Tillæg til gas aftale - vilkår for indefrysningsordning
Gældende fra 1. november 2022
Tillæg til gas aftale - vilkår for indefrysningsordning
Tillæg til aftale om salg af gas mellem Energi Fyn Energihandel, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx SV - CVR nr. 27 11 64 69 og Kunden jf. fremsendt bekræftelse.
1. BAGGRUND OG FORHOLDET TIL DEN OPRINDELIGE GAS AFTALE
1.1 Energi Fyn og Xxxxxx har tidligere indgået en aftale om salg af gas inklusive leveringsbetingelser (Oprindelig Aftale).
1.2 Tillægget er indgået, fordi Kunden har fremsat en anmodning om indefrysning i overensstemmelse § 4, stk. 1 i bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder, jf. lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Tillægget indeholder særlige vilkår om indefrysning, som gælder i tillæg til den Oprindelige Aftale.
1.3 Definitioner anvendt i den Oprindelige Aftale har samme betydning i Tillægget. Når der i den Oprindelige Af- tale refereres til ’denne Aftale’ eller ’ Aftalen’, skal referencen forstås som en henvisning til både den Oprindelige Aftale og Tillægget, dog kun så længe Tillægget er gældende. Bortset fra, hvad der fremgår af Xxxxxxxxx, gælder bestemmelserne i den Oprindelige Aftale fuldt ud.
1.4 Kundens misligholdelse af den Oprindelige Xxxxxx har ikke indvirkning på Tillæggets gyldighed. Hvis Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til Xxxxxxxxx, vil Energi Fyn indlede et separat inddrivelsesforløb i henhold til gældende lovgivning uafhængigt af den Oprindelige Aftale.
1.5 Tillægget er som minimum gældende i hele Indefrysningsperioden (som defineret nedenfor i pkt. 2.1), 12 efter- følgende måneder samt i hele afviklingsperioden, jf. pkt. 2.5. Tillæggets gyldighedsperiode kan forlænges og/eller ændres som følge af ændringer i lovgivningen om indefrysning.
2. GENERELLE VILKÅR OM INDEFRYSNING
2.1 Med virkning fra dato i fremsendt bekræftelse for Indefrysning har Kunden opnået indefrysning og er tilmeldt en indefrysningsordning i Indefrysningsperioden, der går fra 1/11 2022 til 31/10 2023.
2.2 En energiregning, der er udstedt i Indefrysningsperioden, er omfattet af Kundens Indefrysningsordning og vil- kårene i Tillægget, såfremt energiregningen ikke allerede er betalt.
2.3 En krediteret og genudstedt energiregning kan maksimalt omfatte en regningsperiode på op til 1 måned forud for Indefrysningsperiodens påbegyndelse.
2.4 Anmodningen om indefrysning omfatter hele Indefrysningsperioden, medmindre Kunden afmelder Indefrys- ningsordningen, jf. pkt. 5, fraflytter adressen, jf. pkt. 7, skifter til en anden leverandør, jf. pkt. 8, eller den Oprindelige Aftale ophører.
2.5 De første 12 måneder efter Indefrysningsperiodens udløb er afdragsfrit. Derefter kan Kunden vælge at indfri hele beløbet eller at indgå i en 4-årig afdragsperiode, jf. pkt. 4.1. Afviklingsperioden påbegyndes 12 måneder efter Indefrysningsperiodens udløb. Kunden kan desuden til enhver tid indfri den samlede indefrysningsgæld, jf. pkt. 4.3.
3. GEBYR
3.1 Energi Fyn kan i overensstemmelse med § 11, stk. 1 i bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje ener- giregninger for husstande og virksomheder opkræve et gebyr for omkostninger, som Energi Fyn har ved at admi- nistrere Indefrysningsordningen, herunder omkostninger til IT-udvikling, håndtering af henvendelser, datahåndte- ring, andre administrative løsninger mv.
3.2 Gebyret kan opkræves direkte hos Kunden i hele Indefrysningsordningens løbetid, medmindre Kunden indfrier den samlede indefrysning på et tidligere tidspunkt under Indefrysningsordningens løbetid, jf. § 11, stk. 3 i bekendt- gørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Energi Fyn kan dog altid opkræve gebyr i hele Indefrysningsperioden og den afdragsfrie periode på 12 måneder, uanset om Xxxxxx indfrier indefrysningen under Indefrysningsordningens løbetid, eller den Oprindelige Aftale ophører, jf. § 11, stk. 4 i bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
Energi Fyn kan forhøje gebyret, hvis de faktiske omkostninger i forbindelse med vores administration af Indefrys- ningsordningen stiger. Forhøjelse af gebyret varsles senest 3 måneder før den første opkrævning af det forhøjede gebyr. Varslingen sker individuelt til Kunden via en meddelelse pr. e-mail, på energiregningen eller anden Kommu- nikation. Varslingen vil desuden ske på vores hjemmeside eller tilsvarende online platform.
