Garantibestemmelser - 3 års garanti
Garantibestemmelser - 3 års garanti
I forbindelse med tilkøb af 3 års garanti til din nye VGA Scooter, er følgende betingelser gældende.
1. Sådan er du dækket
Tilkøb af 3 års garanti, tilbydes udelukkende grundet den høje kvalitet på VGA produkterne.
Udbedring af mangel skal altid godkendes af xxxxxxx.xx. Godkendt garantireparation, sker for thansen regning, således at du som kunde bliver holdt skadesløs for både materialeforbrug og arbejdsløn. Udbedringer sker i henhold til de for enhver tid gældende tekniske krav. Udskiftede dele forbliver thansen ejendom. Garantiperioden forlænges ikke, selv om der indenfor 3 år efter salgsdato repareres/udskiftes dele på garanti. xxxxxxx.xx afgør, i tilfælde af behov for afhjælpning af fejl og/eller mangler, om dette kan ske straks, eller om køretøjet senere skal indleveres på værkstedet. xxxxxxx.xx er dog i forpligtet til at opfylde krav, eller tilbud, om afhjælpning inden rimelig tid.
2. Betingelser for opretholdelse af garanti
Opretholdelse af garantien er betinget af at alle serviceeftersyn og reparationer udføres på et autoriseret VGA værksted.
Arbejde foretaget på autoriseret værksted sikre brug af originale reservedele, brug af korrekt specialværktøj samt tilstrækkeligt produktkendskab. Liste over godkendte værksteder finder du på: xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxx.xxx?Xx0000000000&Xx0&xxx
=scooter. Det er vigtigt, at du er opmærksom på service intervallerne på din VGA Scooter, da det er dit ansvar at serviceeftersynene bliver udført rettidigt - Serviceintervallerne er måneds- eller kilometerbestemt, alt efter hvad der måtte indtræffe først. I den medfølgende instruktionsbog under afsnittene ”service” og ”vedligeholdelse” er nærmere beskrevet, hvad du skal være særligt opmærksom på ved netop den VGA scooter du har købt.
Såfremt service ikke overholdes rettidigt, bortfalder din garanti. Betalt ydelse for garanti refunderes ikke.
3. Hvad dækkes ikke af min 3-årige garanti?
Såfremt der på køretøjet er blevet monteret ikke-originale dele eller dele af tilsvarende kvalitet godkendt af thansen, eller der er udført konstruktive ændringer, herunder montage af fartforøgende dele eller afmontering af fartbegrænsende dele, bliver dette taget i betragtning ved enhver henvendelse omkring fejl eller mangler. Reparation for xxxxxxx’x regning afvises hvis den opståede fejl direkte eller indirekte skyldes disse ændringer. Har køretøjet været kollisionsskadet og den opståede fejl direkte eller indirekte skyldes dette, dækkes omkostningerne ved reparation ikke af xxxxxxx.xx.
xxxxxxx.xx gør specielt opmærksom på, at visse dele på din VGA scooter kan være specielt udsat for korrosionsangreb, herunder bl.a. dele af aluminium, forkromede dele, udstødning
m.v. For at undgå rustangreb, vil ekstra vedligeholdelse være en nødvendighed for, at skader kan undgås. For plast- og gummidele gælder vedligeholdelsespligten også. For
yderligere information vedr. vedligeholdelse henvises til den medfølgende instruktionsbog.
Fejl og/eller mangler der skyldes normal slitage er ikke omfattet af garantien. Det skal bemærkes at sliddele såsom: dæk, tændrør, batteri, pærer, bremsebelægninger, koblingsplader, drivkæder, remme, kabler, udstødning m.v. selv under normal slitage ofte har en levetid på under 3 år. Der kan derfor ikke reklameres over sliddele, selvom disse skal skiftes indenfor de første 3 år efter salgsdato. thansen er uden ansvar, hvis de fejl eller mangler der reklameres over, er opstået på grund af: hærværk, påkørsel, manglende vedligeholdelse, misbrug (herunder fejl opstået grundet manglende eller for sent udført(e) serviceeftersyn), unormal brug eller unormalt slid. Der vil i sådanne tilfælde blive opkrævet gældende værkstedstarif for undersøgelse heraf.
Garantien dækker ikke værditab på din VGA Scooter imens den er til reparation på værkstedet, evt. tabt arbejdsfortjeneste, ulejlighed, følgeskader af fejl eller mangler eller udgifter til transport.
4. Hvad gør jeg hvis jeg vil reklamere?
Meddelelse om en fejl eller mangel skal foretages rettidigt efter denne blev opdaget, hvilket i praksis betyder, at man som forbruger skal reklamere så hurtigt som muligt efter man har opdaget fejlen.
Reklamationen skal i første omgang ske ved, at du tager kontakt til nærmeste thansen butik, eller til thansen Kundeservice på telefon 00 00 00 00.
Der vil i den forbindelse blive lavet en konkret aftale med dig om, hvornår du kan få efterset din VGA scooter. Dækning af omkostninger ved en reklamation kan ikke godkendes forud, men kræver en nærmere undersøgelse af din VGA scooter, for at fastslå årsagen til fejlen eller manglen.
Viser det sig, at der ikke kan påvises nogen fejl eller mangler ved køretøjet ud fra fejlbeskrivelsen, vil du blive faktureret for dækning af den tid der er gået til at søge fejlen verificeret, typisk 480,00 kr. inkl. moms, hvilket dog kan variere.
Vi opfordrer dig til at undersøge køretøjet grundig før reklamation, for at du som kunde undgår unødige omkostninger ved en reparation som ikke dækkes af thansen.