Samarbejdet mellem Center for Familie og Rådgivning og Campus Frederikssund vedr. henvisning til Birkekollegiet
Samarbejdet mellem Center for Familie og Rådgivning og Campus Frederikssund vedr. henvisning til Birkekollegiet
Der er indgået aftale om, at CFR, når de har ledige boliger til rådighed i Birkekollegiet retter henvendelse til Campus ift. at give andre unge i kommunen der er under uddannelse mulighed for, at flytte ind i en ungdomsbolig.
Der er CFR der har anvisningsretten til Ungdomsboligerne. Selve lejekontrakten indgås med boligselskabet Domea.
Følgende retningslinjer er gældende for at elever, som kan indstilles til Ungdomsboligerne, Birkevænget fra Campus Frederikssund:
• Eleven skal være studieaktiv
• Eleven skal have et økonomisk råderum til at kunne forsøge sig selv
• Elever som har ganske særlige forhold i hjemmet, som godtgør at de er udeboende
• Eleven skal ved indflytning have minimum 4 måneder tilbage af deres studietid på Campus Frederikssund
• Eleven kan bo i deres lejemål 3 måneder efter dimission fra Campus Frederikssund, med mindre eleven er studerende på en anden uddannelsesinstitution (jf. gældende retningslinjer i deres lejekontrakt og generelle retningslinjer for ungdomsboligerne.)
• Eleven må ikke have kendte misbrugsproblemer
Det praktiske vedr. udlejning af Ungdomsboligerne:
Når CFR har en ledig bolig kontakter CFR kontaktpersonen der er udpeget hos Campus.
Campus Frederikssund skal inden for 5 dage melde tilbage med fulde navn, xxx.xx., mailadresse samt telefonnummer på den en ung der skal have den ledige bolig tilbudt.
CFR giver derefter oplysninger videre til Domea, der udarbejder lejekontrakten.
Domea fremsender en lejekontrakt til den unge, og den unge underskriver og sender retur. (OBS på den unge skal være fyldt 18 år for at kunne underskrive lejekontrakten. Hvis den unge er under 18 år skal kontrakten underskrives af en værge)
CFR orienterer den koordinerende vicevært på Ungdomsboligerne, Birkevænget om, hvornår den unge flytter ind. Ved indflytning vil den koordinerede vicevært tage kontakt til den unge med henblik på en introduktion til de praktiske ting samt hvilken rolle den koordinerende vicevært har.
Domea laver løbende studietjek på de unge der er visiteret gennem Campus Frederikssund ift. at sikre, at de unge er under uddannelse.