Trafikselskabet Movia
Udbudsmateriale
FR19X – Udbud af Flexrute
Trafikselskabet Movia
Kontrakter Juli 2024
Indhold
1.4 Spørgsmål til udbudsmaterialet 9
1.5.2 Minimumskrav til egnethed 10
1.5.3 Dokumentation for egnethed 10
1.6.1 Begrænsning i tilbudsgivning 11
1.8 Aktindsigt – offentliggørelse 14
16
2.1 Udbudsenheder/Delaftaler 16
18
3.2.2 Kortlægning af miljøforhold 23
3.4 Fastgørelse af kørestole m.m. 24
3.6 Vognstandard og rengøring 25
3.7 Movias reklameregler for Operatører og underleverandører i Flextrafik 25
3.7.2 Ansvaret for reklamers lovlighed 26
4. ELEKTRONISK OVERFØRSEL AF KØRSELSDATA
27
28
5.2.2 Operatørens administrative medarbejdere 29
5.2.3 Operatørens chauffører 29
5.3 Straffeattest, børneattest og tavshedspligt 30
5.4 Fysisk og psykisk magtanvendelse 31
5.5 Profilbeklædning / uniform 31
5.5.2 Operatører, der ikke er Taxioperatører og/eller Busselskaber 31
5.5.5 Operatører, der kører i flere kontrakter: 32
5.6 Øvrige betingelser omkring kørslen 32
6. KØRSLENS UDFØRELSE OG DRIFTSKVALITET
33
6.1 Krav til Operatøren inden opstart 33
6.1.1 Information om flexrute 34
6.1.3 Krav til daglig drift og administration 35
6.3.2 Varige ændringer for brugere i rutekørsel 36
6.3.3 Midlertidige og større ændringer for brugere i rutekørsel 37
6.3.4 Ændringer for institutionen 37
6.3.5 Ændringer i ekstrakørsel 37
6.5 Service til flexrute-brugere 37
6.5.1 Aflevering og afhentning 37
6.8 Kommunikation, ruteplanlægning og varetagelse af brugernes sikkerhed mv. 39
6.9 Brugernes hjælpemidler og bagage 40
40
7.1 Afregningsmodel for rutekørsel i enheder med dagspris 41
7.1.1 Krav til dokumentation for rutekørsel (køreliste) 42
7.1.2. Kørsel i ferier og på lukkedage (Reduceret kørsel) 42
7.1.3 Afregning ved øgning af antal afgangs- eller ankomsttidspunkter 42
7.1.5. Udvidelse og reduktion af kørselsomfang 43
7.1.6 Krav til månedlig opgørelse af kørsel efter afsnit 7.1.2, 7.1.3 og 7.1.4 44
7.2 Afregningsmodel for enheder med forbrugt tid 45
7.3 Afregning for ekstrakørsel 46
7.3.3 Kørsel hvor køreafstanden overstiger 60 km 47
7.3.4 Krav til månedlig opgørelse af kørsel efter afsnit 7.3.1 og 7.3.2 og 7.3.3 47
7.4 Afregning af andre kørselsopgaver 48
7.4.1 Kørsel, hvor der anvendes trappemaskine 48
7.4.2 Kørsel kl. 23:00-04:59, weekender og nedenstående kalenderdage. 48
7.4.3 Praktikkørsel og lignende 49
7.4.4 Regulering af kørslen ved større kriser 49
7.4.5 Krav til månedlig opgørelse af kørsel efter afsnit 7.4.1 49
7.5 Indeksregulering af timepriser 50
7.6 Indberetning af korrektioner 50
8. SAMFUNDSANSVAR / CSR (CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY)
51
8.1 Krav til Operatørens CSR 51
8.3 Arbejdstagerrettigheder 52
8.3.1 Krav til overholdelse af overenskomster 52
8.3.2. Krav til arbejdsmiljø 53
8.5 Dokumentation for Operatørens overholdelse af CSR-krav 53
8.6 Stikprøvekontrol med løn og arbejdsvilkår i Movias Flextrafik 53
55
§ 4 Operatørens og Movias ydelser 57
§ 9 Overdragelse af rettigheder 60
§ 12 Udskiftning af chauffør 62
§ 14 Misligholdelse og ophævelse 62
§ 15 Bod/Modregninger i betalingen 63
§ 16 Ophør af Kontrakten (opsigelse og ophævelse) 65
§ 20 Behandling af personoplysninger 67
§ 22 Sikring af arbejdstagerrettigheder 67
§ 23 Tvistigheder / Lovvalg 69
Udbudsbetingelser
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud efter udbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 10 af 06/01/2023) i henhold til udbudsbekendtgørelsen offentliggjort i EU-tidende.
Udbuddet omfatter Flexrute-kørsel, som beskrevet nedenfor i afsnit 2.
Grundet et akut behov for at sikre forsyningssikkerheden i forhold til Flexrute-kørsel gennemføres udbuddet som et hasteudbud, jf. udbudsloven § 57, stk. 5. Brug af hasteprocedure er valgt grundet en uforudset hændelse hos en operatør i en igangværende kontrakt, der har betydet, at den forventede forlængelse af kontrakten ikke kunne iværksættes, og at et ordinært udbud ikke kan gennemføres med en afgørelse inden udløb af den eksisterende kontrakt.
Dette indebærer, at
• tilbudsgiver har max 21 kalenderdage til at afgive tilbud
• der er mindre end én måned fra kontraktindgåelse til driftsstart, Se Udbudshjemmesiden,
Tidsplan for udbudsprocessen,
• der skal sammen med tilbuddet indsendes dokumentation for egnethed (Serviceattest eller tilsvarende for udenlandske tilbudsgivere) jf. Udbudsbetingelsernes afsnit 1.5.3 Dokumentation for egnethed,
• der skal indsendes anfordringsgaranti inden kontraktindgåelse og senest inden driftsstart. Der vil blive modregnet i Operatørens afregning svarende til garantibeløbet og udstedes bod i tilfælde af for sent indsendt anfordringsgaranti. Se kontraktens § 18, stk. 2.
Trafikselskabet Movia (i det følgende benævnt Movia) er oprettet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 215 af 1. marts 2023 (Trafikselskabsloven) som et fælleskommunalt selskab (omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse).
Movia skal bl.a. varetage offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel samt individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Hertil kan Movia efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning.
Flextrafik omfatter seks forskellige kørselstyper:
• Flexhandicap, som er en lovbestemt ordning, beregnet til gangbesværede borgere, der har fået udleveret ganghjælpemidler fra det offentlige.
• Flexpatient er et lovbestemt kørselstilbud til og fra hospital for borgere i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
• Flexkommune er typisk kørsel til læge, speciallæge, genoptræning osv. Det er den enkelte kommune, der afgør, om kørselsordningen skal være et tilbud til borgerne i kommunen, og det er kommunen, der visiterer borgerne til den.
• Flexrute er fast rute-baseret kørsel til blandt andet skole, daghjem og beskyttede værksteder mv. Det er den enkelte kommune, der afgør, om kørselsordningen skal være et tilbud til borgerne i kommunen. Det er kommunen, som visiterer borgerne til ordningen.
• Flextur er en kørselsordning, der er åben for alle borgere. Det er den enkelte kommune, der afgør, om man vil tilbyde ordningen til borgerne i kommunen.
• Plustur en åben kørselsordning, der fremsøges i rejseplanen, og som alle kan benytte på den del af rejsen, hvor bus eller tog ikke rækker. Det er den enkelte kommune, der afgør, om man vil tilbyde ordningen til borgerne.
Dette udbud omhandler Flexrute-kørsel af børn, unge og øvrige borgere (i det følgende kaldet brugere), til skoler, beskyttede værksteder, institution og lign. (i det følgende kaldt institutioner), hvor der foreligger et fast kørselsmønster. Der er tale om almindelig rutekørsel, jf. Trafikselskabslovens § 19, stk. 2.
Udbudsmaterialet består af følgende:
• Udbudsbekendtgørelsen
• Udbudsbetingelser inkl. kontraktbestemmelser (dette dokument)
• Kontraktbilag 1: Tilbudsblanket
• Kontraktbilag 2: Liste over tilbudte vogne
• Kontraktbilag 3: Faktaark
• Kontraktbilag 4: Dataark (Særlige følsomme oplysninger er subtraheret (fjernet) fra dokumentet. Dette omhandler brugernes navne og vejnumre på deres adresser. Disse oplysninger vil være tilgængelige i dokumentet, når tilbudsgiverne har underskrevet og afleveret fortrolighedserklæringen i udbudsbilag C). Se nedenfor.
• Kontraktbilag 5: Overenskomster
• Kontraktbilag 7: Skabelon til anfordringsgaranti
• Kontraktbilag 8: Tro- og love erklæring vedrørende russisk involvering
• Kontraktbilag 9: Indberetningsskema Flexoperatør
• Udbudsbilag A: Fælles Europæisk Udbudsdokument (ESPD)
• Udbudsbilag B: Skabelon til erklæring om fælles befuldmægtiget i konsortier
• Udbudsbilag C: Fortrolighedserklæring
• Udbudsbilag D: Fuldmagt til underskrift af kontrakt
Der er adgang til det samlede udbudsmateriale på udbudshjemmesiden for dette udbud: xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xx#/x0x0x000-x000-0x0x-00x0-0x000x0x0000/xxxxxxxx
For at få adgang til kontraktbilag 4 (Dataark) uden subtraherede oplysninger skal tilbudsgiver senest
d. 12. august 2024 kl. 13:00
fremsende udfyldt udbudsbilag C (Fortrolighedserklæring) til Movia. Fortrolighedserklæringen sendes pr. mail til Movia på XXxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx. Herefter fremsender Movia dataarket i kontraktbilag 4 uden
subtraherede oplysninger, til brug for tilbudsgivers afgivelse af tilbud jf. afsnit 1.6.4. Movia gør opmærksom på, at dataarket kun kan fremsendes til en sikker mail.
Tilbudsgiver skal klart og entydigt på tilbudsblanketten angive hvilken juridisk person, der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Det kræver et CVR. nr. at oprette sig i udbudssystemet. CVR. nr. kan oprettes her: xxxxx://xxxxxxxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxx/XXXX/Xxxxx_xxxxxxxxxx
Kontraktparten skal som udgangspunkt være den samme som tilbudsgiveren og dermed den økonomiske aktør, som afgav tilbud. Ændringer i den juridiske identitet på tilbudsgiver, herunder eksempelvis udskiftning af deltagere i et konsortium, undervejs i udbudsprocessen, medfører risiko for, at Movia er nødt til at udelukke den pågældende tilbudsgiver. En ændring vil blive vurderet konkret i forhold til, om ændringen er tilladelig efter udbudsreglerne.
Aftale om kørsel kan indgås med såvel enkeltpersoner som et selskab eller en anden juridisk person.
Hvis tilbuddet afgives af et konsortium omfattende flere ansvarlige tilbudsgivere, skal de i konsortiet deltagende juridiske personer hver især angives klart og entydigt, og der skal derudover angives en fælles befuldmægtiget, som Movia med bindende virkning for konsortiet kan indgå aftaler med. Deltagere i konsortiet hæfter solidarisk for tilbuddet og eventuel kontrakt.
1.4 Spørgsmål til udbudsmaterialet
Alle henvendelser i form af spørgsmål til indholdet, forståelse af udbudsmaterialet eller vedrørende proceduremæssige spørgsmål skal stilles via udbudshjemmesiden under menupunktet ”Send Spørgsmål”.
Alle stillede spørgsmål besvares på udbudshjemmesiden og offentliggøres under menupunktet ”Spørgsmål og Svar”. Det angives ikke, hvem der har stillet spørgsmålet. Tilmeldte Operatører bliver orienteret om nye spørgsmål/svar via e-mail.
Alle spørgsmål, der stilles senest den 12. august 2024, vil blive besvaret. Spørgsmål, der stilles senere, vil alene blive besvaret i det omfang, besvarelse kan afgives senest 4 dage før tilbudsfristen. Spørgsmål, der stilles senere end 4 dage før tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret.
1.5.1 Udelukkelsesgrunde
Tilbudsgivere og underleverandører, der befinder sig under - eller på et hvilket som helst tidspunkt under udbuddet bliver omfattet af – en eller flere omstændigheder som anført i udbudslovens §§ 134a, 135-136 og
§ 137, stk. 1, nr. 1-2, vil blive udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre tilbudsgiver inden for en af Movia fastsat rimelig frist fremlægger dokumentation, der viser tilbudsgiverens pålidelighed (self-cleaning), jf. udbudslovens § 138.
Er tilbudsgiver og/eller dennes underleverandører omfattet af udelukkelsesgrunden i §134a, har disse dog ikke adgang til self-cleaning.
1.5.2 Minimumskrav til egnethed
Tilbudsgiver skal være optaget i CVR-registret eller tilsvarende udenlandsk register.
1.5.3 Dokumentation for egnethed
I forbindelse med tilbudsafgivelsen skal tilbudsgiver aflevere udfyldt ESPD (udbudsbilag A), Fælles Europæiske Udbudsdokument, som dokumentation for, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af ovenstående udelukkelsesgrunde, og for at tilbudsgiveren lever op til de ovenfor fastsatte minimumskrav til egnethed.
Hvis tilbudsgiver er et konsortium, skal der for hver deltager i konsortiet som dokumentation for opfyldelse af ovenstående udelukkelsesgrunde med tilbuddet fremlægges dokumentation i form af et udfyldt ESPD.
Da der foreligger et akut behov hos Movia, som nødvendiggør anvendelse af hasteprocedure, skal tilbudsgiver sammen med tilbuddet indsende den relevante dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde og i øvrigt er egnet, jf. udbudslovens §151, stk. 2.
For danske tilbudsgivere kan denne dokumentation indsendes som en serviceattest, der udstedes af Erhvervsstyrelsen. Serviceattester skal indsendes elektronisk, og der vil blive gennemført stikprøvekontrol af serviceattesternes validitet. Serviceattester må maksimalt være udstedt 6 måneder før datoen for Movias anmodning herom.
For udenlandske tilbudsgivere skal der fremsendes tilsvarende, relevant dokumentation, der som udgangspunkt skal være udstedt af en kompetent myndighed i det pågældende land, alternativt en notarpåtegnet tro- og love erklæring. Denne dokumentation må ligeledes maksimalt være udstedt 6 måneder før datoen for Movias anmodning herom.
Movia forbeholder sig ret til at indhente denne dokumentation (eller dele heraf) for så vidt angår en eller flere tilbudsgivere på et hvilket som helst tidspunkt under udbudsforretningen.
1.5.4 Self-cleaning
Movia kan ikke udelukke en tilbudsgiver, der er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137, såfremt tilbudsgiveren har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at tilbudsgiveren er pålidelig, jf. udbudslovens § 138. Der kan alene ske udelukkelse på den baggrund, hvis Movia har meddelt tilbudsgiveren, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis tilbudsgiver ikke inden for en passende frist har forelagt tilstrækkelig dokumentation for tilbudsgiverens pålidelighed.
Om hvad der betragtes som tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022 (Implementeringsbekendtgørelsen).
Tilbudsgiver skal sikre sig, at deres tilbud opfylder alle angivelser i udbudsmaterialet, herunder ændringer som fremgår af ”Spørgsmål og svar”, og at tilbuddet ikke indeholder forbehold.
Der kan ikke tilbydes rabatter eller andre særlige fordele under forudsætning af, at flere udbudsenheder tildeles en tilbudsgiver. Der kan ikke afgives tilbud på udbudsenheder med forbehold om, at andre udbudsenheder vindes.
Hver tilbudsgiver kan alene afgive 1 (ét) tilbud på hver udbudsenhed.
Med undtagelse af begrænsningerne nævnt i 1.6.1 kan tilbudsgiver afgive tilbud på alle udbudsenheder, og en tilbudsgiver kan blive tildelt de udbudsenheder, tilbudsgiver har afgivet tilbud på.
1.6.1 Begrænsning i tilbudsgivning
Der kan ikke afgives tilbud på dele af en udbudsenhed. Der kan ikke tages forbehold for at blive tildelt færre enheder, end der er afgivet tilbud på. Tilbudsgiver er således forpligtet til at kunne stille garanti for og udføre den kørsel, som tilbudsgiver har afgivet tilbud på.
1.6.2 Formkrav
Tilbud skal afgives på dansk, ligesom efterfølgende korrespondance mv. om kontraktens opfyldelse skal finde sted på dansk.
1.6.3 Tilbuddets indhold
Ved afgivelse af tilbud skal tilbuddet indeholde følgende dokumenter:
• Kontraktbilag 1: Tilbudsblanket – i udfyldt stand
• Kontraktbilag 2: Liste over tilbudte vogne – i udfyldt stand
• Kontraktbilag 5: Angivelse af overenskomster
• Kontraktbilag 8: Tro- og love erklæring vedrørende russisk involvering – i udfyldt og underskrevet stand
Blanketten skal være underskrevet og godkendt inden kontraktindgåelse.
• Udbudsbilag A: Udfyldt Fælles Europæisk Udbudsdokument (ESPD)
o Hvis tilbudsgiver er et konsortium, skal der afleveres udfyldt og underskrevet ESPD for hver økonomisk aktør
o Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre økonomiske aktørers formåen, skal der indsendes et ESPD for hver aktør samt støtteerklæring
• Evt. Udbudsbilag B: Erklæring om fælles befuldmægtiget i konsortier (Hvis nødvendigt – se vejledning herunder)
• Udbudsbilag E: Serviceattest
Xxxxx forbeholder sig retten til at foretage berigtigelse af indsendte oplysninger vedrørende tilbudsgivers opfyldelse af egnethed og efterhente manglende oplysninger i ESPD’et i henhold til udbudslovens § 159, stk.
5. Movia er inden for udbudsrettens grænser berettiget til at kontrollere oplysninger givet i tilbud, herunder er tilbudsgiver forpligtet til hurtigst muligt at yde rimelig bistand i anledning af henvendelsen fra Movia i dette øjemed.
1.6.4 Udfyldelse af bilag Udfyldelse af tilbudsblanket
Den af tilbudsgiveren udfyldte tilbudsblanket danner grundlag for Movias evaluering.
Ud fra oplysningerne om den enkelte enhed skal tilbudsgiver for hver institution i en udbudsenhed angive et beregnet antal timer. Tilbudsgiver skal yderligere angive en timepris pr. udbudsenhed, gældende for kørslen af de angivne brugere i udbudsenheden, som fremgår af Kontraktbilag 3 (Faktaark) og Kontraktbilag 4 (Dataark).
Et tilbud vil anses for konditionsmæssigt, hvis der på tilbudsblanketten er oplyst en timepris for udbudsenheden og et beregnet antal timer pr. dag for hver institution i udbudsenheden, og hvis tilbuddet i øvrigt opfylder krav til tilbud jf. afsnit 1.6.3.
Af kontraktbilag 3 (Faktaark) fremgår specifikke oplysninger om enheder og institutioner, herunder kørselsadresser, krav til vogntyper, serviceniveau, borgergruppe mv.
De nuværende brugerkørsler er beskrevet i kontraktbilag 4 (Dataark). Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at data, der fremgår af Kontraktbilag 4 (Dataark), repræsenterer et øjebliksbillede pr. en given dato og sandsynligvis vil blive ændret før driftsstart og/eller i løbet af kontraktperioden.
Der skal tages højde for eventuel praktikkørsel og aflastningskørsel i de angivne priser, da der ikke afregnes særskilt herfor. Omfanget af praktikkørsel og aflastningskørsel er ikke kendt på forhånd, men vil være at betragte som ”normal-kørsel” blot mellem andre adresser. Se afsnit 7 for afregningsmodeller.
Ekstrakørsel, jf. afsnit 7.3 og udførelse af andre kørselsopgaver jf. afsnit 7.4, skal ikke medregnes i det antal timer, som beregnes til brug for tilbuddet.
Samtlige priser skal angives i danske kroner, i prisniveau 2. kvartal 2024 (137,53). Alle priser skal være inkl. eventuel moms og afgifter. Eventuelle prisangivelser i nærværende udbudsmateriale er inkl. moms, medmindre andet er angivet.
De angivne priser skal omfatte samtlige ydelser, som tilbudsgiveren skal levere i forbindelse med opfyldelse af kontrakten – f.eks. men ikke begrænset til – reservemateriel, administration, telefonvagt, omkostninger til tekniske hjælpemidler, kommunikationsudstyr m.m.
I tilbudsblanketten skal tilbudsgiver angive et gennemsnitligt antal timer, som tilbudsgiveren forventer opgaven løst med pr. institution pr. dag.
Tilbudsgiver skal estimere det forventede tidsforbrug med udgangspunkt i oplysningerne i kontraktbilag 3 (Faktaark) samt om kørselsmønsteret for de enkelte brugere oplyst i kontraktbilag 4 (Dataark), herunder adresser, afhentnings-/ankomsttidspunkter og antal kørsler pr. uge. Til estimering af det gennemsnitlige tidsforbrug pr. institution pr. dag er det ikke tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i oplysninger om antal ugentlige kørsler i udbudsenheden/institutionen, som er oplyst i afsnit 2.1.
Antal timer er den effektive tid fra første opsamling til sidste afsætning for hver enkelt rute, hvor af- og påsætningstid er inkluderet. Tilbudsgiver beregner tidsforbrug for alle planlagte ruter til en institution, og summen udgør det daglige tidsforbrug pr. institution. Antal timer reguleres jf. afsnit 7.1.5.
Antallet af kørsler for den enkelte bruger kan variere over ugen eksempelvis ved, at der kun køres 3 eller 4 dage eller kun køres morgen- eller eftermiddagskørsel. Når tilbudsgiveren estimerer tidsforbruget på hver rute ud fra oplysningerne i Kontraktbilag 4(Dataark), vil tidsforbruget derfor kunne variere fra dag til dag.
Eksempel: Hvis tilbudsgiver estimerer tidsforbruget til 4,5 timer mandag, 5 timer tirsdag, 4,5 timer onsdag, 5 timer torsdag og 6 timer fredag, vil det gennemsnitlige antal timer pr. dag være 5 timer (25 divideret med 5). Det er således antallet af timer pr. dag (gennemsnit), som tilbudsgiver skal angive i tilbudsblanketten. Det gennemsnitlige antal timer pr. dag skal beregnes over en uge.
