KL
Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv.
KL
BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk FOA - Fag og Arbejde
Indholdsfortegnelse Side
Indledende bemærkninger 4
Kapitel 1. Område 4
§ 1. Område 4
Kapitel 2. Arbejdstid for pædagogisk personale, bortset fra skolepædagoger
........................................................................................................ 4
§ 2. Arbejdstid og normperiode 4
§ 3. Beregning af arbejdstiden i normperioden 5
Kapitel 3. Børnehaveklassemedhjælpere 6
§ 4. Arbejdstid 6
Kapitel 4. Skolepædagoger 6
§ 5. Arbejdstid 6
§ 6. Overførsel, afvikling eller udbetaling af ferie 8
§ 7. Årlig opgørelse af arbejdstiden 8
§ 8. Opgørelse af arbejdstid ved til- eller fratræden i løbet af perioden 9
§ 9. Deltidsansattes opgørelse af arbejdstiden 9
§ 10. Afregning af overskydende timer i forhold til den aftalte arbejdstid 9
Kapitel 5. Aften- og nattjeneste for pædagogisk personale 9
§ 11. Aften- og nattjeneste (gældende til 31. marts 2009) 9
Kapitel 6. Regler om tilrettelæggelse af tjenesten 10
§ 12. Placering af tjenesten 10
§ 13. Arbejdstilrettelæggelse og ændring i tjenesteplan 10
§ 14. Delt tjeneste og pauser 11
§ 15. Hviletid 11
§ 16. Rejsetid og arbejdsfrit ophold 12
Kapitel 7. Overarbejde og merarbejde 12
§ 17. Overarbejde, definition 12
§ 18. Afregning af overarbejde 12
§ 19. Deltidsansattes merarbejde 13
§ 20. Betaling for overarbejde 13
§ 21. Godtgørelse for merarbejde 13
Kapitel 8. Xxxxxxxxxxxx 00
§ 22A. Betaling af ulempetillæg (gældende til 31. marts 2009) 14
§ 22B. Betaling af ulempetillæg (gældende fra 1. april 2009) 14
§ 23. Tillæg for aftenarbejde (gældende fra 1. april 2009) 15
Kapitel 9. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 16
§ 24. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 16
Protokollat om fridøgn og fridage 18
§ 1. Fridøgn 18
§ 2. Fridage 18
§ 3. Tildeling af fridage 18
§ 4. Erstatningsfrihed m.v 19
§ 5. Honorering af tjeneste på en fridag 19
Indledende bemærkninger
[O.08] Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde og rekruttere personale mv.
Arbejdstidsaftalens parter finder det derfor væsentligt, at der på arbejdspladserne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen.
De lokale parter opfordres endvidere til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler.
Lokalt er der mulighed for at anvende følgende aftaler:
• rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler
• aftale om konvertering af ulempetillæg .
Det bemærkes, at fra 2. april 2009 overgår ledere på det pædagogiske område til overenskomst for pædagogisk personale ansat i lederstillinger i kommunerne, hvorfor disse ikke længere er omfattet af nedenstående aftale. [O.08]
Kapitel 1. Område
§ 1. Område
Stk. 1
Aftalen omfatter pædagogisk personale ved daginstitutioner, fritidshjem, klubber, skolefritidsordninger m.v. i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale.
Stk. 2 (gældende til 1. april 2009)
Ledere som har selvstændig kompetence for den daglige arbejdstilrettelæggelse, og ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, omfattes ikke af reglerne om højeste arbejdstid.
Stk. 2a (gældende fra 2. april 2009)
[O.08] Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, omfattes ikke af reglerne om højeste arbejdstid. [O.08]
Stk. 3
Pædagogmedhjælpere / pædagogiske assistenter (børnehaveklassemedhjælpere) er ikke omfattet af bestemmelsen i kapitel 4 om skolepædagogers arbejdstid, medmindre andet følger af § 2, stk. 3.
Kapitel 2. Arbejdstid for pædagogisk personale, bortset fra skolepædago- ger
§ 2. Arbejdstid og normperiode
Stk. 1
Der fastsættes en højeste arbejdstid for en nærmere aftalt normperiode, der ikke bør være mindre end 4 uger.
Stk. 2
Den højeste arbejdstid beregnes som 37 timer pr. uge eller som 7,4 time pr. arbejdsdag i normperioden.
