RESUMÉ
Elkraft Systems aftale med Energi E2 om va- retagelse af forsyningssikkerheden
Dato: 26.11.2001•Journalnr.: 3/1320-0302-0554
RESUMÉ
1. Den systemansvarlige virksomhed for Østdanmark, Elkraft System, har i brev af
27. september 2001 anmeldt 3 aftaler af samme dato om regulerkraft, reservekapa- citet samt mindstekapacitet med elproduktionsvirksomheden Energi E2 om i en fireårig overgangsperiode, hvor elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, at holde kapaci- tet i beredskab, uanset at det markedsmæssigt kunne være attraktivt for Energi E2 at lukke dele af kapaciteten ned.
2. Aftalerne sikrer, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Endvidere sikrer aftalerne, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Elkraft System dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug. Endelig sikrer aftalerne, at den systemansvarlige virksomhed kan bidrage til at sikre, at der skabes de bedst muli- ge betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektri- citet.
3. Aftalerne indebærer samlet under nærmere angivne betingelser, at Elkraft Sy- stem i perioden 1. januar 2000 til den 31 december 2003 betaler Energi E2 A/S 2.440.000.000 kr. Dertil kommer en variable betaling for balancehåndtering, der skønsmæssigt vil beløbe sig til 15 mio. kr. årligt afhængig af præcisionen i de balanceansvarliges prognoser. Denne udgift pålægges specifikt de balanceansvar- lige selskaber.
4. Aftalerne er en direkte følge dels af elforsyningslovens § 27 a, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og ba- lance samt sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet inden for det sammenhængende elforsyningssystem, og dels af elforsyningslovens § 31, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.
SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf. 0000 0000
xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
5. Den systemansvarlige virksomhed er i elforsyningsloven pålagt at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og at sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regule- ring er tilstede. Endvidere skal den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for kon- kurrence på elmarkedet. Det forventes, at den systemansvarlige virksomhed i den daglige drift sikrer, at der er tilstrækkelige produktionsreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg.
6. Elkraft System skal - i medfør af ellovens § 76 - til Energitilsynet anmelde tarif- fer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler.
7. Energitilsynet skal - i medfør af ellovens § 71, stk. 3, - godkende prisfastsættel- sen efter anmeldelse, jf. § 76.
8. Elkraft System a.m.b.a. har med skrivelsen af 27. september 2001 med bilag anmeldt aftalerne om mindste kapacitet til sikring af forsyningssikkerheden, om regulerkraft og om reservekapacitet. Elkraft System har ikke anmodet Energitilsy- net om at tage stilling til indregningen af aftalernes omkostninger i tarifferne. Energi E2 har endvidere i brev af 29. oktober 2001 fremsendt supplerende oplys- ninger vedrørende betalingen i henhold til aftalerne.
AFGØRELSE
Det meddeles Elkraft System, at Energitilsynet ønsker at fremhæve, at efter Elfor- syningslovens § 71, stk. 3 godkender Energitilsynet prisfastsættelsen for system- ansvarlige virksomheder efter anmeldelse, således at aftaler med prismæssige kon- sekvenser må indgås under forbehold af Energitilsynets godkendelse.
Det meddeles videre, at på det foreliggende grundlag har Energitilsynet ikke mu- lighed for at foretage en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, men må her lægge den af Elkraft System foretagne vurdering til grund. Energitilsynet har heller ikke fundet grund til at anfægte de aftalte priser for mindstekapacitet m.v. Omkostningerne i forbin- delse med aftalen må derfor anses for nødvendige omkostninger i medfør af elfor- syningslovens § 69, stk. 1 og kan som følge heraf indregnes i priserne, jfr. § 71, stk. 1.
Det meddeles videre, at aftalens udgifter til opretholdelse af en mindste produkti- onskapacitet vedrørende år 2002 og 2003 således skal indregnes i tarifferne for de pågældende år.
Det meddeles videre, at Energitilsynet med henblik på at modvirke større prisud- sving vil kunne godkende, at udgifterne vedrørende 2000 og 2001 betragtes som en opsamlet underdækning og indregnes i nødvendigt omfang i tarifferne for 2004 og 2005.
Det meddeles endelig, at Energitilsynet vil kunne godkende, at denne afgørelse først får virkning fra 1. april 2002, da det er oplyst, at Elkraft System allerede har udmeldt tariffer til netselskaberne med virkning fra 1. januar 2002.
