OVERENSKOMST
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
FORENINGEN AF SPECIALLÆGER
om speciallægehjælp
Af 01-04-2008
Ændret ved aftale af 26-10 2007
INDHOLDSFORTEGNELSE
GENEREL DEL 15
KAPITEL I 15
Indledende bestemmelser 15
§ 1. Overenskomstens parter 15
§ 2. Xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx 00
§ 3. Aftaler vedrørende speciallægehjælp 15
§ 4. Rammeaftaler 16
§ 5. Overenskomstens område 17
KAPITEL II 19
Udvalg 19
§ 6. Samarbejdsudvalg 19
§ 7. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 20
§ 8. Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) 22
§ 9. Speciallægelandssamarbejdsudvalgets (SSU’s) opgaver og beføjelser 22
§ 10. Voldgiftsråd 23
§ 11. Moderniseringsudvalg på speciallægeområdet 24
§ 12. Moderniseringsudvalgets opgaver 25
KAPITEL III 26
Praksisplanlægning 26
§ 13. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige
sundhedsvæsen 26
§ 14. Praksisplanens realisering 27
§ 15. Regionalt samarbejde med kommunerne 28
§ 16. Socialmedicinsk samarbejde 28
§ 17. Inddragelse af praktiserende speciallæger i tværgående opgaver 29
KAPITEL IV 29
Praksisregulering 29
§ 18. Reduktion i antallet af praksis 29
§ 19. Praksisophør 30
§ 20. Flytning af praksis 31
§ 21. Generationsskifte. 32
§ 22. Rekruttering og fastholdelse 32
KAPITEL V 33
Speciallægens adgang til at praktisere under overenskomst om speciallægehjælp 33
§ 23. Tiltrædelse af xxxxxxxxxxxxxx 00
KAPITEL VI 35
Tilrettelæggelse af speciallægepraksis 35
§ 24. Praksisformer 35
§ 25. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform 36
§ 25A. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles offentlige sundhedsportal 38
§ 25B. Praksisdeklarationer 38
§ 26. Konsultation 40
§ 27. Sygebesøg 42
§ 27A. E-mail-konsultation 43
§ 27B. Telefonisk rådgivning til praktiserende læger vedrørende konkrete sygdomstilfælde hos patienter 43
§ 28. Ordination af lægemidler 44
§ 28A. Økonomisk lægemiddelordination 44
§ 29. Ordination af hjælpemidler 45
§ 30. Speciallægens henvisningsret 45
§ 31. Indlæggelse på sygehus 46
§ 32. Meddelelse til henvisende læge 46
§ 33. Fravær 46
§ 34. Vikar 47
§ 35. Ansættelse af assisterende speciallæge 47
§ 35A. Anvendelse af klinikpersonale 48
KAPITEL VII 48
Speciallægers rekvisition 48
§ 36. Forbindsstoffer og medikamenter 48
§ 37. Undersøgelser foretaget på Statens Seruminstitut. 49
§ 38. Tolkebistand 49
KAPITEL VIII 49
Faglig udvikling og kvalitetssikring 49
§ 39. Efteruddannelse 49
§ 40. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis 49
KAPITEL IX 51
Bestemmelser vedrørende sikrede 51
§ 41. Henvisning til speciallæge 51
§ 42. Limitering 52
§ 43. Henvisning til fortsat behandling 52
§ 44. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp 53
§ 45. Overholdelse af tidsaftaler 53
§ 46. Afgrænsning af egenbetaling 53
KAPITEL X 54
Klageregler 54
§ 47. Klagereglernes omfang 54
§ 48. Fremsættelse af klager. 54
§ 49. Behandling af klager fra sikrede 55
§ 50. Behandling af klager fra speciallæger 55
§ 51. Fællesregler for behandling af klager 56
§ 52. Afgørelse af klagesager og anke 56
KAPITEL XI 57
Regulering af honorarerne. 57
§ 53. Reguleringsordning 57
KAPITEL XII 58
Afregning af honorarerne 58
§ 54. Afregningsmåden 58
§ 55. Edb-afregning 59
KAPITEL XIII 60
Omsætningsforhold 60
§ 56. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse). 60
§ 57. Omsætning i deltidspraksis (omsætningsloft) 63
§ 58. Årsrapport 64
KAPITEL XIV 64
**NYT** 64
Indbetaling til kollektive ordninger 64
§59. Indbetaling til sygefonden 64
§60. Indbetaling til Fonden for Udvikling af Speciallægepraksis 65
KAPITEL XV 65
Kontrolbestemmelser 65
§ 61. Udarbejdelse af årsopgørelser 65
§ 62. Anvendelse af årsopgørelser 66
KAPITEL XVI 68
Afsluttende bestemmelser 68
§ 63. Ikrafttræden og opsigelse 68
PROTOKOLLATER 71
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL II 71
Protokollat af den 26-10-2007 om modernisering af specialer i speciallægepraksis 71
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL III 72
Protokollat af den 11-10-2001 vedrørende udførelse af sygehusopgaver i speciallægepraksis 72
Protokollat af den 26-10-2007 om samarbejde med resten af
sundhedssektoren 72
Protokollat af den 09-10-2004 vedrørende fastsættelse af fast timetakst ved inddragelse af praktiserende speciallæger i særlige tværgående
opgaver i relation til § 17 73
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VI 73
Protokollat af den 09-10-2004 om udbredelse af IT 73
Protokollat af den 26-10-2007 om IT og kvalitetsudviklingsmidler. 73
Protokollat af den 26-10-2007 om kvalitet, service og IT 74
Protokollat af den 26-10-2007 om ventetider på Xxxxxxx.xx 76
Protokollat af den 09-10-2004 om kliniske databaser 77
Protokollat af den 26-10-2007 om adgangsforhold 77
Protokollat af den 09-10-2004 om e-mail-kommunikation 78
Protokollat af den 26-10-2007 om tutorlægeordning 81
Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anvendelse af klinikpersonale 81
PROTOKOLATER VEDRØRENDE KAPITEL VII 82
Protokollat af den 09-10-2004 om vilkår for afskaffelse af rekvisitionsordningen 82
Protokollat af den 26-10-2007 vedrørende rekvisition 83
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VIII 84
Protokollat af den 26-10-2007 om kvalitetsudviklingsprojekt (KVIS) 84
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL XIII 85
Protokollat af den 26-10-2007 om omkostnings- og
indtjeningsundersøgelse 85
SPECIEL DEL 87
KAPITEL 1. 87
Generelle laboratorieundersøgelser 87
§ 1. Honorering af laboratorieundersøgelser 87
KAPITEL 2. 89
Anæstesiologi 89
§ 1. Honorering 89
§ 2. Rekvisition 91
§ 3. Limitering 91
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 91
§ 5. Analogisering 92
KAPITEL 3. 94
Børne- og ungdomspsykiatri 94
§ 1. Honorering 94
§ 2. Rekvisition 95
§ 3. Limitering 95
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 95
§ 5. Analogisering 96
KAPITEL 4. 96
Dermato-venerologi 96
§ 1. Honorering 96
§ 2. Rekvisition 101
§ 3. Limitering 102
§ 4. Fortsat behandling / udvidet henvisning 102
§ 5. Analogisering 103
KAPITEL 5. 103
Diagnostisk radiologi 103
§ 1. Honorering 103
§ 2. Rekvisition 108
§ 3. Limitering 108
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 108
§ 5. Analogisering 109
§ 6. Tilslutningsbestemmelser 109
KAPITEL 6. 110
Gynækologi og obstetrik 110
§ 1. Honorering 110
§ 2. Rekvisition 114
§ 3. Limitering 115
§ 4. Fortsat behandling / udvidet henvisning. 115
§ 5. Analogisering 116
KAPITEL 7. 117
Intern medicin 117
§ 1. Honorering 117
§ 2. Rekvisition 122
§ 3. Limitering 122
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 122
§ 5. Analogisering 122
KAPITEL 8. 123
Kirurgi 123
§ 1. honorering 123
§ 2. Rekvisition 127
§ 3. Limitering 128
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 128
§ 5. Analogisering 129
KAPITEL 9. 130
Klinisk biokemi 130
§ 1. Honorering 130
§ 2. Rekvisition 130
§ 3. Limitering 130
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 130
§ 5. Analogisering 130
KAPITEL 10. 131
Neurologi 131
§ 1. Honorering 131
§ 2. Rekvisition 132
§ 3. Limitering 132
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 132
§ 5. Analogisering 133
KAPITEL 11 133
Ortopædisk kirurgi 133
§ 1. Honorering 133
§ 2. Rekvisition 135
§ 3. Limitering 136
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 136
§ 5. Analogisering 137
KAPITEL 12. 138
Patologisk anatomi 138
§ 1. Honorering 138
§ 2. Rekvisition 139
§ 3. Limitering 139
§ 4. fortsat behandling/ udvidet henvisning 139
§ 5. Analogisering 139
KAPITEL 13. 139
Plastikkirurgi 139
§ 1. Honorering 139
§ 2. Rekvisition 140
§ 3. Limitering 141
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 141
§ 5. Analogisering 141
KAPITEL 14. 141
Psykiatri 141
§ 1. Honorering 141
§ 2. Rekvisition 143
§ 3. Limitering 143
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 144
§ 5. Analogisering 144
KAPITEL 15. 144
Pædiatri 144
§ 1. Honorering 144
§ 2. Rekvisition 147
§ 3. Limitering 147
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 148
§ 5. Analogisering 148
KAPITEL 16. 148
Reumatologi (fysiurgi) 148
§ 1. Honorering 148
§ 2. Rekvisition 149
§ 3. Limitering 149
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 150
§ 5. Analogisering 150
KAPITEL 17. 150
Øjenlægehjælp (oftalmologi) 150
§ 1. Honorering 150
§ 2. Rekvisition 154
§ 3. Limitering 154
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning 154
§ 5. Analogisering 155
§ 6. Konsultation 155
§ 7. Fravær fra praksis 156
§ 8. Meddelelse til henvisende læge 156
§ 9. Pensionsbidragene 157
§ 10. Tilrettelæggelse af øjenlægevagtordninger 157
KAPITEL 18 158
Ørelægehjælp (otologi) 158
§ 1. Honorering 158
§ 2. Rekvisition 163
§ 3. Limitering 163
§ 4. Fortsat behandling/ udvidet henvisning 164
§ 5. Analogisering 164
§ 6. Konsultation 165
§ 7. Fravær fra praksis 166
§ 8. Meddelelse til henvisende læge 166
§ 9. Pensionsbidragene 166
§ 10. Tilrettelæggelse af ørelægevagtordninger 167
GENEREL DEL
KAPITEL I
Indledende bestemmelser
§ 1. Overenskomstens parter
Stk. 1
Denne overenskomst, der omhandler speciallægehjælp i regionerne, er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speci- allæger (FAS).
Stk. 2
Benævnelsen speciallæge omfatter i denne overenskomst speciallæger, der praktiserer i henhold til overenskomsten, medmindre andet fremgår af de enkel- te bestemmelser.
§ 2. Overenskomstens formål
Stk. 1
Overenskomsten fastsætter vilkårene for vederlagsfri ydelser i speciallægeprak- sis som beskrevet i sundhedslovens § 64.
Stk. 2
Det er hovedmålsætningen med overenskomsten at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuld- tidspraktiserende speciallæger. Regionernes praksisplanlægning og realiserin- gen heraf i henhold til kapitel III skal respektere dette. Nynedsættelser og ned- læggelser, jf. § 23 og § 18, som ikke foretages i medfør af en praksisplan, skal ligeledes være i overensstemmelse med hovedmålsætningen.
––––––––––
Anmærkning til § 2, stk. 2:
Ved fuldtidspraktiserende speciallæger forstås fuldtidspraksis i hen- hold til § 56 eller praksisformer, der kan sammenlignes hermed, jf. delepraksis som beskrevet i § 24, stk. 1d).
§ 3. Aftaler vedrørende speciallægehjælp
Stk. 1.
Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten for så vidt angår:
a) Omsætningsforhold, jf. kapitel XIII.
b) Honorering af ydelser, jf. overenskomstens specielle del.
c) Honorering af opgaver, jf. § 17.
d) Forlængelse af generationsskifteperioden, jf. § 21, stk. 1.
e) Ændring af knækgrænse eller omsætningsloft i generationsskifteperioden, jf. § 21, stk. 2.
f) Afregning, jf. kapitel XII.
g) Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf.§ 22.
h) Vikaraftaler, jf. § 34, stk. 1.
Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til orientering.
Stk. 2
Der kan lokalt indgås aftaler vedrørende ændring af overenskomsten ud over det i stk. 1 nævnte samt om forhold ud over overenskomsten, såfremt der er enighed mellem overenskomstens parter. Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter med henblik på godkendelse.
Når de lokalt indgåede aftaler er modtaget af overenskomstens parter, sikrer parterne, at godkendelsesprocedure igangsættes hurtigst muligt.
Stk. 3
Aftaler i henhold til stk. 1 og 2 indgås af regionen og FAS-gruppens repræsen- tanter i det regionale samarbejdsudvalg og underskrives af repræsentanter for disse. Såfremt der indgås individuelle aftaler med en enkelt speciallæge, eller mindre grupper af speciallæger, skal den/de pågældende speciallæge(r) under- skrive aftalen som tredje part. Alle underskrifter skal være på aftalen, inden den/de fremsendes til overenskomstens parters orientering (stk. 1) eller godken- delse (stk. 2).
§ 4. Rammeaftaler
Stk. 1
Overenskomstens parter kan aftale vilkår for ydelser, der kan foretages efter be- slutning i den enkelte region. Disse vilkår omfatter en beskrivelse af ydelsen og eventuel anvendelse af apparatur. Herudover kan indgå krav vedrørende speci- allægens kvalifikationer, indberetning til kvalitetsdatabaser eller andre kvali- tetshensyn samt bestemmelser om honorering. De aftalte vilkår kan kun fravi- ges ved indgåelse af aftale i henhold til § 3.
Stk. 2
Såfremt overenskomstens parter kun har aftalt nogle vilkår for ydelser, som kræver regionens beslutning for at kunne udføres, aftales øvrige vilkår i det lo- kale samarbejdsudvalg efter samme procedure som i § 3.
Stk. 3
Ved beslutning om udførelse af ydelser i henhold til stk. 1 og 2 skal regionen tage stilling til, hvorvidt beslutningen:
a) Omfatter en eller flere af de aftalte ydelser inden for det pågældende specia- le,
b) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale,
c) Omfatter en eller flere praktiserende speciallæger inden for det pågældende speciale i andre regioner,
d) Gælder i et fastlagt tidsrum eller indtil videre - i sidstnævnte tilfælde kan beslutningen ophæves eller ændres med et varsel på 6 måneder,
e) Gælder et mindste antal ydelser pr. år af hensyn til speciallægens rutine.
Endvidere vurderes, hvorvidt udførelse af ydelsen forventes at foregå i special- lægens praksis, eller om den kan finde sted andre steder, f.eks. i forbindelse med apparaturfællesskab eller anvendelse af sygehusfaciliteter.
Forinden regionen træffer beslutning i henhold til denne bestemmelse, drøftes sagen i samarbejdsudvalget, der fremkommer med en indstilling til regionen.
§ 5. Overenskomstens område
Stk. 1
Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der har ad- gang til vederlagsfri speciallægehjælp i henhold til sundhedsloven (gruppe 1- sikrede). I det omfang, det er fastsat i de enkelte bestemmelser, omfatter over- enskomsten endvidere personer, der i henhold til sundhedsloven kan opnå til- skud til behandling ved speciallæge (gruppe 2-sikrede).
Stk. 2
Overenskomsten omfatter undersøgelse og behandling af personer, der ifølge internationale regler sidestilles med gruppe 1-sikrede, jf. stk. 1, 1. punktum samt i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, personer, der ifølge internationale regler sidestilles med gruppe 2-sikrede, jf. stk. 1, 2. punktum.
Stk. 3
Kapitel 5 i overenskomstens specielle del (Diagnostisk radiologi) omfatter alene sikrede med bopæl i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner.
Stk. 4
Overenskomsten omfatter følgende lægelige specialer, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 27-06- 1996:
- Anæstesiologi
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Dermato-venerologi
- Diagnostisk radiologi
- Gynækologi og obstetrik
- Intern medicin
- Kirurgi
- Klinisk biokemi
- Neurologi
- Oftalmologi (øjenlægehjælp)
- Ortopædisk kirurgi
- Otologi (ørelægehjælp)
- Patologisk anatomi
- Psykiatri
- Pædiatri
I øvrigt omfatter overenskomsten grenspecialerne:
- Plastikkirurgi
- Reumatologi.
Desuden omfatter overenskomsten følgende intern medicinske specialer, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 608 af 24-06-2003:
- Intern medicin: Endokrinologi
- Intern medicin: Gastroenterologi
- Intern medicin: Kardiologi
- Intern medicin: Lungesygdomme.
––––––––––
Anmærkning til § 5, stk. 4:
Parterne er enige om:
a) At speciallæger, der pr. 01-04-2002 praktiserede i tropemedi- cin, kan fortsætte i henhold til gældende overenskomst som personlig ordning, senest indtil naturlig afgang på de vilkår, som i øvrigt er aftalt for nedlæggelse af praksis,
b) At de pr. 31-05-1990 praktiserende speciallæger, der var gren- specialister og fik tilladelse til at praktisere inden for grundspe-
cialerne intern medicin, kirurgi og neurologi fortsat kan prakti- sere i henhold til overenskomstens bestemmelser,
c) At overdragelse af de under b) nævnte praksis kun kan ske til speciallæger med autorisation inden for det respektive grund- speciale, dog med regionens tilladelse også til speciallæger med autorisation i grenspecialer.
KAPITEL II
Udvalg
§ 6. Samarbejdsudvalg
Stk. 1
I regionen nedsættes et samarbejdsudvalg vedrørende overenskomsten om spe- ciallægehjælp.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget består af 6 medlemmer eller – efter aftale mellem regionen og FAS-gruppen i regionen – 8 medlemmer. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpe- ges af regionen. 3 henholdsvis 4 medlemmer udpeges af FAS-gruppen i regio- nen af og blandt overenskomsttilmeldte speciallæger i regionen.
Desuden deltager en kommunal repræsentant i det regionale samarbejdsudvalg efter behov og har status som observatør. Den kommunale repræsentant udpe- ges af de kommuner, som ligger i den pågældende region. Regionen anmoder om denne repræsentants navn og kontaktadresse m.m. Den kommunale obser- vatør har ikke stemmeret.
En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i samarbejdsudvalget og som ikke er medlem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i samarbejdsud- valget.
Stk. 3
Samarbejdsudvalget holder møde efter behov, eller når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom. Til belysning af sagerne fremlægges relevant materiale af regionen og speciallægerne – herunder relevant faglig belysning.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser, såfremt medlemmer af det regi- onale samarbejdsudvalg er enige. I andre tilfælde skal sagen indbringes for Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU).
Stk. 5
Afgørelser truffet af samarbejdsudvalget skal fremsendes skriftligt og kan af en af de personer, sagen vedrører, ankes til SSU. Krav herom fremsættes over for samarbejdsudvalget senest 6 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 6
Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalget indbringes for SSU.
§ 7. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser
Stk. 1
Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af over- enskomstens enkelte bestemmelser.
Samarbejdsudvalget:
a) Træffer afgørelse i sager vedrørende:
• Klager, jf. kapitel X.
• Analogiseringer, jf. overenskomstens specielle del.
• Kontrolbestemmelser, jf. kapitel XV.
b) Indgår aftaler vedrørende:
• Lokale forhold, jf. § 3, stk. 1.
• Ændring af generationsskifteperiode og fravigelser af de for generations- skifte gældende knækgrænser og omsætningslofter, jf. § 21.
• Rekrutterings- og fastholdelsestiltag, jf. § 22.
c) Giver tilladelse til:
• Delepraksis, jf. §§ 23, stk. 7 og 24, stk. 1 d).
• Ansættelse af assisterende speciallæge, jf. § 35.
d) Afgiver indstilling i forbindelse med:
• Aftaler indgået i henhold til § 4
• Indholdet vedrørende speciallægepraksis i aftaler om samarbejde mellem regioner og kommuner, jf. § 15.
• Indholdet vedrørende speciallægepraksis i aftaler om socialmedicinsk samarbejde, jf. § 16.
• Tilladelse til nynedsættelse, jf. § 23.
e) Meddeler bemærkninger til:
• Udkast til praksisbeskrivelser og endelige beskrivelser, jf. § 13, stk. 5.
• Udkast til praksisplan, jf. § 13, stk. 6.
f) Afgiver udtalelser vedrørende:
• Anmodning om ændring af praksisform, jf. § 23, stk. 7.
• Hjemtagelse af patologiske undersøgelser og/eller EEG-undersøgelser til regionens sygehuse, jf. § 30, stk. 3.
• Etablering af øjenlægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 17, § 4, stk. 2.
• Etablering af ørelægevagtordninger, jf. overenskomstens specielle del, kapitel 18, § 4, stk. 2.
g) Giver henstillinger til praktiserende speciallæger om ændring af ordinati- onsmønsteret i praksis med henblik på økonomisk lægemiddelordination, jf.
§ 28A, stk. 4.
h) Behandler øvrige forhold vedrørende overenskomstens praktisering i regio- nen.
Stk. 2
1) Samarbejdsudvalget har ved en speciallæges misligholdelse eller overtræ- delse af overenskomsten adgang til:
a) At tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med el- ler uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.
b) At indstille til SSU.
• At speciallægen - på nærmere vilkår - pålægges at tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen.
• At speciallægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgø- rende formål.
• At speciallægen, midlertidigt eller permanent, udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Afgørelse efter a) skal indberettes til SSU.
2) Samarbejdsudvalget har for så vidt angår sager vedrørende kontrolbestem- melser, jf. kapitel XV, adgang til:
a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller
b) At fastsætte en højestegrænse for en praksis vedrørende en eller flere ydelser.
Stk. 3
Overenskomstens parter orienteres om afgørelser truffet i henhold til stk. 2. Af- gørelser truffet i det regionale samarbejdsudvalg kan ankes til SSU, jf. § 6, stk. 5.
§ 8. Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU)
Stk. 1
Der nedsættes et Speciallægelandssamarbejdsudvalg (SSU) bestående af 4 re- præsentanter for RLTN og 4 repræsentanter for FAS. Ved behandling af klager over en speciallæge skal en repræsentant fra vedkommende speciallægeorgani- sation deltage som bisidder. Ved behandling af konkrete sager fra enkelte regi- oner kan RLTN indkalde repræsentant(er) fra den/de pågældende region(er) til deltagelse som bisidder(e).
En speciallæge, som er part i en sag, der behandles i SSU, og som ikke er med- lem af FAS, gives ret til at møde eventuelt med bisidder, når en klage over på- gældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles i SSU.
Stk. 2
SSU afholder møde efter behov. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. SSU fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3
Såvel regionen som speciallæger er pligtige at meddele oplysninger - herunder statistiske oplysninger, som er nødvendige for udvalgets virksomhed.
§ 9. Speciallægelandssamarbejdsudvalgets (SSU’s) opgaver og beføjelser
Stk. 1
SSU tager sig af følgende forhold:
a) Træffer afgørelse i:
• Sager indbragt af samarbejdsudvalget i henhold til § 6, stk. 4.
• Sager vedrørende afgørelser truffet af samarbejdsudvalget, jf. § 6, stk. 5.
• Principielle sager indbragt af samarbejdsudvalget, jf. § 6, stk. 6.
• Sager om reduktion i antallet af praksis, jf. § 18, stk. 1.
• Sager vedrørende kontrolbestemmelser, jf. kapitel XV.
• Spørgsmål vedrørende fastlæggelse af analogisering, jf. overenskom- stens specielle del.
• Ankesager, jf. § 52.
• Øvrige spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemfø- relse.
b) Orienteres om udarbejdede praksisplaner, jf. § 13, stk. 7.
Stk. 2
SSU har adgang til at:
a) Tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning.
b) Pålægge regionen at efterbetale speciallægen et af udvalget fastsat beløb
c) Pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.
d) Pålægge speciallægen - på nærmere vilkår - at tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb til regionen.
e) Pålægge speciallægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.
f) Fastsætte højestegrænser for praksis vedrørende en eller flere ydelser.
g) Udelukke speciallægen - midlertidigt eller permanent - fra at praktisere ef- ter overenskomsten.
h) Beslutte offentliggørelse af afgørelser truffet i SSU med eller uden navns nævnelse
i) Xxxxxxx afgørelser truffet i samarbejdsudvalg til fornyet lokal behandling i dette
j) Træffe beslutning om ydelse af refusion til regionen fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 18, stk. 6 og § 40, stk. 3.
Beslutninger efter d) og e) kan gennemføres ved modregning i speciallægens tilgodehavende hos regionen.
Stk. 3
Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse, kan sa- gen af overenskomstens parter indbringes for et voldgiftsråd.
––––––––––
Anmærkning til § 9, stk. 2 d):
Regulering af betalingsmellemværende mellem speciallægen og re- gionen som led i den normale afregningsprocedure, jf. kapitel XII er ikke en sanktion i henhold til § 9, stk. 2.
§ 10. Voldgiftsråd
Stk. 1
Voldgiftsrådet sammensættes af SSU og en af parterne udpeget uafhængig for- mand.
Stk. 2
I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af formand for voldgifts- rådet, udpeges denne af ministeren for sundhed og forebyggelse.
Stk. 3
Udgifterne til rådets virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk.4
Ved en sags behandling for voldgiftsrådet er sagens parter RLTN og FAS.
Stk. 5
Voldgiftsrådets kendelser er bindende for parterne.
§ 11. Moderniseringsudvalg på speciallægeområdet
Stk. 1
Med henblik på at understøtte den faglige udvikling og arbejdet med kvalitets- sikring og -udvikling i speciallægepraksis nedsættes et rådgivende udvalg kal- det ’Moderniseringsudvalg på Speciallægeområdet’.
Stk. 2
Udvalget skal løbende analysere og belyse faglige områder inden for speciallæ- gehjælp til brug for overenskomstens parters overvejelser. Målet med faglig modernisering er at fremme den faglige udvikling, kvalitetssikring og - udvikling i overenskomsten om speciallægehjælp eller andre aftaler mellem parterne. Udvalget kan endvidere rådgive overenskomstens parter eller Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis om konkrete forsknings- og kvali- tetsudviklingsprojekter.
Stk. 3
Udvalget består af 3 medlemmer udpeget af RLTN - heraf en formand samt 3 medlemmer udpeget af FAS - heraf en næstformand. Ministeriet for sundhed og forebyggelse og Sundhedsstyrelsen anmodes om at udpege hver 1 medlem til udvalget. Ved behandling af specialespecifikke spørgsmål kan der indkaldes eksperter til møderne.
Stk. 4
Udvalget betjenes af sekretariaterne for RLTN og FAS. Udvalget kan nedsætte ad hoc-udvalg med henblik på belysning af udvalgte specialer eller særlige fag- lige områder.
Stk. 5
Overenskomstens parter kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg med henblik på faglig modernisering af et speciale uden forudgående behandling i Modernise- ringsudvalget på Speciallægeområdet.
§ 12. Moderniseringsudvalgets opgaver
Stk. 1
Udvalget kan efter anmodning fra parterne analysere og belyse faglige områder med henblik på at levere ydelser af høj kvalitet i speciallægepraksis. Udvalget kan komme med forslag til parterne om indsatsområder. Udvalget udarbejder en plan for sit arbejde.
Stk. 2
I grundlaget for udvalgets arbejde indgår nye forskningsresultater, kvalitetssik- ringsresultater, kliniske vejledninger, medicinsk teknologivurdering, ændret ar- bejdsfordeling mellem praksissektoren og sygehussektoren, mellem almen læ- gepraksis og speciallægepraksis samt overvejelser om behov for ændring af ar- bejdsdelingen mellem praktiserende speciallæger og deres hjælpepersonale.
Stk. 3
I forbindelse med faglig modernisering af et speciale eller et fagligt område kan udvalget stille forslag om behov for optagelse af nye ydelser samt bortfald af el- ler ændring af eksisterende ydelser. I analysen skal inddrages:
a) Behov for ydelser.
b) Indikation, teknik, sikkerhed, kvalitetssikring, omkostninger samt organisa- toriske aspekter.
c) Behov for efteruddannelse eller andre initiativer med henblik på kvalitets- sikring - herunder f.eks. krav om mindste antal ydelser pr. år med henblik på, at speciallægen opnår den nødvendige rutine.
d) Samordningsmæssige aspekter - herunder arbejdsdeling og opgavefordeling mellem praksissektoren og sygehussektoren samt mellem speciallægeprak- sis og almen praksis.
e) Analogiseringer.
Der udarbejdes på baggrund heraf en egentlig ydelsesbeskrivelse.
I moderniseringsrapporterne skal der desuden fokuseres på, at kliniske vejled- ninger og standarder for god behandling følges med henblik på at undgå, at pa- tienter gennemgår unødvendige undersøgelser, behandlinger eller kontroller.
Stk. 4
Udvalgets forslag til nye og/eller ændrede ydelser skal være ledsaget af begrun- dede forslag til honorarer.
Stk. 5
Parterne og Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis kan anmode udvalget om indstillinger vedrørende konkrete kvalitetsudviklings-, og forsk- ningsprojekter.
KAPITEL III
Praksisplanlægning
§ 13. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen
Stk. 1
Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med ud- gangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen.
Stk. 2
Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæs- sige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til § 206 i sund- hedsloven en gang i hver kommunal valgperiode.
Stk. 3
Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koor- dinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for syge- husvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen prak- sis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold.
Stk. 4
Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Stk. 5
Regionen udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i re- gionen som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan med- dele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse.
Stk. 6
Samarbejdsudvalget forelægges regionens udkast til praksisplan og kan medde- le regionen bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudval- get kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til prak- sisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan.
Stk. 7
Den af regionsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til SSU til orientering.
§ 14. Praksisplanens realisering
Stk. 1
Såfremt praksisplanen forudsætter nynedsættelse af yderligere et antal special- læger, foretager regionen opslag af tilladelser til nynedsættelser i henhold til § 23, stk. 3 og 4.
Stk. 2
Såfremt praksisplanen forudsætter reduktion i antallet af speciallæger, skal dette ske i henhold til § 18.
Stk. 3
Såfremt praksisplanen forudsætter flytning af speciallægepraksis, skal dette ske i henhold til § 20.
Stk. 4
Såfremt praksisplanen forudsætter andre ændringer i speciallægebetjeningen i speciallægepraksis, foretages de nødvendige overenskomstmæssige foranstalt- ninger i henhold til de gældende overenskomstbestemmelser.
Stk. 5
Såfremt en praksisplans forudsætninger om oprettelse af nye ydernumre ikke kan opfyldes på grund af manglende ansøgninger til de opslåede nynedsættel- ser, er samarbejdsudvalget forpligtet til at drøfte mulige bidrag til en løsning af problemerne såvel i relation til opgavevaretagelsen som i relation til de øvrige praktiserende speciallæger i regionen. I disse drøftelser skal indgå overvejelser om mulige ændrede samarbejdsrelationer mellem sygehus- og praksissektor, af- skaffelse eller forhøjelse af specialets knæk- og omsætningsgrænser samt mu- lighed for ansættelse af assisterende speciallæge i henhold til § 35.
Stk. 6
Såfremt det konstateres, at behovet for ambulant speciallægebetjening oversti- ger den samlede kapacitet inden for specialet, har samarbejdsudvalget samme forpligtelse til at drøfte mulige løsninger som anført i stk. 5.
§ 15. Regionalt samarbejde med kommunerne
Regionen skal i henhold til sundhedslovens afsnit XV etablere samarbejde om den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sund- hedssektoren og tilgrænsende områder. I dette samarbejde kan indgå forhold vedrørende speciallægepraksis samt forholdet mellem speciallægepraksis og andre sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger, herunder hvorledes special- lægepraksis mest hensigtsmæssigt kan samordnes med det øvrige sundhedsvæ- sens virksomhed.
––––––––––
Anmærkning til § 15:
I forbindelse med tilrettelæggelse af regionalt samarbejde med kom- munerne kan drøftelser vedrørende de praktiserende speciallægers inddragelse finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstil- ling til regionen.
§ 16. Socialmedicinsk samarbejde
Stk. 1
Regionen kan beslutte at etablere et socialmedicinsk samarbejde, der omfatter henvendelser fra kommunens social- og sundhedsforvaltninger og/eller fra regi- onen til speciallægerne om de af dem behandlede patienter.
Stk. 2
Beslutning træffes efter drøftelse med kommuner, der er interesserede i at indgå i det socialmedicinske samarbejde, og det aftales, at regionen eller kommunen afholder de hermed forbundne udgifter.
Stk. 3
For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorarer (grundhonorar):
a) Telefonisk henvendelse fra kommunens social- og sundhedsforvaltning til speciallægen honoreres med 64,62 kr.
b) Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos speciallægen, speciallægens deltagelse i møder i social- og sundhedsforvaltningen samt speciallægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på den sikredes arbejdsplads honoreres med 129,43 kr. pr. påbegyndt 10 mi- nutter.
––––––––––
Anmærkning til § 16:
Såfremt der i forbindelse med socialmedicinsk samarbejde er behov for at inddrage de praktiserende speciallæger på anden måde end be-
skrevet i § 16, kan drøftelser herom finde sted i samarbejdsudvalget med henblik på indstilling til regionen.
§ 17. Inddragelse af praktiserende speciallæger i tværgående opgaver
Stk. 1
Samarbejdsudvalget kan indgå aftale med en eller flere praktiserende speciallæ- ger om varetagelse af særlige opgaver, der ligger ud over konkrete patientrelate- rede ydelser. Aftale indgås i henhold til § 3, stk. 1. For så vidt angår tværgående opgaver ud over de i stk. 2 nævnte indgås aftale dog i henhold til § 3, stk. 2.
Stk. 2
Aftale i henhold til stk. 1 kan f.eks. omhandle praktiserende speciallægers:
a) Varetagelse af koordinerende funktioner i forbindelse med opgave- og ar- bejdsdeling i forhold til et eller flere specialer internt i praksissektoren, mel- lem flere ydergrupper eller mellem praksissektor og sygehus
b) Deltagelse i udarbejdelse af faglige retningslinier og lokale visitationsreg- ler.
c) Deltagelse i udvikling af kvalitetssikringsprojekter.
d) Varetagelse af opgaver i forbindelse med uddannelse.
e) Deltagelse i behandlermøder m.v.
KAPITEL IV
Praksisregulering
§ 18. Reduktion i antallet af praksis
Stk. 1
Regionen kan beslutte at reducere antallet af fuldtids-, deltids- og 3 timersprak- sis under overenskomst om speciallægehjælp i henhold til en samlet planlæg- ning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Regionen kan endvidere beslutte en reduktion, før der er foretaget en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regi- onen, når den samlede kapacitet inden for specialet i regionen klart overstiger det aktuelle og forventede behov eller på grund af strukturelle eller andre for- hold. Beslutning om reduktion af antallet af praksis, før der er foretaget en sam- let planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen, jf. 2. pkt., forelægges efter indstilling i samarbejdsudvalget til god- kendelse for SSU.
Stk. 2
Reduktion af antallet af praksis, jf. stk. 1, kan ske ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem regionen og speciallægen. Såfremt det i en praksisplan er konkretiseret, at den pågældende praksis skal nedlægges, og speciallægen ikke er ophørt med praksis inden det fyldte 70. år, reduceres godt- gørelsen efter stk. 3 med 25 % for hvert af de efterfølgende år, speciallægen praktiserer.
Stk. 3
Ved reduktion i antallet af praksis i henhold til regionens beslutning herom yder regionen speciallægen en godtgørelse for det tab, der påføres ved, at praksis ik- ke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. Der ydes ikke godtgørelse ved reduktion i antallet af 3 timers praksis på sygehus.
Stk. 4
Såfremt der ved nedlæggelse af en eller flere praksis samtidig gives mulighed for etablering af en eller flere nye praksis i regionen inden for specialet, kan he- le eller en del af den i stk. 3 nævnte godtgørelse bortfalde samtidig med, at den/de nynedsatte praksis køber en del af eller hele den/de nedlagte praksis.
Stk. 5
Godtgørelsen efter stk. 3 er fastsat til 90 % af gennemsnittet af udbetalingen fra regionen vedrørende de gruppe 1-sikrede i de sidste 3 regnskabsår. SSU kan i særlige situationer herudover fastsætte et tillæg til den udbetalte godtgørelse.
Stk. 6
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, jf. § 40, refunderer regio- nen en del af eller hele godtgørelsen, såfremt det efterfølgende viser sig, at der ikke i regionen, på baggrund af nedlæggelse af praksis, er sket et fald i omsæt- ningen i det speciale, hvor der er sket reduktion i antallet af speciallæger.
§ 19. Praksisophør
Stk. 1
Såfremt en speciallæge ophører med at praktisere under overenskomsten om speciallægehjælp uden at praksis overtages af en anden speciallæge, kan sådant ophør finde sted ved et kvartals udgang.
Stk. 2
Speciallægen har pligt til at meddele praksisophør til den region, hvor praksis- adressen er beliggende, senest en måned før kvartalets udgang.
Stk. 3
Dødsboet efter en speciallæge er berettiget til at sælge praksis inden for en peri- ode af 12 måneder efter dødsfaldet. Dødsboet kan i perioden ansætte en special- læge som vikar i praksis. Overtagelse finder sted efter reglerne i § 23.
Stk. 4
Såfremt praksis ikke inden for 12 måneder efter dødsfald kan sælges, kan regi- onen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i § 23.
Stk. 5
Ved længerevarende sygdom skal speciallægen give besked til Samarbejdsud- valget herom – senest efter 3 måneders sygdom. Speciallægen er berettiget til at sælge praksis inden for en periode af 12 måneder, hvor den nedre omsætnings- grænse for fuldtidspraksis er suspenderet. Speciallægen skal i perioden – så vidt det er muligt - ansætte en vikar i sin praksis. Overtagelse finder sted efter reg- lerne i § 23.
Stk. 6
Såfremt praksis ikke kan sælges inden for 12 måneder fra sygdomsperiodens påbegyndelse, kan regionen søge praksis videreført ved at opslå tilladelse til nynedsættelse, jf. reglerne i § 23.
Stk. 7
I forbindelse med at praksis sælges til anden speciallæge i løbet af et kalender- år, vil den fastlagte knækgrænse blive opgjort som en forholdsmæssig andel af året. Det kan indebære, at den sælgende speciallæge vil få foretaget reduktion i honorarudbetalingen, såfremt dennes forholdsmæssige omsætning overstiger den i § 56, stk. 6, fastlagte knækgrænse opgjort pr. måned.
––––––––––
Anmærkning til § 19, stk. 7:
Eksempelvis vil en speciallæge, som sælger sin praksis til udgangen af måned 7 få beregnet eventuel honorarreduktion svarende til om- sætning, der overstiger 7/12 af de fastsatte knækgrænser, mens den speciallæge, som køber denne praksis, eventuelt vil få honorarreduk- tion svarende til den del af omsætningen, der overstiger 5/12 af de fastsatte knækgrænser.
§ 20. Flytning af praksis
Stk. 1
Speciallægen kan anmode regionen om tilladelse til flytning af praksis. God- kendelse skal meddeles, medmindre flytningen ud fra en konkret vurdering:
a) Ændrer væsentligt ved praksisforholdene i regionen,
b) Er i modstrid med en af regionen foretaget inddeling af regionen i områder, inden for hvilke flytning umiddelbart kan finde sted, eller
c) Flytningen er i modstrid med en vedtaget praksisplan.
Stk. 2
Regionen kan anmode speciallægen om flytning af praksis. Aftale vedrørende flytning træffes mellem regionen og speciallægen.
§ 21. Generationsskifte
Stk. 1
Med henblik på at lette praksisoverdragelse har en praktiserende speciallæge ret til at ansætte en assisterende speciallæge. Efter 6 måneder skal speciallægerne have mulighed for at indgå i kompagniskabspraksis i 24 måneder, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende speciallæge ophører med speciallægepraksis. Der kan indgås aftale om forlængelse af gene- rationsskifteperioden efter proceduren i § 3, stk. 1.
Stk. 2
Knækgrænse eller omsætningsloft hæves med 30 % i generationsskifteperioden. Denne grænse kan fraviges efter lokal beslutning, jf. proceduren i § 3, stk. 1.
§ 22. Rekruttering og fastholdelse
Der kan i samarbejdsudvalget med henblik på rekruttering og fastholdelse af speciallæger indgås aftale om et eller flere af følgende tiltag:
a) Tilskud til etablering enten i form af et éngangsbeløb eller et månedligt be- løb i en nærmere afgrænset periode.
b) Tilbud vedrørende lokaler, apparatur, personale, m.v., der i et nærmere aftalt omfang stilles til rådighed for praksis.
c) Øget honorering i form af forhøjelse på udvalgte eller alle ydelseshonorarer inden for specialet i en nærmere afgrænset periode.
d) Forhøjelse af omsætningslofter eller knækgrænse eventuelt for en nærmere fastsat periode.
e) Mulighed for at etablere delepraksis, jf. § 24, stk. 1d).
KAPITEL V
Speciallægens adgang til at praktisere under overenskomst om speciallæ- gehjælp
§ 23. Tiltrædelse af overenskomsten
Stk. 1
Overenskomsten kan tiltrædes i forbindelse med nynedsættelse eller i forbindel- se med overtagelse af praksis.
Stk. 2
Regionen godkender overtagelse af praksis, hvis dette ikke er i modstrid med den i regionen vedtagne praksisplan, jf. § 13, eller er i modstrid med en truffet beslutning om nedlæggelse af praksis, jf. § 18. Overtagelse af praksis kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Overlægepraksis med 3 timers prak- sis i henhold til overlægeaftalen kan ikke overdrages.
Stk. 3
Såfremt en vedtaget praksisplan tilsiger udvidelse af kapaciteten i speciallæge- praksis, kan regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til ny- nedsættelse med angivelse af praksisform for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om opslag undersøges patientgrundlaget for praksis. For så vidt an- går fuldtidspraksis kræves som grundlag for opslag, at samarbejdsudvalget vur- derer, at der er et tilstrækkeligt patientunderlag til at give speciallægen grundlag for en omsætning svarende til gennemsnittet af fuldtidspraksis inden for specia- let. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen ned- sætter sig i praksis, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Stk. 4
Såfremt der ikke i regionen er vedtaget en praksisplan, jf. § 13, kan regionen ef- ter godkendelse i samarbejdsudvalget opslå tilladelse til nynedsættelse med an- givelse af praksisform for den enkelte speciallæge. Forud for beslutning om op- slag undersøges patientunderlaget for praksis. Regionen kan i forbindelse med opslag stille krav om, at speciallægen nedsætter sig i praksis, hvortil der er han- dicapvenlig adgang.
Stk. 5
Ansøgninger om tilladelse til nynedsættelse forelægges for samarbejdsudvalget med henblik på udarbejdelse af indstilling, hvorefter regionen træffer beslutning om godkendelse af tilladelse til nynedsættelse. Såfremt nynedsættelser sker gennem etablering eller udvidelse af eksisterende kompagniskabspraksis, be- slutter den eller de allerede etablerede læger, hvem der skal have tilladelse til nynedsættelse.
Stk. 6
En speciallæges anmodning om overtagelse af praksis eller om nynedsættelse fremsendes til regionen gennem FAS, der påser, at vedkommende har autorisa- tion som speciallæge samt påser, at speciallægen i øvrigt opfylder overenskom- stens betingelser.
Stk. 7
Anmodning fra speciallægen om ændring af praksisform, jf. § 24, stk. 1 a)-c), afgøres af regionen efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget. Tilladelse til delepraksis efter § 24, stk. 1 d) meddeles af samarbejdsudvalget.
Stk. 8
Overenskomstens parter udarbejder i fællesskab en fortegnelse over de til over- enskomsten tilmeldte speciallæger. Fortegnelsen udarbejdes hvert 2. år og for- deles til regioner, kommuner, alment praktiserende læger og praktiserende spe- ciallæger. Ændringer i fortegnelsen offentliggøres i Ugeskrift for Læger.
Stk. 9
En speciallæge, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at udføre speciallæ- gegerning efter den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overens- komsten i øvrigt gældende betingelser samt har pligt til at holde sig orienteret om bestemmelserne vedrørende overenskomstens administration. En speciallæ- ge, der praktiserer i henhold til overenskomst om almen lægegerning, har ikke ret til betaling efter overenskomst om speciallægehjælp.
––––––––––
Anmærkning til § 23, stk. 3:
Parterne er enige om, at ved undersøgelsen af patientgrundlaget for praksis skal der for specialet foretages en vurdering svarende til, hvad der er skitseret i § 13.
Endvidere er parterne enige om, at sikringen af grundlaget for fuld- tidspraktiserende speciallægers omsætning kan ske gennem etable- ring af supplerende foranstaltninger. I givet fald skal vilkårene herfor aftales mellem overenskomstens parter.
––––––––––
Anmærkning til § 23, stk. 6:
FAS påser, at speciallæger, som har fået tilladelse til at etablere dele- praksis, har indgået aftale om, hvorledes der skal forholdes ved op- løsning af praksis, da en delepraksis ikke kan opsplittes.
–––––––––
Anmærkning til § 23, stk. 7:
Tilladelse til delepraksis efter § 24, stk. 1 d) meddeles, hvor special- lægen på grund af alder, svagelighed eller af anden årsag (eksempel- vis familiemæssige årsager) har brug for aflastning. Tilladelse til etablering af delepraksis meddeles også, hvor speciallægen ved siden af arbejdet i speciallægepraksis varetager undervisningsopgaver eller er engageret i fagpolitisk arbejde. Herudover meddeles tilladelse til delepraksis med henblik på fastholdelse og rekruttering af speciallæ- ger.
KAPITEL VI
Tilrettelæggelse af speciallægepraksis
§ 24. Praksisformer
Stk. 1
Speciallægepraksis i henhold til denne overenskomst kan defineres som:
a) Fuldtidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på fuld tid. En fuldtidspraktiserende kan således ikke samtidig have fuldtidsstilling i andet regi, og det forudsættes, at en fuldtidspraksis har en årlig omsæt- ning, der overstiger den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende speciale, som angivet i § 56. Omsætningen i fuldtidspraksis reguleres desu- den i henhold til de øvrige bestemmelser i § 56..
b) Deltidspraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten på deltid. Omsætningen i deltidspraksis kan ikke overstige de i § 57, stk. 1 og 2, an- førte grænser.
c) Overlægepraksis, det vil sige 3 timers praksis på sygehus i henhold til over- lægeaftalerne. Omsætningen i overlægepraksis kan ikke overstige den i § 57, stk. 3, anførte grænse.
d) Delepraksis, det vil sige praksis i henhold til overenskomsten, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis. Det forudsættes, at mindst en af de speciallæger, der indgår i delepraksis, ikke har fuldtidsbe- skæftigelse ved siden af. Omsætningen i delepraksis reguleres som fuld- tidspraksis, jf. § 56.
Stk. 2
Speciallægepraksis kan tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagni- skabspraksis eller anpartsselskab. Alle praksisformer kan fungere i samarbejds- praksis.
a) Ved enkeltmandspraksis forstås speciallægegerning udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre speciallæger om økonomi.
b) Ved kompagniskabspraksis forstås praksis, der drives af 2 eller flere speci- allæger og/eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og perso- nale. Speciallæger i kompagniskabspraksis kan kun praktisere under et og samme ydernummer.
c) Ved anpartsselskab forstås praksis, der drives af en eller flere speciallæger ansat i et anpartsselskab. Speciallæger, der driver praksis som anpartssel- skab, kan kun praktisere under et og samme ydernummer.
d) Ved samarbejdspraksis forstås praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med fællesskab om lokaler og helt eller delvis om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer.
Stk. 3
Anparterne i et speciallægeselskab kan ejes af et holdingselskab.
Stk. 4
Tilrettelæggelse af speciallægepraksis som aktieselskab eller anden selskabs- form ud over anparts- eller holdingselskab anerkendes ikke i forhold til over- enskomsten.
Stk. 5
Der kan af samme speciallæge praktiseres inden for flere specialer.
§ 25. Særligt om speciallægevirksomhed i selskabsform
Stk. 1
En speciallæge, der ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve spe- ciallægevirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af FAS, kan tiltræde over- enskomsten.
Stk. 2
Speciallæger, der udøver speciallægevirksomhed i selskabsform, er personligt forpligtet efter overenskomstens almindelige bestemmelser.
Stk. 3
FAS kan kun godkende vedtægter for speciallægeanpartsselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-11 anførte krav. Ved et special- xxxxxxxxxxxxxxxxxx forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive speciallægevirksomhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje an- parter i et speciallægeanpartsselskab. Såfremt andet ikke fremgår af de under pkt. 1-11 anførte krav til vedtægter, gælder kravene både for speciallægean- partsselskaber og holdingselskaber.
1. Et speciallægeanpartsselskabs navn skal indeholde betegnelsen „speciallæge- selskabet … ApS“ eller „speciallægerne … ApS“. Et holdingselskabs navn skal indeholde „speciallægeholdingselskabet … ApS“ eller „speciallægen … Holding ApS“.
2. Et speciallægeanpartsselskabs formål skal beskrives som speciallægevirk- somhed og virksomhed, der er naturligt forbundet hermed. Et holdingsel- skabs formål skal beskrives som at eje anparter i et speciallægeselskab.
3. I et holdingselskab skal anpartskapitalen ejes 100 % af en eller flere anparts- havere, der driver speciallægevirksomhed som ansat i det speciallægean- partsselskab, som holdingselskabet ejer anparter i, og som har tiltrådt over- enskomsten. I et speciallægeanpartsselskab skal over 50 % af anpartskapita- len, såvel efter beløb som efter stemmevægt, tilhøre et eller flere holdingsel- skaber og/eller anpartshavere, der udøver speciallægevirksomhed som ansat i speciallægeanpartsselskabet, og som har tiltrådt overenskomsten, jf. stk. 1. Disse krav skal sikres ved de nødvendige indskrænkninger i anparternes om- sættelighed.
4. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end fore- slået eller tiltrådt af bestyrelsen, respektive direktionen, såfremt selskabet ik- ke har en bestyrelse.
5. Direktionens medlemmer skal alle udøve speciallægevirksomhed som ansatte i speciallægeanpartsselskabet.
6. Selskabet skal ikke kunne tegnes, medmindre mindst én ansvarlig speciallæ- ge er med i tegningen.
7. Selskabets vedtægter og anpartshaverprotokol skal være tilgængelig for FAS og RLTN samt vedkommende region, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold.
8. Selskabet skal respektere de ansatte speciallægers personlige ansvar i medfør af stk. 2, og det skal fremhæves, at disse bestemmelser ingen indskrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.
9. Anpartsselskabet skal såvel på brevpapir som ved skiltning angive samtlige speciallæger, der udøver speciallægevirksomhed i selskabet.
10. De ovenfor under punkt 3, 5 og 6 nævnte krav kan fraviges af selskabet i indtil 6 måneder, såfremt ansættelsesforholdet ophører på grund af special- lægens død eller upåregnelige sygdom. Såfremt der i selskabet findes stem- meløse B-anparter, kan der herudover indrømmes en frist på indtil 5 år til genoprettelse af det i punkt 3 nævnte krav om kapitalbesiddelse efter beløb.
11. Anpartsselskabet skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honora- rer, der baseres på overenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af FAS. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.
Stk. 4
FAS meddeler RLTN samt vedkommende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende anparts- og eventuelt holdingselskab.
§ 25A. Anvendelse af IT/sundhedsdatanet samt tilknytning til den fælles of- fentlige sundhedsportal
Stk. 1
Alle fuldtids- og deltidspraktiserende speciallæger, som praktiserer i henhold til overenskomst om speciallægehjælp, skal afregne elektronisk med regionen efter MedRuc-standarden samt opfylde de i stk. 3 og 4 anførte krav.
Stk. 2
Hvis samarbejdsudvalget i 2007 har tildelt en speciallæge dispensation for at af- regne elektronisk med regionen, kan dispensationen højst gælde til den 31-12- 2008. I særlige tilfælde kan en dispensation dog forlænges af samarbejdsudval- get med yderligere op til et år.
Stk. 3
Speciallægen skal og anvende et lægesystem, som kan håndtere alle MedComs standarder. Som led i aftale med systemleverandør skal indgå opdatering af læ- gesystemet for så vidt angår de MedCom standarder, som systemet kan håndte- re. Speciallægen skal anvende alle relevante MedCom standarder i kommunika- tionen, idet speciallægen dog kun er forpligtet til at modtage og sende medde- lelser, som kan afsendes og modtages i regionen.
Stk. 4
Speciallægen skal være tilsluttet det internetbaserede sundhedsdatanet, det vil sige have et aktivt lokationsnummer i Sundhedsstyrelsens partnerskabstabel. Speciallægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der lø- bende opdateres af leverandøren.
§ 25B. Praksisdeklarationer
Stk. 1
De praktiserende speciallæger udarbejder inden den 01-01-2006 praksisdeklara- tioner i form af kontaktinformation og information om klinikkens personale, fa- ciliteter m.v., som offentliggøres på Den fælles offentlige sundhedsportal – Xxxxxxx.xx.
Stk. 2
Af praksisdeklarationerne skal fremgå følgende:
a) Lægens speciale/grenspeciale, navn, køn, fødselsår, konsultationsadresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse og adgang til elektronisk kommunikation.
b) Navn, køn og fødselsår på læger, der er ansat som assisterende speciallæger i praksis.
c) Hvorvidt der er ansat klinikpersonale og klinikpersonalets funktioner.
d) Om praksis varetager uddannelse af læger.
e) Om der er tale om enkeltmands-, kompagniskabs-, samarbejds- eller dele- praksis.
Det skal endvidere fremgå:
f) Hvornår lægen kan træffes telefonisk med henblik på telefonkonsultation og/eller anmodning om sygebesøg, samt hvornår tidsbestilling kan finde sted.
g) I hvilket omfang de adgangs- og indretningsmæssige forhold vedrørende konsultationslokalerne tilgodeser bevægelseshæmmede patienter.
h) At den praktiserende speciallæge har tiltrådt overenskomst om speciallæge- hjælp, og om den praktiserende speciallæge er deltids- eller fuldtidsyder.
i) Xxxxxx former for elektronisk kommunikation, som speciallægen tilbyder patienterne, jf. § 27A.
j) At ikke undskyldelig udeblivelse kan medføre gebyr.
k) Eventuelt lægevagtens telefonnummer og åbningstider.
Stk. 3
Herudover kan den praktiserende speciallæge meddele supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter, herunder særlige kompetenceområder samt ferie, fravær, kurser, sygdom m.v.
Stk. 4
De i stk. 3 nævnte supplerende oplysninger indtastes af den enkelte speciallæge i en snitflade stillet til rådighed via Xxxxxxx.xx. Dette kræver, at speciallægen har anskaffet en digital signatur.
––––––––––
Anmærkning til § 25B:
Parterne er enige om, at de i stk. 2 nævnte oplysninger leveres af FAS via speciallægefortegnelsen til Xxxxxxx.xx. Det skal i den forbindel- se sikres, at data opdateres regelmæssigt. Der skal fortsat ske medde- lelser til yderregistret.
Fra 01-01-2009 har speciallægen pligt til i et dækkende omfang at vedligeholde praksisdeklarationens aktuelle oplysninger om ferie, fravær, kurser, sygdom m.v.
Frem mod 01-06-2009 kan speciallægens praksisdeklaration supple- res med oplysninger om særlige kompetenceområder og hvilke elek- troniske ydelser (e-ydelser), speciallægen tilbyder patienterne. Efter 01-06-2009 skal oplysninger om e-ydelser fremgå af praksisdeklara- tionen, mens det fortsat er frivilligt for speciallægen at oplyse særlige kompetenceområder.
Forud for offentliggørelsen på Xxxxxxx.xx præciserer parterne, hvil- ke supplerende data det vil være relevant at tilbyde patienterne på Xxxxxxx.xx. Parterne er desuden enige om at undersøge, hvorvidt der kan gives adgang til speciallægens eventuelle e-ydelser via special- lægens praksisdeklaration på Xxxxxxx.xx.
§ 26. Konsultation
Stk. 1
Speciallægen skal normalt have telefonisk tidsbestilling hver konsultationsdag af ikke under 2 times varighed og skal modtage patienterne i sin konsultation normalt til forud aftalt tid.
Stk. 2
Speciallægen har pligt til over for de sikrede at bekendtgøre sin konsultationstid samt tidsrum for eventuel telefonisk tidsbestilling. Tidsrum for konsultation og tidsbestilling meddeles endvidere regionen.
Stk. 3
Speciallægen udfører ydelser efter overenskomsten på sin praksisadresse. Så- fremt speciallægen som en følge af apparaturfællesskab med andre speciallæger foretager overenskomstomfattede ydelser på en anden konsultationsadresse end praksisadressen, underretter speciallægen regionen herom.
Stk. 4
For øjen- og ørelægehjælp gælder det, at der på hverdage – undtagen lørdage – inden for tidsrummet fra kl. 8 til 16 afholdes konsultation med fast træffetid og/eller efter tidsbestilling. Endvidere afholder øjen- og ørelæger ud over den daglige konsultation en af dagene mandag til fredag konsultation efter kl. 16. Denne konsultation skal fortrinsvis forbeholdes sikrede, hvis arbejde hindrer dem i at søge øjen- eller ørelæge i konsultationen i dagtimerne.
Stk. 5
Såfremt der i anledning af ulykkestilfælde eller pludselig opstået eller forværret sygdom, der gør øjeblikkelig behandling nødvendig, ydes øjen- eller ørelæge- hjælp uden for konsultationstiden, er dette at opfatte som ekstraordinær øjen- eller ørelægehjælp.
Stk. 6
Ved indretning af speciallægens konsultationslokaler tilstræbes det, at disse er tilgængelige for bevægelseshæmmede. Ved nyetablering, flytning og nyindret- ning af praksis bør der under hensyntagen til de økonomiske forhold i forbin- delse hermed så vidt muligt sikres hensigtsmæssige forhold for bevægelses- hæmmede - både for så vidt angår adgangsforholdene og indretningen i øvrigt.
Stk. 7
For at kompensere for det ekstra tidsforbrug ved behandling af borgere som slet ikke eller kun i begrænset omfang taler dansk, udbetales et tillæg til konsultati- onshonoraret i de tilfælde, hvor der udbetales honorar for tolkebistand jf. § 38.
Stk. 8
Af overenskomstens specielle del fremgår det under hvert speciale, hvilket til- læg der ydes ved konsultationer med tolkebistand.
––––––––––
Anmærkning til § 24, stk. 4:
For øjen- og ørelæger, der har konsultation i lokaler på et sygehus i henhold til aftale med det pågældende sygehusvæsen, gælder forplig- telsen om konsultation ikke, når aftalen med sygehusvæsenet er til hinder for efterlevelse af denne forpligtelse.
––––––––––
Anmærkning til § 26, stk. 7 og 8:
Parterne er enige om, at konsultationshonorarerne ved konsultation med tolkebistand skal forhøjes med 50% som kompensation for det ekstra tidsforbrug. Idet regionernes nuværende afregningssystem ikke muliggør dette, ydes i stedet indtil videre et fast tillæg til de konsulta- tioner, hvor der anvendes tolkebistand jf. § 38. Tillægget er fastsat ud fra den i 2006 for hvert enkelt speciale konstaterede fordeling mel- lem de relevante konsultationstyper, så det modsvarer gennemsnits- værdien af en forhøjelse af konsultationshonoraret med 50%. Det fa- ste tillæg afløses af en forhøjelse med 50% af de konkrete konsultati- onshonorarer, når dette bliver muligt gennem udskiftning af regio- nernes afregningssystem.
§ 27. Sygebesøg
Stk. 1
Såfremt den alment praktiserende læge skønner det nødvendigt, kan speciallæ- gen efter den alment praktiserende læges skriftlige anmodning tilse og behandle patienterne i deres hjem. Anmodning om sådant besøg skal vedlægges ved fremsendelse af regning.
Stk. 2
Behandler en speciallæge flere sikrede i samme hjem, beregnes kun besøgsho- norar for én sikret. For den næste og de følgende sikrede beregnes ydelsen til konsultationstakst, som om den var foregået i speciallægens normale konsulta- tionstid. Ved ’samme hjem’ forstås hjem med samme husførelse. Plejehjemsbo- liger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bo- lig.
Stk. 3
Sygebesøg honoreres indtil den 31-12-2008 med et tillæg til grundtaksten, jf. overenskomstens specielle del, på 276,76 kr., dog ikke ved fødselshjælp.
Med virkning fra 01-01-2009 honoreres sygebesøg med et tillæg til grundtak- sten, jf. overenskomstens specielle del, på 415,14 kr., dog ikke ved fødsels- hjælp.
Stk. 4
Foretages sygebesøg eller ydes fødselshjælp uden for den by, hvor speciallægen praktiserer, tillægges grundtaksten til og med 31-12-2008 et afstandstillæg på 9,59 kr. pr. påbegyndt kilometer regnet fra speciallægens konsultationssted til patientens hjem. Der kan dog højst betales for en afstand af 40 kilometer. Af- standstakst ydes ikke i forbindelse med besøg til sikrede i Københavns, Frede- riksberg, Tårnby og Dragør kommuner.
Med virkning fra 01-01-2009 ydes i forbindelse med sygebesøg eller fødsels- hjælp et kørselstillæg for tidsforbrug i forbindelse med transporten på 10,94 kr. pr. påbegyndt kilometer opgjort på samme måde, som kørselsgodtgørelse efter statens regler for brug af eget befordringsmiddel.
Stk. 5
For brug af eget befordringsmiddel ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler med et tillæg på 15 % - afrundet til nærmeste hele ørebeløb.
––––––––––
Anmærkning til § 27:
Der gælder særlige regler og tillæg for øre- og øjenlægehjælp. Disse er beskrevet i overenskomstens specielle del, kapitel 17 og 18.
§ 27A. E-mail-konsultation
Stk. 1
Elektronisk kommunikation med patienterne skal være en del af speciallægens tilbud til patienter. I det omfang denne service kan kobles til speciallægens ydelser og er relevant for disse, skal speciallægen inden den 01-06-2009 tilbyde e-ydelser, som er nævnt og beskrevet i protokollat af den 09-10-2004 om e- mail-kommunikation.
Stk. 2
Når speciallægen tilbyder e-ydelser er servicemålet, at alle elektroniske hen- vendelser, der kræver svar, besvares inden for 2 klinikdage. Hvis en elektronisk henvendelse i første omgang besvares af autosvar – eksempelvis på grund af fravær – skal der af dette svar fremgå, hvornår henvendelsen forventes behand- let, og patienten kan forvente svar på henvendelsen.
Stk. 3
De nærmere vilkår for e-mail-kommunikation med patienten er beskrevet i pro- tokollat om e-mail-kommunikation.
Stk. 4
E-mail-konsultation honoreres med 62,94 kr. Der honoreres ikke for:
• Lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål
• Lægens afvisning af patientens anmodning om e-mail-konsultation.
• Tidsbestilling.
• Receptfornyelse.
§ 27B. Telefonisk rådgivning til praktiserende læger vedrørende konkrete sygdomstilfælde hos patienter
Telefonisk rådgivning i forbindelse med henvendelse fra alment praktiserende læge vedrørende en konkret patient honoreres med et beløb svarende til halvde- len af honoraret for 1. konsultation inden for det pågældende speciale.
––––––––––
Anmærkning til § 27B:
Det forudsættes, at henvendelsen er af et omfang, som medfører, at der er journalføringspligt for speciallægen, og at henvendelsen ikke
resulterer i, at den alment praktiserende læge udsteder henvisning i umiddelbar tilknytning til det konkrete sygdomstilfælde.
Der er tale om en forsøgsordning, og parterne anmoder i fællesskab et udvalgt antal praktiserende speciallæger om at medvirke til en eva- luering af ordningen på grundlag af systematisk registrerede oplys- ninger, som parterne finder relevante for en vurdering. På grundlag af evalueringen genforhandles ordningen.
§ 28. Ordination af lægemidler
Stk. 1
Ved ordination af lægemidler, hvortil regionen yder tilskud, anvendes recept- blanketter, som regionen stiller til rådighed. Recepten udfyldes med regions- nummer, sikredes personnummer, navn, adresse, speciallægens autorisations-ID samt det ydernummer, som regionen har tildelt speciallægen.
Stk. 2
Offentliggørelse af oplysninger om speciallægers ordinationer af lægemidler kan kun ske efter aftale mellem overenskomstens parter.
§ 28A. Økonomisk lægemiddelordination
Stk. 1
Speciallægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af speciallægens læge- middelordinationer.
Stk. 2
Samarbejdsudvalget iværksætter af egen drift eller på begæring af enten regio- nen eller speciallægernes repræsentanter i udvalget en undersøgelse, såfremt en speciallæges/praksis’ ordinationsmønster vurderes at give anledning til det. Så- fremt regionen har ansat en lægemiddelkonsulent, kan samarbejdsudvalget ind- drage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersø- gelse.
Stk. 3
Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indfly- delse på et højt ordinationsmønster, herunder at de praktiserende speciallæger til udvalgte patienter kan have behov for særlige ordinationsmønstre. Special- lægen skal efter skriftlig henvendelse fra samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Pågældende speciallæge skal forinden forelæg- ges de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.
Stk. 4
Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 henstille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.
Stk. 5
Såfremt en speciallæge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele speciallægen en advarsel eller udtale misbilli- gelse, eller samarbejdsudvalget kan indstille til SSU, at speciallægen skal idømmes en sanktion efter § 7, stk. 2.
§ 29. Ordination af hjælpemidler
Speciallæger kan efter nærmere fastsatte retningslinier ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinier fremgår af regler under hvert enkelt spe- ciale i overenskomstens specielle del.
§ 30. Speciallægens henvisningsret
Stk. 1
Speciallægen har ret til at henvise direkte til sygehusenes røntgenafdelinger, pa- tologiske institutter og laboratorier. Regionen kan fastsætte regler om henvis- ning til laboratorier, hvormed regionen har indgået særlig overenskomst.
Stk. 2
I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3, kan speciallægen direkte lade foretage overenskomstomfattede undersøgelser hos speciallæger i patologisk anatomi og EEG-undersøgelser hos speciallæger i neurologi, der er tilsluttet overenskomst om speciallægehjælp.
Stk. 3
Regionen kan, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, træffe bestemmelse om, at patologiske undersøgelser og/eller EEG-undersøgelser skal finde sted i regio- nens sygehusvæsen, og at speciallægen ikke kan lade de nævnte undersøgelser foretage hos praktiserende speciallæger i patologisk anatomi og/eller speciallæ- ger i neurologi.
Stk. 4
Henvisning til røntgenundersøgelse af sikrede i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner kan ske til speciallæger i diagnostisk radiologi, som har tilsluttet sig overenskomst om speciallægehjælp.
––––––––––
Anmærkning til § 30:
Der er for de enkelte specialer fastlagt særlige muligheder for hen- visning mellem specialer og til øvrige behandlergrupper, der har til- trådt overenskomstom speciallægehjælp. Bestemmelser herom frem- går for hvert speciale i overenskomstens specielle del.
§ 31. Indlæggelse på sygehus
Stk. 1
Speciallægen kan henvise sikrede til indlæggelse på offentligt sygehus efter den sikredes eget valg.
Stk. 2
Ved henvisning til indlæggelse på sygehus i videre omfang end nævnt i stk. 1 skal speciallægen gøre den sikrede opmærksom på, at indlæggelsen kan medfø- re betalingsmæssige konsekvenser for den sikrede.
Stk. 3
Speciallægen udsteder uden særligt vederlag indlæggelsessedler, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning.
§ 32. Meddelelse til henvisende læge
Stk. 1
Når patienten er færdigundersøgt, respektive færdigbehandlet, meddeles dette skriftligt til den henvisende læge med angivelse af resultatet af undersøgelsen og/eller behandlingen, eventuelt med rådgivning for den fremtidige behandling.
Stk. 2
For øjen- og ørelæger gælder, at såfremt en patient går til kontrol i et længere- varende forløb, giver øjen- henholdsvis ørelægen sikredes alment praktiserende læge meddelelse om resultaterne heraf i relevant omfang.
Stk. 3
Såfremt en ørelæge har færdigbehandlet en gruppe 1-sikret patient, der har hen- vendt sig uden henvisning fra egen læge, meddeles dette skriftligt til sikredes egen læge efter sikredes eget samtykke.
§ 33. Fravær
Stk. 1
Speciallæger inden for samme region og speciale skal så vidt muligt koordinere ferie og andet fravær således, at alle speciallæger inden for samme speciale ikke er fraværende samtidig.
Stk. 2
Det lokale samarbejdsudvalg kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en speciallæges fravær til genstand for drøftelse.
§ 34. Vikar
Stk. 1
Ved midlertidigt fravær kan speciallægen lade praksis passe af en vikar. Ved ansættelse af vikar meddeles dette til regionen, såfremt varigheden er over to uger i sammenhæng eller mere end en uge pr. måned i gennemsnit over en læn- gere periode. Ved ansættelse af vikar af mere end 6 måneders varighed, skal af- tale herom indgås i henhold til § 3, stk. 1.
Stk. 2
Vikar i speciallægepraksis skal være speciallæge.
§ 35. Ansættelse af assisterende speciallæge
Stk. 1
Ansættelse af assisterende speciallæge kan ske, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) Den ansættende speciallæge skal, inden ansættelsesforholdet påbegyndes, have indhentet tilladelse fra samarbejdsudvalget.
b) Den ansættende speciallæge skal til regionen oplyse den ansattes navn og ansættelsesforholdets omfang.
c) Den ansatte skal have godkendelse som speciallæge i det pågældende spe- ciale.
d) Mindst 50 % af de ydelser, der afregnes under ydernummeret, skal være ud- ført af den ansættende speciallæge.
––––––––––
Anmærkning til § 35:
Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge efter § 35 medde- les, hvor speciallægen på grund af alder, svagelighed eller af anden årsag (eksempelvis familiemæssige årsager) har brug for aflastning. Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge meddeles også, hvor speciallægen ved siden af arbejdet i speciallægepraksis vareta- ger undervisningsopgaver eller er engageret i fagpolitisk arbejde. Herudover meddeles ansættelse af assisterende speciallæge med hen- blik på fastholdelse og rekruttering af speciallæger.
Såfremt ansættelse af assisterende speciallæge sker i henhold til § 21 om generationsskifte, bortfalder kravene i stk. 1 a), b) og d).
§ 35A. Anvendelse af klinikpersonale
Stk. 1
Speciallægen kan lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forud- gås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten.
Stk. 2
Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behandlingsopgaver m.v. sker i alle tilfælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra speci- allægen og under supervision af denne.
––––––––––
Anmærkning til § 35A:
En mere udførlig beskrivelse vedrørende anvendelse af klinikperso- nale findes i Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anven- delse af klinikpersonale.
KAPITEL VII
Speciallægers rekvisition
§ 36. Forbindsstoffer og medikamenter
Stk. 1
Speciallæger kan til brug ved behandling af såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede rekvirere visse forbindsstoffer og medikamenter. Rekvisition sker på en mellem overenskomstens parter aftalt rekvisitionsblanket. Tilrettelæggelsen af rekvisitionen foretages af regionen efter drøftelse i samarbejdsudvalget. Spe- ciallægen kan ikke rekvirere andre forbindsstoffer eller lægemidler på regionens regning. Når andre medikamenter anvendes, må der til den enkelte patient ud- stedes recept.
Stk. 2
Af overenskomstens specielle del fremgår det under hvert speciale, hvad der kan rekvireres.
§ 37. Undersøgelser foretaget på Statens Seruminstitut.
Speciallægen kan fra Statens Seruminstitut rekvirere nødvendige undersøgelser. Regionen kan dog beslutte, at en eller flere undersøgelser udelukkende kan re- kvireres efter regionens nærmere retningslinier i regionens sygehusvæsen.
§ 38. Tolkebistand
Stk. 1
Speciallæger kan rekvirere tolk til bistand ved konsultation og behandling. Tol- ken skal være godkendt af regionen.
Stk. 2
Ved tolket konsultation ydes et tillæg på 98,79 kr.
KAPITEL VIII
Faglig udvikling og kvalitetssikring
§ 39. Efteruddannelse
Stk. 1
Speciallægen skal gennem en kontinuerlig efteruddannelse fastholde sin kom- petence på et højt fagligt niveau.
Stk. 2
Speciallægen har fra 2008 ret til tilskud til deltagelse i efteruddannelse i nor- malt 8 dage årligt. Tilskuddet dækkes af Fonden for Faglig Udvikling af Speci- allægepraksis. Bestemmelser for udbetaling af tilskud samt eventuel ændring af antallet af efteruddannelsesdage med tilskud fastsættes af fondens bestyrelse under hensyntagen til, at 1 procentpoint af de årlige indbetalinger til fonden forudsættes anvendt til efteruddannelse.
Stk. 3
Senest den 01-04-2009 gennemføres en evaluering, hvor de økonomiske konse- kvenser for fondens formue analyseres med henblik på eventuelt at forhøje an- tallet af betalte efteruddannelsesdage yderligere.
§ 40. Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
Stk. 1
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis er etableret pr. 01-04-2002.
Stk. 2
Fondens formål er at fremme den faglige udvikling inden for speciallægepraksis ved at yde tilskud til:
• Speciallægers efteruddannelse, jf. § 39
• Kvalitetsudviklingsprojekter
• Forskningsprojekter efter ansøgning fra praktiserende speciallæger, regio- ner, forskere eller andre
• Andre projekter inden for fondens formål
Stk. 3
Fondens midler kan endvidere anvendes til at yde refusion til regionen i forbin- delse med reduktion i antallet af praksis, jf. § 18, stk. 6. Beslutning om udbeta- ling hertil træffes af SSU.
Stk. 4
Fonden ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af RLTN, og 3 udpeges af FAS. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en af de af FAS udpe- gede repræsentanter som formand samt en af de af RLTN udpegede repræsen- tanter som næstformand. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5
Det skal fremgå af fondens vedtægter, at bestyrelsen:
• Drøfter de overordnede rammer for den faglige udvikling af speciallæge- praksis, og hvordan finansieringen fra fonden bedst muligt fremmer kvali- tetssikringen og kvalitetsudviklingen af det faglige tilbud i speciallægeprak- sis
• Godkender udbetalingsbestemmelser for tilskud til praktiserende speciallæ- gers efteruddannelse
• Fastlægger retningslinjer for ansøgninger om tilskud til kvalitetssikrings- projekter.
• Behandler ansøgninger om tilskud til kvalitetssikringsprojekter og forsk- ningsprojekter. Forslagene kan af bestyrelsens medlemmer kræves forelagt moderniseringsudvalget på speciallægeområdet med henblik på faglig vur- dering, inden bestyrelsen tager stilling.
• Aflægger årsberetning.
• Kun kan træffe beslutninger i enighed.
Fondens vedtægter skal godkendes af overenskomstens parter.
KAPITEL IX
Bestemmelser vedrørende sikrede
§ 41. Henvisning til speciallæge
Stk. 1
Alment praktiserende læger, der praktiserer i henhold til landsoverenskomst om almen lægegerning, har mulighed for at henvise til undersøgelse og behandling hos speciallæger ifølge § 42 i denne overenskomst. Henvisningen udfærdiges på en blanket aftalt mellem overenskomstens parter og Praktiserende Lægers Or- ganisation (PLO).
Stk. 2
Når henvisningshotellet er etableret og i drift er speciallægen forpligtet til at kunne hente den elektroniske henvisning på hotellet, når speciallægen har været i kontakt med patienten. Speciallægen vil ikke længere modtage henvisninger direkte fra praktiserende læge.
Stk. 3
Senest 6 måneder efter henvisningshotellets idriftsættelse skal samtlige special- lægepraksis kunne hente de elektroniske henvisninger på hotellet.
Stk. 4
I overgangsperioden frem til 31-12-2008 vil det være muligt for de speciallæ- ger, der har en dispensation vedrørende anskaffelse af IT, at modtage henvis- ninger i papirformat.
Stk. 5
Henvisningshotellet anvender af sikkerhedsmæssige grunde digital signatur som identifikationsnøgle for speciallægen. Det betyder, at speciallægen og eventuelt ansat klinikpersonale skal anskaffe en digital signatur for at kunne efterleve stk. 3.
Stk. 6
Speciallæger kan i særlige tilfælde henvise til undersøgelse og behandling hos speciallæger inden for andre specialer. De nærmere vilkår fremgår under det pågældende speciale i overenskomstens specielle del.
Stk. 7
Den sikrede skal ved første henvendelse til speciallægen kunne henvise til hen- visningshotellet, hvor speciallægen skal kunne hente en elektronisk henvisning fra den alment praktiserende læge, som patienten er tilmeldt, eller dennes sted- fortræder. Ved pludselig opstået sygdom under midlertidigt ophold uden for
egen læges praksisområde, kan henvisningen dog foretages af en anden læge, der praktiserer i henhold til landsoverenskomst om almen lægegerning.
––––––––––
Anmærkning til § 41:
Der kræves ikke henvisning fra alment praktiserende læge ved be- handling i øjen- eller ørelægepraksis.
§ 42. Limitering
Stk. 1
En henvisning er normalt gyldig i 6 måneder og omfatter maksimalt honorering af i alt 6 konsultationer.
Stk. 2
For visse kroniske lidelser og i forhold til enkelte specialer er aftalt særlige vil- kår, som fremgår af overenskomstens specielle del.
Stk. 3
Limiteringsmæssigt regnes en telefonkonsultation som en halv konsultation og e-mail-konsultation regnes som 1/3 konsultation. Afvigelser fra de generelle regler fremgår af overenskomstens specielle del.
§ 43. Henvisning til fortsat behandling
Stk. 1
Ved fortsat behandling af et sygdomstilfælde, som speciallægen allerede har di- agnosticeret og/eller behandlet, kræves ingen fornyet lægehenvisning, såfremt den fortsatte behandling sker efter udskrivning fra sygehus.
Stk. 2
Hvor såvel speciallægen som patientens alment praktiserende læge anser en fortsat behandling for lægeligt nødvendig, vil speciallægebehandlingen undta- gelsesvis kunne fortsætte ud over den for specialet gældende limitering. Den alment praktiserende læges tilslutning skal foreligge i form af fornyet henvis- ning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.
Stk. 3
Henvises en patient til fortsat behandling af et sygdomstilfælde, som speciallæ- gen allerede har diagnosticeret og/eller behandlet, honoreres første konsultation med højeste konsultationstakst, såfremt patienten ikke har konsulteret special- lægen inden for de sidste 6 måneder.
§ 44. Legitimation for berettigelse til speciallægehjælp
Stk. 1
Den sikrede skal legitimere sig som berettiget til speciallægehjælpen ved at fo- revise gyldigt sundhedskort eller anden gyldig legitimation.
Stk. 2
I tilfælde, hvor det ikke straks har været muligt at fremskaffe den i stk. 1 om- handlede legitimation, f.eks. ved indtruffet ulykkestilfælde, pludselig opstået el- ler forværret sygdom eller andre lignende tilfælde, skal legitimationen snarest muligt tilvejebringes og forevises speciallægen.
Stk. 3
Såfremt den sikrede ikke legitimerer sig som ovenfor anført, er betaling for spe- ciallægehjælpen regionen uvedkommende.
§ 45. Overholdelse af tidsaftaler
Stk. 1
Sikrede, der har en tidsaftale, er forpligtet til at overholde denne aftale eller af- melde den. Sikrede må acceptere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af speciallægens forpligtelse til at varetage den akutte sygebehandling.
Stk. 2
Såfremt en sikret uden rimelig grund undlader at melde afbud fra en aftalt tid senest dagen før, er sikrede pligtig at betale speciallægen et gebyr pr. udeblivel- se. Gebyret er 250 kr. for udeblivelse fra en konsultation og 500 kr. for udebli- velse fra en operation eller lignende. Gebyret kan alene opkræves ved udebli- velse fra aftaler vedrørende somatiske lidelser.
––––––––––
Anmærkning til § 45, stk. 2:
Det er en forudsætning, at sikrede forudgående og senest ved tidsbe- stillingen er blevet gjort udtrykkelig opmærksom på, at ikke- undskyldelig udeblivelse kan medføre gebyr. Oplysningen skal tillige fremgå af speciallægens praksisdeklaration.
§ 46. Afgrænsning af egenbetaling
Stk. 1
Såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling hos speciallæge uden henvis- ning og, efter at være gjort bekendt med reglerne om henvisning til vederlagsfri behandling, jf. § 41, stk.1, insisterer på behandling, sker behandling for sikredes egen regning.
Stk. 2
Sikrede skal af speciallægen gøres opmærksom på, at egenbetaling, jf. stk. 1, ikke refunderes af regionen, og sikrede skal skriftligt erklære sig indforstået med at betale, inden behandling iværksættes.
Stk. 3
Der kan ikke kræves egenbetaling for overenskomstdækkede ydelser hos øjen- og ørelæger, såfremt en gruppe 1-sikret møder til behandling uden henvisning.
Stk. 4
Der kan ikke kræves egenbetaling af en gruppe 1-sikret, der møder til behand- ling med henvisning, når en deltidspraktiserende speciallæge har nået den mak- simale årlige omsætning, jf. § 57.
Stk. 5
Behandling, der - jf. ydelsesoversigten for de enkelte specialer i overenskom- stens specielle del - ikke er omfattet af overenskomsten, sker for sikredes egen regning. Sikrede erklærer sig skriftligt indforstået med selv at betale for be- handling. Ydelser, der som følge af omfang og pris ikke kan udføres ved analo- gisering, jf. overenskomstens specielle del, er ikke omfattet af overenskomsten.
KAPITEL X
Klageregler
§ 47. Klagereglernes omfang
Stk. 1
Klagereglerne omfatter regioner, sikrede og alle overenskomsttilmeldte special- læger.
Stk. 2
Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten.
Stk. 3
Spørgsmål om overtrædelse af lov om udøvelse af lægegerning, straffelovgiv- ning m.v. omfattes ikke af klagereglerne.
§ 48. Fremsættelse af klager
Stk. 1
Klager fra sikrede fremsættes over for regionen, hvor sikrede er bosat.
Stk. 2
Klager fra speciallæger fremsættes over for FAS.
Stk. 3
Klager skal fremsættes skriftligt. Alle klager skal fremsættes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
§ 49. Behandling af klager fra sikrede
Stk. 1
Klagen forelægges den region, hvor lægen har sit konsultationssted.
Stk. 2
Regionen indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udta- lelse fra den part, der er klaget over, eller afgiver selv en udtalelse til SSU, så- fremt det er regionen, der er klaget over.
Stk. 3
Vedrører klagen en speciallæge, indbringes klagen, såfremt regionen ikke me- ner at kunne afvise den, for samarbejdsudvalget.
Stk. 4
Klager over regionen forelægges for SSU.
§ 50. Behandling af klager fra speciallæger
Stk. 1
FAS indhenter, for så vidt klagen ikke kan afvises som ubeføjet, en udtalelse fra den part, der er klaget over, dog for så vidt angår klager over sikrede en udtalel- se gennem regionen.
Stk. 2
Vedrører klagen en sikret, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kunne afvise den, for samarbejdsudvalget.
Stk. 3
Vedrører klagen en region, indbringes klagen, såfremt FAS ikke mener at kunne afvise den, for SSU.
––––––––––
Anmærkning til § 50, stk. 1:
FAS indhenter ligeledes udtalelse fra den part, der er klaget over, når klagen er indgivet af en speciallæge, der ikke er medlem af FAS.
§ 51. Fællesregler for behandling af klager
Stk. 1
Ved klager, der ikke omfattes af klagereglerne, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder.
Stk. 2
Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.
Stk. 3
Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen ved- rørende forhold til den, der har sagen til behandling.
Stk. 4
Klagesager skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse og skal da ske i ’Ugeskrift for Læger’ og ved meddelel- ser fra RLTN.
Stk. 5
I sager, der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige til at rette sig efter den trufne afgørelse.
§ 52. Afgørelse af klagesager og anke
Stk. 1
Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørelsen i samarbejdsudvalget.
Stk. 2
Er der ikke enighed, indbringes sagen for SSU til afgørelse.
Stk. 3
Afvisning af klager kan inden 6 uger indbringes for samarbejdsudvalget.
Stk. 4
Samarbejdsudvalgets afgørelse kan inden 6 uger af klageren eller af indklagede ankes til SSU.
KAPITEL XI
Regulering af honorarerne
§ 53. Reguleringsordning
Stk. 1
De i overenskomstens generelle og specielle del nævnte honorarer er grundho- norarer – med mindre andet nævnes – og reguleres som anført i stk. 2–5.
Stk. 2
Omkostningsandelen af honorarerne efter stk. 1 (25 % af honorarerne) reguleres med 0,217 procentpoint for hvert udsving i nettoprisindekset (juli 2000 = 100) udover 114,0. Ved udsving mindre end ét procentpoint i nettoprisindekset regu- leres med en forholdsmæssig andel af 0,217 procentpoint.
Stk. 3
Nettoandelen af honorarerne efter stk. 2 (75 % af honorarerne): Ved ændring i indekset for den særlige reguleringsprocent for regioner og kommuner i forhold til det pr. den 01-10-2007 gældende (116,5293) reguleres honorarerne med 0,644 procentpoint for hver procentpoints ændring (og tilsvarende for dele af 1 procentpoint).
Stk. 4
Den samlede reguleringsprocent beregnes således, at procentpointene beregnet efter stk. 2 og 3 sammenlægges. Reguleringsprocenten angives med 1 decimal. Reguleringerne efter stk. 2 og 3 finder sted pr. 01-04 og 01-10.
Stk. 5
Ved eventuelle ændringer af de i overenskomsten nævnte grundhonorarer eller ved ændring i den særlige reguleringsprocent for regioner og kommuner i for- hold til forudsætningerne for bestemmelserne i denne paragraf skal den i stk. 1- 5 fastsatte regulering genforhandles, såfremt en af parterne stiller krav herom.
––––––––––
Anmærkning til § 53, stk. 3:
I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i re- gioner og kommuner aftales løntrinsprojekter eller lignende, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal overenskomstens honorarer reguleres tilsvarende.
KAPITEL XII
Afregning af honorarerne
§ 54. Afregningsmåden
Stk.1
Speciallæger med dispensation fra at afregne elektronisk i henhold til § 25A, stk. 2, samt speciallæger med overlægepraksis tilsender månedsvis regionen en specificeret opgørelse over sit tilgodehavende for afsluttede undersøgelser hen- holdsvis behandlinger. Opgørelsen sker på en mellem parterne aftalt blanket med angivelse af datoen for de udførte undersøgelser og behandlinger og med den alment praktiserende læges henvisning vedlagt. I tilfælde hvor den alment praktiserende læge skriftligt har anmodet speciallægen om at tilse og behandle patienterne i deres hjem, jf. § 27, stk. 1, skal anmodningen vedlægges ved frem- sendelse af regning.
Stk. 2
Inden for specialerne dermato-venerologi, psykiatri, børne- og ungdomspsykia- tri, øjenlægehjælp og ørelægehjælp, jf. overenskomstens specielle del, fremsen- der speciallæger med dispensation fra at afregne elektronisk og speciallæger med overlægepraksis månedsvis regionen en specificeret opgørelse over sit til- godehavende med angivelse af datoen for de udførte undersøgelser og behand- linger på en mellem parterne aftalt blanket.
Stk. 3
Opgørelsen indsendes inden den 10. i en måned og betales inden månedens ud- gang.
Stk. 4
Ved afregning er regionens beregninger gældende. I tilfælde af afvigelse mel- lem regionens beregninger og speciallægens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.
Stk. 5
For så vidt angår de af overenskomsten omfattede former for speciallægehjælp til personer, der har adgang til speciallægebehandling efter § 64, stk. 2, i sund- hedsloven (gruppe 2-sikrede), foretages nettoafregning over for patienten, såle- des at regionens tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradrages i det hono- rar, speciallægen beregner sig, og afregnes direkte med regionen. Overenskom- stens principper for afregning gælder også for gruppe 2-sikrede.
Stk. 6
Betalingen af de speciallægen tilkommende honorarbeløb erlægges til special- lægen på dennes egen giro- eller pengeinstitutskonto. Regionen er ikke forplig- tet til at acceptere transport i en speciallæges tilgodehavende.
Stk. 7
Speciallægens regninger vedrørende speciallægehjælp til de i § 5, stk. 2, nævnte sikrede sendes til regionen, som over for speciallægen indestår for betalingen. Såfremt sikringsforholdet ikke er dokumenteret, hæfter regionen kun for beta- ling, hvis den pågældende sikrede er berettiget til speciallægehjælp, jf. § 43, stk. 1.
Stk. 8
Regionen har adgang til, når særlige forhold gør sig gældende, at foranledige gennemgang af det til regionen fremsendte regningsmateriale med det materiale hos speciallægen, der har dannet grundlag for regningskravet. Gennemgangen foretages af et af de speciallægelige medlemmer af samarbejdsudvalget i sam- arbejde med regionen. Samarbejdsudvalget orienteres.
––––––––––
Anmærkning til § 54, stk. 1:
Der kræves ikke henvisning fra alment praktiserende læge ved be- handling i øjen- eller ørelægepraksis.
§ 55. Edb-afregning
Stk. 1
Speciallæger, der ikke har dispensation fra at afregne elektronisk, eller som praktiserer i overlægepraksis, skal afregne elektronisk med regionen efter MedRuc-standarden.
Stk. 2
Speciallæger med dispensation fra at afregne elektronisk samt speciallæger med overlægepraksis kan efter aftale med regionen foretage elektronisk afregning ef- ter anden standard end Med Ruc, jf. stk. 4. Overgangstidspunktet skal være ved en måneds begyndelse. Der foretages en testning af den elektroniske afregning, inden denne iværksættes. Overgangstidspunkt og testning aftales mellem speci- allægen og regionen. Overgangen til elektronisk afregning gælder samtlige af- regninger mellem speciallægen og regionen.
Stk. 3
Ved den elektroniske afregning overføres afregningsoplysninger svarende til oplysningerne på regningsblanketten, jf. § 54, stk. 1.
Stk. 4
Regionen udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for edb-afregning, der ikke sker efter MedRuc standarden. Snitfladebeskrivel- sen forelægges for samarbejdsudvalget.
Stk. 5
Speciallægen fremsender afregningsmaterialet til regionen efter bestemmelser- ne i § 54, stk. 1 og 2. Afregningsmaterialet omfatter en samleopgørelse samt elektronisk registrerede afregningsoplysninger. Der kan anvendes den af parter- ne aftalte samleopgørelsesblanket eller en edb-udskrevet samleopgørelse med samme indhold med speciallægens underskrift.
––––––––––
Anmærkning til § 55:
Ved elektronisk afregning kan der for samtlige specialer ske afregning for de i en kalendermåned afholdte konsultationer efter principperne i § 54, stk. 2.
KAPITEL XIII
Omsætningsforhold
§ 56. Omsætning i fuldtidspraksis (mindsteomsætning og knækgrænse)
Stk. 1
Speciallægers beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaverne bør ikke have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for udøvelsen af op- gaver under overenskomsten. Der henvises i den forbindelse til de Etiske ret- ningslinjer, og det skal understreges, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres primære beskæftigelse inden for overenskomst om speciallægehjælp.
Stk. 2
Det præciseres, at en fuldtidspraktiserende speciallæge skal levere en mængde af og en bredde i antallet af ydelser i praksisregi, der sikrer optimal speciallæ- gebetjening og forhindrer en uhensigtsmæssig supspecialisering samt sikrer, at speciallægen lever op til normal praksisomsætning. For fuldtidspraksis defineret ved en omsætning, der mindst svarer til 50 % af gennemsnitsomsætningen for fuldtidspraksis i det pågældende speciale i 2006 (dog anvendes omsætningslof- tet for deltidspraktiserende for de specialer, hvor dette er højere), jf. stk. 4.
Stk. 3
Såfremt en speciallæge ikke opfylder den nedre omsætningsgrænse, skal sagen forelægges for det regionale samarbejdsudvalg, hvor der efter høring af den på-
gældende speciallæge kan tages stilling til eventuelle dispensationsmuligheder, tiltag der kan understøtte en øget omsætning, eller eventuelle sanktioner i for- hold til speciallægen, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 4
Med virkning fra 01-01-2008 gælder følgende nedre omsætningsgrænser i 01- 10-2007 grundniveau for fuldtidspraksis:
Speciale | Nedre omsætningsgrænse (kr.) |
Anæstesiologi (1) | 886.343 |
Dermato-venerolog (4)i | 1.785.400 |
Reumatologi (Fysiurgi) (6) | 839.016 |
Gynækologi og obstetrik (0) | 0.000.000 |
Intern medicin (0) | 0.000.000 |
Kirurgi (0) | 0.000.000 |
Klinisk biokemi (11) | 804.535 |
Neurologi (18) | 804.535 |
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) (00) | 0.000.000 |
Ortopædisk kirurgi (00) | 0.000.000 |
Ørelægehjælp (Otologi) (00) | 0.000.000 |
Plastikkirurgi (00) | 0.000.000 |
Psykiatri (24) | 804.535 |
Pædiatri (25) | 892.670 |
Børne- og ungdomspsykiatri (26) | 804.535 |
Der er ikke fastsat nedre omsætningsgrænser for specialerne diagnostisk radio- logi og patologisk anatomi.
Stk. 5
Der foretages reduktion i speciallægens månedlige honorarudbetaling, såfremt omsætningen i praksis i året overstiger den i stk. 6 fastlagte knækgrænse.
Reduktion foretages således, at honorar, der overstiger knækgrænsen, reduceres med 40 %.
Stk. 6
Knækgrænsen er specialespecifik og er anført nedenfor i 01-10-2007 grundni- veau:
Speciale
Knækgrænse Knækgrænse Gældende for gældende fra 2008 2009
( kr. ) ( kr. )
Anæstesiologi (0) | 0.000.000 | 3.621.266 |
Dermato-venerolog (4)i | 3.815.775 | 4.108.414 |
Reumatologi (Fysiurgi) (0) | 0.000.000 | 2.770.481 |
Gynækologi og obstetrik (0) | 0.000.000 | 3.641.372 |
Intern medicin (0) | 0.000.000 | 3.383.203 |
Kirurgi (0) | 0.000.000 | 4.179.836 |
Klinisk biokemi (00) | 0.000.000 | 2.584.280 |
Neurologi (00) | 0.000.000 | 2.584.280 |
Øjenlægehjælp (Oftalmologi) (00) | 0.000.000 | 3.511.566 |
Ortopædisk kirurgi (00) | 0.000.000 | 4.267.796 |
Ørelægehjælp (Otologi) (00) | 0.000.000 | 3.817.916 |
Plastikkirurgi (00) | 0.000.000 | 3.399.116 |
Psykiatri (00) | 0.000.000 | 2.783.585 |
Pædiatri (00) | 0.000.000 | 3.316.052 |
Børne- og ungdomspsykiatri (00) | 0.000.000 | 2.584.280 |
Der er ikke fastsat knækgrænse for specialerne diagnostisk radiologi og patolo- gisk anatomi.
Stk. 7
De i stk. 4 og 6 nævnte beløb reguleres i henhold til bestemmelserne i § 53.
––––––––––
Anmærkning til § 56:
De i § 56 nævnte omsætningsgrænser (nedre omsætningsgrænse og knækgrænse) er gældende for enkeltmandspraksis. For praksis med flere speciallæger, jf. § 24, stk. 2b, og 2c forhøjes de nævnte grænser forholdsvist.
––––––––––
Anmærkning til § 56, stk. 2 og 4:
Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis omsætning ikke pr. 01-04- 2002 oversteg omsætningsloftet for deltidspraksis inden for det på- gældende speciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmøn- ster.
Fuldtidspraktiserende speciallæger, hvis omsætning for 2007 ikke oversteg den nedre omsætningsgrænse inden for det pågældende spe- ciale, kan fortsat praktisere med uændret ydelsesmønster.
Anmærkning til § 56, stk. 5 og 6:
I tilslutning til afskaffelsen af den tidligere 1. knækgrænse (reduktion med 25 %) fra og med 2008 og forhøjelsen af den tidligere 2. knæk- grænse (reduktion med 40 %) fra og med 2009, er parterne enige om
at følge udviklingen med henblik på at kunne vurdere ændring af ak- tivitetsniveau og ydelsessammensætning hos praktisernende special- læger, herunder om ændringen af knækgraænse medfører en uhen- sigtmæssig eller utilsigtet udvikling. I tilknytning hertil kan der ind- gås aftale om nye styrings- og incitamentsmekanismer.
§ 57. Omsætning i deltidspraksis (omsætningsloft)
Stk. 1
Deltidspraksis inden for følgende specialer er underlagt et loft over den maksi- male årlige omsætning på 852.113 kr.:
a) Dermato-venerologi
b) Gynækologi og obstetrik
c) Intern medicin
d) Kirurgi
e) Ortopædisk kirurgi
f) Øjenlægehjælp (oftalmologi)
g) Ørelægehjælp (otologi)
Stk. 2
Deltidspraksis inden for følgende specialer er underlagt et loft over den maksi- male årlige omsætning på 714.675 kr.:
a) Anæstesiologi
b) Børne- og ungdomspsykiatri
c) Klinisk biokemi
d) Neurologi
e) Plastikkirurgi
f) Psykiatri
g) Pædiatri
h) Reumatologi (fysiurgi)
Stk. 2a
Deltidspraktiserende speciallæger, som opfylder de i § 25A, stk. 3-4 anførte krav, får forhøjet deres omsætningsloft efter stk. 1 eller stk. 2 med 109.950 kr.
Stk. 3
Overlægepraksis, også kaldet 3 timers praksis på sygehus, i henhold til overlæ- geaftalerne, er underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på
206.156 kr.
Stk. 4
De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligt i henhold til bestemmelserne i § 53. Reguleringen foretages senest ved udgangen af december måned det foregående år, hvor den forventede honorarregulering det kommende år lægges til grund.
Stk. 5
Deltidspraktiserende speciallæger og praktiserende overlæger skal tilstræbe en jævn fordeling af aktiviteterne ud over året. Såfremt det fastlagte omsætnings- loft overskrides med afregningen for november eller december måned, kan overføres maksimalt 1/12 pr. måned, svarende til maksimalt 2/12 af næste års omsætningsloft. Overførte midler fratrækkes i omsætningsloftet for det kom- mende år. Såfremt omsætningsloftet overskrides inden afregningen for novem- ber måned, kan der ikke overføres midler fra det kommende års omsætningsloft.
§ 58. Årsrapport
Stk. 1
Der udarbejdes en årlig rapport, som analyserer aktiviteten og økonomien i spe- ciallægepraksis. Rapporten udarbejdes af overenskomstens parter i fællesskab eventuelt med inddragelse af repræsentanter fra regionerne.
Stk. 2
Rapporten skal vise hovedtal for samtlige specialer, der illustrerer udviklingen i omsætning og aktivitet. Endvidere skal rapporten redegøre for årsagerne til ud- viklingen i de enkelte specialer. Endelig skal rapporten indeholde en mere dybtgående analyse af udvalgte specialer.
KAPITEL XIV
**NYT**
Indbetaling til kollektive ordninger
§59. Indbetaling til sygefonden
En gang årligt indbetaler regionerne til FAS’ Sygefond et beløb svarende til 1,25 pct. af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgørelsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er baseret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregående regnskabsår. Opgørelsen er baseret på data beregnet på det til enhverv tid anvendte sundhedsstatistik (p.t CSC Scandihealth) og på det
grundlag fremsender Danske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.”
§60. Indbetaling til Fonden for Udvikling af Speciallægepraksis
En gang årligt indbetaler regionerne til Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis et beløb svarende til 1,25 pct. af hver af regionernes samlede udgifter til speciallægehjælp det foregående regnskabsår. Opgø- relsen af de samlede udgifter pr. den 01-03 er baseret på Danske Regioners opgørelser af den samlede omsætning det foregående regnskabsår. Opgø- relsen er baseret på data beregnet på det til enhverv tid anvendte sund- hedsstatistik (p.t. CSC Scandihealth) og på det grundlag fremsender Dan- ske Regioner en regning til regionerne med en indbetalingsfrist på 14 dage.
––––––––––
Anmærkning til § 60:
Procentsatsen er fastsat under hensyn til, at ca. 1 procentpoint forud- sættes anvendt til efteruddannelsesformål.
KAPITEL XV
Kontrolbestemmelser
§ 61. Udarbejdelse af årsopgørelser
Stk. 1
Regionen har adgang til at foretage nærmere undersøgelser af speciallægers be- handlingsmønster, herunder at indhente nødvendige oplysninger fra speciallæ- ger med henblik på en belysning af baggrunden for et afvigende behandlings- mønster. Udvælgelsen af speciallæger med et afvigende behandlingsmønster finder sted på grundlag af de i stk. 2 og eventuelt stk. 4 nævnte opgørelser.
Stk. 2
Opgørelserne foretages hvert år pr. 01-01 og udarbejdes for henholdsvis fuld- tidspraktiserende speciallæger, deltidspraktiserende speciallæger og overlæger med praksis på sygehus. Opgørelserne skal inden for disse praksisformer udar- bejdes dels for samtlige speciallæger i regionen under ét, dels fordelt på de en- kelte speciallæger.
Opgørelserne skal indeholde oplysninger om:
1) Antal speciallæger.
2) Xxxxx behandlede patienter opdelt på enkeltydelser inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2.
3) Xxxxx ydelser opdelt på enkeltydelser inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2.
4) Xxxxx ydelser pr. enkeltydelse og i alt inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2 divideret med det samlede antal patienter inden for henholdsvis sik- ringsgruppe 1 og 2 (frekvens 1).
5) Xxxxx ydelser pr. enkeltydelse og i alt inden for henholdsvis sikringsgruppe 1 og 2 divideret med det samlede antal patienter inden for henholdsvis sik- ringsgruppe 1 og 2, der har modtaget ydelsen (frekvens 2).
Stk. 3
SSU kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse m.v. af årsopgørelsen nævnt i stk. 2.
Stk. 4
Årsopgørelsen ifølge stk. 2 afsluttes hvert år inden 15-04 og fremsendes af re- gionen inden 01-05 til RLTN med henblik på udarbejdelse af landsdækkende statistik. Denne statistik udarbejdes elektronisk. FAS kan rekvirere årsopgørelse fra regionen.
Stk. 5
Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt speciallæge fremsendes til vedkommen- de.
––––––––––
Anmærkning til § 61, stk. 4:
Der gives on-line adgang til FAS med henblik på økonomiopfølgning og analyse af udviklingen inden for de enkelte specialer. De nærmere tekniske detaljer udredes blandt andet med henblik på sikring af overholdelse af registerlovgivning m.v.
§ 62. Anvendelse af årsopgørelser
Stk. 1
Samarbejdsudvalget har pligt til inden den 30-06 eller inden 2 måneder efter modtagelsen af de i § 61 nævnte opgørelser at sammenholde den enkelte speci- allæges gennemsnitlige ydelsestal pr. patient inden for henholdsvis sikrings- gruppe 1 og 2 med det gennemsnitlige antal ydelser pr. patient for samtlige spe- ciallæger under ét inden for samme praksistype i regionen eller på landsplan på grundlag af de i stk. 6 nævnte oversigter. Sammenligningen sker dels for samt- lige ydelser under ét, dels for enkeltydelser.
Stk. 2
Såfremt det ved sammenligningerne i henhold til stk. 1 viser sig, at det gennem- snitlige antal ydelser pr. patient i en praksis i et år afviger væsentligt fra gen- nemsnittet i regionen eller på landsplan, eller såfremt der er forhold i speciallæ- gens behandlingsmønster, der virker påfaldende, skal der foretages en undersø- gelse af årsagen til det afvigende behandlingsmønster.
Stk. 3
SSU kan udstede nærmere retningslinjer for anvendelsen af stk. 2.
Stk. 4
Hvis undersøgelsen umiddelbart kan foretages og afsluttes på grundlag af fore- liggende oplysninger og materiale, og hvis der herved findes en tilfredsstillende forklaring på det afvigende behandlingsmønster, foretages ikke yderligere i sa- gen.
Stk. 5
Såfremt opgørelserne og øvrige foreliggende oplysninger begrunder yderligere undersøgelser, skal speciallægen høres af samarbejdsudvalget. Til brug ved hø- ringen anvender samarbejdsudvalget de i § 61, stk. 2 og eventuelt § 62, stk. 1 nævnte opgørelser. Speciallægen skal ved skriftlig henvendelse fra samarbejds- udvalget opfordres til skriftligt og/eller mundtligt at fremsætte sine synspunkter for samarbejdsudvalget.
Stk. 6
Såfremt samarbejdsudvalget efter den foretagne undersøgelse ikke finder det afvigende behandlingsmønster rimeligt begrundet, skal speciallægen gøres be- kendt med forholdet, og samarbejdsudvalget har adgang til:
a) At tildele en speciallæge en advarsel eller udtale misbilligelse, eller
b) At fastsætte en højestegrænse for praksis vedrørende en eller flere ydelser.
Stk. 7
Såfremt samarbejdsudvalget fastsætter en højestegrænse for en speciallæges praksis for en eller flere ydelser, skal samarbejdsudvalget desuden angive:
- Hvornår højestegrænsen har virkning fra.
- Om overvågningen af, om speciallægen overholder den tildelte højestegræn- se sker månedsvis, kvartalsvis eller på årsbasis.
- Hvilket grundlag højestegrænsen skal udmåles i forhold til. En højestegræn- se, som løber over flere år, skal altid administreres i forhold til et tidligere års kontrolstatistik, og der bør som et minimum tildeles en margin til afvigelse
svarende til landsgennemsnittet plus 25 % eller det regionale gennemsnit plus 25 %.
- Hvornår højestegrænsen bortfalde, eller hvilke kriterier, der skal være op- fyldt, for at højestegrænsen bortfalder. Typisk bortfalder højestegrænsen, når speciallægens ydelsesmønster har været ’normaliseret’ i to på hinanden føl- gende år efter tildeling af højestegrænse.
––––––––––
Anmærkning til § 62:
Der er enighed om, at regionen med denne bestemmelse ikke er af- skåret fra en løbende kontrol og kritisk vurdering af speciallægernes regningsmateriale.
KAPITEL XVI
Afsluttende bestemmelser
§ 63. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Denne overenskomst træder i kraft den 01-04-2008.
Stk. 2
Overenskomsten kan af begge parter skriftligt opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2011.
Næste forhandling om ændringer af denne overenskomst bør være gennemført inden den 01-11-2010.
Stk. 3
Er der enighed mellem parterne om at ændre enkelte dele af overenskomstens bestemmelser, kan dette ske i overenskomstperioden uden forudgående opsigel- se.
Stk. 4
Såfremt der ved ændring af lovgivningen om priser eller avancer eller lovgiv- ningen, der regulerer arbejdsmarkedets forhold, gribes ind i honorarfastsættel- sen efter overenskomsten, kan overenskomstens bestemmelser vedrørende ho- norarer og honorarregulering kræves taget op til forhandling. Kan parterne ikke blive enige om eventuelle krav vedrørende ændring af overenskomsten, kan overenskomsten opsiges med 2 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst den 01-04-2011.
––––––––––
Anmærkning til § 63, stk. 3:
Parterne er enige om løbende at foretage de nødvendige tilpasninger af overenskomsten i forbindelse med ændringer i den regionale struk- tur.
København, den 26-10-2007
For RLTN:
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx
For FAS:
Xxxxx Xxxxx
/ Xxxxxx Xxx-Xxxxxxxxxxx
PROTOKOLLATER
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL II
Protokollat af den 26-10-2007 om modernisering af specialer i speciallæge- praksis
Parterne er enige om, at der skal etableres hurtigere modernisering af specialer- ne begrundet i, at der kan gå 5-10 år mellem moderniseringerne af de enkelte specialer. Der skal etableres en hurtigere og mere smidig gennemgang af de en- kelte specialer, som indebærer, at der kun vil gå 2-3 år mellem hver modernise- ring. Samtidig skal der være en mere grundig gennemgang af de enkelte specia- ler, hvor der kan gå 7-10 år imellem. Hensigten er, at der i højere grad skal kunne følges op på de enkelte specialers behov for modernisering – til gavn for begge parter.
Parterne er derfor enige om i regi af Moderniseringsudvalget at nedsætte en ar- bejdsgruppe, som skal udarbejde en ny og mere smidig skabelon, som tilgode- ser, at en modernisering kan foregå hurtigere. Samtidig skal udvalget justere skabelonen for den mere grundige modernisering med henblik på konkretisering af de områder, som skal behandles samtidigt med, at der tilføjes nye relevante områder.
Parterne er enige om at lade ovennævnte arbejdsgruppe tage stilling til og even- tuelt beslutte, om følgende skal indgå i moderniseringsskabelonerne:
• Laboratorieydelser, herunder at listen, jf. kapitel 1 i overenskomstens speci- elle del over de laboratorieydelser, som speciallæger kan gøre brug af, revi- deres.
• Forebyggende samtaler samt håndteringen af samtidig henvisning til under- søgelse/behandling for flere diagnoser.
• Nye telemedicinske behandlingsmetoder. Telemedicin anvendes gennem en samarbejdsprocedure, hvor den kliniske undersøgelse sker lokalt, men den faglige vurdering foretages af eksperter placeret et andet sted/andet land (di- stancefunktion).
I moderniseringsrapporterne skal der desuden fokuseres på, at kliniske vejled- ninger og standarder for god behandling følges med henblik på at undgå, at pa- tienter gennemgår unødvendige undersøgelser, behandlinger eller kontroller.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL III
Protokollat af den 11-10-2001 vedrørende udførelse af sygehusopgaver i speciallægepraksis
Parterne er enige om, at regionen kan indgå aftaler med speciallæger om be- handling af patienter, der har ret til vederlagsfri behandling efter sundhedslo- vens § 81, og hvor behandlingen midlertidigt af kapacitetsmæssige grunde ud- lægges til speciallægepraksis. Sådanne aftaler er ikke omfattet af overenskomst om speciallægehjælp, med mindre aftalerne indgås i henhold til § 3, stk. 2. Så- fremt der ikke foreligger § 3-aftale, forventes aktiviteter forbundet med disse aftaler at ligge uden for de forpligtelser, speciallægen har efter overenskomst om speciallægehjælp. Aftalen skal forelægges det regionale samarbejdsudvalg, der afgiver indstilling til regionen.
Protokollat af den 26-10-2007 om samarbejde med resten af sundhedssek- toren
Der er et stigende pres på sundhedsvæsenet, som indebærer øget efterspørgsel efter flere behandlinger i praksissektoren. Parterne er derfor enige om, at der er behov for mere fokus på de muligheder, der er i samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet, idet behandlinger i høje- re grad løses gennem samarbejde på tværs af sygehuse – og speciallægepraksis.
Øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet kunne eksempelvis være i form af faglige arrangementer på tværs mellem speciallæger på sygehuse og i speciallægepraksis, fælles patientforløb - herunder øget delta- gelse i konferencer på sygehuse om fælles patienter, fælles anvendelse af avan- ceret udstyr m.m.
Med henblik på at opnå øget samarbejde og øget integration mellem praktise- rende speciallæger og sygehusvæsenet nedsættes derfor et udvalg, som i over- enskomstperioden skal afdække muligheder for øget integration - herunder fremkomme med forslag, der kan fremme formålet om øget samarbejde og fag- lig integration mellem speciallægepraksis- og sygehussektoren. Afdækningen af muligheder for øget integration samt forslag skal efterfølgende drøftes mellem parterne med henblik på implementering af forslag m.m. Parterne er endvidere enige om i overenskomstperioden løbende at følge udviklingen i forhold til, om samarbejdet mellem sygehussektoren og speciallægepraksis udnyttes optimalt.
Protokollat af den 09-10-2004 vedrørende fastsættelse af fast timetakst ved inddragelse af praktiserende speciallæger i særlige tværgående opgaver i relation til § 17
Parterne er enige om at udskyde drøftelsen af et forud aftalt og centralt fastsat vederlag for speciallægers udførelse af særlige opgaver efter overenskomstens § 17, indtil der foreligger en afsluttet forhandling vedrørende etablering af en af- tale, som skal regulere løn- og ansættelsesvilkår for alment praktiserende læger i regionale konsulentjobs mellem RLTN og PLO..
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VI
Protokollat af den 09-10-2004 om udbredelse af IT
Parterne er enige om:
- At IT-puljen forlænges frem til pengene er forbrugt, dog senest til og med 31-12-2008.
- At datakonsulentordningen videreføres på samme vilkår som hidtil, til og med kommende overenskomstperiode. Der afsættes således 2,5 mio. kr. fra IT-puljen til, at der i regionerne ansættes datakonsulenter. Ordningen udmøn- tes lokalt inden for en ramme, der svarer til 1.500 kroner pr. fuldtidsyder pr. år.
Protokollat af den 26-10-2007 om IT og kvalitetsudviklingsmidler
Jf. Protokollat af den 09-10-2004 om udbredelse af IT, eksisterer IT-puljen frem til og med 31-12-2008. Pr. 01-06-2007 var det aktuelle træk 7,3 mio. kr. af de oprindelige afsatte 15 mio. kr. Parterne er enige om at redefinere og udvide IT- puljens formål pr. 31-12-2007.
Et af IT-puljens oprindelige formål var at dække speciallægernes udgifter til an- skaffelse af IT.
Udover at dække udgifter til anskaffelse af IT hos de speciallæger, der pr. 31- 12-2007 og frem til senest 31-12-2008 har en dispensation, er parterne enige om, at den resterende IT-pulje efter 01-01-2008 og resten af overenskomstperi- oden kan anvendes til helt eller delvist dækning af udgifter forbundet med føl- gende konkrete aktiviteter:
1. Informationskampagne og et antal introduktionskurser om brugen af henvis- ningshotellet samt mulighed for rekvirering af datakonsulentstøtte i forbin- delse med ibrugtagning af henvisningshotellet.
2. Tilpasning af datafangstmodulet til det eller de praksissystemer, som anven- des i speciallægepraksis, og som ikke allerede er certificeret til at køre data- fangstmodulet.
3. Anden IT-udvikling i forbindelse med datafangstmodulet som sikrer, at data kan hentes automatisk eller semiautomatisk fra praksissystemet og efter nærmere aftale videresendes til kliniske databaser.
4. Mindre bidrag til praksissystemsleverandørerne, der kan sikre, at diagnose- kodning med ICD-10 er muligt i samtlige praksissystemer, der anvendes i speciallægepraksis.
5. Bidrag til udvikling af IT-program, der kan automatisere generering af op- lysninger om ventetider til Xxxxxxx.xx.
6. Dækning af udgifter til speciallæger, der indberetter til databaser i forbindel- se med KVIS-projektet.
7. Frikøb af digital signatur (anskaffelse 750 kr. og abonnement i overens- komstperioden, det vil sige 3 år, 100 kr. pr. år) hos TDC til samtlige special- læger.
8. Udvikling og implementering af praksisdeklarationer for speciallæger på Xxxxxxx.xx
Protokollat af den 26-10-2007 om kvalitet, service og IT
Parterne er enige om, at Xxxxxxx.xx er en portal, som vil understøtte speciallæ- gernes service til borgerne, og der er enighed om gennem en fælles indsats at sikre, at praksisdeklarationerne, med de informationer som er aftalt i den gæl- dende overenskomst, bliver tilgængelige for borgene på Xxxxxxx.xx så hurtigt som muligt.
Parterne er derfor enige om, at speciallægernes praksisdeklarationer er tilgæn- gelige på Xxxxxxx.xx senest den 01-09-2008.
For at imødekomme de krav som Xxxxxxx.xx stiller for at kunne gøre praksis- deklarationer tilgængelige, er parterne enige om i fællesskab at igangsætte et udviklingsarbejde, således at der kan ske den nødvendige dataudveksling mel- lem speciallægefortegnelsen og Xxxxxxx.xx - herunder en opdatering af databa- sen bag speciallægefortegnelsen.
En tidsplan for dette udviklingsarbejde og implementeringen af praksisdeklara- tionerne udarbejdes af parterne til forhandlingsmødet den 13-12-2007. Planen vil endvidere indeholde en kort beskrivelse af forventede aktiviteter og ansvars-
fordeling af disse samt være koordineret og afstemt med relevante tredjeparter - herunder Xxxxxxx.xx og driftsparten bag speciallægefortegnelsen.
Senest 01-04-2008 skal parterne vurdere fremdriften i de aftalte aktiviteter, jf. tidsplanen, og i fald der ikke fremvises en tilstrækkelig fremdrift i aktiviteterne til realisering af praksisdeklarationerne inden tidsfristen 01-09-2008, er parterne enige om at tilkøbe den nødvendige eksterne IT-bistand, som kan sikre, at data kan tilgå Xxxxxxx.xx fra speciallægefortegnelsen.
De praktiserende speciallæger får mulighed for at supplere deres praksisdekla- ration på Xxxxxxx.xx med oplysninger om særlige kompetenceområder, og hvorvidt praksis tilbyder e-ydelser, samt aktuelle oplysninger om ferie, fravær, kurser og sygdom m.v.
Indtil andet er aftalt mellem parterne, skal disse oplysninger indtastes af den enkelte speciallæge direkte på Xxxxxxx.xx, hvortil der kræves en digital signa- tur.
Fra 01-01-2009 har speciallægen pligt til i et dækkende omfang og med rimelig mellemrum at vedligeholde praksisdeklarationens aktuelle oplysninger om fe- rie, fravær, kurser, sygdom m.v.
Frem mod 01-06-2009 kan speciallægens praksisdeklaration suppleres med op- lysninger om særlige kompetenceområder, og hvilke e-ydelser speciallægen til- byder patienterne. Efter 01-06-2009 skal oplysninger om e-ydelser fremgå af praksisdeklarationen, mens det fortsat er frivilligt for speciallægen at oplyse særlige kompetenceområder.
––––––––––
Anmærkning til protokollat:
Udvikling og implementering af speciallægernes praksisdeklaration er blevet forsinket på grund af udbud af Sundhed.dk-platform. Det forventes, at den nye platform for Xxxxxxx.xx er i drift 01-01-2009. Det indebærer, at ovenstående tidsfrister ikke overholdes samt en usikkerhed om endeligt tidspunkt for implementering af praksisde- klarationer. Parterne er derfor enige om i fællesskab at udarbejde en ny tidsplan for udvikling og implementering samt de øvrige opgaver, forpligtelser m.v., der vedrører praksisdeklarationerne. Tidsplanen foreligger inden 01-11-2008 og forelægges på et forhandlingsmøde den 05-12-2008.
Protokollat af den 26-10-2007 om ventetider på Xxxxxxx.xx
Parterne er enige om, at speciallægers praksisdeklarationer i løbet af 2009 udvi- des med informationer om ventetider, som vil være tilgængelige for borgerne på Xxxxxxx.xx.
Forudsat at funktionaliteten stilles til rådighed på Xxxxxxx.xx, skal speciallæ- gen senest 01-06-2009 oplyse den anslåede ventetid til 1. konsultation.
Angivelse af ventetider indebærer i første omgang, at de enkelte speciallæger på Xxxxxxx.xx angiver den ‘subjektive’ ventetid. Ved den ‘subjektive’ ventetid forstås den ventetid, som speciallægen skønner, at der aktuelt vil gå, fra en ny patient første gang er i kontakt med speciallægens praksis, til patientens første konsultation.
Speciallægen opdaterer ventetidsoplysningerne jævnligt, det vil sige senest hver
2. måned.
––––––––––
Anmærkning til protokollatet:
Når de teknologiske forudsætninger er til stede med etablering af det elektroniske henvisningshotel og det nye afregningssystem, vil par- terne arbejde for i løbet af 2009 at etablere en automatisk generering af ventetider – der ligeledes gøres tilgængelig via Xxxxxxx.xx.
––––––––––
Parterne er enige om i løbet af 2008 at nedsætte en arbejdsgruppe, som inden udgangen af oktober 2008 skal fremkomme med forslag til de udvalgte diagnoser/behandlinger inden for de enkelte specialer, som det kan være relevant at angive ventetider for. I dette arbejde vil parterne også drøfte, hvordan den automatiske generering af venteti- der helt eller delvist kan finde sted uden administrativ gene for speci- allægen.
Parterne er indforstået med, at de usikkerheder, der måtte være for- bundet med opgørelsen af ventetider, skal indgå som en del af de op- lysninger, som bliver tilgængelige for patienterne.
Desuden er det vigtigt, at det over for patienterne ligeledes gøres me- get klart, at akutte behandlinger ikke er omfattet af ventetiderne, men at akutte sygdomme behandles forud for andre sygdomme.
Protokollat af den 09-10-2004 om kliniske databaser
Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Parterne er enige om, at der fore- løbigt udvælges et mindre antal kliniske kvalitetsdatabaser, som speciallægerne forsøgsvis indberetter til. Formålet hermed er at generere viden om dels antallet af indberetninger pr. speciallæge og dels tidsforbruget i forbindelse med denne indberetningsaktivitet. FAS og RLTN udvælger i fællesskab et mindre antal af de databaser, som sygehusejerne finansierer.
Parterne er endvidere enige om, at indberetning til disse databaser foreløbig er frivillig. Ordningen evalueres efter to år med henblik på at gøre indberetninger til databaser obligatorisk.
Der afsættes et beløb til honorering af indberetninger til kliniske kvalitetsdata- baser. Viser det sig, at det afsatte beløb ikke er forbrugt et halvt år før udløb af overenskomstperioden, overgår beløbet til modernisering af specialerne.
Moderniseringsudvalget estimerer, hvor lang tid det tager at udfylde et skema til en klinisk kvalitetsdatabase. Parterne fastsætter på baggrund heraf honoraret, der gives i forbindelse med indberetning til en given database. Indberetningsho- noraret udformes som et tillægshonorar til en for det pågældende speciale rele- vant ydelse.
For at opnå et godt indberetningsresultat er det væsentligt, at indberetning til databaserne kan foretages så enkelt som muligt, således at arbejdsbyrden for speciallægerne bliver minimeret mest muligt. Parterne er derfor enige om at iværksætte en udvikling af værktøjer, således at data automatisk kan udtrækkes og sendes fra speciallægernes journalsystem til de kliniske kvalitetsdatabaser. Udvikling af værktøjer finansieres af IT-puljen.
Protokollat af den 26-10-2007 om adgangsforhold
Parterne er enige om, at speciallægepraksis i videst muligt omfang skal tilgode- se etablering af handicapvenlige adgangsforhold, enten i form af etablering af praksis i lokaler - der rummer mulighed for en indretning - som tilgodeser hen- sigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede eller i form af etablering af ad- gangsforhold og indretning i øvrigt i eksisterende praksislokaler. Lokalplanbe- stemmelser kan imidlertid være en hindring for at fremfinde egnede lokaler her- til. Parterne er derfor enige om, at regionerne bør medvirke til at finde lokaler, hvilket kan ske ved, at region og speciallæge i fællesskab retter henvendelse til de relevante myndigheder om problemstillingen.
Protokollat af den 09-10-2004 om e-mail-kommunikation
Der er enighed mellem parterne om, at speciallægen kan vælge, om e-mail- kommunikation med patienten helt eller delvis skal være en del af praksis’ til- bud til patienter, der allerede er i behandling hos speciallægen. E-mail- henven- delse til speciallægen skal i givet fald ske via dennes web-side, og kommunika- tionen bør ske efter MedComs Vejledning om ‘Den gode e-mail-konsultation’.
Som mulige emner for elektronisk kommunikation kan bl.a. peges på:
• Tidsbestilling. Anmodning om tidsbestilling kan foregå via e-mail under forudsætning af, at det sker på en struktureret måde. Patientens henvendelse skal ske via speciallægens web-side.
• Receptfornyelse. Ved receptfornyelse af fast medicin kan e-mail erstatte en telefonisk kontakt. Hvis speciallægen vurderer, at der er behov for, at han/hun ser patienten, må anmodningen om receptfornyelse via e-mail afvi- ses.
• Svar på laboratorieundersøgelser. Svar på laboratorieundersøgelser kan fo- regå via e-mail. Når patienten har fået taget en urinprøve, blodprøve, celle- skrab eller anden prøve, aftales det sædvanligvis, at patienten skal ringe til speciallægen og få oplyst svaret. Hvis patienten ønsker det, kan det i stedet aftales, at svaret sendes pr. e-mail. Et alvorligt svar (eksempelvis alvorlige celleforandringer) bør naturligvis ikke afgives pr. e-mail.
Der er mulighed for e-mail-konsultationer, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgs- mål fra speciallægens side. Som yderligere eksempler kan peges på afgivelse af/forespørgsler om supplerende oplysninger fra patienten – herunder oplysnin- ger om mindre bi-/sidevirkninger ved en igangværende behandling. Der skal i så fald være tale om forhold, som patienten ikke umiddelbart føler er alvorlige, men dog mener, at speciallægen bør gøres bekendt med af hensyn til en eventu- el revurdering af den igangværende behandling.
Speciallægen skal i denne forbindelse være særlig opmærksom på, at e-mail- konsultationen adskiller sig fra telefonkonsultation derved, at det ikke er muligt at føre en direkte dialog med patienten og derved skabe sig et nuanceret billede af problemstillingen. Et væsentligt problem er, at patienten ikke – som ved per- sonlig kontakt – umiddelbart kan få afklaret de supplerende spørgsmål, som læ- gens svar afføder. Endvidere er det sværere for speciallægen at nuancere sit svar.
En e-mail-konsultation bør kunne gennemføres ved ét kort spørgsmål fra pati- enten og ét kort svar fra speciallægen.
Forudsætningerne for anvendelse af e-mail-konsultation er:
• At speciallægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydel- ser, der leveres pr. telefon eller i konsultationen.
• At kommunikationen via e-mail ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for speciallægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultationen.
Såfremt blot en af disse forudsætninger ikke er opfyldt, bør patientens henven- delse ikke besvares pr. e-mail.
Med hensyn til hvilke ydelser, der på relevant måde kan udføres via e-mail, kan foretages følgende negative afgrænsning:
• Medicinske problemstillinger, som kræver en fysisk undersøgelse, kan selv- sagt ikke udredes via e-mail.
• Akutte problemstillinger, som kræver hurtig lægelig vurdering, er ikke eg- nede, allerede fordi der ikke er sikkerhed for, hvornår speciallægen ser hen- vendelsen.
• Tilstande af blot en smule kompleksitet er ikke egnede. Det er vanskeligt for speciallægen at foretage en korrekt vurdering alene på grundlag af en skrift- lig beskrivelse. Desuden vil det ofte være nødvendigt at stille uddybende spørgsmål til patienten.
Sidstnævnte begrænser i endnu højere grad speciallægernes anvendelse af e- mail-konsultation end de alment praktiserende lægers, idet det netop er de mere komplicerede tilstande, som henvises til og behandles af speciallæger.
Tilgængelighed
Det er vigtigt via information på speciallægens hjemmeside at justere patienter- nes forventninger om, hvad
e-mail-tilbuddet er.
Speciallægen informerer i denne forbindelse om forventet svartid. Såfremt en patient ikke kan forvente speciallægens svar f.eks. på grund af lægens ferie og lignende fravær, skal systemet oplyse patienten herom i forbindelse med an- modningen.
Der skal være mulighed for at blokere for e-mail-henvendelser eller alternativt viderestilling af e-mail-henvendelser til en kollega.
Det anbefales, at speciallægen sætter en begrænsning for størrelsen af e-mail- henvendelsen (antal ord). Det anbefales endvidere, at lægen tager stilling til, om det skal være muligt at vedhæfte tekst eller billeder.
Sikkerhed
Det er en forudsætning for anvendelse af e-mail-kommunikation mellem speci- allæge og patient, at sikkerheden er i orden.
Ansvar
Når der tales om speciallægens juridiske ansvar, tænkes på risikoen for, at læ- gen får en påtale af Patientklagenævnet for overtrædelse af Lægeloven, eller at lægen pådrager sig et erstatningsansvar over for en patient, der lider et tab på grund af lægens fejl.
Spørgsmålet om et særligt juridisk ansvar i forbindelse med e-mail-konsultation er relevant - især som følge af følgende forhold:
• Risikoen for, at speciallægen på grund af fravær eller tekniske problemer ikke ser patientens henvendelse og derfor ikke får svaret på en hastende henvendelse. Et ansvar kan imødegås ved, at patienten via lægens hjemme- side er gjort bekendt med, at hastende henvendelser ikke kan foretages via e- mail.
• Risikoen for, at speciallægen ikke får besvaret patientens e-mail på grund af manglende tid.
• Risikoen for, at speciallægen ikke foretager en korrekt vurdering. Hvis læ- gen vurderer, at henvendelsen kan besvares pr. e-mail, er lægen undergivet lægelovens sædvanlige krav. Det følger af Patientklagenævnets praksis, at en læge har lov at skønne forkert, men at skønnet skal være foretaget på et relevant grundlag. Det kan i en konkret situation betyde, at Patientklage- nævnet finder, at lægen ikke har stillet relevante supplerende spørgsmål til patienten, inden patientens henvendelse blev besvaret.
• Risikoen for, at et vigtigt svar ikke kommer frem til patienten. Vigti- ge/alvorlige svar bør ikke gives pr. e-mail, men der bør sendes en mail om, at patienten skal henvende sig til speciallægen. Hvis patienten ikke henven- der sig, har speciallægen pligt til at kontakte patienten på anden måde.
Speciallægens hjemmeside
E-mail-henvendelse til speciallægen skal ske via lægens web-side. Herved sik- res en struktureret henvendelsesform f.eks. sådan, at patienten anmodes om at udfylde en elektronisk formular med standardiserede oplysninger (navn, cpr.-nr. og eventuelt andre oplysninger). Web-siden bør være i et format, så henvendel- sen går direkte ind i lægesystemet og lagres i speciallægens elektroniske jour- nal. Det skal være muligt for patienten at afbestille en allerede fremsendt an- modning om e-mail-konsultation.
Protokollat af den 26-10-2007 om tutorlægeordning
Parterne nedsætter en arbejdsgruppe, som sammen med de involverede parter inden for videreuddannelsesområdet har til opgave at komme med forslag, som kan fremme rekrutteringen af tutorlæger inden for speciallægepraksis. Der skal i den forbindelse blandt andet overvejes forskellige modeller vedrørende finan- siering af arbejdspladser for uddannelsessøgende læger.
Protokollat af den 09-10-2004 om vejledning om anvendelse af klinikperso- nale
Der er enighed mellem parterne om, at det er formålet med bestemmelsen om anvendelse af klinikpersonale, at speciallægernes kapacitet til at varetage ker- neydelser i praksis øges.
Ved udførelse af konsultationsydelser, telefonkonsultationer, tillægs- og særy- delser efter speciallægeoverenskomsten kan klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt. Det er en forudsætning, at de speciallægelige kerneydelser udføres af speciallægen. I tvivlstilfælde afgør Moderniseringsudvalget, hvad der kan betegnes som speciallægelige kerneydel- ser.
Det er endvidere en forudsætning, at de foretagne undersøgelser og behandlin- ger ligger inden for overenskomstens ydelser, og de honoreres i givet fald på samme måde, som hvis de udføres af speciallægen. Klinikpersonalet kan levere ydelser i konsultationslokalet.
En konsultation ved klinikpersonale skal af patienten opleves som led i et sam- menhængende forløb med høj faglig kvalitet. Patienten skal opleve god service, og praksisdriften skal rationaliseres.
Øget brug af klinikpersonale består i, at klinikpersonalet på foranledning af speciallægen udfører en række undersøgelser og behandlinger, som ikke i den konkrete situation nødvendiggør speciallægens medvirken. Som hovedregel vil speciallægens tilstedeværelse i klinikken være påkrævet, men der kan også gi- ves eksempler på, at dette ikke er tilfældet. Inden for intern medicin (kardiolo- gi) kan f.eks. nævnes Holter-monitorering (automatisk såvel som manuel analy- se), 24-timers blodtryksmonitorering og døgnpulsoxymetri. Inden for otologien kan f.eks. nævnes monitorering af søvnapnø og stemmeanalyse. Der er hermed kun givet eksempler fra et par specialer og ikke forsøgt opstillet en udtømmen- de liste.
Receptfornyelse er i modsætning hertil ikke et selvstændigt kompetenceområde for klinikpersonale, og det anbefales, at den enkelte praksis udarbejder en skrift- lig instruks vedrørende procedurer for receptfornyelse.
Det er ligeledes en forudsætning, at de undersøgelser og behandlinger, som ud- føres af klinikpersonale, foregår på speciallægens ansvar, og at det er speciallæ- gen, der ordinerer indsatsen i forhold til den enkelte patient.
Det er endvidere speciallægens ansvar, at det pågældende klinikpersonale har den fornødne fagkundskab til at udføre ydelserne og herunder har modtaget den fornødne undervisning.
Det forudsættes, at den enkelte praksis udarbejder retningslinier for klinikper- sonalets udførelse af undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af special- lægeoverenskomsten.
PROTOKOLATER VEDRØRENDE KAPITEL VII
Protokollat af den 09-10-2004 om vilkår for afskaffelse af rekvisitionsord- ningen
Parterne er enige om, at den nuværende rekvisitionsordning inden en nærmere fastsat dato i den kommende overenskomstperiode afskaffes. Fra samme dato justeres samtlige ydelseshonorarer som følge af, at forbindsstoffer m.v., der medgår til ydelsen/behandlingen, indregnes.
Der nedsættes en arbejdsgruppe – eventuelt under moderniseringsudvalget. Ar- bejdsgruppen skal udrede og afklare de nærmere vilkår for afskaffelse af rekvi- sitionsordningen. Arbejdsgruppen skal lægge en plan for arbejdet med at gen- nemgå og justere ydelsesbeskrivelserne samt beregning af nye honorarer.
Det bør i relation til samtlige eksisterende ydelser inden for hvert speciale af- klares, hvilke forbindsstoffer og medikamenter m.v. der skal kunne rekvireres i relation til ydelser/behandling. Herefter beregnes en pris for det rekvirerede pr. ydelse på baggrund af den eksisterende udgift til rekvisition. Prisen vurderes herefter i forhold til det eksisterende honorar for ydelsen, og ydelseshonoraret justeres. Der forudsættes udgiftsneutralitet i relation til den samlede omsætning på de pågældende ydelser tillagt regionernes udgift til rekvisition efter den eksi- sterende ordning.
Det skal afklares, hvornår der kan udskrives recept på medikamenter – herunder medicin – til patienterne. Der er et grundlæggende princip om vederlagsfri spe- ciallægehjælp, hvorfor udskrivning af recepter med henblik på at patienten selv
medbringer medikamenter m.v., der medgår til behandling, bør begrænses til et minimum. Der skal derfor skelnes kraftigt mellem de medikamenter m.v., der medgår til selve ydelsen i speciallægens praksis – herunder forberedelse af pati- enten til behandling f.eks. i relation til udrensning før skopier m.v., og den me- dicin patienten får ordineret i relation til behandling af sygdom/symptomer. Det medfører et behov for meget præcise ydelsesbeskrivelser, der nøje afgrænser, hvad der er omfattet af ydelseshonoraret.
Endvidere bør det afklares, hvornår og hvordan ydelsesbeskrivelserne justeres i relation til nye behandlingsformer/nye medikamenter m.v. samt hvem, der bæ- rer ansvaret herfor.
Det skal afklares, hvordan – og om – honorarerne justeres, såfremt der ændres (væsentligt) i forudsætningerne for beregning af de forbindsstoffer og medika- menter m.v., der medgår til den enkelte ydelse. Endvidere, hvem der har ansva- ret for denne eventuelle justering.
Protokollat af den 26-10-2007 vedrørende rekvisition
Parterne har, jf. protokollat af den 09-10-2004 om ‘Vilkår for afskaffelse af re- kvisitionsordningen’, tidligere været enige om, at den nuværende rekvisitions- ordning inden en nærmere fastsat dato i den kommende overenskomstperiode afskaffes. I den forbindelse blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har udredt og afklaret de nærmere vilkår for afskaffelse af rekvisitionsordningen. Arbejds- gruppen fik endvidere til opgave at lægge en plan for arbejdet med at gennemgå og justere ydelsesbeskrivelserne samt beregning af nye honorarer.
Tilrettelæggelse af arbejdsgruppens arbejde blev drøftet den 07-10-2005 på et møde i Moderniseringsudvalget vedrørende speciallægeområdet, og her var der enighed om, at der i arbejdet med en model for afvikling skal tages højde for behovet/muligheden for en revitalisering samt, at der skal tages udgangspunkt i et speciale – kirurgi – med henblik på at afprøve en metode for gennemgang og justering af ydelseshonoreringen.
Arbejdsgruppen fremkom med en række konklusioner vedrørende fordele og ulemper ved afskaffelse af rekvisitionsordningen herunder revitalisering.
Parterne er enige om at nedsætte et udvalg eventuelt under moderniseringsud- valget, der videre skal undersøge og konkretisere, om der er andre og mere hen- sigtsmæssige rekvisitionsordninger, der kan etableres til gavn for begge parter. Det kan være ordninger, som er mere enkle i opbygning og med større gennem- sigtighed, og som kan medføre øget overblik over, hvad der rekvireres i special-
lægepraksis - herunder om det er relevant at inddrage rekvisition i modernise- ringer af specialer m.m.
Når resultatet af udvalgsarbejdet foreligger, drøfter overenskomstens parter, om det giver anledning til at etablere og indføre nye ordninger vedrørende rekvisi- tion.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL VIII
Protokollat af den 26-10-2007 om kvalitetsudviklingsprojekt (KVIS) Parterne har iværksat et kvalitetsprojekt (KVIS) med henblik på at skabe en model for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, der sikrer, at speciallæge-
praksis kan dokumentere, at kvaliteten i det udførte arbejde er fuldt på højde og
dermed sammenlignelig med kvaliteten i det øvrige sundhedsvæsen.
Projektet er organiseret med en politisk styregruppe, som er bestyrelsen for Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis, en administrativ styregruppe udpeget af henholdsvis FAS og Danske Regioner, et projektsekretariat og et an- tal projekt- og arbejdsgrupper.
KVIS er et 3-årigt projekt løbende fra 01-05-2007 til 30-04-2010 og finansieres af Fonden for Faglig Udvikling i Speciallægepraksis.
Der er udarbejdet en oversigt samt en kort beskrivelse af de i alt syv delprojek- ter. For hvert af delprojekterne er der desuden udarbejdet er tidsplan samt esti- merede tidspunkter for vigtige milepæle for hvert af delprojekterne.
Oversigt og tidsplan godkendes i styregruppen og kan rekvireres i sekretariatet for KVIS-projektet i FAS, ligesom der findes links hertil på Xxxxxx.xx. KVIS skal udvikle en struktur og et forløb for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis på en måde, der virker motiverende for den enkelte praktiserende speciallæges lyst til at deltage, og skal endvidere sikre, at alle praktiserende speciallæger kan inddrages. Det er således hensigten at etablere processer i kvalitetsudviklingen, der bygger på læring og feedback.
De enkelte tiltag i KVIS er i overensstemmelse med Den Danske Kvalitetsmo- del og beskæftiger sig derved både med det organisatoriske område, sygdoms- specifikke samt generelle forløbsstandarder. Parterne er enige om, at projektet endvidere skal beskæftige sig med elementer, der relaterer sig til servicemål. Projektet er på den baggrund inddelt i en række delprojekter, der hver for sig bidrager til en samlet kvalitetsmodel for speciallægepraksis.
De enkelte delprojekter leverer i projektperioden løbende resultater og bidrag til det samlede projekt i forhold til forskellige metoder for arbejdet med forskellige typer af standarder og indikatorer, patienttilfredshed, indrapportering af utilsig- tede hændelser, datafangst og dataregistrering m.v.
Parterne er enige om, at resultater fra kvalitetsprojektet, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, løbende søges implementeret i overenskomstperioden frem til 2011. Særligt har parterne fokus på delprojekt E, der omhandler ’diagnosekod- ning, datafangstmodul og databaseindberetning’. Disse elementer er velkendte i kvalitetsudviklingssammenhæng, bl.a. fra almenpraksis-området, hvorfor par- terne bag KVIS er indstillet på en hurtig afklaring af netop disse kvalitetsele- menters anvendelsesmulighed på området for praktiserende speciallæger. Par- terne forventer, at denne afklaring foreligger i første kvartal 2008, og er enige om at påbegynde implementeringen snarest herefter. Det forudsættes i den for- bindelse, at der kan opnås enighed om finansiering af de omkostninger, der måtte være forbundet med implementering.
PROTOKOLLATER VEDRØRENDE KAPITEL XIII
Protokollat af den 26-10-2007 om omkostnings- og indtjeningsundersøgelse Parterne er enige om at gennemføre en omkostnings- og indtjeningsundersøgel- se af ydelser i speciallægepraksis.
Formålet med undersøgelsen er at medvirke til at skabe gennemsigtighed i an- vendelsen af offentlige midler på speciallægeområdet, herunder at få mulighed for indsigt i priskalkulationen for speciallægelige ydelser i praksissektoren, mu- lighed for sammenligning af priskalkulationer i hospitalsvæsenet for tilsvarende ydelser, samt mulighed for sammenligning af priskalkulationer mellem de for- skellige specialer.
Formålet med undersøgelsen er endvidere at give synlighed angående indtje- ningspotentialet for speciallæger, der kan bidrage positivt i rekrutteringshense- ende til speciallægeområdet i fremtiden og synliggøre, om den gennemsnitlige indtjening er konkurrencedygtig med alternativ ansættelse som f.eks. overlæge på et sygehus.
Omkostnings- og indtjeningsundersøgelsen baseres bl.a. på de regnskabsoplys- ninger, som revisoren har påtegnet. Undersøgelsen er alene relateret til de for speciallægeoverenskomsten relaterede ydelser, mens indkomst ved anden virk- somhed er undersøgelsen uvedkommende.
Desuden vil der efter aftale mellem parterne kunne forekomme spørgsmål, som speciallægen skal besvare. Det kan f.eks. være nogle af de spørgsmål, som FAS i øvrigt stiller sine medlemmer, eller det kan være spørgsmål, som vil kunne supplere det samlede billede af praksissektoren. Der er enighed om, at den en- kelte speciallæge skal angive sit gennemsnitlige, ugentlige timeforbrug til den aktivitet, der er omfattet af speciallægeoverenskomsten.
Undersøgelsen foretages på baggrund af oplysninger fra alle fuldtidspraktise- rende speciallæger. Første gang på grundlag af oplysninger for kalenderåret 2008. Herefter gennemføres undersøgelsen én gang i hver overenskomstperio- de.
Undersøgelsen gennemføres af FAS eller eventuelt ved eksternt konsulentfirma. RLTN deltager i udformning af undersøgelsens design - herunder udarbejdelse af spørgeskema til brug for undersøgelsen m.m. Dette med henblik på at sikre, at der foretages en retvisende deling af omkostninger i speciallægepraksis, som afspejler, at nogle af udgifterne (f.eks. husleje og løn til klinikpersonale) kan være både overenskomstrelateret og relateret til anden virksomhed.
Finansieringen af undersøgelsen foretages ved træk på Fonden for Faglig Ud- vikling i Speciallægepraksis’ formue og dækker herunder udgiften til spørge- skema med revisorpåtegning.
Når resultatet af undersøgelsen foreligger, drøfter overenskomstens parter, om det giver anledning til at prioritere midler i moderniseringspulje og/eller nye midler ved overenskomstforhandlinger til udvalgte specialer.
Gennemførelsen af ovennævnte undersøgelse vil ikke i sig selv medføre ændre- de vilkår for praktiserende speciallæger, idet vilkår og honorering som hidtil af- tales mellem overenskomstens parter. Det er endvidere forudsat, at undersøgel- sen ikke skal kunne offentliggøres på personniveau, men speciale for speciale.
SPECIEL DEL
KAPITEL 1.
Generelle laboratorieundersøgelser
§ 1. Honorering af laboratorieundersøgelser
Stk. 1
De nedenfor anførte laboratorieundersøgelser, henholdsvis udtagning af prøver, honoreres, når de udføres i speciallægens praksis. Honoraret er pr. udført enhed 11,43 kr. Enhedstal og -takst kan ændres efter forhandling mellem overenskom- stens parter.
Nr. | Antal enheder | |
7103 | For blodprøvetagning til serologiske un- | 1 |
dersøgelser på seruminstituttet og central- | ||
laboratorier beregnes i ekspeditionsgebyr | ||
for hver prøve | ||
7136 | B-glukose (ved andet end stix) | 4 |
7139 | For blodprøvetagning og/eller | |
Elektrokardiografi i hjemmet | ||
Beregnes ekstra | 6 | |
7151 | U-methylketon | 1 |
7152 | F-blod | 1 |
7153 | U-hæmoglobin | 1 |
7154 | Pt-kapillærblødning | 1 |
7155 | Pt-elektrokardiografi: | |
3 ekstremitetsafledninger | 6 | |
7156 | Pt-elektrokardiografi: | |
3 ekstremitetsafledninger + | ||
3 prækordialafledninger | 9 | |
7157 | Fpt-ventrikelsekret | 2 |
7158 | U-bilirubiner | 1 |
7159 | B-glukose (ved stix) | 1 |
7160 | U-glukose | 1 |
7161 | Sekret - gonokokker (sekret- | |
Tagning + mikroskopi) | 2 | |
7162 | Sekret - gonokokker (indsendelse | |
af prøver til dyrkning, ekspeditions- | ||
gebyr) | 1 |
Nr. | Antal enheder | |
7165 | U-hormonalanalyse (ekspeditions- | |
Gebyr) | 1 | |
7166 | B-hæmoglobin | 2 |
7167 | Pt-kapillærresistens | 3 |
7168 | S-creatininium | 5 |
7169 | U-mikroskopi | 3 |
7170 | Orm. Ormeled i fæces | 1 |
7171 | F-parasitter og -parasitæg | 6 |
7172 | Analafskrab – oxyurisæg | 2 |
7173 | Oscillometri (2 ekstr.) | 6 |
7174 | Oscillometri (4 ekstr.) | 10 |
7175 | U-svangerskabsreaktion (immunologisk) | 3 |
7176 | U-protein | 1 |
7177 | B-sedimentationsreaktion | 2 |
7178 | Sekret - trichomonas vaginalis | |
(mikroskopi) | 2 | |
7179 | U-bakterier (tælling ved dyrkning) | 3 |
7180 | Urinprøvetagning, steril | 4 |
7181 | S-carbamid (urinstof) | 3 |
7182 | U-urobilin | 3 |
7183 | Lunger – vitalkapacitet | 3 |
7184 | B-differentialtælling | 6 |
7185 | B-erytrocytter, volumenfraktion | |
(hæmatokrit) | 1 | |
7186 | B-leukocytter (tælling) | 1 |
7187 | S-rheumatoid arthritis test (rat) | 3 |
7188 | B-trombocytter (tælling) | 3 |
7189 | U-bakterier (dyrkning og | |
Resistensbestemmelse) | 12 | |
7190 | U-hæmoglobin, -glukose, -methyl- | |
keton og -protein ved samme stix | 1 |
Stk. 2
Ud over de i stk. 1 listede laboratorieydelser fremgår under hvert speciale aftalt honorering for relevante laboratorieydelser udført i speciallægens praksis.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk 1:
Speciallæger i dermato-venerologi, klinisk biokemi, patologisk ana- tomi samt øjen- og ørelæger kan ikke udføre ydelser efter denne be- stemmelse.
KAPITEL 2.
Anæstesiologi
§ 1. Honorering
Stk. 1
Anæstesiologi efter denne overenskomst omfatter behandling af smertetilstan- de, jf. stk. 2, og anæstesibistand til ørelæger, jf. stk. 3, A, samt anæstesibistand til øjenlæger, jf. stk. 3, B.
Stk. 2
Behandling af smertetilstande
Nr. | Kr. | |
0110 | 1. Konsultation | 531,91 |
0112 | Udvidet 1. Konsultation, | |
smertebehandling | 765,80 | |
0120 | 2. Konsultation | 265,95 |
0130 | Senere konsultation | 129,57 |
0201 | Telefonkonsultation | 64,79 |
0205 | Telefonisk rådgivning til praktise- | 265,96 |
rende læge | ||
2261 | Tillæg til konsultation med tolk | 106,88 |
Tillægsydelser Gruppe II
Nr. | Kr. | ||
2620 | Triggerpunktsblokade | 43,76 | |
2622 | Ledningsblokade/nerveblokader | 61,38 | |
2623 | Manipulationsbehandling | 87,52 | |
2624 | Akupunktur | 87,52 | |
2625 | Transkutan nervestimulation | 61,38 | |
2626 | Injektion i bursae, seneære struk | turer | 61,38 |
og led |
Gruppe III
Nr. | Kr. | |
2631 | Sympaticusblokader (cervikale) | 129,57 |
2635 | Injektioner i epiduralrummet | 196,92 |
2637 | Paravertebral blokade | 129,57 |
Stk. 3
Særydelser
A. Anæstesiologisk bistand til ørelæger
Nr. | kr. | |
3021 | Kortvarig anæstesi med maske, op | 688,74 |
Til 15 min. | ||
3022 | Anæstesi med intubation eller | 1.269,04 |
Larynxmaske i mindre end 30 min. | ||
3023 | Anæstesi med intubation eller | 2.066,22 |
Larynxmaske i 30-60 min. | ||
3024 | Anæstesi med intubation eller | 4.132,43 |
Larynxmaske i 61-120 min | ||
3025 | Anæstesi med intubation eller | 6.198,65 |
Larynxmaske i mere end 120 min. |
B. Anæstesiologisk bistand til øjenlæger
Nr. 3020
kr.
Anæstesiologisk bistand til øjenlæger 688,74
Stk. 4
Rammeydelse
Nr. Kr.
5010 Anlæggelse af epiduralkateter 1.312,80
––––––––––
Anmærkning til § 1:
Konsultationshonorar ydes ikke samtidig med honorar for særydelse. Tillægsydelser honoreres enten som tillæg til konsultation eller som tillæg til særydelse.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk. 3
Det fremgår af bestemmelserne om øjenlægehjælp, kapitel 17, og ørelægehjælp, jf. kapitel 18, at det af øjen- eller ørelægens regning skal fremgå i forbindelse med hvilken operation, der er ydet anæste- siologisk bistand.
Anæstesiologisk bistand til øjen- eller ørelæger rekvireres direkte af øjen- eller ørelægen uden henvisning fra patientens alment praktise- rende læge.
––––––––––
Anmærkning til § 1, stk. 3A:
Som en del af aftalen er listet de typer af indgreb, hvortil en ørelæge kan anvende de nye anæstesiydelser. Det er alene ørelægerne, der på nuværende tidspunkt kan anvende de nye typer af anæstesiydelser, idet andre specialers brug af disse ydelser kræver, at der indgås aftale herom mellem RLTN og FAS. Listen ses som bilag til kapitel 2 Anæstesiologi.
§ 2. Rekvisition
Stk. 1
Ved behandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres anæste- tika. Anæstetika til universel bedøvelse kan rekvireres på regionens regning i forbindelse med anæstesiologisk bistand i øjen- eller ørelægepraksis.
Stk. 2
Til brug ved injektionsbehandling af såvel gruppe 1- som gruppe 2-sikrede kan rekvireres steroider.
Stk. 3
Der henvises i øvrigt til kapitel VII i overenskomstens generelle del.
§ 3. Limitering
Der er ikke fastsat særlige bestemmelser. Der henvises til overenskomstens ge- nerelle del, § 42.
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning
Der er ikke fastsat særlige bestemmelser. Der henvises til overenskomstens ge- nerelle del, § 43.
§ 5. Analogisering
Der kan ikke analogiseres.
Bilag: Gruppering af diverse ørelægeindgreb hvortil der alene kan rekvireres anæstesiydelserne 3021-3025.
Indgreb | Ydelsesnummer Ørelægehjælp | Ydelsesnummer Anæstesiologi |
A. Ører Fjernelse af ørepolypper | 3006 +/- 3106 | 3021 |
Tubulation af trommehinde | 3009 +/- 3109 | 3021 |
Paracentese | 3022 +/- 3122 | 3021 |
Myringoplastik med rispapir | 3023 +/- 3123 | 3021 |
Myringoplastik med frit transplantat | 3024 | 3023 |
Myringoplastik med frit transplantat bi- | 3024 + 3124 | 3024 |
lat. Mellemøreoperation med tympa- | 3025 | 3024 |
noplastik Mellemøreoperation med tympa- | 3025 + 3125 | 3025 |
noplastik bilat. Mellemøreop. M. Tympanoplastik og | 3026 | 3024 |
mastoidektomi Suturfjernelse | 3050 +/- 3150 | 3021 |
Mechebehandling af betændelse i øre- | 3051 +/- 3151 | 3021 |
gang Oprensning af radikalkavitet | 3052 | 2322 |
Oprensning af radikalkavitet bilat. | 3052 + 3152 | 3023 |
Fjernelse af fremmedlegeme | 3053 | 3022 |
Fjernelse af fremmedlegeme bilat. | 3053 + 3153 | 3023 |
Operation for stritøre | 5001 | 3023 |
Operation for stritøre bilat. | 5001 + 5101 | 3024 |
B. Næse Punktur af kæbehulen | 3001 +/- 3101 | 3022 |
Kaustisk behandling af næsen | 3002 +/- 3102 | 3021 |
Fjernelse af slimpolypper i næsen | 3004 | 3022 |
Fjernelse af slimpolypper i næsen bilat. | 3004 + 3104 | 3023 |
Fjernelse af adenoide vegetationer | 3005 | 3022 |
Sinoskopi | 3008 +/- 3108 | 3022 |
Op. Af ydre næse samt behandling af | 3011 | 3022 |
næsefraktur Bihuleoperation, antrostomi | 3016 | 3023 |
Bihuleoperation, antrostomi bilat. | 3016 + 3116 | 3024 |
Indgreb | Ydelsesnummer Ørelægehjælp | Ydelsesnummer Anæstesiologi |
Bihuleoperation, xxx xxxxxxxx | 3020 | 3023 |
Bihuleoperation, xxx xxxxxxxx bilat. | 3020 + 3120 | 3024 |
Indgreb på concha | 3027 | 3022 |
Indgreb på concha bilat. | 3027 + 3127 | 3023 |
Tubulation af kæbehule | 3028 +/- 3128 | 3022 |
Behandling af næseblødning med tam- | 3029 +/- 3129 | 3022 |
ponade Septumplastik | 3030 | 3023 |
Alaplastik | 3031 | 3023 |
Alaplastik bilat. | 3031 + 3131 | 3024 |
Rhinoplastik | 3032 | 3024 |
Rhinoplastik bilat. | 3032 + 3132 | 3025 |
Infundibulektomi | 3033 | 3023 |
Infundibulektomi bilat. | 3033 + 3133 | 3024 |
Fjernelse af fremmedlegeme | 3053 + /- 3153 | 3022 |
C. Mund og svælg Operation af spytkirtlens udførselsgang | 3010 | 3022 |
Operation på kæberne for tandlidelser | 3012 | 3022 |
Delvis eller total fjernelse af halsmand- | 3015 | 3023 |
ler Incision af byld i mund og svælg | 3034 | 3022 |
Fjernelse af tumor uden sutur | 3035 | 3022 |
Fjernelse af tumor med sutur | 3036 | 3022 |
Operation af for kort tungebånd | 3037 | 3022 |
Fjernelse af godartet svulst i strube og | 3038 | 3023 |
Fremmedlegeme i hypopharynx Fjernelse af tumor i strube | 3039 | 3024 |
Fjernelse af fremmedlegeme i strube og | 3040 | 3024 |
spiserør Fjernelse af fremmedlegeme | 3053 | 3022 |
Fjernelse af drøbelen | 3056 | 3023 |
D. Ansigt og hals Fjernelse af spytkirtlen under kæben | 3019 | 3024 |
INCISION AF BYLD | 3041 | 3022 |
Fjernelse af tumor uden sutur | 3042 | 3021 |
Fjernelse af tumor med sutur | 3043 | 3022 |
Fjernelse af tumor med rekonstruktiv ki- rurgi | 3044 | 3024 |
Indgreb | Ydelsesnummer Ørelægehjælp | Ydelsesnummer Anæstesiologi |
E. Kombinationer: | 3005 +/- | 3022 |
3009/3109 +/- | ||
3037 | ||
3015 +/- 3005 | 3023 | |
+/- 3009/3109 | ||
+/- 3037 | ||
3016 + 3027 | 3024 | |
3020 + 3027 | 3024 | |
3030 + 3027 | 3024 | |
3030 + 3031 | 3024 | |
3030 + 3032 | 3025 | |
KAPITEL 3. | ||
Børne- og ungdomspsykiatri |
§ 1. Honorering
Stk. 1
Diagnostik og behandling.
Konsultationstaksten indbefatter blandt andet optagelse af en anamnese, under- søgelse af børnenes udvikling, børnenes pasningsforhold, de enkelte familie- medlemmers psykiske og fysiske forhold, familiens psykiske bæreevne, objek- tiv vurdering samt udarbejdelse af en behandlingsplan, ligesom familien skal motiveres til at deltage i den valgte terapiform.
Nr. | Kr. | |
0110 | 1. Konsultation med 1 patient | 689,22 |
0111 | 1. Konsultation med 1 voksen og 1 barn | 1.654,13 |
0112 | 1. Konsultation med hel familie | 3.446,10 |
0131 | 2. Eller senere konsultation, samtaleterapi | 689,22 |
med større børn | ||
0132 | 2. Eller senere konsultation, legeterapi | 1.654,13 |
med mindre børn | ||
0133 | 2. Eller senere konsultation, forældretera- | 1.171,67 |
pi, eller 1 voksen og 1 barn | ||
0134 | 2. Eller senere konsultation, familieterapi | 1.654,13 |
0201 | Telefonkonsultation | 144,59 |
0205 | Telefonisk rådgivning til praktiserende | 344,61 |
læge |
2261 Xxxxxx til konsultation med tolk 708,76
Stk. 2
Samtaler med pårørende til patienten kan honoreres som en senere konsultation efter kapitel 14, § 1, stk. 1. Der kan på samme dag ydes 2 konsultationer (både samtale med patienten og pårørende), men det forudsættes, at der er tale om samtaler, der udfylder 2 konsultationer.
§ 2. Rekvisition
Der er ikke etableret en rekvisitionsordning for specialet. Der henvises til kapi- tel VII i overenskomstens generelle del.
§ 3. Limitering
Stk. 1
Såfremt behandlingen inden for specialet børnepsykiatri forventes at overstige 15 konsultationer, meddeler speciallægen i god tid regionen, at overskridelsen vil finde sted, samt anfører det forventede antal yderligere konsultationer. Der kan højst anføres 15 konsultationer ad gangen. Finder regionen grund til indsi- gelse, skal dette meddeles speciallægen inden 3 uger. Regionen kan i forbindel- se med sin indsigelse stille krav om fornyet henvisning, førend behandlingsfor- løbet kan genoptages.
Stk. 2
En telefonkonsultation regnes som 1/3 senere konsultation.
Stk. 3
En samtale med pårørende, jf. § 1, stk. 2, regnes for en konsultation.
Stk. 4
Der henvises i øvrigt til overenskomstens generelle del, § 42.
§ 4. Fortsat behandling/udvidet henvisning
Stk. 1
Hvor såvel speciallægen som patientens alment praktiserende læge anser en fortsat behandling for lægeligt nødvendigt, vil speciallægebehandlingen undta- gelsesvis kunne fortsætte ud over den for specialet gældende limitering. Be- handlingen kan dog ikke udstrækkes til flere konsultationer end angivet under § 3, stk. 1. Den alment praktiserende læges tilslutning skal foreligge i form af fornyet henvisning med påtegning om, at der er tale om fortsat behandling.
Stk. 2
Henvises en patient til fortsat behandling efter stk. 1 honoreres 1. konsultation med højeste konsultationstakst såfremt patienten ikke har konsulteret speciallæ- gen inden for de sidste 6 måneder.
Stk. 3
Der henvises i øvrigt til overenskomstens generelle del, § 43.
§ 5. Analogisering
Der kan ikke analogiseres.
KAPITEL 4.
Dermato-venerologi
§ 1. Honorering
Stk. 1
I konsultationstaksterne, anført nedenfor i stk. 2–4, er indbefattet alle de under- søgelser, der er nødvendige for at stille en diagnose samt behandlinger, herun- der operationer, der ikke er nævnt under de i stk. 5–7 anførte ydelser.
Som eksempel på sådanne ydelser kan nævnes: Fjernelse af vorter, papillomer m.v., uanset antal og metoder, dermatologisk lysbehandling (UV, PUVA) samt dermatologisk røntgenbehandling, herunder Bucky-behandling.
Nye ydelser, der måtte fremkomme, og som i omkostninger og arbejdsomfang gør en særlig honorering nødvendig, gøres til genstand for forhandlinger mel- lem overenskomstens parter.
Stk. 2
Diagnostik og behandling af hudsygdomme
Nr. | Kr. | |
0110 | 1. Konsultation | 408,94 |
0120 | 2. Konsultation | 131,70 |
0130 | Senere konsultation | 131,70 |
0201 | Telefonkonsultation | 65,85 |
0107 | Telefonisk rådgivning til praktise- | 204,47 |
rende læge | ||
0000 Xxx. 3 | Tillæg til konsultation med tolk | 106,68 |
Diagnostik og behandling af allergiske lidelser (dermatitis atopica og kronisk urticaria i udredningsfasen, astma, rhinoconjunctivitis, gastrointestinale symp- tomer m.v.), hvor kutanprøver (priktest, intrakutantest eller ridsprøver) anlæg- ges som led i undersøgelsen.
Nr. | Kr. | |
0210 | 1. Konsultation | 540,65 |
0220 | 2. Konsultation | 297,34 |
0230 | Senere konsultation | 144,86 |
0301 | Telefonkonsultation | 72,43 |
0207 | Telefonisk rådgivning til praktise- | 270,33 |
rende læge | ||
2261 | Xxxxxx til konsultation med tolk | 106,68 |
Stk. 4
Undersøgelse og behandling af seksuelt overførbare sygdomme
Nr. | Kr. | |
6110 | 1. Konsultation | 408,94 |
6120 | 2. Konsultation | 131,70 |
6130 | Senere konsultation | 131,70 |
6201 | Telefonkonsultation | 65,85 |
6207 | Telefonisk rådgivning til praktise- | 204,47 |
rende læge | ||
6301 | Smitteopsporing | 136,48 |
2261 | Xxxxxx til konsultation med tolk | 106,68 |
Stk. 5
Eksemudredning
Arbejdsdermatologisk udredning, patienter hvor der lægges mere end 5 lappe- prøver ud over standardserien, patienter hvor der rekvireres specielle allergener fra allergenbank samt atopisk dermatit uden priktest.
Nr. | Kr. | |
0240 | 1. Konsultation | 540,65 |
0250 | 2. Konsultation | 297,34 |
0260 | Senere konsultation | 144,86 |
0270 | Telefonkonsultation | 72,43 |
0277 | Telefonisk rådgivning til praktise- | 270,33 |
rende læge | ||
0000 Xxx. 6. | Tillæg til konsultation med tolk | 106,68 |
Tillægsydelser: Behandlingsydelser
Nr. | Kr. | |
2101 | Biopsi | 71,61 |
2102 | Intralæsionelle injektioner | 32,85 |
2104 | Iontoforese | 68,23 |
2105 | Lokale røde bade | 143,22 |
2106 | Rensning og forbinding af sår 3) | 185,98 |
2107 | Behandling af venøse skinnebens- | |
sår med anlæggelse af permanente | ||
komprimerende forbindinger, der skiftes ved speciallæge 3) | 185,98 | |
2108 | Doppler | 480,75 |
2109 | Kontrol af patienter i systemisk | 137,84 |
behandling | ||
2201 | Kutanprøver | 9,12 |
2202 | Provokationsforsøg | 290,04 |
2203 | Smears | 58,09 |
2303 | Anoskopi | 47,14 |
2308 | Episkopi | 67,82 |
Stk. 7
Tillægsydelser: Operationer
Nr. | Kr. | |
3100 | Incision af cyste | 143,22 |
3101 | Incision af absces | 315,24 |
3102 | Fjernelse af svulst i hud, underhud | 480,75 |
og slimhinder | ||
3103 | Fjernelse af svulst i hud ved tan- | 143,22 |
gentiel excision | ||
3104 | Fjernelse af negl | 150,83 |
3105 | Laserbehandling 1) 2) | 480,75 |
3106 | Pinch-graft transplantation ved | 1.224,34 |
skinnebenssår | ||
3108 | Incisionsbiopsi | 480,75 |
3109 | Multiple aktiniske keratoser (3 el- | 143,22 |
ler flere) |
Stk. 8
Ved flere operationer i samme konsultation ydes sædvanlig takst for 1. operati- on og 50 % af taksten for de følgende operationer. Der kan ikke honoreres for
mere end 5 operationer i samme konsultation. Kun ydelser med ydelsesnummer 31xx kan forekomme som følgende ydelse. Ved angivelse af følgende ydelse på regningen erstattes de to første cifre i ydelsesnummeret med 32.
Stk. 9. Laboratorieydelser
Nr. | Enheder | ||
0000 | Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx | 0 | |
7503 | Blodprøvetagning | 3 | |
7510 | Mikroskopi af hudsvamp | 5 | |
7511 | Dyrkning af hudsvamp | 12 | |
7512 | Mikroskopi af ufarvet sekret | 3 | |
7513 | Mikroskopi af farvet sekret | 3 | |
7514 | Vaginalsekret stix | 1 | |
7515 | Dyrkning af gærsvamp | 12 | |
7516 | Mørkefeltsmikroskopi for t.p. | 5 | |
7517 | Urin - svangerskabsundersøgelse | 3 | |
7562 | Gonokokforsendelse | 1 | |
7572 | Analskrab for oxyuria | 2 | |
7580 | Urinprøvetagning steril | 4 | |
7589 | Urindyrkning | 12 | |
7590 | Urinundersøgelse ved stix | 1 |
Honoraret pr. enhed er kr. 12,04
Stk. 10
Tillægsydelser efter § 4 i overenskomstens generelle del
Nr. | Kr. | |
5001 | Tjærebade til eksemer og psoria- | 964,91 |
sis | ||
5002 | Røde bade til eksemer og blære- | 964,91 |
dannende hudsygdomme | ||
5003 | Klidbade til hudlidelser med ud- | 288,35 |
talt rødme (erytrodermi) eller | ||
skældannelse | ||
5021 | Pdt-cancerbehandling | 961,49 |
5022 | Pdt-vortebehandling | 961,49 |
5025 | Teledermatologi | 408,94 |