FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
FORSIKRINGSBETINGELSER FOR
FORSIKRING AF LANDBRUGS- OG HOBBYLANDBRUGS-BYGNINGER
I tilslutning til dansk lovgivning om forsikrings- aftaler og om forsikringsvirksomhed
Branche L05/L06 | |||
Betingelser | |||
070624 | |||
Indholdsfortegnelse | |||
Side | Side | ||
A. Dækningsomfang 2 | 23 | Restværdiforsikring 10 | |
1 Hvem er dækket af forsikringen 2 | 24 | Oprydningsomkostninger 10 | |
2 Hvad er omfattet af forsikringen 2 | 25 | Omkostninger til afværgelse af fare 10 | |
B. Brandforsikring/el-skader 3 | 26 | Omkostninger til teknisk bistand 10 | |
3 Brandforsikring 3 | 27 | Fælles for punkt 17, 18 og 19 10 | |
4 El skader 3 | 28 | Erstatningens udbetaling 10 | |
C. Anden bygningsbeskadigelse 4 5 Stormskade 4 6 Vandskade – og skade forårsaget af olie- og kølevæske4 | 29 30 | Moms 10 G. Fællesvilkår 11 Eftersyn 11 | |
7 Snetryk 4 | 31 | Når skaden sker 11 | |
8 Frostsprængning af røranlæg 4 | 32 | Udbedring af skaden 11 | |
9 Anden pludselig skade og tyveri-/hærværksskade 5 | 33 | Forsikring ved anden police 11 | |
10 Forureningsskader 5 | 34 | Særlige undtagelser 11 | |
D. Generelle undtagelser for anden | 35 | Risikoforandring 11 | |
bygningsbeskadigelse 6 | 36 | Ejerskifte 11 | |
11 Generelle undtagelser for anden bygningsbeskadigelse | 37 | Præmiens betaling 12 | |
(pkt. C) 6 | 38 | Fornyelse og opsigelse 12 | |
E. Udvidet rørskadeforsikring 7 | 39 | Minimumsbetingelser for bygningsbrandforsikring 12 | |
12 inkl. stikledninger 7 | 40 | Indeksregulering 12 | |
F. Erstatningsopgørelse 8 13 Nyværdi 8 14 Dagsværdi 8 15 Sumforsikring 8 | 41 42 | Fortrydelsesret 12 H. Specielle vilkår vedrørende forsikring for ombygning og bygning under opførelse 13 Specielle vilkår 13 | |
16 Førsterisikoforsikring 8 17 Kosmetiske forskelle 8 18 Forladte bygninger 8 | 43 | I. Tilbygning og ombygning m.m 13 J. Voldgift 13 Voldgift 13 | |
19 Bygninger bestemt til nedrivning 8 20 El-skader 8 | 44 | K. Ankenævnet 14 Ankenævn 14 | |
21 Prisstigninger 8 22 Lovliggørelse 9 |
A. Dækningsomfang
1 Hvem er dækket af forsikringen
1.1 Sikrede er forsikringstageren i egenskab af ejer eller bruger af det forsikrede.
2 Hvad er omfattet af forsikringen
2.1 Forsikringen omfatter
2.1.1 bygninger beliggende på forsikringsstedet inkl. fundament indtil en dybde af 1 meter under jordlinjen eller under kældergulv eller anden bund
2.1.2 kloak, gyllekanaler og lignende nedgravede anlæg er medforsikret i det omfang, de er beliggende under bygningen eller max. 1 meter fra et lodret plan langs ydersiden af bygningens mure
2.2 faste el-installationer, herunder stikledninger og hovedtavler, kraftinstallationer frem til styretavler, respektive motorværn samt lysinstallationer incl. faste armaturer (men ikke rør, pærer, lysreklamer og lysskilte)
2.2.1 fast bygningstilbehør, faste bygningsdele, faste installationer, samt faste maskiner og anlæg, herunder gas- og vandinstallationer, elevatorer, samt fordringsanlæg, kværne, malkeanlæg, udmugningsanlæg, silo- og korntørringsanlæg i bygning, spændingsgivere og transportanlæg.
2.2.2 rumtemperatur- og ventilationsanlæg
2.2.3 hårde hvidevarer
2.2.4 glas og sanitet se pkt. 10 og 16
2.2.5 gulvbelægning, herunder tæpper, der enten er limet fast til et underlag eller lagt på et underlag, der ikke kan betragtes som færdigt gulv
2.2.6 anlæg til brandmæssig sikring af bygning eller afsnit deraf
2.2.7 grundvandspumper, brønde og pumper til markvandingsanlæg, nedstøbte svømmebassiner samt tårn- og facadeure.
2.2.8 vægmalerier, relieffer, udvendig udsmykning på bygningen, kun for deres håndværksmæssige værdi.
2.3 På brandforsikringen dækkes tillige haveanlæg og gårdbelægninger, såfremt forsikringstageren ikke kan kræve udgifterne til retablering dækket af det offentlige. For beplantninger erstattes alene udgifter til nyplantning. Det vil for buske og træer sige ikke over 4 år gamle planter. Udgifterne til en sådan reetablering godtgøres med indtil 100.000 kr. (indeks 2023). Erstatningen bortfalder, såfremt retableringen ikke finder sted.
2.4 Derudover er de i pkt. 2.3. nævnte genstande dækket mod skader som følge af en dækningsberettiget skade på en bygning, der er omfattet af forsikringen.
2.5 Forsikringen omfatter ikke
2.5.1 bygninger, der ikke er nævnt på policen
2.5.2 vindmotorer, åbne stakhjelme, lysthuse, skure, drivhuse, plankeværker, stakitter, flagstænger og vejrhaner, samt enhver fundering af træ.
2.5.3 vindmøller.
2.5.4 øvrige installationer og anlæg og de til driften heraf nødvendige installationer, medmindre dette er særskilt nævnt i policen.
2
B. Brandforsikring/el-skader
3 Brandforsikring
3.1 Forsikringen dækker
4 El skader
4.1 Forsikringen dækker
3.1.1 Skade som følge af brand, hvorved forstås en løssluppen, flammedannende ild (ildsvåde), der kan brede sig ved egen kraft. Skade som følge af svidning, forkulning, overophedning eller smeltning, der ikke er en følge af brand, f.eks. på grund af gløder fra tobaksrygning og fyringsenhed, eller skader forårsaget af varme fra gryder, pander og lignende anses ikke for brand
3.1.2 skader som følge af direkte lynnedslag. Direkte lynnedslag foreligger, når lynet er slået direkte ned i det forsikrede eller i bygningen, hvor genstanden befinder sig. Det er en forudsætning, at der kan påvises spor f.eks. i form af gnist- og brandmærker eller andre beskadigelser på bygningsdele eller bygningstilbehør
3.1.3 skade som følge af eksplosion, som er en pludselig og hurtig forløbende kemisk proces, ved hvilken der udvikles stærk varme og indtræffer en rumfangsforøgelse af reagerende stoffer
3.1.4 skade som følge af tørkogning af forskriftsmæssigt indrettede og opstillede kedler
3.1.5 skade ved sprængning (ikke sønderrivning af xxxxx xxxxxxx) af xxxxxxxxxx og autoklaver
3.1.6 skade som følge af nedstyrtning af fly eller ting derfra, men ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer
3.1.7 skade som følge af pludselig opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt ildsted til rumopvarmning. Løbesod er ikke dækket
3.1.8 skade, der i forbindelse med en brandskade påføres det forsikrede ved slukning, nedrivning eller anden forsvarlig foranstaltning for at forebygge eller begrænse brandskaden
3.1.9 forsikrede genstande, der bortkommer under en brandskade.
4.1.1 skade på elinstallationer og eldrevne genstande, jf. punkt 4.1.2, der opstår på grund af kortslutning, induktion, overspænding eller lignende
4.1.2 Kun følgende er omfattet
a. Hoved- og gruppeledninger samt stikledninger
b. Stikkontakter og håndbetjente afbrydere uden automatik og elektronisk monteret før brugsgenstande
c. Elforbrugsmålere
d. Afbrydere til ekstrabeskyttelse
e. El-motorer, generatorer og transformatorer
4.1.3 Ved skade på eldrevne genstande dækkes udover skade på elektriske dele også anden skade på genstanden, der er sket i forbindelse med el skader.
4.2 Forsikringen dækker ikke
4.2.1 spoler i mindre synkronmotorer, som anvendes i el-ure, programværker, styreenheder eller lignende
4.2.2 varmelegemer
4.2.3 vindmøller
4.2.4 IT-anlæg (herunder skærme og printere med tilhørende tastaturer eller lignende
4.2.5 skade, der er sket på el stikledning, elvarmekabler og el-gulvvarme
4.2.6 skade som følge af fejlkonstruktion, fejlmontering, fejltilslutning, mekanisk ødelæggelse, forkert udført reparation eller skader, der sker under reparation
4.2.7 skade som dækkes af garanti eller serviceordninger
4.2.8 skade, som følge af alder, brug, tæring eller mangelfuld vedligeholdelse.
3
C. Anden bygningsbeskadigelse
(Tilvalg af dækning fremgår af policen)
5 Stormskade
5.1 Forsikringen dækker
5.1.1 Skade, der forvoldes ved storm og skypumpe og eventuel nedbørsskade, der opstår som umiddelbar følge af stormskade på bygningen.
Ved storm forstås mindst vindstyrke 8 eller en vindhastighed på mindst 17,2 meter pr. sekund. Lavere vindstyrke betragtes ikke som storm, og skade som følge heraf er derfor ikke dækket af forsikringen.
5.2 Forsikringen dækker ikke
5.2.1 Skade forårsaget af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb f.eks. stormflod.
6 Vandskade – og skade forårsaget af olie- og kølevæske
6.1 Forsikringen dækker
6.1.1 Skade som følge af vand (samt olie og kølevæske), der pludselig og uforudset strømmer ud fra faste installationer
6.1.2 skade forvoldt af vand, der under voldsomt tø- eller skybrud ikke kan få normalt afløb og derved oversvømmer forsikringsstedet.