Stk. 3
Der kan lokalt mellem kommunen og vedkommende organisation indgås aftale om
• normperioder på op til et år (årsnorm) samt
• regler om, at mødevirksomhed, indkøb og oprydning m.v. fastsættes med en ugentlig gennemsnitsvarighed eller eventuelt som et fast årligt timetal.
Aftalen kan omfatte én eller flere institutioner eller dele heraf, og én eller flere personalegrupper eller enkeltpersoner.
Aftalen gælder i mindst et år fra den aftalte ikrafttrædelsesdato og kan skriftligt af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til udløbet af den aftalte gyldighedsperiode.
§ 3. Beregning af arbejdstiden i normperioden
Stk. 1
Ferie og søgnehelligdage indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time pr. arbejdsdag for fuldtidsbeskæftigede. Sygedage og ekstraordinær tjenestefrihed indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte arbejdstid. Er arbejdstiden ikke planlagt, indgår dagen for fuldtidsbeskæftigede med 7,4 timer.
Bemærkning:
For deltidsansatte indgår ferie og søgnehelligdage med en forholdsmæssig del, beregnet i forhold til beskæftigelsesgraden.
Stk. 2
Afspadsering, som gives på grund af overarbejde, afvikling af optjent frihed for aften- og natarbejde eller erstatning for mistede fridage, medregnes som arbejdstid.
Stk. 3
Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med kontant betaling, medregnes ikke i arbejdstidsopgørelsen, ligesom den højeste arbejdstid, der er beregnet for perioden, ikke ændres.
Stk. 4
Ekstratjeneste, som varsles med mindre end 24 timer, og som ikke ligger i direkte tilknytning til den planlagte arbejdstid, indgår i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.
Stk. 5
Hvis varigheden ikke er kontrollabel for en mindre del af tjenesten, vil der kunne fastsættes en daglig gennemsnitsvarighed for denne tjeneste.
Kapitel 3. Børnehaveklassemedhjælpere
§ 4. Arbejdstid
Ved opgørelse af pædagogmedhjælperes / pædagogiske assistenters timer i børnehaveklassen og/eller samordnet indskoling, sker omregning af timerne således, at en lektion à 45 minutter medregnes med 1,1 tilsynstime.
Bemærkning:
Ved opgørelse af timerne i børnehaveklassen (og/eller den samordnede ind- skoling) er det herved lagt til grund, at det yderligere påhviler børnehave- klassemedhjælperen at tilrettelægge og forberede ovennævnte arbejde samt at varetage en række opgaver af samme karakter, som er fastsat for børneha- veklasseledere og lærere, der varetager tilsvarende arbejde (herunder tilsyn med elever i frikvarterer i samme omfang som for lærere/børnehaveklasseledere, samt indkøb af materialer og oprydning) uden for den skemalagte arbejdstid.
Ved varetagelse af andre arbejdsopgaver, fx støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpeforanstaltninger over for børn, foretages ingen omregning.
I timetallet til disse arbejdsopgaver indgår bl.a. en eventuel individuel for- beredelse og planlægning af arbejdet.
Kapitel 4. Skolepædagoger
§ 5. Arbejdstid
Stk. 1
For skolepædagoger udgør den årlige arbejdstid 1.924 timer inkl. xxxxx og fridage, som opgøres én gang årligt.
Det er forudsat, at opgørelsen finder sted ved skoleårets afslutning (31. juli). Kom- munalbestyrelsen kan dog beslutte, at den årlige arbejdstid opgøres ved ferieårets af- slutning (30. april).
Bemærkning:
Den årlige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte opfyldes på følgende måde:
Egentlige tilsynsopgaver med børnene | 1.417 timer | |
Ferie og søgnehelligdage | 289 | timer |
Øvrige opgaver | 218 | timer |
I alt | 1.924 | timer |
Stk. 2
Der kan maksimalt skemalægges 1.417 timer om året, der vedrører egentlige tilsynsopgaver med børn og unge, jf. dog § 6 om overførsel, afvikling eller udbetaling af ferie.
Stk. 3
Ved opgørelse af timerne i børnehaveklasser og/eller den samordnede indskoling sker omregning af timerne, således at en lektion á 45 minutter medregnes med 1,3 tilsynstime. Ved opgørelse af timerne til varetagelse af specialpædagogisk bistand til småbørn omregnes en lektion á 45 minutter til 1,5 tilsynstime.
