LICENSAFTALE FOR ANVENDELSE AF ”CARLOG” - ABONNEMENTSAFTALE
LICENSAFTALE FOR ANVENDELSE AF ”CARLOG” - ABONNEMENTSAFTALE
Enkelt-bruger
1. Anvendelse
1.1 Betingelserne gælder for enhver anvendelse af ”Carlog”.
1.2 Generelle Forretningsbetingelser for Carlog er gældende, med mindre andet er angivet i denne Licensaftale.
2. Gyldighedsperiode
2.1 Ved installation af hele eller dele af ”Carlog”, accepterer licenstageren alle vilkår og betingelser i
denne Licensaftale.
2.2 Licensen er gældende indtil Licens-aftalen mellem licenstager og Carlog ophører – uanset grunden hertil.
3. Rettigheder
3.1 Carlog har ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder herunder ophavsretten til ”Carlog” og løsninger udviklet af Carlog, samt skriftligt materiale, dokumentation m.v. udarbejdet af Carlog. Dette gælder både nuværende som fremtidige udgaver af ovennævnte.
3.2 ”Carlog” er beskyttet af ophavsretslovens regler.
3.3 Carlog giver en ikke eksklusiv, uoverdragelig brugsret til ”Carlog”.
3.4 Licenstageren indgår en abonnementsaftalen, og brugsretten er tidsbegrænset til abonnements- perioden. En aftale om abonnement tegnes af licenstager for 12, 24 eller 36 måneder. Abonnementet ophører uden opsigelse til abonnements-periodens udløb. Licenstager kan vælge at nytegne et abonnement for en ny given periode, ligesom licenstager kan vælge at opsige aftalen til ophør efter 12 eller 24 måneder med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.
3.5 Carlog er berettiget til at sælge licenser til ”Carlog” til andre, og i øvrigt til frit at disponere over
”Carlog” og rettighederne hertil.
3.6 Licenstageren må alene anvende ”Carlog” til eget brug, og brugsretten må derfor ikke videreoverdrages, kopieres, udlejes, sublicensieres m.v. uden Xxxxxx’x udtrykkelige tilladelse. Dette gælder også mellem koncern-forbundne selskaber og offentlige enheder.
3.7 Carlog er ansvarlig for, at der ikke sker nogen krænkelse af tredje-mandsrettigheder ved anvendelse
af ”Carlog”.
3.8 Rejses der sag mod licenstager om krænkelse af tredjemandsrettigheder som følge af ”Carlog”, er
licenstager pligtig til at give Carlog skriftlig meddelelse herom.
3.9 Ved manglende overholdelse af Xxxxxx’x instrukser og retningslinjer er Carlog berettiget til omgående og uden forudgående varsel at bringe brugsretten til ophør samt kræve erstatning for eventuelt tab som følge heraf.
3.10 Alt materiale og alle data der stilles rådighed af licenstageren, forbliver licenstagerens ejendom, og Carlog kan ikke udøve nogen form for tilbageholdelsesret heri.
4. Vedligeholdelse af ”Carlog”
4.1 Carlog udgiver løbende nye versioner og releases af ”Carlog”, herunder modifikationer til funktioner og til brugergrænsefladen, for at erstatte tidligere versioner og releases af ”Carlog”. Dette sker løbende for at forbedre og justere ”Carlog”.
4.2 Afhjælpning af fejl og mangler kan ske ved udgivelse af nye versioner og releases af ”Carlog”.
4.3 Det er en forudsætning for support og vedligeholdelse af ”Carlog”, at licenstageren løbende lader ”Carlog” opdatere.
4.4 Support og vedligeholdelse forudsætter, at licenstageren har en gyldig, ikke ophørt, licensaftale.
5. Erstatning
5.1 Carlog er alene forpligtet til at erstatte tab, der er en følge af væsentlig mangel eller anden væsentlig misligholdelse fra Xxxxxx’x side.
5.2 Carlog’s erstatningspligt omfatter alene kundens direkte tab, hvorimod indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, mistede besparelser, tabt avance eller udgifter i forbindelse med tab af data, ikke erstattes.
5.3 Xxxxxx’x samlede erstatningsansvar kan dog under ingen omstændigheder overstige et beløb svarende til 12 måneders licensbetaling.
6. Produktansvar
6.1 Carlog er ansvarlig for produktskade forvoldt af ”Carlog”.
6.2 Carlog’s ansvar i forbindelse med produktskade er desuden underlagt de samme begrænsninger som i § 5.
7. Priser og betaling
7.1 Priserne reguleres efter de til enhver tid gældende regler for prisregulering i Carlog.
7.2 Abonnementsbetalingen sker forud, og en betaling skal være Carlog i hænde senest samme dag, som en ny abonnementsperiode påbegyndes.
7.3 Udebleven eller for sen betaling anses som en opsigelse af aftalen, og kontoen lukkes øjeblikkeligt. Er betaling for ny abonnementsperiode ikke modtaget senest 30 dage efter udløb af forrige abonnementsperiode, forbeholder Carlog sig retten til at lukke for GPS-enhedens mobilabonnement, og slette alle data. Ved genopstart af ophørt abonnement pålægges et gebyr på kr. 250,00 ekskl. moms.
8. Privatlivspolitik
8.1 Vores principper for behandling af personoplysninger i forbindelse med levering og optimering af vores leverancer, herunder nærværende abonnementsaftale, fremgår af vores til en hver tid gældende privatlivspolitik, som kan findes på xxx.xxxxxx.xx
9. Behandling af personoplysninger
9.1 Carlog kan som led i en indgået abonnementsaftale med enkeltbrugere optræde enten som databehandler eller dataansvarlig.
9.2 Når Carlog optræder som databehandler som led i abonnementsaftalen indgået med en virksomhed som er dataansvarlig, indgår vores standard databehandlingsvilkår som en integreret del af abonnementsaftalen, medmindre andet er aftalt eksplicit i abonnementsaftalen. Vores standard databehandlingsvilkår kan findes her på xxx.xxxxxx.xx
10. Når Carlog optræder som dataansvarlig
Behandles personoplysninger til gennemførelse eller iagttagelse af vores egne interne interesser. Det vil med andre ord sige, når vi selv bestemmer de formål personoplysninger indsamles og behandles til, og vi i det væsentligste selv
fastsætter hjælpemidlerne til gennemførelse af disse behandlinger. Når Carlog optræder som dataansvarlig, kan enkeltbrugerne finde information om vores behandling af personoplysninger i vores privatlivsmeddelelse, kan findes her på xxx.xxxxxx.xx
10.1 Aftalen er underlagt dansk ret.
10.2 Alle tvistheder skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed.
10.3 Såfremt der ikke i mindelighed kan opnås en løsning, skal sag anlægges ved de almindelige domstole med Retten i Aalborg som værneting.