NOTAT OM TR-ARBEJDE I Lejre Lærerforening
NOTAT OM TR-ARBEJDE I Lejre Lærerforening
Tillidsrepræsentanterne i Lærerkreds 42 er valgt og fungerer i overensstemmelse med TR-reglerne, som de er beskrevet i TR-håndbogen mv:
• Danmarks Lærerforenings vedtægter
• Lærerkreds 42’s vedtægter
• TR-reglerne i henhold til aftale mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)
Tillidsrepræsentanterne er valgt af og blandt alle ansatte i overenskomstgruppen, dvs. alle der kan være medlem af DLF. Medlemskab kræves for at være valgbar.
• TR tiltræder 1.8. i valgåret.
• TR har pligt til overfor både DLF og ansættelseskommune at fremme og vedligeholde gode og rolige arbejdsforhold.
• TR fungerer som talsmand for de medarbejdere, TR er valgt iblandt, og kan som sådan over for ledelse forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale forhold i f.t. overenskomsten.
• TR deltager i tjenstlige samtaler som bisider for medarbejderen, såfremt medarbejderen ønsker dette.
• TR skal ved ansættelser, forflyttelser og afskedigelser være bedst muligt orienteret og så vidt muligt indgå i ansættelsesudvalget på skolen.
• TR bistår lærerne/børnehaveklasselederne med sagkyndig assistance i såvel tjenstlige som pædagogiske sager i f.t. folkeskoleloven og tilhørende bestemmelser, samt henvise evt. til anden pædagogisk rådgivning og vejledning.
• TR samarbejder med skoleledelsen/kommunen om bestemmelserne i lokalaftalen.
• TR skal være bekendt med forslag til og endelige beslutninger i skoleårets planlægning og medarbejdernes opgaveoversigter mv.
• TR samarbejder med skolens ledelse om lokalaftalen i alle forhold.
• TR er forbindelsesled mellem lokale medlemmer og kreds/hovedforening i fagpolitiske spørgsmål.
• TR orienterer medlemmerne om aktiviteter og politik i Lærerkreds 42 og DLF.
• Kredsinformation videreformidles, så de er tilgængelige for alle medlemmer.
• TR indsamler/udfylder materiale for Lærerkreds 42 og DLF, herunder spørgeskemaundersøgelser m.v.
• TR skal tilbagemelde inden tidsfristens udløb til kredskontoret. TR er forpligtet til at opfylde vores kommunikationsaftale
• TR formidler medlemmernes fagpolitiske holdninger og ønsker videre til kreds og hovedforening.
• TR afholder klubmøder i henhold til vedtægterne, således at der kommer en løbende debat om aktuelle fagpolitiske emner på skolerne. TR sender referat af møderne til kredsen
• TR inviterer 1 gang årligt kredsformanden eller næstformanden med til et klubmøde.
• TR afholder møde med ”ny-lærere” i starten af det nye skoleår, eller senest 1. måned, efter ansættelse
• TR informerer medlemmer og kredsstyrelse om beslutninger og informationer fra lokaludvalget / Personalemøde med MED status.
• TR videregiver relevant information fra Hoved/centerudvalg til medlemmerne.
• TR bør være en af medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelsen
• TR samarbejder tæt med TR-suppleanten, AMR, LU- medarbejderrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen og andre medarbejderrepræsentanter på skolen i det omfang TR ikke selv har nogle af disse poster.
• TR meddeler kredskassereren al til- og fraflytning af medlemmer.
• TR informerer kolleger, der går på nedsat tid eller orlov om deres rettigheder i forbindelse med kontingentnedsættelse, og at de skal være opmærksomme på at det kan evt. kan have indflydelse på deres pensionsindbetalinger.
• TR står for afholdelse af valg til TR. Lærerkreds 42 udskriver valget, så det kan være afsluttet senest 1. april
• TR deltager/tilmeldes/tilmelder sig kurser, der arrangeres lokalt, af det forpligtende kredssamarbejde og landsplan; dette sker gennem kredsen
• På den årlige generalforsamling vedtages vilkår for Lejre Lærerforenings TR-arbejde.
TR-suppleantens funktion
TR- suppleanten kan arbejde med:
• Deltage i kurser arrangeret af DLF/Kreds 42 i det omfang der ydes frihed med løn til deltagelse.
• I samarbejde med TR besættes tillidsposter på skolen: AMR, medlem af lokaludvalg, skolebestyrelsesmedlem, mødeleder o.a.
• Holde sig orienteret om DLF/kredsens overordnede politik
• Samarbejde med TR om arbejdet på skolen, herunder skoleklub og den generelle debat.
Ved kortere fravær overtager TR- suppleanten poståbning og formidling af vigtige skrivelser. Ved forfald af TR (min. 4 uger) aflønnes TR- suppleanten som TR
Der ydes kørsel efter gældende regler.