Stk. 4
Bemærkning:
Ved opgørelse af timerne i børnehaveklassen (og/eller den samordnede ind- skoling) er det herved lagt til grund, at det yderligere påhviler skolepædagogen at tilrettelægge og forberede ovennævnte arbejde samt at varetage en række opgaver af samme karakter, som er fastsat for børnehaveklasseledere og lærere, der varetager tilsvarende arbejde (herunder tilsyn med elever i frikvarterer i samme omfang som for lærere/børnehaveklasseledere, samt indkøb af materialer og oprydning) uden for den skemalagte arbejdstid.
Ved varetagelse af andre arbejdsopgaver, fx pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpeforanstaltninger over for børn samt socialpædagogiske arbejdsopgaver jf. BUPL-overenskomstens § 2, stk. 1C, nr. 5 foretages ingen omregning.
I timetallet til disse arbejdsopgaver indgår bl.a. en eventuel individuel for- beredelse og planlægning af arbejdet.
I den årlige arbejdstidsnorm medregnes herudover mindst 218 timer til øvrige arbejdsopgaver. For disse arbejdstimer er ikke forudsat, at der foretages en egentlig skemalægning eller optælling for samtlige 218 timer.
Bemærkning:
Skolepædagogen er i de 218 timer forpligtet til at deltage i en række aktiviteter uden for den faste arbejdstid, som led i skolens virksomhed, herunder skolefritidsordningens virksomhed, og som falder naturligt inden for de områder, hvor skolepædagoger er beskæftiget. En række af disse opgaver kan skemalægges og påføres tjenesteplanen ud over de nævnte 1.417 timer, men det er ikke forudsat for samtlige timer.
Der skal ikke foretages en egentlig optælling af de 218 timer, men omfanget af de aktiviteter, som den enkelte skal deltage i, skal tilpasses under hensyntagen til den årlige arbejdstidsnorm.
Som eksempel på aktiviteter, der falder inden for de 218 timer kan nævnes:
1. Deltagelse i møder og arrangementer for børn og/eller forældre i skole- fritidsordningen og/eller for klassen som skolepædagogen er tilknyttet.
2. Deltagelse i personalemøder og lignende i skolefritidsordningen.
3. Medvirken ved tilrettelæggelse og afvikling af fællesarrangementer for elever (fx skoleudflugter, -fester, -komedier).
4. Medvirken ved tilrettelæggelse af tværfaglige undervisningsarrangementer (fx featuredage/uger), deltagelse i møder med skolens ledelse, lærere og/eller børnehaveklasseleder m.fl. og i forskellige udvalgsarbejder på skolen.
5. Oprydning, indkøb og lignende (søges fordelt på de enkelte ansatte og påføres eventuelt den enkeltes tjenestetidsplan).
Det er forudsat, at skemalægningen af egentlige tilsynsopgaver ved varetagelse af pædagogiske arbejdsopgaver i skolen, dvs. udenfor skolefritidsordningen, sker på skoledage.
For ledere, afdelingsledere og souschefer forudsættes det, at der ved tilret- telæggelsen af tilsynsopgaverne med børnene tages hensyn til udøvelsen af de ledelsesmæssige funktioner, der ikke naturligt henhører under "timer til øvrige opgaver". [O.08] Fra 2. april 2009 gælder det anførte ikke for ledere. [O.08]
§ 6. Overførsel, afvikling eller udbetaling af ferie
Stk. 1
For ansatte, der overfører ferietimer til et efterfølgende ferieår, jf. ferieaftalens § 16, forøges det i § 5, stk. 2 nævnte timetal med 6,4 timer for hver 7,4 overførte ferietimer.
Endvidere forøges det i § 5, stk. 4 nævnte timetal med 1 time for hver 7,4 ferietimer, der overføres.
Stk. 2
For ansatte, der afvikler overførte ferietimer fra et tidligere ferieår nedsættes det i § 5, stk. 2 nævnte timetal med 6,4 timer for hver 7,4 overførte ferietimer.
Endvidere nedsættes det i § 5, stk. 4 nævnte timetal med 1 time for hver 7,4 ferietimer, der afvikles.
Stk. 3
For ansatte, der får udbetalt ferietimer i et indeværende ferieår, jf. ferieaftalens § 19 og § 19 A, forøges det i § 5, stk. 2 nævnte timetal med 6,4 timer for hver 7,4 udbetalte ferietimer.