SAGSFREMSTILLING
9. Elkraft System a.m.b.a. har indgået 3 aftaler med Energi E2 A/S, der sikrer, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Endvidere sikrer aftalerne, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Elkraft System a.m.b.a. dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug. Endelig sikrer aftalerne, at Elkraft System
a.m.b.a. kan omfordele produktionen på de centrale værker og derved bidrage til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.
10. Elkraft System a.m.b.a.´s aftaler med Energi E2 A/S om reservekapacitet og mindstekapacitet er fireårige og løber fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003. Aftalen om regulerkraft løber fra 1. oktober 2000 til den 31. december 2003.
11. Aftalerne indebærer at Energi E2 forpligter sig til at i aftaleperioden at stille tilstrækkelig driftsklar kapacitet til rådighed til opretholdelse af:
• Mindstekapacitet til sikring af balance mellem udbud og efterspørgelsel dagen før driftsdøgnet i markedet i Østdanmark til en samlet betaling på 430 mio. kr. pr. år i aftaleperioden.
• Reservekapacitet til brug ved driftsforstyrelser i driftsdøgnet herunder ha- varier af produktionsanlæg omfattende 665 MW (715 MW når Kontek for- bindelsen ikke er i drift) momentan driftsforstyrelsesreserve, frekvensregu- leringsreserve, hurtig og langsom reserve samt spændingsregulering til en fast betaling på 180 mio. kr. pr. år i aftaleperiode. Hertil kommer betaling for leveret energi.
• Regulerkapacitet til udligning af prognosefejl på forbrug og prioriteret produktion i driftsdøgnet omfattende 150 MW op- og nedreguleringskapa- citet, der i aftaleperioden ydes uden fast betaling idet betalingen er inde- holdt i betalingen for mindstekapacitet. Hertil kommer betaling for leveret energi.
12. I aftalen om mindstekapacitet forpligtes Energi E2 til i aftaleperioden at stille den produktionskapacitet til rådighed for forbrugerne i området, der - udover El- kraft Systems køb af reservekapacitet - er nødvendig for at sikre at elforbruget i det østdanske område så vidt det er muligt dækkes.
13. Dagen før driftsdøgnet skal Energi E2 stille så megen produktionskapacitet til rådighed for markedet, at alle forbrugere i det østdanske område ved køb i marke- det kan dække deres forventede forbrug minus den prioriterede produktion, også når der er forudsete begrænsninger på udlandsforbindelserne.
14. Energi E2 er samtidig i henhold til aftalen om mindstekapacitet forpligtet til at underrette Elkraft System mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode. Energi E2 kan kun lukke eller tage et anlæg ud af drift, såfremt forpligtelserne i henhold til aftalen forsat overholdes.
15. De tre aftaler er en følge af elforsyningslovens § 27 a, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet inden for det sammenhængende elforsyningssystem, og elforsyningslovens § 31, hvoraf frem- går, at den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.
16. Den systemansvarlige virksomhed blev ved den nye elforsyningslovs vedtagel- se pålagt at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem samt at sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er tilstede. Den systemansvarlige virksomhed skal i den daglige drift sikre, at der er tilstrækkelige produktionsreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg.
17. Med lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning
m.v. tydeliggjordes de opgaver, den systemansvarlige virksomhed har i forbindel- se med ansvaret for forsyningssikkerheden, herunder pligten til at sikre, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er tilstede, samt pligten til at medvirke til at sikre konkurrencen i elmarkedet. Lovændringen præ- ciserede samtidig betalingsgrundlaget for den systemansvarlige virksomheds for- pligtelse til at varetage forsyningssikkerheden.
18. Af bemærkningerne til lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v. fremgår, at lovændringen blandt andet var en følge af "kraft- værksforliget" af 19. november 1999 om kraftværkernes overgang til konkurrence.
19. I "kraftværksforliget" blev det således aftalt, at kraftværkerne i en 4 års periode skulle modtage betaling for at stille den nødvendige mindste produktionskapacitet til rådighed, hvilket ikke fremgik af gældende elforsyningslov.
20. Den systemansvarlige virksomheds ansvar for opretholdelsen af forsynings- sikkerheden omfatter mulighed for mod kompensation til dem, der leverer ydelsen, at rekvirere, dels reserver til at kunne håndtere den daglige drift af systemet - ud- glatning af ubalancer i systemet samt pludselige og uforudsigelige havarier - dels reserver til sikring af en tilstrækkelig mindsteproduktionskapacitet, således at der også er tilstrækkelig kapacitet til opretholdelse af en acceptabel leveringspålide- lighed i tilfælde af større og alvorlige tekniske sammenbrud.
