Contract
2018
ÅRSRAPPORT
ÅRSRAPPORT 2018
KOLOFON
REDAKTION
Beredskabschef Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx (ansv. redaktør) Attrakt Kommunikation
LAYOUT & TRYK
Xxxx00.xxx - 7070 2111
FOTOS
Brand & Redning MidtVest Xxxxx-Xxxxx.xx Xxxx00.xxx
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD FRA FORMANDEN | X. 4 |
LEDELSENS ÅRSBERETNING | S. 5 |
ARBEJDSMILJØ | S. 6 - 7 |
STORDRIFTSFORDELENE | S. 8 |
SPECIALOPGAVER I VÆRKSTEDET | S. 9 |
KAMPAGNER OG STRATEGI | S. 10 - 11 |
KURSUSAFDELINGEN | S. 12 |
DE FRIVILLIGE | S. 13 |
BRANDKADETTER I IKAST-BRANDE | S. 14 - 15 |
STATIONSOVERSIGT MED UDKALD I 2018 | S. 16-17 |
ORGANISATIONSOVERSIGT | S. 18 |
BEREDSKABSKOMMISSIONEN | S. 19 |
ÅRSREGNSKAB 2018 | S. 20 - 24 |
TAK FOR TRYGHEDEN
Foto: Xxxx Xxxxxxxxxx, TV MIDTVEST
FORORD FRA FORMANDEN
Når jeg kigger tilbage på 2018, bliver jeg imponeret og stolt. Både som formand for beredskabskommissio- nen, men også som én af de 185.000 borgere i Midt- og Vesfjylland. Vi nyder nemlig alle godt af den tryghed, som Brand & Redning MidtVests 370 brandfolk og frivillige skaber for os. Døgnet rundt og året rundt.
Årets hændelser viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at have et robust beredskab, der tager højde for uforudsigelige og omfattende hændelser.
Jeg tænker naturligvis på sommerens lange tørke- periode, der betød, at Brand & Redning MidtVest i sommerperioden oplevede en femdobling af antallet af brandudrykninger i forhold til en normal sommer.
Man kan med rette kalde sommerens brande for en stresstest af vores beredskab. Jeg er meget stolt af at kunne konstatere, at Brand & Redning MidtVest bestod testen med bravur. For ikke nok med at beredskabet kunne håndtere de mange indsatser – I har også for- mået at håndtere to store, samtidige bygningsbrande i februar.
Det fortæller mig to ting:
At vi har et robust og rigtigt dimensioneret beredskab i Brand & Redning MidtVests område.
At I er en flok ekstremt dedikerede og kompetente brand- og beredskabsfolk, der altid er klar til at træde til – også i ferien. Det skal I have stor tak og ros for.
I 2019 ser jeg frem til, at den justerede risikobaserede dimensionering bliver implementeret: Vi er et geogra- fisk stort område med store naturområder, hav, havne, industri, spektakulære byggerier og store events. Det skal beredskabet naturligvis kunne håndtere.
Brand & Redning MidtVest er en sund og veldrevet organisation, der leverer det bedst mulige beredskab til borgerne for pengene.
Der betyder også, at Brand & Redning MidtVest i de kommende år kan investere i både materiel og ikke mindst kompetenceudvikling af både ledere og mand- skab. Det skaber tryghed for os alle. Tak for det.
- Xxxx Xxxxxx
Formand for Beredskabskommissionen
Side 4 af 24
VI UDVIKLER VORES FÆLLES KULTUR
LEDELSENS ÅRSBERETNING
Det ligger i brandfolk- og beredskabsfolks gener, at der skal være styr på procedurer, materiel, sikkerhed og kommandoveje. For vores arbejde er at redde liv og værdier.
Jeg synes i al beskedenhed, at vi i de forgangne år har fået rigtigt godt styr på de fælles rammer. Vi er nået til et punkt, hvor der er så godt styr på vores fælles rammer, at det er naturligt at flytte fokus til, hvordan vi så udfylder disse rammer.
Hvad er det for fælles værdier, der skal kendetegne os? Hvorfor er vi her? Hvad er det for pejlemærker, vi arbejder hen i mod?