Ved tilmelding til Indefrysningsordningen opkræves et Oprettelsesgebyr på 100 kr. (momsfrit).
Gebyr for Administration af Indefrysning er 60 kr. (momsfrit). Gebyr for Administration af Indefrysning opkræves en gang årligt i hele indefrysningsordningens løbetid. Hvis Xxxxxx indfrier indefrysningen, opkræves ikke Gebyr efter indfrielse. Opkrævet gebyr tilbagebetales ikke, hvis indefrysning indfries efter gebyret, er opkrævet.
Oprettelsesgebyr og gebyr for Administration af Indefrysning opkræves pr. tilmeldt aftagenummer.
4. AFDRAGSORDNING
4.1 Kunden skal senest 1 måned, før afviklingsperioden påbegyndes, meddele Energi Fyn, om den samlede in- defrysningsgæld afdrages over en 4-årig periode eller straks indfries. Meddelelse herom skal ske via Energi Fyns hjemmeside, Xxx.xx eller ved personlig henvendelse efter nærmere anvisning.
4.2 Hvis Xxxxxx ikke har truffet beslutning inden for fristen i pkt. 4.1, skal Kunden afdrage indefrysningsgælden over en 4-årig periode.
4.3 Kunden kan til en hver tid vælge at indfri den samlede indefrysningsgæld.
4.4 Energi Fyn opgør den samlede indefrysning senest i forbindelse med den førstkommende periodeafregning efter udløbet af Indefrysningsperioden.
5. AFMELDELSE AF INDEFRYSNINGSORDNINGEN
5.1 Kunden kan løbende vælge at afmelde Indefrysningsordningen. En sådan afmeldelse omfatter alene de ener- giregninger, der udstedes efter Kundens afmelding. Afmeldingen skal kommunikeres til Leverandøren på samme måde som angivet i pkt. 4.1 og er gældende 14 dage efter, at Kunden har meddelt afmeldingen.
5.2 Kunden skal efter afmelding beslutte, om den samlede indefrysning afdrages over en 4-årig periode eller ind- fries straks, når afviklingsperioden påbegyndes. Pkt. 4.1 - 4.4 er tilsvarende gældende ved Kundens afmelding.
5.3 Kunden kan inden for Indefrysningsperioden på ny anmode Energi Fyn om indefrysning, jf. § 4 i bekendtgørel- se om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
5.4 Erhvervskunders afmeldingspligt
5.4.1 Uanset pkt. 5.1-5.3 skal Kunden straks afmelde Indefrysningsordningen, hvis Kunden overskrider beløbs- grænsen, som fremgår af § 13, stk. 1, § og 15, stk. 1 i lov om en indefrysningsordning forhøje energiregninger. Be- løbsgrænsen skal beregnes på koncernniveau.
5.4.2 Kunden skal samtidig med afmeldingen angive det samlede beløb over beløbsgrænsen med henblik på til- bagebetaling og oplyse, om tilbagebetalingen vil ske til en eller flere energileverandører.
5.4.3 Beløbet opkræves senest i forbindelse med den førstkommende energiregning til Kunden, hvor Energi Fyn har mulighed for at opkræve beløbet, jf. pkt. 5.4.2.]
6. RENTER
6.1 Rentesatsen for indefrysning af Kundens energiregninger er fastsat til privatkunde 2 % erhvervskunder 4,4%
pr. år, jf. privatkunder § 4, stk. 7, i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger og § 9, stk. 1 i bekendt- gørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder / erhvervskunder
§ 9, stk. 1 i bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Erhvervskunder: Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter rentesatsen for de 12 efterfølgende måneder samt for den 4-årige afviklingsperiode. Ændringer i den fastsatte rentesats skal varsles til Kunden senest 6 måne- der, inden ændringen får virkning.
6.2 Renter på en energiregning, der er omfattet af Indefrysningsordningen, påløber fra dagen efter den dag, hvor energiregningen forfalder.
6.3 I Indefrysningsperioden samt i de efterfølgende 12 afdragsfri måneder tilskrives renterne bagudrettet ved ud- gangen af henholdsvis Indefrysningsperioden og de 12 efterfølgende måneder.
6.4 Hvis der gælder en 4-årig afviklingsperiode for Indefrysningsordningen, jf. pkt. 4.1-4.2, tilskrives renterne bag- udrettet, hver gang Kunden foretager et afdrag. Renten tilskrives på baggrund af Kundens restgæld på tidspunk- tet for seneste afdrag.
7. FRAFLYTNING
7.1 I tilfælde af Kundens fraflytning opgør Energi Fyn Kundens samlede indefrysning.
7.2 Kunden skal på ny anmode om indefrysning, hvis Kunden vil benytte sig af Indefrysningsordningen på sin nye adresse, når fraflytningen er sket, og den samlede indefrysning opgjort, jf. pkt. 7.1.
7.3 Kunden kan dog vælge at videreføre den eksisterende Indefrysningsordning på den nye adresse, hvis Kunden fortsætter i aftaleforholdet med Energi Fyn på den nye adresse. Ønsker Kunden videreførelse af Indefrysningsord- ningen, skal Kunden meddele dette til os på sammen måde som beskrevet i pkt. 4.1 inden for den tidsfrist, der er angivet i den Oprindelige Aftale om meddelelse vedrørende fraflytning.
7.4 Kunden skal i forbindelse med fraflytning beslutte, om den samlede indefrysning afdrages over en 4-årig pe- riode, når afviklingsperioden påbegyndes eller indfries straks. Pkt. 4.1 - 4.4 er tilsvarende gældende ved Kundens fraflytning.
8. LEVERANDØRSKIFTE OG OPHØR AF DEN OPRINDELIGE AFTALE
8.1 Ved leverandørskifte opgør Energi Fyn den samlede indefrysning, som Leverandøren har ydet Kunden. Dette gælder også, hvis den Oprindelige Aftale inklusive dette Tillæg ophører af andre grunde end leverandørskifte.
8.2 Pkt. 7.2 og 7.4 gælder tilsvarende ved leverandørskifte.
9. KUNDENS ACCEPT AF VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OM INDEFRYSNINGSORDNINGEN
9.1 Energi Fyn har i forbindelse med håndtering af Kundens anmodning om at tilmelde sig Indefrysningsordnin- gen samt administration af Indefrysningsordningen indsamlet og behandlet følgende oplysninger:
1) Kundens navn og kontakt oplysninger såsom aktuel adresse, telefonnummer og e-mailadresse
2) Kundenummer
3) Leveringsadresse
4) Aftagenummer
5) CPR-nr. eller tilsvarende identifikationsnummer (eksempelvis pasnummer, kørekortnummer, TIN-nummer (internationalt skattenummer), Social-Security-nummer eller CRS-nummer (Common Reporting Standard- nummer, udenlandsk skatteidentifikation)) for samtlige personer i husstanden, som hæfter for energireg- ningen
6) Beløb til inddrivelse fordelt på hovedstol og rente
7) Fordringens stiftelsesdato, dvs. Indefrysningsperiodens ophørsdato
8) Fordringens forfaldsdato
9) Hvilken periode kravet angår
10) Sidste rettidige betalingsdato inden evt. rykkerskrivelser til Kunden
11) Supplerende beskrivelse af fordringen.
9.2 Ved anmodning om indefrysning og accept af dette Xxxxxx accepterer Xxxxxx, at Energi Fyn er forpligtet til at udlevere oplysningerne nævnt i pkt. 9.1 til Erhversstyrelsen i forbindelse med en anmodning om en overtagelse af en fordring i henhold til bekendtgørelse om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje ener- giregninger for husholdninger, virksomheder mv., jf. § 18, stk. 2 i bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
9.3 Ved anmodning om indefrysning og accept af dette Xxxxxx accepterer Xxxxxx endvidere, at Energistyrelsen kan indhente disse oplysninger fra Energi Fyn samt videregive de modtagne oplysninger til Erhversstyrelsen, når Energistyrelsen eller Erhversstyrelsen skal anvende oplysninger i forbindelse med tilsyn efter de i pkt. 9.2 nævnte bekendtgørelser. Tilsvarende kan Forsyningstilsynet indhente de nævnte oplysninger fra Energi Fyn eller andre myndigheder, når Forsyningstilsynet skal anvende oplysningerne i forbindelse med tilsyn efter bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
Leverandørens behandling af Kundens personoplysninger er reguleret i Energi Fyn Persondata politik, som kan ses her; xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.