Endvidere forøges det i § 5, stk. 4 nævnte timetal med 1 time for hver 7,4 ferietimer, der udbetales.
§ 7. Årlig opgørelse af arbejdstiden
Stk. 1
For skolepædagoger, der er fuldtidsbeskæftiget i hele normperioden, foretages opgø- relsen af den årlige arbejdstid efter stk. 2-6.
Stk. 2
Der foretages en optælling af de præsterede timer, der vedrører egentlige tilsynsopgaver med børnene, samt timer efter foretagen omregning, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 3
Der medregnes 218 timer for varetagelse af øvrige opgaver, jf. dog § 6 om overførsel, afvikling eller udbetaling af ferie.
Stk. 4
Feriedage samt søgnehelligdage medregnes med 7,4 time pr. dag.
Stk. 5
Arbejdsdage, på hvilke skolepædagogen er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, medregnes med den planlagte arbejdstid for de pågældende dage.
Er der ikke fastsat en arbejdstid for en sådan dag, medregnes 6,4 time pr. dag.
Stk. 6
Der medregnes eventuelt timer, der er overført til afspadsering og timer for optjent aften- og nattjeneste, eller erstatning for mistede fridage.
§ 8. Opgørelse af arbejdstid ved til- eller fratræden i løbet af perioden
Stk. 1
Arbejdstidsnormen (den højeste arbejdstid) for fuldtidsbeskæftigede, der til- eller fratræder i løbet af skoleåret, beregnes som 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. xxxxxxx og søndage.
Stk. 2
For fuldtidsbeskæftigede, der til- eller fratræder i løbet af skoleåret, foretages opgø- relsen af arbejdstiden som under § 7, stk. 2 og stk. 4-6.
For varetagelse af øvrige opgaver medregnes endvidere for normperioden 1 time pr. kalenderdag, ekskl. lørdage, søndage, helligdage og feriedage.
§ 9. Deltidsansattes opgørelse af arbejdstiden
For deltidsbeskæftigede foretages opgørelsen af arbejdstiden som under §§ 7 og 8, dog reduceres de anførte talstørrelser i forhold til beskæftigelsesgraden.
§ 10. Afregning af overskydende timer i forhold til den aftalte arbejdstid
Stk. 1
Såfremt den i §§ 7 og 8 opgjorte arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede overstiger den for normperioden gældende højeste arbejdstid, godtgøres det overskydende antal timer efter § 18, afregning af overarbejde.
Stk. 2
Såfremt den for deltidsbeskæftigede opgjorte arbejdstid, jf. § 9, overstiger den for normperioden aftalte arbejdstid, godtgøres de overskydende timer efter § 19, deltidsansattes merarbejde.
Kapitel 5. Aften- og nattjeneste for pædagogisk personale
§ 11. Aften- og nattjeneste (gældende til 31. marts 2009)
Stk. 1
Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste i tidsrummet kl. 17.00-06.00, og tjeneste i tidsrummet kl. 14.00-17.00, når mindst halvdelen af den samlede tjeneste ligger efter kl. 17.00.
Stk. 2
For hver 37 timers aften- og nattjeneste optjenes 3 timers frihed.
Bemærkning:
Skolepædagoger optjener frihed, når der er tale om tjeneste i henhold til godkendt tjenesteplan.
Stk. 3
Optjent frihed for aften- og nattjeneste afvikles time for time ved tildeling af ekstra fridage.
Stk. 4
Hvis arbejdstiden på sådanne fridage ikke er planlagt, udgør afspadseringen 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.
Stk. 5
Regnskabet over optjent frihed opgøres en gang årligt for perioden 1. oktober - 30. september. Kommunen kan beslutte, at opgørelsesperioden ændres til 1. maj – 30. april. Resttimer, som ikke udløser frihed, overføres til den følgende periode.
Stk. 6
Optjent frihed skal være afviklet senest et halvt år efter udløbet af opgørelsesperioden. For ikke afviklede timer gives overarbejdsbetaling jf. § 20, stk. 2.
Kapitel 6. Regler om tilrettelæggelse af tjenesten
§ 12. Placering af tjenesten
Stk. 1
Tjenesten tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.
Stk. 2
Hvor personalet undtagelsesvis arbejder på lørdage, søndage eller helligdage gives en tilsvarende erstatningsfridag i samme normperiode. I modsat fald gives kompensation i henhold til protokollat om fridøgn og fridage.
Stk. 3
Bemærkning:
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en institution fast har åbent mere end 5 dage ugentligt, jf. stk. 4. I disse tilfælde tilrettelægges fridøgn m.v. efter reglerne i protokollat om fridøgn og fridage.
Ansatte kan dog efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde gives et særligt vederlag, jf. protokollat om fridøgn og fridage, § 5.
Stk. 4
Hvor institutionens åbningstid - eller opgavernes karakter i øvrigt - bevirker, at per- sonalet regelmæssigt arbejder i weekender og/eller helligdage, tilrettelægges fridøgn og fridage efter reglerne i protokollat om fridøgn og fridage.
§ 13. Arbejdstilrettelæggelse og ændring i tjenesteplan
Stk. 1
Ved tilrettelæggelse af tjenesten skal der tages størst muligt hensyn til personalets ønsker.
Stk. 2
Personalet har adgang til at gøre sig bekendt med forslag til og ændringer i tjeneste- planen gennem deres tillidsrepræsentanter.
Stk. 3
Orientering om ændringer i tjenesteplanen, herunder afspadsering, skal ske med et varsel på mindst 4 døgn.
Stk. 4
Hvis tjenesten omlægges, og varslet ikke overholdes godtgøres med kr. 29,36 (31/3 2000-niveau) [O.08] (pr. 1. april 2009: kr. 30,68 (31/3 2000-niveau)) [O.08] pr. time for de omlagte timer.
Stk. 5
Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normale tjenestetimer.
§ 14. Delt tjeneste og pauser
Stk. 1
Den daglige tjeneste skal så vidt muligt være samlet og kan ikke deles i mere end 2 dele.
Stk. 2
Når den daglige tjeneste er delt i 2 dele, betales der for delt tjeneste et tillæg pr. dag på kr. 32,16 (31/3 2000-niveau) [O.08] (pr. 1. april 2009: kr. 33,61 (31/3 2000-niveau)). [O.08]
Stk. 3
Pauser af mindre end ½ times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet, medregnes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.
Stk. 4 (gældende til 1. april 2009)
For ledere, som har selvstændig kompetence for den daglige arbejdstilrettelæggelse, gælder, at tillæg for delt tjeneste alene ydes ved deltagelse i forældremøder, foræl- drerådsmøder, bestyrelsesmøder, personalemøder/medarbejderrådsmøder og lignende møder, der udføres som beordret tjeneste eller som tjeneste ifølge godkendt tjenesteplan.
§ 15. Hviletid
Stk. 1
Uden samtykke fra det berørte personale kan tjeneste ikke tilrettelægges således:
1. At delt tjeneste strækker sig ud over en sammenhængende periode på 12 timer, eller
2. at arbejdstiden inden for en periode på 24 timer overstiger 10 timer.
Stk. 2
Det skal iagttages, at hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejde udgør mindst 11 timer.
Stk. 3
Hviletiden kan undtagelsesvis nedsættes til 8 timer.
Stk. 4
Uden samtykke fra det berørte personale kan forkortet hviletid højst bringes i an- vendelse én gang om ugen.
§ 16. Rejsetid og arbejdsfrit ophold
Stk. 1
Ved tjeneste uden for hjemstedet medregnes rejsetiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid.
Stk. 2
Ved rejse til udlandet medregnes dog kun halvdelen af rejsetiden som arbejdstid.
Stk. 3
Rejsetiden mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 medregnes ikke som arbejdstid, hvis der er stillet soveplads til rådighed for den ansatte.
Stk. 4
Arbejdsfrit ophold uden for tjenestestedet af mindre end 6 timers varighed medregnes med indtil 2½ time pr. døgn.
Stk. 5
Arbejdsfrit ophold af mere end 6 timers varighed medregnes ikke.
Kapitel 7. Overarbejde og merarbejde
§ 17. Overarbejde, definition
Stk. 1
Som overarbejde betragtes pålagt tjeneste ud over den efter § 2 eller § 5 beregnede højeste tjenestetid ved:
1. tjenesteplan plan eller lignende,
2. tilkaldelse til ekstra tjeneste, eller
3. tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste, for så vidt overskridelsen udgør mere end 15 minutter pr. dag.
Stk. 2
Den tjenesteoverskridelse, der er nævnt under stk. 1, punkt 1) afrundes periodevis opad til ½ time, mens de tjenesteoverskridelser som nævnt i stk. 1, punkt 2) og 3) opgøres i påbegyndte halve og hele timer for den enkelte dag.
