Undervisningsoverenskomst
Nærværende overenskomst er indgået mellem Rebild Kommune og Kløverbakkeskolen
Indledning
Overenskomsten er indgået i henhold til folkeskoleloven og specialundervisningsbekendtgørelsen samt be- kendtgørelse om specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlings- tilbud og på anbringelsessteder. Undervisningsoverenskomsten omfatter undervisning af børn og unge, som er henvist til specialundervisning på Kløverbakkeskolen jf. folkeskolelovens § 22 stk. 5
Overenskomsten har til formål at sikre, at børn, der undervises på Kløverbakkeskolen får en undervisning, der opfylder kravene i henhold til folkeskoleloven. Overenskomsten er udtryk for, at Kløverbakkeskolen god- kendes som egnet til at varetage specialundervisning.
Dagbehandlingstilbuddet
Navn: Kløverbakkeskolen
Adresse: Xxxxxxx 000 XxX, 0000 Xxxxxxxx
Mailadresse: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Ejerforhold : Selvejende institution Bestyrelsesformand: Xxxxx Xxxxxxxxx
Leder: Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx
Formål, målgruppe og pædagogik/målsætninger
Kløverbakkeskolen henvender sig til elever i skolealderen som har psykosociale vanskeligheder, opmærk- somhedsforstyrrelser, kontakt forstyrrelser, impulsstyret adfærd. Børn med ADHD og autisme diagnoser, eller en kombination flere af diagnoser. Elever der profiterer af en struktureret og forudsigelig hverdag med trygge, tydelige og forudsigelige voksne samt elever der har et stort behov for individuel guidning og med mulighed for individuel skærmning.
Det er skolens målsætning, at den enkelte elev tilegner sig personlige, sociale og faglige færdigheder, der gør den enkelte elev i stand til at vende tilbage til det normale skolesystem, eller så tæt på som det er muligt.
Der vil løbende blive foretaget en vurdering om eleven er egnet til et skoleforløb i den lokale folkeskole eller et andet specialklassemiljø.
Visitering
Det er Det Centrale Visitationsudvalg i Rebild Kommune, der visiterer til specialundervisning Kløverbakke- skolen. En elev er først visiteret til tilbuddet, når der forelægger en afgørelse fra Børne- og Ungechefen i Rebild Kommune - og det er fra denne dato visitationen gælder.
Kløverbakken sørger for at indkalde til et indskrivningsmøde med de relevante parter.
Undervisningsplan (læseplan og timeplan)
Undervisningen følger Undervisningsministeriets vejledende læseplaner for de enkelte fag til passet den enkelte elev.
Der udarbejdes en årlig undervisningsplan for skolen indeholdende årsplaner for klasserne/grupperne og en samlet årsplan for skolens aktiviteter. Skolens skema(-er) og årsplaner tilgodeser folkeskolelovens fulde fagrække og indeholder mindst lovens minimumstimetal for samtlige fag. Skolen kan efter aftale med PPR i Rebild træffes afgørelse omkring dispensation her for enkelte fag jf. Lovgivningen. Afgørelsen om fritagelse kræver forældrenes samtykke og træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurde- ring. Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i timerne for det pågældende fag.) Afgørelsen skal efterfølgende sendes til administrativ medarbejder i PPR.
For alle elever udarbejdes der minimum hvert halve år en undervisningsplan i samarbejde med Inklu- sion/PPR. Undervisningsplanen tager udgangspunkt i de ministerielle læseplaner for de enkelte fag, tilpasset den special- og socialpædagogiske behandlingsindsats med individuel hensyntagen til den enkelte elevs niveau og behov.
Registrering og indberetning af magtanvendelse.
Alle former for magtanvendelse i skoletiden skal registreres og indberettes til Center for Børn og Unge i Rebild Kommune j f. procedure herfor.
Undervisningspersonale
Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for virksomheden over for Rebild Kommune.