For en ny organisation som vores er det vigtigt, at vi giver os tid til at reflektere og sætte ord på disse spørgsmål. For det er kun os selv, der kan udvikle og styrke vores fælles kultur.
At have tydelige værdier og en klar mission er ikke kun vigtigt for os selv. Det er også et klart signal til vores omverden om, hvad de kan forvente af os.
Derfor var jeg også fyldt med forventninger til den værdiworkshop, vi afviklede i efteråret. Her fik vi mu- lighed for at diskutere og formulere de værdier, som vores fælles kultur skal bygge på.
Jeg synes, det var en meget givende proces. Det vil føre for langt at nævne alle værdierne her, jeg vil blot nøjes med fremhæve tre ting, som går igen i både værdier, vision og mission: Tryghed, arbejdsmiljø og samarbejde.
Vi er sat i verden for at skabe tryghed for borgere og virksomheder.
Vi tager arbejdet med vores arbejdsmiljø alvorligt.
Og vi vil samarbejdet - med hinanden og med vores samarbejdspartnere.
De værdier og målsætninger mærker jeg tydeligt, når jeg kommer rundt i hele Brand & Redning MidtVest. Og det gør mig glad og stolt.
Jeg ser frem til at fortsætte udviklingen og det gode samarbejde med jer, vores ejerkommuner, bered- skabskommissionen og øvrige samarbejdspartnere i 2019.
Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Beredskabschef
Side 5 af 24
ARBEJDSMILJØ: SODDRAGTER SKAL EMBALLERES OG VASKES EFTER HVER INDSATS
Det er ikke et ufarligt job at være brandmand. Selvom sikkerheden er i top, udsættes man for forskellige risici, når man udfører sit job. Der er risiko for faldulykker, fastklemning, brandulykker, nedstyrtning og drukneulykker for blot at nævne nogle.
Men som brandmand er der også visse sygdomme, man er mere udsat for end andre, fordi man bliver udsat for røg og sodpartikler.
- Forskningen viser, at brandfolk har en såkaldt ik- ke-signifikant større risiko for at få kræft end gen- nemsnitsbefolkningen. Det betyder med andre ord, hvis man arbejder man et helt liv som brandmand og får en kræftsygdom, så kan det ikke påvises, men ej heller udelukkes, at det kan skyldes arbejdet,
fortæller afdelingsleder Xxxx Xxxxxxx, der også er arbejdsmiljøleder i Brand & Redning MidtVest.
Derfor har arbejdsmiljøgruppen kigget på, hvor- dan brandfolkene i Brand & Redning MidtVest kan udsættes mindst muligt for de skadelige sodpar- tikler. - Vi kunne se, at vi havde et potentiale for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø i forbindelse med håndteringen af tilsodede branddragter og materiel, siger Xxxx Xxxxxxx.
BONUSINFO:
BRANDFOLK ER BEVISELIGT MERE FORSIGTIGE
Den samme forskning som viser, at brandmænd er i risikozonen for kræft, viser imidlertid også, at brandmænd har en markant lavere dødelighed, når dødsårsagerne er faldulyk- ker, trafikuheld, indebrændinger og lignende. Arbejdet som brandmand giver nemlig en særlig indsigt i faremomenter.
Side 6 af 24
Arbejdsmiljøgruppens arbejde er mundet ud i en arbejdsmiljøpakke, som skal implementeres på alle stationer i løbet af 2019.
Arbejdsmiljøpakken omfatter nye procedurer for håndtering af branddragter og materiel efter hver indsats, indretning af et nyt centralt vaskeri samt et køretøj, der kan bakke op om arbejdsmiljøindsatsen på skadestederne.
BRANDDRAGTER EMBALLERES
Helt konkret betyder det, at alle branddragter efter hver indsats skal pakkes ind i tætsluttende emballage og køres til vask i det centrale vaskeri hos Brand & Redning MidtVest i Herning, hvor de enkelte brandstationer hidtil selv har stået for vask af branddragter.
- Det bliver en god fornemmelse at kunne udlevere en nyvasket branddragt til brandfolkene efter hver indsats, siger Xxxx Xxxxxxx.
Centralvaskeriet er blevet nyindrettet med ren/ beskidt zoner og har fået nye vaskemaskiner og specialvaskemidler.
