Fakta om OK18

og CFU-krav

CFU forhandler for 180.000 statsligt ansatte

CFU forhandler for 180.000 statsligt ansatte!

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) forhandler de generelle aftaler for ca. 180.000 statsligt ansatte, dvs. løn, arbejdstid, kompetenceudvikling, vilkår for tillidsrepræsentanter, ferie og fridage og en lang række andre forhold. CFU består af Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Centralorganisationen af 2010 (CO10), Lærernes Centralorganisation (LC) og Akademikerne. Der er sammenlagt 89 medlems- organisationer tilknyttet centralorganisationerne i CFU.

STATENS ARBEJDSMARKED I TAL

De statsansatte varetager mange opgaver fx:

Opgave	Antal årsværk
SKAT	7.425
Forsvaret	21.155
Politi, anklagemyndighed	13.941
Videregående uddannelser mv.	42.884
Gymnasier, erhvervsskoler mv.	33.348
Folkekirken	9.535
DSB	4.725

Staten er ikke lønførende

I tabellen herunder ses, at den private sektor er lønførende inden for stort set alle arbejdsfunktioner.

Lønstrukturstatistik 2016	Timelønninger i kr.
Arbejdsfunktion	Privat sektor	Statslig sektor	Forskel i statens favør
Militært arbejde	0,00	239,74	-
Ledelsesarbejde	457,89	417,57	-40,32
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område	333,78	286,37	-47,41
Arbejde, der forudsætter viden på mellemste niveau inden for pågældende område	281.86	251,19	-30,77
Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde	226,64	214,39	-12,25
Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp	195,21	187,04	-8,17
Service- og salgsarbejde	195,41	228,96	33,55
Håndværkspræget arbejde	230,70	220,43	-10,27
Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde	228,77	222,47	-6,30
Andet manuelt arbejde	203,39	180,60	-22,79
Sektoren i alt	288,28	264,13	-24,14

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

Afgrænsning: Lønmodtagergrupper i alt, Mænd og kvinder i alt, Fastlønnede, Standardberegnet timefortjeneste

Årlig stigning i pct.

2.5

Ændring i timelønnen de seneste 5 år (2012-2017) - statslig og privat sektor

1.5

0.5

Privat sektor

Statslig sektor

Den offentlige og private lønudvikling har fulgtes ad

Eksistensen af et “løngab”, hvor statsansattes lønninger er steget mere end de privatansattes, har vist sig at være et postulat, hvor sandhedsværdien fuldstændig afhænger af, hvilket år der er udgangspunkt for opgørelsen af ”løngabet”. Denne figur viser udviklingen i privat- og statsansattes lønninger de seneste 5 år.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

ENSARTET LØNUDVIKLING

2015

Ens lønudvikling er en fælles interesse:

2012K1

2012K2

2012K3

2012K4

2013K1

2013K2

2013K3

2013K4

2014K1

2014K2

2014K3

2014K4

2015K1

2015K2

2015K3

2015K4

2016K1

2016K2

2016K3

2016K4

2017K1

2017K2

2017K3

Reguleringsordningen starter op i sin nuværende form.

Formålet er at sikre parallel lønudvikling mellem statslig og private sektor. Parterne er enige om, at statsligt ansatte ikke må blive lønførende. For at sikre, at det statslige arbejdsmarked fortsat er attraktivt, må de heller ikke sakke agterud. Èn gang om året reguleres de statslige lønninger med 80 pct. af forskellen mellem den statslige og private lønudvikling. Uanset om forskellen er positiv eller negativ.

Under OK15 påstår Moderniseringsstyrelsen, at der er opstået et “løngab”, da de statsansattes lønninger var steget mest siden 2008. Der blev derfor indført et Privatlønsværn. Det har den effekt, at negative reguleringer - altså når de statsansattes lønninger stiger mere end de privatansattes sker det med 100 pct. af forskellen, mens positive reguleringer stadig kun er med 80 pct. af forskellen.

Efterfølgende har det vist sig, at “løngabet” , som Moderniseringsstyrelsen opfandt ved OK15, var opstået som konsekvens af, at parterne i fællesskab havde aftalt at neutralisere store negative udmøntninger fra reguleringsordningen i 2011 og 2013 - altså en situation hvor reguleringsordningen reelt var sat ud af kraft.