Undervisningen skal varetages af læreruddannede og/ eller faglærere med relevant kompetence, der er erhvervet med henblik på at varetage undervisningen. Efter nærmere aftale kan undervisningen vareta- ges af personale med anden uddannelse, såfremt de besidder de fornødne pædagogiske og faglige kvalifikationer
Fortegnelse over undervisningspersonalet indeholdende uddannelse og kvalifikationer vedlægges overenskomsten som bilag. Der skal indhentes straffe- og børneattest for samtlige ansatte.
Ændringer i personalesammensætningen skal straks meddeles Center Børn og Unge med op lysning om uddannelse og kvalifikationer.
Økonomi
Kløverbakkeskolen budget tilsendes Rebild Kommune senest 1. oktober og skal være behandlet af kommu- nen senest 30. november. Budgettet skal afspejle dagbehandlingstilbuddets virksomhed og give mulighed for konsolidering.
Budgettet skal indeholde følgende:
1. Lønudgifter til leder, lærere og øvrigt personale
2. Eventuelle administrative udgifter, der ligger ud over lønnen til lederen
3. Lokaleudgifter
4. Udgifter til undervisningsmidler
5. Udgifter til elevaktiviteter som f.eks. ekskursion og lejrskole
6. Anden undervisningsrelateret indsats
Revideret regnskab fremsendes til Rebild Kommune senest den 1. maj. Regnskabet skal være behandlet af kommunen senest den 30. juni. Regnskabet skal være revideret af enten registreret eller statsautoriseret revisor.
Skolebetaling finder sted i 12 måneder og følger skoleåret - 1. august til den følgende 31. juli - hvorfor der også skal betales for juli måned, når en elev udskrives til udgangen af et skoleår. Der er et ordinært opsi- gelsesvarsel på løbende måned + 1 måned.
Kløverbakkeskolen indsender hver måned oplysninger til Rebild Kommune om, hvilke elever der har benyttet undervisningstilbuddet, og fra hvilke kommuner de kommer.
Rebild Kommune opkræver det beregnede beløb for betaling af undervisningen tillagt 10 % til dækning af Rebild Kommunes udgifter til PPR, kommunalt tilsyn samt administration.
Prisen pr. måned er 26.096 kr. (2020 takst) Denne takst reguleres 1 gang årligt - som udgangspunkt med samme fremskrivningsprocent, som Rebild Kommune anvender i forhold til egne specialtilbud, hvilket af- klares mellem Center Børn og Unge og Kløverbakkeskolen 1 gang årligt (samme tid som taksten på kommunens egne tilbud reguleres). Der er indgået en tillægsaftale med Kløverbakkeskolen, hvor det er muligt at indskrive en elev til en forhøjet takst i op til 6 måneder. Dette er møntet på elever, som ikke umiddelbart er parat til at indgå i et skoletilbud ved visitationen grundet andre omstændigheder. Der kan også i indslusningsforløbet aftales, at undervisningen foregår på eksempelvis opholdsstedet eller i hjem- met. Taksten herfor er 42.637 kr. (2020 takst. Taksten herfor er 42.637 kr. (2020 takst)
Ved væsentlige ændringer i de budgetmæssige forudsætninger skal disse drøftes mellem Kløverbakkesko- len og Rebild kommune.
Kløverbakkeskolen må ikke have gæld til det offentlige og skal i øvrigt kunne dokumentere økonomisk hæderlighed (bankgaranti). Kløverbakkeskolen stiller en bankgaranti svarende til 3 måneders drift af hensyn til leveringssikkerheden.
Kløverbakkeskolen skal have den nødvendige forsikringsdækning for institutionen.
Tilsyn
Rebild kommune sikrer, at der føres tilsyn med undervisningen, herunder at undervisningen varetages i overensstemmelse med de af Undervisningsministeriet og Rebild Kommune fastsatte bestemmelser om timetal, læseplaner, specialundervisning mv. Tilsynet føres mindst 1 gang årligt – både et anmeldt og et uanmeldt tilsyn
Formålet med tilsynet er at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkesko- len.
Tilsynet udføres af en af Rebild Kommune udpeget tilsynsførende.
Tilsynet udføres på baggrund af de udfærdigede undervisningsplaner og kan gennemføres ved at aflægge besøg med henblik på at overvære undervisningen, godkende undervisningsmaterialer m.m. Tilsynet kan på baggrund af besøget give vejledninger og evt. påbud om ændringer i og omkring skolens undervisningstil- bud, hvis tilbuddet ikke lever op til folkeskolens bestemmelser.
Såfremt Rebild Kommune finder, at forholdene i og omkring undervisningen er uforsvarlige, kan børnene øjeblikkelig overføres til undervisning andetsteds og overenskomsten ophører uden varsel.
Oplysninger om andre relevante forhold
Inklusion/PPR Rebild varetager den pædagogisk psykologiske betjening i undervisningsdelen i skole/dagbe- handlingstilbuddet jf. bestemmelserne i specialundervisningsbekendtgørelsen.
Heri indgår:
• at der foretages en pædagogisk psykologisk vurdering/undersøgelse i de tilfælde det af Inklusion skønnes nødvendigt. Undersøgelsen kan indgå i udarbejdelsen af en individuel til rettelagt under- visningsplan,
• at der minimum foretages en årlig revurdering af den enkelte elev
• råd og vejledning til det pædagogiske personale i den interne skole om undervisnings spørgsmål
Inklusion/PPR skal orienteres løbende om den enkelte elevs undervisning.
Der skal løbende samarbejdes med kommunens folkeskoler omkring de enkelte elever i forhold til at udslu- se eleverne til normalsystemet.
Eleverne skal som udgangspunkt til folkeskolens afgangsprøve, der afholdes i henhold til Folkeskolelovens § 14 i samarbejde med den lokale folkeskole, der afholder den pågældende prøve. Pågældende skoleleder fo- retager anmeldelse til prøve og forestår prøveafholdelsen. I god tid inden prøveafholdelsen etablerer dagbe- handlingstilbuddet tæt kontakt til folkeskolen og der drøftes tekstopgivelser og de praktiske forhold omkring prøveafholdelsen.
Der kan indgås aftaler mellem Kløverbakkeskolen og Rebild Kommunes folkeskoler, ung domsskoler og/el- ler Kulturskole vedrørende samarbejde om undervisningsfaciliteter, materialer m.v.
Undervisningsoverenskomsten giver også mulighed for et samarbejde med Rebild kommune omkring speci- fikke fag f.eks. fysik/ kemi, musik, sprog mv.
Eleverne tilknyttes samtidig kommunens ordning omkring sundhedsplejerske og tandlægeordning.
Der samarbejdes med Rebild kommune om ungdomsskolens tilbud og muligheder. Der samarbejdes med det stedlige UU om uddannelsesplaner, praktik m.v.
Overenskomsten er gældende fra 1. august 2020. Overenskomsten kan opsiges af begge par ter med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned.
Der kan i særlige tilfælde som følge af afgørende ændringer i forudsætningerne for overenskomsten foreta- ges ændringer i denne. Dette kan i påkommende tilfælde kun ske såfremt beg ge parter er enige herom.
Såfremt Rebild Kommune finder, at forholdene i og omkring undervisningen er uforsvarlige, kan eleverne øjeblikkelig overføres til undervisning andetsteds, og overenskomsten ophører uden varsel. Hermed bortfal- der stedets ret til at varetage undervisningsopgaven og anbringelseskommunen orienteres herom jvf. gæl- dende lov.
Undervisningsoverenskomstens parter
Undervisningsoverenskomsten er indgået mellem Rebild Kommune og Kløverbakkeskolen
Dato for underskrift:
Rebild Kommune Kløverbakkeskolen
Børn og Ungechef Ledere
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx
Der er i marts 2015 indgået et til tillæg til Undervisningsoverenskomsten vedr. muligheden for at lave et indslusningsforløb for enkelte elever.