De nye procedurer betyder også, at branddragterne bliver vasket oftere end hidtil. Det stiller nye og højere krav til uniformerne – og til den løbende kontrol.
KRÆVER HØJ TØJKVALITET
Den løbende kontrol med mundering er bered- skabsmester Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxxx ansvar.
- Fremover skal uniformerne kontrolleres efter hver eneste vask, inden de pakkes på bilerne, for at sikre at syningerne holder. Det lægger et større pres på kvaliteten af vores tøj, som skal kunne holde til mere slitage, siger Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx.
Men det er en pris, der er værd at betale.
- De udgifter og nye procedurer, der udgør arbejds- miljøpakken, er en vigtig investering i et bedre fysisk arbejdsmiljø for os alle i beredskabet, siger arbejdsmiljøleder Xxxx Xxxxxxx.
Side 7 af 24
STORDRIFTSFORDELENE SLOG IGENNEM PÅ FLERE OMRÅDER I 2018
Både på indsatsområdet og på materielområdet blev fordelene ved at være en stor organisation tydelige i 2018.
Sådan lyder den helt korte opsummering på 2018 fra Xxxx Xxxxxxxxxx. Han er afdelingsleder for den ope- rative afdeling. Her har man både haft travlt med at koordinere og lede årets mange indsatser, men også arbejdet med at harmonisere køretøjer og materiel på de 15 brandstationer har fyldt en del.
- 2018 var virkelig en stresstest af vores beredskab og vores dimensionering. I februar skulle vi håndtere to store, samtidige bygningsbrande i hver sin ende af vores område. Og i sommerens tørkeperiode kørte vi til fem gange så mange naturbrande, som vi ellers gør på en normal sommer. Det var en hektisk periode med mange samtidige indsatser, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
Han er meget tilfreds med, hvordan organisationen håndterede de mange indsatser. Både ledelsesmæs- sigt og samarbejdsmæssigt.
- Vores dimensionering bestod testen. Det er skruet sammen til at håndtere sådanne ekstreme hændelser. Derudover har stationerne virkelig hjulpet hinanden på kryds og tværs under sommerens mange brande. Det er noget, der giver fællesskab, siger Xxxx Xxxxx- bjerg.
KOMPETENCEUDVIKLING PÅ ALLE NIVEAUER
Han kan også mærke, at investeringen i fælles uddan- nelse til indsatslederne er slået igennem i 2018.
- Vi er kommet langt med kompetenceudviklingen på indsatslederniveau. Her i 2019 fokuserer vi så på næste niveau, nemlig holdlederne. Her kommer vi til at køre en del fælles træning. I 2020 kommer turen så til mandskabet, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
BRMV EJER NU ALLE KØRETØJER
En anden opgave, der har fyldt meget i den operative afdeling, er købet af de køretøjer i beredskabet, som hidtil har været ejet af Falck. Nu ejer Brand & Redning MidtVest alle de 65 køretøjer og dét materiel, der bruges. Det har flere fordele, påpeger Xxxx Xxxxxxxxxx:
- Nu bestemmer vi selv, hvilket udstyr vi vil investere i til vores køretøjer – på baggrund af vores risikobase- rede dimensionering. Over tid får alle vores køretøjer den samme standard med det samme grej og udstyr. Det er med til at understøtte den fælles kultur i Brand & Redning MidtVest, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
Side 8 af 24
INDSATSER SOM 2018 VIL BLIVE HUSKET FOR:
•
•
•
•
•
De mange naturbrande i sommerens tørke Flere færdselsuheld med dødelig udgang En personredning fra Nr. Lyngvig fyr
Flere olieforureninger i Hvide Sande havn
VM i ishockey med 300.000 besøgende
2018 BØD PÅ TØRKETRAVLHED OG SPECIALOPGAVER I VÆRKSTEDET
Det var været et travlt år for Brand & Redning Midt- Vests værksted på H.P. Xxxxxxx Vej i Herning. Det er der flere gode grunde til.
Den helt oplagte grund er de exceptionelt mange indsatser til naturbrande, som sommerens tørke for- årsagede.