1997

2017

OK18

forhandlinger

CFU stiller krav om en mekanisme, der sikrer parallelitet i lønudviklingen mellem det offentlige og det private.

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Sekretariatet

19. december 2017

17/00323-6

”Løngabet” er ren hokus-pokus

Moderniseringsstyrelsen fremfører som ved OK15 en påstand om, at der eksisterer et ”løn- gab” mellem den statslige og den private sektor. Påstanden bygger på en sammenligning af den private og den statslige lønudvikling siden 2008. Moderniseringsstyrelsen undlader at nævne, at resultatet ville være blevet et andet, hvis man havde valgt et andet udgangs- punkt for sammenligningen.

Hvis lønudviklingen og reguleringsordningens virkemåde skal belyses på reel vis, er man nødt til at tage højde for det tidsmæssige efterslæb som der er i reguleringsordningen, idet udmøntningen sker med forsinkelse på 1½ år fordi lønudviklingen opgøres bagudrettet.

Derfor må man skal inddrage den private lønudvikling i årene forud for den periode man øn- sker at belyse.

Privat og statslig lønudvikling 2005‐2018

Indeks. 2005=100

140

130

120

110

100

Privatlønudvikling ihht. DST

Statslig lønudvikling

Måles den statslige og private lønudvikling siden 2005 kan der ikke opgøres noget ”løngab”, se figuren nedenfor. I figuren er indekset tillige fremskrevet med den forventede lønudvik- ling frem til OK15-perioden slutter (31. marts 2018). Heller ikke her vil der være noget ”løngab”.

2005K1

2005K2

2005K3

2005K4

2006K1

2006K2

2006K3

2006K4

2007K1

2007K2

2007K3

2007K4

2008K1

2008K2

2008K3

2008K4

2009K1

2009K2

2009K3

2009K4

2010K1

2010K2

2010K3

2010K4

2011K1

2011K2

2011K3

2011K4

2012K1

2012K2

2012K3

2012K4

2013K1

2013K2

2013K3

2013K4

2014K1

2014K2

2014K3

2014K4

2015K1

2015K2

2015K3

2015K4

2016K1

2016K2

2016K3

2016K4

2017K1

2017K2

2017K3

2017K4*

2018K1*

Anm.: Den private og den statslige lønudvikling er opgjort af Danmarks Statistik. Data løber frem til 3. kvartal 2017. Tal for 4. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018 (efter den stiplede linje) er fremskrevet med den ventede lønud- vikling. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Reguleringsordningen virker efter hensigten

Den hensigtserklæring der indgik som en del af OK15-forliget, skulle udmøntes i en analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordningen. Det besluttede CFU og Modernise- ringsstyrelsen i fællesskab som opfølgning på forliget.

Man fandt, at der frem mod overenskomstforhandlingerne i 2018 var behov for at opnå en fælles afklaring omkring de faktuelle aspekter vedrørende lønudviklingen og reguleringsord- ningen blandt aftaleparterne på det statslige forhandlingsområde.

Udredningen skulle medvirke til, at overenskomstforhandlingerne i 2018 gennemføres på et mere oplyst grundlag, hvor faktuelle forhold omkring den statslige lønregulering og regule- ringsordningen afdækkes forud for overenskomstforhandlingerne. Der skulle således skabes et fælles billede af fakta blandt aftaleparterne.

Analysen dokumenterer

Parternes fælles analyse viser:

- Det er reguleringsordningens formål at sikre, at lønudviklingen i den private og statslige sektor følges ad – og dét sikrer den

- En sammenligning af lønudviklingen i de to sektorer, viser en stort set parallel lønud- vikling fra 1996 og frem til 2008. Men i årerne fra 2008-2010 voksede de statslige lønninger hurtigere end de private xxxxxxxxx. Fra 2011 og frem har den statslige løn- udvikling igen være lavere end den private.

- Når man sammenligner lønningerne i de 2 sektorer vil resultatet afhænge af ud- gangstidspunktet for sammenligningen. Således er resultaterne med udgangspunkt i 1996, 2008 og 2011 meget forskellige.

- Siden 1996 = parallel lønudvikling,

- Siden 2008 = de statsansatte har haft den største lønudvikling

- Siden 2011 = de privat ansatte har haft den største lønudvikling.

- Ved aftaleforhandlingerne i staten anvender parterne i fællesskab hver gang et skøn for den fremtidige lønudvikling i den private sektor. Skønnene bliver brugt til at lægge en overligger for de aftalte stigninger i staten. De skøn som parterne anven- der kommer fra regeringens egne økonomer.

I perioden fra 2005-2015 har regeringens økonomer skønnet den private lønudvik- ling 7,7 pct. for højt. Heraf var 2009 og 2010 mest overvurderet. Det betød, at par- terne aftalte lønstigninger i staten på baggrund af overvurderede skøn for den pri- vate lønudvikling.

- Konsekvensen heraf var, at reguleringsordningen udmøntede negativt i årerne fra 2009-2014.

- 2 af de negative udmøntninger – i 2011 og 2013 – blev dog aftalt neutraliseret af parterne. Det betød kort og godt, at man i 2011 og 2013 aftalte IKKE at udmønte

minus 1,46 pct. og minus 0,82 pct. Den negative regulering blev i stedet i årene ef- ter gradvist udlignet af reguleringsordningen. Havde CFU og Moderniseringsstyrelsen ikke aftalt dette, skulle de statsansattes løn have været sat ned med i alt ca. 2,50 pct. Dette var parterne enige om ikke var hensigtsmæssigt.

- En modelberegning viser, at hvis ikke parterne havde aftalt at neutralisere de store negative udmøntninger i 2011 og 2013, ville reguleringsordningen have sørget for, at den opståede forskel i lønudviklingen var blevet indhentet allerede i 2011.

Figuren herunder er fra den fælles rapport, og viser hvordan lønudviklingen ville have væ- ret, hvis parterne ikke havde aftalt at neutralisere de negative udmøntninger fra regule- ringsordninger i 2011 og 2013

Figur 9

Simuleret lønudvikling, 2005-2015

Indeks (1. kvt. 2005=100)

Indeks (1. kvt. 2005=100

135

130

125

120

115

110

105

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Privat lønudvikling

Grundforløb statslig lønudv.

Alternativ statslig lønudv.

Kilde: Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg: Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning mv. December 2016 (side 57).

Den statslige lønudvikling har sakket bagud de sidste 7 år

Både xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx og DA har den seneste uge påstået, at de statsligt ansatte har fået for høje lønstigninger i de seneste år.

CFU og Moderniseringsstyrelsen har i fællesskab analyseret den statslige lønudvikling og re- guleringsordningen. Figuren herunder stammer fra parternes fælles rapport.

I figuren er rapportens datagrundlag opdateret med de senest offentliggjorte tal fra Dan- marks statistik (3. kvartal 2017)

Figur 6

Lønudviklingen i den private og statslige sektor, 2011‐2017

Indeks.

1. kvt. 2011=100

114,0

112,0

110,0

108,0

106,0

104,0

102,0

100,0

Privat sektor

Statslig sektor

Det fremgår, at den private lønudvikling er løbet fra den offentlige lønudvikling.

110,2

108,0

2011K1

2011K2

2011K3

2011K4

2012K1

2012K2

2012K3

2012K4

2013K1

2013K2

2013K3

2013K4

2014K1

2014K2

2014K3

2014K4

2015K1

2015K2

2015K3

2015K4

2016K1

2016K2

2016K3

2016K4

2017K1

2017K2

2017K3

Kilde: Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg: Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning mv. December 2016 (side 31), fremskrevet med de seneste 4 kvartaler (egne beregninger).

BETALT SPISEPAUSE ER EN DEL AF

LØNPAKKEN FOR STATSANSATTE

Den betalte spisepause er en overenskomstrettighed

Fra de første overenskomster og aftaler imellem CFU og Finansministeriet har det været forudsat, at medarbejderne har ret til en betalt spisepause på op til en halv time i løbet af en normal arbejdsdag. Finansministeriet påstår nu, at spisepausen kan opsiges af de lokale arbejdsgivere, så de statsansatte skal gå 2,5 timer op i arbejdstid om ugen, hvilket vil svare til en lønnedgang på 7,25 pct.

CFU står fast: Den betalte spisepause er en overenskomstrettighed, der ikke kan røres ved.

Frokost-fakta:

1989 - 2013

OK18

forhandlinger

Finansministeriet bragte selv den betalte spisepause på forhandlingsbordet i forbindelse med arbejdstids- nedsættelse fra 39 til 37 timer om ugen. Der blev indgået aftale om at bevare betalt spisepause mod en præcisering af, at man står til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Der sker en generel harmonisering af arbejdtidsreglerne på det statslige område. De fleste af overenskomst- områderne er nu omfattet af de fælles regelsæt, som inkluderer retten til betalt spisepause.

I oktober måned meddeler Finansministeriet, at de ikke længere ser den betalte spisepause som en overenskomstrettighed, men snarere som en stribe af lokale kutymer der er opstået lokalt, og defor kan fjernes igen af den lokale leder.

Det er et samlet CFU, som på ingen måde vil kunne acceptere at indgå aftale om overenskomstfornyelse, hvis Finansministeriet insisterer på at skabe tvivl om, hvorvidt vores medlemmer skal arbejde 37 eller 39.5 timer om ugen.

1987

2017

CFU er derfor stålsatte på kravet om, at Finansministeriet skal trække deres nye udmelding om spisepausens retsstatus tilbage. CFU kræver, at retten til den betalte spisepause skal ekspliciteres alle steder, hvor det endnu ikke er sket.

Særlig udfordring på lærerområdet:

LÆRERNE SKAL HAVE AFTALTE FORHOLD IGEN!

Situationen er uholdbar

Mange undervisere arbejder uden aftalte rammer. Årsagen er Lov nr. 409 fra 2013, der medførte nye regler for undervisningsområdet. Konsekvensen er, at underviserne i dag generelt set følger tjenestemændenes arbejdstids- regler, men med væsentlige forringelser.

Lokale arbejdsgivere har flere steder endda fået det indtryk, at der overhovedet ikke gælder regler for de lærere, der hører under Lov nr. 409.

Opgøret om lærernes arbejdstid:

Folketinget vedtager nye arbejdstidsregler for undervisningsområdet - Også kendt som Lov nr. 409.

2013

2015

Ved OK15 forhandlingerne kunne parterne ikke nå til enighed. Derfor reguleres arbejdstiden for statsansatte lærere m.fl. stadig efter Lov nr. 409.

CFU har givet hinanden håndslag på, og udmeldt til de offentlige arbejdsgivere, at “...der skal være være fair, frie og reelle drøftelser om arbejdstid for de undervisergrupper, der er omfattet af Lov nr. 409 forud for OK18.”

OK18

forhandlinger

Arbejdstidsreglerne for Lov nr. 409-undervisere er ringere end de gængse regler for arbejdstid i staten

Der er ikke månedsnorm, men årsnorm

Der er ikke planlægningsregler, der kan håndhæves Tjenesteplaner skal ikke udarbejdes

Den planlægning, der finder sted kan ændres Det er vanskeligt at planlægge afspadsering

Det kan være svært at få godtgjort den præsterede arbejdstid, der giver mulighed for overarbejdsbetaling en gang årligt

Det er vanskeligt at få anerkendt overtid

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Sekretariatet

15. december 2017

17/00312-9

CFU’s generelle krav ved aftale- og overenskomstforhand- lingerne 2018

Løn

1. Procentuelle generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling

2. En mekanisme der sikrer parallelitet mellem den statslige og den private lønudvik- ling

3. Der afsættes midler til organisationsforhandlinger

4. Der afsættes midler til forhøjelse af lokallønspuljer

5. Ophævelse af cheflønspuljebegrænsningen og forhøjelse af cheflønspuljen for dommere mv. i bilag 1

6. Forbedrede vilkår for lærlinge, elever, praktikanter mv. i staten

7. Forbedring af lønberegningsreglerne (ansættelse på brudte datoer)

8. Mulighed for udligningstillæg for ansatte på nye lønsystemer ved institutioners flytning

Rammeaftale om nye lønsystemer

9. Forbedringer af rammeaftalen om nye lønsystemer og etablering af et uafhængigt lønnævn

Fritvalgskonto

10. Indførelse af en fritvalgskonto, hvor der foruden løn og pension også indgår ele- menter af frihed

Arbejdstid

11. Eksplicitering af retten til betalt spisepause

12. Fridag på 5. juni samt 24. og 31. december

13. Der skal indgås en rammeaftale om lokale flextidsaftaler

14. Der skal indgås aftale om varsling for omlæggelse af arbejdstiden med sanktions- bestemmelser, hvis varslet ikke overholdes

Seniorvilkår

15. Bedre og mere fleksible rettigheder for seniorer med henblik på fastholdelse

16. Forbedring af retræteordninger med hjemmel til pensionsforbedringer

TR- aftalen

17. Forbedring af TR’s muligheder for at udøve sit hverv

18. Forbedring af TR’s vilkår

Samarbejdsaftalen

19. Styrkelse af det fælles ansvar for Samarbejdssekretariatets og Samarbejdsnæv- nets virksomhed

20. Større forpligtelser i samarbejdsudvalgenes opgaver og tilpasning af samarbejds- udvalgsstrukturen til nye institutionsformer

Folkekirken

21. Folkekirken skal omfattes af SU-aftalen

22. Forbedringer af TR-ordningerne i Folkekirken

Psykisk arbejdsmiljø

23. Psykisk arbejdsmiljø skal være et indsatsområde på arbejdspladsen.

Kompetenceudvikling

24. Fælles finansiering af den fælles indsats vedr. kompetenceudvikling

25. Den fælles indsats vedr. kompetenceudvikling omlægges således, at der lægges større vægt på individuelle rettigheder til kompetenceudvikling

Leder/chefområdet

26. Ændringer af åremålsaftalen

27. Harmonisering af opsigelses- og fratrædelsesvilkår for chefer, der ikke er omfattet af rammeaftale om kontraktansættelse

Fælles regelsæt

28. Sygdom, der er opstået under afspadsering, skal være hindring for afspadsering

29. Forbedrede forhold i forbindelse med uansøgt afsked

30. Ret til at søge a-kasse ved afsked

Ferieaftalen

31. Der skal indgås ny aftale om ferie med henblik på implementering af den nye ferie- lov

32. Arbejdsgiveren skal betale for lægelig dokumentation ved sygdom opstået under ferie

33. Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse

Barsel, adoption, omsorgsdage

34. Forhøjelse af 7 års aldersgrænsen i forbindelse med retten til omsorgsdage i hen- hold til barselsaftalen

35. Ret til to hele fraværsdage i forbindelse med barns sygdom, eksklusiv hjemkaldel- sesdagen

36. Aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager forbedres

37. Ret til tjenestefrihed, når den ansatte er bevilget kommunal ansættelse til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne el- ler indgribende kronisk eller langvarig lidelse

Tryghed

38. Krav om ét ansættelsessted og bedre vilkår ved (ud)flytning

39. Bedre vilkår ved (ud)flytning

40. Forbedrede vilkår for tidsbegrænset ansatte herunder vikarer og begrænsning af mulighederne for tidsbegrænset ansættelse

Gruppeliv

41. Forhøjelse af dækningerne i gruppelivsordningerne

Andet

42. Forbedring af reglerne om flyttegodtgørelse

43. For tjenesterejser, hvor den samlede transport strækker sig over flere døgn, og tjenesten måske derved deles i forbindelse med transit, medregnes hvert døgn som rejsetid

44. Forbedring af grundlaget for den faste varmesats

45. Retsstillingen vedrørende ophavsrettigheder skal kodificeres i overenskomster og aftaler, således at arbejdsgiveren kun får del i ophavsretten, hvis det er nødven- digt for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed, eller hvis der indgås en lokalafta- le

46. Den danske model: Der aftales en dialog mellem parterne på det offentlige område med særlig fokus på konfliktløsning i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Di- alogen føres med henblik på at styrke den danske model på det offentlige område

Uden for aftaleområdet

47. Procentregulering af tjenestemandspensioner og efterindtægt fastsættes til den del af rammen ved OK18, der afsættes til egentlige lønformål (generelle lønstigninger, organisationspuljer, puljer til lokal- og chefløn mv.)

48. Overenskomstdækning af timelønnet undervisning

Forbeholdskrav

49. Der tages forbehold for fremsættelse af krav i forlængelse af udfaldet af verseren- de sager for domstole eller voldgiftsretter.

50. Der tages forbehold for fremsættelse af krav, der følger ændringer på det øvrige arbejdsmarked eller i lovgivningen.

Document Metadata

Table of Contents

Fakta om OK18

Document Metadata