DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE)
DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE)
2020-2023
mellem
DANSKE REDERIER OVERENSKOMST I
og
METAL MARITIME
(Skibsassistenter/skibsmekanikere)
Gældende for skibe optaget som medlemmer af Danske Rederier (DRO I) afdeling D
For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 4 - Tjenestetid, Fridage og Ferie 2
DIS - OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) MELLEM
METAL MARITIME OG
DANSKE REDERIER OVERENSKOMST II
1. marts 2020
Denne overenskomst er indgået i tilknytning til DIS-overenskomsten mellem Danske Rederier Overenskomst I (DRO I) og Metal Maritime (skibsassisten- ter/skibsmekanikere), som benævnes Basisoverenskomsten.
Nærværende overenskomst gælder for rederiansatte befarne eller faglærte skibsassi- stenter samt skibsmekanikere, der gør tjeneste i bugserbåde registreret i Dansk Interna- tionalt Skibsregister.
§ 1 - Ansættelse
Stk. 1. Ansættelse sker i henhold til gældende lov om søfarendes ansættelsesvilkår
m.v. (sømandsloven), samt basisoverenskomstens bestemmelser for så vidt angår: Ansættelse og opsigelse (§ 1, b, d, e, f, g, og i), Barselsorlov (§ 6) og (§10, d), Beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter (§ 8), Tals- og tillidsmands- ordning (§ 9), Behandling af fagretlige uoverensstemmelser (§ 11) og Over- enskomstens varighed (§ 12) samt nedenstående bestemmelser.
Stk. 2. Opsigelsesvarsel er gensidigt 7 dage under de første 6 måneders ansættelse.
Herefter forlænges det gensidige varsel til 1 måned indtil udløbet af andet an- sættelsesår. Rederiets opsigelsesvarsel er derefter 3 måneder. Efter 8 års uaf- brudt ansættelse udgør rederiets opsigelsesvarsel 4 måneder. Den søfarendes opsigelsesvarsel overfor rederiet er 1 måned efter 6 måneders ansættelse.
Stk. 3. Det gensidige opsigelsesvarsel for afløsere, der ikke er ansat for en bestemt tid eller rejse kan i de første 3 måneders ansættelse reduceres til 1 dag (24 timer). Afløsertjeneste der strækker sig over mere end 3 måneder betragtes som fast- ansættelse.
§ 2 - Lønninger
Stk. 1. De af overenskomsten omfattede oppebærer de til enhver tid gældende hyrer anført i tillæg til særoverenskomsten, hvori er inkluderet de i basisoverens- komsten forekommende tillæg, kostpenge under ferie og frihed, samt kompen- sation for fridage. De i tillægget anførte lønninger dækker den på skibet fore- kommende arbejdstid.
Stk. 2. For at nyansatte kan indgå i tjeneste/frihedsordningen udgør den månedlige hyre indtil 31. august 2020 i det første ansættelsesår 27/30 af den til enhver tid gældende grundhyre, idet ferie indtil dette tidspunkt forudsættes optjent andet steds og eventuelt dækket af den søfarende ved feriekort eller lignende. For at nyansatte kan indtræde i pensionsordningen allerede efter 3 måneders ansæt- telse, er der herudover fratrukket et mindre beløb i den månedlige hyre i det første ansættelsesår. Den reducerede hyre til nyansatte fremgår af nævnte til- læg til overenskomsten.
Stk. 3. For at den søfarende, der er omfattet af § 5 i LBK nr 131 af 07/02/2020 om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven), kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af eventuelle, personlige skattefradrag, tillægges nettohy- ren et beløb, som udbetales af rederiet samtidig med nettohyren for den på- gældende måned. Det er en forudsætning for eventuel godtgørelse for skatte- mæssige fradrag, at den søfarende giver de nødvendige oplysninger for Udlig- ningskontorets beregning og kontrol af kompensationstillægget, derunder ved sin underskrift giver Udligningskontoret fuldmagt til hos skattevæsenet at søge de nødvendige oplysninger om den søfarendes skatteforhold.
§ 3 - Pensionsforsikring
De af denne særoverenskomst omfattede befarne eller faglærte skibsassistenter samt skibsmekanikere holdes efter 3 måneders ansættelse pensionsforsikrede i PFA Pension på de til enhver tid mellem overenskomstens parter og PFA Pen- sion aftalte betingelser. Pensionspræmieandelen for henholdsvis søfarende og rederi fremgår af det til enhver tid gældende hyrebilag.
§ 4 - Tjenestetid, Fridage og Xxxxx
Stk. 1. I nordeuropæisk fartsområde er udmønstringsperioden normalt 30 dage. Ved sejlads syd for linjen Dover-Calais normalt 60 dage. Når den søfarende gør tjeneste ombord optjenes frihed således, at 1 dags tjeneste udløser 1 dags fri- hed. Den lovpligtige ferie er indeholdt i frihedsoptjeningen (fridagene). Indtil
1. september 2020 afvikles ferien i de(n) første hjemmeperiode(r) efter den 1. januar i året efter optjeningsåret. Såfremt rederiet har opsagt en søfarende, kan denne ikke afvikle ferie før efter 1. maj.