Tidsangivelser sker i decimaltal, – således at 15 min angives som 0,25 time, 30 min som 0,50 time, 45 min som 0,75 time. Ved ruteberegninger afrundes alle ruters tidsforbrug opad til nærmeste hele kvarter, og der afregnes altid for minimum 30 min.
Udfyldelse af øvrige skemaer og indsendelser
Liste over tilbudte vogne (kontraktbilag 2)
Tilbudsgivere angiver data for de vogne, som tilbudsgiveren vil anvende i kørslen af hver enkelt udbudsenhed, herunder antallet af vogne.
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at der kan være udbudsenheder, hvor ikke alle vogntyper kan anvendes, dette vil fremgå af kontraktbilag 3 (Faktaark).
Overenskomster (kontraktbilag 5)
Tilbudsgiver skal, for den kørsel der bydes på hos Movia, angive hvilke overenskomster, der følges i forhold til chaufførers ansættelse hos tilbudsgiver eller tilbudsgivers eventuelle underleverandører. Det er ikke nødvendigt at aflevere en kopi af den fulde overenskomst. Der kan f.eks. afleveres et dokument, der angiver, hvilke(n) overenskomst(er) der følges.
Tro- og love erklæring om russisk involvering (kontraktbilag 8)
Blanketten udfyldes og underskrives, hvorefter den uploades som en del af tilbuddet. Blanketten skal være underskrevet og godkendt inden driftsstart. Movia forbeholder sig ret til at efterindhente eventuelt fejlbehæftede eller manglende erklæringer.
ESPD (udbudsbilag A)
Tilbudsgiver skal udfylde ESPD som en online-formular på udbudshjemmesiden. Der kan udfyldes flere formularer, hvis det er nødvendigt. Hvis tilbudsgiver er et konsortium, skal der for hver deltager i konsortiet som dokumentation for opfyldelse af egnethedskravene med tilbuddet fremlægges dokumentation i form af et udfyldt ESPD.
Vejledning i udfyldelse af ESPD kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Skabelon til erklæring om fælles befuldmægtiget i konsortier (udbudsbilag B)
Udfyldes og underskrives af konsortiets deltagere. Skal kun afleveres, hvis der bydes som et konsortium.
1.6.5 Tilbudsfrist
Tilbud skal fremsendes til Movia via Movias udbudshjemmeside. Tilbud kan udelukkende indsendes elektronisk via udbudshjemmesiden. Tilbuddet skal være Movia i hænde senest:
Tirsdag den 19. august 2024 kl. 13:00
Tilbud, der uploades efter tilbudsfristen udløb, vil ikke blive taget i betragtning.
1.6.6 Vedståelsesfrist
Alle afgivne tilbud skal være bindende indtil 1 måned efter driftsstart, dvs. til og med d. 31. oktober 2024.
Såfremt tilbudsgiver får meddelelse om, at Movia har identificeret tilbudsgiverens tilbud som det vindende tilbud, er Movia indtil udløbet af vedståelsesfristen berettiget til ved afgivelse af skriftligt påkrav at forlænge vedståelsesfristen med indtil 4 uger.
1.6.7 Alternative tilbud
Tilbudsgiver kan ikke afgive alternative tilbud.
1.6.8 Forbehold
Movia er berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold til udbudsmaterialet, medmindre der er tale om et åbenbart bagatelagtigt forbehold.
Movia er forpligtet til at afvise tilbud med forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet eller andre forbehold, der ikke af Movia kan prissættes med den fornødne sikkerhed eller er bagatelagtigt.
Mindstekrav anses altid for grundlæggende elementer, hvorfor tilbud med forbehold for mindstekrav afvises som ukonditionsmæssige.
Tilbudsgiver opfordres til ikke at tage forbehold i tilbuddene, da forbehold indebærer betydelig risiko for, at tilbuddet ikke kan danne grundlag for tildeling.
I stedet for at overveje forbehold opfordres tilbudsgiver til tidligst muligt under spørgsmål/svar at henlede Movias opmærksomhed på eventuelle uhensigtsmæssige krav af betydning i udbudsmaterialet., jf. afsnit 1.4 ovenfor.
Tilbudsgiver opfordres til ikke uovervejet at vedlægge standarddokumenter i form af standard leveringsbetingelser mv. til tilbud, idet sådanne dokumenter kan indeholde utilsigtede forbehold.
Som anført i udbudsbekendtgørelsen identificeres det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved anvendelse af tildelingskriteriet ”Pris”.
Evalueringen foretages særskilt for hver udbudsenhed på baggrund af priserne i den af tilbudsgiver udfyldte Tilbudsblanket (kontraktbilag 1).
Den evalueringstekniske pris for udbudsenheden består af den af tilbudsgiver tilbudte dagspris for udbudsenheden.
Den evalueringstekniske pris for udbudsenheden beregnes som summen af de af tilbudsgiver tilbudte dagspriser for hver institution i udbudsenheden. Dagsprisen for en institution beregnes som det af tilbudsgiver tilbudte antal timer for institutionen pr. dag ganget med den af tilbudsgiver tilbudte timepris (kr. pr. time) for kørsel i udbudsenheden.
Evalueringen gennemføres således:
Det billigste konditionsmæssige tilbud identificeres for hver udbudsenhed. Såfremt der indkommer flere identiske tilbud, vil Movia tildele kørslen som følger:
• Ved tilbud med samme evalueringstekniske pris tildeles kontrakten til den tilbudsgiver, der har tilbudt det højeste samlede antal timer for udbudsenheden.
Hvis der stadig er lighed mellem to eller flere tilbud, vil Movia tildele kørslen som følger:
• Lodtrækning.
I tilfælde af lodtrækning vil Movia indkalde de involverede tilbudsgivere til at overvære denne lodtrækning.
1.8 Aktindsigt – offentliggørelse
Movia vil så vidt muligt sikre fortroligheden af alle oplysninger indeholdt i tilbuddene, som angår tilbudsgivers fortrolige forretningsmæssige forhold.
Dog vil Movia for nærværende udbud umiddelbart efter tildeling offentliggøre nedenstående oplysninger på Movias hjemmeside for alle tilbudsgivere:
• Følgende data fra tilbudsblanket
o Tilbudsgiver/Operatør
o Udbudsenhed
o Pris pr. udbudsenhed pr. xxx
• Xxxxxxxx data fra blanketten ”Liste over tilbudte vogne”
o Oplysning om samlet antal vogne
• Overenskomst, bortset fra lokalaftale
• ESPD
• Serviceattest
Fortrolighedstilsagnet må vige i den udstrækning, hvor lovgivningen forpligter Movia til at videregive oplysninger til tredjemand.
Movia er til enhver tid berettiget til at anvende oplysninger i den udstrækning, hvor dette er til berettiget varetagelse af Xxxxxx interesser under en rets- eller klagesag med tilknytning til udbuddet.
Tilbudsgiver skal tilsvarende sikre fuld fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger, som tilbudsgiveren modtager under udbudsforretningen, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Tilbudsgiver skal sikre, at eventuelle underleverandører ligeledes påtager sig at behandle oplysninger fortroligt.
Movia kan videregive oplysninger angående dette udbud, såfremt dette er påkrævet i henhold til lovgivning, eller en afgørelse er truffet herom af en domstol eller offentlig myndighed, herunder f.eks. den danske stat, konkurrencemyndighederne eller Europakommissionen.
Der kan ikke ved forbehold kræves indskrænkning i det nævnte oplysningsomfang.
Operatøren og Movia skal ved meddelelser til offentligheden, herunder udtalelser til nyhedsmedierne, optræde loyalt over for hinanden. Meddelelser til offentligheden, herunder udtalelser til nyhedsmedierne vedrørende spørgsmål af generel trafikpolitisk karakter med relation til Movias område bør så vidt muligt alene gives af Movia.
Underretning om tildelingsbeslutning er ikke et løfte om at ville indgå kontrakt med den vindende tilbudsgiver. Kontrakt kan først indgås efter udløbet af standstill-perioden, jf. klagenævnslovens § 3. Kontraktperioden starter på det tidspunkt, hvor kontrakten er underskrevet af begge parter.
Tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud indtil vedståelsesfristens udløb, jf. punkt 1.6.6.
Movia forbeholder sig ret til at annullere udbuddet helt eller delvist og eventuelt foretage nyt udbud af kørslen.
Annullation kan f.eks. være (men er ikke begrænset til) manglende tilbud, manglende konkurrence, kommercielt ikke attraktive tilbud m.v.
Ved underskrivelse af kontrakten skal den vindende tilbudsgiver sikre sig at den/de person(er), der underskriver kontrakten i Ethics, er tegningsberettigede for tilbudsgiveren. Hvis den person, der håndterer tilbudsforretningen for virksomheden, ikke er tegningsberettiget, kan der underskrives på én af følgende måder:
- Der udfyldes en fuldmagt (udbudsbilag D kan anvendes) så personen, der håndterer tilbudsforretningen befuldmægtiges til at underskrive på vegne af tilbudsgiver.
- Den/de person(er) der er tegningsberettiget for tilbudsgiver opretter konti/profiler i Ethics og underskriver tilbuddet.
Herudover skal der efter krav fra Movia indsendes dokumentation for relevante erhvervsansvarsforsikringer.
Movia behandler almindelige personoplysninger i forbindelse med dette udbud. Ved tilbudsgivers afgivelse af tilbud modtager Movia en række almindelige personoplysninger om medarbejdere hos eksempelvis tilbudsgiveren.
Via Movias hjemmeside kan tilbudsgiver få yderligere informationer om Movias behandling af personoplysninger.
Tilbudsgiver bedes i forbindelse med fremsendelsen af tilbud informere de pågældende medarbejdere hos tilbudsgiveren, evt. underleverandører, mv. om ovenstående.
Der udbydes kørsel af ca. 55 brugere til og fra 3 institutionsadresser fordelt på 3 udbudsenheder. Kørslen vil omfatte ca. 500 ugentlige kørsler. Kørslen udføres for kommuner i Region H og Region Sjælland.
Ekstrakørsel (solokørsel), som fremgår af Kontraktbilag 3 – Faktaark og Kontraktbilag 4 – Dataark, udføres af Operatøren efter aftale med Movia, jf. afsnit 7.3.
Alle udbudsenheder har driftsstart d. 1. oktober 2024 og kontraktudløb d. 30. september 2025.
De enkelte udbudsenheder/delaftaler fremgår af nedenstående oversigt. Xxxxx ugentlige kørsler er et øjebliksbillede pr. 1. juli 2024.
UDBUDSENHED/ DELAFTALE | Institutioner | Kommune | Antal ugentlige kørsler (ekskl. visiterede xxxxxxxxxxx) | Xxxxx visiterede solokørsler pr. uge (kan udføres efter aftale med Movia) | Køredage i kontraktperioden pr. år |
1 | Lindegården/Linden | Fredensborg | 52 | 0 | 250 |
2 | Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx | Fredensborg | 44 | 14 | 250 |
3 | Ullerødskolen | Fredensborg | 388 | 15 | 200 |
2.1.1 Opmærksomhedspunkter
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at der udover det angivne antal køredage i skemaet herover, kan forekomme kørsel på ferie- og lukkedage (Reduceret kørsel) som beskrevet i afsnit 7.1.2.
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at udbudsenhedernes ankomst- og afgangstidspunkter, adresser og antallet af ugentlige kørsler kan ændres i kontraktperioden. Se afsnit 6.3 Ændringer og afsnit 7 Afregning.
Uddybende oplysninger om enhederne fremgår af kontraktbilag 3 (Faktaark).
Bemærk, at aflevering/afhentning også kan ske til/fra f.eks. aflastningsadresser og til/fra satellitadresser for institutionerne.
Yderligere specifikke oplysninger om enhedernes kørselsadresser fremgår af kontraktbilag 3 (Faktaark), mens de nuværende brugerkørsler fremgår af kontraktbilag 4 (Dataark). Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at disse oplysninger repræsenterer et øjebliksbillede pr. en given dato, og sandsynligvis vil blive ændret i kontraktperioden.
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at kørselsomfanget i udbudsenheder med dagspris kan udvides og reduceres i forhold til det udbudte, jf. Afsnit 7.1.5 og underpunkter.
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at Movia som udgangspunkt vil udføre Ekstrakørsel efter andre kørselskontrakter, dog undtaget ”ikke varslet kørsel på dagen”, dvs. bestilte ture til udførelse samme dag. Operatøren kan dog efter aftale og med et varsel fra Movia som angivet i afsnit 6.3.5 udføre Solokørsel, jf. afsnit 7.3.2, og kørsel, hvor køreafstanden overstiger 60 km jf. afsnit 7.3.3.
Er en brugers opsamlingsadresse (hjem-, aflastningsadresse mv.) geografisk placeret mere end 60 km i køreafstand fra, hvor institutionen i enheden er beliggende, kan Movia flytte kørslen med denne bruger til f.eks. Movias Flexvariabel/Flexgaranti. Se yderligere herom i afsnit 7.3.
Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at manglende overholdelse af frist for indsendelse af ajourførte kørelister for kørsel omfattet af dagsprisen, ajourført månedlig opgørelse over udført kørsel, der ikke er omfattet af dagsprisen, og/eller indsendelse af ajourført dokumentation herfor kan udløse en bod, jf.
Kontraktens § 15.
Operatører, som har tilbudt at udføre hele eller dele af kørslen med vogntype 4 eller 5, jf. kontraktbilag 2 (Liste over tilbudte vogne), skal stille minimum 75 % af disse vogne samt chauffører til disposition til kørsel i driftsdøgnet fra kl. 05.00 den 24. december til 04.59 den 25. december i hele kontraktens løbetid.
Dette gælder dog ikke for kontrakter med en driftsperiode på 12 måneder eller mindre. De 75 % opgøres ud fra antallet af vogne anført i kontraktbilag 2.
Movia forbeholder sig ret til senest den 10. december hvert år i kontraktperioden at meddele Operatøren, hvis nogle liftvogne ikke skal benyttes i julekørslen samme år - dermed bortfalder garantibetalingen og rådighedsforpligtelsen den 24. december samme år for disse vogne.
For vogne, som er tilmeldt kørsel den 24. december, garanteres betaling for minimum 6 timers kørsel. Der kan være to forskellige typer vognløb. Movia fastsætter type og tidsrum for begge:
1. Minimum 6 timers kørsel, hvor der kan indlægges en egen betalt pause på 3 timer i vognløbet. Tidsbåndet forlænges med pausen på 3 timer, således at vognen vil være i drift for Movia i minimum 9 timer. Pausen vil blive placeret i tidsrummet 18.30-21.30 og må godt være geografisk bestemt. Movia fastlægger tidsbåndet for kørsel.
Som udgangspunkt er vognløbets start- og slutadresse den samme adresse som pauseadressen. Indmeldes der ikke en 3 timers pause, bliver start- og slutadressen Operatørens firmaadresse.
2. Minimum 6 timers kørsel, hvor der indlægges en selvbetalt flydende pause på 45 minutter. Tidsbåndet forlænges med pausen på 45 min, således at vognen vil være i drift for Movia i minimum 6 timer og 45 min. Pausetidspunktet fastsættes af Movia og er ikke geografisk bestemt.
Vognløbets start- og slutadresse er Operatørens firmaadresse, hvis ikke andet aftales.
Garantibetalingen er fastsat til en timepris på kr. 365,95 + et tillæg på 50 % (kr.548,93) (indeks 3.kv 2023
=133,37),
Hvis tidsbåndet er længere end 6 timer, afregnes efter forbrugt tid pr. minut efter den køreordre, som udsendes til Operatøren.
Beløbene indeksreguleres én gang årligt, idet det gennemsnitlige indeks for 3. kvartal i året anvendes. Såfremt Operatøren ikke stiller med den aftalte vognkapacitet, ifalder Operatøren bod, jf. kontraktens § 15.
Vogne og udstyr skal opfylde de krav, som myndighederne til enhver tid måtte stille hertil. Alt udstyr, der nævnes for den enkelte vogntype, skal til enhver tid medbringes i vognen og være i fuldt funktionsdygtig stand.
Operatøren skal sikre, at den anvendte vogn er godkendt og egnet til transport af den enkelte borger jf. oplysninger om kørsel og visitation i Kontraktbilag 3 (Faktaark) og Kontraktbilag 4 (Dataark).
Chaufføren skal være instrueret/uddannet i anvendelse af vognen og dennes udstyr i henhold til relevant lovgivning, producentens anvisning og Xxxxxx krav til uddannelse.
Såfremt en vogn må tages ud af driften på grund af nedbrud – eller af andre årsager – skal Operatøren straks indsætte reservemateriel, der er egnet til kørselsopgaven.
Der kan i denne kontrakt køres med M1- og M2-køretøjer jf. Færdselsstyrelsens Detailforskrifter for Køretøjer.
Der kan køres med vogntyperne 1,2,3,4,5,6,7.
Operatøren skal være opmærksom på, at der kan være udbudsenheder, hvor ikke alle vogntyper må anvendes.
Alle vogne skal være påmonteret vinterdæk i perioden 15. november til og med 31. marts.
Vogne, der skal køre med børn, skal have det nødvendige antal selepuder (kan f.eks. være oppustelige, sammenklappelige eller stabelbare).
For alle vogntyper gælder, at sæderne skal være monteret fremadvendt. Herunder fremgår Movias krav til indretning og udstyr i de enkelte vogntyper. Type 1 - Lav vogn
• Vognen skal have plads til mindst 3 personer (ekskl. fører).
• Vognen skal være udstyret med mindst 4 døre.
• Indstigningen skal være uden trin.
• Vognen skal have plads til bagage svarende til mindst 2 sammenklappelige rollatorer.
• Der skal forefindes og bruges bagagenet eller lignende fastspænding, der kan sikre at gods placeret bag sæder er forsvarligt fastspændt og ikke udgør fare for passagerer. Dette kan også løses med et gitter.
Type 2 - Stor vogn
• Vognen skal have plads til mindst 5 og maksimalt 8 pladser til siddende transport (ekskl. fører).
• Vognen kan evt. være udstyret med hjælpetrin.
• Vognen skal have plads til bagage svarende til mindst 1 sammenklappelig kørestol eller 2 sammenklappelige rollatorer.
• Der skal forefindes og bruges bagagenet eller lignende fastspænding der kan sikre at gods placeret bag sæder er forsvarligt fastspændt og ikke udgør fare for passagerer. Dette kan også løses med et gitter.
Type 3 - Vogn med rampe til kørestol
• Vognen skal have plads til mindst 4 personer (ekskl. fører), heraf regnes kørestolspladsen som den ene.
• Vognen skal være indrettet til transport af 1 person i kørestol. Vognen skal have plads til en kørestol med en hjulbredde på min. 75 cm. og en længde på min. 125 cm.
• Vognen skal være monteret med godkendt elektrisk spil til at trække kørestolen (incl. bruger) op i vognen. Spillet skal kunne håndtere en totalvægt på minimum 200 kg.
• Indstigningen skal være uden trin.
• Der skal forefindes og bruges bagagenet eller lignende fastspænding der kan sikre at gods placeret bag sæder er forsvarligt fastspændt og ikke udgør fare for passagerer. Dette kan også løses med et gitter.
Type 4 - Liftvogn
• Vognen skal have plads til mindst 7 personer (ekskl. fører), heraf regnes kørestolspladserne som de to.
• Vognen skal have plads til mindst 2 kørestole.
Type 5 - Liftvogn med trappemaskine
• Vognen skal have plads til mindst 7 personer (ekskl. fører), heraf regnes kørestolspladserne som de to.
• Vognen skal have plads til mindst 2 kørestole.
• 1 stk. trappemaskine til minimum 160 kg eller 1 stk. trappemaskine på larvefødder til minimum 150 kg.
Type 6 - Liftvogn med trappemaskine og komfortstol
• Vognen skal have plads til mindst 5 personer (ekskl. fører), heraf regnes kørestolspladsen som én og komfortstolen som én.
• Vognen skal have plads til mindst 1 kørestol.
• Vognen skal udstyres med 1 stk. hvilestol/komfortstol monteret med armlæn og tilhørende fodstøtte, som kan lægges ned med en vinkel på minimum 30 grader samt en sædebredde på minimum 50 cm.
• 1 stk. trappemaskine til minimum 160 kg eller 1 stk. trappemaskine på larvefødder til minimum 150 kg.
Type 7 - Liftvogn med trappemaskine, komfortstol og evakueringsstol
• Vognen skal have plads til mindst 5 personer (ekskl. fører), heraf regnes kørestolspladsen som én og komfortstolen som én.
• Vognen skal have plads til mindst 1 kørestol.
• Vognen skal udstyres med 1 stk. hvilestol/komfortstol monteret med armlæn og tilhørende fodstøtte, som kan lægges ned med en vinkel på minimum 30 grader samt en sædebredde på minimum 50 cm.
• 1 stk. trappemaskine til minimum 160 kg eller 1 stk. trappemaskine på larvefødder til minimum 150 kg.
• 1 stk. evakueringsstol til minimum 200 kg.
Fælles krav til liftvogne (Type 4, 5, 6 og 7) Krav til døre:
• Den primære dør til kundeindstigning skal være dimensioneret med en mindst 90 cm. bred og mindst 170 cm. høj døråbning.
• Ved skydedør skal der være påmonteret holdestænger.
Krav til indstigning:
• Højden på indstignings- og evt. efterfølgende trin må maksimalt være 30 cm.
Krav til interiør/indretning:
• Vognene være indrettet til transport af kørestolsbrugere og kørestole med en hjulbredde på op til 80 cm. og en længde på op til 140 cm. Der stilles ikke krav om at kunne medtage to kørestole på 140 cm samtidigt.
• Kunder i trehjulede køretøjer skal så vidt muligt placeres i fast sæde.
• Afstanden mellem vognens gulv og loft skal være mindst 180 cm.
• Sæder skal være udstyret med nakkestøtte samt være fremadrettede.
