RLTN
RLTN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
c/o Danske Regioner
Xxxxxxxxxxxx 00, Postbox 2593, 2100 København Ø
Tlf. 00 00 00 00
17-12-2021
Tillægsaftale vedr. vederlagsfri psykologbehandling for 18-24-årige
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening indgik den 4. juli 2021 en tillægsaftale i forlængelse af Finansloven 2021, hvori der er afsat midler til vederlagsfri psykologbehandling af unge mellem 22- 24 år med let til moderat depression og let til moderat angst. Aftalen byg- gede videre på aftalen om forsøgsordningen med vederlagsfri behandling til de 18-21-årige. Aftalen løber til udgangen af december 2021 og udlø- ber dermed samtidig med aftalen om forsøgsordningen med vederlagsfri behandling til de 18-21-årige.
Nærværende aftale er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takst- nævn og Dansk Psykolog Forening og bygger videre på de midlertidige af- taler om forsøgsordningen med vederlagsfri behandling til de 18-24- årige. Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2022.
I aftalen fra 4. juli fremgår det, at parterne er enige om, at der skal være indgået en samlet og permanent aftale for det samlede tilbud vedr. ve- derlagsfri behandling af angst og depression (henvisningsårsag 10-11) til ikrafttræden 1. januar 2022, hvori der aftales økonomistyring for hele ordningen vedr. psykologhjælp til depression og angst.
Parterne er enige om følgende, blandt andet med det formål at sænke ventetiderne til psykologhjælp og mindske de administrative opgaver, som en psykolog oplever på tilskudsordningen:
• De hidtidige økonomiske rammer på den almene ordning – med almen ordning menes henvisningsårsag 1-11 (for henvisningsår- sag 10-11 kun patienter over 24 år) - lægges sammen, således at der fremover er én økonomisk ramme for behandlingen af klien- ter, som er berettiget til 60 procent tilskud.
• Der oprettes en selvstændig ramme for den vederlagsfri ordning
– dvs. for klienter på henvisningsårsag 10-11 mellem 18 og 24 år.
• Grænsen for minimumsafregning øges.
tetid for den vederlagsfri ordning
• Fjernelse af omsætningsgrænse på den almene ordning, men op- rettelse af nyt loft på den vederlagsfrie ordning
Parterne er enige om, at psykologerne er forpligtet til at behandle alle typer af klienter på psykologordningen, jf. overenskomsten § 10, stk. 7: ”Psykologen er forpligtet til at sikre lige adgang til behandling i egen prak- sis for alle, som er berettiget til psykologhjælp efter denne overenskomst, jf. §2 stk.1. Psykologen er således ansvarlig for, at der f.eks. er lige adgang for alle med hensyn til ventetid til behandling og lige adgang for alle med hensyn til omfang og kvalitet af behandlingstilbuddet”
§ 1. Økonomi og ydelsesnumre Økonomisk ramme
Der er afsat 75,7 mio. kr. (oktober 2021-niveau) til det vederlagsfri tilbud til klienter mellem 18 og 24 år.
I økonomiprotokollatet til den gældende overenskomst fra 1. oktober 2019 er det anført, at der pr. 1. januar 2022 skal være to separate rammer for henvisningsårsag 1-9 og henvisningsårsag 10 og 11. Med indeværende aftale er parterne enige om, at der fremover etableres to økonomiske rammer på psykologordningen bestående af de nuværende rammer på den almene ordning for henvisningskategori 1-11 samt en ramme for den vederlagsfri ordning. Den økonomiske ramme for den almene ordning ud- gør 274,2 mio. kr. (oktober 2021-niveau) pr. 1. januar 2022, mens den økonomiske ramme for den vederlagsfri ordning udgør 75,7 mio. kr.
Ligesom for den nuværende forsøgsordning, skal der i perioden ske en særskilt, månedsvis opfølgning på udviklingen inden for ordningen vedr. de 18-24-årige i forhold til udgifter og antal klienter fordelt på alder, hen- visningsårsag og gennemsnitligt antal konsultationer. Denne opfølgning skal følge den opfølgning, der er på den hidtidige forsøgsordning for de 18-21-årige.
