FORENINGEN AF DANSKE INSEMINØRER
FORENINGEN AF DANSKE INSEMINØRER
Ny forbedret pensionsaftale med PFA Pension
Foreningen af Danske Inseminører har valgt at tilslutte sig Fagbevægelsens Hovedorganisations nye attraktive rammeaftale med PFA. Aftalen giver alle vores medlemmer mulighed for at etablere en god pensionsopsparing til lave omkostninger og med stor fleksibilitet samt fordelagtige forsikringer.
Hvad er ændret for dig, som er ansat hos VikingDanmark
Som ansat hos VikingDanmark bevarer du dine nuværende gode forsikringsdækninger. Men fordi vi bliver en del af en større pensionsaftale, bliver administrationsomkostningerne og priserne for forsikringerne lavere.
Det betyder f.eks., at et medlem med en løn på 440.000 kr. sparer godt 2.800 kr. om året. Dette beløb bliver i stedet indbetalt på opsparingen.
Brug fleksibiliteten, og få mere ud af din ordning
Det er en god idé at tage stilling til, om din pensionsordning passer til dig og dit liv. Og du har mange muligheder for at sammensætte din ordning i PFA. Du kan fx vælge, hvordan din opsparing skal investeres, og du kan justere dine forsikringsdækninger.
Få overblik og anbefalinger
På xxx.xx/xx kan du få et godt overblik over pensionsordningen, læse mere om forsikringerne, om rådgivning og de forskellige medlemstilbud. Øverst i højre hjørne finder du xxxxxx.xx, hvor du kan få overblik over din egen ordning, når du logger ind med NemID. Her kan du fx se, hvad du har fået i afkast, hvor meget du har sparet op, eller hvordan dine forsikringer dækker. Derudover får du adgang til interaktive værktøjer, selvbetjening og kvalificerede anbefalinger.
Der er hjælp at hente i din pensionsordning – PFA EarlyCare
Som medlem af Foreningen af Danske Inseminører har du en pensionsordning i PFA med en forsikring som giver dig en månedlig udbetaling hvis du mister 50 procent af din erhvervsevne i mere en tre måneder. Den hedder PFA Erhvervsevne. Med forsikringen PFA Erhvervsevne tilbydes du nu hjælp, hvis du er i risiko for at blive syg i en længere periode. Det hedder EarlyCare. Med PFA EarlyCare har du, hvis du har været syg i 14 dage eller mere, mulighed for at ringe til PFA og få hjælp og sparring af PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister. PFA hjælper med at afdække din helbredsmæssige situation og vurderer, om en tidlig indsats vil hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage. Målet er at fastholde dig i jobbet og sikre hurtigere tilbagevenden ved at forbedre din helbredsmæssige tilstand. Til gavn for både dig, din arbejdsplads og PFA.
PFA EarlyCare yder konkret hjælp med udgangspunkt i dig ud fra en holistisk betragtning:
• Sparring og rådgivning med social- og sundhedsfaglige specialister
• Overblik over din egen situation og løbende opfølgning med fast tovholder
• Vejledning om behandlingsmæssige muligheder
• Igangsætning af relevante initiativer
• Tilbud om sparring også efter tilbagevenden til arbejdet
Den nævnte rådgivning og vejledning forudsætter naturligvis, at du ønsker at modtage denne. Du kan ringe til EarlyCare på 7080 7505.
Venlig hilsen
Foreningen af danske Inseminører
Formand: Kass./Sekretær:
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Bakkekammen 34 Ryttervænget 53
7120 Vejle Øst 6752 Glejbjerg
Mobil: (x00)00000000 Mobil: (x00)00000000
Email: xxxxxx@xxxx.xxxx.xx Email: xxxxxxxxx-xxx.xxxxxxxx@xxxx.xxxx.xx