- Det gav naturligt nok ekstra slitage og skader, der skulle laves. Og selv om det var midt i sommerferien, var mine medarbejdere flinke til at komme ind og give en hånd med i deres ferie, siger afdelingsleder for værkstedet, Xxxx Xxxxxxx.
Ud over tørketravlheden i sommer har værkstedet i løbet af hele året brugt mange timer på ombygning af en del af Brand & Redning MidtVests 65 køretøjer.
- Der er kommet nye synsregler, der betyder, at der ikke må være skarpe kanter på køretøjerne. Så det har vi skullet udjævne på mange af vores køretøjer, siger Xxxx Xxxxxxx.
SPECIALBYGGET HAVNETRAILER
En af de mere spændende udfordringer i 2018 har ifølge Xxxx Xxxxxxx været opgaven med at projektere og opbygge den specielle havneberedskabstrailer, der skal servicere havnen i Hvide Sande.
- Havnen i Hvide Sande vokser og ekspanderer. Det skal havneberedskabet kunne følge med til. Det sjove ved denne opgave var at dimensionere havnebered- skabet og derefter skræddersy løsningen til det, siger Xxxx Xxxxxxx.
Værkstedet har i 2018 også renoveret en ældre tank- vogn.
I 2019 skal værkstedet være med til at beslutte og montere udstyret på de køretøjer, som Brand & Red- ning MidtVest har købt af Falck.
- Nu bestemmer vi selv, hvilke komponenter, der skal installeres på køretøjerne, der nu alle er vores egne. Det betyder også, at vi investerer i os selv, når vi væl- ger kvalitetskomponenter, siger Xxxx Xxxxxxx.
Side 9 af 24
KAMPAGNER OG STRATEGI FOREBYGGEDE BRAND I 2018
Der findes mange forskellige måder at forebygge brand på: Brandsyn ude hos virksomhederne, strategi- og analysearbejde bag et skrivebord, kampagnearbej- de med at stemme dørklokker og samarbejder med relevante partnere.
Medarbejderne i Brand & Redning MidtVests forebyg- gelsesafdeling arbejder med alle former for forebyg- gelse.
- I 2018 har vi lavet vores første forebyggelsesstrategi, der ligger i forlængelse af organisationens visionsar- bejde. Strategien sætter rammer for vores arbejde og fungerer som et prioriteringsredskab for os, siger afdelingsleder i forebyggelsesafdelingen, Xxxxxxx Xxxxxxxx.
Størstedelen af forebyggelsesafdelingens arbejde foregår ude blandt virksomheder og borgere.
- Vi har udført cirka 600 brandsyn ude hos virksom- heder og institutioner i 2018. Og så har vi kørt flere forebyggelseskampagner, hvor vi kommer ud til bor- gerne, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx.
RØGALARMPATRULJE OG BRANDSIKKER BOLIG
Afdelingen har blandt andet kørt kampagnen Røgalarmpatruljen sammen med lokale spejdere.
- Her følges vi med spejderne og stemmer dørklokker. Spejderne spørger beboerne, om de har installeret røgalarmer. Svarer de nej, tilbyder vi at sætte en røgalarm op med det samme, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx. 2018 blev også året, hvor Xxxxx & Redning MidtVests udvidede sit samarbejde omkring Brandsikker Bolig til nu at omfatte hjemmeplejen i to af de tre ejerkom- muner.
Projektet går ud på, at kommunernes SOSU-medar- bejdere bliver klædt på til at screene udsatte borgere og deres hjem for brandrisici. Forebyggelsesafdelin- gen tilbyder herefter borgeren at komme på besøg og tage en dialog om brandsikkerhed og eventuelt installere røgalarm og andre brandhæmmende instal- lationer. Det siger langt de fleste borgere ja tak til.
Side 10 af 24
Distriktsleder i Herning Kommunes hjemmepleje, Xxxxx Xxxxx, er godt tilfreds med samarbejdet.
- Det er en nem måde for os at komme af med en konkret bekymring om en borger. Vi udfylder sim- pelthen bare et screeningskema og sender til Brand & Redning MidtVest. Når borgeren så har haft besøg af en brandmand, er det også nemmere for os at fort- sætte dialogen med borgeren om brandsikkerheden efterfølgende. Det er en nem arbejdsgang for os – og det giver den åbenlyse værdi, at vi forebygger brand, siger Xxxxx Xxxxx.
BEREDSKABSPLANLÆGNING MED KOMMUNER
Forebyggelsesafdelingen hjælper også de tre ejer- kommuner med deres beredskabsplaner.
- Det handler blandt andet om at øve worst-case sce- narier, så alle myndigheder ved, hvad de skal gøre for at sikre fortsat drift af samfundet ved kritiske hæn- delser. For eksempel it-nedbrud og oversvømmelser, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx.
SKYSKRABERBEREDSKAB
Beredskabsplanlægningen omfatter også Bestsellers planer om en 320 meter høj skyskraber i Brande. Skyskraberplanerne har blandt andet betydet, at Mi- xxxxx Xxxxxxxx og en kollega har været i London til en konference om brandsikkerhed i skyskrabere.
- Det er både spændende og udfordrende, for vi har ikke haft noget at læne os op ad. Vi kigger blandt andet på vores indsatstaktik. For selv om der bygges megen automatik til brandbekæmpelse ind i en skyskraber, så er der altså en del arbejdsmetoder og procedurer, der kræver noget ekstra, når man står med et røgdykker- hold på 40. xxxxx, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx.
I 2019 forventer Xxxxxxx Xxxxxxxx, at der kan blive skruet lidt om på opgaverne i forebyggelsesafdelin- gen. Ny lovgivning gør, at hans afdeling formentlig ikke skal lave nær så meget byggesagsbehandling fremover.
- Men så bliver der til gengæld andre opgaver, der vil tage mere tid, siger han.
Side 11 af 24
FLERE KUNDER FÅR KURSUSAFDELINGEN TIL AT MANDE OP
Den daglige leder af kursusafdelingen i Brand & Redning MidtVest, Xxxxx Xxxxxxxxxx, har fået en kollega. Der er nemlig så stor efterspørgsel på af- delingens kurser inden for førstehjælp og brandbe- kæmpelse, at det har været nødvendigt oprette en ny stilling som kursuskoordinator for at følge med efterspørgslen.
- Det er især de mange institutioner i vores tre ejer- kommuner, der er blevet opmærksomme på vores tilbud og kompetencer, siger Xxxxx Xxxxxxxxxx.
En af kunderne er dagtilbudsområdet i Ikast-Bran- de Kommune, hvor Brand & Redning MidtVest planlægger og afvikler førstehjælpskurser for de cirka 500 medarbejdere, der arbejder med 0-6-åri- ge i kommunale og private tilbud i kommunen.
- Det er blevet et krav i dagtilbudsloven, at alle der arbejder med børn, skal have et førstehjælpskursus hvert andet år. Så for at hver enkelt institution i
“I 2018 var der i alt 1258 kursister igennem
kursusforløb hos Brand & Redning MidtVest.”
kommunen ikke skulle bøvle med det, lavede vi en fælles aftale med Brand & Redning MidtVest, hvor vi sikrer, at alle institutioner og dagplejere kommer igennem både grundkurser og opfølgningskurser. Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Kursusle- derne forstår virkelig at målrette kurserne til vores hverdag og gøre undervisningen nærværende, si- ger xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx fra Ikast-Bran- de Kommune.
SKRÆDDERSYR KURSER TIL KUNDER
Det er et skudsmål som Xxxxx Xxxxxxxxxx og hans nye kursuskoordinator Xxxxxxx Xxxxxx er glade for at høre.
- Vi vil gerne kendes for høj faglighed og god ser- vice. Så vi skræddersyr gerne kurserne, så de pas- ser bedst muligt til kunderne, siger Xxxxxxx Xxxxxx.
I 2018 var der i alt 1258 kursister igennem kursus- forløb hos Brand & Redning MidtVest.
I 2019 forventer Xxxxx Xxxxxxxxxx yderligere vækst i kurserne, da kursusafdelingen nu også har fået flere muskler til opsøgende salg.
Side 12 af 24
DE FRIVILLIGE HAR LAVET MAD OG PLEJET SKADER TIL DEN STORE GULDMEDALJE I 2018
Det har været et travlt år for de frivillige i Brand & Redning MidtVest. Særligt forplejningsopgaver og samaritopgaver har trukket mange indsatstimer ud af de cirka 80 frivillige beredskabsfolk i de to frivilligenheder i Ringkøbing og Herning-Ikast.