Hvis udgifterne til den almene ordning overstiger den økonomiske ramme på 274,2 mio. kr., eller udgifterne til den vederlagsfri ordning overstiger den økonomiske ramme på 75,7 mio. kr., er parterne enige om, at der med virkning fra 1. april, efter at opgørelsen foreligger for det forudgå- ende år, sker en modregning i reguleringsprocenten for den/de ord- ning(er), hvor den økonomiske ramme er overskredet. Modregningen skal give kompensation svarende til den konstaterede forskel mellem den
ringsprocenten ikke i tilstrækkeligt omfang kompenserer for rammeover-
skridelsen, nedsættes tilskuddet.
Ved en overskridelse af en af, eller begge, de økonomiske rammer på min- dre end 0,6% af rammen, iværksættes ikke modregning. Eventuelle over- skridelser af den økonomiske ramme det efterfølgende år på mindre end 0,6% undtages ikke fra modregningen.
I det særlige tilfælde, hvor udgifterne til den vederlagsfri ordning oversti- ger den økonomiske ramme, og udgifterne til den almene ordning ikke overstiger den økonomiske ramme, er parterne enige om, at oversky- dende midler på den almene ordning anvendes til at dække en overskri- delse af de afsatte midler på den vederlagsfri ordning. Parterne er enige om, at der maksimalt kan anvendes 14 mio. kr. fra den almene ordning til at dække et merforbrug på den vederlagsfri ordning, dog under den for- udsætning at de samlede udgifter til begge ordninger ikke må overstige de samlede økonomiske rammer.
Omsætningsgrænse
Herudover er parterne enige om, at omsætningsgrænsen for henvisnings- årsag 10 og 11 afskaffes. Samtidig er parterne enige om, at der indføres en omsætningsgrænse for den vederlagsfri ordning på 140.000 kr. (okto- ber 2021-niveau) pr. 1. januar 2022. De gældende bestemmelser i over- enskomstens § 12, stk. 2 og stk. 3 er fremover gældende for den veder- lagsfrie ordning.
Parterne er enige om, at der i forbindelse med den økonomiopfølgning, som i øvrigt er aftalt, også skal ses på, om størrelsen på omsætningsgræn- sen for den vederlagsfri ordning skal justeres.
Minimumsafregning
Parterne er enige om at fastsætte grænsen for minimumsafregningen med regionen til 175.000 kr. gældende fra 1. januar 2022.
Ydelsesnumre
Konsultationsydelserne, der kan gives under den vederlagsfri ordning, er de samme som hidtil. For at kunne foretage særskilt opfølgning på ord- ningen aftaler parterne, at der benyttes de samme ydelseskoder, som på den vederlagsfri ordning for de 18-21-årige jf. overenskomstens tekst herom. Parterne er i samme ombæring enige om, at alle ydelseskoder startende med 02XX udgår, således at ydelserne på den almene ordning (med 60% tilskud) fremover kun anvender konsultationsydelser startende med 01XX.
Hvis en klient ikke melder afbud senest kl. 16 dagen inden konsultationen,
kan psykologen pålægge klienten at betale et gebyr svarende til 40 pro- cent af psykologens honorar, dog maksimalt 424,20 kr. (okt. 2021-ni- veau). Det er en forudsætning, at klienterne forudgående og senest ved tidsbestillingen er gjort opmærksom på, at udeblivelse kan medføre ge- byr.
§ 2. Ventetider
Der vil løbende mellem parterne være dialog om ventetiderne med hen- blik på at sikre, at ventetiderne som forventet falder. Konstateres der ikke et tydeligt og vedvarende fald i ventetiderne, drøfter parterne yderligere tiltag til at sikre dette.
Som følge af sammenlægningen af de to rammer på den almene ordning til én ramme, skal psykologerne, når det er muligt på xxxxxxx.xx, indbe- rette en ventetid for den almene ordning, og en ventetid for den veder- lagsfri ordning.
§ 3. Afgrænsning af personkreds
Klienter, der fylder 25 år inden de afslutter deres behandlingsforløb, har ret til at fortsætte på den vederlagsfri ordning til deres behandling afslut- tes.
§ 4. Ikrafttrædelse og opsigelse
Aftalen træder i kraft 1. januar 2022.
Aftalen kan opsiges med tre måneders varsel til den 1. i måneden.
-
København, den 17.12.2021
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx X. Xxxxx
For DANSK PSYKOLOG FORENING
Xxx Xxxxxxxxxxx
Xxx Xxxxxxxxx