§ 18. Afregning af overarbejde
Stk. 1
Overarbejde godtgøres med frihed med tillæg af 50%, som afrundes opad til hele timer. Erstatningsfrihed skal fortrinsvis gives som hele dage.
Stk. 2
Erstatningsfriheden skal gives inden udløbet af den efter normperioden følgende normperiode, således at afspadsering normalt sker inden for de første 4 uger. I modsat fald betales overarbejdsbetaling.
Stk. 3
Overarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejds- kraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen
til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den lokale repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Stk. 4
I tilfælde, hvor det præsterede overarbejde inkl. det tillæg, der er nævnt i stk. 1, er på mere end 16 timer, gives overarbejdsbetaling inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter normperioden.
Stk. 5
Overarbejde, der er fastlagt ved tjenesteplan eller skyldes tilkaldelse til tjeneste udover normal tjeneste, og som ikke udlignes ved fritid af tilsvarende længde i den måned, hvori det er udført, godtgøres dog i alle tilfælde med overarbejdsbetaling inden udløbet af den følgende kalendermåned.
§ 19. Deltidsansattes merarbejde
Stk. 1
Merarbejde er de timer en deltidsansat arbejder mere i normperioden end anført i ansættelsesbrevet. Deltidsansattes eventuelle merarbejde opgøres ved normperiodens afslutning.
Stk. 2
Deltidsansatte pædagogers merarbejde erstattes med frihed eller afregnes med normal timebetaling.
Stk. 3
Deltidsansatte pædagogmedhjælperes / pædagogiske assistenters merarbejde honoreres med normal timeløn (1/1924 af den pågældendes løn, omregnet til årsløn ved fuldtidsbeskæftigelse).
Stk. 4
Deltidsansattes arbejdstimer, ud over det timetal, der gælder for en fuldtidsansat i normperioden, er overarbejde.
§ 20. Betaling for overarbejde
Stk. 1
Ved beregning af overarbejdsbetaling medregnes ikke det procenttillæg på 50%, der er nævnt i § 18, stk. 1.
Stk. 2
Satsen for overarbejdsbetaling beregnes for den måned hvor overarbejde udbetales. Satsen beregnes som 1/1924 af årslønnen for den pågældende med tillæg af 50%.
Eventuelle engangsvederlag medregnes dog ikke.
§ 21. Godtgørelse for merarbejde
Stk. 1 (gældende til 1. april 2009)
Der kan ikke gives overarbejdsbetaling til ledere og andre ansatte, hvis normale tjeneste ikke kan kontrolleres.
Stk. 1a (gældende fra 2. april 2009)
[O.08] Der kan ikke gives overarbejdsbetaling til ansatte, hvis normale tjeneste ikke kan kontrolleres. [O.08]
Stk. 2
Aftale om godtgørelse for merarbejde til kommunale tjenestemænd uden højeste tje- nestetid kan anvendes for personale, der er omfattet af stk. 1/1a.
Kapitel 8. Ulempetillæg
§ 22A. Betaling af ulempetillæg (gældende til 31. marts 2009)
Stk. 1
For arbejde på hverdage mellem kl. 17.00 og kl. 06.00 samt på lørdage fra kl. 00.00 til
06.00 betales et tillæg på kr. 17,69 (31/3 2000-niveau) pr. time (forskudttidstillæg).
Bemærkning:
Ledere er berettiget til forskudttids- og weekendtillæg, når der er tale om tjeneste i henhold til godkendt tjenesteplan.
Skolepædagoger er berettiget til ulempetillæg. Dette indebærer tillige, at der vil kunne ydes ulempetillæg for øvrige opgaver, når der er tale om tjeneste i henhold til godkendt tjenesteplan eller tilfældig forlængelse af tjenesten.
Stk. 1 gælder ikke mandage i tidsrummet kl. 00.00 – 06.00, jf. stk. 2.
Stk. 2
For arbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 06.00 til mandag kl. 06.00 samt på helligdage betales et tillæg på 38,94 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time (weekendtillæg).
Stk. 3
For arbejde efter kl. 06.00 på grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betales alene tillæg efter stk. 2.
Stk. 4
Satserne efter stk. 1 - 3 ydes pr. påbegyndte halve time.