Frivilligenhederne har blandt andet sørget for forplejning til de mange brandindsatser hen over sommeren, men også samaritfjeneste til diverse løb og events – også uden for Brand & Redning MidtVests område.
- Vi får flere henvendelser fra arrangører, der har fået os anbefalet. I 2018 var vi ansvarlige for samaritfjenesten til motionscykelløbet Hærvejslø- bet, der kører hele vejen fra Aalborg til grænsen. Det gav os gode samarbejder med andre brandværn og god træning. Og så fjener vi jo penge til Brand & Redning MidtVest, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx, der er koordinator for frivilligenhed Vest i Ringkøbing.
Ud over forplejnings- og samaritopgaverne husker han 2018 som året, hvor mange frivillige blev op- graderet uddannelsesmæssigt og hvor enhederne fik afprøvet klimamateriellet.
- Vi havde blandt andet en udfordrende pumpe- opgave i forbindelse med en kutter, der var nær ved at synke i havnen i Hvide Sande, xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx.
De frivillige i Ringkøbing var også en del af den triste opgave med at eftersøge og bjærge en bort- kommen gymnasieelev, der desværre blev fundet død.
LYS I GIRAFFEN OG MED PÅ TANKVOGNEN
I frivilligenheden Midt husker frivilligkoordinator Xxxx Xxxxxxxxxx også 2018 for forplejning til brandindsatser, men også for bemanding af vand- tankvogne under spidsbelastningerne.
- Og så har vi leveret nattebelysning til nogle af indsatserne med den lysgiraf, vi fik forrige år, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
2019 ER HVERVNINGSÅR
Xxxxxxx Xxxxxxxx forventer at 2019 kommer til at stå i både rekrutteringens og fastholdelsens tegn.
- Vi skal have nye kræfter til. Vi trækker forholds- vist mange timer ud af få frivillige. Og opgaverne er der, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx, der ser frem til at samarbejde med Beredskabsforbundet om rekrut- teringsopgaven i 2019.
Han er dog også klar over, at han og hans koor- dinatorkollega må fokusere på fastholdelse af de frivillige.
- Vi kan se, at vi taber op i mod 20% af de frivillige, når først de har fået den uddannelse, vi tilbyder. Derfor skal vi blive skarpere på, hvad vi kan tilbyde de frivillige af personlig og kompetencemæssig ud- vikling efter endt uddannelse. Det kan være mere uddannelse, Ƞernundervisning eller flere fælles aktiviteter på tværs af frivilligenhederne, siger han.
Side 13 af 24
NU ER DER OGSÅ BRANDKADETTER I IKAST-BRANDE
Succeshistorien om brandkadetterne fortsætter. I 2018 blev det populære fritidstilbud til 13-16-årige udvidet til også at favne unge i Ikast-Brande Kommune.
- Nu favner vi alle vores tre ejerkommuner. Og de unge får mulighed for at få kammeratskaber, succesoplevelser og fællesskab på tværs af alle tre kommuner, siger xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx, der er projektleder på brandkadettilbuddet.
De unge brandkadetter bliver rekrutteret ad forskellige kanaler.
- Nogle søger selv ind, andre får vi kontakt til via vores samarbejde med UU-vejlederne og kommu- nernes børn- og unge afdelinger. Det betyder, at det er forskellige unge med vidt forskellige baggrunde, der bliver sat sammen. Det er en stor styrke i projektet, siger Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx.
KÆMPE SELVVÆRDSRYK PÅ FIRE MÅNEDER
I Ikast-Brande Kommune er brandkadetforløbet blevet tilbudt udvalgte ikke-uddannelsesparate unge i 8. klasse.
- Vi håbede, at forløbet kunne gøre en positiv for- skel på de unges personlige og sociale kompeten- cer. Vores forventninger er til fulde indfriet. Det har været fantastisk at se, hvordan de unge er vokset. På blot fire måneder er der sket et kæmpe ryk i forhold til selvværd, mod på at prøve nyt og selv- stændighed. Vi har interviewet de unges forældre og hørt beretninger om et e-sportshold, der blev skippet til fordel for brandkadetterne, nye venner, nyfunden selvstændighed og oplevelsen af hvor- dan et håndtryk og øjenkontakt kan gøre alverden til forskel i samværet. For os i UU er det så skønt og givende, at opleve så hurtigt og konkret bevis på, at de projekter vi sætter i søen, giver udbytte, siger faglig koordinator og UU-vejleder i Ikast-Brande Kommune, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx.
Side 14 af 24
MØDER ROLLEMODELLER HVER ONSDAG AFTEN
Brandkadetterne mødes hver onsdag aften i Ikast, Herning og Ringkøbing, hvor 9 faste instruktører fungerer som undervisere og rollemodeller.
Undervejs i forløbene mødes brandkadetterne i de tre byer til fælles aktiviteter og øvelser, hvor de skaber nye relationer på kryds og tværs.
Selv om det vigtigste succeskriterie med brand- kadetuddannelsen er, at de unge får succesop- levelser og personlig udvikling, så er Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx og hans kolleger meget bevidste om, at brandkadetterne også er en oplagt rekrutteringsfødekæde til beredskabet.
- Af de hold, der har været igennem uddannelsen, har vi rekrutteret en god håndfuld som frivillige til frivilligenhederne. Det er en god mulighed, når de er mellem 16 og 18 år. Når de bliver over 18 år, har de også mulighed for at ”vokse ind” og blive deltids- brandfolk, siger Xxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxxxx.
“Vores forventninger er til fulde indfriet. Det har været fantastisk at se, hvordan de unge er vokset.“
Side 15 af 24
Aulum
Ørnhøj: 41
Ringkøbing: 98
Videbæk: 62
Lem: 17
Hvide Sande: 35
Skjern: 81
Sdr. Feldin
Tarm: 41
3548
KM2
186.389
INDBYGGERE
18
STATIONER
Feldborg: 53
: 91
Engesvang: 35
Herning: 299
Ikast: 177
g: 48
Brande: 94
Nørre Snede: 54
2
FRIVILLIG-
ENHEDER
19
FASTANSATTE
250
DELTIDSANSATTE
60
FRIVILLIGE
ORGANISATION
RINGKØBING-SKJERN HERNING IKAST-BRANDE
BEREDSKABSKOMMISSION
TEKNISK RÅD
BEREDSKABSCHEF
SEKRETARIAT
FOREBYGGENDE
Sagsbehandling Myndighed Administration Forsikring Forebyggelse Kampagner RBD
Kommunale beredskabsplaner
Midlertidige arrangementer
Brandteknisk byggesagsbehandling
Beskyttelsesrum Fyrværkeri Strandnummerering Skorstensfejere
OPERATIV
Xxxxxxxxx Holdledere Indsatsledere Uddannelse SINE
ODIN
Droner Stationer Vagtplaner
Kursusafdelingen Brandkadetter Frivillige
VÆRKSTED
Slukkerservice Arbejdsmiljø Egne køretøjer Falck køretøjer Materiel Kundebiler
Side 18 af 24
BEREDSKABSKOMMISSIONEN
BEREDSKABSKOMMISSION
Xxxx Xxxxxx
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
(Formand)
Xxxx Xxxxxxxxx
(Næstformand)
Xx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxx
Xxxx X. Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
(Medarbejderrep.)
Xxxxxxx Xxxxxxxx
(Frivilligrep.)