21. Af bemærkningerne til lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning m.v. fremgår endelig, at leveringspålideligheden ikke må nedsæt- tes alvorligt ved pludselige og uforudsigelige produktionshavarier eller ved be- grænset overføringsevne på overføringsforbindelserne til udlandet. Inden for disse rammer skal den systemansvarlige virksomhed varetage forsyningssikkerhedsfor- pligtelserne.
22. Miljø- og energiministeren kan efter elforsyningslovens § 27 d fastsætte nær- mere regler om den systemansvarlige virksomheds varetagelse af forsyningssik- kerheden herunder regler for omfanget af den nødvendige produktionskapacitet. Ministeren har p.t. ikke udnyttet denne beføjelse
23. Den systemansvarlige virksomhed skal i henhold til elforsyningslovens § 76 til Energitilsynet anmelde priser og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillin- gen, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler.
24. Energitilsynet skal - i medfør af § 71, stk. 3, - godkende prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. § 76.
BEGRUNDELSE
25. Den systemansvarlige virksomhed for Østdanmark, Elkraft System a.m.b.a., har indgået tre aftaler med elproduktionsvirksomheden Energi E2 A/S om i en fireårig overgangsperiode, hvor elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, at holde kapaci- tet i beredskab, uanset at det markedsmæssigt kunne være attraktivt for Energi E2 A/S at lukke dele af kapaciteten ned.
26. Aftalerne sikrer den nødvendige effekt i systemet, herunder at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede, samt at der i sy- stemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Elkraft System a.m.b.a. dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissions- nettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug i Øst- danmark. Endelig sikrer aftalerne, at den systemansvarlige virksomhed kan bidra- ge til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på marke- der for produktion og handel med elektricitet.
27. Effektforsyningssikkerhed er et udtryk for, at der er den nødvendige produkti- ons- og transmissionskapacitet til rådighed til at dække forbruget i hvert øjeblik. Effektforsyningssikkerheden i elsystemet er afhængig af kraftværkernes og trans- missionsnettets dimensionering og drift. Den tilstrækkelige kapacitet for både kraftværker og eltransmissionsnet skal indeholde de nødvendige reserver til at kunne modstå hændelser som udfald af kraftværker og ledninger. Kraftværkerne skal endvidere have tilstrækkelige reguleringsegenskaber til hele tiden at sikre balance mellem forbrug og produktion.
28. De tekniske ydelser, som skal forefindes i elsystemet til at sikre forsyningssik- kerhed og elkvalitet, benævnes systemtjenester. I dag leveres systemtjenesterne primært af de centrale kraftværker gennem aftaler med den systemansvarlige virk- somhed. Vindmøller og decentrale kraftvarmeværker er traditionelt ikke opbygget til at kunne levere disse systemtjenester. I fremtiden vil dog også de decentrale værker samt vindkraftanlæg kunne bringes til at levering af systemtjenester, så- fremt der stilles krav herom og den nødvendige teknologiske udvikling sikres.
29. Den systemansvarlige virksomheds ansvar for forsyningssikkerheden, der fremgår af elforsyningslovens § 27 a., er i de tre aftaler mellem Elkraft System
a.m.b.a. og Energi E2 A/S omtalt som mindstekapacitet, reservekapacitet og regu- lerkraft. Den systemansvarliges ansvar for at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence, der fremgår af elforsyningslovens § 31, indgår som en del af aftalen om sikring af mindstekapacitet.
30. Af elforsyninglovens § 27 a fremgår, at Ekraft System som systemansvarlig virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre tilstedevæ- relsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det Østsjællandske elforsynings- system.
31. Med den nye ellov blev den systemansvarlige virksomhed den centraleaktør til varetagelse af forsyningssikkerheden. Elloven pålægger den systemansvarlige virksomhed at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammen- hængende elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed skal i den dagli- ge drift mod betaling sikre, at der er tilstrækkelige produktionsreserver til rådig- hed.
32. I elforsyningsloven (L 375) blev ministeren bemyndiget til at fastsætte et be- villingsvilkår, som forpligter elproduktionsvirksomhederne til at opretholde den nødvendige mindste produktionskapacitet. Elproduktionsvirksomhederne skulle således i fællesskab med et års varsel efter ministerens nærmere anvisninger sikre den nødvendige mindste produktionskapacitet, jf. bestemmelsen i lovens § 50, stk.
2. I det omfang ministeren udnytter bemyndigelsen i § 50, stk. 2., er der ikke for- udsat en økonomisk kompensation til kraftværkerne for at stille mindste produkti- onskapacitet til rådighed.
33. Med Kraftværksforliget af 19. november 1999 om vilkår for kraftværkernes overgang til konkurrence blev det aftalt, at kraftværksselskaberne i en 4-årig peri- ode ville få økonomisk kompensation for opfyldelse af offentlige forpligtelser vedrørende miljø- og forsyningssikkerhed. Forliget forudsatte, at forsyningssik- kerheden, herunder tilvejebringelse af mindste produktionskapacitet, blev sikret ved aftale med de systemansvarlige virksomheder. Hermed kunne man samtidig sikre, at forsyningssikkerheden i forhold til el- og varmeforsyningen kunne vareta- ges uden at man risikerede en udløsning af kraftvarmegarantien i et omfang, som ville umuliggøre etableringen af en konkurrencebaseret prisfastsættelse på elmar- kedet og en integration i Nord Pool systemet.
34. Med lov nr. 1277 af 20. december 2000 om ændring af lov om elforsyning
m.v. tydeliggjordes de opgaver, den systemansvarlige virksomhed har i forbindel- se med ansvaret for forsyningssikkerheden. Det blev præciseret, at den systeman- svarlige virksomhed har mulighed for at indgå præcise aftaler om indhold og om- fang af den mindste produktionskapacitet, som elproducenterne mod betaling skal stille til rådighed.
35. Den systemansvarlige virksomheds ansvar for opretholdelsen af forsynings- sikkerheden omfatter mulighed for mod kompensation til dem, der leverer ydelsen, at rekvirere, dels reserver til at kunne håndtere den daglige drift af systemet - ud- glatning af ubalancer i systemet samt pludselige og uforudsigelige haverier - dels reserver til sikring af en tilstrækkelig mindsteproduktionskapacitet, således at der også er tilstrækkelig kapacitet til opretholdelse af en acceptabel leveringspålide- lighed i tilfælde af større og alvorlige tekniske sammenbrud.
36. Leveringspålideligheden må ikke nedsættes alvorligt ved pludselige og uforud- sigelige produktionshavarier eller ved begrænset overføringsevne på overførings- forbindelserne til udlandet.
37. I henhold til ellovens bemærkninger til § 27 a vil det som udgangspunkt være op til den systemansvarlige virksomhed selv at opfylde sine forsyningssikkerheds- forpligtelser ved at udforme krav til reserveberedskabet og ved at tage stilling til, hvorledes den nødvendige kapacitet til opretholdelse af forsyningssikkerheden sikres. Ansvaret for forsyningssikkerheden, herunder at det forventede indenland- ske forbrug under nærmere givne omstændigheder altid vil kunne dækkes, er over- ladt til den systemansvarlige virksomhed. Dækning af omkostninger forbundet med den systemansvarlige virksomheds forpligtigelser efter elforsyningsloven § 27 a indgår i den prisfastsættelse, som Energitilsynet skal godkende ifølge elforsy- ningslovens § 71, stk. 3.
38. Miljø- og energiministeren kan efter elforsyningslovens § 27 d fastsætte nær- mere regler om den systemansvarlige virksomheds varetagelse af forsyningssik- kerheden herunder regler for omfanget af den nødvendige produktionskapacitet. Ministeren har p.t. ikke udnyttet denne beføjelse.
39. Det forudsættes i bemærkningerne til § 27 a, at den systemansvarlige virksom- hed indgår alle nødvendige aftaler med tilhørende betalinger til sikring af den nødvendige kapacitet, og at aftalerne holder sig inden for de rammer, som er aftalt i kraftværksforliget, således at det sikres, at aftalerne om mindste produktionska- pacitet ikke udløser nye udgifter for elforbrugerne.
40. Det forventes ifølge bemærkningerne til lov nr. 1277 af 20. december 2000, at den systemansvarlige virksomhed, i den periode aftalen løber, opbygger det nød- vendige beredskab og erfaringsgrundlag omkring varetagelsen af forsyningssik- kerheden i et åbent marked.
41. Ifølge lovens bemærkninger til § 27 a forudsættes det tillige, at den systeman- svarlige virksomhed i perioden indgår aftaler med kraftværksselskaberne om altid at have den fordrede kapacitet kørende ("rullende reserve") eller driftsklar i hen- holdsvis Øst- og Vestdanmark samt indgår aftaler til sikring af fornøden mindste- produktionskapacitet.