Krav til lift:
• Liftens flader skal være skridsikre i både våd og tør tilstand.
• Der skal være afkørselsstop på liften, og med dette aktiveret, skal der være plads til en kørestol med en hjulbredde på op til 80 cm. og en længde på op til 140 cm.
• Liften skal minimum kunne løfte en samlet totalvægt på min. 500 kg.
• Liften skal til enhver tid overholde de krav, der stilles om eftersyn.
Krav til Transportstol:
• Transportstole (140 kg og 200 kg) skal være udstyret med fodstøtter og egnet til, at passageren kan sidde i stolen under kørslen.
• Transportstolen til min.140 kg skal desuden kunne placeres på den benyttede trappemaskine.
Krav til bagageplads:
Vognene skal være indrettet til at medtage kundernes bagage og hjælpemidler. Der skal forefindes bagagenet eller lignende fastspænding til at sikre, at bagage og hjælpemidler er forsvarligt fastspændt og ikke udgør fare for passagerer og chauffør.
Krav til trappemaskinen:
Fælleskrav til trappemaskine
Der skal være monteret nakkestøtte og sikkerhedssele på trappemaskinen.
Der skal forefindes et ekstra opladt driftsbatteri til trappemaskinen i vognen, som akut skal kunne udskiftes med batteriet, der sidder i trappemaskinen, hvis dette løber tør for strøm.
Trappemaskinen skal være indrettet til at betjene manuelle kørestole med længde på op til 120 cm. og en hjulbredde fra 37 til 73 cm.
Trappemaskinen skal kunne anvendes på trapper med trindybde ned til og med 11 cm. og trinhøjder på op til og med 20 cm.
I forbindelse med Movias kvalitetsopfølgning skal Operatøren kunne dokumentere, at trappemaskinen har gennemgået et årligt eftersyn.
Ubalanceret trappemaskine (den ”almindelige” trappemaskine)
Trappemaskinen skal være udstyret med automatisk driftsbremse (trinkantsbremse), samt opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
Trappemaskinen skal have en løftekapacitet på minimum 160 kg Trappemaskinen skal kunne arbejde på en repos på ned til 120 cm Balanceret trappemaskine (Larvefodsmaskine)
Trappemaskinen skal opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelsen om indretning af tekniske
hjælpemidler
Trappemaskinen skal have en løftekapacitet på minimum 150 kg. Trappemaskinen skal kunne arbejde på en repos på ned til 115 cm
Vogne som vælger denne trappemaskine, kan efter aftale med trafikselskabet få reduceret antal siddepladser og kørestolepladser for at gøre plads til larvefodsmaskinen.
Krav til evakueringsstol:
Evakueringsstolen skal være udstyret med el-motor og opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
Evakueringsstolen skal både kunne køre op og ned elektrisk.
Der skal forefindes et ekstra opladt driftsbatteri til Evakueringsstolen i vognen, som akut skal kunne udskiftes med batteriet, der sidder i evakueringsstolen, hvis denne løber tør for strøm.
I forbindelse med Movias kvalitetsopfølgning skal Operatøren kunne dokumentere, at evakueringsstolen har gennemgået et årligt eftersyn.
Operatøren forpligtiger sig til i hele kontraktperioden at medvirke til at værne om natur og miljø, således at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. I forbindelse med udførelsen af opgaverne under kontrakten skal Operatøren gennem sin adfærd løbende og vedvarende på god og forsvarlig måde søge at forebygge og bekæmpe forurening af miljøet, herunder vand, jord og undergrund samt bekæmpe og nedsætte vibrations-og støjulemper.
Lokale miljøregler i den enkelte kommune skal overholdes, herunder bl.a. regler for tomgangskørsel og miljøzoner.
3.2.1 Miljøkrav
Operatøren skal for alle vogntyper overholde de til enhver tid gældende energi- og miljøkrav, som følger af lovgivningen.
Herudover skal følgende krav til enhver tid være opfyldt:
• For alle vogntyper gælder, at køretøjets alder ikke på noget tidspunkt i kontraktperioden må overstige 10 år fra første registreringsdato.
• Alle dieselvogne skal fra driftsstart være udstyret med partikelfilter.
• Alle vogne skal være Euro 6 eller bedre.
• Type 1 vogne med første registrering efter 1. januar 2025 skal være nulemissionsbiler, der ikke udleder CO2 eller lokal luftforurening (NOx og partikler) fra bilens motor. Emissionsfri biler omfatter
for tiden elbiler og brintbiler.
Movia opfordrer Operatørerne til, til hver tid, at have den gældende miljøstrategi for øje, da en omstilling til mere grønne og bæredygtige transportformer, vil have indflydelse på hvor længe en vogn, der anvender fossilt brændstof, vil kunne anvendes i Movias udbud.
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxx-xxxxx-xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx.xxx
3.2.2 Kortlægning af miljøforhold
Operatøren er forpligtet til i hele kontraktperioden at medvirke til at kortlægge miljøforholdene i virksomheden. Kortlægning af miljøforholdene indgår i Movias udarbejdelse af miljøregnskabet.
Oplysningerne skal sendes til Movia med 1 mdr. skriftligt varsel, såfremt Movia anmoder herom. Operatøren er forpligtet til at kunne oplyse følgende:
• Operatøren skal på Movias anmodning udfylde og indsende kontraktbilag 9 (Indberetningsskema Flexoperatør).
o Movia forventer at efterspørge kontraktbilag 9 - ca. 2 gange pr. kalenderår.
o Data i skemaet skal omfatte alle de vogne, Operatøren anvender til at gennemføre kørslen i FR19X.
o Data i skemaet skal omfatte den periode Movia efterspørger – typisk en uge.
Alle vogne skal være forsynet med nedenstående udstyr, som til enhver tid skal overholde kravene i dansk lovgivning:
• Alle vogne skal være udstyret med GPS-antenne og sende GPS-data til Operatøren, som Operatøren indsamler og opbevarer med henblik på sagsbehandling. Movia skal på anmodning kunne få adgang til GPS-data både i tabelformat og som kortvisning fra Operatørens vogne.
• Alle vogne skal være udstyret med håndfri mobiltelefon af typen smartphone med adgang til data.
• Vognen skal være udstyret med et navigationsudstyr, som altid skal være opdateret til nyeste kortversion og benytte GPS-positioner.
• Vogne skal være udstyret med
o førstehjælpskasse,
o ildslukker,
o selekniv og
o hygiejne-kit bestående af minimum engangshandsker, mundbind, afskaffelsespose, desinfektionsservietter eller desinfektionsspray på minimum 80% alkohol og superabsorberende pulver samt vand og sæbe (evt. i form af klude).
• Alle vogne skal som minimum være tydeligt mærket med Flextrafik sugekop skilt i forrudens højre side eller sidestreamere som placeres på vognens bagerste sideruder. Movia leverer skilt og streamere efter behov.
• Movia kan kræve, at operatøren i kontraktperioden installerer vognkommunikationsløsningen ”FlexKom”, som er en app, der stilles gratis til rådighed for operatøren af Movia. Operatøren skal installere Movias reserve-vognkommunikationsløsning FlexKom (app) på det udstyr eller de smartphones, som forefindes i vognen og anvendes af chaufføren til modtagelse af ture. Operatøren er forpligtet til at instruere chaufføren på baggrund af Movias manualer/videoer i brugen af FlexKom samt forpligtet til at sikre, at udstyr eller smartphones opsætning er indstillet således, at FlexKom kan fungere på udstyr eller smartphones. FlexKom forventes at kunne finde anvendelse i forbindelse med udførelse af julekørsel og ekstrakørsel.
Alle omkostninger til anskaffelse, drift, forsikring m.m. til kommunikationsudstyr og GPS i vognen afholdes af Operatøren.
3.4 Fastgørelse af kørestole m.m.
Brugere i kørestol og transportklapvogn skal være fastspændt i henhold til gældende lovgivning. Det er chaufførens pligt at sikre, at alle passagerer er korrekt- og forsvarligt fastspændt inden kørselsstart.
Alle vogne skal således være forsynet med remme til fastgørelse af kørestol og øvrige sikkerhedsudstyr, samt evt. bagage, pakker og løse genstande.
Babyer og små børn skal fastgøres i godkendt autostol. Autostolen indkøbes og udleveres af institutionen/forældrene. Nærmere om denne type kørsel aftales mellem institution og Operatøren. Autostolen opbevares på ankomststedet.
Hvis en autostol, kørestol, transportklapvogn eller tilsvarende ikke kan fastgøres efter forskrifterne, må brugeren ikke befordres. I stedet kan brugeren placeres i et almindeligt fast sæde. Såfremt dette ikke er muligt, må brugeren ikke befordres.
Selepuder skal anvendes i de tilfælde, hvor lovgivningen foreskriver dette. Det er Operatørens ansvar, at der medbringes det nødvendige antal selepuder i vognen. Selepuder anskaffes af Operatøren.
Udgifterne til anskaffelse af autostole afholdes af institutionen/ hjemkommunen og er indkøberens institutionens/hjemkommunens ejendom.
Alle brugere og ledsagere skal fastgøres med vognens 3-punktssikkerhedssele. Undtaget herfor er passagerer, der har en lægeerklæring på fritagelse for brug af sikkerhedssele.
Chaufføren skal sikre at anvendelsen af autostole og selepuder sker efter forskrifterne, og at der altid er foretaget korrekt bespænding.
Udgifterne til anskaffelse af særligt indrettede specialseler afholdes af institutionen/ hjemkommunen og er indkøberens institutionens/hjemkommunens ejendom.
I enkelte tilfælde kan en kørsel give anledning til, at der skal etableres yderligere bespænding. Brugere som afmonterer seler og bespænding under kørslen kan efter forudgående ansøgning til og godkendelse fra Færdselsstyrelsen sikres med enten kappe til selelås eller magnetsele. Chaufføren skal sikre at bespænding og anvendelse af særlige seler og låse sker korrekt.
Det er brugerens betaler-kommune eller pårørende/forældre, der skal sørge for at ansøge Færdselsstyrelsen om godkendelse til brug af magnetsele eller kappelås.
Godkendelsen skal følge barnet hver gang barnet er ude at køre, hvor enten magnetselen eller kappelåsen anvendes.
3.6 Vognstandard og rengøring
Movia lægger vægt på en høj rengøringsstandard både indvendigt og udvendigt.
Vognene skal være vedligeholdte, rene og fremtræde præsentable. Indvendige flader og kontaktflader i og på vognen og på hjælpemidler skal dagligt rengøres med sæbe og vand og herefter sprittes af for at mindske risikoen for smitteudbredelse.
Vognene skal fejes dagligt eller hyppigere efter behov og skal som hovedregel vaskes udvendigt hvert andet driftsdøgn om vinteren og hver tredje driftsdøgn om sommeren. Ud over den daglige rengøring skal vognen med passende mellemrum - ca. en gang hver 14. dag - gennemgå hovedrengøring med gulvvask, aftørring eller støvsugning af sæder m.m.
Rengøring efter opkast, urinering eller lignende foregår på Operatørens regning. Movia kan kræve, at rengøringen sker efter særlig instruktion og ved brug af særlige rengøringsmidler herunder klorholdige produkter. Movia sørger for, at Operatøren får instruktion og kan afhente rengøringsmidler, såfremt rengøringsmidlerne ikke indgår i det udstyr, som vognen skal have.
Såfremt der kommer krav fra myndighederne, lovindgreb, anbefalinger eller tilsvarende, som indebærer ekstra krav til rengøring, skal disse følges af Operatøren, medmindre Movia meddeler andet. De konkrete forhold omkring udmøntning og betaling aftales mellem parterne og Operatøren er ikke berettiget til ekstrabetaling uden, at dette skriftligt er aftalt med Movia forinden iværksættelse af de konkrete tiltag. Movia meddeler Operatøren, om Operatøren eller Movia står for indkøbet af den pågældende ydelse.
Vognene skal fremstå velholdte og uden skader. Skader i form af større buler og rust skal udbedres senest 4 uger efter de er konstateret. Kofanger, pyntelister og vinduer skal være hele og uden større skader. Lys og lygter skal være funktionsdygtige og hele. Movia har mulighed for at nedlukke vognen, indtil forholdene er bragt i orden.
3.7 Movias reklameregler for Operatører og underleverandører i Flextrafik
Movias reklameregler tager udgangspunkt i lovgivningen og alment accepterede reklameetiske normer og kodeks.
Reklamers indhold skal også afspejle, at reklamer på biler er et stærkt reklamemedie i det offentlige rum, som ikke kan fravælges af befolkningen. Reklamers indhold skal desuden tage højde for, at de viste reklamer har en afsmittende effekt på den kollektive trafiks omdømme, Movias image samt forretningsmæssige og økonomiske interesser.
Under henvisning til kontraktens løbetid, forbeholder Movia sig ret til løbende at tilpasse og justere de gældende reklameregler til reklamemarkedets udvikling og reklamernes påvirkning af offentligheden og Movias omdømme, herunder at indføre begrænsninger i reklamers indhold.
3.7.1 Reklamers indhold
Reklamer skal være lovlige, sømmelige, hæderlige, sandfærdige og være udformet med behørig social ansvarsfølelse. Reklamer skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, herunder markedsføringsloven og særlovgivningen samt vejledninger og praksis fra relevante myndigheder.
På en række områder er der i lovgivningen og/eller branchevedtagne retningslinjer fastsat særlige regler for adgangen til at reklamere samt begrænsninger i reklamers indhold. Sådanne regler skal til enhver tid overholdes. Det gælder blandt andet, men ikke udelukkende, på følgende områder:
• Reklamer, der henvender sig til børn og unge
• Tobak og elektroniske cigaretter
• Alkohol
• Fødevarer og kosttilskud
• Lægemidler, sundhedsydelser og medicinsk udstyr
• Forbrugslån, herunder kvik-lån
• Spil
Det skal fremgå af reklamen, hvem der annoncerer.
Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne og må ikke kunne forveksles med trafikinformation eller anden information fra udbydere af offentlig transport. Reklamer må ikke være egnet til at devaluere offentlig transport, udbydere af offentlig transport eller produkter og brands relateret hertil. Reklamer må ikke være diskriminerende med hensyn til race, køn, religion, alder eller nationalitet, eller krænke personers religiøse eller politiske overbevisning.
Reklamer må ikke tilskynde til adfærd i strid med hensynet til sikkerheden i hjemmet, på arbejdspladsen, i trafikken eller til farlig, uansvarlig, sundhedsskadelig eller miljøskadelig adfærd i øvrigt.
Der må hverken direkte eller indirekte reklameres for religiøse anskuelser eller bevægelser og ej heller for produkter udbudt af sådanne.
Det er ikke tilladt at reklamere for strip- eller sexklubber, pornografi og lignende samt varer eller tjenester relateret til disse. Reklamer må ikke indeholde billeder eller tekst af seksuel/pornografisk karakter. Reklamer må ikke indeholde billeder, hvor der gøres brug af udpræget nøgenhed eller nøgenhed i en kontekst, som er egnet til at vække anstød.
Reklamer skal i øvrigt respektere Xxxxxx forretningsmæssige interesser og hensynet til Xxxxxx kunder efter Movias nærmere skøn.
3.7.2 Ansvaret for reklamers lovlighed
Movia forbeholder sig ret til at vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt en reklame lever op til disse retningslinjer. Det gælder uanset, om reklamen i øvrigt måtte være i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Det er Operatørens ansvar, at reklamer er lovlige, og at de opfylder ovenstående principper. Det gælder uanset, om Operatøren måtte have videreoverdraget retten til at reklamere til tredjepart. Som service tilbyder Movia på begæring at forhåndsvurdere, om en konkret reklame opfylder ovenstående.
Visse typer af reklamer skal dog altid forelægges Movia til forhåndsgodkendelse inden opsætning.
Det gælder reklamer, der berører eller omhandler religiøse anskuelser eller bevægelser, kønsrelaterede reklamer, samt reklamer, som direkte eller indirekte kan virke særligt krænkende på personers, herunder børn og unges, blufærdighed, eller på anden måde kan være egnede til at skabe konflikt på grund af deres budskab eller udformning. Reklamer der gør brug af nøgenhed, eller billeder/tekst, der er egnet til at kunne opfattes som pornografisk eller seksuelt, skal altid forhåndsgodkendes.
Det samme gælder reklamer, hvor der i øvrigt kan være tvivl om, hvorvidt reklamen er egnet til at påvirke Movias forretningsmæssige interesser eller hensynet til Movias kunder. Det kan eksempelvis omfatte politiske reklamer, reklamer hvor den offentlige transport, Movias eller andre aktørers brands anvendes, eller hvor vognen som medieplatform inddrages som en del af reklamens udformning.
Movia kan også af egen drift foretage en vurdering af aktuelle reklamer.
Operatøren har pligt til at følge Movias afgørelse af, om en reklame kan vises og kan ikke rejse noget krav mod Movia som følge af en sådan afgørelse.
Operatøren er forpligtet til loyalt og uden ugrundet ophold at give Movia tilstrækkelige oplysninger om påtænkte og allerede opsatte reklamer, således at Movia kan varetage sine interesser. Ved enhver anmodning om forhåndsgodkendelse, eller såfremt Movia i øvrigt anmoder om det, skal Operatøren fremsende alle påtænkte eller allerede opsatte layouts, samt oplysning om i hvilken periode disse skal vises eller har været vist på vognene, samt hvilke vognløb, der er tale om.
Operatøren sørger selv for tilvejebringelse af opstillingsplads til det fornødne antal vogne og afholder selv de hermed forbundne omkostninger.
Rygning (herunder E-cigaretter og lignende) er ikke tilladt i forbindelse med udførelse af kørsel for Movia. Det indskærpes, at alle afhentnings- og afsætningsadresser f.eks. kundeadresser, sygehuse, skoler og lignende skal holdes absolut røgfri, også i forbindelse med ventetid.
Der må ikke føres nogen form for private telefonsamtaler, når der er brugere i vognen.
Operatøren kan i kontraktperioden frit udskifte en vogn med en anden vogn, der er egnet til kørselsopgaven og lever op til miljøkrav for nærværende udbud. Ved ændringer i løbet af kontraktperioden skal Movia underrettes.
4. Elektronisk overførsel af kørselsdata
Al kommunikation, der indeholder personfølsomme data, skal ske via sikker mail.
Til brug for overførsel af kørselsdata skal Operatøren anvende en e-mailadresse- med certifikat til afsendelse og modtagelse af sikker e-mail. Der kan ikke anvendes e-boks.
Det forventes, at Operatøren i samarbejde med Movia vil bidrage til udviklingen af værktøjer til fortsat forbedring af kørselsopgaven samt til kvalitetsmålinger.
Hvis Movia i kontraktperioden stiller nye elektroniske værktøjer til rådighed for Operatøren til overførsel af data om brugere og kørsel, herunder til- og framelding af brugere, Operatørens indberetning af data om kørslen mv., er Operatøren forpligtet til at medvirke til implementering af disse værktøjer og anvende dem som erstatning for krav til Operatøren vedrørende information og dokumentation om brugere og kørsel jf. afsnit 6 og 7.
Det er et krav, at driften sker på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde og i fuld overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.
I den forbindelse henviser Movia til anvisningerne for de problemområder, som er fremhævet i Arbejdstilsynets ”Arbejdsmiljøvejviser til transport af passagerer”.
Hvis Operatøren får påbud af Arbejdstilsynet på forhold, som varetages for Movia, skal disse uden ophold indberettes til Movia.
I de tilfælde, hvor Xxxxx bliver opmærksom på, at en Operatør eventuelt ikke måtte opfylde de for tilladelsen stillede krav, vil sagen blive overgivet til prøvelse hos den myndighed, der har udstedt tilladelsen.
Se desuden pkt. 8 Samfundsansvar og CSR (Corporate Social Responsibility).
Operatøren skal sørge for oplæring af dennes medarbejdere i forbindelse med opstart af Kontrakten og løbende i kontraktens driftsperiode med henblik på at sikre, at medarbejderne opnår den nødvendige faglighed og kvalifikationer til efter endt oplæring at kunne varetage de under Kontrakten omfattede ydelser selvstændigt.
5.2.1 Operatørens ledelse
Det er et krav til Operatøren (og eventuelle underleverandører) eller til dennes daglige leder at have gennemført Trafikselskabernes Entreprenøruddannelse, del 1, eller hvad der svarer dertil, inden driftsstart.
Hvis en Operatør (eller daglig leder) har taget vognmandsuddannelsen for enten bus- eller taxivognmænd eller har mindst 5 års sammenhængende praktisk vognmandserfaring med flextrafikken, betragtes dette som svarende til del 1 og kan derfor erstatte denne del. Movia skal godkende dokumentation for dette.
Uddannelsen består af flere dele:
• Grundforløb, del 1 (AMU-kode 48736): Branche- og forretningsforståelse i Flextrafik (5 dage).
Nedenstående moduler er pt. ikke et krav, men kan blive det i kommende udbud.
• Grundforløb, del 2 (AMU-kode 48737): IT- og økonomiforståelse i Flextrafik (7 dage).
• Suppleringsforløb, del 3 (AMU-kode 48738): Formidling og samarbejde i Flextrafik (3 dage).
• Suppleringsforløb, del 4 (AMU-kode 48739): Service og kvalitet i Flextrafik (5 dage).
Uddannelsen er tilrettelagt efter de nationale AMU-mål og gennemføres i AMU-regi med mulighed for at søge VEU-godtgørelse i henhold til gældende regler.
5.2.2 Operatørens administrative medarbejdere
Vagtpersonale og administrativt personale, som har med planlægning af den daglige drift og/eller direkte kontakt med chaufførerne i forbindelse med driften at gøre, skal have gennemført eller som minimum være tilmeldt førstkommende tilgængelige ”Modul 1 ”Introduktion til offentligservicetrafik” - AMU-mål nr. 47874”
Movia kan kræve dokumentation for såvel tilmelding som gennemført uddannelse.
5.2.3 Operatørens chauffører
Operatøren skal inden chaufførerne sættes til selvstændig tjeneste i den aftalte kørsel for Movia sikre at:
• Chaufførerne har den nødvendige instruktion om Flextrafiks kørselsordninger.