Xxx Xxxxx Xxxxxxxxx
(Sekretær)
Side 19 af 24
FÆLLESSKABETS ÅRSREGNSKAB 2018
Side 20 af 24
HOVED- OG NØGLETAL
OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ØKONOMISKE NØGLETAL I 1.000 KR. | REGNSKAB 2018 | REGNSKAB 2017 |
REGNSKABSOPGØRELSEN (UDGIFTSBASERET) | ||
Resultat af ordinær driftsvirksomhed | 80 | -22 |
BALANCE, AKTIVER | ||
Anlægsaktiver i alt | 41.592 | 44.537 |
Omsætningsaktiver i alt | -22.383 | -2.112 |
Likvide beholdninger | 29.402 | 7.185 |
BALANCE, PASSIVER | ||
Egenkapital | 18.161 | 17.430 |
Langfristet gæld | 25.742 | 29.667 |
Kortfristet gæld | 4.708 | 2.513 |
Side 21 af 24
DRIFTSREGNSKAB
REGNSKABSOPGØRELSE I 1000 KR. | BUDGET 2018 | REGNSKAB 2018 | BUDGET 2017 | REGNSKAB 2017 |
INDTÆGTER | ||||
Kommunalt tilskud | 36.824 | 36.792 | 36.031 | 36.031 |
Salg Værksted | 1.250 | 1.279 | 1.200 | 1.212 |
Salg abonnement ABA | 2213 | 2.291 | 885 | 1.144 |
Salg Slukkerservice | 000 | 000 | 000 | 810 |
Blinde alarmer | 1.450 | 1.471 | 1.000 | 1.569 |
Xxxxxxxxxxxx byggesag | 419 | 446 | 412 | 417 |
Tunge løft | 30 | 100 | 20 | 37 |
Kursusvirksomhed | 400 | 555 | 275 | 401 |
Salg frivillige | 450 | 338 | 300 | 436 |
Enhedstimebetaling | 550 | 773 | 0 | 591 |
Brandkadetter | 578 | 756 | 0 | 715 |
Øvrige indtægter | 375 | 594 | 470 | 828 |
Indtægter i alt | 45.169 | 46.306 | 41.218 | 44.191 |
Side 22 af 24
DRIFTSREGNSKAB
DRIFTSUDGIFTER | BUDGET 2018 | REGNSKAB 2018 | BUDGET 2017 | REGNSKAB 2017 | |
Varekøb | 2.240 | 3.055 | 2.091 | 2.547 | |
Driftsomkostninger | 180 | 125 | 180 | 119 | |
Frivillige | 262 | 236 | -196 | 312 | |
Løn | 16.266 | 15.766 | 15.297 | 15.448 | |
Falck kontrakter | 17.400 | 17.351 | 17.250 | 17.246 | |
Øvrige kontrakter | 185 | 183 | 195 | 180 | |
Lokaleomkostninger | 1.912 | 1.579 | 1.545 | 2.227 | |
Autodrift | 3.521 | 3.004 | 3.254 | 3.341 | |
Administrationsomkostninger | 2.500 | 2.295 | 1.594 | 2.053 | |
Brandkadetter | 673 | 483 | 0 | 722 | |
Anskaffelser | 0 | 2.129 | |||
Driftsudgifter i alt | 45.139 | 46.206 | 41.210 | 44.195 | |
Driftsresultat før renter | 30 | 100 | 8 | -4 | |
Renter mv. | 30 | 20 | 30 | 18 | |
RESULTAT AF DRIFTSVIRKSOMHED | 0 | 80 | -22 | -22 | |
ANLÆGSUDGIFTER Salg Beredskabsbygning & grund | 0 | 0 | |||
RESULTAT I ALT | 80 | -22 |
Side 23 af 24
BALLANCE
BALANCE I 1.000 KR. | ULTIMO 2018 | ULTIMO 2017 |
AKTIVER | ||
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER | ||
Grunde | 1.035 | 1.035 |
Bygninger | 15.236 | 15.765 |
Tekniske anlæg/Køretøjer | 25.196 | 26.643 |
Øvrige driftsmidler | 125 | 1.094 |
I alt | 41.592 | 44.537 |
OMSÆTNINGSAKTIVER - TILGODEHAVENDER | -22.383 | -2.112 |
LIKVIDE BEHOLDNINGER | 29.402 | 7.185 |
AKTIVER I ALT | 48.611 | 49.610 |
PASSIVER | ||
EGENKAPITAL | 18.161 | 17.430 |
XXXXXXXXXXXX GÆLDSFORPLIGTIGELSER | 25.742 | 29.667 |
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER | 4.708 | 2.513 |
PASSIVER I ALT | 48.611 | 49.610 |
H. P. Xxxxxxx Xxx 000 X, XX-0000 Xxxxxxx | Tlf. 00 00 00 00 | mail: xxxx@xxxx.xx | xxx.xxxx.xx