Forsikringsbetingelser –
Nedlagt landbrug
Betingelser 6702
Storstrøm Forsikring g/s • Xxxxxxxxxxx 000 • 4793 Bogø By Telefon 0000 0000 • CVR-nr. 00000000 • E-mail: xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
Indhold
Aftalegrundlaget 3
1. Hvem er forsikret? 4
2. Hvor dækker forsikringen 4
3. Hvornår dækker forsikringen? 4
4. Hvilke dækninger har forsikringen? 4
5. Hvad omfatter forsikringen? 5
6. Hvilke skader dækker forsikringen? 6
6.1. Xxxxxxxxxx 0
6.2. Xxxxx xxxxxxxxxxxxx 0
6.3. Svamp- og insektskade 8
6.4. Xxxxxxxx 0
6.5. Glas- og sanitetsskade 11
7. Hvordan beregnes erstatningen 11
7.1. Nyværdi 11
7.2. Dagsværdi 12
7.3. Nyværdisum 12
7.4. Dagsværdisum 13
7.5. Nedrivningsforsikring 13
7.6. Bygninger under ombygning eller renovering 14
7.7. Beboelsesbygninger, hvor der kun er brandforsikring 14
7.8. Ubeboede beboelsesbygninger 14
7.9. Afskrivningstabeller 14
7.9. Kontanterstatning 17
7.10. Svamp- og insektskade 18
7.11. Udvendig udsmykning, haveskulpturer og lignende 18
7.12. Haveanlæg 18
8. Restværdi 19
9. Lovliggørelse 20
10. Andre udgifter 20
11. Husejeransvar 21
12. Retshjælpsforsikring 22
13. Generelle bestemmelser 23
14. Fortrydelsesret 28
15. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger 28
Aftalegrundlaget
Forsikringsaftalen – din forsikring for nedlagt landbrug - består af, policen, eventuelle policetillæg (særlige vilkår) og forsikringsbetingelserne.
Forsikringsaftalen udgør dækninger og valgfrie selvrisikobeløb, som du har valgt til din forsikring.
Lovgrundlaget
Dansk lovgivning danner blandt andet grundlag for forsikringen – herunder Forsikringsaftaleloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsformidling og bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.
Der kan være fravigelser i aftalegrundlaget, som fremgår af policen og eventuelle policetillæg (særlige vilkår).
Anmeld skade
• Er der sket en skade, så husk at anmelde den til os hurtigst muligt. Det kan du gøre på xxx.xxxxxxxxx.xx eller tlf. 0000 0000
• Du skal efter bedste evne forsøge at begrænse omfanget af skaden
• Du skal ikke udbedre, nedrive eller fjerne noget af det beskadigede, før du har aftalt det med os, medmindre en foreløbig udbedring er nødvendig for at afværge yderligere følger – disse rimelige og nødvendige udgifter er dækket
• Tyveri og hærværk anmeldes til politiet, så snart skaden opdages, da politianmeldelse er en forudsætning for at få erstatning
• Råd-, svampe- og eller insektangreb skal anmeldes til os, så snart der opstår blot mistanke, da det er vigtigt at bekæmpelse sker så tidligt som muligt
Det kan få betydning for en skades bedømmelse og din ret til erstatning, hvis du undlader at efterkomme nævnte forskrifter.
Vedligeholdelse
Din ejendom kan være en stor investering for dig - derfor er det vigtigt, at den er rigtigt forsikret - men du skal også selv sørge for at vedligeholde den.
Når du varmer huset op, så sørg for at varmeinstallationer er opført efter gældende regler, så brandrisiko minimeres, fx brændeovne, pejse og lignende. Elinstallationer skal holdes intakte og rene. Du skal også sørge for at reparere utætheder i tag, skotrender og inddækninger, fæstne løse tagsten og -plader, udskifte defekte og slidte dele, rense tagrender, brønde og nedløbsrør.
Det er også en god ide at beskære træer og buske der er til fare for at beskadige huset, smøre træværket med maling og træbeskyttelse, lufte ud osv.
Det kan få betydning for retten til erstatning, hvis skaden kunne være undgået ved almindelig vedligeholdelse.
1. Hvem er forsikret?
Forsikringen dækker forsikringstageren som ejer eller bruger af det forsikrede hus, og matriklen.
Er ejerforholdet en virksomhed, dækkes ikke privat retshjælp. Medhjælp som passer huset er meddækket på husejeransvar.
Ny ejer af huset er dækket, indtil ny forsikring er etableret dog højst i 30 dage efter overtagelsesdatoen.
2. Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker på adressen og matrikelnummeret nævnt i forsikringsaftalen.
3. Hvornår dækker forsikringen?
Forsikringen dækker fra den dag, den træder i kraft. Det betyder at skade som følge af forhold nævnt i en tilstandsrapport, ikke er dækket.
4. Hvilke dækninger har forsikringen?
Det fremgår af din forsikringsaftale og eventuelle policetillæg (særlige vilkår), hvilke bygninger, der er forsikret.
Det fremgår af policen hvilke dækninger og selvrisiko, der er gældende, herunder forsikringsform og forsikringssum på den enkelte bygning.
4.1. Forsikringen kan omfatte følgende dækninger:
• Bygningsbrand (brandskade)
• Anden bygningsskade (vejrskader, storm mv. samt pludselig skade, tyveri mv.)
• Svamp/Insekt (tilvalg)
• Rørskade, (tilvalg)
• skjulte indvendige rør og kabler
• udvendige rør (stikledninger)
• Glas og sanitet
• Retshjælp
• Husejeransvar
Visse dækninger kan kun købes for beboelsen.
5. Hvad omfatter forsikringen?
5.1. Forsikringen omfatter
• Bygninger på forsikringsstedet inkl. fundamenter og pilotering
• Fastmonteret bygningstilbehør og fastmonterede sædvanlige bygningsdele, fx markiser, baldakiner, solafskærmninger (ikke solsejl og lignende) indendørs swimmingpool og spa
• Fastmonterede installationer herunder varmeanlæg, anlæg til vedvarende energi fx solvarme-, jordvarme- og genveksanlæg, varmepumper og solcelleanlæg
• Skjulte rørinstallationer i bygning
• Skjulte elkabler til opvarmning i bygning
• Ledninger, kabler og rør i luft og jord, samt fælles installationer med den strækning af ledning du selv har vedligeholdelsespligten for
• Hårde hvidevarer
• Gulvbelægninger, herunder tæpper der er limet fast til et underlag der ikke betragtes som et færdigt gulv
• Brand-, vand- og tyverisikringsanlæg, når de er tilsluttet bygningens faste installationer
• Plankeværker, stakitter, murede hegn
• Hobbydrivhuse, dog med maks. 15.000 kr. (beløbet indeksreguleres ikke)
• Antenner
• Udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer og lignende for den håndværksmæssige værdi, dog med maks. 300.000 kr., (beløbet indeksreguleres ikke)
• Haveskulpturer, flagstænger, fuglebade, fritstående postkasser, havelamper og lignende når de er fastmonteret på støbt fundament
• Haveanlæg fx, beplantning, græsplæne, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger og lignende
• Byggematerialer til montering i eksisterende bygninger, når de befinder sig på matriklen
• Bygninger under opførelse samt til- og ombygninger
5.1.1. Hvis angivet på policen dækkes ligeledes:
• Svømmebassiner og udendørs spa- og boblebad, der er støbt eller specielt konstrueret til nedgravning for at bevare stabiliteten ved tømning, med tilhørende faste installationer samt over- og tildækninger
• Stikledninger fra bygning til svømmebassiner, udendørs spa- og boblebade
5.2. Forsikringen omfatter ikke
• Indbo, der skal forsikres på indboforsikring
• Bygningstilbehør, -dele og -installationer med erhvervsmæssig karakter
• Teltlignende konstruktioner, hønsehuse, legehuse, legetårne, gyngestativer, hundehuse, løbegårde, voliere eller lignende
• Udendørs svømmebassiner eller andre bassiner der ikke er nedgravede eller -støbte
• Genstande dækket af garanti eller reklamationsret
• Lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte
• Mindre hårde hvidevarer fx mikrobølgeovne, miniovne og lignende
• Vindmøller
6. Hvilke skader dækker forsikringen?
6.1. Brandskade
6.1.1. Forsikringen dækker skader der er en følge af
• Brand, en løssluppen flammedannende ild der kan brede sig ved egen kraft (ildsvåde)
• Lynnedslag, når der er synlige skader på bygninger eller bygningsdele på forsikringsstedet ved en direkte følge af varme- eller kraftpåvirkningen fra lynet, der rammer jorden
• Eksplosion, en pludselig kemisk proces der forløber så hurtigt, at der udvikles stærk varme og dannes et tryk, så der indtræffer en voldsom rumfangsforøgelse af reagerende stoffer
• Tilsodning, når der opstår pludselig skade fra lovligt installeret anlæg til rumopvarmning
• Tørkogning, af kedler der anvendes til rumopvarmning
• Sprængning, af luft- og damptætte kedler
• El-skade, når der sker skade på elektriske ledninger eller installationer fx ved lynnedslag, kortslutning i elektriske kredsløb eller overspænding ved fejl i elforsyningen og lignende
• Nedstyrtet luftfartøj, eller dele fra luftfartøjet
6.1.2. Forsikringen dækker ikke
• skade ved svidning, forkulning, overophedning og smeltning hvor der ikke har været brand. Fx gløder fra tobaksrygning eller pejse/brændeovne, smeltning efter varme gryder, strygejern og lignende
• skade fra løbesod
• kortslutning, overspænding eller lignende i skjulte elkabler til rumopvarmning (er dækket hvis 6.4. Rørskade er valgt)
• skade, som følge af fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning,
• skade, som følge af forkert udført reparation eller sket under reparation,
• skade dækket af garanti eller serviceordninger
• skade på apparater, der overbelastes eller anvendes i strid med dets bestemmelse eller konstruktion
6.2. Anden bygningsskade
6.2.1 Vejrskader
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• Storm, når vindstyrke/vindstød når op på mindst 17,2 meter pr. sekund
o Stormskade på nybygninger og tilbygninger under opførelse, hvis det fremgår af policen.
• Voldsomt sky- eller tøbrud, når nedbørsmængden ikke kan få normalt afløb gennem korrekt dimensionerede og vedligeholdte afløb og oversvømmer bygningerne, stiger op gennem afløbssystemet, trænger ind i bygningerne gennem naturlige åbninger, som fx korrekt monterede ventilationsåbninger, kælderskakter, lyskasser, skorstene, lukkede døre og vinduer
• Frostsprængning, i rør der tilfører bygningen vand eller varme samt skader som følge af frostsprængning i indendørs røranlæg og forbundne installationer
• Snetryk og sneskred, der beskadiger de forsikrede bygninger når det ikke har været muligt at fjerne sneen
• Hagl, der beskadiger de forsikrede bygninger
• Vandskade, der er en umiddelbar følgeskade af en anden dækket skade
Voldsomt skybrud er når der falder 15 mm regn i løbet af 30 min. eller 30 mm regn pr. døgn. Voldsomt tøbrud er når der sker en så stor og pludselig afsmeltning af sne eller is, at store mængder smeltevand ikke kan få normalt afløb.
6.2.2. Forsikringen dækker ikke
• Stormskade på markiser, som er foldet ud
• frostsprængning i rør, røranlæg og forbundne installationer, i bygninger elle lokaler, der ikke er tilstrækkeligt opvarmede, medmindre det skyldes tilfældigt svigtende varmeforsyning. Hvis man selv er skyld i manglende oliebeholdning eller energiforsyning, er der ikke tale om tilfældigt svigt
• frost på udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer og lignende
• skade der er en følge af frost på svømmebassin, udendørs spa- og boblebade, tilhørende faste installationer samt over- og tildækninger
• vandskade efter vand fra tagrender, nedløbsrør, afløb og brønde, medmindre det er en følgeskade af en dækket skade under 6.2.1. Vejrskader, storm mv.
• skade der er en følge af bygge- og reparationsarbejde på bygninger eller på matriklen fx udgravning til dræn, kloak og vandseparation
• skade der er en følge af fejl i udførelse, materialer, konstruktioner eller montering
• følgeskade som svamp og råd (svampeskade er dækket hvis 6.3. Svamp- og insektskade er valgt)
• glas og sanitet (er dækket, hvis 6.5. Glas- og sanitetsskade er valgt)
6.2.3. Skade på følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle de bygninger, bygningsdele samt andet nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller trykimprægnerede stolper der er nedgravet forsvarligt til min. frostfri dybde
• haveanlæg fx, beplantning, græsplæner, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger
6.2.4. Anden pludselig skade
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• Tyveri og hærværk forårsaget af personer der ikke har lovlig adgang til bygninger eller matriklen
• Udstrømning af vand, damp, olie, kølevæske og lignende der strømmer ud fra røranlæg og forbundne installationer, køle- og fryseanlæg, akvarier, og andre lignende beholdere
• Påkørsel der beskadiger bygninger og genstande der er omfattet af forsikringens pkt. 5
• Pludselige skader som ikke er påregnelige, og ikke er nævnt under nogen af de andre dækninger, undtagelser og begrænsninger
Pludselig skade er skade der skyldes en udefra kommende årsag med øjeblikkelig virkning.
Årsag og virkning skal
6.2.5. Forsikringen dækker ikke
• skade, der er en følge af opstigende grund- og kloakvand
• skade, der er en følge af nedbør og frost
• skade, der er en følge af vand, damp, olie, kølervæske og lignende der siver eller drypper
• skade, der er en følge af påfyldning og aftapning af olietanke
• skade, der er en følge af sætninger, trafikrystelser og funderings-, grave- eller piloteringsarbejder og lignende
• skade, der er en følge af bygge- og reparationsarbejde på bygningen eller på matriklen fx udgravning til dræn, kloak og vandseparation
• skade, der er en følge af fejl i udførelse, materialer, konstruktioner eller montering
• følgeskade som svamp og råd (svampeskade er dækket, hvis 6.3. Svamp- og insektskade er valgt)
• påregnelige skader og dagligdagens almindelige hændelser, ridser, skrammer, slid, tilsmudsning og dryp fx malerpensler og -bøtter samt spild og stænk af væsker og fødevarer
• skade lavet af dyr, der gnaver eller bygger reder
6.2.6. Skade på følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle bygninger, bygningsdele og øvrige ting nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller nedgravede trykimprægnerede stolper
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
• haveanlæg - fx beplantning, græsplæner, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger
• byggematerialer til eksisterende bygninger, der befinder sig på matriklen og som endnu ikke er fastmonteret
• skjulte rør, kabler og stikledninger, medmindre det er en følge af påkørsel
6.2.7. Fejlkonstruktion mv. uden kendskab til forholdene
Trods undtagelser under 6.2.1. Vejrskader og 6.2.2. Anden pludselig skade, dækkes skade, som følge af fejl i udførelse, materialer, konstruktioner eller montering, hvis du ikke var vidende eller på anden måde burde have haft kendskab til forholdene.
6.2.8. Selvrisiko undtaget
For indbrudsskader gælder ingen selvrisiko.
6.3. Svamp- og insektskade
6.3.1. Forsikringen dækker skade, der er en følge af
• Aktive angreb af svampe, der medfører nedbrud på træværket
• Aktive angreb af træødelæggende insekter
Forsikringen dækker også
• Udgifter til bekæmpelse af aktive angreb af husbukke ifølge aftale med os
Skade skal være konstateret og anmeldt i forsikringstiden eller inden 6 måneder efter ophør, medmindre der er tegnet anden forsikring.
Svamp er, et aktivt angreb og en hurtigt nedbrydende proces af trækonstruktionen, i forhold til den forventede levetid
Forsikringen dækker ikke opfugtning - når træ i længere tid har været udsat for manglende vedligeholdelse, fx på grund af manglende eller utilstrækkelig overfladebehandling eller på grund af manglende kitning op topforsegling, der tillader opfugtning af rammer og karme på, fx vinduer. Døre, porte og lignende
6.3.2. Forsikringen dækker ikke
• skader der er en følge af tillukkede eller blokerede ventilationer
• skader der er en følge af udførelses-, monterings- eller konstruktionsfejl
• insektangreb hvor træværkets bæreevne ikke er forringet
• murødelæggende murbier og rådborebiller samt bekæmpelse af disse
• bekæmpelse af insekter med undtagelse af aktive angreb af husbukke
• skader der kun har betydning for træværkets udseende fx misfarvning, blåsplint, skimmel- og mugbelægninger
• udgifter til forebyggelse
6.3.3. Skader på følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle bygninger, bygningsdele og øvrige ting nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller nedgravede trykimprægnerede stolper
• trægulve der ikke ligger på støbt gulv eller betonklaplag
• skade der sker på eller udbreder sig fra træfundamenter og –pilotering, bindingsværk og pudsede træydervægge
• stråtag, vindskeder, sternbeklædning, tagudhæng, dæklister og gavltrekanter af træ samt spær-, bjælke- og remender ubeskyttet af tagudhæng eller afdækning
• trækonstruktioner i kælder fx trægulve, indfatninger, fodpaneler, skillerum, vægge og beklædninger
• udendørs trækonstruktioner herunder træbeklædninger og bagvedliggende trækonstruktioner, samt øvrige udendørs trækonstruktioner fx verandaer, terrasser, halvtage, altaner, balkoner, solafskærmninger, udendørs trapper, svalegange, plankeværker, åbne carporte og lignende – hvor skade sker over tid og er en følge af vejrligets påvirkning
• udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer og lignende
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.4. Rørskade
6.4.1. Skjulte indvendige rør og kabler
Forsikringen dækker skade der er en følge af
• Utætheder i skjulte rørinstallationer
• Utætheder i slanger bag indbyggede hårde hvidevarer
• Funktionsfejl i skjulte elkabler til rumopvarmning
Forsikringen dækker også
• Udgifter til opsporing af fejl og/eller utætheder, efter en dækket skade
• Følgeskader, der sker på bygningerne efter en dækket skade
Skjulte rør og kabler
er de installationer der befinder sig i eller under de forsikrede bygninger, regnet fra den udvendige side af bygningernes fundament og ind i huset.
Skjult betyder, at der ikke er direkte adgang til installationerne uden brug af værktøj eller permanent trappe. Fx installationer der er indstøbt eller skjult i vægge, gulve skunkrum og lignende. Er installationerne kun dækket til med isolering, er de ikke skjulte.
6.4.2. Forsikringen dækker ikke
• Følgeskader i form af svamp, medmindre du har valgt dækningen Svamp- og insektskade (se punkt 6.3)
• skade, der er en følge af frostsprængning
• kosmetiske forskelle mellem udskiftede og ubeskadigede fliser og klinker
• tab af vand og olie
• udgifter til fjernelse af lugtgener, ekskrementer efter rotter og lignende
6.4.3. Skade på følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• kedler, tanke og beholdere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, olie-, jordvarme- og gasfyrunits, pillefyringsanlæg, varmevekslere, varmepumper og solvarmeanlæg samt rørene heri
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.4.4. Udvendige rør (stikledninger)
Forsikringen dækker skade på rørinstallationer, når det er en følge af
• utætheder i olie-, gas-, vand- og varmeinstallationer og fejl i kabler, med egen vedligeholdelsespligt
• utætheder i udvendige afløbsledninger fx kloakledninger og brønde, når det medfører væsentligt funktionssvigt, der ved en TV-inspektion er klassificeret som fejlklasse 3 eller 4
Forsikringen dækker også
• Udgifter til opsporing af fejl og/eller utætheder efter en dækket skade
• Følgeskader på bygningerne, efter en dækket skade under pkt. 6.4.4.
• Følgeskader på haveanlæg, hvor der sker istandsættelse. Genplantning sker med højst 4 år gamle vækster
• Opsætning af rottespærre ved udbedring af en dækningsberettiget skade, når skaden er forvoldt af rotter
Rørinstallationer
er spildevands- og regnvandsledninger fra indførsel i bygning (det forsikrede stuehus), til hoved-, fællesledning, herunder til egen septiktank, rensningsanlæg eller egen vandboring samt mellem bygningerne.
Det er en betingelse at du selv har vedligeholdelsespligten. Har flere ejere fælles vedligeholdelsespligt ifølge servitutter, erstatter vi forholdsmæssigt
6.4.5. Forsikringen dækker ikke
• Følgeskader i form af svamp, medmindre du har valgt dækningen Svamp- og insektskade (se punkt 6.3)
• skade, der er en følge af frostsprængning
• kosmetiske forskelle mellem udskiftede og ubeskadigede fliser og klinker
• tab af vand og olie
• udgifter til fjernelse af lugtgener, ekskrementer efter rotter og lignende
• udgifter til vedligeholdelse af afløbsledninger i form af fx rodskæring og oprensning. Hvis en TV-inspektion indikerer, at rodskæring eller lignende kan afhjælpe funktionssvigt, foretages dette for egen regning. Dog dækkes udgiften til rodskæring i den del, der efterfølgende udskiftes, hvis der også efter rodskæring foretaget for egen regning er funktionssvigt, klassificeret som fejlklasse 3 eller 4
• skade, der er en følge af afløbsledninger med for lidt fald
6.4.5. Skade på følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• drænrør, septiktanke, trixtanke, olietanke, faskiner, rensningsanlæg og lignende samt rørene heri
• kloakledninger taget ud af drift
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.5. Glas- og sanitetsskade
6.5.1. Forsikringen dækker skader, der er en følge af, at
• Glas bliver uanvendeligt på grund af brud uanset årsag
• Sanitet bliver uanvendeligt på grund af brud, ridser eller afskalninger
Forsikringen dækker også udgifter til nyt toiletsæde, blandingsbatteri og lignende tilbehør i samme standard og kvalitet som det eksisterende, hvis det ikke kan anvendes af konstruktionsmæssige årsager.
Glas er glas eller erstatningsmateriale for glas, herunder indmurede spejle, glaskeramiske kogeplader, ovnglas, glas i emhætter, døre til brusekabiner, indbyggede skabe, glas i brændeovne og lignende.
Sanitet er håndvaske, toiletkummer, - herunder de mekaniske dele - badekar, fodbadekar, bideter, cisterner, køkken- og bryggersvaske.
Det er en forudsætning, at det forsikrede er endeligt fastmonteret som en bygningsdel på den blivende plads.
6.5.2. Forsikringen dækker ikke
• termoruder, der er punkterede, utætte i sammensætning eller med afsprængte fliger
• skade af kosmetisk art fx farveforskelle mellem det udskiftede og det ubeskadigede,
• skade, der sker i forbindelse med reparation, vedligeholdelse, ombygning, montering og demontering
• glas i hobbydrivhuse, medmindre det er en følgeskade af en dækket skade under 6.2.1. Vejrskader, storm mv.
• Dele, der hører til det uanvendelige glas
6.5.2. Skade på følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.5.3. Selvrisiko undtaget
For glas- og sanitetsskader gælder ingen selvrisiko
7. Hvordan beregnes erstatningen
7.1. Nyværdi
Det fremgår af policen, hvilken forsikringsform der er gældende for den enkelte bygning.
Nyværdierstatning er når en skade opgøres på grundlag af et beløb som det vil koste, på skadetidspunktet, at genopføre eller istandsætte det beskadigede som nyt med tilsvarende byggemåde og på samme sted.
Hvis det skaderamte på grund af slid og alder er værdiforringet med mere end 30% i forhold til nyværdien, fastsættes erstatningen under hensyn til værdiforringelsen.
Erstatningen kan ikke baseres på dyrere byggematerialer end dem, der er anvendt i den beskadigede bygning. Prisen for byggematerialer og byggemetoder kan ikke overstige hvad, der var almindelige på skadestidspunktet.
Der tages ved erstatningens fastsættelse hensyn til ændring af byggepriser, der finder sted inden for normal byggeperiode regnet fra skadestidspunktet.
Beskadigelse af kosmetisk art dækker forsikringen ikke. Vi erstatter ikke fx farveforskelle eller andre forskelle mellem det beskadigede og det ubeskadigede.
Erstatningen udbetales, når skaden er udbedret, og vi har modtaget regninger, medmindre vi aftaler noget andet, fx udbetaling i rater efterhånden som skaden udbedres.
Der ydes ikke erstatning, hvis udseendet efter en beskadigelse eller en reparation kun i mindre omfang er forringet.
Erstatningen for reparation eller reetablering af det skaderamte kan ikke overstige det beløb, selskabet har accepteret.
7.2. Dagsværdi
Det fremgår af policen hvilken forsikringsform, der er gældende for den enkelte bygning.
Dagsværdierstatning er når en skade opgøres på grundlag af et beløb som det vil koste, på skadetidspunktet, at genopføre eller istandsætte det beskadigede med fradrag af værdiforringelse fx slid, alder eller andre individuelle omstændigheder.
7.3. Nyværdisum
Det fremgår af policen, hvilke forsikringsform, der er gældende for den enkelte bygning.
Erstatningen fastsættes til det beløb, som det på skadestidspunktet vil koste at genoprette beskadigede på samme sted og med samme byggemåde.
Hvis det skaderamte på grund af slid og alder er værdiforringet med mere end 30% i forhold til nyværdien, fastsættes erstatningen under hensyn til værdiforringelsen.
Erstatningen kan maksimalt udgøre den i policen fastsatte forsikringssum. Forsikringssummen indeksreguleres ikke. Underforsikring gøres ikke gældende.
Der tages ved erstatningens fastsættelse hensyn til ændring af byggepriser, der finder sted inden for normal byggeperiode regnet fra skadestidspunktet.
Beskadigelse af kosmetisk art dækker forsikringen ikke. Vi erstatter ikke fx farveforskelle eller andre forskelle mellem det beskadigede og det ubeskadigede.
Erstatningen udbetales, når skaden er udbedret, og vi har modtaget regninger, medmindre vi aftaler noget andet, fx udbetaling i rater efterhånden som skaden udbedres.
Der ydes ikke erstatning, hvis udseendet efter en beskadigelse eller en reparation kun i mindre omfang er forringet.
Erstatningen for reparation eller reetablering af det skaderamte, kan ikke overstige det beløb selskabet har accepteret.
7.4. Dagsværdisum
Det fremgår af policen, hvilke forsikringsform, der er gældende for den enkelte bygning.
Erstatningen fastsættes til det beløb, som det på skadestidspunktet vil koste at genoprette beskadigede på samme sted og med samme byggemåde.
Der foretages fradrag i erstatningen for såvel værdiforringelse på grund af slid og alder, som for nedsat anvendelighed og andre omstændigheder.
Erstatningen kan maksimalt udgøre den i policen fastsatte forsikringssum. Forsikringssummen indeksreguleres ikke. Underforsikring gøres ikke gældende.
Der tages ved erstatningens fastsættelse hensyn til ændring af byggepriser, der finder sted inden for normal byggeperiode regnet fra skadestidspunktet.
Beskadigelse af kosmetisk art dækker forsikringen ikke. Vi erstatter ikke fx farveforskelle eller andre forskelle mellem det beskadigede og det ubeskadigede.
Erstatningen udbetales, når skaden er udbedret, og vi har modtaget regninger, medmindre vi aftaler noget andet, fx udbetaling i rater efterhånden som skaden udbedres.
Der ydes ikke erstatning, hvis udseendet efter en beskadigelse eller en reparation kun i mindre omfang er forringet.
Erstatningen for reparation eller reetablering af det skaderamte, kan ikke overstige det beløb selskabet har accepteret.
7.5. Nedrivningsforsikring
Det fremgår af policen hvilken forsikringsform, der er gældende for den enkelte bygning.
Forsikringen dækker udelukkende oprydning efter en brandskade. Skaden opgøres på baggrund af de omkostninger, der medgår til nedrivning af anvendelige rester samt oprydning.
Erstatningen kan højst udgøre den på policen fastsatte forsikringssum eller udgiften til at fjerne bygningen, hvis denne er mindre end forsikringssummen. Forsikringssummen indeksreguleres ikke.
Det er en betingelse for erstatningens udbetaling, at bygningen er værdiforringet med mindst 30%, forstået som forholdet mellem værdien af det beskadigede og nyværdien af den forsikrede bygning.
7.6. Bygninger under ombygning eller renovering
Opdages en skade på en bygning, under eller før ombygning og renovering, dækkes kun merudgifter til reparation af skaden. Udgifter til oprydning og bortskaffelse, der alligevel skulle være afholdt i forbindelse med ombygning eller renovering, erstattes ikke.
Byggematerialer, der inden skadens konstatering var tiltænkt genanvendt i beboelsen, erstattes til nyværdi.
Byggematerialer, der inden skadens konstatering var tiltænkt genanvendt i øvrige bygninger, erstattes til den forsikringsform, der gælder for den enkelte bygning, som genstanden var tænkt genanvendt i.
Byggematerialer er alene dækket ved brandskade medmindre andet fremgår af policen.
Er genstanden nævnt i de særlige erstatningsregler i afsnit 7.9 beregnes erstatningen efter afskrivningstabellerne.
7.7. Beboelsesbygninger, hvor der kun er brandforsikring
For beboelsesbygninger, hvor der kun er dækning for brand, fastsættes erstatningen til dagsværdi. Det vil sige med fradrag for værdiforringelse på grund af slid, alder, nedsat anvendelighed og andre omstændigheder.
Erstatningen kan ikke overstige bygningens handelsværdi umiddelbart før skadens indtræden.
7.8. Ubeboede beboelsesbygninger
Er beboelsesbygningen ubeboet, fastsættes erstatningen til dagsværdi. Det vil sige med fradrag for værdiforringelse på grund af slid, alder, nedsat anvendelighed og andre omstændigheder.
Erstatningen kan ikke overstige bygningens handelsværdi umiddelbart før skadens indtræden. Restværdierstatning og lovliggørelse erstattes ikke.
Er der ikke indgået en særlig aftale med selskabet, betragtes beboelsesbygningen som ubeboet, når den ikke har været beboet i 3 måneder. Boligen anses ikke som beboet, hvis der alene er tale om weekendophold, enkelte overnatninger eller tilsyn.
Se i øvrigt pkt. 13.8. om forladte bygninger.
7.9. Afskrivningstabeller
For følgende beskadigede bygningsdele og genstande gælder særlige regler. Vi erstatter ud fra et beløb for tilsvarende nyt, med afskrivning for alder efter tabellerne. Afskrivning beregnes af den samlede skadeudgift inkl. reparations- og arbejdslønudgifter.
Kedler/varmevekslere, varmtvandsbeholdere, olie-, gas- og biobrændselsfyr, jordvarme-, solvarme- og genveksanlæg samt varmepumper (er der kun skade på elektriske komponenter og lignende, se tabel nedenfor)
Alder indtil | Erstatning |
10 år | 100 % |
15 år | 70 % |
20 år | 50 % |
25 år | 40 % |
30 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Hårde hvidevarer, herunder glaskeramiske kogeplader, elektriske komponenter, fx invertere og stokere til olie-, gas- og biobrændselsfyr, solcelleanlæg, grundvandspumper og lignende
Alder indtil | Erstatning |
2 år | 100 % |
3 år | 85 % |
4 år | 75 % |
5 år | 65 % |
6 år | 50 % |
7 år | 40 % |
8 år | 30% |
herefter | 20 % |
Stikledninger
Alder indtil | Erstatning |
20 år | 100 % |
30 år | 60 % |
35 år | 50 % |
40 år | 40 % |
45 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Gulvbelægning i form af tæpper, vinyl, kork, laminat og lignende
Alder indtil | Erstatning |
4 år | 100 % |
8 år | 70 % |
12 år | 60 % |
16 år | 50 % |
20 år | 40 % |
24 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Tagbelægning af strå eller rør eller grønne tage
Alder indtil | Erstatning |
20 år | 100 % |
25 år | 70 % |
30 år | 60 % |
35 år | 50 % |
40 år | 40 % |
45 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Tagbelægning plast, PVC og lignende
Alder indtil | Erstatning |
4 år | 100 % |
6 år | 80 % |
8 år | 70 % |
10 år | 60 % |
12 år | 50 % |
14 år | 40 % |
16 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Tagbeklædning af pap
Alder indtil | Erstatning |
15 år | 100 % |
20 år | 80 % |
25 år | 70% |
30 år | 60 % |
40 år | 50 % |
herefter | 20 % |
Antenner med tilbehør. dug, liner og foring til svømmebassin
Alder indtil | Erstatning |
6 år | 100 % |
7 år | 70 % |
8 år | 60 % |
9 år | 50 % |
10 år | 40 % |
11 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Hegn, stakitter, plankeværker og trykimprægnerede stolper
Alder indtil | Erstatning |
10 år | 100 % |
15 år | 80% |
20 år | 60 % |
25 år | 50% |
30 år | 40 % |
herefter | 20 % |
7.9. Kontanterstatning
Sker der skade på bygningen eller bygningsdele, som er dækket af forsikringen og erstatning ikke ønskes brugt til reparation eller genopførelse af det beskadigede, udbetaler vi en kontanterstatning til fri rådighed. Erstatningen opgøres til dagsværdi.
Ønskes der heller ikke genlevering af byggematerialer, udbetaler vi en kontanterstatning, svarende til den pris som vi skulle betale for tilsvarende byggematerialer, med fradrag af moms, eller ved benyttelse af afskrivningstabellerne.
De beskadigede bygninger eller bygningsdeles handelsværdi umiddelbart før skaden skete, udgør maksimum erstatning.
Restværdierstatning, udgifter til nedrivning, lovliggørelse, byggeadministration, moms og prisstigninger erstattes ikke.
Det er en betingelse for udbetaling af kontanterstatning, at den opgjorte erstatning til oprydning og nedrivning anvendes til fjernelse af det beskadigede.
Ved brandskader hvor der ikke ønskes genopførelse men kontanterstatning, vil vi kræve samtykke og dokumentation fra samtlige panthavere i ejendommen.
7.10. Svamp- og insektskade
Ved svampeskade eller angreb af træødelæggende insekter, erstatter vi udgifter til reparation eller afstivning af det angrebne træ, så bærevnen stabiliseres. Er træets funktionsevne så nedsat, at udskiftning er nødvendig, erstattes udgifter til udskiftning af det skadede træ.
7.11. Udvendig udsmykning, haveskulpturer og lignende
Sker der en skade, som er dækket af forsikringen på udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer og lignende eller haveskulpturer, fuglebade, fritstående postkasser og lignende, er de dækket for deres håndværksmæssige værdi. Det er beløbet, som det koster en håndværker at lave en tilsvarende ny. Den kunstneriske værdi er ikke dækket.
Udgifter erstattes med maksimalt 300.000 kr. (beløbet indeksreguleres ikke).
7.12. Haveanlæg
Sker der en skade på dit haveanlæg fx beplantning, stensætning, fliser, terrasser og lignende, er det dækket, hvis det er en følge af en anden skade på din ejendom, som er dækket af din nedlagt landbrugsforsikring.
Forsikringen dækker også dit haveanlæg, hvis skaden er en direkte følge af en skade på andre ejendomme fx naboejendommen. Det er dog en forudsætning, at skaden på den anden ejendoms bygninger er af en sådan type, at den også ville være dækket af din nedlagt landbrugsforsikring.
For beplantning erstatter vi kun til nyplantning af højst 4 år gamle buske, træer og lignende. Erstatning kræver, at skaden udbedres.
Der gælder en maksimumforsikringssum på 100.000 kr. Beløbet indeksreguleres ikke.
8. Restværdi
8.1. Restværdi – Beboelsesbygninger
Det fremgår af policen, om den enkelte bygning er omfattet af restværdi.
I forbindelse med en skade på beboelsen, der er dækket af forsikringen, kan du, hvis bygningsbeskadigelsen overstiger 50% af nyværdien, i stedet for reparation vælge at få nedrevet anvendelige rester og opført en ny tilsvarende bygning.
Derudover erstattes nødvendige udgifter til nedrivning og bortkørsel af anvendelige rester.
Det er en betingelse for erstatningens udbetaling, at anvendelige bygningsrester er nedrevet, og at erstatningen anvendes til genopførelse samme sted.
Eventuel værdi af materialer, jf. punkt. 7.4, der frigøres ved nedrivningen, fradrages i erstatningen.
8.1.1. Forsikringen dækker ikke
• Nyopførelse af kældre, fundamenter eller terrændæk med installationer, hvis de bestående kan genanvendes
• Beboelsesbygninger, der er ubeboet, der renoveres, der ombygges, der er bestemt til nedrivning, eller hvor der kun er dækning for brand, udbetales der ikke erstatning for restværdi.
8.2. Restværdi – øvrige bygninger
Det fremgår af policen, om den enkelte bygning er omfattet af restværdi.
I forbindelse med en skade, der er dækket af forsikringen, kan du, hvis beskadigelsen af bygningen overstiger 80%, i stedet for reparation vælge at få nedrevet anvendelige rester og opført en ny tilsvarende bygning.
Derudover erstattes nødvendige udgifter til nedrivning og bortkørsel af anvendelige rester.
Det er en betingelse for erstatningens udbetaling, at anvendelige bygningsrester er nedrevet, og at erstatningen anvendes til genopførelse samme sted.
Eventuel værdi af materialer, jf. punkt. 7.4, der frigøres ved nedrivningen, fradrages i erstatningen.
Bemærk venligst, at selskabets maksimale hæftelse ved en skade udgør den på policen angivne forsikringssum på bygningen.
8.2.1. Forsikringen dækker ikke
• Nyopførelse af kældre, fundamenter eller terrændæk med installationer, hvis de bestående kan genanvendes
• For skader på øvrige bygninger, der renoveres, der ombygges eller der er bestemt til nedrivning, udbetales der ikke erstatning for restværdi.
9. Lovliggørelse
Sker der skade på bygninger eller bygningsdele som er dækket af forsikringen, erstatter vi ekstra byggeudgifter til lovliggørelse som er nødvendige for, at krav fra byggemyndigheder opfyldes i henhold til lovgivningen.
Erstatning for forøgede byggeudgifter (lovliggørelse) afhænger af den skaderamte bygnings forsikringsform:
| Nyværdi: | Maksimalt 15% af bygningens nyværdi. |
| Dagsværdi: | Erstattes ikke |
| Nyværdisum – øvrige bygninger: | Maksimalt 15% af bygningens forsikringssum |
| Dagsværdisum – øvrige bygninger: | Erstattes ikke. |
| Nedrivningsforsikring: | Erstattes ikke. |
Lovliggørelse erstattes ud over forsikringssummen.
For at erstatning kan udbetales, er der følgende betingelser der skal være opfyldt
• udgifterne skal vedrøre den beskadigede bygning eller bygningsdel
• udgifterne må ikke være krævet inden skaden skete
• udgifterne må ikke skyldes manglende vedligeholdelse
• bygningens eller bygningsdelens værdiforringelse må ikke på grund af slid og alder overstige 30% af nyværdien
• udgifterne skal gå til istandsættelse eller genopførelse med samme byggemåde, samme byggeanvendelse og på nøjagtigt samme sted
• udgifterne må ikke vedrøre afgifter, indskud eller depositum og lignende til de forskellige forsyningsværker
• der er søgt dispensation, men afvisning er givet fra alle myndighederne
10. Andre udgifter
10.1. Redning, bevaring mv.
Vi dækker rimelige udgifter efter en dækningsberettiget skade til
• redning og bevaring af de forsikrede dele af ejendommen
• oprydning og fjernelse af dele, der ikke kan bruges igen
• forsvarlige redningsforanstaltninger til afværgelse af en umiddelbart truende skade
• selv at foretage afværgelses-, bevarings- eller redningsforanstaltninger – efter forudgående aftale med os –honoreres ud fra et rimeligt tidsforbrug, med 100 kr. pr. time. Beløbet indeksreguleres ikke. Materialeudgifter mv. hertil, godtgøres efter regning
Udgifter til redning, bevaring og oprydning erstattes ud over forsikringssummen.
Hvis du med eller uden forudgående aftale med os foretager redningsforanstaltninger, skal du selv betale udgifterne hertil, hvis det viser sig, at det ikke er en dækningsberettiget skade.
10.2. Flytning, erstatningsbolig mv.
10.2.1. Vi dækker følgende udgifter til flytning efter en dækket skade, når beboelsen ikke kan benyttes
• nødvendige udgifter til ud- og indflytning samt opmagasinering af private genstande,
• rimelige og dokumenterede udgifter ved flytningen
• rimelige og dokumenterede merudgifter til leje af en erstatningsbolig ved midlertidig fraflytning
• dokumenteret tab af lejeindtægt for udlejet lokale/bolig
Vi betaler erstatning i indtil 1 måned efter, at skaden er udbedret dog højst i 12 måneder efter, at skaden skete.
Bliver skaden ikke udbedret, eller genopføres bygningen i en anden form, betaler vi kun erstatning for det tidsrum, det ville have taget at sætte bygningen i samme stand som før skaden.
Bliver udbedringen forsinket af årsager, du selv er skyld i, betaler vi ikke merudgifter eller huslejetab, der er forbundet hermed.
Forsikringen dækker ikke
• erstatning for gener eller ulemper i forbindelse med flytningen eller, at bygningen sættes i stand
• udgifter der angår lejere
• Udgifter der kan kræves godtgjort fra anden side
10.3. Teknisk bistand
Forsikringen dækker nødvendige udgifter til teknisk bistand og genfremstilling af tegninger til genopførelse af bygningen. Erstatningen betales kun på grundlag af en regning fra berettiget arkitekt, ingeniør og lignende, og kan maksimalt udgøre 8 % af den samlede erstatning.
11. Husejeransvar
Forsikringen dækker erstatningsansvar for handlinger, som du er blevet juridisk ansvarlig for. Handlinger, der vedrører den forsikrede ejendom og dens pasning, og som er sket, mens forsikringen er i kraft.
11.1. Hvornår er man juridisk ansvarlig
Efter dansk ret er man juridisk ansvarlig, når man ved fejl eller forsømmelse er skyld i en skade.
Hovedreglen er, at man har forsømt at gøre noget eller gjort noget, man ikke burde have gjort.
Formål
Formålet med husejeransvarsdækningen er
• at udbetale erstatning hvis der rejses et berettiget erstatningskrav mod dig som husejer eller bruger af den forsikrede ejendom
• eller friholde dig hvis erstatningskravet er uberettiget
Sker der en skade
Bliver du mødt med et krav om erstatning, skal du altid overlade det til os at tage stilling til hvordan kravet skal behandles. Påtager du dig et erstatningsansvar og anerkender størrelsen
på et krav, risikerer du at må betale erstatningen og eventuelle omkostninger selv, da du kan komme til at forpligtige dig uden at være sikker på, om forsikringen dækker.
Omkostninger og renter
Forsikringen dækker omkostninger ved erstatningsspørgsmålets afgørelse, der er afholdt efter aftale med os. Selvom forsikringssummen overskrides, bliver omkostningerne betalt. Det samme gælder renter af erstatningsbeløb, som er dækket af forsikringen.
Summer
Erstatningssummerne for personskade og for skade på dyr og ting fremgår af din forsikringsaftale, og indeksreguleres ikke.
11.2. Forsikringen dækker ikke
• Hændelige uheld, når du er uden skyld i en skade, er det en hændelig skade, som du ikke kan gøres ansvarlig for. Den, der har lidt et tab, må derfor selv bære dette
• Aftaler, ansvar, der udelukkende er støttet på aftaler, de sikrede har indgået fx i en lejekontrakt
• Forsætlig skade, har du forvoldt en skade med vilje, betragtes den som forsætlig. Forsætlige skader er kun dækket, hvis den der har forvoldt skaden, mangler evnen til at handle fornuftigt på grund af sin sindstilstand og kan dokumentere dette i en speciallægeerklæring, eller hvis skaden er forvoldt af personer under 14 år. Hvis der skal indhentes en speciallægeerklæring, er udgiften hertil dækket, hvis sagen på baggrund af erklæring anerkendes
• Selvforskyldt beruselse, skade, der er forvoldt som følge af selvforskyldt beruselse eller under selvforskyldt påvirkning af narkotika eller andre lignende giftstoffer og rusmidler
• Motordrevne køretøjer, skade forvoldt af motordrevne køretøjer. Forsikringen dækker dog ansvar i forbindelse med benyttelse af motordrevne haveredskaber, der er under 25 HK, hvis lovpligtig ansvarsforsikring for disse ikke skulle være tegnet. Skade på haveredskabet er ikke dækket. Bliver sikrede ansvarlig efter færdselslovens regler, dækker vi med forsikringssummerne i Færdselsloven
• Egne ting, skade, der sker på ting og dyr, som tilhører ejer, bruger eller medhjælp
• Varetægt; skade på ting som ejer/bruger/medhjælp har til låns, lejer, bruger, eller har brugt, opbevarer, transporterer, bearbejder, behandler, har sat sig i besiddelse af eller af anden grund har i sin varetægt
• Erhverv, skade opstået i forbindelse med driften af en erhvervsvirksomhed beliggende på forsikringsstedet
Forurening; skade opstået i forbindelse med forurening af jord, luft eller vand. Medmindre skaden er opstået ved et uventet, utilsigtet og pludseligt uheld, og sikrede har overholdt de offentlige forskrifter. Eventuel fælles forsikringsordning går forud for ansvarsforsikringen
12. Retshjælpsforsikring
Retshjælpsforsikring er kun medforsikret hvis dækning 6.2. Stormskade, tyveri mv., er en del af forsikringsaftalen og du er ejer eller bruger af den forsikrede ejendom i dens helhed.
Forsikringsbetingelserne for retshjælp er ens i alle forsikringsselskaber. Det er de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser, der lægges til grund for dækningen.
Forsikringsbetingelser for retshjælpsforsikringen får du hos vores skadeafdeling, der i øvrigt vejleder dig.
Retshjælpsdækningen erstatter omkostninger til visse private retstvister
• Når der er en aktuel tvist
• Hvis en sag er egnet og klar til behandling ved en domstol eller voldgift
• Når der er rimelig sandsynlighed for at du kan vinde en retstvist
• Når sagen allerede er forsøgt løst i et godkendt klagenævn eller anden offentlig myndighed
Anmeldelse af skade
Får du brug for forsikringen, må du kontakte en advokat, der vil påtage sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til Storstrøm Forsikring.
Du skal selv anmelde sagen til os, hvis sagen skal behandles under den særlige forenklede proces, som benyttes på sager med krav på højst 100.000 kr.
For boligretssager er beløbet dog højst 50.000 kr.
Vi dækker ikke advokatbistand under sagen forberedelse, men kun i forbindelse med hovedforhandlingen.
Summer og selvrisiko
Sum op til 225.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed. Selvrisiko udgør 10% af de samlede omkostninger, dog minimum 2.500 kr.
Beløbene indeksreguleres ikke.
13. Generelle bestemmelser
13.1. Betaling af forsikringen
Forsikringen betales en eller flere gange årligt afhængigt af, hvad der er valgt. Prisen på forsikringen opkræves med oplysning om sidste rettidige betalingsdag. Beløbet opkræves på indbetalingskort eller via Betalingsservice.
Sammen med beløbet opkræver vi afgifter til det offentlige fx skadeforsikringsafgift og Naturskadeafgift. Derudover er der et opkrævningsgebyr, der dækker vores udgifter til opkrævning og indbetaling.
13.1.1. Påmindelse om manglende betaling
Hvis vi ikke modtager betaling til tiden, sender vi en rykker. Med rykkeren sender vi dig oplysning om konsekvensen ved manglende og for sen betaling, og hvis den ikke betales senest 21 dage efter modtagelsen, bortfalder selskabets dækningspligt.
Selskabet kan ikke ophæve brandforsikringen for ejendommen på grund af manglende betaling, men har panteret, og kan foretage udlæg for den manglende betaling med påløbende renter samt andre omkostninger.
For den øvrige del af forsikringen mister sikrede retten til erstatning.
Vi opkræver et ekspeditionsgebyr for at sende rykkerbrev. Derudover kan vi opkræve renter og andre omkostninger til dækning af vores udgifter.
13.1.2. Gebyrer
Vi har ret til at opkræve gebyrer. Fx for at få dækket omkostninger ved opkrævninger, rykkerskrivelser, print, forsikringsoversigter og andre ydelser i forbindelse med forsikrings- og skadebehandling.
Vi kan også ændre eller oprette nye gebyrer med begrundelse i, at vi indfører nye tiltag som fx digitalisering og selvbetjening.
Hvis vi indfører et nyt gebyr eller ændrer et eksisterende gebyr (dog ikke lovpligtige gebyrer), vil det blive varslet med mindst 30 dages varsel til en forsikringsperiodes udløb.
På xxx.xxxxxxxxx.xx kan du se de gældende gebyrer.
13.2 Indeksregulering
Indeksregulering sker hvert år fra d. 1. januar.
Prisen på forsikringen, som fremgår af forsikringsaftalen, indeksreguleres en gang om året på forsikringens første betalingsdag i kalenderåret.
Dækningssummer og selvrisikobeløb bliver indeksreguleret hvert år fra d. 1. januar, medmindre det er nævnt i forsikringsbetingelserne, at beløbet ikke indeksreguleres.
Indeksregulering følger beregninger fra Danmarks Statistik og indekstallet for 2. kvartal året før danner grundlag for reguleringen. Der anvendes enten lønindeks, prisindeks eller en kombination af disse.
Hvis udgivelsen af et anvendt indeks ophører, eller hvis grundlaget for beregningen ændres, kan vi benytte et andet indeks fra Danmarks Statistik.
13.3. Forsikringens varighed
Forsikringen gælder for et år ad gangen, hvis ikke der er nævnt noget andet i forsikringsaftalen og fornyes automatisk for yderligere et år, medmindre forsikringen opsiges forinden. Se ’Opsigelsesmuligheder’.
13.4. Generelle ændringer af betingelser og priser
Hvis vi forhøjer eksisterende priser – dog ikke indeksregulering – vil det blive varslet med mindst 30 dages varsel til en forsikringsperiodes udløb.
Væsentlige ændringer af forsikringsbetingelserne vil blive varslet med mindst 30 dages varsel til den 1. januar i et år. Uvæsentlige ændringer af forsikringsbetingelserne, fx sproglige tilrettelser, kodificering af en eksisterende praksis og lignende kan indføres uden varsel.
Din præmie og dine gældende forsikringsbetingelser er altid tilgængelige på ’Min Side’.
Når du har betalt fornyelsen med de nye præmier eller forsikringsbetingelser, har du accepteret ændringerne, og forsikringen fortsætter. Hvis der er afgivet tilbud uden at
selskabet er oplyst om CPR-nummer, kan der ved accept af tilbuddet tages forbehold for at der er forhold som nødvendiggør særlige vilkår eller præmiejustering.
13.5. Besigtigelse
Vi forbeholder os til enhver tid, ret til at besigtige det forsikrede for at vurdere risikoforholdene.
Hvis selskabet ved besigtigelsen konstaterer risikoforøgende, uforsvarlige eller ulovlige forhold, kan selskabet fastsætte en frist til at bringe forholdene i orden.
13.6. Opsigelsesmuligheder
Forsikringen kan opsiges af både kunde og selskab, med mindst 30 dages varsel.
Hvis du vælger at opsige din forsikring før forsikringsperiodens udløb, vil der blive opkrævet et gebyr, dvs. når det ikke sker pr. forsikringens hovedforfald, men til udløb i en anden kalendermåned. Alle opsigelser skal varsles med mindst 30 dages varsel.
Har forsikringen været ikraft i mindre end ét år, opkræves et supplerende gebyr til dækning af vores omkostninger.
Efter enhver anmeldt skade eller besigtigelse kan forsikringen opsiges af både kunde og selskab, med 14 dages varsel, i indtil 30 dage efter skadens afslutning, betaling af erstatning, afvisning af skaden eller besigtigelse.
Hvis vi vælger, ikke at opsige forsikringen efter en skade eller en besigtigelse, kan vi vælge at skærpe vilkårene. Det kan, fx være med tvungen selvrisiko, forhøjelse af eksisterende selvrisiko, forhøjelse af prisen, dækningsbegrænsninger eller forebyggende foranstaltninger.
13.7. Særlige regler for brandforsikring
Branddækningen kan kun opsiges, hvis der er skriftlig godkendelse fra alle tinglyste panthavere i ejendommen, eller hvis der etableres forsikring i et andet selskab, som har koncession til at forsikre mod bygningsbrand, uden at panthavers retsstilling forringes.
13.8. Forladte bygninger
Vi kan vælge at opsige bygningsbrandforsikringen med øjeblikkelig virkning, hvis bygningerne er forladte eller ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare.
