Generelle forretningsbetingelser for Praxis Forlag A/S (moxis) (v 14-02-23)
Generelle forretningsbetingelser for Praxis Forlag A/S (moxis) (v 14-02-23)
Ændringer siden tidligere versioner:
Navn er ændret for at afspejl at Moodle produkter fremover markedsføres under navnet moxis Praxis firmanavn er præciseret.
Produkter, der ikke længere udbydes og som havde særlige vilkår er skrevet ud. Rettigheder i forhold til indhold er præciseret.
”Licens” er ændret til ”abonnement”
Tvist og værneting er ændret til at anvende mediator
1. Anvendelse
1.1. Nærværende betingelser er gældende for alle Praxis’ kundespecifikke leverancer, fx levering af specialudviklede softwareløsninger, Cloud-løsninger og konsulentydelser, medmindre andet er skriftligt aftalt parterne imellem.
1.2. De til enhver tid gældende betingelser kan læses på xxx.xxxxxx.xx. Betingelserne kan ændres uden varsel, hvis de er til gunst for kunden, og med 1 måneds skriftligt varsel, hvis de er til ugunst for kunden. Kunden kan ved ændringer i vilkår til ugunst for kunden opsige aftalen uden varsel uanset hvilke vilkår, der i øvrigt er aftalt.
2. Ydelsen
2.1. Ydelsen fra Praxis skal være beskrevet i aftalen med kunden. Aftalen skal afgrænse opgaven, omfang, tids- og leveringsplan, evt. løbetid, pris og faktureringsdato/- terminer. Aftalen skal foreligge skriftligt og være skriftligt godkendt af kunden.
2.2. Viser der sig i forbindelse med gennemførelsen af ydelsen ved specialudviklede softwareløsninger behov for udførelse af yderligere opgaver for at nå det tilsigtede resultat, kan sådanne opgaver alene iværksættes, når Praxis skriftligt har meddelt kunden herom, og kunden har samtykket heri eller ikke har reageret inden 10 hverdage fra modtagelsen af meddelelsen. I meddelelsen skal omfang, tids- og leveringsplan samt pris oplyses. Se punkt 16.9 om opsigelse i tilfælde af uenighed om behovet.
3. Tekniske forudsætninger
3.1. Praxis’ webløsninger optimeres til de nyeste og mest anvendte internetbrowsere, der på kontraktindgåelsestidspunktet findes på markedet. Såfremt kunden ønsker en webløsning optimeret til specifikke browsere eller ældre versioner, skal der indgås aftale herom.
3.2. Ved valg af Cloud løsninger vil Praxis normalt altid benytte anerkendt leverandør af Cloudtjenester (certificeret med Hostingmærket), medmindre andet fremgår af aftalen. Ved brug af andet valgt Hosting Center tager Praxis forbehold for evt. ukendte forudsætninger for brug af den udviklede ydelse.
4. UDGÅET
5. Kundens medvirken
5.1. Kunden er forpligtet til at stille de oplysninger og materialer til rådighed for Praxis, som er nødvendige for ydelsens løsning.
5.2. I forbindelse med denne aftale skal kunden til at forestå kontakten med Praxis udpege en opgaveansvarlig i form af en nærmere angivet medarbejder, eller en af kunden antaget tredjemand, til hvem enhver henvendelse vedrørende denne aftale skal rettes. Den opgaveansvarlige skal være berettiget til at indgå bindende aftaler på kundens vegne indenfor rammerne af aftaledokumentet.
6. Underleverandører
6.1. Praxis forbeholder sig ret til at anvende underleverandører samt antage eksterne konsulenter til opfyldelse af sine forpligtelser.
7. Levering af specialudviklede eller specialkonfigurede softwareløsninger
7.1. Levering anses for sket, når der er gennemført en prøvekørsel, som viser, at kunden kan tage det leverede i brug, uanset om det leverede indeholder mindre fejl og mangler.
7.2. Ethvert af Praxis meddelt leveringstidspunkt er anslået efter bedste skøn og er ikke bindende for Praxis, medmindre det i aftalen udtrykkeligt er specificeret, at der er tale om en fast leveringstid for hele ydelsen eller delelementer af denne.
7.3. Er der aftalt et fast leveringstidspunkt, er Praxis berettiget til om nødvendigt at forlænge leveringstiden med 60 dage regnet fra udløbet af den faste leveringsdato, forudsat at Praxis inden udløbet giver kunden skriftlig underretning om forlængelsen. I så fald er kunden uberettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser før udløbet af den forlængede leveringstid.
8. UDGÅET
9. Support
9.1. Kunden kan efter levering af ydelsen få support til det leverede produkt ved henvendelse på telefon 0000 0000 eller ved e-mail til xxxxxxx@xxxxxx.xx.
9.2. Henvendelser til support vil blive faktureret til gældende timetakst, medmindre andet er angivet i den indgåede aftale. Gældende timetakst oplyses ved henvendelse. Ønsker kunden et overslag over timeforbruget, skal dette eksplicit fremgå af henvendelsen.
9.3. Supporten ydes mandag-fredag kl. 8.30-15.00.
10. Mangler
10.1. Kunden er forpligtet til straks at afprøve den leverede ydelse med henblik på at konstatere, om det leverede opfylder det aftalte. Ved specialudviklede softwareløsninger sker dette ved afviklingen af prøvekørslen.
10.2. For softwaretilpasning og udvikling udført af Praxis skal kunden senest 10 hverdage efter prøvekørslen skriftligt indgive reklamation til Praxis om, at opgaven ikke er løst i
henhold til det aftalte. Efter 10 hverdage fra fakturadato betragtes opgaven som udført, ogr eklamationsretten for fejl og mangler, der burde opdages ved ibrugtagningen, er dermed bortfaldet.
10.3. Praxis er til enhver tid berettiget til at foretage vederlagsfri afhjælpning og/eller omlevering. Ved behørig gennemført afhjælpning og/eller omlevering kan kunden ikke gøre andre beføjelser gældende som følge af mangler. Forholdsmæssigt afslag i prisen ydes kun ved væsentlige mangler, som Praxis vælger ikke at udbedre ved afhjælpning og/eller omlevering.
11. Rettigheder
11.1. Praxis har ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder til programmel udviklet af Praxis, forretningskoncepter o.l. samt skriftligt materiale, herunder dokumentation, uddannelsesmateriale og rapporter udarbejdet af Praxis.
11.2. Kunden indrømmes alene en uoverdragelig brugsret til at anvende materialet som en del af, eller i tilknytning til softwareproduktet og i overensstemmelse med de licensbetingelser, som gælder for softwareproduktet.
11.3. Forpligtelserne efter denne bestemmelse skal overleve ethvert ophør af aftalen.
11.4. Praxis forbeholder sig retten til at udnytte resultatet af leverancen kommercielt.
11.5. Det er kundens ansvar at sikre sig rettigheder til alt indhold, der måtte anvendes på kundens platform. Eventuelle krav, der vedrører overtrædelser af 3. mands rettigheder, er alene en sag mellem rettighedshaver og kunden.
12. Erstatning
12.1. Praxis er alene forpligtet til at erstatte kundens tab, der er en følge af væsentlig mangel ved en leverance eller anden væsentlig misligholdelse fra Praxis’ side. Praxis’ erstatningspligt omfatter alene kundens direkte tab, hvorimod indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, tabt avance eller udgifter i forbindelse med tab af data, ikke erstattes. Praxis er ikke erstatningsansvarlig, hvis forsinkelse eller mangel ved en leverance skyldes forsinkelser eller forringede forbindelser i kommunikationsinfrastrukturen, som Praxis ikke er ansvarlig for, eller forsinkede eller manglende leverancer fra forsyningsvirksomheder eller fremmede leverandører, der ikke er undergivet Praxis’ instruktion, og hvis ydelser er en forudsætning for Praxis’ leverance.
13. Misligholdelse
13.1. Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale, er den anden part berettiget til at ophæve aftalen uden varsel, jfr. dog pkt. 2 i dette afsnit.
13.2. Ophævelse kan kun ske, såfremt misligholdelsen ikke er bragt til ophør 14 dage efter afsendelsen af skriftligt påkrav.
13.3. Påkravet skal angive misligholdelsesgrund, og at aftalen vil blive ophævet, såfremt forholdet ikke er berigtiget inden fristens udløb.
14. Begrænset garanti
14.1. Praxis indestår for, at eventuelle immaterielle rettigheder, der fremkommer ved løsningen af opgaven, ikke krænker tredjemands rettigheder. Mødes kunden med påstanden, skal kunden straks underrette Praxis om den og give Praxis fuldstændig kontrol vedrørende forsvar og forlig samt rimelig assistance i forbindelse med forsvaret mod påstanden. Ved brud på ovenstående garanti kan kunden kun kræve, at Praxis efter eget valg enten erhverver rettighederne til at give licens til kunden eller refunderer ethvert beløb, som kunden har betalt for ydelsen. Ovenstående garanti gælder ikke, hvor krænkelsen skyldes krav til ydelsen opstillet af kunden. PRAXIS Digital skal holde kunden skadesløs for ethvert krav, der måtte blive rejst mod kunden af tredjemand, som udspringer af kundens brug af produktet i overensstemmelse med aftalen.
14.2. Såfremt det på grund af forhold, som alene kan tilskrives Praxis, ikke er muligt for kunden at benytte ydelsen, er Praxis berettiget og forpligtet til, efter eget valg, enten at påbegynde afhjælpning inden rimelig tid eller ophæve aftalen mod tilbagebetaling af eventuel erlagt betaling for perioden efter ophævelsestidspunktet. I så fald er kunden uberettiget til at gøre yderligere krav gældende mod Praxis. Afhjælpning sker vederlagsfrit, medmindre fejlen eller manglen skyldes forhold, som kan tilskrives kunden. Såfremt dette er tilfældet, forbeholder Praxis sig ret til at fakturere det anvendte tidsforbrug i henhold til den til enhver tid gældende prisliste.
15. Begrænsning af ansvar
15.1. Praxis er ikke ansvarlig for fejl i det endelige materiale, der kan henføres til det af kunden leverede materiale eller kundens oplysninger.
15.2. Praxis fraskriver sig ethvert ansvar for tredjemands produkter og ydelser. Reklamationer, rettigheder og ansvar vedrørende sådanne forhold kan udelukkende gøres gældende mod tredjemand.
15.3. Praxis er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskade, herunder tab af forventet avance eller besparelse, tab af data eller omkostninger i forbindelse med deres retablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med forvanskning af meddelelser eller anden lignende følgeskade i forbindelse med anvendelse af ydelsen.
15.4. Praxis’ erstatningsansvar over for kunden er, uanset på hvilket grundlag det måtte opstå, begrænset til et beløb svarende til Praxis’ modtager for ydelsen.
15.5. 15.5 Kunden skal holde Praxis skadesløs for ethvert krav, der måtte blive rejst mod Praxis af tredjemand, som udspringer af kundens manglende overholdelse af nærværende aftale Praxis’ retningslinjer eller andre love og regler.
16. Opsigelsesvarsel
16.1. Aftaler om løbende ydelser, som ikke er nævnt specifikt herunder, kan opsiges skriftligt af begge parter med 6 måneders varsel, medmindre andet er aftalt.
16.2. Abonnement vedr. tredjemandsprodukter følger de af leverandøren opstillede opsigelsesbetingelser.
16.3. UDGÅET
16.4. Abonnementer vedr moodle kan opsiges skriftligt med tre måneds varsel til ophør ved årets udgang.
16.5. UDGÅET
16.6. UDGÅET
16.7. Efter aftaleforholdets ophør vedbliver de bestemmelser, der efter deres natur skal tillægges gyldighed, såsom punkt 20, med at bestå.
16.8. I tilfælde, hvor yderligere opgaver skønnes nødvendige for at nå det tilsigtede resultat, jf. pkt. 2.2, og der ikke opnås enighed mellem parterne herom, er Praxis berettiget til med 14 dages varsel at opsige aftalen.
17. Vederlag
17.1. Praxis’ vederlag fremgår af den specifikke aftale.
17.2. Ud over det i pkt. 1 i dette afsnit nævnte vederlag har Praxis krav på godtgørelse af aftalte udlæg, der afholdes i forbindelse med ydelsen herunder, men ikke begrænset til, udgifter til transport, ophold og forplejning
18. Betalingsbetingelser
18.1. Medmindre andet er bestemt i den specifikke aftale, fakturerer Praxis sine vederlag månedligt for de i den forgangne måned foretagne ydelser. Fakturaen indeholder udlæg afholdt i forbindelse med ydelsen i den forgangne måned.
18.2. Abonnementer løber fra aftalens indgåelse og året ud, og forlænges derefter automatisk ved årsskifte. Opsigelsesvarsel er angivet i punkt 16. Priserne indeksreguleres med udgangspunkt i nettoprisindekset i forbindelse med den årlig opkrævning.
18.3. Fakturaen forfalder pr. fakturadato, og betaling skal ske senest 14 dage efter fakturadato.
18.4. Ved overskridelse af ovennævnte betalingsfrister forrentes det skyldige beløb med 1 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, til betaling sker.
19. Overdragelse
19.1. Praxis er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser til tredjemand.
19.2. Kunden kan ikke uden Praxis’ samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen.
20. Tavshedspligt og reference
20.1. Praxis’ personale iagttager ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, og Praxis pålægger i fornødent omfang underleverandører og andre, der bistår Praxis med leverancen, tilsvarende forpligtelser. Kunden pålægges tilsvarende forpligtelser med hensyn til oplysninger om leverancen, herunder oplysninger om de kontraktuelle og økonomiske forhold samt oplysninger om Praxis’ forhold. Tavshedspligten gælder også efter levering af ydelsen og aftalens ophør.
20.2. Praxis er berettiget til at anvende kunden som reference, når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelser for kunden.
21. Force majeure
21.1. En part er uden ansvar over for den anden part, såfremt der foreligger force majeure. Som force majeure anses bl.a. krig, strejker, mangelfulde leverancer fra underleverandører, beskadigelse af produktionsapparat, edb virus samt andre forhold uden for den berørte parts kontrol.
22. Tvist og værneting
22.1. Såfremt der måtte opstå uenighed eller tvist mellem PRAXIS og kunden, som udspringer af aftaleforholdet, skal PRAXIS og kunden søge at løse sådan uoverensstemmelse i mindelighed. Hver af parterne er berettiget til at begære en eventuel tvist søgt løst gennem mediation. Ingen af parterne er dog forpligtede til at indgå i mediation. Hvis parterne ikke inden 14 dage har aftalt, hvem der skal være mediator, kan hver af parterne anmode Danske Mediatoradvokater om at udpege en mediator. Mediator skal være medlem af Danske Mediatoradvokater, og mediationen skal overholde de etiske regler for Danske Mediatoradvokater. Parterne deles ligeligt om omkostningerne til mediation, idet parterne hver især afholder omkostninger til egne rådgivere. Hvis tvisten ikke er løst gennem mediation senest 8 uger, efter mediation er begæret, ophører mediationen mellem parterne. Parterne opretholder fortrolighed om mediationen og de herunder foregåede. En aftale om mediation, begæring af eller afholdelse af mediation hindrer ikke indgivelse af stævning, såfremt dette er nødvendigt for at undgå rettighedsfortabelse, og hindrer ikke foreløbige retsmidler. Såfremt en tvist mellem PRAXIS og kunden ikke kan løses i mindelighed eller gennem mediation, skal sådan tvist mellem PRAXIS og kunden afgøres efter dansk ret ved kundens værneting.
23. Logning
23.1. Med mindre andet er specificeret og aftalt med kunde (og dokumenteret i kundegodkendte dokumenter) gemmer Praxis maximalt logs i 90 dage.
23.2. Visse logs kan kunden selv opsætte levetiden af, i så fald er det kundens egen indstillinge, der styrer levetiden.