6.2 Forsikringen dækker ikke
6.2.1 Skade som følge af dryp eller udsivning af vand eller væske
6.2.2 skade forårsaget af indtrængende vand fra tagrender eller nedløbsrør
6.2.3 skade ved opstigning af grund- eller kloakvand, jf. dog pkt. 6.1.2
6.2.4 skade forårsaget af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb, f.eks. stormflod
6.2.5 skade forårsaget af nedbør eller smeltevand, som trænger gennem utætheder og åbninger, der ikke er en umiddelbar følge af en dækningsberettiget skade på bygningerne
6.2.6 skade opstået under påfyldning af eller aftapning fra olietanke, varmeanlæg, køle- og fryseanlæg, akvarier og svømmebassiner
6.2.7 skade på selve røranlægget, installationen eller beholderen, når årsagen er alder, brug eller tæring
6.2.8 skade som følge af frostsprængning i utilstrækkeligt opvarmede lokaler eller rum, medmindre frostsprængningen skyldes uforudsete svigtende varmeforsyning.
7 Snetryk
7.1 Forsikringen dækker
7.1.1 Skade som følge af snetryk, såfremt tagkonstruktionen er korrekt dimensioneret, og der er foretaget alle rimelige forholdsregler for at bortrydde sneen.
8 Frostsprængning af røranlæg
8.1 Forsikringen dækker
8.1.1 Frostsprængning af røranlæg, der tilfører bygningen vand, dog ikke ud over ejendommens skel
8.1.2 frostsprængning af røranlæg, der indgår i bygningens indvendige vand-, sanitet- og afløbsinstallationer, dog ikke nedløbsrør
8.1.3 frostsprængning af centralvarme og varmtvandsanlæg samt dertil hørende kedler, beholdere, pumper, målere og radiatorer.
8.2 Forsikringen dækker ikke
4
8.2.1 Frostsprængning af installationer i utilstrækkeligt opvarmede lokaler eller rum, medmindre frostsprængningen skyldes uforudsete svigtende varmeforsyning
8.2.2 udgifter til optøning.
9 Anden pludselig skade og tyveri-/hærværksskade
9.1 Forsikringen dækker
9.1.1 Pludselig udefra kommende skade, der ikke skyldes fejl ved bygningen, dens opførelse eller tilstand.
Det er en betingelse, at skadens årsag og skadens virkning er pludselig.
Det er ligeledes en betingelse, at skadens årsag ikke er en af de tidligere nævnte dækninger eller undtagelser
9.1.2 hærværk, hvorved forstås skade forårsaget med vilje og i ond hensigt af personer uden lovlig adgang til lokaliteterne.
9.2 Forsikringen dækker ikke
9.2.1 Skade som sker over et tidsrum, f.eks. skader forårsaget ved dryp eller udsivning, revnedannelser på grund af frost, bygningens sætning, rystelser fra trafik, tæring eller materialetræthed
9.2.2 skade forvoldt af husdyr samt gener fra dyr, der gnaver eller bygger reder og lignende skader
9.2.3 skade på det forsikrede, som alene består af ridser, skrammer, tilsmudsning, stænk, spild af fødevarer, væsker og lignende
9.2.4 skade sket ved reparation, om- eller tilbygning
9.2.5 tyveri eller hærværk på genstande, der ikke er anbragt på deres blivende plads
9.2.6 skade ved tyveri eller forsøg herpå (samt hærværk i forbindelse hermed) på bygning eller rum, der henligger ubenyttet eller forladt.
10 Forureningsskader
10.1 Indenfor forsikringssummen dækkes direkte skade på bygning, der er omfattet af den tegnede
bygningsforsikring, når beskadigelsen er en følge af en dækningsberettiget forureningsskade.
10.2 Forudsætning
10.3 En forudsætning for dækningen er, at
10.3.1 skaden er opstået uventet, utilsigtet og ved et pludseligt uheld, og
10.3.2 den er ikke en følge af, at sikrede med forsæt eller ved grov uagtsomhed har overtrådt de til enhver tid gældende offentlige forskrifter.
10.4 Ved pludseligt uheld forstås, at både skadens årsag og virkning skal være øjeblikkelig og uventet. Den samlede hændelse (årsag og virkning) skal altså være sket på et tidspunkt og ikke over et tidsrum.
10.5 Kravet om at både skadens årsag og virkning skal være øjeblikkelig fraviges alene i følgende tilfælde, hvis sikrede ikke har overtrådt de til enhver tid gældende forskrifter:
10.5.1 Skade, der skyldes husdyrgødning og ensilagesaft, der er udbragt på landbrugsarealer
10.5.2 Skade, der skyldes pludselig opstået skade på driftsanlæg i driftsbygning, men hvor virkningen viser sig over et kort tidsrum, højst i perioden mellem 2 daglige tilsyn.
10.6 Forsikringen dækker ikke
10.6.1 Forurening fra kemiske stoffer, hvor de til enhver tid gældende offentlige forskrifter vedrørende anvendelse, transport eller opbevaring ikke er overholdt.
10.6.2 Skade, der kan dækkes af selskabets sædvanlige bygningsforsikring, og skade, der er undtaget under bygningsforsikringen.
10.6.3 Skade, der kan dækkes af en el-svigtforsikring, og skade, der er undtaget under elskade-forsikringen.
10.6.4 Ethvert sygdomstilfælde, der rammer dyr eller personer.
10.6.5 Skade ved genetisk forurening fra gensplejsede produkter.
5
10.6.6 Skade, der skyldes udslip af skadelige luftarter, rød, sod eller støj.
10.6.7 Skade fra anlæg til opbevaring af gødning, ensilagesaft, olieprodukter og kemikalier, hvis skaden skyldes fejlkonstruktion, fabrikationsfejl, fejl og mangler ved projektering, udførelse eller manglende vedligeholdelse.
10.6.8 Udgifter, der pålægges forsikringstageren til forebyggelse af forurening, der ikke er konstateret.
10.6.9 Skade, der er dækket af anden forsikring eller garantitilsagn.
10.7 Selskabet er berettiget til når som helst at foretage inspektion med henblik på en vurdering af risikoforholdene.
10.8 Når en forurening er opstået eller mistanke herom foreligger, skal forsikringstageren straks anmelde det til selskabet.
Det påhviler sikrede at foretage afværgeforanstaltninger, der for så vidt skadetilfældet tillader det, først skal aftales med selskabet.
Efter en skade på reparation, nedrivning eller fjernelse af de forsikrede genstande ikke foretages, før selskabet har givet tilladelse hertil.
Opmærksomheden henledes på, at der er pligt til at anmelde forureningsuheldet til de offentlige myndigheder.
10.9 Ved enhver forureningsskade bærer forsikringstageren selv de første 10% af skaden, mindst 5.000 kr. og højst
25.000 kr.
D. Generelle undtagelser for anden bygningsbeskadigelse
11 Generelle undtagelser for anden bygningsbeskadigelse (pkt. C)
11.1 Forsikringen dækker ikke
11.1.1 skade på bygningerne, der ikke er opført på betonblokke, muret eller støbt fundament
11.1.2 skade på boblehaller eller andre teltlignende konstruktioner
11.1.3 skade på plankeværker, baldakiner, overdækninger, markiser, solafskærmninger, skilte, projektøranlæg og enhver fundering af træ
11.1.4 skade på glas eller erstatningsmateriale for glas samt spejle og sanitet, der ikke er anbragt på deres blivende plads
11.1.5 skade, der skyldes fejlkonstruktion, som forsikringstager har eller burde have kendskab til. Det kan være fejl i materialer, konstruktion, udførsel eller fejlindgreb.
11.1.6 skade, der skyldes grundfugt og kondens
11.1.7 skade, der skyldes håndværksmæssige fejl
11.1.8 skade, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, slitage, tæring og rustdannelse
11.1.9 indirekte tab, herunder tab i form af øget forbrug af energi (vand, varme), som følge af skade.
11.1.10 skader, der er omfattet af garanti
6
E. Udvidet rørskadeforsikring
12 inkl. stikledninger
12.1 Forsikringen dækker
12.1.1 Reparation af utætheder, samt øvrige direkte følgeskader i skjulte olie-, gas-, vand-, varme- og afløbsrør samt fejl i skjulte kabler, som findes i de af ejendommens bygninger, der er omfattet af forsikringen.
Ved skjulte rør/kabler forstås rør/kabler, der er indstøbt eller skjult under gulv, i vægge, i kanaler eller krybekældre, skunkrum og lignende permanent lukkede rum
12.1.2 Reparation af utætheder, samt øvrige direkte følgeskader i stikledninger til olie-, gas-, vand-, varme- og afløbsinstallationer – herunder brønde i afløbsinstallationer inden for ejendommens skel - samt fejl i skjulte kabler, som sikrede har vedligeholdelsespligten for, fra indførsel i de forsikrede bygninger og til hovedledning/ fællesledning. Hvis flere ejere har vedligeholdelsespligt af installationen, erstattes forholdsvis
For bygninger, som ikke er tilsluttet offentligt ledningsnet, er dækningen begrænset til stikledninger på maks. 30 m.
For private drikkevandsboringer dækkes trykførende rør fra starten af boring til soklen på bygning. Kun rør, der fører vand til installationer i den forsikrede bygning er omfattet af forsikringen.
12.2 Forsikringen dækker skader, der er konstateret i forsikringstiden. Såfremt forsikringen overgår til andet selskab, ophører selskabets forpligtelser – for ikke anmeldte skader – straks ved overgangen.
12.3 Kosmetisk skade
Uanset forsikringsbetingelsernes pkt. 17, om forhold vedrørende dækning for beskadigelse af kosmetisk art,
dækker rørskadeforsikringen kosmetiske forskelle mellem beskadigede og ubeskadigede fliser, klinker og vinyl i badeværelse, toilet, køkken eller bryggers i et afgrænset areal svarende til gulv eller væg på betingelse af, at huset er opført i 1980 eller senere.
Sikrede kan efter aftale med selskabet vælge at få udskiftet ubeskadigede fliser, klinker eller vinyl på øvrige flader mod selv at betale 50 % af udgiften hertil, såfremt genanskaffelse af fliser, klinker eller vinyl svarende til det beskadigede ikke er muligt.
Samme regel gælder for huse, der er renoveret efter 1980. Det er en forudsætning, at det pågældende rum er renoveret, og at samtlige faste installationer til vand, varme og kloak er udskiftet, og at dette kan dokumenteres.
12.4 Forsikringen dækker ikke
12.4.1 Skade på ekspansionsbeholdere, varmtvandsbeholdere, varmevekslere, hydroforer, filtreringsanlæg, solvarmepaneler, varmepumper og rør og slanger heri. Rør og slanger i hårde hvidevarer er ikke skjulte rør
12.4.2 skade på afløbsinstallationer, der ikke giver funktions- svigt
12.4.3 skade på drænrør, septiktanke, trixtanke boringer samt faskiner inkl. rør i disse
12.4.4 skade som følge af frostsprængning i utilstrækkeligt opvarmede lokaler eller rum, medmindre frostsprængningen skyldes uforudset svigtende varmeforsyning
12.4.5 indirekte tab, herunder tab i form af øget forbrug af energi (vand, varme), som følge af skade.
7
F. Erstatningsopgørelse
13 Nyværdi
13.1 Skaden opgøres til det beløb, som efter priserne på skadetidspunktet vil medgå til genoprettelse af det beskadigede med samme byggemåde, på samme sted og til samme anvendelse.
13.2 Ved prisfastsættelse kan der ikke benyttes priser for dyrere byggematerialer end i de skaderamte bygninger og højst priser for byggematerialer og byggemetoder, der er gængse på skadetids-punktet.
13.3 Såfremt det skaderamte på grund af slid og ælde er værdiforringet med mere end 30% i forhold til nyværdien, fastsættes erstatningen under hensyn til sådan værdiforringelse. Erstatning kan ikke overstige det beskadiges dagsværdi umiddelbart før skaden. Ved vurderingen indgår bl.a. forholdet mellem den tid, genstanden har været anvendt og dens formodede levetid.
14 Dagsværdi
14.1 Ved dagsværdiforsikring ansættes erstatningen til skadens beløb, jf. punkt 13.1 og 13.2., med fradrag for værdiforringelse som følge af slid, ælde og mangelfuld vedligeholdelse.
15 Sumforsikring
15.1 Ved sumforsikring ansættes erstatningen til dagsværdi, jf. punkt 14.1. Er forsikringssummen incl. senere regulering lavere end nyværdien på skadedagen med de anførte fradrag, foretages reduktion som følge af underforsikring.
16 Førsterisikoforsikring
16.1 Ved førsterisikoforsikring ansættes erstatningen til skadens beløb, idet der dog foretages fradrag for slid og ælde og mangelfuld vedligeholdelse, når værdiforringelsen umiddelbart før skaden overstiger 30% af nyværdien. Forsikringssummen incl. senere regulering danner øverste grænse for erstatning.
17 Kosmetiske forskelle
17.1 Beskadigelse af kosmetisk art samt farveforskelle mellem beskadigede genstande og de resterende erstattes ikke. Se dog pkt. 12.3 vedrørende udvidet
rørskadeforsikring for kosmetisk skade, såfremt det af policen fremgår, at dækningen er tilvalgt.
18 Forladte bygninger
18.1 For bygninger, der henligger forladt, fastsættes erstatningen med fradrag for såvel værdiforringelse på grund af slid og ælde som for nedsat anvendelighed og andre omstændigheder.
19 Bygninger bestemt til nedrivning
19.1 For bygninger, som forud for skaden var bestemt til nedrivning, opgøres erstatningen til materialeværdien med fradrag for nedrivningsomkostningerne. Var nedrivningen ikke umiddelbart forestående, ydes en passende erstatning for afsavn. Den samlede erstatning kan ikke overstige det beløb, som erstatningen ville andrage, hvis den var opgjort efter forannævnte bestemmelser vedrørende skadeopgørelse.
20 El-skader
20.1 El-skader på el-drevne genstande erstattes efter følgende regler:
20.1.1 Genstande, der er indkøbt som nye, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende ny genstand (nyværdi), hvis skaden indtræder i de første 2 år efter anskaffelsestidspunktet.
For hvert følgende år nedsættes erstatningen med 10% af genanskaffelsesprisen pr. påbegyndt år.
20.1.2 Genstande, der er indkøbt som brugte, erstattes med købsprisen, såfremt skaden sker inden for det første år efter købet.
For hvert følgende år nedsættes erstatningen med 10% af købsprisen pr. påbegyndt år.
21 Prisstigninger
21.1 Der tages ved erstatningens fastsættelse hensyn til ændringer af byggepriser, der måtte finde sted indenfor en normal byggeperiode regnet fra skade- tidspunktet.
21.2 Tillægget for prisstigninger kan maksimalt udgøre en procentdel af erstatningen svarende til halvdelen af
8
den procentvise stigning i byggeomkostningsindekset i den fastsatte byggeperiode.
21.3 Erstatningen bortfalder, såfremt genopførelse af tilsvarende bygninger ikke finder sted.
22 Lovliggørelse
Selv om bygning, anlæg og tilbehør ved opførelsen opfylder alle krav i henhold til eksisterende lovgivning, kan nyere bestemmelser medføre, at bygningerne ved større beskadigelser skal repareres eller genopføres i overensstemmelse med disse nye bestemmelser. Det kan f.eks. dreje sig om kraftigere tagkonstruktion, brandsikring, yderligere isolering o.lign. i henhold til byggelovgivning.
Endvidere kan der være tale om, at sikrede bliver pålagt at overholde standardkrav i henhold til miljø- og vejlovgivning.
Efter en dækket bygningsskade kan merudgifter erstattes efter reglerne for lovliggørelse.
Hvad dækkes
22.1 Forsikringen dækker forøgede byggeudgifter, som efter en forsikringsbegivenhed ved istandsættelse eller genopførelse påføres forsikringstageren til opfyldelse af krav, som stilles af byggemyndig-heder i kraft af byggelovgivningen.
22.2 Udgifter til retablering af ubeskadiget ajlebeholder, møddingplads og gyllebeholder, som bliver uhensigtsmæssigt placeret, i forhold til den staldbygning anlægget betjener. Det er en betingelse for erstatning, at miljømyndighederne kræver afstandskrav ifølge miljølovgivningen opfyldt ved genopførelse af staldbygning.
22.3 Udgifter til etablering af gavl ved adskillelse af sammenbyggede bygninger, jævnfør reglerne om skadeopgørelse. Det er en betingelse for erstatning, at myndighederne kræver bygningerne adskilt til opfyldelse af afstandskrav ifølge lovgivning.
22.4 Nødvendige udgifter til ændring af bestående kloakering, vand-, varme, elforsyning og lignende installationer, der kræves af samme årsag, som nævnt under punkt 22.2 og 22.3.
22.5 Erstatningen beregnes til de udgifter af ovennævnte art, der vil medgå til istandsættelse eller genopførelse i samme skikkelse, til samme anvendelse og på nøjagtigt samme sted.
22.6 Erstatningen for forøgede byggeudgifter (lovliggørelse) kan for hver bygning maks. andrage 15% af bygningens nyværdi eller ved sumforsikring 15% af bygningens forsikringssum.
22.7 Erstatningen beregnes efter priserne på skadetidspunktet. Lovliggørelsesudgifter indgår ikke ved beregning af restværdi for den beskadigede bygning, anlæg og tilbehør. Betjener et opbevaringsanlæg flere staldbygninger, opgøres erstatningen forholdsmæssigt. Resternes værdi til anden anvendelse fradrages i erstatningen. Lovliggørelseserstatning bortfalder, hvis erstatningen ikke anvendes.
22.8 Det er en betingelse for lovliggørelseserstatning
22.8.1 At udgifterne vedrører de dele af bygningen, for hvilke der ydes erstatning,
22.8.2 at bygning eller opbevaringsanlæg var i brug til sit formål på skadestidspunktet
22.8.3 bygning eller opbevaringsanlæg ikke var værdiforringet på grund af slid og alder med mere end 30% af nyværdien
22.8.4 dispensation fra bestemmelserne i bygge- og miljølovgivningen ikke har kunnet opnås og
22.8.5 at istandsættelse eller genopførelse finder sted.
22.9 Dækningen omfatter ikke
22.9.1 udgifter, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse
22.9.2 afgifter, indskud, depositum o.lign. til de forskellige forsyningsværker
22.9.3 udgifter til gennemførelse af foranstaltninger, som af myndighederne var forlangt eller kunne have været forlangt inden forsikringsbegivenheden.
9
23 Restværdiforsikring
23.1 I forbindelse med en af forsikringen dækket skade kan forsikringstageren, såfremt bygningsbeskadigelsen overstiger 50 % af nyværdien, vælge i stedet for reparation at få nedrevet anvendelige rester og få opført en tilsvarende bygning som ny.
23.2 Der foretages fradrag for eventuel værdiforringelse på grund af slid og ælde og i øvrigt i henhold til pkt. 13 -19.
23.3 Endvidere erstattes nødvendige omkostninger til nedrivning og bortkørsel af anvendelige rester.
23.4 Det er en betingelse for erstatningens udbetaling, at anvendelige rester er nedrevet, og at erstatningen anvendes til genopførelse.
23.5 Eventuel værdi af materialer, der frigives ved nedrivningen, fradrages i restværdierstatningen.
24 Oprydningsomkostninger
24.1 Selskabet erstatter efter en af forsikringen dækningsberettiget tingskade nødvendige udgifter til oprydning, hvorved forstås fjernelse af rester, der ikke er vurderet til genanvendelse.
25 Omkostninger til afværgelse af fare
25.1 Forsikringen omfatter endvidere rimelige foranstaltninger, der foretages for at afværge en umiddelbar truende eller begrænse en allerede indtruffet dækningsberettiget skade.
26 Omkostninger til teknisk bistand
26.1 Forsikringen omfatter nødvendige omkostninger i forbindelse med det beskadigedes retablering til teknisk bistand, tegninger og tilsyn under byggeriet. Erstatningen herfor kan kun udbetales på grundlag af
faktura fra den berettigede og kan maksimalt udgøre 5
% af erstatningssummen.
27 Fælles for punkt 24, 25 og 26
27.1 Ved sumforsikring og første-risikoforsikring betales udgifter alene indenfor forsikringssummen.
28 Erstatningens udbetaling
28.1 Erstatning til genoprettelse
Erstatningen udbetales, når retablering af det beskadigede har fundet sted. Hvis der i forbindelse med retablering er udarbejdet en af selskabet godkendt rateplan, udbetales erstatningen i overensstemmelse hermed, når det overfor selskabet dokumenteres, at betingelserne for udbetaling er opfyldt.
28.2 Erstatning til fri rådighed
Såfremt erstatningen ikke anvendes til retablering af det beskadigede, foretages fradrag for eventuel værdiforringelse på grund af slid og ælde, for nedsat anvendelighed og andre omstændigheder. Erstatningen kan ikke overstige bygningens handelsværdi umiddelbart før skaden. Udbetaling af erstatning forudsætter samtykke fra de berettigede ifølge samtlige adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen.
29 Moms
29.1 Merværdiafgift skal betales af sikrede i det omfang, han har fradragsret for indgående afgift i henhold til bekendtgørelsen af merværdiafgiftsloven. Det fremgår af policen, hvis det ved forsikringens tegning er forudsat, at virksomheden er momsregistreret.
10
G. Fællesvilkår
30 Eftersyn
30.1 Selskabet er til enhver tid berettiget til at lade foretage eftersyn med henblik på en vurdering af såvel bygningerne som risikoforholdene.
31 Når skaden sker
31.1 Når skaden indtræffer, er følgende en betingelse for selskabets erstatningspligt
31.1.1 Sikrede skal efter bedste evne bestræbe sig på at begrænse skadens omfang og drage omsorg for, at de forsikrede genstande beskyttes mod videre skade. Selskabet har ligeledes ret til at foretage skadebe- grænsende foranstaltninger
31.1.2 forsikringstageren skal straks anmelde skaden til selskabet.
Tyveri- og hærværksskader skal endvidere anmeldes til politiet
32 Udbedring af skaden
32.1 Udbedring af skade, nedrivning eller fjernelse af forsikrede genstande må ikke finde sted, før selskabet har givet sit samtykke hertil.
Dog kan udbedring foretages, såfremt den er nødvendig for at begrænse skadens omfang.
33 Forsikring ved anden police
33.1 Er der tegnet forsikring mod samme risiko ved anden police, og er der i denne taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet ved anden police, gælder samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen betales forholdsmæssigt af forsikringerne.
34 Særlige undtagelser
34.1 Undtaget fra forsikring er skader eller ansvar for skader, der indtræder som en direkte eller indirekte følge af krig eller krigslignende forhold, oprør, borgerlige uroligheder, stormflod, jordskælv og andre naturkatastrofer samt skade, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med
atomkernereaktioner, f.eks. kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt nedfald, NBCR-terrorskader (terrorhandlinger hvor der anvendes nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben), hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller i fredstid.
34.2 Skade, som forårsages af kernereaktioner anvendt til særlige industrielle, medicinske eller videnskabelige formål, erstattes dog, såfremt anvendelsen er forskriftmæssigt og ikke står i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
35 Risikoforandring
35.1 Ny- og tilbygning er kun dækket, såfremt dette er bekræftet af selskabet.
35.2 Ombygninger, herunder efterisolering og brandsikring, forandring af bygningernes anvendelse og konstruktion samt etablering af nedgravet svømmebassin, stokerfyr eller halmfyr skal anmeldes til selskabet, således at der kan tages stilling til, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte.
Det samme gælder, såfremt ejendommen helt eller delvist rømmes, ligger ubenyttet hen eller fredes. Undladelse af anmeldelse kan medføre, at selskabets erstatningspligt nedsættes eller helt bortfalder.
Ville forandring af bygningerne eller deres anvendelse have medført, at selskabet ikke ville have overtaget risikoen, ophører dets ansvar med øjeblikkelig virkning fra risikoforandringens indtræden.
For brandforsikring dog kun i tilfælde, hvor selskabet ikke havde pligt til at overtage risikoen.
I forhold til de i bygningsbrandforsikringen omhandlende rettighedshavere ophører ansvaret dog med 14 dages varsel.
36 Ejerskifte
36.1 Ejerskifte skal straks meddeles til selskabet.
36.2 Ved salg af ejendommen ophører forsikringen, dog er den nye ejer dækket indtil 4 uger efter overtagelsen, såfremt der ikke er tegnet anden forsikring.
11
36.3 Bygningsbrandforsikringen kan kun ophøre under iagttagelse af bestemmelsen i pkt. 38.4.
37 Præmiens betaling
37.1 Første præmie og stempelafgift forfalder til betaling ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier og stempelafgift på de i policen anførte forfaldsdage.
37.2 Påkrav om betaling finder sted på den af forsikringstageren opgivne betalingsadresse.
37.3 Betales præmien ikke senest 21 dage efter påkrav om betaling, fremsender selskabet en opsigelse og beregner samtidigt et ekspeditionsgebyr. Opsigelsen fremsendes tidligst 14 dage efter forfaldsdagen. Betales præmien ikke senest 21 dage efter opsigelsen, bortfalder forsikringsdækningen.
37.4 Selskabet kan ikke ophæve bygningsbrand forsikringen på grund af manglende præmiebetaling, men selskabet har panteret og kan foretage udlæg for præmien med påløbne renter og andre omkostninger.
38 Fornyelse og opsigelse
38.1 Forsikringen gælder, medmindre andet fremgår af policen, for 1 år ad gangen og fortsætter, hvis ikke forsikringstageren eller selskabet opsiger den skriftlig med mindst 3 måneders varsel til hoved-forfald.
38.2 Forsikringen kan ligeledes med en måneds varsel til den
1. i en måned skriftlig opsiges mod betaling af et gebyr.
Efter enhver anmeldt skade er såvel forsikringstageren som selskabet, indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden, berettiget til skriftligt at ophæve forsikringen med 14 dages varsel.
38.3 En eventuel bygningsbrandforsikring kan dog ikke bringes til ophør, medmindre der ikke er pant i ejendommen, eller forsikringstageren dokumenterer, at forsikringen er overført til andet forsikringsselskab, således at de eventuelle rettighedshavere, der har tinglyst ret over ejendommen, ikke får deres retsstilling forringet.
38.4 For bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare samt forladte bygninger, kan forsikringen ophæves med øjeblikkelig virkning. I forhold til de i pkt.
38.4 omhandlede rettighedshavere ophører selskabets ansvar dog med 14 dages varsel.
39 Minimumsbetingelser for bygningsbrandforsikring
39.1 Selskabet kan ikke med retsvirkning fravige de ved bekendtgørelse godkendte minimumsbetingelser for bygningsbrandforsikring til ugunst for forsikringstageren og/eller de berettigede ifølge adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen.
40 Indeksregulering
40.1 Præmie, selvrisiko og forsikringssummer indeksreguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik hvert år offentliggjorte byggeomkostnings- indeks for boliger.
41 Fortrydelsesret
For forbrugerforsikringer kan forsikringstager kan i henhold til Forsikringsaftale-loven fortryde den indgåede forsikringsaftale ved
skriftligt at meddele selskabet dette inden 14 dage efter aftalens indgåelse og oplysning om fortrydelsesretten.
12
H. Specielle vilkår vedrørende forsikring for ombygning og bygning under opførelse
42 Specielle vilkår
42.1 Bygningerne, samt byggematerialer beroende på byggepladsen og bestemt til indføjelse i bygningerne, er forsikret under opførelse/ombygning, såfremt dette er meddelt selskabet.
42.2 Udover nærværende almindelige forsikringsbetingelser gælder, at brud på glas og sanitet først dækkes, når dette er anbragt på dets blivende plads.
42.3 Forsikringen dækker ikke tyveri og hærværk på bygningen samt byggematerialer.
42.4 Forsikringstageren har pligt til at underrette selskabet, når bygningerne er færdige og tages i brug, hvorefter selskabet tager stilling til, om besigtigelse skal finde sted.
I. Tilbygning og ombygning m.m.
Selskabet skal underrettes, hvis forsikringstager vil
- Bygge om
- bygge til
- etablere svømmebassin
- efterisolerebrandsikre
- ændre tagdækning
- ændre bygningernes anvendelse
- ændre bygningernes konstruktion
- ændre benyttede energikilder til opvarmning (sol-/jordvarme, varme- pumpeanlæg).
J. Voldgift
43 Voldgift
43.1 Såvel forsikringstageren som selskabet er berettiget til at forlange skadens størrelse opgjort af upartiske vurderingsmænd, af hvilke forsikringstageren vælger den ene, mens selskabet vælger den anden.
43.2 Vurderingsmændene vælger inden forretningens foretagelse en opmand, som i tilfælde af uoverensstemmelse mellem vurderingsmændene træder til og inden for grænserne af uoverensstemmelserne træffer afgørelsen om de punkter, om hvilke der
måtte være uenighed.
43.3 Kan vurderingsmændene ikke enes om valg af opmand, udpeges denne af byretsdommeren i den retskreds, hvor bygningen ligger.
43.4 Vurderingsmændene foretager opgørelsen i nøje overensstemmelse med policens bestemmelser og afgiver en skriftlig redegørelse for beregningen af tabet.
43.5 Hver af parterne betaler den af ham valgte vurderingsmand, medens udgifterne til opmand deles lige mellem parterne
13
K. Ankenævnet
44 Ankenævn
Er der opstået uoverensstemmelse mellem sikrede og selskabet om forsikringen, og fører en fornyet henvendelse til selskabet ikke til et tilfredsstillende resultat, kan sikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxxxxxx 00, 0
1100 København K
Tlf.: 00 00 00 00 mellem kl. 10.00-13.00.
Klager til ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, og der skal betales et klagegebyr.
Klageskema kan rekvireres hos
Selskabet
Ankenævnet for Forsikring
Forsikringsoplysningen Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
14