13.9. Præmiefastsættelse og løbende revurdering af risikoforholdet Forsikringspræmierne er fastsat på grundlag af en tarif, hvor der er taget hensyn til skadestatistik, omkostninger, selskabets strategi og økonomi.
Forsikringerne er etableret ud fra en risikoprofil på tegningstidspunktet, hvilket betyder at der kan være givet fradrag eller tillæg på tarifpræmierne.
Hvis risikoforholdene ændrer sig, fx ved anmeldelse af mange skader, kan vi foretage en risikovurdering på baggrund heraf. Det betyder at vi kan skærpe vilkårene på tværs af alle forsikringsprodukterne i det samlede kundeforhold, hvis forsikringerne skal fortsætte.
Skærpede vilkår kan være, fx tvungen selvrisiko, forhøjelse af eksisterende selvrisiko, forhøjelse af præmie, dækningsbegrænsninger eller forebyggende foranstaltninger.
Varsling om skærpede vilkår sker skriftligt og indenfor samme tidsfrister som under ’Opsigelsesmuligheder’. Du har ret til opsigelse af forsikringerne, hvis vilkårene skærpes.
13.10. Én selvrisiko ved skade
Hvis en forsikringsbegivenhed vedrører flere forsikringsprodukter, gælder der kun én selvrisiko, den højeste.
Ved et indbrud hvor en dør er brudt op og der er stjålet indbogenstande, dækker nedlagt landbrugsforsikringen reparation af døren, mens indboforsikringen dækker de stjålne genstande.
Selvrisiko er udelukkende gældende på indboforsikringen.
13.11. Forsikring i andet selskab
Har du en nedlagt landbrugsforsikring i et andet forsikringsselskab dækkende de samme risici, er der dobbeltforsikring. Får du en skade, skal den anmeldes til begge selskaber.
Har det andet selskab givet fuld erstatning, vil du ikke modtage erstatning fra denne forsikring. Hvis det andet selskab har begrænset dækningen ved dobbeltforsikring, vil denne forsikring være tilsvarende begrænset. Bestemmelsen vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, der udbetaler erstatningen i fællesskab.
Er du dobbeltforsikret, har du pligt til at anmelde til andet selskab eller i øvrigt undersøge muligheden for, om dobbeltforsikring foreligger.
13.12. Besked om risikoændringer mv.
For at pris og vilkår på forsikringen er i overensstemmelse med de faktiske forhold, skal vi have besked, inden ændringerne er sat i gang, hvis
• oplysningerne i forsikringsaftalen er forkerte,
• betalingsadressen ændres,
• der sker ændring af arealer for beboelse, erhverv, kælder og øvrige bygninger,
• der sker ændring af bygningens anvendelse og/eller indregning
• der igangsættes opførelse af nye bygninger samt tilbygning til eksisterende,
• der igangsættes ombygning eller renovering,
• der udføres arbejde, eller bygningerne anvendes til formål, som kan sidestilles med erhvervsvirksomhed, uanset om dette arbejde eller formål er lønnet og uanset om det er omfattet af momslovgivningen,
• der sker ændring af tagtypen fx fra eternit til strå,
• der sker overgang til andre energiformer, der skal benyttes til lys, kraft og varme
• boligen udlejes,
• der opbevares genstande, der ikke tilhører forsikringstageren eller dennes husstand,
• forsikringsstedet bliver ubeboet,
• de forsikrede bygninger bliver fredet,
• der sker ændringer i forsikringstager eller sikredes momsregistreringsforhold,
• der sker andre ændringer som kan have betydning for forsikringsaftalens vilkår.
Efter selskabet har modtaget besked, tages der stilling til om og på hvilke betingelser, forsikringen kan fortsætte.
Det kan få betydning for retten til erstatning, der helt eller delvist kan bortfalde, hvis vi ikke får besked.
Hvis selskabet ikke ville have indgået risikoen, ophører selskabets ansvar med øjeblikkelig virkning fra tidspunktet for risikoforandringens indtræden.
13.13. Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke skade der direkte eller indirekte skyldes
• krig, krigslignende forhold, terror, borgerkrig, neutralitetskrænkelser, oprør eller borgerlige uroligheder
• oversvømmelse fra hav, fjord, sø, å eller vandløb
• jordskælv, cykloner, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer
• atomkernereaktioner og radioaktiv bestråling, uanset det foregår i krigs- eller fredstid. Dog dækkes skade ved kernereaktioner anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, når anvendelsen er forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor eller acceleratordrift
• manglende vedligeholdelse
13.14. Sprog
Al kommunikation foregår på dansk.
13.15. Klagemulighed
Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse, der er foretaget i din sag, så kontakt den afdeling der har behandlet sagen.
Er der stadig uoverensstemmelse efter din henvendelse til afdelingen, kan du skrive til vores klageansvarlige. På xxxxx.xx kan du se, hvem der er klageansvarlig.
Send mail til xxxxx@xxxxxxxxx.xx
Giver din henvendelse til den klageansvarlige ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxxxxxx 00, 0
1100 København K xxxxxxxxxxxxxx.xx
Det koster et mindre beløb at klage til ankenævnet.
13.15.1. Personoplysninger
Når du er kunde hos os, har du naturligvis mulighed for at se de personoplysninger, vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, cpr-nummer, og hvilke forsikringer du har hos os. Vi registrerer oplysninger om dit kundeforhold, centralt hos os. Du kan altid kontakte os, hvis du ønsker at vide mere. Skriv til:
Storstrøm Forsikring g/x Xxxxxxxxxxx 000
4793 Bogø By xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
14. Fortrydelsesret
Fortrydelsesfrist
I Lov om forsikringsaftaler §34i gælder særlige regler for private forbrugerforsikringer.
Xx har ret til at fortryde dit køb af forsikringen. Fortrydelsesfristen er 14 dage, og regnes fra den dag, du modtager din forsikringsaftale
• Får du fx forsikringsaftalen mandag d. 1., og du har fået oplysning om fortrydelsesretten, kan du fortryde til og med mandag d. 15.
• Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag.
Fortrydelse af brandforsikring
Der gælder særlige regler, hvis du vil fortryde, at du har etableret brandforsikring hos os. Inden fortrydelsesfristen på 14 dage udløber skal du dokumentere, at du har brandforsikring i et andet selskab med tilbagevirkende kraft. Begrænsningen følger Lov om finansiel virksomhed § 60.
Besked om fortrydelse
Det er vigtigt, at du giver os besked, inden fristen udløber, hvis du fortryder. Det kan gøres enten pr. brev eller e-mail, og du skal have sendt beskeden, inden fristen udløber.
Sender du pr. brev så send det eventuelt anbefalet og gem postkvitteringen. Det er dokumentation på, at du har fortrudt i tide. Skriv til:
Storstrøm Forsikring g/x Xxxxxxxxxxx 000
4793 Bogø By
Hvis du fortryder
Fortryder du dit køb af forsikringen, bliver aftalen ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder dog, at hvis der sker en skade mellem den dag, du har købt forsikringen og til dagen, du fortryder købet, så er skaden ikke dækket af forsikringen.
15. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger
Storstrøm Forsikring g/s er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet og tilmeldt Garantifonden for skadeforsikringsselskaber
Andre oplysninger om dækninger på forsikringen, som ikke fremgår af forsikringsaftalen, forsikringsbetingelserne og eventuelle policetillæg (særlige vilkår) kan læses på xxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxx.xx eller xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Storstrøm Forsikring g/s • Xxxxxxxxxxx 000 • 4793 Bogø By Telefon 0000 0000 • CVR-nr. 00000000 • E-mail: xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx