Samhandelsaftale 2021
Samhandelsaftale 2021
Sælger: | Køber: |
Jima Hegn A/S | Kundeservice samt bogholderi tlf.: |
B2B tlf.: x00 0000 0000 | E-mail: |
Kundeservice samt bogholderi tlf.: | Hjemmeside: |
x00 0000 0000 | Kontaktperson: |
E-mail: xxxx@xxxxxxxx.xx | |
Hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/ | |
Kontaktperson: | |
Xxxxx Xxxxxx x00 0000 0000 | |
Almindelige betingelsers formål og rækkevidde
Nærværende almindelige betingelser (herefter benævnt Betingelserne) fastsætter de nærmere vilkår for Jima Hegn A/S (herefter benævnt ”Sælger”) levering af varer til en forretningsdrivende (herefter benævnt Køber) som beskrevet i den mellem Køber og Sælger indgåede aftale (herefter benævnt ”Aftalen”).
I det omfang andet ikke er skriftligt aftalt, er nedenfor angivne almindelige betingelser gældende og går forud for Købers eventuelle almindelige betingelser.
Ydelsernes omfang
Sælgers ydelse består i levering af varer, hvis nærmere udformning, omfang og leveringstidspunkt er beskrevet i Sælgers ordrebekræftelse. Sælger forpligter sig ikke til at holde varer på lager til Køber.
Nærværende betingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke udtrykkelig og skriftligt er fraveget skriftligt mellem Køber og Sælger. Senere fravigelse fra Aftalen eller Betingelserne kan alene ske gennem udfærdigelsen af ny aftale eller skriftligt tillæg til Aftalen.
Betingelserne kan af Sælger revideres og/eller ændres på et hvilket som helst tidspunkt. Allerede indgåede Aftaler berøres dog ikke heraf.
Tvister mellem parterne, der udspringer af Betingelserne, Aftalen eller Sælgers ydelser, og som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole på Sælgers til enhver tid værende hjemsted ved byretten i København.
Bestilling af varer
Bestilling af varer kan foregå på 2 følgende måder:
- Køber kan per mail eller telefon informerer Jima Hegn A/S om, hvad de ønsker at købe, og Jima Hegn A/S kan efterfølgende placere ordren for Køber, ligge B2B rabat på og sende betalingslink samt faktura til Køber.
- Køber kan placere ordre på Jima Hegn A/S hjemmeside og vælge
betalingsmetode ”bankoverførsel” og give besked til Jima Hegn, når ordren er
færdigplaceret. Derefter vil Jima Hegn A/S tilføje B2B rabat på ordren og sende endelig faktura samt betalingslink til Køber.
Sælger fraskriver sig i begge tilfælde ethvert ansvar for eventuelle fejl, mangler og fejloplysninger på udformet materiale. Dette gælder enhver form for ordre, salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning, indhold på andre websites m.v.
Xxxxxxxxxxx og ændring af ordrer
Køber har efter afgivelse af ordre ikke ret til ændring heri eller annullering heraf såfremt, det bestilte er produktionsvarer. Ved lagerførte varer tillades annullering og ændring indenfor et vidst omfang.
Såfremt, Jima Hegn A/S på trods af ovenstående særskilt godkender en annullering eller ændring af bestillingsvarer, er Køber pligtig at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, herunder omkostninger til opbevaring og sikring af kvalitet og egenskaber samt forrentning, som følge af udskudt leveringstidspunkt. Ved hel eller delvis annullering er Køber videre pligtig til at erstatte Sælgers mistede fortjeneste.
Returvarer
Såfremt, Sælger skal tage varer retur efter leveringen, skal varerne være ubrugte, i mangelfri stand, og i original og ubrudt emballage. Varerne skal være fri for smuds etc. Såfremt ovenstående ikke overholdes ved en eventuel returnering, vil der ikke bliver udstedt en kreditnota for varen, da varen ikke er salgbar for sælger.
Varer, der er specielt producerede og/eller hjemtaget til Køber, modtages dog aldrig retur. Godkendte returvarer krediteres med fradrag op til 20%. Kreditering foretages med et fradrag til dækning af slitage, håndterings-, administrations- og fragtomkostninger m.v. Retursendinger er franko, og kan foretages i uskadt stand inden 3 måneder fra Sælgers levering. Sælger kan godt være behjælpelig med arrangering af returfragten såfremt, Køber ønsker det, men Køber forestår selv omkostninger heraf, som faktureres af sælger.
Priser og fakturering
Priserne mellem Sælger og Køber vil fremgå i B2B prislisten, som er fremsendt i et separat dokument. Jima Hegn A/S forbeholder sig retten til at fremsende en ny og revideret prisliste hvert kvartal grundet eventuelle prisændringer, revidering af produkter, sortiment m.v.
Den aftalte pris for de bestilte varer fremgår af Sælgers ordrebekræftelse/tilbud. Jima Hegn A/S kræver til alle tider forudbetaling af sine varer, da vi handler jævnfør E- handelsloven. En ordre betragtes ikke som igangsat før der er tilknyttet en beløbsreservation til ordren. Beløbsreservationen kan ske via følgende betalingsmuligheder:
- Bankoverførsel (Spar Nord Reg: 9347 Kontonr: 4587628479)
- Betaling via betalingskort (Dankort/Visa, Mastercard, Visa Electron, XxxxxxxXxxx, JCB)
- Betaling via mobilepay
Kampagner, aktuelle tilbud og priser, som fremgår på Xxxxxxxx.xx vil ikke være aktuelle for B2B partnere, da vores B2B partnere får rabatter hele året. Kampagner, såsom Black Friday eller lignende, er rettet mod det private segment, og priserne vil derfor ikke være aktuelle for B2B partnere.
Jima Hegn A/S forsøger altid at have mindst mulige fordyrende mellemled for at holde prisen nede for vores samarbejdspartnere. Jima Hegn A/S forsøger ydermere at holde en B2B pris, der ligger ca. 20% - 25% under priserne, vi tilbyder privat handlende kunder.
Gældende rabatter og bonusordninger
Ved handel mellem Jima Hegn A/S og Køber vil de aktuelle B2B priser til enhver tid være gældende. Opnår Køber en samlet indkøbssum på over 500.000 DKK inkl. moms i B2B priser, vil det udløse en rabat på -2%, som Jima Hegn A/S udbetaler til Køber for det pågældende indkøbs år. Optjening af bonus går fra d. 1/1-20xx til 31/12-20xx. Xxxxxxxx vil blive udregnet og udbetalt til Køber i det efterfølgende år medio januar måned.
Beløb indbetalt inkl. moms | Bonus udløst | |
500.000 DKK | - | 2 % |
1.000.000 DKK | - | 3 % |
2.000.000 DKK | - | 4 % |
3.000.000 DKK | - | 5 % |
4.000.000 DKK | - | 6 % |
5.000.000 DKK | - | 8 % |
Betaling
Varer udgår ikke fra Jima Hegn A/S lager, medmindre der er registreret betaling for varen. En ordre igangsættes og behandles ikke før der ligger en bankoverførsel eller beløbsreservation på ordre. Jima Hegn A/S forbeholder sig til alle tider ejendomsretten til deres varer indtil, den fulde købesum er lagt.
Det vil ikke være muligt at få kredit hos Jima Hegn A/S.
Garanti
Sælger yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer. Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, idet Sælger alene videreformidler en sådan producentgaranti til Køber.
Reklamationsret
Køber er forpligtet til at undersøge og teste det leverede umiddelbart efter levering, så grundigt som forholdet nødvendiggør det, for at konstatere, om der er mangler ved det leverede, eller om det leverede er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen såvel i forhold til kvalitativt som kvantitativt. Dette skal senest ske indenfor 7 hverdage, da fejl og mangler ellers ikke pålægges Jima Hegn A/S.
For at påberåbe sig, at det leverede lider af fejl eller mangler, skal Køber skriftligt reklamere overfor Sælger. Køber skal i forbindelse med reklamationen angive og på forlangende forevise, hvordan fejlen ytrer sig. Sælger er alene ansvarlig for fejl, som Køber har reklameret over straks fra levering af den fejlbehæftede vare.
Sælger er aldrig ansvarlig for fejl, som skyldes udformningen af varen, forudsat udformningen er i overensstemmelse med det aftalte. Sælger er ligeledes ikke ansvarlig for fejl, som skyldes Købers egne forhold så som manglende vedligeholdelse, fejlagtig brug, ukorrekt montering, anvendelse imod Sælgers forskrifter samt ændringer og indgreb i det leverede af ikke autoriseret personer.
Såfremt der måtte være fejl i leverede varer, kan Sælger vælge, hvorvidt Sælger vil:
a) Afhjælpe fejlen
b) Foretage en omlevering eller efterlevering af fejlbehæftede varer
c) Give Køber et forholdsmæssigt afslag i prisen
I det tilfælde, hvor det med rimelighed vurderes, at Køber selv kan foretage afhjælpning, anses afhjælpningen for afsluttet ved fremsendelse af en mangelfri del og/eller instruktion for afhjælpning.
Såfremt, Sælger vælger at afhjælpe, foretage om- eller efterlevering, er Sælger forpligtet til med den hurtighed, som situationen kræver, og på egen bekostning at foretage sådan afhjælpning, om- eller efterlevering.
Såfremt, Sælger ikke inden rimelig tid foretager afhjælpning, om- eller efterlevering af varer med den hurtighed, som omstændighederne kræver, kan Køber skriftligt give Sælger en endelig og rimelig frist for at foretage afhjælpning, om- eller efterlevering. Fristen skal som minimum udgøre 5 arbejdsdage og tidligst udløbe 20 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor Sælger modtog Købers skriftlige reklamation i anledning af fejlen.
Har Sælger ikke foretaget afhjælpning, om- eller efterlevering ved fristens udløb, har Køber ret til et forholdsmæssigt afslag svarende til den fejlbehæftede andel af det leverede i forhold til den samlede leverance og pris.
Såfremt, fejlen er væsentlig, kan Køber ophæve aftalen for så vidt angår den fejlbehæftede andel af varerne. Køber kan alene ophæve Aftalen for så vidt angår ikke- fejlbehæftede varer, såfremt de står i en sådan sammenhæng med de fejlbehæftede varer, at de ikke med rimelighed kan fungere tilfredsstillende alene.
Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav for eventuelle mangler ved produktet, medmindre Sælger kan få kravet dækket af producenten.
Har Køber reklameret over fejl, og viser det sig, at der ikke foreligger fejl, som kan tilskrives Sælger, skal Køber erstatte de udgifter, Sælger måtte have haft i sådan sammenhæng, herunder undersøgelses- og fragtomkostninger.
Levering og risikoens overgang
Det oplyste leveringstidspunkt i forbindelse med bestillingsprocessen er alene vejledende for Sælger, og Jima Hegn A/S kan på intet tidspunkt blive holdt ansvarlig for eventuelle forsinkelser eller leveringsudfordringer.
Såfremt, der er aftalt fast leveringstidspunkt har Sælger ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde;
a) Force majeure
b) Ved forsinkelse som skyldes Sælgers leverandører, transportører eller øvrige tredjeparter
c) Usædvanlige vejrforhold
d) Arbejdskonflikter uanset årsag
e) Offentlige påbud eller forbud, som Sælger, ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
Hvor der er truffet aftale om levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsning. Såfremt, Xxxxx ikke opfylder de ovenfor anførte forpligtelser, vil Sælger være berettiget, men ikke forpligtet til at foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for Køber er til stede. Er der ikke nogen repræsentant for modtager til stede ved levering, må Jima Hegn A/S varer altid leveres uden kvittering. Risikoen for varens undergang eller beskadigelse overgår til Køber ved levering. Følgeseddel eller transportørens køreseddel anses som dokumentation for levering.
Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted dækkes af Køber, ligesom Køber dækker eventuelle omkostninger, der følger af, at Køber ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt eller på aftalte matrikel.
Reklamation ved og ansvar for forsinkelse
Køber skal reklamere skriftligt og straks ved konstatering af forsinkelse, idet Køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelsen.
I tilfælde af væsentlig forsinkelse er Køber berettiget til at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve den forsinkede delleverance. Køber har ikke ret til nogen erstatning i anledning af Sælgerens forsinkelse. Dette er gældende uanset, om Køber hæver eller fastholder købet.
Produktansvar
Sælger er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger Sælger ansvar for sådanne skader, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset. Sælger er endvidere ansvarlig for skader, som leverede produkter fra Sælger måtte forvolde, i det omfang skadeforvoldelsen skyldes udøvelse af grov uagtsomhed fra Sælgers side, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
Sælgers ansvar for produktskader er for erhvervstingskader begrænset til maksimum kr. 1.000.000.
I tilfælde af Sælger er ansvarlig for produktskader, men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af Køber, fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld.
I det omfang, Sælger måtte blive pålagt ansvar for produktskader i forhold til tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Sælger skadesløs for det ansvar Sælger måtte blive pålagt, og som er videregående end Sælgers ansvar efter ovenstående bestemmelser. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift som behandler erstatningskrav mod Sælger fra tredjemand i anledning af produkter leveret af Sælger via Køber til tredjemand.
Sælger hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Almindelig ansvarsbegrænsning
Sælgers ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller -grundlag.
I det tilfælde, hvor Sælgers leverandør eller anden tredjepart har et ansvar overfor Sælger for forsinkelser eller mangler, vil Sælger være indstillet på at give Køber transport i Sælgers krav mod leverandøren eller tredjepart.
Køber Jima Hegn A/S
Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx