Regionshuset
Regionshuset
Viborg
Koncern HR, Viborg Skottenborg 26
Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. x00 0000 0000
xxxxxxx@xx.xx xxx.xx.xx
Tilslutningsaftale vinterpakke 2021-2022
Baggrund for aftalen
Som et led i Folketingets behandling af Finansloven for 2022 er det aftalt, at der afsættes en vinterpakke på 1 mia. kr. til sygehusvæsenet. Midlerne skal bidrage til at:
• Styrke aktiviteten
• Understøtte aktiviteten
• Fastholde sundhedspersonale
Region Midtjyllands andel vil være 216,1 mio. kr. Der er tale om en engangsbevilling.
Aftalen indgås under hensyn til de mellem Danske Regioner og forhandlingsfællesskaber aftalte principper, herunder at udbetalingen ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for reguleringsordningen, og udbetalingen derfor skal baseres på udbetalinger, der kan registreres som engangsvederlag.
§ 1. Formål
Formålet med denne aftale er at honorere medarbejdere på afsnit med særligt høj vagtbelastning med en fastholdelsesbonus.
Derudover sigter aftalen mod at honorere for ekstra præsterede timer med en aktivitetsbonus til medarbejdere, der bidrager med meraktivitet i forhold til patientbehandling.
§ 2. Aftalens dækningsområde
Aftalen gælder de somatiske og psykiatriske hospitaler samt Præhospitalet og Hospitalsapoteket.
Dato 21-12-2021
1-31-77-762-21
Side 1
Vaccinations- og testcentre er ikke omfattet af indeværende aftale, idet midlerne er tiltænkt den løbende ordinære hospitalsaktivitet.
Fastholdelsesbonus
Aftalen dækker månedslønnede medarbejdere uden personaleansvar, der er ansat på de afsnit, der er identificeret som særligt vagttunge på de somatiske og psykiatriske hospitaler samt på Præhospitalet og Hospitalsapoteket. Elever og studerende er ikke omfattet.
Med henblik på at lave identifikationen ensartet på tværs af enheder og områder er der anvendt en databaseret tilgang. Afsnit med særlig høj vagtbelastning defineres som der, hvor der i gennemsnit er præsteret mere end 40 timer på en måned i aften-/nat- og weekendvagter.
Derudover rummer aftalen mulighed for at hospitalerne lokalt kan rette op på åbenlyse uhensigtsmæssigheder og honorere udvalgte grupper af medarbejdere, hvis de reelt har haft særlig høj vagtbelastning, men falder uden for modellen.
Meraktivitetsbonus
Aftalen dækker medarbejdere, der leverer meraktivitet udover fuldtid på de somatiske og psykiatriske hospitaler samt på Præhospitalet og Hospitalsapoteket.
Almindeligt overarbejde og FEA finder anvendelse som hidtil. Derudover udbetales en meraktivitetsbonus oveni honoreringen for præsteret overarbejde til udbetaling og FEA i perioden 20. december 2021 til 31. marts 2022.
§ 3.a Fastholdelsesbonus – honorering
Til medarbejdere der er ansat på særlig vagttunge afsnit, ydes en ikke pensionsgivende bonus på kr. 10.000 i nutidskroner alt inklusiv.
Afsnit der er omfattet fremgår af positivlisten, der er vedlagt som bilag. Fastholdelsesbonussen udmøntes i engangstillæg i 2022:
• Ultimo januar: 4.000 kr.
• Ultimo april: 6.000 kr.
Fastholdelsesbonus udbetales til medarbejdere, der er ansat i de omfattede afsnit på udbetalingstidspunktet. Fastholdelsesbonus afkortes i forhold til beskæftigelsesdecimalen i udbetalingsmåneden.
§ 3.b Fastholdelsesbonus – buffer til lokal udmøntning
Hospitalsledelserne kan aftale tilsvarende fastholdelsesbonus for medarbejdere, der ikke er omfattet af §3a. Midlerne kan anvendes lokalt til at rette op på åbenlyse uhensigtsmæssigheder i modellen for tildeling af fastholdelsesbonus. Eksempelvis til udvalgte grupper af medarbejdere, hvis de reelt har haft særlig høj vagtbelastning, men ikke er ansat på et afsnit, der samlet lever op til kriterierne.
§ 4. Meraktivitetsbonus – honorering
For at understøtte aktiviteten udbetales en ikke pensionsgivende meraktivitetsbonus på kr.
200 i nutidskroner og alt inklusiv for hver ekstra præsteret time udbetalt som overarbejde eller FEA.
Udbetaling af meraktivitetsbonus opgøres efter den 31. marts 2022 og udbetales ultimo april som et engangsbeløb.
Omfanget af udmøntningen vurderes i marts 2022 med henblik på at perioden forlænges såfremt alle midlerne ikke er disponeret.
§ 5. Ikrafttrædelse
Aftalen for fastholdelsesbonus er gældende fra 20. december 2021 til 30. april 2022.
Aftalen om meraktivitetsbonus er gældende fra 20. december 2021 til 31. marts 2022.
Følgende organisationer har tilsluttet sig indeværende aftale:
21-12-2021
3F | Ergoterapeutforeningen | Maskinmestrenes Forening |
Dansk Journalistforbund | Farmakonomforeningen | Pharmadanmark |
Dansk Magisterforening | FOA | Radiograf Rådet |
Dansk Metal | Foreningen af Speciallæger | Serviceforbundet |
Dansk Sygeplejeråd | Fødevarerforbundet NNF | Socialpædagogerne |
Dansk Tandplejere | HK | Socialrådgivere |
Danske Bioanalytikere | Ingeniørforeningen | Tandlægeforeningen |
Danske Fysioterapeuter | Jordemoderforeningen | Teknisk Landsforbund |
DJØF | Kost og Ernæring | Yngre Læger |