Medlems/Lejebetingelser.
Medlems/Lejebetingelser.
Medlem/Xxxxx accepterer ved sin underskrift følgende:
Generelt:
1. Køretøjet må føres af alle med et gyldigt kørekort.
2. Al anvendelse skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende prislister, manualer, forsikrings- og lejebetingelser.
3. Lejer er forpligtet til at tilbagelevere køretøjet samt alt dertil hørende udstyr til aftalt tid og sted.
4. Lejekontrakten skal medbringes i køretøjet til en hver tid.
5. Køretøjet må føres af anden fører end lejer, såfremt lejer er med i bilen, sikret sig at den anden fører har gyldigt kørekort gældende i Danmark eller det pågældende land bilen bliver brugt, anvender bilen i overensstemmelse med lejebetingelserne og at lejer er indforstået med, at tage det fulde ansvar for evt. skader den anden fører pådrager på bilen.
6. XxxxxXxx.xx forbeholder sig ret til at tage køretøjet i besiddelse på ethvert tidspunkt og uden påkrav for lejers regning, hvis køretøjet anvendes i strid med lejebetingelserne.
7. XxxxxXxx.xx er ikke ansvarlig for private genstande, som bliver beskadiget, tabt eller glemt under eller efter lejemålet.
8. Såfremt politi eller anden offentlig myndighed vurderer, at køretøjet har været benyttet til ulovlige eller uhensigtsmæssige formål, kan disse uden videre inddrage bilen uden at lejer i den anledning har krav på erstatningskøretøj eller økonomisk kompensation. Eventuel transport sker for lejers regning. Myndighederne har tilladelse til at føre køretøjet ved inddragelse.
9. Lejers personlige data vil blive indsamlet, gemt, behandlet, sendt, brugt, men alene med det formål og i det omfang det er nødvendigt for at behandle lejekontrakten og beskytte udlejers legitime forretningsinteresser. Alle data bliver opbevaret 2 år for at sikre mod evt. Efterkrav fra div. Myndigheder i både ind og udland.
10. XxxxxXxx.xx kan opsige kontrakten uden forudgående varsel.
11. Kørsel i strid med lov om vanvidskørsel (L127):
Vi gør opmærksom på, at der ved alle udlejninger via ByensBil ApS, acceptere lejer/bruger at:
• Lejeren eller andre førere under lejeperioden, ikke vil køre bilen på en sådan måde, at kørslen er i strid med lov om vanvidskørsel (L127), hvorefter politiet vil være berettiget til at beslaglægge og herefter konfiskere køretøjet.
• Xxxxx accepterer at være fuldt erstatningsansvarlig overfor udlejer på det lånte/lejede køretøjs værdi plus renter, hvis lejer eller andre førere under lejeperioden, overtræder lov om vanvidskørsel.
• Lejer skal erklære på tro- og love, at lejeren eller andre førere under lejeperioden, ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel eller grovere forseelser af færdselsloven, fx gentagne forseelser, forseelser der har resulteret i frakendelse af kørekortet eller givet fængselsstraf.
Færdselsloven § 117 ff
Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:
• Uagtsomt manddrab under særligt skærpede omstændigheder.
• Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpede omstændigheder.
• Særlig hensynsløs kørsel.
• Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel over 100 km i timen.
• Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover.
• Spirituskørsel med en promille over 2,00 eller derover.
Køretøjet:
1. Al anvendelse af ByensBil`s biler, skal ske med omtanke og forsigtighed.
2. Lejeren bekræfter, at køretøjet er modtaget i god og lovlig stand samt at have undersøgt bremser, styretøj, signalapparater og lygter inden kørsel påbegyndes. Enhver klage over køretøjets tilstand fremføres til XxxxxXxx.xx umiddelbart ved afhentning.
3. Eventuelle skader vil være registreret på fejllisten i bilen.
4. Køretøjet må ikke benyttes:
A: Til person- eller godstransport mod betaling.
B: Til nogen form for motorsportsarrangementer, kørekursus eller testkørsel. C: Til kørsel med gods der medfører lugtgener eller udsædvanligt slid.
D: Til at slæbe et andet køretøj.
E: Af personer som er påvirket af spiritus, narkotiske stoffer eller medicin.
5. Kun biler med trækkrog må benyttes til at trække godkendte påhængsvogne. Vægt og mål skal overholdes iht. til bilens manual.
6. Dyr må kun medbringes i en dertil beregnet transportkasse. Bilen skal efterfølgende støvsuges grundigt.
7. Ved længere anvendelses periode hermed menes en uge eller mere, skal lejer kontrollere væskestand, dæktryk osv. Samt bilen skal tilbageleveres rengjort. Generelt skal bilens instruktionsbog følges.
8. Lejer er bekendt med, at der er monteret sporingsudstyr i bilen.
9. Lejeren skal medvirke til at sikre bilen mod tyveri og hærværk. Alle synlige værdigenstande bør fjernes fra kabinen, før denne forlades. Glemte ejendele kan indleveres til XxxxxXxx.xx.
Tjek af bilen før brug:
1. Lejeren forpligter sig til at tjekke bilens tilstand, indvendigt såvel som udvendigt, inden brug. Der skal tjekkes for skrammer, buler, punkteringer o.l. Nye fejl skal registreres på fejl/skade listen i bilen og evt. sendes pr. sms til tlf. nr. 0000 0000.
2. Inden ibrugtagning kigges Bilens bog igennem.
Afregning:
1. Der er 2 slags omkostninger forbundet med anvendelse af ByensBil`s biler. Dels en tidsbestemt lejepris, dels en pris pr. kørt km. inkl. brændstof og øvrige forbrugsstoffer.
2. Ved privat og erhvervsmæssig brug skal afregningen ske senest 8 bankdage efter modtagelse af faktura, som sendes pr. mail.
3. Lejemålet kan afregnes på flere måder:
A: Beløbet bankoverføres til Vestjysk bank xxx.xx. 7650 – Konto nr. 1402705. B: Beløbet overføres via Mobilepay til tlf. nr. 63151.
C: Beløbet betales kontant til en repræsentant fra XxxxxXxx.xx.
4. Manglende eller forsinket betaling medfører et rykkergebyr1 iht. den gældende prisliste.
5. Lejer anerkender udtrykkeligt sit personlige ansvar for på begæring, til XxxxxXxx.xx at betale: A: De aftalte satser anført på den til enhver tid gældende prisliste.
B: Alle bøder, afgifter, inkasso- og rets omkostninger i forbindelse med parkerings- eller lovgivningsmæssige overtrædelser, som pålægges køretøjet eller dennes fører indenfor lejeperioden. XxxxxXxx.xx kan oplyse politiet om, hvilken lejer der i en given periode, har anvendt bilen.
C: Broafgifter, vejafgifter etc.
D: Udlejers omkostninger til fremskaffelse af ekstra nøgle og evt. erstatning af nøgle hvis originalnøglen mistes.
E: Rengøring af køretøjet såfremt dette returneres i særlig beskidt eller snavset tilstand.
XxxxxXxx.xx vil i disse tilfælde opkræve lejer et gebyr iht. den gældende prisliste, for ekstra rengøring2.
6. Rygning er strengt forbudt i alle ByensBil´s biler. Hvis der er brug for ekstra rengøring/lugtfjernelse3 pga. rygning, opkræves lejer et gebyr iht. den gældende prisliste.
7. Klistermærker eller anden staffering må ikke fjernes fra køretøjet. Såfremt disse eller dele heraf fjernes, opkræves lejer et gebyr4 iht. den gældende prisliste.
8. Ved påfyldning af brændstof eller andre forbrugsstoffer foretager lejer selv udlæg. Underskrevet kvittering herfor sendes pr. e-mail til xxxx@xxxxxxxx.xx , og beløbet bliver fratrukket lejeprisen på fakturaen. Der kan laves enkeltstående special aftaler hvor dette ikke er gældende.
Aflevering af bilen:
1. Lejeren forpligter sig til at aflevere bilen senest ved udløb af den bookede/lejede periode.
2. Afleveringen er kun sket korrekt hvis:
A: Bilen er parkeret på den angivne stamplads i aflåst stand. Såfremt pladsen er optaget, parkeres der på nærmeste lovlige og tids-Ubegrænsede parkeringsbås/plads, og der sendes en sms til tlf. nr. 0000 0000 herom.
B: Bilen er tjekket for nyopstået skrammer, buler, fejl og mangler, samt at disse anføres på fejllisten og XxxxxXxx.xx bliver informeret herom pr. sms eller opringning på
tlf. nr. 0000 0000.
C: Bilen indeholder alt udstyr tilhørende bilen.
D: Bilen er tømt for affald og egne genstande, og fremtræder i mindst samme stand som ved afhentningen.
Mindre fejl, sammenbrud, ulykker og skader.
1. Ved fejl, sammenbrud, ulykker og større skader skal XxxxxXxx.xx hurtigst muligt kontaktes telefonisk på 4283 6940. Vejhjælpsinformationer forefindes i bilen, XxxxxXxx.xx skal altid kontaktes før vejhjælp kontaktes.
2. Reparationer må kun foretages efter forudgående tilladelse fra XxxxxXxx.xx. Heraf følger, at manglende tilladelse vil medføre at udgifter til transport, værksted m.m. ikke refunderes.
3. I tilfælde af skade er lejeren forpligtet til:
A: Omgående at underrette politiet, derom en anden parts skyld fastslås, eller hvis der er tale om personskade.
B: At skaffe navn og adresse på de implicerede parter samt eventuelle vidner. C: Ikke at anerkende ansvar eller skyld.
D: Ikke at forlade bilen, uden der er truffet de fornødne forholdsregler med hensyn til sikkerhed, samt at sikre XxxxxXxx.xx en udførlig beskrivelse af skaden.
4. Lejeren er forpligtet til så vidt muligt at begrænse skadens omfang. Videre kørsel efter skadens indtræden er kun tilladt med ByensBil´s accept.
5. Lejer er forpligtet til at dække udgifter op til selvrisiko5 iht. den gældende prisliste.
6. Selvrisikoforsikring kan tegnes, har man forfaldne fakturaer bortfaldet retten til selvrisikoforsikringen.
7. Lejer er ansvarlig for skader, der opstår som følge af, at disse lejebetingelser er brudt. Lejer er forpligtet til at betale de fulde udgifter såfremt lejebetingelserne, forsikringsforpligtigelser og/eller loven er brudt.
Bliv medlem:
1. Man kan udfylde og sende en medlemskontrakt på XxxxxXxx.xx. Er du i tvivl, brug kontaktinformationerne. For at blive medlem skal man have gyldigt kørekort, og være over 18 år.
2. Efter XxxxxXxx.xx´s modtagelse af medlemskontrakt oprettes brugernavn, login og man introduceres til bookingsystemet.
3. Efter at have betalt indmeldelsesgebyr iht. til den gældende prisliste, har man ret til at bruge bilerne iht. medlemsvilkår og lejebetingelser.
Vilkår for medlemmer:
1. Som medlem af XxxxxXxx.xx har man ret til at anvende alle ByensBil´s biler.
2. Ved booking af en bil modtager medlemmet en kode til ByensBil´s nøgleboks. Koden må ikke udleveres til andre, og må kun benyttes af det pågældende medlem i den pågældende bookingsperiode.
3. Medlemmet er ansvarlig for koden og for eventuelle følger af, at koden udleveres til andre.
4. Medlemmet skal være indforstået med, at alle kan se hvilke telefonnumre, samt eventuelle bemærkninger, der er indført i bookingsystemet.
5. Bookning af bilen skal ske før anvendelsen. Det er ikke tilladt at anvende en bil uden først at have booket den, og have modtaget en bekræftelse på bookingen via mail. Bilen bookes i et elektronisk bookingsystem på XxxxxXxx.xx. Booking kan eventuel også ske ved telefonisk kontakt til XxxxxXxx.xx og bekræftelse herpå kan ske mundtligt.
6. Xxxxxx medlemmet at bruge bilen til systematisk brug, bedes man kontakte XxxxxXxx.xx før booking.
7. For aflysning af en booking kontaktes XxxxxXxx.xx. Bookinger kan aflyses indtil 48 timer før bookingens start. Ønsker man at aflyse en booking mindre end 48 timer før bookingens start, opkræves der et beløb6 iht. den gældende prisliste.
8. Såfremt medlemmet af forskellige årsager ikke afleverer bilen rettidigt, betales der et beløb7, som fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. XxxxxXxx.xx kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle følge omkostninger for den efterfølgende bruger.
9. Medlemmet har pligt til at kontakte XxxxxXxx.xx og den eventuelle efterfølgende bruger og informere om tids overskridelse. Dette skal ske med det samme, man har viden om tids overskridelse.
10. En husstand kan max. få et gratis personligt medlemskab pr. år.
11. Alle medlemmer vil cirka en gang om måneden modtage nyhedsmail med relevant information vedrørende XxxxxXxx.xx.
Vilkår for ikke-medlemmer:
1. Er man ikke medlem og gerne vil leje en bil, udfylder man lejekontrakt på XxxxxXxx.xx eller kontakter XxxxxXxx.xx.
2. Ved leje af en bil modtager lejeren en kode til ByensBil´s nøgleboks. Koden må ikke udleveres til andre, og må kun benyttes af det pågældende lejer i den pågældende lejeperiode.
3. Lejeren er ansvarlig for koden og for eventuelle følger af, at koden udleveres til andre.
4. Lejeren skal være indforstået med, at alle kan se hvilke telefonnumre, samt eventuelle bemærkninger, der er indført i bookingsystemet.
5. Det er ikke tilladt at anvende en bil uden først at have gyldig lejekontrakt, og have modtaget en bekræftelse på lejen.
6. For aflysning af en leje kontaktes XxxxxXxx.xx. Der opkræves et beløb6 iht. gældende prisliste, ved opsigelse af lejekontrakt.
7. Såfremt lejeren af forskellige årsager ikke afleverer bilen rettidigt, betales der et beløb7, som fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. XxxxxXxx.xx kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle følge omkostninger for den efterfølgende bruger.
8. Lejeren har pligt til at kontakte XxxxxXxx.xx og den eventuelle efterfølgende bruger og informere om tids overskridelse. Dette skal ske med det samme, man har viden om tids overskridelse.