• Chaufførerne har den nødvendige viden om brug af vognens udstyr og indretning samt kender og overholder reglerne for transport af handicappede og som minimum følger lovens retningslinjer.
• Chauffører skal til enhver tid kunne anvende vognes lift og fastspænde kunder og kørestole i henhold til gældende lovgivning.
Operatøren skal sørge for, at ingen chauffører sættes til selvstændig tjeneste i den aftalte kørsel for Movia, inden de har gennemgået og bestået relevante moduler i chaufførernes grunduddannelse jf. nedenstående skema. Movia kan kræve dokumentation for såvel tilmelding som gennemført uddannelse.
Krav til grunduddannelse ud fra vogntype:
Vogntype | Modul 1 | Modul 2 | Modul 3 | Modul 3 A | Modul 3 B | Modul 4 |
1 | x | x | x | |||
2 | x | x | x | |||
3 | x | x | x | x | x | x |
4 | x | x | x | x | x | |
5 | x | x | x | x | x | x |
6 | x | x | x | x | x | x |
7 | x | x | x | x | x | x |
For chauffører, der har modul 3, er der ikke krav om modul 3A og 3B.
Alle chauffører skal have gennemført og bestået modul 4 senest hvert 4. år efter gennemførsel af modul 2.
For alle chauffører, som kører type 3, 5, 6 og 7 vogne, må kursusbeviset for modul 3B ikke være ældre end 2 år.
Modulernes nuværende betegnelser:
• Modul 1 ”Introduktion til offentligservicetrafik” - AMU-mål nr. 47874
• Modul 2 ”Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer” - AMU-mål nr. 48104
• Modul 3 ”Befordring af fysisk handicappede passagerer” – AMU-mål nr. 48105
• Modul 3 A ”Befordring af fysisk handicappede med liftbil” – AMU-mål nr. 49974
• Modul 3 B ”Befordring af fysisk handicappede med trappemaskine” – AMU-mål nr. 49975
• Modul 4 ”Ajourføring af chauffører i offentlig servicetrafik” - AMU-mål nr. 49981 er inklusive opdateringsforløb af førstehjælpskursus
Kursusbevis(er)/certifikat(er)/kørekort skal kunne fremvises i forbindelse med kvalitetsopfølgning.
Kurserne afholdes løbende som AMU-kursus på godkendte AMU-centre. Kurserne kan ses på følgende link: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Kurserne er tilrettelagt efter de nationale AMU-mål og gennemføres i AMU-regi med mulighed for at søge VEU-godtgørelse i henhold til gældende regler
5.2.4 Førstehjælp
Operatøren er ansvarlig for, at chaufføren til enhver tid kan fremvise et bevis for gennemført uddannelse i førstehjælp.
Uddannelsen skal følge den til enhver tid gældende uddannelsesplan for funktionsuddannelsen ”Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor ” fra Dansk Førstehjælpsråds og omfatte:
1. ”Førstehjælp ved Hjertestop”
2. ”Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor”
Uddannelsen eller opdateringsforløb skal være gennemført senest to år efter udstedelse af førstehjælpsbevis og herefter hvert andet år.
Opdateringsforløb for den samlede uddannelse skal ligeledes følge den til enhver tid gældende undervisningsplan fra Dansk Førstehjælpsråd ”Opdatering af førstehjælp for flex-, trafik- og taxichauffører”.
Kursusbevis skal altid medbringes under kørsel for Flextrafik. Hvis kursusbeviset ikke kan fremvises, vil pågældende chauffør blive udelukket, indtil kursusbeviset fremvises.
Alle nævnte AMU-koder og kursusnavne kan være genstand for opdateringer.
5.3 Straffeattest, børneattest og tavshedspligt
Operatøren skal indhente straffeattest for chaufførerne. Movia betinger sig at få forelagt oplysninger skriftligt i tilfælde af idømte straffe og forbeholder sig ret til at afgøre, om disse skal medføre udelukkelse fra kørsel for Movia.
Der gøres opmærksom på, at chauffører i forbindelse med udførelse af kørsel for Movia kan blive beskæftiget med kørsel, hvor der skal tages vare på børn under 15 år. Operatøren har pligt til at indhente børneattester i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1-3 i bekendtgørelse nr. 485 af 24. maj 2012 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder, institutioner, virksomheder mv. inden for transportministeriets ressortområde. Børneattester skal være indhentet inden ansættelse og skal fornyes en gang årligt.
Det er et krav, at alle chauffører, der er beskæftiget med flexkørsel, har ren børneattest. Operatøren har pligt til straks at fjerne en person, som ikke har ren børneattest, og samtidig give besked herom til Xxxxx.
Movia skal, på anmodning, have forelagt børneattesten.
Operatøren, dennes chauffører og evt. underleverandører kan under udførelsen af den tildelte kørsel få kendskab til forhold, som kan være underlagt tavshedspligt, og hvor overtrædelse af denne tavshedspligt kan sanktioneres med bestemmelser i straffeloven.
Hvis en af Operatørens chauffører giver anledning til alvorlig eller gentagen kritik, herunder alvorlige og berettigede klager fra brugere, kan Movia kræve den pågældende chauffør fjernet fra den kørsel, som er omfattet af nærværende kontrakt.
5.4 Fysisk og psykisk magtanvendelse
I de tilfælde, hvor en bruger udviser voldsom eller truende adfærd, som formodes at kunne medføre skade på personen selv eller på andre, kan nødværge anvendes.
I sådanne tilfælde skal den fysiske magtanvendelse indskrænkes til det mindst omfattende indgreb og gennemføres på lempeligst mulige måde (mindsteindgrebs-princippet). Har fysisk eller psykisk magtanvendelse fundet sted, skal institutionslederen, Xxxxx og forældre straks underrettes herom.
Chaufføren skal inden kørslens påbegyndelse være gjort bekendt med ovennævnte og herunder vejledninger, der gives af institutionen om den særlige behandling af den enkelte bruger.
5.5 Profilbeklædning / uniform
5.5.1 Generelle krav
- Alle chauffører, der udfører kørsel for Movia i henhold til kontrakten, skal være velsoignerede og præsentable.
- Der accepteres ikke T-shirt, hættetrøje, jogging-/træningsbukser eller leggings, shorts/nederdel og åbne sandaler.
- Operatørnavn/logo skal tydeligt være påtrykt/broderet eller fremgå af et flextrafik-skilt, foran på uniformen. Dette gælder alle overdele, der er synlige for kunden.
- Flextrafiks navn/logo skal tydeligt fremgå af uniformen, f.eks. ved at Flextrafiks logo er påtrykt/broderet foran på uniformen, eller at chaufføren bærer et kort med Flextrafiks logo, som udleveres af Movia. Dette gælder alle overdele, der er synlige for kunden.
- Al beklædning og/eller tilpasning af beklædning skal foretages professionelt.
- Nyansatte chauffører, der ikke har modtaget godkendt uniform, skal, indtil de har modtaget godkendt uniform, være iført lange ensfarvede sorte/mørkeblå benklæder, mørke ensfarvede lukkede sko og kort med Flextrafik logo.
5.5.2 Operatører, der ikke er Taxioperatører og/eller Busselskaber
Chauffører, der udfører kørsel for Operatøren i henhold til Kontrakten, skal være iklædt den af Movia godkendte uniform i tjenesten. Operatøren har pligt til at sikre sig, at chaufføren, senest 2 uger efter ansættelse, er iført beklædning, der overholder nedenstående krav.
• Ensfarvet sort, hvid eller blå skjorte, trøje eller polo.
• Mørke lange ensfarvede sorte/mørkeblå benklæder evt. med reflekser.
• Mørke ensfarvede lukkede sko.
• Mørk (sort/mørkeblå) ensfarvet jakke evt. med reflekser.
• Anvendes kasket eller anden hovedbeklædning, skal den være ensfarvet og reklamefri. Kasketskygge skal være fremadvendt.
5.5.3 Taxioperatører
Ved ”Taxioperatør” forstås en Operatør, hvis vogne er tilmeldt kørsels- eller bestillingskontor og hvor kørslen udføres i henhold til kørsels- eller bestillingskontorets kontrakt med Movia.
Chauffører, der udfører kørsel for Operatøren i henhold til Kontrakten, kan bære Taxiselskabets/Operatørens. godkendt uniform. Uniformen skal dog godkendes af Movia.
Desuden skal chaufføren bære et kort med Flextrafiks logo, som udleveres af Movia, medmindre Flextrafiks logo er påtrykt/broderet foran på uniformen.
5.5.4 Busselskaber
Chauffører, der udfører kørsel for busselskabet i henhold til Kontrakten, kan bære busselskabets egen godkendte uniform. Uniformen skal dog godkendes af Movia.
Desuden skal chaufføren bære et kort med Flextrafiks logo, som udleveres af Movia, medmindre Flextrafiks logo er påtrykt/broderet foran på uniformen.
5.5.5 Operatører, der kører i flere kontrakter:
Movia accepterer, at Operatører, der samtidigt kører i flere kontrakter (f.eks. som underleverandør for taxa og i egen kontrakt) selv kan vælge, hvilken af de to godkendte uniformer, der anvendes. Det er Operatørens ansvar at aftale brug af anden virksomheds uniform, hvis en sådan anvendes ved kørsel i Operatørens egen kontrakt.
Operatøren skal uploade profil-/uniformsregulativ, samt foto i Xxxxxx.xx eller i tilsvarende system.
5.6 Øvrige betingelser omkring kørslen
Chaufføren skal optræde venligt og kunne tale, læse og forstå dansk samt være i stand til at hjælpe brugerne. Det er et generelt krav, at chaufførerne har forståelse for og accept af brugergruppen og er uddannet til de særlige opgaver, som ansvaret for kørsel med handicappede indebærer. Chaufførerne skal have forståelse for sproglige barrierer og være imødekommende over for andet eller mangelfuldt sprog. Det forudsættes, at chaufføren er i stand til at udvise konduite samt evner at bevare roen og overblikket i pressede situationer.
I tilfælde, hvor der ved en kørsel kan forudses konflikter, eller andre problemer af et omfang, som er større end chaufføren kan håndtere, har chaufføren ansvaret for at kontakte Operatøren med henblik på i samarbejde med institutionen at finde løsninger og eventuel orientering af Movia.
På institutioner med mere end 15 brugere som kører dagligt, skal Operatøren have en kontaktchauffør. Kontaktchaufføren skal dagligt være i kontakt med institutionens personale såvel ved ankomst og ved afgang fra institutionen. Hvis der er mange forskellige møde/hentetider, skal kontaktchaufføren være til stede på de tidspunkter, hvor der kommer mange vogne.
Kontaktchaufføren skal inden driftsstart besøge institutionen eventuelt i forbindelse med opstartsmøde.
Hvis institutionen ønsker et møde med chaufførgruppen, vedrørende introduktion til institutionens brugere, skal Operatøren imødekomme dette ønske. Der kan aftales op til 2 møder af maksimalt 2 timers varighed pr. møde pr. år.
Operatøren skal bidrage til at sikre, at chaufførerne får mulighed for at opfylde Xxxxxx krav.
6. Kørslens udførelse og driftskvalitet
Operatøren og chaufførerne skal til enhver tid følge de retningslinjer for kørslen, som Movia fastlægger.
Operatøren skal sørge for, at de enkelte ruter/faste ture betjenes af en fast chaufførgruppe, og kun i tilfælde af ferie, sygdom eller lignende tvingende grunde erstattes af anden chauffør.
Fast chaufførgruppe betyder, at antallet af skiftende chauffører til brugerne skal begrænses til mindst mulige antal. F.eks. hvis en bruger møder samme tid hver dag, skal det være samme chauffør – og ligeledes hvis hjemkørsel er samme tid. Således to chauffører til kørslen, der kun i tilfælde af ferie, sygdom eller lignende tvingende grunde erstattes af andre chauffører.
Operatøren skal i kontraktens driftsperiode på opfordring sende en oversigt til Movia, over hvilke chauffører, der betjener hver institution.
Hvis der sker justeringer i ruteplanlægningen, som afviger fra den indgåede aftale, f.eks. forsinkelser på ruten, chaufførændringer i en af vognene, skal dette hurtigst muligt kommunikeres videre til de berørte parter
– institutionen og forældre/pårørende.
Operatøren har ansvaret for driftsafviklingen, og de driftsmæssige dispositioner foretages af Operatøren eller en repræsentant for denne.
Operatøren udarbejder selv ruteplaner og skal selv sørge for tilrettelæggelse af vagtplaner for chaufførerne, herunder sikre, at gældende arbejdstidsregler til enhver tid overholdes.
Operatøren er ansvarlig for kørslens planmæssige gennemførelse, med mindre udefrakommende begivenheder, Operatøren ikke kan afværge eller afhjælpe, hindrer dette.
Evt. henvendelser vedrørende kontraktspørgsmål kan ske via Operatørens kontor til flexrutes administration pr. telefon eller på e-mail: xxxx@xxxxxxxxxxx.xx
6.1 Krav til Operatøren inden opstart
I det følgende fremgår krav og forventninger til Operatøren i forbindelse med driftsstart.
Implementering af driftsstart vil omfatte:
• Informationsmøde om flexrute for Operatører og personale.
• Opstartsmøder.
• Ruteplanlægning.
• Dialog med institution om ruter og med kontaktchauffør.
• Information til brugere om rute.
• Opfølgning på chaufførers drift.
• Kontrol af at ruterne fungerer.
• Informationsmøder på institutionerne med chaufførerne.
• Evalueringsmøder på institutionerne.
En række af disse punkter uddybes nedenfor.
6.1.1 Information om flexrute
Movia stiller krav til Operatøren om deltagelse i et informationsmøde om flexrute forud for driftsstart. Ved informationsmødet stilles krav om, at Operatørens daglige ledelse og det personale, der varetager den daglige disponering, deltager.
Informationen er målrettet Operatørens ledelse og alle de medarbejdere, som i det daglige er beskæftiget med kørselsplanlægning, klagebehandling og kommunikation med brugere, pårørende, institutioner og kommuner.
Mødet vil efter nærmere aftale blive afholdt enten hos Operatøren eller hos Movia.
Mødet vil blive afviklet forud for driftsstart og have en varighed af ca. 2-3 timer afhængig af antal deltagere og afholdes hurtigst muligt inden driftsstart.
Informationen omhandler:
• Gennemgang af flexrute kontrakten herunder forventninger til ruteplanlægning og chaufføropgaver.
• Implementering af kørsel i opstarten.
• Forventninger til daglig drift herunder kommunikation med interessenter
• Forventninger til kommunikation herunder: drifts- og klageindberetninger, til og frameldinger m.v.
• Specialbevillinger og andre forhold som skal have opmærksomhed
• Specifik gennemgang af de vundne enheder.
6.1.2 Opstartsmøder
Operatøren skal deltage i opstartsmøder forud for driftsstart sammen med institutionen og Movia. Opstartsmødet planlægges af Movia. Opstartsmøderne forventes afholdt i perioden mellem Operatørens kontraktsignering og senest 14 dage inden driftsstart.
Opstartsmødet skal sikre vidensdeling og forventningsafstemning mellem institution, Operatør og Movia. Det vil være nødvendigt, at der på disse møder indhentes så mange oplysninger omkring kørslen som muligt, f.eks.:
• Fysiske forhold vedrørende afsætning og afhentning. Samarbejde med personale ved afsætning og
afhentning.
• Tidspunkter for afsætning og afhentning.
• Plan for kommunikation mellem institution og Operatør.
• Specielle forhold i øvrigt.
• Hensyntagen til brugernes specifikke handicap.
Således kan der udarbejdes foreløbige ruter/kørelister, og Operatøren kan melde ud, hvorledes kørselsmønstret forventes gennemført. Da mange brugere er afhængige af i god tid at vide, om der sker ændringer i kørselsmønstret – grundet f.eks. ny ruteplanlægning vil denne foreløbige kørselsplanlægning
være meget vigtig. Den foreløbige kørselsplanlægning skal tilstræbes at være udmeldt senest 14 dage før driftsstart, således den kan forelægges institutionen, og det kan vurderes, om ruterne tilgodeser de specielle forhold, der kan være på institutionen.
Movia forpligter sig til via de deltagende kommuner og institutioner at sikre, at Operatøren skriftligt får stillet de nødvendige oplysninger, som er relevante for udførelse af kørsel, til rådighed.
6.1.3 Krav til daglig drift og administration
Det er den enkelte institution, der leverer dataark med oplysninger om brugere, herunder f.eks. krav til placering i vognen, evt. hjælpemidler, og lignende information om den enkelte bruger, der er relevant for kørslen. Af listen fremgår afhentnings- og afsætningsadresser samt møde- og sluttid.
Ved anvendelse af vogntype 1 og 3 må der højst være 2 brugere pr. bagsæde/sæderække. Institutionen kan herudover også kræve faste pladser for at opnå den mest hensigtsmæssige placering af brugerne.
Der er udbudsenheder, hvor bestemte vogntyper ikke må anvendes til nogle af brugerne eller alle brugere jf. kontraktbilag 3 (Faktaark) og kontraktbilag 4 (dataark).
Operatøren/chaufføren må ikke medtage passagerer i vognen, som ikke er visiteret til flexrutekørsel eller fungerer som ledsagere for visiterede brugere, jf. afsnit 6.4 Ledsagerordninger.
Senest 5 hverdage inden starten på en ny kørselsperiode fremsender Operatøren, såfremt det aftales, rutelister til institutionen og Movia. Såfremt institutionen eller Movia har bemærkninger til det fremsendte, skal Movia eller institutionen, returnere listerne inden 2 hverdage, således at Operatøren kan nå at få rettet listerne til. Operatøren underretter straks efter endelig godkendelse af rutelisterne institutioner samt Movia om ruteplanen, og Operatøren er herefter ansvarlig for en korrekt og rettidig befordring i henhold til planen.
Operatøren er ansvarlig for, at de opstillede krav til serviceniveau, jf. afsnit Error! Reference source not found., er overholdt i planlægningen.
Operatøren er ansvarlig for at informere brugerne/pårørende om afhentnings- og forventet hjemkomsttidspunkt.
Meddelelser kan ske via e-mail eller sms. Operatøren skal selv indhente mailadresser og telefonnumre til sms-beskeder, og sørge for at indhente nødvendig samtykkeerklæring til denne kommunikation.
Til- og frameldinger kan udfordre planlægningen, men som udgangspunkt skal ønsker om oprettelse imødekommes og implementeres af Operatøren på den måde institutionen ønsker. Den ovenfor nævnte 5- dages regel gælder således ikke ved nyoprettelser af brugere på kørsel, idet kørselsbehov ofte opstår akut og skal iværksættes fra dag til dag. Dog kan der gå op til 5 hverdage før en bruger kan komme med på en fast rute.
Specielt for kørsel til dagcentre og genoptræningscentre gælder, at der kan være daglige ændringer til kørslen – antallet af ugentlige kørsler er stabilt, men ikke hvem og hvornår der køres.
Operatøren skal uopfordret pr. mail straks orientere Movia i alle tilfælde om evt. permanente til- og frameldinger til kørselsordningerne, som kommer til Operatørens kendskab. I forbindelse med udførelse af kørsel, hvor det konstateres, at der er brugere, som er tilmeldt kørsel, men som ikke anvender kørslen, har Operatøren pligt til at melde disse registreringer til flexrute.
Hvis der i kontraktperioden etableres en it-løsning, jf. afsnit 4, vil denne it-løsning kunne erstatte kontraktens krav om orientering.
Brugerne skal samkøres så vidt muligt, således det samlede tidsforbrug er så minimalt som muligt. Køretiden for den enkelte bruger skal tilstræbes at være så kort som muligt. Dette gælder uanset, om der er tale om rutekørsel eller ekstrakørsel, som ikke er solokørsel.
Den generelle retningslinje for serviceniveau på flexrutekørsel, herunder køretiden er, at maksimal køretid er på 75 minutter for voksne og 60 minutter for børn. Der er institutioner og brugergrupper, som afviger fra den generelle retningslinje. Det er køretiden, oplyst i Kontraktbilag 3 (Faktaark), som er gældende som højst acceptable køretid for den enkelte bruger/brugergruppe på den enkelte institution.
Køretid defineres som det antal minutter, der anvendes til at udføre kørslen på den rute, som Operatøren har planlagt. Køretiden måles fra afgang fra første opsamlingsadresse til ankomst til institution eller omvendt.
I enkeltstående situationer kan længere køretid accepteres - f.eks. på grund af ekstra lange køreafstande eller trafikale forhold. Længere køretid skal altid godkendes af Movia og kommunen på forhånd.
Den enkelte bruger forventes at være klar til afhentning 5 minutter før det aftalte og på Operatørens køreliste specificerede tidspunkt. For at leve op til kvalitetskravene kan afhentning af brugere højst afvige med 5 minutter før og 15 minutter efter aftalte tider. Kvalitetskravenes afvigelser må ikke indgå i planlægningen af kørslen – forstået således, at aftalt afhentning skal være planlægningstiden – de 5 og 15 minutter er alene et mål for, at der er rettidighed inden for denne margen.
Hvis chaufføren forventer at blive mere end 15 minutter forsinket i forhold til det aftalte tidspunkt, skal forældre/værge eller institution straks underrettes.
I tilfælde af svigtende afhentning kontakter institutionen eller de pårørende Operatøren. Anden tilsvarende afhentning skal omgående iværksættes af Operatøren.
Operatøren skal altid på Movias eller institutionernes forlangende indsende kørelister til institutionen dagen før pr. e-mail. Rutelisterne skal være fyldestgørende med angivelse af brugere og tider, og hvorledes vognen kan kontaktes fra institutionen.
6.3.1 Aflysninger
Xxxxxxxx, dennes forældre/værge eller institutionen skal senest 1 time før afhentningstidspunkt give Operatøren besked, hvis en bruger ikke skal køre den pågældende dag. Afbud gives til det af Operatøren opgivne telefonnummer. Operatørens telefon skal være åben for henvendelse senest 1 time før rutens påbegyndelse frem til 1 time efter rutens afslutning. Det forudsættes, at Operatørens telefon bemandes med personale, som kan håndtere den daglige planlægning af flexrute-kørslen.
6.3.2 Varige ændringer for brugere i rutekørsel
Institutionerne eller kommunen meddeler varige ændringer for brugere til Operatøren og Movia senest 5 hverdage før, ændringen kan iværksættes, så ændringerne kan indarbejdes i ruteplanerne.
Varige ændringer kan f.eks. være ophør af en borgers visitation til rutekørsel.
6.3.3 Midlertidige og større ændringer for brugere i rutekørsel
Ændringer i ruter som følge af brugeres ferie skal meddeles til øvrige brugere, institutioner og Movia senest 5 hverdage før ændringens ikrafttræden. Meddelelser skal ske via e-mail eller eventuelt sms. Operatøren skal selv indhente mailadresser og evt. telefonnumre til sms-beskeder og sørge for at indhente samtykke til denne kommunikation.
6.3.4 Ændringer for institutionen
Ændringer i kørslen som følge af institutionens hele eller delvise lukning under ferier og lignende meddeles skriftligt til Operatøren senest 4 uger før ændringen. Operatøren er ansvarlig for at holde sig orienteret om institutionens faste ferieplaner/-årsplanlægning, f.eks. via institutionens hjemmeside.
Ændring i antallet af afgange/ankomster og ændringer i tidsintervallet for afgange/ankomst fra/til institutionen meddeles skriftligt til Operatøren senest 4 uger før ændringens ikrafttræden.
6.3.5 Ændringer i ekstrakørsel
Ekstrakørsel, som fremgår af Kontraktbilag 3 – Faktaark og Kontraktbilag 4 – Dataark samt eventuelt udvidelse af omfang, jf. afsnit 7.3, udføres af Operatøren efter aftale med Movia.
Operatørens udførelse af ekstrakørsel sker med opstart efter aftale.
Institutionen/kommunen kan stille ledsager til rådighed for brugere, hvis institutionen/kommunen skønner en sådan nødvendig. Ledsageren skal f.eks. hjælpe med medicinering, der overskrider chaufførens beføjelser, eller andre funktioner for at etablere en velfungerende kørsel.
Operatøren skal transportere ledsageren sammen med brugeren.
6.5 Service til flexrute-brugere
Befordring af brugere til og fra institutioner skal ske så brugere og personale oplever, at kørslen udføres på en betryggende måde. Brugere, der er visiteret til flexrute, har ofte psykiske eller fysiske handicap, som stiller ekstra høje krav til kørslens udførelse.
6.5.1 Aflevering og afhentning
Chaufføren skal ved afhentning og aflevering hjælpe brugeren ind og ud af vognen.
Chaufføren må ikke efterlade vognen uden opsyn, undtaget ved aflevering og afhentning af brugere, hvor de fysiske rammer nødvendiggør dette. Herunder f.eks. når en bruger skal transporteres med trappemaskine.
Xxxxxxx må ikke efterlades ved aflevering uden, at institutionens personale, forældre eller plejepersonale er til stede. Modtageren underrettes om eventuelle problemer under kørslen. Der kan skriftligt aftales andet, hvilket fremgår af de enkelte enheders faktaark, som fremgår af kontraktbilag 3 (Faktaark).
Hvis der ikke er nogen til at modtage en bruger, og der ikke opnås telefonisk kontakt med pårørende, skal institutionen kontaktes for nærmere aftale. Hvis institutionen er lukket, kontaktes den sociale døgnvagt eller evt. hjemmeplejen.
Brugere, der befordres i Flexrute, kan i særlige tilfælde have behov for ekstra hjælp i forbindelse med afhentning og aflevering i eget hjem. Det vil ofte være brugere, som er kognitivt og/eller fysisk udfordret, og hvor der ikke er en pårørende eller plejepersonale i hjemmet til at hjælpe ved afhentning eller aflevering.
Movia gør opmærksom på, at det kun vil være muligt at give ekstra hjælp i situationer, som tillader, at chaufføren kan forlade vognen.
Ved behov for ekstra hjælp i forbindelse med afhentning og aflevering laves en aftale om dette mellem Movia, institution og Operatør, og evt. forbrugt tid hertil afregnes som servicetid. Hvilken ekstra hjælp den enkelte bruger har behov for, vurderes af intuitionens personale, som laver aftaler omkring det praktiske med Operatøren.
Eksempler på hjælp kan være:
• Chaufføren skal tilbyde sin hjælp til at få brugeren ind og ud af bolig ved start eller endt kørsel.
• Chaufføren skal tilbyde brugeren hjælp til at få overtøj af eller på ved afhentning og aflevering.
• Chaufføren skal ved afhentning af brugeren tilbyde sin hjælp til at låse brugerens hoveddør, under brugerens opsyn og godkendelse. Dog kun når der er tale om en konventionel lås, eksempelvis en cylinderlås med nøgle.
Movia kræver, at Operatørerne kan sikre et højt kvalitets- og serviceniveau i driften, jf. de i udbuddet beskrevne krav. Movia lægger særlig vægt på:
• overholdelse af maksimal køretid,
• fast chaufførgruppe på institutionerne
• faste ruter
• overholdelse af serviceniveauer
• Operatørens mail- og telefonbesvarelse
• materiellets vedligeholdelse og rengøringsmæssige standard.
Operatøren skal kunne dokumentere, at de stillede kvalitetskrav opfyldes, og opfølgningen skal foregå i tæt dialog mellem Operatøren og Movia.
Fra Movias side vil der blive fulgt op på kvaliteten ved statusmøder, klagebehandling samt anmeldt og uanmeldt kvalitetsopfølgning af bl.a. vogne, adgangsforhold og ankomst- samt afgangstider. Movia forbeholder sig i den forbindelse ret til at foretage inspektion i de vogne, som Operatøren benytter til kørslen.
Hvis Movia vurderer, at kvalitets- og/eller serviceniveauet ikke lever op til de i udbuddet beskrevne krav, vil Movia sammen med Operatøren udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at Operatøren kan genetablere det forventede kvalitets- og serviceniveau.
Movia arbejder løbende på at forbedre standarden af den kollektive trafik. Derfor må det forventes, at der i kontraktperioden kan blive stillet øgede krav eller ønsker med hensyn til brugerbetjening, uddannelse, information, Operatørens egen kvalitetsstyring m.v.
Operatøren har oplysningspligt til Movia i hele kontraktperioden.
Operatøren er forpligtet til i god tid og af egen drift at give Movia oplysninger om samtlige forhold, der eventuelt kan hindre, forstyrre eller true Operatørens opfyldelse af den indgåede kontrakt.
Operatøren har i øvrigt pligt til at orientere Movia om forhold, der kan have eller få betydning for Operatørens planlægning, drift og kommunikation. Tilsvarende har Movia pligt til tidligst muligt at orientere Operatøren om ændringer af betydning for dennes arbejdstilrettelæggelse.
Operatøren skal underrette Flextrafiks administration skriftligt (ved udfyldelse af Movias uheldsrapport) om enhver form for driftsuheld inden 24 timer efter uheldstidspunktet af hensyn til besvarelse af forespørgsler herom fra pressen eller andre.
Skriftlige kundehenvendelser m.m. til Movia vedrørende Operatøren eller dennes medarbejdere besvares af Xxxxx efter indhentning af udtalelse fra Operatøren. Operatøren skal sørge for, at Movia får en udtalelse inden maks. 3 hverdage efter Movias anmodning herom.
Henvendelser i form af klager eller reklamationer direkte til Operatøren besvares af Operatøren inden for maks. 3 hverdage. Movia underrettes samtidig ved fremsendelse af mailkopi af såvel henvendelsen som af Operatørens svar.
6.8 Kommunikation, ruteplanlægning og varetagelse af brugernes sikkerhed mv.
I den daglige drift skal Operatøren informere institutionen/pårørende, hvis ruteplanerne justeres, ved forsinkelser, ændringer af f.eks. chauffør på vognen eller andet, som kan påvirke brugernes oplevelse af, at der ikke leveres det aftalte.
6.8.1.Ruteplanlægning
Ruteplanlægningen skal overholde de opstillede krav, samt øvrige krav i udbudsmaterialet, og køretiden skal som udgangspunkt være den mindst mulige for den enkelte bruger.
Ruteplanlægningen skal imødekomme kravet om fast chaufførgruppe og faste tider.
Planlagt kørsel, som ikke overholder de fastsatte tidskrav, vil være at betragte som en kvalitetsbrist, jf. Kontraktens § 15. Dette stiller store krav til Operatørens planlægning, som skal være efterkontrolleret og tjekket, så kørslen kan afvikles med det høje, krævede serviceniveau.
Operatøren skal:
• Sørge for at informere de enkelte brugere/forældre/pårørende og institutioner om evt. ændringer i god tid og forud for afhentning.
• Sørge for at planlagte afhentningstider hjemme morgen, ankomst/afgangstider ved institution og afsætningstider hjemme overholdes.
• Sørge for at specialaftaler (fx placering i bus, bespænding, opringning før ankomst m.m.) overholdes.
• Sørge for at kørelister bliver opdateret og fremsendt til institutionerne forud for afhentning.
• Sørge for at følge op på kvaliteten og sikre, at chauffører er informeret om ændring, aftaler m.m.
6.8.2 Brugernes sikkerhed
Institutionen og Operatøren aftaler af hensyn til brugernes sikkerhed, hvordan aflevering- og afhentningssituationer skal håndteres. Ingen brugere må afleveres uden overdragelse, medmindre der foreligger en skriftlig tilladelse af enten institutionen eller af en myndig person. Hvis der forekommer tilfælde, hvor dette sker uden en skriftlig tilladelse, vil det være at betragte som en alvorlig brist og udløse en bod, jf. Kontraktens § 15.
6.9 Brugernes hjælpemidler og bagage
En bruger skal foruden evt. egen kørestol kunne medbringe et stk. hjælpemiddel eller et stk. bagage i forbindelse med kørslen. Håndtaske anses ikke for at være bagage.
Eksempler på hjælpemidler er: Rollator, kørestol, walker, firepunktsstok el.lign. En etbenet stok betragtes ikke som et hjælpemiddel og kan altid medtages, så længe den under kørsel placeres hos brugeren.
I forbindelse med kørsel til aflastning kan det forekomme, at en bruger – ud over sig selv i kørestol – skal have mere end 1 stk. bagage eller hjælpemiddel med i vognen. Hvis dette kan imødekommes, uden at en fornuftig ruteplanlægning bliver umuliggjort, forventes det, at Operatøren håndterer dette.
Brugerne vil være informeret om, at hvis der skal medbringes yderligere bagage, så skal dette bestilles, og Operatøren skal i tilfælde af, at kørselsplanlægningen bliver påvirket af den ekstra bagage, træffe aftale med Movia om en løsning af opgaven.
Operatøren skal sørge for, at vognene efterses for glemte sager og for, at evt. fundne sager indsamles og registreres (minimum dato, vogn og brugerens navn). Penge, værdipapirer, særligt værdifulde smykker og lignende skal snarest afleveres til politiet, medens andre fundne sager kan opbevares på depotadressen/kontoret i op til 30 dage efter, at kørslen har fundet sted - og derefter afleveres til politiet. Forespørgsler til Movia om fundne sager vil blive henvist til Operatøren, som derfor må kunne besvare forespørgsler herom fra brugerne.
Betaling for kørsel beregnes af Movia på grundlag af de i kontrakten aftalte timepriser. Der skelnes, som angivet i kontraktbilag 1 (Tilbudsblanket), mellem enheder med fast dagspris (afsnit 7.1), og enheder med afregning efter forbrugt tid (afsnit 7.2).
Betaling for udført Ekstrakørsel sker som beskrevet i afsnit 7.3.
For såvel enheder med fast dagspris som enheder med afregning efter forbrugt tid gælder beskrivelsen af andre kørselsopgaver, jf. afsnit 7.4.
For alle enheder gælder, at der afregnes for kørsel i den planlagte rute og dermed også, at der ikke afregnes for fremkørsel fra Operatørens garage eller lignende til første opsamling eller hjemkørsel til Operatørens garage eller lignende fra sidste afsætning. Der afregnes kun for kørsel mellem første opsamling og sidste afsætning for hver enkelt rute jf. dog særlig afregningsmetode for ekstrakørsel, som er beskrevet i afsnit 7.3.
Af- og påsætningstid (servicetid) er inkluderet. Dette gælder al kørsel. Se dog afsnit 7.4.1 vedrørende tillæg for kørsel, hvor der anvendes trappemaskine.
Alle de i udbudsmaterialet nævnte forhold skal være indarbejdet i priserne for de enkelte tilbud i tilbudsblanketten.
Senest den 15. bankdag i måneden fremsender Movia betaling for kørsel udført den foregående måned. Movia afregner kun til Operatørens NemKonto.
Hvis Operatøren ikke overholder frist for indsendelse af kørelister for kørsel omfattet af dagsprisen, månedlige opgørelser over udført kørsel, der ikke er omfattet af dagsprisen, og/eller indsendelse af dokumentation herfor kan dette udløse en bod, jf. Kontraktens § 15.
Hvis der i kontraktperioden etableres en it-løsning, jf. afsnit 4, vil denne it-løsning kunne erstatte Kontraktens krav om dokumentation angivet i dette afsnit og underafsnit.
Operatøren vil ikke modtage betaling for ikke udført kørsel som følge af Movias lukning af kørsel, jf. Kontraktens § 14, stk. 5,
7.1 Afregningsmodel for rutekørsel i enheder med dagspris
Afregningen tager udgangspunkt i dagsprisen pr. institution, beregnet på baggrund af det timetal pr. institution og den timepris, som Operatøren har budt ind med på den pågældende udbudsenhed.
Hver måned afregnes for kørsel pr. kørselsdag med udgangspunkt i den faste dagspris, som reguleres jf. afsnit 7.1.5.
Den faste dagspris er defineret ved: Den indbudte timepris, indeksreguleret, jf. afsnit 7.5, multipliceret med det indbudte timetal og ikke det faktiske eller estimerede tidsforbrug.
Der afregnes ligeledes udelukkende for antal køredage med forudbestilt kørsel. Der bliver ikke afregnet for institutionernes lukkedage.
Merafregning udover den faste dagspris kan udløses ved kørsel, jf. afsnit 7.1.2, 7.1.3 og 7.1.4, ved eventuel Ekstrakørsel, jf. afsnit 7.3, samt ved andre kørselsopgaver, jf. afsnit 7.4.
Inkluderet i afregningen af den indbudte dagspris er:
• Op til 2 kørsler pr. dag pr. bruger.
• Kørsel med brugere, der har en kørselsafstand fra institutionen på 60 km og derunder. Dette fremgår af Kontraktbilag 3 (Faktaark).
• Kørsel til aflastningsinstitutioner eller aflastningsadresser samt anden aktivitet, f.eks. men ikke begrænset til ridefysioterapi, præst eller genoptræning. Kørslen skal af Operatøren indarbejdes i den almindelige ruteplanlægning, idet kørsel til aflastningsinstitution/aflastningsadresse/anden aktivitet er alternativ til at køre til/fra hjemadresse.
• Kørsel med brugere med bevilling til prioriteret kort rute, hvis kørslen kan indpasses i en eksisterende
rute. Operatøren skal kunne godtgøre over for Movia, hvis dette ikke er tilfældet.
• Kørsel med brugere, hvor servicetiden ikke overstiger 15 min.
• Kørsel til SFO-ordninger eller tilsvarende skolepasningsordninger, som forefindes på en af skolens afdelinger.
• Praktikkørsel, hvor den enkelte institution modtager brugere i praktikforløb af kortere varighed.
Hvis praktikstedet er en institution, som ikke er omfattet af Kontrakten, udføres kørsel til institutionen af Operatøren efter aftale med Movia, hvis kørslen kan indpasses i en eksisterende rute. Operatøren skal kunne godtgøre overfor Movia, hvis dette ikke er tilfældet. Hvis kørslen ikke kan indpasses i en eksisterende rute, udføres kørslen efter afsnit 7.4.3.
• Specielle arrangementsdage, som kan forekomme, hvor brugere skal møde på andre tidspunkter eller
på andre adresser i nærheden af institutionen - f.eks. idrætsdage eller lign. Institutionen skal varsle afholdelse af sådanne dage minimum 20 hverdage før.
• Permanente ændringer af institutionens adresse. Institutionen skal varsle adresseændringer minimum 20 hverdage før ikrafttrædelse.
• Ændret ankomst- og afgangstid eller ny ankomst- eller afgangstid, som erstatter et eksisterende. Institutionen skal varsle ændringer minimum 20 hverdage før ikrafttrædelse. Gælder for enheder med faste ankomst- og afgangstider, jf. Kontraktbilag 3 (Faktaark).
7.1.1 Krav til dokumentation for rutekørsel (køreliste)
Operatøren skal på anmodning fra Movia i forbindelse med hver måneds afslutning, senest den 3. hverdag i den følgende måned, indsende en køreliste i Excel-kompatibelt format med oversigt over de brugere, som Operatøren har kørt i henhold til Kontrakten.
Oversigten skal udarbejdes for hver institution og skal indeholde:
• Brugerens navn
• Brugerens adresse (dvs. adresse, hvor bruger er kørt til/fra)
• Hvilken institution, og evt. underafdeling brugeren er kørt til
• Gennemsnitligt antal ugentlige kørsler
o Antallet beregnes som: Summen af alle kørsler i måneden / Xxxxx xxxxxxxx – ganges med 5.
o Eks: Der er kørt 414 kørsler på en måned med 16 køredage – antallet af ugentlige kørsler beregnes til (414/16) *5 = 129,4
• Andre bemærkninger kan anføres.
Når ovenstående krav til dokumentation er opfyldt, afregner Movia Operatøren. Movia fremsender mail med opgørelse over hvilke data, der ligger til grund for afregningen. Denne mail indeholder oplysninger om, hvor mange timer og dage, der har været udført kørsel den pågældende måned.
7.1.2. Kørsel i ferier og på lukkedage (Reduceret kørsel)
Reduceret kørsel er kørsel i ferier og på dage, hvor institutionen har åbent for færre brugere end normalt. Reduceret kørsel, jf. afsnit 6.3.4, afregnes efter faktisk tidsforbrug pr. minut til den indbudte timepris, indeksreguleret, jf. afsnit 7.5.. Reduceret kørsel i f.eks. ferieperioder opgøres pr. dag.
Operatøren udarbejder en månedlig opgørelse over, hvilke brugere som har anvendt kørslen. Operatøren fremsender den månedlige opgørelse til Movia. Movia afregner timeforbruget i perioden på baggrund af Operatørens månedlige opgørelse sammen med følgende måneds afregning.
I forbindelse med ferier skelnes mellem skoler og andre institutioner.
Skoler følger et fast skema og har en feriekalender. Feriekalenderen definerer antallet af effektive køredage
– som udgangspunkt vil der være 200 skoledage pr. år. Antallet af skoledage kan variere alt efter, hvornår fridage/lukkedage placeres. Ligeledes for institutioner generelt er der tilknyttet en feriekalender. Nogle institutioner har åbent ”hele året”, hvilket svarer til ca. 250 køredage pr. år, mens xxxxx x.eks. holder lukket mellem jul og nytår m.v.
7.1.3 Afregning ved øgning af antal afgangs- eller ankomsttidspunkter
Hvis antallet af tidspunkter for aflevering eller afhentning på institutionen øges i forhold til de definerede tidspunkter, som fremgår af Kontraktbilag 3 (Faktaark), afregnes dette særskilt efter Operatørens månedlige opgørelse. Denne afregning er uafhængig af antal ugentlige kørsler, og antal af ugentlige kørsler opjusteres derfor ikke tilsvarende. Der afregnes efter faktisk tidsforbrug pr. minut til den indbudte timepris, indeksreguleret jf. afsnit 7.5.
Tilsvarende afregnes efter faktisk tidsforbrug pr. minut til den indbudte timepris (indeksreguleret) for kørsel i tidsrummet mellem aflevering og afhentning, som oplyst i Kontraktbilag 3 (Faktaark), til for eksempel (men ikke begrænset til) præst, ridefysioterapi, svømning, træning, faglokalekørsel mv.
Operatøren opgør tidsforbruget pr. dag og udarbejder en månedlig opgørelse over hvilke brugere, som har anvendt kørslen. Operatøren fremsender den månedlige opgørelse til Movia. Movia afregner timeforbruget i perioden på baggrund af Operatørens månedlige opgørelse sammen med følgende måneds afregning.
Såfremt der på faktaarkene, jf. Kontraktbilag 3, ikke er defineret faste afgangs-og/eller ankomsttider, men er defineret et tidsinterval, vil alene bestilt kørsel, som afviger fra tidsintervallet med mere end +/- 30 minutter, blive afregnet udover dagsprisen. Afregning sker efter faktisk tidsforbrug pr. minut til den indbudte timepris, indeksreguleret, jf. afsnit 7.5.
7.1.4 Forlænget servicetid
Overstiges servicetiden på 15 min. på en bevilget kørsel med forlænget servicetid, afregnes for den del af servicetiden, der overstiger 15 min., efter faktisk tidsforbrug pr. minut til den indbudte timepris, indeksreguleret jf. afsnit 7.5.
Operatøren udarbejder en månedlig opgørelse over, hvilke brugere der er bevilget forlænget servicetid og Operatørens tidsforbrug hertil. Operatøren fremsender den månedlige opgørelse til Movia. Movia afregner timeforbruget i perioden på baggrund af Operatørens månedlige opgørelse sammen med følgende måneds afregning.
7.1.5. Udvidelse og reduktion af kørselsomfang
De oplysninger om antal brugere tilknyttet en institution og ugentlige kørsler, jf. Kontraktbilag 4 (Dataark), som Operatøren har lagt til grund for sit tilbud, kan løbende ændres igennem kontraktperioden. Derfor skal Operatøren forvente, at den i kontrakten aftalte dagspris på den enkelte institution kan reguleres i op- eller nedadgående retning som beskrevet i afsnit 7.1.5.1.
Kontraktens antal ugentlige kørsler kan reguleres i forhold til det udbudte antal ugentlige kørsler, jf. afsnit 2.1.
På institutioner, hvor der er udbudt op til 100 ugentlige kørsler, kan der i løbet af kontraktperioden opjusteres med op til maksimalt 400 ugentlige kørsler.
På institutioner, hvor der er udbudt mere end 100 ugentlige kørsler, kan der i løbet af kontraktperioden opjusteres med 75 % af det udbudte antal ugentlige kørsler. Det vil dog altid være muligt at opjustere til 400 ugentlige kørsler.
En tilsvarende regulering finder sted, hvis antallet af kørsler reduceres. Kontraktens antal ugentlige kørsler kan reduceres med op til 75 % i forhold det udbudte antal ugentlige kørsler.
7.1.5.1. Metode til regulering af dagspris
Dagsprisen kan kun reguleres, hvis antallet af ugentlige kørsler ændrer sig.
Det gennemsnitlige antal timer pr. dag, jf. Kontraktbilag 1 (Tilbudsblanket), reguleres forholdsmæssigt svarende til ændringen i antallet af ugentlige kørsler på en institution i forhold til det udbudte antal, jf. afsnit 2.1.
Der reguleres ikke for ændringer i antal ugentlige kørsler på en institution, der resulterer i justeringer af gennemsnitligt timeforbrug pr. dag på mindre end +/- 15 minutter.
Der afregnes for minimum en time pr. kørselsdag, medmindre antallet af ugentlige kørsler til en institution er reduceret til 0 i en midlertidig periode, hvor der derfor ikke sker betaling til Operatøren.
Eksempel:
Hvis f.eks. antallet af ugentlige kørsler på institutionen stiger fra 20 til 30 (+ 50 %) og det tilbudte gennemsnitlige timeforbrug pr. dag, jf. Kontraktbilag 1 (Tilbudsblanket), er 10, så bliver timeantallet opjusteret til 15 (+ 50%), hvilket der afregnes efter.
Hvis f.eks. antallet af ugentlige kørsler reduceres fra 20 til 15 (- 25%), og det tilbudte gennemsnitlige timeforbrug pr. dag, jf. Kontraktbilag 1 (Tilbudsblanket) er 10, så reduceres timeantallet til 7,5 (- 25%), hvilket der afregnes efter.
7.1.5.2. Regulering af dagspris i forbindelse med driftsstart
Reguleringen foretages i januar året efter driftsstart efter metoden beskrevet i afsnit 7.1.5.1.
Reguleringen sker ved at justere antallet af timer pr. dag, så dagsprisen ændres med virkning fra driftsstart. Evt. regulering for månederne oktober, november og december vil blive afregnet som efterregulering.
7.1.5.3 Løbende reguleringer af dagspris
Reguleringen foretages kvartalsvis efter metoden beskrevet i afsnit 7.1.5.1.
Det samlede antal ugentlige kørsler på institutionen opgøres som et gennemsnit over de foregående tre måneder ved udgangen af hvert kvartal samt evt. i forbindelse med starten af hvert nyt skoleår. Såfremt opgørelsen viser, at antallet af ugentlige kørsler på institutionen er ændret i forhold til sidste gang, der blev foretaget en regulering af timerne, reguleres timeantallet og dermed dagsprisen med virkning fra og med det følgende kvartal.Xxxxx forbeholder sig herudover ret til at foretage løbende regulering af dagspris.
7.1.6 Krav til månedlig opgørelse af kørsel efter afsnit 7.1.2, 7.1.3 og 7.1.4
Operatøren skal, når der foretages månedlig opgørelse, opgøre hver institution separat. Den månedlige opgørelse skal være indsendt senest den 3. hverdag i måneden, efter kørslen er udført. Uanset om den månedlige opgørelse vedrører kørsel af én eller flere brugere, skal følgende oplysninger fremgå af opgørelsen:
• Hvilken institution, og evt. underafdeling er brugeren blevet kørt til/fra
• Brugerens navn
• Brugerens adresse (dvs. adresse, hvor bruger er kørt til/fra)
• Andet end ordinær kørsel angives. F.eks. kørsel til ridning, behandling, præst.
• Hvilke datoer er brugeren blevet kørt
• Tidsforbrug pr. dag
• Timepris
• Samlet pris
Hvis den månedlige opgørelse omfatter flere brugere, skal beløbet fordeles på de brugere, som opgørelsen vedrører.
Månedlige opgørelser leveres til Movia i et regneark (Excel kompatibelt) indeholdende ovenstående oplysninger.
Movia fremsender mail til Operatøren med opgørelse over, hvilke data der ligger til grund for afregningen. Denne mail indeholder oplysninger om, hvor mange timer og dage der har været udført kørsel den pågældende måned samt månedens indmeldte ekstrakørsel, jf. afsnit 7.3, og evt. anden kørsel, jf. afsnit 7.4.
7.2 Afregningsmodel for enheder med forbrugt tid
På institutioner, hvor antallet af ugentlige kørsler varierer meget, vil der ske en månedlig tilpasning af afregningen, så den passer med det faktisk udførte antal kørsler. Hvis månedlig tilpasning anvendes, er dette angivet på faktaarkene, jf. Kontraktbilag 3 (Faktaark). Afregningen baseres på Operatørens månedligt indsendte kørelister.
Der afregnes for kørsel, hvis kørslen ikke er afbestilt inden kl. 13.00 dagen før.
Kørslen skal altid planlægges, så brugerne samkøres i så stor udstrækning som muligt, således at det samlede tidsforbrug er så minimalt som muligt.
Operatøren skal, når der foretages månedlig opgørelse, opgøre hver institution separat. Den månedlige opgørelse skal være indsendt senest den 3. hverdag i måneden, efter kørslen er udført. Uanset om den månedlige opgørelse vedrører kørsel af én eller flere brugere, skal følgende oplysninger fremgå af opgørelsen:
• Hvilken institution, og evt. underafdeling er brugeren blevet kørt til/fra
• Brugerens navn
• Brugerens adresse (dvs. adresse, hvor bruger er kørt til/fra)
• Andet end ordinær kørsel angives. F.eks. akut sygekørsel, kørsel til ridning, behandling, præst.
• Hvilke datoer er brugeren blevet kørt
• Tidsforbrug pr. dag
• Timepris
• Samlet pris
Hvis den månedlige opgørelse omfatter flere brugere, skal det samlede opgjorte beløb fordeles på de brugere, som opgørelsen vedrører.
Månedlige opgørelser leveres til Movia i et regneark (Excel kompatibelt) indeholdende ovenstående oplysninger.
Movia fremsender mail til Operatøren med opgørelse over, hvilke data der ligger til grund for afregningen. Denne mail indeholder oplysninger om, hvor mange timer og dage der har været udført kørsel den pågældende måned samt månedens indmeldte kørsel, jf. den månedlige opgørelse.
7.3 Afregning for ekstrakørsel
Ekstrakørsel, som udføres af Operatøren, bliver afregnet ud fra en timepris på kr. 450,00 (Indeks 4. kv 2023=137,17). Beløbet indeksreguleres samtidig med regulering af de tilbudte timepriser. Ekstrakørsel afregnes efter beregnet tidsforbrug til timesatsen for Ekstrakørsel.
Ekstrakørsel er:
- Ikke-varslet kørsel
- Solokørsel
- Kørsel hvor køreafstanden overstiger 60 km
Movia vil som udgangspunkt udføre Ekstrakørsel efter andre kørselskontrakter, dog undtaget ”ikke varslet kørsel på dagen”, dvs. bestilte ture til udførelse samme dag. Operatøren kan dog efter aftale udføre Solokørsel, jf. afsnit 7.3.2, og kørsel, hvor køreafstanden overstiger 60 km, jf. afsnit 7.3.3.
Hvis Movia og Operatøren aftaler, at Operatøren skal udføre Ekstrakørsel, indlægger Movia brugernes Ekstrakørsel i Movias planlægningssystem, og planlægningssystemet beregner betalingen til Operatøren ud fra Movias planlægningssystems planlægning af køre- og servicetid. Movia meddeler i forbindelse med månedsafregningen Operatøren, hvilken betaling Operatøren får for Ekstrakørslen.
Ekstrakørslen afregnes efter metoden ”garage til garage”. Garagen er i planlægningssystemet angivet som adressen på institutionen.
I de tilfælde hvor der sammenkøres flere brugere, vil det ligeledes være den beregnede pris fra Movias planlægningssystem, der anvendes som betaling for Ekstrakørslen. Prisen fastsættes ud fra den rute, som planlægningssystemet bestemmer, når flere brugere samkøres. Operatøren kan vælge at køre en anden rute, end den rute planlægningssystemet har anvendt til at beregne prisen, men det ændrer ikke på den afregnede pris til Operatøren.
Køretiden beregnes af planlægningssystemet i forbindelse med planlægning og afvikling af kørslen ud fra erfaringsmæssige køretider mellem de planetzoner, som adresserne (bruger og institution) er tilknyttede. En planetzone er et mindre geografisk område, hvor adresserne er samlet i et fælles punkt, som køretidsberegningen tager udgangspunkt i. De erfaringsmæssige køretider er baseret på historiske GPS- data, der er opsamlet i driften for de vogne, som udfører kørsel for Movia. Disse GPS-data anvendes til at beregne generelle erfaringsmæssige køretider i og uden for myldretid.
Servicetid er den tid, der bruges af chaufføren i forbindelse med afhentning og aflevering af brugere. Der er i planlægningssystemet fastsat standard-servicetider i forbindelse med afhentning/aflevering af brugere, og i de tilfælde, hvor der skal bruges hjælpemidler.
7.3.1 Ikke-varslet kørsel
Ikke-varslet kørsel er kørsel, hvor institutionen retter henvendelse til Operatøren om at få hjemkørt en bruger, f.eks. pga. sygdom, uden for den normale rute og tid (afvigelse fra den bestilte kørsel).
Operatøren skal udføre ikke-varslet kørsel på dagen. Kørslen vil blive afregnet som Ekstrakørsel. Operatøren skal straks meddele Movia, hvilken ikke-varslet ekstrakørsel, der er udført, så Movia kan
beregne kørselsprisen og dermed Operatørens betaling. Operatøren er forpligtet til at levere alle de oplysninger om Ekstrakørslen, som Movia skal bruge for at kunne beregne kørselsprisen.
7.3.2 Solokørsel
Solokørsel er defineret ved: ”kørsel af en bruger, som ikke må/kan køres sammen med andre brugere”. Kørslen afregnes som Ekstrakørsel. Det er institutionen/kommunens beslutning, hvornår der skal køres.
Solokørsel skal være visiteret af den betalende kommune og være godkendt af Movia, inden det kan igangsættes.
Solokørsel er ikke omfattet af Operatørens dagspris.
Ruteplanlægning, som resulterer i, at enkelte brugere kører alene, er ikke Solokørsel og betragtes derfor ikke som Ekstrakørsel og afregnes derfor heller ikke som Ekstrakørsel.
Antallet af brugere med visitation til Solokørsel i indeværende kontraktperiode kan ses i Kontraktbilag 3 (Faktaark) og Kontraktbilag 4 (Dataark). Operatørens udførelse af Solokørsel sker kun efter aftale med Movia, jf. afsnit 7.3.
Omfanget af Solokørsel i Kontrakten kan altid reduceres til 0 brugere i hele eller dele af kontraktperioden.
Der afregnes for kørsel, hvis kørslen ikke er afbestilt inden kl. 13.00 dagen før.
7.3.3 Kørsel hvor køreafstanden overstiger 60 km
Brugere, der har en køreafstand fra institutionen på 60 km og derunder, er omfattet af dagsprisen på ruten. Hvis der er brugere, der har en køreafstand på mere end 60 km, målt via Google Maps, korteste rute, betragtes det som Ekstrakørsel, der som udgangspunkt udføres efter andre kørselskontrakter.
Kørsel med brugere med en køreafstand på mere end 60 km kan kun ske efter aftale med Movia, og afregning herfor skal forhåndsgodkendes af Movia.
Der afregnes for kørsel, hvis kørslen ikke er afbestilt inden kl. 13.00 dagen før.
7.3.4 Krav til månedlig opgørelse af kørsel efter afsnit 7.3.1 og 7.3.2 og 7.3.3
Operatøren skal, når der foretages månedlig opgørelse, opgøre hver institution separat. Den månedlige opgørelse skal være indsendt senest den 3. hverdag i måneden, efter kørslen er udført. Uanset om den månedlige opgørelse vedrører kørsel af én eller flere brugere, skal følgende oplysninger fremgå af opgørelsen:
• Hvilken institution, og evt. underafdeling er brugeren blevet kørt til/fra
• Brugerens navn
• Brugerens adresse
• Type af ekstrakørsel - dvs. om det er ikke varslet kørsel, solokørsel eller kørsel hvor køreafstanden overstiger 60 km
• Hvilke datoer er brugeren blevet kørt
• Evt. aftalt servicetid udover den systemafsatte servicetid
• Tydelig markering af hvilke brugere, som er sammenkørt
Månedlige opgørelser leveres til Movia i ét regneark (Excel kompatibelt) indeholdende ovenstående oplysninger.
Movia fremsender mail til Operatøren med opgørelse over, hvilke data der ligger til grund for afregningen. Denne mail indeholder oplysninger om, hvor mange timer og dage der har været udført kørsel den pågældende måned samt månedens indmeldte kørsel med merbetaling, jf. afsnit 7.1, samt Ekstrakørsel, jf. afsnit 7.3.
7.4 Afregning af andre kørselsopgaver
Omfatter:
• Kørsel hvor der skal anvendes trappemaskine
• Kørsel uden for ordinær tid
• Kørsel ved større kriser
7.4.1 Kørsel, hvor der anvendes trappemaskine
Der kan forekomme kørsler, hvor der skal anvendes trappemaskine. Der afregnes for tillæg for servicetid jf. skemaet nedenfor. Der afregnes med den indbudte timepris, indeksreguleret jf. afsnit 7.5.
Der gives et tillæg i minutter pr. etage (se skema herunder for den samlede tid).
Kørestol og trappemaskine | |
Etager | Servicetid i alt |
Stuen (0) | 15 min. |
1. | 18 min. |
2. | 21 min. |
3. | 24 min. |
4. | 27 min. |
5. | 30 min. |
Chauffører på type 5, 6 og 7 vogne skal kunne assistere vogntype 5, 6 og 7 ved brug af trappemaskine. Der afregnes efter forbrugt tid til timesatsen for ekstrakørsel.
Movia forbeholder sig retten til evt. at finde en anden løsning til udførelse af kørslen.
Operatøren skal indsende en månedlig opgørelse, jf. afsnit 7.4.5 over tidsforbruget og på denne angive, hvilke brugere der har været betjent med trappemaskine.
7.4.2 Kørsel kl. 23:00-04:59, weekender og nedenstående kalenderdage.
Kørsel, der udføres i nedenstående tidsrum, afregnes som ekstrakørsel, jf. afsnit 7.3.
• i tidsrummet kl. 23:00 - 04:59 på hverdage,
• i weekender
• følgende kalenderdage: Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 2. pinsedag,
1. Juledag og 2. Juledag. 31. december, Nytårsdag
Dette gælder ikke for kørsel, der udføres i henhold til punkt 2.2.1 Julekørsel.
7.4.3 Praktikkørsel og lignende
Kørslen, som ikke kan indpasses i en af Operatørens eksisterende ruter, afregnes som Ekstrakørsel, jf. afsnit 7.3.
7.4.4 Regulering af kørslen ved større kriser
I tilfælde af større kriser som eksempelvis, men ikke begrænset til, pandemier eller epidemier, kan Movia regulere kørslen ubegrænset.
Movia betaler sædvanligt kontraktligt vederlag for det fulde kørselsomfang i henhold til Kontrakten, men med fradrag af Operatørernes sparede omkostninger ved den reducerede drift, herunder særligt brændstof/drivmidler og vedligeholdelse af materiel.
Operatøren er forpligtet til at genetablere normal drift med 3 dages varsel.
Driften kan genetableres med kortere varsel end beskrevet, såfremt parterne er enige herom.
Movia kan ligeledes forpligte Operatøren til at genetablere driften gradvist, således at kapaciteten opfylder de aktuelle transportbehov hos brugerne.
Såfremt der er hjælpepakker eller lignende, er Operatøren forpligtet til at anvende alle relevante muligheder inden for rammerne af hjælpepakker og at videregive besparelserne til Movia via reduktioner i vederlaget. Såfremt Operatøren i øvrigt frigør sig for eller omdisponerer lønomkostninger, f.eks. gennem aftaler med arbejdsmarkedets parter, skal disse besparelser ligeledes refunderes til Movia.
Operatøren forpligter sig til at give Movia indsigt i de opnåede besparelser – herunder modtaget kompensation fra hjælpepakker eller lignende. Movia kan efterfølgende kræve dokumentation for, at en Operatør har løftet forpligtelsen til at begrænse sit realiserede tab inden for rammerne af hjælpepakker.
Movia kan alternativt kræve revisionspåtegnet dokumentation fra Operatørens statsautoriserede revisor. Udgiften til revisionspåtegning afholdes af Movia.
7.4.5 Krav til månedlig opgørelse af kørsel efter afsnit 7.4.1
Operatøren skal, når der foretages månedlig opgørelse, opgøre hver institution separat. Den månedlige opgørelse skal være indsendt senest den 3. hverdag i måneden, efter kørslen er udført. Uanset om den månedlige opgørelse vedrører kørsel af én eller flere brugere, skal følgende oplysninger fremgå af opgørelsen:
• Hvilken institution, og evt. underafdeling er brugeren blevet kørt til/fra
• Brugerens navn
• Brugerens adresse
• Andet end ordinær kørsel angives. F.eks. kørsel med trappemaskine, kørsel nat, weekender mv.
• Hvilke datoer er brugeren blevet kørt
• Tidsforbrug pr. dag
• Timepris
• Samlet pris
Hvis den månedlige opgørelse omfatter flere brugere, skal beløbet fordeles på de brugere, som opgørelsen vedrører.
Månedlige opgørelser leveres til Movia i ét regneark (Excel kompatibelt) indeholdende ovenstående oplysninger.
Movia fremsender mail til Operatøren med opgørelse over, hvilke data der ligger til grund for afregningen. Denne mail indeholder oplysninger om, hvor mange timer og dage der har været udført kørsel den pågældende måned samt månedens indmeldte kørsel med merbetaling jf. afsnit 7.1 samt ekstrakørsel jf. afsnit 7.3.
7.5 Indeksregulering af timepriser
De tilbudte driftstimepriser bliver indeksreguleret kvartalsvis (1. jan., 1. apr., 1.jul. og 1.okt.) i driftsperioden efter udviklingen i et fælles omkostningsindeks for buskørsel i Danmark.
Omkostningsindekset beregnes hver måned af Trafikselskaberne i Danmark og offentliggøres på: trafikselskaberne-Omkostningsindeks – Trafikselskaberne
Ved beregning af indeks-regulering af priser beregnes et gennemsnit for hvert kvartal baseret på summen af indeksets månedsindeks for de 3 måneder divideret med 3. Der afrundes til to decimaler.
De tilbudte priser reguleres hvert kvartal efter udviklingen i det fælles omkostningsindeks for det foregående kvartal i forhold til omkostningsindekset for 2. kvartal 2024 (137,53), der er anført som prisniveau i dette udbud (Tilbudsindeks).
Der vil ikke blive foretaget efterregulering. Dog kan der blive tale om efterregulering, hvis et indeks bliver så forsinket, at indekset ikke kan indgå rettidigt i ovennævnte model.
Hvis de i det samlede reguleringsindeks indgåede delindeks bortfalder eller ændrer indhold i kontraktperioden, forbeholder Movia sig ret til at indsætte et andet tilsvarende indekstal, såfremt dette sker under hensyntagen til den hidtidige vægtning af udviklingen i det relevante delindeks.
Tilbudspriserne reguleres hvert kvartal, således at regulering af betaling for 4.kvartal 2024 gennemføres på baggrund af udviklingen i indekset fra tilbudsindeks til gennemsnitsindeks for 2. kvartal 2024, og regulering af betaling for 1. kvartal 2025 gennemføres på baggrund af udvikling i indekset fra tilbudsindeks til gennemsnitsindeks for 3. kvartal 2024 og så fremdeles.Første regulering sker således i 1. kvartal 2025.
Ved driftsstart i løbet af et kvartal er det kvartalets indeks, som giver basis for reguleringen.
Movia og Operatøren har mulighed for at aftale et andet indeks for regulering af de tilbudte timepriser, hvis behovet skulle opstå.
7.6 Indberetning af korrektioner
Såfremt den af Movia fremsendte afregning, ikke stemmer overens med Operatørens notater, eller Operatøren i øvrigt har indvendinger mod afregningen, skal Operatøren inden 30 dage give skriftlig besked herom til Movia med angivelse af de specifikke korrektioner, der ønskes foretaget, og grundlaget herfor.
Operatørens eventuelle krav på korrektion af den af Movia fremsendte afregning er fortabt (prækluderet), hvis de ikke er fremsat rettidigt og i øvrigt i overensstemmelse med ovenstående.
Evt. korrektioner vil i det omfang, de imødekommes, blive medtaget i førstkommende afregning.
Betalingen bortfalder, hvis kørslen er indstillet på grund af konflikt (lovlige strejker, lockout og arbejdsnedlæggelser). Dette gælder, uanset om ovennævnte forhold rammer Operatøren direkte eller rammer leverandører, underleverandører eller andre, der medvirker til opfyldelse af kontrakten.
8. Samfundsansvar / CSR (Corporate social Responsibility)
Samfundsansvar er en grundlæggende forudsætning for al politisk, kommercielt og organisatorisk virke i Movia.
Gode vilkår for borgere, kunder, leverandører og medarbejdere samt et solidt fokus på klima, miljø og den øvrige omverden er afgørende for, at Movia kan imødekomme den samfundsmæssige udvikling og omverdenens forventninger.
Movia tager sit samfundsansvar meget seriøst og stiller som led heri en række krav til Operatørens CSR i forbindelse med dennes opfyldelse af Kontrakten.
Operatøren skal på et hvilket som helst tidspunkt og gennem hele Kontraktperioden opfylde kravene i dette kontraktbilag, ligesom Operatøren skal sikre, at kravene også efterleves af dennes eventuelle underleverandører.
Operatøren hæfter for underleverandørers opfyldelse på samme måde som for sine egne forhold. Operatøren har et ansvar for at følge op på, at de krav, som Movia stiller til Operatøren, bliver implementeret i alle led af den omfattede leverandørkæde.
Bemærk, at der ved ”underleverandør” i nærværende kontraktbilag menes Operatørens underleverandører og disses eventuelle underleverandører etc., som leverer tjenesteydelser, der er omfattet af Kontrakten.
Ved vurderingen af, om Operatøren kan holdes ansvarlig for overtrædelse af kravene i dette kontraktbilag, lægges der bl.a. vægt på, om Operatøren har udvist nødvendigt omhu i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet. Derudover lægges der vægt på, i hvilket omfang Operatøren ved sin adfærd i forbindelse med opfyldelse af Kontrakten har kunnet påvirke opfyldelsen i øvrigt, herunder ved valg af underleverandører.
Movias krav til CSR bygger på hovedprincipperne i FN’s Global Compact, der er baseret på internationalt vedtagne konventioner om:
1) Menneskerettigheder
2) Arbejdstagerrettigheder
3) Miljø
4) Antikorruption
I FN’s Global Compact er det anført, at virksomheder bør
• Støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder;
• Sikre, at der ikke medvirkes til krænkelser af menneskerettighederne;
• Opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling;
• Støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde;
• Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde;
• Afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold;
• Støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer;
• Tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed;
• Opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier; samt
• Modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
For at understøtte ovennævnte hovedprincipper, stiller Movia følgende krav til Operatøren i forbindelse med dennes opfyldelse af Kontrakten:
Movia bidrager til at værne om de grundlæggende menneskerettigheder, som er vedtaget på verdensplan. Det er et vigtigt led i Movias samfundsansvar, at de Operatører og leverandører, som Movia indgår aftale med, respekterer og overholder grundlæggende menneskerettigheder.
Movia stiller følgende krav til Operatøren:
Operatøren er forpligtet til at overholde grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FN’s Global Compact, og som bl.a. er kommet til udtryk i ILO-konvention nr. 100 (1951) om ligeløn og nr. 111 (1958) om diskrimination.
Operatøren skal til enhver tid overholde gældende Offentlige Regulering, der forbyder forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, køn, religion eller tro, politisk overbevisning, seksuel orientering, alder, handicap samt national, social eller etnisk oprindelse.
For Movia er det centralt at sikre grundlæggende arbejdstageragtigheder. Movia arbejder derfor målrettet på at sikre forsvarlige løn- og arbejdsvilkår samt løbende at forbedre arbejdsmiljøet.
Det er væsentligt for Movia at sikre, at sådanne arbejdstagerrettigheder ikke udvandes, fordi Operatører og leverandører får ansvaret for at udføre opgaver for Movia.
8.3.1 Krav til overholdelse af overenskomster
Operatøren er forpligtet til at overholde grundlæggende arbejdstagerrettigheder og skal til enhver tid sikre, at overenskomster indgået på området for Operatørens virke overholdes.
Movia er ikke myndighed for at påse overholdelse af overenskomster på området.
8.3.2. Krav til arbejdsmiljø
Operatøren skal til enhver tid overholde gældende Offentlige Regulering vedrørende arbejdsmiljø og er i den forbindelse forpligtet til sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for Operatørens medarbejdere og øvrige.
Movias samfundsansvar omfatter også ansvaret for at bekæmpe alle former for korruption, herunder bestikkelse. Dette er en forudsætning for at sikre høj tillid til Movias virke som offentligt ejet virksomhed.
Kollektiv transport er en velfærdsydelse, og som offentligt finansieret virksomhed har Movia derfor et stort fokus på at udvise omkostningsbevidsthed og minimere risikoen for svindel.
Operatøren skal afholde sig fra alle former for korruption i Kontraktperioden. Korruption omfatter;
• Aktiv bestikkelse som defineret i henholdsvis art. 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 og art. 3, stk. 1, i
Xxxxxx xxxxxx xxxxxx 00/000/XXX;
og
• Alle tilfælde af misbrug af betroet magt med henblik på at opnå en fordel, f.eks. passiv bestikkelse, underslæb, bedrageri, mandatsvig og embedsmisbrug.
8.5 Dokumentation for Operatørens overholdelse af CSR-krav
Som dokumentation for Operatørens overholdelse af kravene til CSR skal Operatøren efter anmodning fra Movia levere:
• En skriftlig erklæring fra Operatørens ledelse om, at Operatøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelse af CSR-kravene.
En nøje beskrivelse af de praktiske tiltag, som Operatøren har gennemført for at sikre overholdelse af CSR- kravene. Beskrivelsen kan omfatte en fremstilling af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag. Operatøren er på Movias anmodning forpligtet til at deltage i opfølgende møder herom, herunder indberette opdaterede beskrivelser af de praktiske tiltag. Dokumentationen skal være Movia i hænde senest 5 dage efter, at Movias anmodning er afsendt, medmindre andet konkret aftales.
8.6 Stikprøvekontrol med løn og arbejdsvilkår i Movias Flextrafik
Movias bestyrelse vedtog i december 2016 at foretage stikprøvekontroller med løn og arbejdsvilkår i Movias Flextrafik. Antallet af stikprøvekontroller justeres årligt.
Ved stikprøvekontrol skal Operatøren levere en liste over samtlige af egne ansatte chauffører og evt. underleverandørers chauffører, de seneste tre måneders lønsedler for samtlige chauffører, ansættelseskontrakter for samtlige chauffører, bevis for evt. aflønning af ansvarlig leder samt den benyttede overenskomst.
I starten af 2017 nedsatte Movia et kontrolpanel bestående af relevante arbejdsmarkedsparter på området. Kontrolpanelet mødes ca. fire gange årligt.
Kontrolpanelet indtager en rådgivende rolle overfor Xxxxx. Panelet får stikprøvemateriale indsamlet hos Operatøren tilsendt og vurderer herefter materialet ud fra kriteriet: ”Overholder Operatøren den overenskomst, som Operatøren har angivet at følge.”
Såfremt der påvises løn- og arbejdsvilkår, der er mindre gunstige end dem, der fremgår af den pågældende overenskomst på området, sender Movia materialet til vurdering hos den tilladelsesudstedende myndighed. I yderste konsekvens kan ophævelse af Kontrakten med Operatører komme på tale. Operatørerne får dog altid først en mulighed for at rette op på forholdene. Sanktionerne er beskrevet i Kontraktens § 22.
FR19X – XX
Vedrørende
UDFØRELSE AF FLEXRUTE
indgået mellem
TRAFIKSELSKABET MOVIA GL. XXXX XXXXXXXX 0 0000 XXXXX
CVR-NR.: 29896569
(herefter benævnt ”Movia”)
og
…………………………………. (herefter benævnt ”Operatøren”)
Kontraktbilag 1: Tilbudsblanket Kontraktbilag 2: Liste over tilbudte vogne Kontraktbilag 3: Faktaark
Kontraktbilag 4: Dataark
Kontraktbilag 5: Overenskomster
Kontraktbilag 7: Skabelon til anfordringsgaranti
Kontraktbilag 8: Tro- og love erklæring vedrørende russisk involvering Kontraktbilag 9: Indberetningsskema Flexoperatør
Stk. 1
Formålet med denne kontrakt (herefter ”Kontrakten) er at regulere forholdet mellem Xxxxx og Operatøren i forbindelse med udførelsen af den i § 4 nævnte kørsel.
Stk. 2
Kontrakten er et resultat af et offentligt udbud, som Movia har iværksat og gennemført efter udbudsloven (lovbekendtgørelse nr. 10 af 06/01/2023) i henhold til udbudsbekendtgørelsen offentliggjort i EU-tidende.
Stk. 3
Alle ydelser skal udføres i fuld overensstemmelse med den til enhver tid gældende dansk lovgivning og andet offentligretligt grundlag.
Stk. 4
Operatøren og dennes eventuelle underleverandør(er) skal, i hele Kontraktens driftsperiode, jf. Kontraktens
§ 3, være i besiddelse af gyldige tilladelser. Udløber en tilladelse i Kontraktens driftsperiode, skal Operatøren sørge for at indhente ny tilladelse, så der på ethvert tidspunkt i kontraktperioden foreligger et tilstrækkeligt antal gyldige tilladelser. Operatøren skal i hele kontraktperioden leve op til alle lovgivningsmæssige krav og vilkår for så vidt angår de pågældende tilladelser.
Hvis Operatøren er et kørselskontor eller bestillingskontor, er kravet opfyldt, hvis de tilsluttede vognmænd besidder de for kørslens udførelse nødvendige tilladelser, og hvis kørselskontoret/bestillingskontoret har tilladelse til at drive kørselskontor eller bestillingskontor.
Operatøren skal fremsende dokumentation for besiddelse af de nødvendige tilladelser på Movias forlangende.
Stk. 5
Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning og yde en særdeles betydelig indsats for at opnå de bedst mulige resultater. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførelsen af tilsvarende kontrakter.
Stk. 1
Kontraktgrundlaget for aftalen mellem parterne er denne kontrakt med følgende bilag:
• Bilag A: Movias samlede udbudsmateriale samt bilag dateret juli 2024
samt Movias rettelser og spørgsmål/svar mv. til udbudsmaterialet, som offentliggjort på Xxxxxx udbudshjemmeside.
• Bilag B: Operatørens tilbud inkl. Bilag af……
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte bilag udgør en integreret del af denne kontrakt. Kontrakten har forrang for bilagene. Ved fortolkning prioriteres udbudsmaterialet forud for Operatørens tilbud, dog således at hvor Operatørens tilbud stiller Movia bedre end de krav, som fremgår af udbudsmaterialet, har tilbuddets angivelser forrang.
Såfremt der måtte være indbyrdes uoverensstemmelser mellem bilagene eller dokumenter omfattet af bilagene, skal det ved fortolkning af aftalegrundlaget under anvendelse af almindelige fortolkningsprincipper i dansk ret søges udledt, hvad der har været parternes formål med de pågældende dokumenter.
Stk. 1
Kontrakten er gældende fra tidspunktet, hvor begge parter har underskrevet Kontrakten. Driftsstart er 1. oktober 2024.
Ordinært kontraktudløb er 30. september 2025.
Stk. 2
Kontrakten er for Operatøren uopsigelig i hele kontraktperioden.
Stk. 3
Uanset stk. 2, kan Kontrakten dog opsiges af Movia helt eller delvist med et varsel på 3 måneder, såfremt den eller de institutioner, som den i Kontrakten indeholdte kørsel omfatter, måtte lukke i kontraktperioden.
Stk.4
Uanset stk. 2, kan Kontrakten dog opsiges af Movia helt eller delvist med et varsel på 3 måneder, såfremt den kommune, der visiterer brugere til den i Kontrakten indeholdende kørsel, ikke længere visiterer brugere til den pågældende institution.
Stk. 5
Ved udløb af kontraktperioden har Movia ikke pligt til at overtage nogen del af Operatørens faste ejendomme, vogne, opstillingsplads/garage, radio og telefonudstyr eller andet.
§ 4 Operatørens og Movias ydelser
Stk. 1
Operatøren skal for Movia planlægge og udføre den i bilag A beskrevne kørsel for udbudsenhed nr. [angiv]. Kørslen skal planlægges og udføres i overensstemmelse med kontraktgrundlaget.
Den af Operatøren udførte kørsel afregnes i henhold til priserne angivet i Operatørens tilbud.
Afregning, månedlig opgørelse over udført kørsel, der ikke er omfattet af dagsprisen, betaling og regulering af priserne sker i henhold til bilag A, afsnit 7.
Stk. 2
Operatørens materiel skal leve op til de krav, der er stillet i udbudsmaterialet og angivet i Operatørens tilbud.
Movia kan dispensere midlertidigt fra vognenes alders- og miljøkrav, hvis Operatøren kan dokumentere at have bestilt nye vogne rettidigt.
Ved midlertidigt forstås, at Movia kan tillade en eller flere vogne, at overskride alders- og miljøkravet for en periode svarende til den forsinkelse, der er meddelt af leverandøren. En vogn kan maksimalt opnå en summeret dispensation på 12 måneder.
Movia anser en vogn rettidigt bestilt, såfremt Operatøren kan fremvise en underskrevet slutseddel, der er indgået senest 30 hverdage efter Movia har fremsendt kontrakt til underskrift eller Operatøren kan dokumentere en underskrevet slutseddel, hvor der er angivet en leveringsdato inden driftsstart.
Såfremt leverandøren af vognen ikke er i stand til at levere vognen inden driftsstart, eller hvis der opstår forsinkelse/annullation af leveringen efter indgåelse af slutseddel, er Operatøren forpligtet til at indhente og fremvise skriftlig dokumentation fra leverandøren, der begrunder årsagen til, at vognen ikke kan leveres inden driftsstart.
En gyldig forsinkelse/annullation fra leverandøren, af den pågældende vogn, skal have udgangspunkt i forhold hos leverandøren/producenten og kan ikke skyldes uenighed, manglende betaling eller andre forhold, som Operatøren selv har indflydelse på.
Stk. 1
Såfremt Operatøren er organiseret som et aktieselskab eller et anpartsselskab, kan Movia kræve oplyst, hvem der ejer aktierne/anparterne. Aktie-/anpartsbesiddelse på under 10 % af aktie-/anpartskapitalen skal ikke oplyses, med mindre særlige forhold gør, at en aktionær/anpartshaver med en sådan aktie/anpartsbesiddelse har en bestemmende indflydelse i selskabet.
Stk. 2
Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i den oplyste aktie-/anpartsbesiddelse, skal dette uopholdeligt meddeles skriftligt til Movia.
Stk. 3
Såfremt der i kontraktperioden sker væsentlige ændringer i ejerforholdene til aktierne/anparterne, herunder såfremt den bestemmende indflydelse i selskabet ændres, er Movia berettiget til at opsige Kontrakten med 3 måneders skriftligt varsel, forudsat at opsigelsen sker senest 1 måned efter, at Movia er blevet gjort bekendt med de omstændigheder, der begrunder opsigelsen.
Stk. 4
Movia er dog alene berettiget til at opsige Kontrakten i henhold til stk. 3, såfremt vægtige grunde taler herfor.
Stk. 5
Ethvert brud på kontraktbilag 8 - tro og loveerklæring vedrørende russisk involvering berettiger Movia til med øjeblikkelig virkning og uden nogen form for kompensation at bringe den indgåede kontrakt til ophør. Movia forbeholder sig desuden retten til at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler. Derudover kan forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger i kontraktbilag 8 medføre ansvar efter straffeloven.
Stk. 1
Uanset hvordan Operatørens virksomhed er organiseret, er Operatøren i kontraktperioden forpligtet til på opfordring at fremsende regnskaber til Movia. Regnskaberne skal have en detaljeringsgrad og en informationsværdi svarende til, hvad der i henhold til årsregnskabsloven kræves af regnskaberne til Erhvervsstyrelsen og være påtegnet af en registreret eller statsautoriseret revisor. For virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven gælder, at Movia kan kræve oplysninger svarende til de oplysninger der gælder for regnskabsklasse A.
Stk. 2
De i stk. 1 nævnte økonomiske oplysninger vil blive behandlet fortroligt.
Stk. 1
Movia er berettiget til at føre kontrol med Operatørens opfyldelse af Kontrakten, herunder ved inspektion i de anvendte vogne, mens disse er i drift. En sådan kontrol fritager ikke Operatøren for ansvaret for, at vognene opfylder de aftalte betingelser.
Stk. 2
Chaufføren skal, på Movias forlangende, kunne identificere sig ved at fremvise kørekort samt førerkort eller chaufførkort.
Chaufføren skal, på Movias forlangende, kunne fremvise dokumentation for de af Movia krævede uddannelser og kurser.
Chaufføren skal, på Movias forlangende, kunne fremvise dokumentation for evt. uddannelser, kurser og andet, der måtte følge af lovgivning relateret til udførelsen af erhvervet.
Chaufføren skal, på Movias forlangende, kunne fremvise dokumentation for tilladelse.
Chaufføren skal, på Movias forlangende, kunne fremvise dokumentation for eftersyn af trappemaskine (gælder for type 5, 6 og 7 vogne).
Chaufføren skal, på Movias forlangende, kunne fremvise dokumentation for eftersyn af lift.
Stk. 3
Movia er endvidere berettiget til at føre kontrol med Operatørens overholdelse og opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til Kontrakten ved besøg på Operatørens forretningssted, herunder foretage en nærmere gennemgang af Operatørens driftsmateriel. Operatøren er forpligtet til, uden vederlag, at bistå i forbindelse med sådanne inspektioner.
Stk. 4
Såfremt Operatøren lader Kontrakten udføre helt eller delvist ved underleverandører, er han forpligtet til i sine aftaler med underleverandørerne at indføje en bestemmelse, der giver Xxxxx ret til inspektion med og hos underleverandørerne i samme omfang som beskrevet i stk. 1, 2 og 3.
Stk. 5
Movia kan på et hvilket som helst tidspunkt i Kontraktens driftsperiode kræve dokumentation for, at Operatøren og/eller dennes underleverandører er i besiddelse af de nødvendige tilladelser.
Stk. 1
Såfremt Operatørerne anvender underleverandører til opfyldelsen af sine forpligtelser, indestår Operatøren for opfyldelsen af Kontrakten i samme omfang, som hvis Operatøren selv havde udført opgaven. Brug af underleverandører frigør ikke Operatøren fra nogen forpligtelse over for Movia.
Stk. 2
Senest 14 dage inden driftsstart skal Operatøren skriftligt oplyse Movia om navn, kontaktoplysninger og repræsentant på hver af sine underleverandører med angivelse hvilke dele af ydelsen, der udføres af den pågældende underleverandør. Herudover skal Operatøren fremsende serviceattester for underleverandører, serviceattester må maksimalt være 6 mdr. gamle. Movia skal have modtaget og godkendt disse serviceattester inden underleverandøren kan blive sat til kørsel.
Movia har ret til, på et hvilket som helst tidspunkt i kontraktperioden, at udtage en eller flere af Operatørens underleverandører til stikprøvekontrol. Ved stikprøvekontrol skal Operatøren, med 3 ugers skriftligt varsel, fremsende serviceattester for de underleverandører, som Movia har udtaget til stikprøvekontrol.
Serviceattesterne må maksimalt være 6 måneder gamle, regnet fra den dato Xxxxx har varslet kontrollen.
Stk. 3
Overladelse af kørsel, udskiftning af underleverandører efter driftsstart og øvrige ændringer i relation til underleverandører skal skriftligt forhåndsgodkendes af Movia inden iværksættelse heraf.
Stk. 4
Eventuelle underleverandører skal have behørig tilladelse til at udføre kørslen. Operatøren skal på anmodning fra Movia kunne dokumentere, at dette er tilfældet.
Stk. 5
Movia er berettiget til at nægte at godkende en ny underleverandør eller at godkende en ændring i den indbyrdes fordeling af Kontraktens udførelse.
Stk. 6
Movia kan forlange, at Operatøren med et rimeligt varsel udskifter underleverandører, der udfører kørsel i henhold til Kontrakten, og som i Kontraktperioden er eller bliver omfattet af en eller flere af de omstændigheder, der er beskrevet i udbudslovens §§ 134a, 135, stk. 1-3, 136 og 137, stk. 1, nr. 1 og 2. Movia er berettiget til at give adgang til self-cleaning i overensstemmelse med Udbudslovens § 138, men ikke forpligtet hertil.
Stk. 7
Movias kontakt til underleverandører foregår gennem Operatøren.
Stk. 8
Operatøren må ikke anvende underleverandører omfattet af § 5, stk. 5 til udførelse af opgaven for mere end 10% af kontraktværdien.
§ 9 Overdragelse af rettigheder
Stk. 1
Operatøren kan kun overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre med Xxxxxx forudgående skriftlige samtykke.
Operatøren kan således ikke give transport i sit tilgodehavende (vederlag) hos Movia, hvad enten der er tale om et realiseret eller fremtidigt tilgodehavende.
Stk. 2
Movia er berettiget til på uændrede vilkår at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Kontrakten til anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige helt eller delvist eller i det væsentlige drives for offentlige midler.
Stk. 1
Såfremt Operatøren eller dennes underleverandører under udførelse af sine pligter i henhold til Kontrakten ved handlinger eller undladelser forårsager skader på personer eller gods, det være sig personer eller gods Operatøren har til befordring, eller tredjemands person eller gods, er alene Operatøren eller dennes underleverandører ansvarlig for sådanne skader.
Stk. 2
Såfremt skadelidte rejser krav mod Movia i anledning af skader beskrevet i stk. 1, skal Operatøren friholde Movia for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger, renter m.m., som et sådant krav måtte påføre Movia.
Stk. 3
Operatøren er pligtig til og ansvarlig for selv at tegne de nødvendige forsikringer, herunder erhvervsansvarsforsikring.
Operatøren og Operatørens eventuelle underleverandører skal i hele kontraktperioden være i besiddelse af en relevant og gyldig erhvervsansvarsforsikring med en dækningssum for personskade på min. 10 mio. DKK og med en dækningssum for tingskade på min. 2 mio. DKK pr. år. Operatøren skal, på anmodning fra Movia, dokumentere erhvervsansvarsforsikringen fortsatte eksistens.
Stk. 1
Såfremt Operatøren anmelder konkurs eller rekonstruktion, går konkurs eller træder i rekonstruktion eller likvidation, er Movia berettiget til at ophæve Kontrakten med omgående virkning, medmindre konkursboet som følge af sin indtrædelsesret indtræder i Kontrakten med Movia eller konkursloven i øvrigt er til hinder for ophævelsen. Movia skal uden ophold skriftligt orienteres om anmeldelse af rekonstruktion eller konkurs m.v., afsigelse af konkursdekret, udpegning af tilsyn m.v.
Stk. 2
Såfremt Operatøren er organiseret som en personlig drevet virksomhed, er Movia derudover berettiget til at bringe Kontrakten til ophør med øjeblikkelig virkning, såfremt Operatøren afgår ved døden.
Stk. 3
Hvis Operatøren er organiseret som en forening, og denne opløses, er Movia berettiget til at ophæve Kontrakten.
Stk. 4
Movia kan ophæve Kontrakten, hvis Operatøren er et selskab, der kræves opløst af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 1
Såfremt en af Operatørens chauffører giver anledning til alvorlig eller gentagen kritik, herunder alvorlige og berettigede klager fra kunder, kan Movia kræve den pågældende chauffør fjernet fra den kørsel, som er omfattet af nærværende kontrakt.
Stk. 1
Operatøren er over for Movia ansvarlig for dokumenterede økonomiske tab forårsaget af misligholdelse af Kontrakten, medmindre denne misligholdelse skyldes vejrlig, man ikke med rimelighed kan kræve, at Operatøren overvinder, eller force majeure. Ophæves Kontrakten delvist, kan Movia kræve erstatning i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler. Betaling af bod medfører ikke reduktion af et eventuelt erstatningskrav.
Stk. 2
Force majeure fortolkes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Force majeure kan kun påberåbes, såfremt Operatøren har givet meddelelse herom til Movia senest fem arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
§ 14 Misligholdelse og ophævelse
Stk. 1
Såfremt Operatøren væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten, kan Movia stille krav om, at Operatøren afhjælper misligholdelsen inden en af Movia fastsat rimelig tidsfrist.
Såfremt Operatøren ikke har afhjulpet misligholdelsen inden udløbet af den nævnte frist, er Movia berettiget til at give meddelelse om, at Movia vil hæve Kontrakten helt eller delvist, såfremt afhjælpning ikke er sket inden udløbet af en yderligere frist på 5 arbejdsdage. Sker sådan afhjælpning ikke efter udløbet af denne yderligere frist på 5 arbejdsdage, er Movia herefter berettiget til at ophæve Kontrakten helt eller delvist.
Såfremt Movia ophæver Kontrakten efter denne bestemmelse, har Operatøren ret til betaling for de indtil ophævelsen leverede ydelser. Operatøren har aldrig ret til betaling for ikke-leverede ydelser, f.eks. kørsel der er udgået som følge af Operatørens forhold.
En ophævelse af Kontrakten er ikke til hinder for, at Movia samtidig kan kræve erstatning efter § 13 Erstatning, eller bod indtil ophævelsestidspunktet efter § 15.
Stk. 2
Såfremt Xxxxx væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten, kan Operatøren stille krav om, at Movia afhjælper misligholdelsen inden en af Operatøren fastsat rimelig tidsfrist.
Såfremt Movia ikke har afhjulpet misligholdelsen inden udløbet af den nævnte frist, er Operatøren berettiget til at give meddelelse om, at Operatøren vil hæve Kontrakten, såfremt afhjælpning ikke er sket inden udløbet af en yderligere frist på 5 arbejdsdage. Sker sådan afhjælpning ikke efter udløbet af denne yderligere frist på
5 arbejdsdage, er Operatøren herefter berettiget til at ophæve Kontrakten. Operatøren kan ikke ophæve Kontrakten delvist.
Såfremt Operatøren ophæver Kontrakten efter denne bestemmelse, har Operatøren ret til betaling for de indtil ophævelsen leverede ydelser.
En ophævelse af Kontrakten er ikke til hinder for, at Operatøren samtidig kan kræve erstatning efter § 13 Erstatning.
Stk. 3
Grove eller gentagne overtrædelser af Kontraktens bestemmelser - uden at der isoleret set foreligger væsentlig misligholdelse - vil være at betragte som væsentlig misligholdelse.
Stk. 4
Hvis Operatørens tilladelse(r) tilbagekaldes, ophæves Kontrakten helt eller delvist uden varsel.
Stk. 5
Hvis der opstår uoverensstemmelse mellem Operatøren og Movia omkring driftsmæssige forhold, og Movia vurderer, at uoverensstemmelsen forstyrrer driften, vil det medføre øjeblikkelig midlertidig lukning af hele eller dele af den af Kontrakten omfattede kørsel, indtil forholdene er bragt i orden.
Stk. 6
Operatører, der på et hvilket som helst tidspunkt i kontraktperioden bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 134a, 135-136 og § 137, stk. 1, nr. 1 og/eller 2 skal self-cleane sig eller på anden måde dokumentere, at de ikke længere er omfattet af udelukkelsesgrundene. Såfremt Operatør ikke kan
self-cleane sig, kan Movia ophæve kontrakten med Operatøren.
§ 15 Bod/Modregninger i betalingen
Stk. 1
Xxxxx har ret til at bringe nedennævnte sanktioner i anvendelse.
Stk. 2
Movia kan pålægge bod ved kvalitetsbrist og øvrige mangler i henhold til Kontrakten konstateret af Movia, dels ved kontrol af vognene, og dels registreret og dokumenteret på anden vis, herunder dataudtræk fra installeret IT-udstyr.
Ved konstaterede kvalitetsbrister, som nedenfor, kan Movia pålægge bod og foretage modregning i Operatørens betaling med 1.000-5.000 kr. pr. konstateret tilfælde jf. nedenstående.
Afsnit | Underafsnit | Bod | Kvalitetsbrist der udløses bod for |
2 | |||
2.2 | 5000 kr. | Hvis Operatøren ikke stiller med det antal vogne, som Operatøren er forpligtet til at stille med, bliver Operatøren pålagt en bod pr. forpligtet vogn pr. dag, som ikke er stillet til rådighed for Movia. | |
3 | |||
3.0 | 1000 kr. | Hvis Operatøren ikke har instrueret chaufføren i anvendelse af vognen og dennes udstyr |
Afsnit | Underafsnit | Bod | Kvalitetsbrist der udløses bod for |
3.0 | 2000 kr. | Hvis der ikke er monteret vinterdæk på vognen i perioden 15. november til 31. marts. | |
3.1 | 1000 kr. | Hvis ekstra batteri til trappemaskine og/eller evakueringsstol ikke forefindes i vognen | |
3.1 | 1000 kr. | Hvis vognen ikke er udstyret med det forskrevne udstyr, som vogntypen kræver | |
3.2 | 1000 kr. | Ikke opfyldt alderskriterium for anvendt vogn. Hvis vognen overskrider alderskravet, gives en bod på 1000 kr. Vognen skal herefter tages ud af drift. | |
3.3 | 1000 kr. | Hvis vognen som minimum ikke er tydeligt mærket med Flextrafik sugekop skilt i forrudens højre side eller sidestreamere som placeres på vognens bagerste sideruder | |
3.3 | 1000 kr. | Hvis vognen ikke er udstyret med håndfri mobiltelefon af typen smartphone med adgang til data | |
3.3 | 1000 kr. | Hvis vognen ikke er udstyret med førstehjælpskasse, brandslukker og hygiejne-kit | |
3.4 3.5 | 2000 kr. | Hvis kørestole, bagage og/eller kunder ikke er fastspændt forskriftsmæssigt under transporten | |
3.6 | 1000 kr. | Hvis vognen ikke er rengjort | |
3.6 | 1000 kr. | Hvis ikke vognen er vedligeholdt og fremstår uden skader | |
3.7 | 1000 kr. | Hvis der ryges (herunder også E-cigaretter og lignende) i forbindelse med udførelse af kørsel for Movia | |
5 | |||
5.2 | 2000 kr. | Hvis de kursusbeviser, som Movia kræver, ikke kan fremvises senest en hverdag efter udført kontrol | |
5.5 | 1000 kr. | Hvis chaufføren er ikke korrekt uniformeret | |
6 | |||
6.1 | 1000 kr. | Manglende fremmøde- og/eller manglende afbud til møder | |
6.1.3 | 1000 kr. | Manglende underretning til forældre/pårørende/institution ved forsinkelser og andre driftsuregelmæssigheder i driften. | |
6.2 | 1000 kr. | Gentagne manglende overholdelse af serviceniveauer og maksimale køretider. | |
6.2 | 1000 kr. | Afvigelser i forhold til servicekriterierne beskrevet i faktaarkene, Kontraktbilag 3 (Faktaark). | |
6.2 6.3 6.8 | 1000 kr. | Gentagne forsinkelser i forhold til aftaler, ved afhentning eller ankomst til skole/institution eller hjemadresse som følge af mangelfuld ruteplanlægning. | |
6.6 | 1000 kr. | Manglende overholdelse af krav til samme chaufførgruppe på den enkelte institution. | |
6.7 | 1000 kr. | Manglende overholdelse af oplysningspligten. | |
6.7 | 1000 kr. | Hvis der ikke er indsendt en uheldsrapport inden 24 timer |
Afsnit | Underafsnit | Bod | Kvalitetsbrist der udløses bod for |
6.7 | 1000 kr. | Hvis der ikke, inden 3 hverdage, er indsendt en fyldestgørende udtalelse i forbindelse med en kundehenvendelse, eller andre henvendelser fra Movia | |
6.7 | 1000 kr. | Hvis der ikke, inden 3 hverdage, er sendt et fyldestgørende svar i forbindelse med en kundehenvendelse, eller andre henvendelser, der er sendt direkte til Operatøren og/eller at Movia ikke er blevet underrettet herom | |
6.8.2 | 5000 kr. | Bruger afsat uden aftalt kontakt med institutionens personale eller forældre. | |
7 | 5000 kr. | Hvis Operatøren ikke overholder frist for indsendelse af ajourførte kørelister for kørsel omfattet af dagsprisen, ajourført månedlig opgørelse over udført kørsel, der ikke er omfattet af dagsprisen, og/eller indsendelse af ajourført dokumentation herfor. | |
7.3 | 2000 kr. | Manglende opdatering af kørsler i planlægningssystemet | |
Kontrakten | Stk. | Bod | Kvalitetsbrist der udløses bod for |
§ 4 | |||
1 | 2000 kr. | Manglende udført aftalt kørsel | |
§ 7 | |||
2 | 1000 kr. | Hvis chaufføren ikke kan fremvise gyldigt kørekort | |
2 | 1000 kr. | Hvis der ikke er dokumentation for eftersyn af trappemaskine (Type 5, 6 og 7 vogn) | |
2 | 1000 kr. | Hvis der ikke er dokumentation for eftersyn af evakueringsstol (type 7 vogn) | |
2 | 2000 kr. | Hvis der ikke er dokumentation for udført liftkontrol (type 4, 5, 6 og 7 vogn) | |
2 | 1000 kr. | Hvis der ikke er dokumentation for gyldig tilladelse i bilen | |
§ 8 | |||
3 | 1000 kr. | Hvis der anvendes underleverandør, der ikke er godkendt af Movia | |
§ 18 | |||
2 | 1000 kr. | Hvis en gyldig garanti ikke er indsendt og godkendt af Movia senest 60 kalenderdage efter kontraktens driftsstart. Boden opkræves pr. hverdag. |
§ 16 Ophør af Kontrakten (opsigelse og ophævelse)
Stk. 1
Movia er berettiget til at bringe Kontrakten til ophør uden varsel, hvis en kompetent offentlig myndighed afsiger kendelse eller dom om, at Movia har overtrådt udbudsreglerne i forbindelse med gennemførelsen af udbudsforretningen, eller Movia selv bliver opmærksom herpå. I tilfælde heraf er Operatøren ikke berettiget til erstatning eller anden form for godtgørelse. Samme gør sig gældende, hvis Kontrakten erklæres for uden virkning. Movias ret i henhold til denne bestemmelse er uafhængig af, om kendelsen/dommen indbringes for højere instans/ankes.
Stk. 2
Ved ophør af Kontrakten, uanset årsagen hertil, er Operatøren efter anmodning fra Movia forpligtet til i en overgangsperiode at varetage leverancerne, som er omfattet af Kontrakten, indtil Kontrakten med rimeligt varsel kan overdrages til tredjemand.
Stk. 3
Operatøren er ved Kontraktens ophør, uanset årsagen hertil, forpligtet til aktivt og på absolut bedste vis at medvirke til, at opgaveudførelsen overgår til tredjemand uden problemer.
Operatøren er i den forbindelse forpligtet til at overdrage alle relevante materialer, informationer, data mv. med henblik på at sikre, at opgaven kan videreføres uden gener for Movia.
Stk. 1
Såfremt der i kontraktperioden indtræffer lovindgreb eller tilsvarende, der medfører væsentlige økonomiske ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for tilbuddet, har hver af parterne ret til at kræve genforhandling med henblik på at stille parterne, som hvis ændringen ikke var indtrådt.
Stk. 2
Såfremt Operatøren og Movia ikke kan blive enige om, hvorvidt betingelserne for en justering af priserne er til stede, eller såfremt Operatøren og Movia ikke kan blive enige om resultatet af en prisjustering, kan hver af parterne indbringe dette spørgsmål for domstolene, jf. § 23 Tvistigheder / Lovvalg.
Stk. 1
Til sikkerhed for Operatørens opfyldelse af Kontrakten skal Operatøren gennem et anerkendt pengeinstitut/kautionsforsikringsselskab/finansieringsselskab stille en ubetinget og uigenkaldelig anfordringsgaranti, der beløbsmæssigt svarer til 10 % af den ved kontraktindgåelse estimerede årlige kontraktværdi - i alt kr. [angiv].
Garantien skal udformes som anført i kontraktbilag 7 (Skabelon til anfordringsgaranti), og det er her vigtigt, at garantien i sin tekst henviser til en nærmere angivet kontrakt under dette udbud (FR19X), og at ordlyden ikke ændres.
Garantien skal fremsendes elektronisk direkte fra det garantistillende pengeinstitut/kautionsforsikringsselskab til Movia forud for kontraktindgåelse.
Garantien skal være Movia i hænde inden en af Movia fastsat frist, dog senest inden kontraktindgåelse og indestå indtil 1 måned efter kontraktperiodens udløb, medmindre der forinden er rejst krav mod garantien.
Stk. 2
Såfremt Movia ikke modtager garantien inden driftsstart, vil betaling for udført kørsel, for et beløb svarende til anfordringsgarantien, blive tilbageholdt, indtil garantien er modtaget og godkendt.
Stk. 1
Operatøren og Movia er gensidigt forpligtet til at behandle oplysninger om hinandens forretningsforhold samt om andre forhold, hvorom der med rimelighed kan kræves diskretion, fortroligt, jf. dog bestemmelserne i bilag A om aktindsigt og offentliggørelse.
Stk. 2
Denne pligt består også efter, at Kontrakten er bragt til ophør uanset årsagen hertil.
§ 20 Behandling af personoplysninger
Stk. 1
Operatøren er dataansvarlig for de personoplysninger, der videregives fra Movia til Operatøren i forbindelse med varetagelse af kørselsopgaven. Det betyder, at Operatøren selv har ansvaret for overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Movia hæfter ikke, i det omfang Operatøren måtte handle i strid med disse forpligtelser.
Stk. 2
Operatøren er ansvarlig for, at Operatørens behandling af disse personoplysninger i enhver henseende sker i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU 2016/679 af 27. april 2016) og øvrige til enhver tid gældende regler på området. Operatøren skal overholde de forpligtelser, som påhviler en dataansvarlig i henhold til denne forordning, herunder gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre og for at være i stand til at påvise, at behandling er i overensstemmelse med denne forordning, Operatøren skal på tilsvarende vis overholde de forpligtelser, der måtte følge af de til enhver tid gældende øvrige regler på området. Movia hæfter ikke, i det omfang Operatøren måtte handle i strid med disse forpligtelser.
Stk. 1
Operatøren skal overholde Movias miljø- og CSR-politik, som fremgår af afsnit 8 i Bilag A.
§ 22 Sikring af arbejdstagerrettigheder
Stk. 1 Forpligtelsen
Operatøren skal sikre, at de ansatte hos Operatøren og Operatørens eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele det danske område.
Stk. 2 Krav til medarbejdernes ansættelsesforhold og identifikation
Alle medarbejdere, som medvirker til at opfylde Kontrakten, skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse i henhold til Kontrakten have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres af Operatøren om gældende løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår.
Operatøren er endvidere ansvarlig for, at der til opfyldelse af Kontrakten kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse.
Stk. 3 Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen
Operatøren har bevisbyrden for at forpligtelsen, jf. stk. 1 og stk. 2 altid er overholdt, og Movia kan på forlangende kræve at se dokumentation for Operatørens og denne underleverandørers overholdelse heraf.
Relevant dokumentation skal som minimum omfatte en liste over samtlige af egne ansatte chauffører og evt. underleverandørers chauffører, de seneste tre måneders lønsedler for samtlige chauffører, ansættelseskontrakter for samtlige chauffører, bevis for evt. aflønning af ansvarlig leder samt den benyttede overenskomst, som Operatøren har anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for Operatørens medarbejdere. Herudover kan Movia i den konkrete sag anmode Operatøren og/eller underleverandøren om at fremsende andre relevante dokumenter som fx E-indkomstkvittering, lønregnskaber og opholds- og arbejdstilladelser.
Stk. 4 Redegørelse
Såfremt Movia har en mistanke om overtrædelse af nærværende bestemmelse om sikring af arbejdstagerrettigheder, skal Operatøren efter påkrav fremsende en fyldestgørende redegørelse til Movia.
Operatøren har derudover pligt til egenhændigt at orientere Movia ved mistanke om manglende overholdelse af nærværende bestemmelse om sikring af arbejdstagerrettigheder.
Operatøren skal som minimum redegøre for, hvorledes Operatøren og dennes underleverandører sikrer overholdelsen af nærværende bestemmelse om sikring af arbejdstagerrettigheder. Movia kan i den konkrete sag kræve, at Operatøren uddyber andre relevante forhold.
Redegørelse skal være Movia i hænde senest 14 dage efter Xxxxxx påkrav er afsendt, medmindre andet konkret aftales.
Stk. 5 Videregivelse af dokumentation
Movia kan videregive anonymiseret dokumentation, hvor chaufførers persondata er streget over, til Movias kontrolpanel bestående af arbejdsmarkeds parter indenfor området.
Movia kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelsen af kravene i nærværende bestemmelse om sikring af arbejdstagerrettigheder, til relevante myndigheder, hvis Movia vurderer, at videregivelsen er af væsentlig betydning for den pågældende myndigheds virksomhed.
Stk. 6 Sanktion ved manglende aflevering af dokumentation
I tilfælde af at Movia ikke har fyldestgørende dokumentation i hænde senest 14 dage efter skriftlig anmodning fra Movia, vil Movia fremsende varsel med en frist på 5 arbejdsdage til at aflevere den fyldestgørende dokumentation.
Ved fyldestgørende dokumentation skal forstås den dokumentation, som er benævnt i Kontraktens § 22 stk. 3, andet afsnit.
Såfremt dokumentationen fortsat ikke er Movia i hænde efter udgangen af den 5. arbejdsdag, vil Movia igangsætte hel- eller delvis ophævelse af Operatørens kontrakt i overensstemmelse med Kontraktens § 14 stk. 1.
Ophævelsesprocessen kan afbrydes af, at Operatøren fremsender fyldestgørende dokumentation, som dokumenterer overholdelse af arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med § 22 stk. 3.
6.1 Gentagende fejl og mangler ved stikprøvekontrol
Såfremt der har været konstateret fejl eller mangler i dokumentationen i forbindelse med tidligere kontrol i nærværende kontrakt, og at der i forbindelse med stikprøvekontrollen igen konstateres fejl eller mangler, fremsender Movia skriftligt varsel med en frist på 5 arbejdsdage til at aflevere den fyldestgørende dokumentation.
Såfremt Operatøren ikke indsender dokumentation inden udgangen af den 5. arbejdsdag, igangsætter Movia hel- eller delvis ophævelse af Operatørens kontrakt i overensstemmelse med Kontraktens § 14 stk. 1.
Ophævelsesprocessen kan afbrydes af, at Operatøren fremsender fyldestgørende dokumentation, som dokumenterer overholdelse af arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med Kontraktens § 22.
Stk. 7 Sanktioner for Operatørens overtrædelse af stk. 1
Movia er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede krav fra Operatørens eller underleverandørers ansatte. Ved berettiget krav forstås lønmodtagerkrav op til niveauet i nærværende bestemmelse om sikring af arbejdstagerrettigheder.
Stk. 8 Sanktioner for manglende opfyldelse af stk. 3, 4, 6 og 6.1
Operatøren ifalder bod ved overtrædelse af stk. 4. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag udgør 1000 kr., indtil Operatøren har imødekommet Movias påkrav.
Stk. 9 Kontrolbesøg på arbejdspladsen
Movia vil i aftaleperioden løbende kunne foretage uanmeldte besøg hos Operatøren for at kontrollere overholdelsen af nærværende bestemmelse om sikring af arbejdstagerrettigheder.
Stk. 1
Nærværende kontrakt er underlagt dansk ret.
Stk. 2
Tvistigheder mellem Operatøren og Movia berettiger ikke nogen af parterne til at standse eller udsætte opfyldelsen af parternes kontraktuelle forpligtelser.
Stk. 3
Såfremt der opstår uoverensstemmelser eller tvister mellem parterne, skal disse først søges løst i mindelighed.
Stk. 4
Enhver uoverensstemmelse eller tvist vedrørende Kontrakten, der ikke kan løses i mindelighed, kan af hver af parterne indbringes for domstolene med Xxxxxx hjemting som værneting som 1. instans.
Stk. 1
Operatøren er pligtig til og ansvarlig for selv at tegne de nødvendige forsikringer, herunder relevant erhvervsansvarsforsikring med en dækningssum for personskade på minimum 10 mio. DKK og med en dækningssum for tingskade på minimum 2 mio. DKK pr. år og lovpligtige forsikringer af Operatørens køretøjer. Operatøren skal, på anmodning fra Movia, dokumentere forsikringernes fortsatte eksistens.
Stk. 1
Kontrakten kan kun ændres ved en af begge parter underskrevet allonge, der vedlægges Kontrakten.
Stk. 1
Kontrakten underskrives elektronisk, af begge parter, i Movias udbudssystem.