller anmode tilbudsgiver om at oplyse følgende:
- Generelle oplysninger om ejerforhold, referencer m.v.
- Økonomiske nøgletal med revisorerklæringer for de seneste tre regnskabsår omfattende omsæt- ning, resultat før skat, balance og egenkapital.
- Tro- og loveerklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.
Bygherre forbeholder sig ret til at vælge frit mellem alle indhentede tilbud, samt forkaste alle. Tildelingskriteriet er økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Tilbud afgives som beskrevet under pkt. 6. - bygherre forbeholder sig retten til at bede om yderligere speci- ficering samt udtage ydelser inden indgåelse af aftale.
4. Arbejdsplan
• Opstart og forventet udførelsestid
Der tages forbehold i tilfælde af mangler på denne liste. Arbejdet omfatter det fuldstændige arbejde om- kring etableringen og færdiggørelsen af nærværende byggesag.
5. Materialeliste
Ønske om tilvalg fremgår af vedlagte bilag med tilhørende underbilag
Alle oplyste priser skal medregnes i hovedentreprenørens tilbud.
6. Tilbuddet
Tilbuddet skal indeholde og disponeres i følgende hovedafsnit
1. Udfyldt tilbudsliste
1. Etablering af byggeplads Kr.
2. Optagning og bortkørsel af gamle fliser Kr.
3. Levering og lægning af nye fliser Kr.
4. Udskiftning af belægning ved indgangspartier 1-16 Kr.
5. Opretning af kantblokke ved parkeringsplads ud for nr. 14-16
Kr.
6. Udskiftning af sten ved overkørsler til skure Kr.
7. Udskiftning af nye fliser ved nye skure Kr.
I ALT Kr.
Moms Kr.
I alt inkl. moms Kr.
Herudover ønskes der oplyst priser på følgende:
Udskiftning af fliser ved private indgangspartier Ulfbuen 17-47, Pris angives pr m2
kr. Kantsikring af fliser pr 10 meter med SnapEdge i sort plast. kr.
Ekstraarbejde pris 10 stk. arbejdstimer ekskl. moms Kr.
2. Opgavens gennemførelse
Der ønskes en generel beskrivelse af opgavens gennemførelse og de dertil knyttede processer.
3. Bemanding og organisation på opgaven
Der skal vedlægges en organisationsplan med redegørelse for den organisation (hovedentreprenør samt underentreprenører) og bemanding, der er til rådighed for at gennemfører opgaverne, som be- skrevet under pkt. 2. og 3.
Det skal oplyses, hvordan hovedentreprenøren sikrer medarbejderes, herunder medarbejdere ved underleverandørers, løn, arbejdstid samt andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige, end hvad der fremgår af gældende danske kollektive overenskomster.
4. Dokumentation for opfyldte krav til forsikring og entreprisesum
Der skal vedlægges dokumentation for opfyldelse af krav til forsikring for både hovedentreprenør som underentreprenører.
7. Information om tilbudsgivning
Tilbud modtages snarest og senest d. 25 august, inden for dette tidsrum skal hovedentreprenør samt evt. underentreprenører have udført besigtigelse af AB Ulfbuen.
Det er hovedentreprenørens ansvar at undersøge forholdene på stedet og tage de fornødne mål samt be- regning af materiale.
Det er hovedentreprenørens ansvar at tegne de fornødne forsikringer for materiale, arbejdsredskaber, værktøjer og medarbejdere samt opfylde de lovkrav som er gældende for alle medarbejdere, også evt. underleverandører.
Tilbuddet skal udspecificeres entreprise inddelt jf. tilbudslister, eller hvor dette er efterspurgt, skal spe- cificeringen være mere dybdegående. Bygherre rådgiver forbeholder sig retten til at bede om yderligere udspecificering, samt forbeholder sig retten til at udtage specifikke enheder.
Der gives ikke vederlag til tilbudsgivere.
Bygherre forbeholder sig ret til at vælge frit mellem alle indhentede tilbud, samt forkaste alle.