42. Endelig anføres det i bemærkninger til § 27 a, at det forventes, at den system- ansvarlige virksomhed i løbet af perioden vil have opbygget et sådant beredskab og erfaringsgrundlag, at der er mulighed for, at forsyningssikkerheden kan opret- holdes på andre vilkår, herunder vilkår, der ikke udløser (samme) behov for beta- ling.
43. Nordel samarbejdet mellem de nordiske systemansvarlige virksomheder arbej- der på at udvikle og effektivisere samarbejdet omkring forsyningssikkerhed i Nor- den, således at forsyningssikkerhedskriteriet om tilstrækkelig indenlandsk produk- tionskapacitet kan nedbringes i de enkelte lande samtidig med, at ydelsen kan ske under mere markedsmæssige rammer.
Alle tal i MW | Vinter 2000/2001 | Vinter 2001/2002 |
Maksimalt elforbrug i Østdanmark (ekskl. Born- holm) | 2.820 | 2.845 |
Produktion på decentrale kraftvarmeanlæg | -526 | -538 |
Produktion på centrale kraftvarmeanlæg | -960 | -1260 |
Behov for mindstekapacitet på Energi Energi E2 A/S A/S-ejede kondensanlæg | 1.334 | 1.047 |
TABEL 1. FORVENTNING TIL ØSTDANMARKS EFFEKTBALANCE (EKSKL. BORN- HOM) FOR VINTEREN 2000/2001 OG 2001/2002. KILDE: AFTALEN OM MINDSTEKA- PACITET (BILAG 1)
44. Hvad angår mindstekapacitet begrunder Elkraft System og Energi E2 aftalen med, at det forventede behov for kapacitet på anlæg, der ikke producerer kraft- varme (d.v.s. mindstekapaciteten), er på omkring 1.200 MW i gennemsnit i perio- den, jf. tabel 1, som viser behovet i årene 2000-2002.
45. Som baggrund for fastsættelsen af betalingen af mindstekapacitet og den faste del af regulerkapaciteten har Energi Energi E2 A/S oplyst følgende.:
46. Drift- og vedligeholdelsesomkostningerne kan opgøres til skønsmæssigt 310 mio. kr. Omkostningerne til forrentning er på ca. 80 mio. kr./år, baseret på en bog- ført værdi af anlæggene på 1350 mio. kr. og en forrentning på 6 %.
47. Regulerkraftmuligheden indebærer, at der hele året skal køres med et 250 MW anlæg mere end påkrævet af markedsøkonomiske grunde. Hermed afskærer Energi E2 sig muligheden for at levere 150 MW til markedet, når priserne er høje, og muligheden for at importere op til 250 MW, når priserne lave. Den mistede indtje- ning ved salg når priserne er høje, og den mistede indtjening ved køb når priserne er lave skønnes samlet set at være 60 mio. kr./år, når der tages højde for de almin- deligt forekommende udsving i elpriserne inden for døgnet, inden for året og mel- lem årene.
48. Samlet set er Energi E2´s omkostninger ved mindstekapacitetsaftalen og den faste del af regulerkraften altså:
Drift & vedligehold | 310 mio. kr./år |
Forrentningsomkostninger | 80 mio. kr./år |
Mistet indtjening på salg og køb | 60 mio. kr./år |
I alt | 450 mio. kr./år |
49. Elkraft system yder ifølge aftalen en betaling på 180 mio. kr./år for reserveka- pacitet. Energi E2 oplyser følgende om hvad, betalingen dækker:
50. Drift og vedligehold på Kyndbyværket udgør 40 mio. kr.
• Forrentning og afskrivning udgør 60 mio. kr. (renten er fastsat til 6% og afskrivningen foretages over 10 år
• Betaling for nedregulering af anlæg på 25 MW (frekvensreguleringsreser- ve), 40 MW (momentanreserve) og 50 MW ekstra momentanreserve ved udfald af Kontek. Dette udgør i alt 25 mio. kr.
• Betaling for drift på minimum tre geografisk spredte kraftværkspladser i Østdanmark, hvilket yderligere kan give risiko for salg med tab i timer med lave priser. Dette beløber sig til 40 mio. kr.
• Prøvedrift og modificering af anlæg udgør 20 mio. kr.
51. Samlet set er Energi E2´s omkostninger ved reserveaftalen altså:
Drift og vedligehold på Kyndbyværket | 40 mio. kr./år |
Forrentningsomkostninger | 60 mio. kr./år |
Omkostninger ved frekvensreserve og momentanre- serve | 25 mio. kr./år |
Drift på minimum tre kraftværkspladser | 40 mio. kr./år |
Prøvedrift og modificering af anlæg | 20 mio. kr./år |
I alt | 185 mio. kr./år |
52. Alternativ kapacitet ville kunne etableres for ca. 2,5 mia. kr., hvilket giver en forrentning på minimum 200 mio. kr./år og afskrivninger på ca. 120 mio. kr./år. Hertil kommer drift og vedligehold.
53. Svenska Kraftnät har for en lignende ydelse, men med lavere rådighed ifølge Energi E2 A/S betalt omkring103 mio. kr. for et år. Den større rådighed, som er påkrævet ved Energi E2 A/S's ydelser til Elkraft System, medfører større omkost- ninger og dermed en højere markedsbetaling.
54. Samlet set vurderes aftalen mellem Elkraft System og Energi E2 at være i overensstemmelse med systemansvarets forpligtelser til i henhold til elforsynings- lovens § 27a til at opretholde forsyningssikkerheden for så vidt angår størrelsen af den aftalte kapacitet og beredskab samt den systemansvarliges ansvar om at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. elforsyningslovens § 31, stk. 1 og 2. Aftalens indhold og om- fang modsvarer således lovens krav til forsyningssikkerhed og markedsdannelse.
55.På det foreliggende grundlag har Energitilsynet ikke mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, men må her lægge den af Elkraft System foretagne vurdering til grund. Energitilsynet har heller ikke fundet grund til at anfægte de aftalte priser for mindstekapacitet m.v. Omkostningerne i forbindelse med aftalen må derfor anses for nødvendige omkostninger i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1 og kan som følge heraf indregnes i priserne, jfr. § 71, stk. 1.
56. Elkraft System har ikke på nuværende tidspunkt tilkendegivet eller anmodet Energitilsynet om at tage stilling til indregningen af aftalernes omkostninger i tarifferne.
57. I elforsyningsloven er der ikke bestemmelser om, hvordan systemansvarets betaling for ydelser til sikring af bl.a. forsyningssikkerheden skal periodiseres og indregnes i systemansvarets tariffer.
58. Udgangspunktet for Energitilsynets behandling af spørgsmålet om prisindreg- ning må dog være, at når der er tale om nødvendige omkostninger i lovens for- stand, skal betalingen indregnes i tarifferne i takt med ydelserne forfalder. For Elkraft System´s vedkommende betyder det, at aftalernes omkostninger til vareta- gelse af forsyningssikkerheden herefter skal indregnes i tarifferne i 2002 og 2003. Det bemærkes, at Elkraft System er blevet bedt om at fremkomme med sine syns- punkter hertil - eventuelt gennem afholdelse af et møde. Elkraft System´s syns- punkter er på nuværende tidspunkt ikke modtaget.
59. En mulig løsning, der vil tage hensyn til at sikre behovet for en jævn prisud- vikling, kunne være kun at indregne årets omkostninger i 2002 og 2003 i tariffer- ne. For Elkraft System´s vedkommende vil der være tale om 430 mio. kr. pr. år.
60. Omkostningerne for år 2000 og 2001 vil herefter kunne behandles som en underdækning, der vil kunne indregnes i de to efterfølgende reguleringsår (2004 og 2005). Der er ikke i elforsyningsloven udtrykkelige bestemmelser om afvikling af over-/underdækninger, men i bemærkningerne til § 71 om prisfastsættelsen for de systemansvarlige virksomheder er anført, at "en eventuel overdækning" skal tilbageføres over priserne i det eller de næste år". En eventuel underdækning må kunne behandles tilsvarende. Efter denne løsningsmodel, skasl udgifterne vedrø- rende 2002 og 2003 indregnes i tarifferne. Det kan samtidig tilkendegives, at det vil kunne godkendes, at udgifterne vedrørende 2000 og 2001 først indregnes som underdækning i 2004 og 2005. Det må naturligvis være op til selskaberne, om de ønsker at benytte sig af denne mulighed.
61. En sådan løsning forekommer acceptabel ud fra en forudsætning om, at beta- lingen forsyningssikkerhed/mindstekapacitet bliver væsentligt lavere fra år 2004.
62. Netselskaberne har på nuværende tidspunkt allerede fra Elkraft System fået udmeldt nye tariffer gældende fra 1. januar 2002. For ikke at skabe problemer for netselskaberne gennem en ny udmelding så kort tid før regnskabsårets start, kan det være hensigtsmæssigt, at afgørelsen først får virkning fra 1. april 2002.