Fra 1. september 2020 gælder følgende: Ferieloven samt den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ferie for søfarende er gældende for ansættelses- forholdet. For hver måneds ansættelse optjenes 3 feriedage, der afholdes som løbende dage. Med mindre andet er aftalt, anses ferien påbegyndt afholdt, da- gen efter ankomst til bopælslandet. Optjent ferie afholdes i de første dage af hjemmeperioden. Kan hele ferien ikke afholdes i den første hjemmeperiode, anses resterende ferie for afholdt i den eller de umiddelbart næstfølgende hjemmeperioder. For søfarende, der holder ferie uden af have optjent fuld feri- eret, sker fradrag i lønnen. Med mindre andet er aftalt, ydes der ferietillæg på 1 % af den feriegivende løn. Ferietillæg optjent i perioden fra 1. september til
31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens optjent ferietil-
læg for perioden 1. juni til 31. august udbetales sammen med lønnen for au- gust måned. Ved en søfarendes fratræden anvendes Danske Rederiers ferie- kortordning.
Stk. 2. For hver påbegyndt 4 døgns overskridelse af den aftalte udmønstringsperiode i forbindelse med sejlads uden for nordeuropæisk fart optjenes 1 ekstra fridag med hyre.
Stk. 3. Under tjeneste, hvor skibet på hverdage i tidsrummet kl. 17.00 - 07.00 samt på søn- og helligdage opholder sig i en havn i den kommune eller nabokommune, hvor den ansatte har bopæl, eller hvor den ansatte efter eget ønske opholder sig uden for skibet i størstedelen af fritiden, samt hvor den søfarende i dette tidsrum ikke forlanges til rådighed eller tjeneste om bord, optjenes 2 3/4 fridag pr. normal arbejdsuge (37 timer over 5 dage). Det er videre en forudsætning, at arbejdstiden målt over 2 hverdage ikke samlet overstiger 16 timer. Ved kortere tjeneste under nævnte betingelser end en uge beregnes fridagsoptjeningen pro rata pr. fulde kalenderdøgn.
Stk. 4. Opsparet frihed kan afvikles efter afmønstring, når skibet er i dansk havn, ved skiftning fra skib til skib under oplægning eller dokning. Der forudsættes at henstå mindst fridage til dækning af optjent lovpligtig ferie samt førstkom- mende frihedsperiode forinden afmønstring for frihedsafvikling. Hvor den sø- farende holder fri lør-/søn- og/eller helligdage nedsættes antallet af optjente fridage med 1 dag for 24 timers frihed. I udenlandsk havn kan frihed kun af- vikles med den søfarendes samtykke. Opsparet frihed kan afvikles i en opsi- gelsesperiode uden at denne forlænges tilsvarende.
Stk. 5. Der udbetales med hyren for maj måned et supplement til lønnen på 2,8 pct. af foregående kalenderårs indtjente nettoløn, dog ikke af hyre under ferie og fe- rietillæg. Med virkning fra 1. marts 2020 som 4,0 % af den ferieberettigede løn, optjent i den forudgående opgørelsesperiode.
Herudover udbetaler rederiet løbende sammen med lønnen en særligt bidrag der pr. 1. marts 2020 udgør 1 %, pr. 1. marts 2021 2% og pr.1. marts 2022 3% af den ferieberettigede løn optjent i den foregående måned. Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at supplementet og det særlige bidrag udbetales løbende sammen med lønnen eller som hidtil fastsat.
Stk. 6. Ved fratrædelse inden 1. september 2020 udstedes feriekort med et beløb, sva- rende til hyre for det antal dage, der er optjent som ferie. Det pågældende antal feriedage i optjeningsåret og eventuelt uafviklede feriedage indtjent foregåen- de år, som udstedes på separat feriekort, modregnes i muligt omfang i de til- godehavende fridage ved fratrædelsen. Ferien udgør 36 dage pr. år eller pro ra- ta.
Stk. 7. Ikke afviklede fridage kan henstå til senere afvikling til den til enhver tid gæl-
dende hyre. Ikke afviklede fridage kan under ansættelsen kun kontanterstattes med den ansattes samtykke.
Stk. 8. Rejse- og skiftedage ved af-/påmønstring samt evt. sygedage er normale ar- bejdsdage, hvor der ikke optjenes eller afvikles frihed. Deltagelse i lovpligtige kurser af kortere varighed (maks. 1 uge) efter rederiets anvisning er normale arbejdsdage, hvor der ikke optjenes frihed.
§ 5 - Varighed
Denne særoverenskomst træder i kraft den 1. marts 2020, og kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel fra hver af parterne til udløb samtidig med basis- overenskomsten.
PROTOKOLLATER
SENIORORDNING
Overenskomstparterne er enige om, at seniorordninger kan medvirke til at medarbejde- re over en vis alder i længere tid kan varetage og fastholde deres stillinger. Samtidig er overenskomstparterne opmærksomme på, at seniorordninger bedst udformes i det en- kelte rederi under behørig hensyntagen til rederiets drift og personalegruppernes sam- mensætning. Derfor opfordres de enkelte rederier og dets medarbejdere til at drøfte og vurdere mulighederne for at etablere seniorordninger. Rederierne er på begæring af CO-Søfart forpligtet til at gennemføre og udforme retningslinjer for ”seniorsamtaler”, der gennemføres senest det år, hvor medarbejderen fylder 59.
I det omfang der til finansiering af den i øvrigt omkostningsneutrale seniorordning skal ske reduktion i overenskomstmæssig løn, anvendelse af den ansattes/rederiets pensionsbidrag, reduktion af daglig/månedlig arbejdstid, ændring af forholdet mellem tjeneste- og ferie-/fridage, arbejdsomlægninger eller andre afvigelser fra det i denne overenskomst aftalte, kan retningslinjerne kun udformes af det enkelte rederi efter for- udgående godkendelse af overenskomstparterne.
Overenskomstparterne vil til inspiration for rederierne udarbejde en vejledning til ud- formning af seniorordninger, herunder hvilke elementer af fx økonomisk, restitue- ringsmæssig karakter samt de ledelsesmæssige og kollegiale hensyn, der i den anled- ning bør tages i betragtning.
KOMPETENCEUDVIKLING
Med virkning fra 1. april 2020 indbetales et beløb på 780 kr. pr. år pr. fuldtidsansat medarbejder, omfattet af parternes overenskomster, til rederiforeningernes og CO- Søfarts Kompetenceudviklingsfond. For deltidsansatte indbetales pro rata. Der betales ikke bidrag for skibsansatte eller løsarbejdere/reserver. Parterne er endvidere enige om, at der til den eksisterende Kompetenceudviklingsfond indbetales et særligt bidrag
pr. arbejdstime, der udgør kr. 0,20. Det særlige bidrag opkræves sammen med det bi- drag til Kompetenceudviklingsfonden der i forvejen betales, men beløbet holdes sepa- rat, således at beløbet ved regnskabsårets afslutning kan tilbageføres til overenskomst- parterne, i fald midlerne ikke er forbrugt.
HYREBILAG TIL
DIS - OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) MELLEM
METAL MARITIME OG
DANSKE REDERIER OVERENSKOMST II
Hyre marts 2020 | Befaren | Faglært | Skibsmekaniker |
Anciennitet | Hyre/måned | Hyre/måned | Hyre/måned |
Nyansat under 1 år | 14.684 | 14.990 | 15.037 |
Efter 1 år | 16.622 | 16.974 | 17.028 |
Efter 3 år | 17.109 | 17.460 | 17.514 |
Efter 5 år | 17.643 | 17.993 | 18.047 |
Efter 10 år | 18.080 | 18.428 | 18.482 |
Efter 12 år | 18.568 | 18.915 | 18.969 |
Hyre marts 2021 | Befaren | Faglært | Skibsmekaniker |
Anciennitet | Hyre/måned | Hyre/måned | Hyre/måned |
Efter 1 år | 16.974 | 17.326 | 17.381 |
Efter 3 år | 17.461 | 17.812 | 17.867 |
Efter 5 år | 17.995 | 18.345 | 18.400 |
Efter 10 år | 18.432 | 18.780 | 18.835 |
Efter 12 år | 18.920 | 19.267 | 19.322 |
Hyre marts 2022 | Befaren | Faglært | Skibsmekaniker |
Anciennitet | Hyre/måned | Hyre/måned | Hyre/måned |
Efter 1 år | 17.322 | 17.674 | 17.730 |
Efter 3 år | 17.809 | 18.160 | 18.216 |
Efter 5 år | 18.343 | 18.693 | 18.749 |
Efter 10 år | 18.780 | 19.128 | 19.184 |
Efter 12 år | 19.268 | 19.615 | 19.671 |
Note: Skibsassistenter med xxxxxxxxxx, der mønstres i en stilling hvor de (som ubefaren) kan erstatte en befaren skibsassistent indplaceres i overenskomsten og aflønnes som befaren skibsassistent. Skibs- assistenter med xxxxxxxxxx, der mønstres eller kan mønstres som befaren skibsassistent indplaceres i overenskomsten og aflønnes som faglært skibsassistent.
PENSION udgør i overenskomstperioden i alt 11,5 % af den samlede hyre inkl. tillæg og kostpenge. 7,8 % betales af rederiet og 3,7 % af den søfarende.
Den månedlige (27/30) hyre for nyansatte gældende pr. 1. marts 2020 er, jf. § 2 stk. 2, for stillingerne befaren skibsassistent, faglært skibsassistent og skibsmekaniker redu- ceret med hhv. kr. 281, kr. 286 og kr. 276.
xxxx://xx/xxxxx/XXX00/XXX-0000-00000/Xxxxxxxxxx/XX skibsassistenter bugser.docx