Stk. 5
I forhold til bestemmelserne i denne paragraf er den 1. maj at betragte som en almindelig arbejdsdag.
Stk. 6
Såfremt kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution den 1. maj, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller grundlovsdag efter kl. 12.00, ydes til de medarbejdere inden for samme institution, der arbejder de nævnte dage/tidspunkter, erstatningsfrihed af samme længde.
§ 22B. Betaling af ulempetillæg (gældende fra 1. april 2009)
Stk. 1
[O.08]For arbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 06.00 til mandag kl. 06.00 samt på helligdage betales et tillæg på kr. 40,69 (31/3 2000-niveau) pr. time (weekendtillæg). Satsen ydes pr. påbegyndte halve time.
Bemærkning:
Skolepædagoger er berettiget til tillæg efter stk. 1. Dette indebærer tillige, at der vil kunne ydes ulempetillæg for øvrige opgaver, når der er tale om tjeneste i henhold til godkendt tjenesteplan eller tilfældig forlængelse af tjenesten.
Stk. 2
For arbejde efter kl. 06.00 på grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag betales alene tillæg efter stk. 1.
Stk. 3
I forhold til bestemmelserne i denne paragraf er den 1. maj at betragte som en almindelig arbejdsdag.
Stk. 4
Såfremt kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution den 1. maj, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller grundlovsdag efter kl. 12.00, ydes til de medarbejdere inden for samme institution, der arbejder de nævnte dage/tidspunkter, erstatningsfrihed af samme længde. [O.08]
§ 23. Tillæg for aftenarbejde (gældende fra 1. april 2009)
Stk. 1
[O.08] I daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber eller afdelinger af disse, hvor åbningstiden eller en del af denne fast er placeret i tidsrummet efter kl. 17.00, ydes et fast årligt tillæg på følgende grundbeløb (31/3 2000-niveau):
Til månedslønnede, der ifølge den faste arbejdsplan årligt arbejder fra 100 til 199 timer i tidsrummet efter kl. 17.00 og inden for åbningstiden, ydes et årligt tillæg på kr. 5.100 (31/3 2000-niveau).
Til månedslønnede, der ifølge den faste arbejdsplan årligt arbejder fra 200 til 299 timer i tidsrummet efter kl. 17.00 og inden for åbningstiden, ydes et årligt tillæg på kr. 10.200 (31/3 2000-niveau).
Til månedslønnede, der ifølge den faste arbejdsplan årligt arbejder fra 300 til 399 timer i tidsrummet efter kl. 17.00 og inden for åbningstiden, ydes et årligt tillæg på kr. 16.000 (31/3 2000-niveau).
Til månedslønnede, der ifølge den faste arbejdsplan arbejder 400 timer eller mere årligt i tidsrummet efter kl. 17.00 og inden for åbningstiden, ydes et årligt tillæg på kr. 22.000 (31/3 2000-niveau).
Bemærkning:
Grundlaget for beregningen for den enkelte ansatte, er de timer i den faste arbejdsplan, beregnet for et år, der ligger i tidsrummet efter kl. 17.00.
Stk. 2
Ved væsentlige ændringer i institutionens/afdelingens åbningstid eller i antallet af timer efter kl. 17.00 for den enkelte ansatte, foretages en omberegning med fremadrettet virkning.
Bemærkning:
Midlertidige eller lejlighedsvise udsving i antallet af timer efter kl. 17.00, der har dannet baggrund for beregningen, medfører ikke at der skal ske en
Stk. 3
omberegning.
Det kan aftales, at beregningen af timer sker oftere, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til institutionens/afdelingens åbningstid eller drift i øvrigt.
Der kan indgås aftale om forhøjelse af tillæggene efter reglerne i fællesaftalen om lokal løndannelse for ansatte, der arbejder i daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger eller klubber eller afdelinger af disse, hvor åbningstiden eller arbejdskarakter i øvrigt, særligt tilsiger det.
Bemærkning:
Der kan fx indgås aftale om forhøjelse af tillægget i forbindelse med arbejde i en natbørnehave.
Stk. 4
Den ansatte kan vælge at konvertere de i stk. 1 nævnte tillæg til frihed. For hver fritime modregnes den pågældendes almindelige timeløn i tillægget. Dette kan ske for op til 40 procent af tillægget, med mindre andet aftales. Hvis den ansatte ønsker frihed i stedet for tillæg, skal dette meddeles arbejdsgiveren senest i forbindelse med den årlige fastsættelse af tillægget.
Stk. 5
Kommunen kan vælge, at § 23 først træder i kraft den 1. august 2009. I så fald videreføres bestemmelserne i § 11 og § 22 A, stk. 1 uændret indtil den 31. juli 2009 for ansatte, der er berettigede til et fast tillæg for aftenarbejde. [O.08]
Kapitel 9. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser
§ 24. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser
Denne aftale har virkning fra den 1. april 2008 og kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2011.
København, den 30. marts 2009
For KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxx
For
BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk
Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
For
FOA - Fag og Arbejde Xxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxx
Protokollat om fridøgn og fridage
I tilslutning til aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitu- tioner, klubber og skolefritidsordninger m.v.
§ 1. Fridøgn
Stk. 1
Der gives en ugentlig fridøgnsperiode med en samlet varighed på mindst 55 timer.
Stk. 2
Fridøgnsperioden kan dog opdeles i 2 fridage, hvor særlige forhold eller tjenestens karakter gør det nødvendigt. Hver delperiode skal udgøre mindst 35 timer, hvis fridøgnsperioden opdeles.
Stk. 3
I måneder, hvor der forekommer helligdage, som ikke falder på søndage, forhøjes antallet af fridage tilsvarende for ansatte, som ikke i forvejen har fri på disse dage.
Stk. 4
Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved, at perioden forlænges med 24 timer for hver delperiode, som perioden forlænges med.
§ 2. Fridage
Stk. 1
Fridage skal så vidt muligt lægges på søn- og helligdage.
Stk. 2
Der skal gives frihed på mindst 30 af kalenderårets søn- og helligdage. For ansatte, der ansættes i løbet af kalenderåret, gives denne frihed forholdsmæssigt.
Stk. 3
Adgangen til frihed på søn- og helligdage reduceres dog med en dag for hver 11 sy- gedage i kalenderåret. Derimod medregnes sygeperioder, som falder på søn- og hel- ligdage, ikke som fridage.
Stk. 4
Søn- og helligdage, som falder i ferieperioder, medregnes som fridage.
Stk. 5
Søn- og helligdagsfrihed skal mindst have en varighed på 35 timer.
§ 3. Tildeling af fridage
Stk. 1
Er der ikke givet den aftalte frihed på søn- og helligdage i løbet af et kalenderår, tildeles et antal særlige feriedage i det følgende ferieår.
Stk. 2
For hver mistet fridag til og med 11 gives en halv feriedag afrundet opad til en hel feriedag. For hver yderligere mistet fridag gives én feriedag.
§ 4. Erstatningsfrihed m.v.
Stk. 1
Mistede fridage godtgøres snarest med et tilsvarende antal erstatningsfridage med tillæg af yderligere fritid på 50 % af den præsterede tjeneste. Tillægges yderligere fritid afrundes opad til hele timer.
Stk. 2
Fridage, som falder indenfor sygeperioder, erstattes ikke.
Stk. 3
Orientering om tildeling af erstatningsfridage skal ske i arbejdstiden og med et varsel på 4 døgn.
Stk. 4
For mistede fridage gives overarbejdsbetaling, hvis de ikke er erstattet med frihed inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter normperioden.
Stk. 5
Ved beregning af overarbejdsbetaling for mistede fridage medregnes ikke procent- tillægget på 50%, der er nævnt i stk. 1. Der gives mindst betaling for 6 timer pr. dag.
Stk. 6
Hvis den mistede fridag er erstattet med en anden fridag i løbet af normperioden, men der ikke inden fristens udløb er givet den yderligere fritid, som er nævnt i stk. 1, gives der i stedet overarbejdsbetaling.
§ 5. Honorering af tjeneste på en fridag
Stk. 1
En ansat kan efter aftale frivilligt påtage sig ganske kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet.
Stk. 2
Der gives overarbejdsbetaling på grundlag af tjenestens varighed med tillæg af 50%. Dog gives mindst betaling for én time.
Stk. 3
Hvis der gøres tjeneste to gange på en fridag, forlænges tiden for det andet tjeneste- afsnit med 100%, og der gives mindst betaling for en time for hver tjeneste.
København, den 30. marts 2009
For KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxx
For
BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk Xxxxxxx Xxxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
For
FOA - Fag og Arbejde Xxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxx