OPGAVEBESKRIVELSE BÆREDYGTIG UDVIKLING AF OUTDOORTURISME
OPGAVEBESKRIVELSE BÆREDYGTIG UDVIKLING AF OUTDOORTURISME
INDHOLD
3
4
5
Forventninger til tilbudsmaterialet 6
8
Delopgave 1: Opdatering af ”handleplan for outdoorturismen i Danmark” 9
Delopgave 2: Opsamling og udvikling af værktøjer og kommunikation til "code of conduct" 12
krav til skriftlige leverancer 14
15
16
16
ORDREGIVER
Der ønskes indhentet tilbud på gennemførelse af opdatering af den nationale handleplan for outdoorturisme, et fælles dansk code of conduct og formidling deraf.
Ordregiver på opgaven er Dansk Kyst- og Naturturisme og kontaktperson er Xxxxxxxxx Xxxxxx- xxx.
Ordregiver:
Dansk Kyst- og Naturturisme Xxxxxxxxxxxxx 00.
9440 Aabybro
CVR. Nr: 36471271
Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Spørgsmål vedrørende opgaven rettes til: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
Specialkonsulent Tlf. x00 00 000 000
E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
INDLEDNING
Natur er det vigtigste trækplaster for kyst- og naturturismen i Danmark og under COVID-19 er efterspørgslen efter oplevelser med naturen i centrum hos både turister og borgere accelereret yderligere. Denne søgning ud i naturen og efterspørgsel efter rekreative aktiviteter har nogle steder medført et uforudset stort pres på naturen, og de fysiske faciliteter og infrastrukturen har i flere tilfælde ikke kunnet imødekomme det øgede antal gæster.
Der er behov for at styrke oplevelsen af naturen samtidigt med at vi bevarer naturkvaliteterne. Dette skal ske i tæt samarbejde med lodsejere, myndigheder og kerneinteressenter indenfor naturbevaring og naturoplevelser. Generelt er der en lav kommerciel udnyttelse af naturværdi- erne. Faciliteter og infrastruktur matcher ikke behovet hos aktørerne. Samtidig kan det være svært for gæsterne at vide, hvordan og hvor man får den helt unikke naturoplevelse. Derfor flok- kes gæster i naturen typisk om relativt få naturspots.
Hvis vi skal skabe muligheder for outdoor- og naturoplevelser, er der behov for at løfte udviklin- gen via fælles strategisk retning, langsigtet planlægning af - og investeringer i - infrastruktur og styrket innovation og produktudvikling. Det kræver en vidensbaseret, visionær og prioriteret ind- sats samt et tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører.
BAGGRUND OG FORMÅL
Som led i den politiske aftale om sommer- og erhvervspakken af juni 2021 har Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) fået til opgave at understøtte en bæredygtig udvikling af outdoorturismen i Danmark. Arbejdet skal imødekomme denne stigende efterspørgsel efter naturoplevelser og indgår således også som del af "National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme" (Initiativ 5.5.).
Indsatsen har til formål at gennemføre en mere bæredygtig realisering af potentialerne for out- doorturismen i Danmark med fokus på strategisk-fysisk planlægning og visitor management i udvalgte naturområder. Indsatsen vil udbrede, demonstrere og udvikle skalérbare metoder for en mere bæredygtig udvikling i samspil med landskabet, naturen og lokalsamfundet.
Indsatserne i ”Bæredygtig udvikling af outdoorturismen” skal under hensyntagen til såvel benyt- telse som beskyttelse medvirke til at sikre adgang til og mulighed for unikke oplevelser i naturen, som kommer både turister, borgere og erhverv til gavn.
Adgang til naturen skal understøttes af en udvikling, der fremmer en hensigtsmæssig adfærd blandt de besøgende. På den ene side skal det sikres via en stærk strategisk-fysisk planlægning og på den anden side gennem fælles retning og koordinerede handling samt kommunikerbare og tilgængelige guidelines til brugere om hensigtsmæssig adfærd.
Indsatsen skal understøtte muligheden for at skabe jobs inden for outdoorturisme over hele lan- det og derigennem konkret understøtte de danske feriesteders mulighed for at udnytte det mo- mentum COVID-19-pandemien har skabt omkring natur- og outdoorturisme.
Det er desuden et integreret formål, at initiativer løses i samarbejde med en bred kreds af myn- digheder, lodsejere, turismefremme- og naturoperatører, lokale interessenter og borgere.
Indsatsen om ”Bæredygtig udvikling af outdoorturismen” er bygget op omkring tre udviklings- spor:
1. Strategisk planlægning af attraktive natur- og outdoorområder
2. Opdatering af Handleplan for outdoorturismen i Danmark
3. Opsamling og udvikling af værktøjer og kommunikation til ”code of conduct”
Denne opgave omfatter spor 2 + 3. Indholdet i disse uddybes nedenfor.
Spor 1 indgår ikke som del af nærværende opgavebeskrivelse, men sideløbende med den ud- budte opgave udarbejdes 4-5 strategisk-fysiske udviklingsplaner for udvalgte natur- og outdoor- områder. Der er på nuværende tidspunkt igangsat projekter ved Horsens Fjord, i Blåbjerg-Ny- minde Plantage, Lynæs Strand og Øst Møn – der forventes igangsat yderligere en udviklingsplan for et naturområde i løbet af 2. kvartal 2023. Se link til metode for dette arbejde i bilagslisten.
Naturområderne fra dette arbejde forventes at blive bragt i spil som ”test-cases” i forbindelse med kommunikation af code of conduct. Herefter skal code of conduct kommunikeres effektivt ud til danskerne.
KONTRAKTPERIODE
Kontrakten træder i kraft den 24. april 2023 og forventes at løbe frem til den 31. novem- ber 2023. Kontrakten udløber dog først, når valgt rådgiver har leveret de i kontrakten foreskrevne opgaver.
UDBUDSBETINGELSER
UDBUDSFORM
Udbuddet er offentligt tilgængeligt, og udbudsmaterialet er annonceret på www.ud- xxx.xx samt xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx den 08. marts 2023.
TIDSPLAN
• Offentliggørelse af udbud: 08. marts 2023
• Sidste frist for indgivelse af evt. spørgsmål: 30. marts 2023, kl. 12.00
• Sidste frist for aflevering af tilbud: 11. april 2023, kl. 12.00
• Møde udvalgte tilbudsgivere i forbindelse med udvælgelsesprocessen: 17. april 2023.
• Meddelelse om tilbud er antaget eller forkastet: uge 16 2023
• Opstartsmøde med valgt leverandør: 24. april 2023
• Aftalens ikrafttræden: 24. april 2023
AFLEVERING AF TILBUD
Tilbud og anden dokumentation skal være DKNT i hænde senest 11. april 2023 kl 12:00. Tilbud sen- des elektronisk som pdf-fil til Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx på xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Tilbud, der helt eller delvist modtages efter denne frist, vil ikke komme i betragtning. Alle relevante oplysninger skal fremgå af tilbuddet. Tilbudsgiver skal udfylde samtlige punkter i udbudsmaterialet.
Alle relevante oplysninger skal fremgå af tilbuddet. Alle indkomne tilbud behandles fortroligt.
I fremsendte tilbud skal tilbudsgiver angive prisen (DKK, ekskl. moms) for løsning af hele opga- ven og en udspecificeret pris på de enkelte delopgaver samt forventede timeantal/timepris på alle allokerede medarbejdere.
Ordregiveren anser ikke valg af leverandør for afsluttet, før der er indgået endelig kontrakt med en leverandør.
Tilbudsgivernes eventuelle omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af tilbuddet samt do- kumentation er ordregiveren uvedkommende.
Da en fyldestgørende løsning af opgaven kræver forskellige former for ekspertise, vil det være oplagt at være flere typer af rådgivere/konsulenthuse om løsning af opgaven. Vi byder derfor et tilbud med et konsortium indeholdende flere virksomheder velkomment. Der skal dog være en hovedrådgiver, som vil indgå kontrakt med DKNT, hvor andre rådgivere knyttet til løsning af opgaven vil indgå i kontrakt med denne og ikke DKNT.
ØKONOMISK RAMME
Den forventede totalpris på løsning af opgaven er 1.200.000 kr. (ekskl. moms).
Den økonomiske ramme skal dække alle udgifter forbundet med løsning af opgaven, herunder omkostninger ifm. transport, ophold og evt. lokaleleje – dog eksklusive udgifter til forplejning ifm. workshops og møder i den faglige følge-/styregruppe.
Gennemførsel af studietur (2-3 dage) er ligeledes indeholdt i budgettet (ca. 12-15 deltagere).
FORVENTNINGER TIL TILBUDSMATERIALET
Tilbudsgiver skal som minimum beskrive følgende:
• Tilgang til opgaven, her er der plads til at nytænke strategisk proces og kommunikation af adfærdskodeks
• Indledende overvejelser vedrørende områdets udfordringer og potentialer samt interes- sante cases m.m.
• Foreslået proces for løsning af alle delopgaverne
• En beskrivelse af projektets leverancer
• Organisering af rådgiverteamet/konsortiet og beskrivelse af kompetencer hos de alloke- rede medarbejdere.
• Pris (DKK, ekskl. moms), herunder priser på delleverancer og timepriser
• Tidsplan
Tilbudsgiver skal for de allokerede medarbejdere oplyse og dokumentere følgende:
1. En beskrivelse af organiseringen af det team, der skal løse opgaven ift. opgavefordeling, ansvarsområder, projektstyring og timeforbrug pr. medarbejder.
2. Oplyse anciennitet og erfaring på nøglepersoner knyttet til ordren.
BEHANDLING AF INDKOMNE BUD
Indkomne tilbud behandles fortroligt.
. I forbindelse med valg af leverandør afholdes et møde med 2-3 udvalgte tilbudsgivere, med henblik på at uddybe tilbudsmaterialet. DKNT vil indkalde til et sådant møde med afholdelse i løbet af 17. april 2023.
Tilbudsgivere kan umiddelbart efter tilbudsfristens udløb rekvirere en samlet oversigt over de virksomheder, der har afgivet rettidige tilbud.
Alle deltagere i tilbudsgivningen vil modtage skriftlig underretning, om det afgivne til- bud er antaget eller forkastet, hurtigst muligt, efter at DKNT har truffet beslutning herom.
Tilbudsgivernes eventuelle omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af tilbuddet samt dokumentation er DKNT uvedkommende.
DKNT kan til enhver tid aflyse indhentningen af tilbud, såfremt der foreligger en saglig begrundelse herfor. En saglig begrundelse foreligger eksempelvis ved manglende konkurrence eller utilfredsstillende bud, fejl i tilbudsprocessen, og/eller manglende be- villingsmæssig dækning til realisering af opgaven.
DKNT anser ikke valg af leverandør for afsluttet, før der er indgået endelig kontrakt med en leverandør.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER
Alle henvendelser vedrørende spørgsmål til udbudsmaterialet skal ske skriftligt inden
30. marts 2023, kl. 12.00til: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Spørgsmål modtaget inden denne frist vil blive besvaret, såfremt det ikke er uforholdsmæssigt byrdefuldt for DKNT.
TILBUDSFORBEHOLD
Tilbudsgiver opfordres til at undlade at tage forbehold overfor udbudsmaterialet, da tilbudsgiver derved risikerer, at DKNT vil være både berettiget og forpligtet til at afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt.
Tilbud med forbehold vil blive afvist som ukonditionsmæssige, medmindre der er tale om forbehold af ubetydelig art. Forbehold af ubetydelig art vil efter omstændighe- derne blive kapitaliseret uden drøftelser med tilbudsgiver, og værdien heraf vil i så fald medgå i vurderingen af tilbuddets økonomiske værdi.
Har tilbudsgiver spørgsmål eller bemærkninger til kravspecifikationen, eller finder til- budsgiver, at kravspecifikationen er uklar på ét eller flere punkter, opfordres tilbudsgi- ver til at søge dette afklaret ved at rette skriftlig henvendelse til DKNT, jf. ovennævnte tidsfrister.
DELAFTALER
Der kan ikke afgives bud på dele af opgaven.
ALTERNATIVE BUD
Der er ikke mulighed for at afgive alternative bud på opgaven.
OPGAVEBESKRIVELSE
Der ligger en væsentlig opgave i at koble og styrke attraktive naturområder og initiativer, så de spiller bedre sammen, tilbyder høj kvalitet og giver en helstøbt oplevelse. Men det er mindst lige så vigtigt at stille skarpt på de nye muligheder, som følger de tendenser og demografiske foran- dringer, som tegner fremtidens globale turismemarked.
Udvikling af outdoorturisme skal være en integreret del af den samlede destinationsudvikling. Der er ofte mange interessenter på området, mange aktører af forskellig størrelse og forskellige gæster, der skal tilgodeses. Hertil kommer, at aktiviteterne foregår på arealer, der tilhører private eller offentlige lodsejere. At få disse ting til at gå op i en højere enhed kræver en fælles fokusering, hvor alle trækker i samme retning.
Med en markant stigning i antallet af gæster og friluftsbrugere – herunder også mindre natur- vante brugere - i vores naturområder, er det desuden vigtigere end nogensinde at sikre, at bru- gernes adfærd ikke skader naturen og den lokale infrastruktur, så man opretholder en bæredyg- tig balance. En hensigtsmæssig opførsel i naturen har afgørende betydning for outdoorturis- mens succes.
Den nærværende opgaver fordeler sig dermed i to delopgaver (jf. spor 2 og 3), hvor der for det første skal gennemføres en opdatering af Handleplan for Outdoorturismen i Danmark 2020- 2022 og dernæst samles/udvikles et sæt fælles værktøjer, der kan benyttes til at sikre en hen- sigtsmæssig opførsel (Code of Conduct).
DELOPGAVE 1:
OPDATERING AF ”HANDLEPLAN FOR OUTDOORTURISMEN I DAN- MARK”
Vægtning: ca. 40% af udbuddet
Med afsæt i erfaringer fra en række outdoor-indsatser og som del af Regeringens foregående strategi for dansk turisme (2016) udarbejdede Dansk Kyst- og Naturturisme ”Handleplan for out- doorturismen i Danmark 2020-2022”.
Handleplanen blev udarbejdet i samarbejde mellem flere interessenter, som undervejs bidrog med inputs og sparring.
Handleplanen har til formål at sikre de bedste betingelser for, at Danmark kan udvikle sig til et af Europas bedste rejsemål for outdoor-oplevelser ved at skabe rammer, retningslinjer og mo- deller for udvikling af en forretningsorienteret outdoorturisme.
Handleplan for outdoorturismen i Danmark 2020-2022 indeholder fem centrale indsatsområder med en række anbefalinger, der skulle bidrage til at skubbe outdoorturismen til det næste ni- veau.
De 5 indsatsområder er:
• Prioritér udvikling af stærke outdoordestinationer
• Styrk rammerne for outdoor-tilbud i udvalgte naturområder
• Opbyg sammenhængende infrastruktur
• Tænk kommercielt og skab rentable forretninger
• Tilvejebring systematiseret data til vidensbaseret produktudvikling
Foruden handleplanen blev der udarbejdet en ”Håndbog i kommerciel udvikling af outdoor-op- levelser” med en række konkrete værktøjer og metoder, som kan fungere som guideline for ud- vikling af outdoor-oplevelser i destinationerne.
Link til begge udgivelser findes i bilagslisten nederst i dokumentet.
FORMÅL
Handleplan for outdoorturismen i Danmark 2020-2022 har i nogen grad skabt en ramme for et samarbejde og retning for den aktuelle, såvel som den fremtidige udvikling. Men der er mange ting, der har forandret sig siden det sidste punktum, blev sat, og vi opererer i en anden verden i dag end tidligere. Samtidig ser vi, at de centrale udfordringer i vid udstrækning stadig er de samme og indsatsområderne i den nuværende handleplan blev da også udarbejdet med ambi- tioner, der var mere vidtrækkende end hvad der kunne løses inden for planens tidsmæssige ho- risont.
Der er derfor behov for et serviceeftersyn og en opdatering af Handleplan for outdoorturismen i Danmark, så den fortsat er relevant, kan bidrage til at samle aktører, sætte klare og ambitiøse mål og ikke mindst forankres hos beslutningstagere på nationalt og lokalt niveau.
Formålet med at lave en opdatering af handleplanen er i sidste ende at styrke den danske out- doorturisme for kyst- og naturturisme i hele Danmark.
Outdoorhandleplanen skal understøtte en øget turismeomsætning, herunder en stigning i de kommercielle overnatninger og døgnforbruget, samt en øget tilfredshed hos gæsterne.
Outdoorhandleplanen skal udgøre et langsigtet grundlag for en mere bæredygtig udvikling af outdoorturismen ved at:
• Skabe en fælles og forpligtende vision og retning for udviklingen af den danske outdoor- turisme, som på en gang er rummelig og robust over for ændringer i marked, behov, mm. og som i lige så høj grad forholder sig konkret til vores fælles landskab og natur
• Pege på nye perspektiver og udviklingspotentialer og udvikle fremtidige indsatser, initi- ativer og udviklingsområder
• Skabe grundlag for fremtidige prioriteringer, tiltrækning af investeringer, styrket inno- vation og iværksætteri
• Danne afsæt for samarbejde, koordinering og fælles retning for offentlige og private ak- tører på tværs af geografiske og administrative grænser
Denne opdatering og videreudvikling af handleplanen skal med andre ord skabe fundamentet for et forsat langt, sejt træk mod en mere bæredygtig og stærk outdoorturisme og sikre at vi til fulde udnytter det momentum, der er for natur- og outdoorturismen i Danmark.
LEVERANCER
Med afsæt i nye indsigter i efterspørgslen i kølvandet af COVID-19 samt viden og erfaringer op- bygget i regi af DKNT’s arbejde med outdoorturisme evalueres den nuværende handleplan.
Vi ønsker tilbud på en proces, der både sikrer et fælles vidensfundament, og som skaber en fælles vision for fremtidens outdoorturisme i Danmark. Denne proces skal munde ud i en revidereret og forankret handlingsplan. Planen skal være et redskab til at realisere visionen og målsætnin- gerne.
Selve indholdet i den endelige handleplan for outdoorturisme skal bygge på erfaringer fra ud- møntningen af "Handleplan for Outdoorturismen i Danmark 2020-2022" samt erfaringer hos fagpersoner fra andre organisationer. Forankringen af den nye outdoorhandleplan skal ske hos de aktører, der er nødvendige for, at vi nationalt får løftet den samlede danske outdoorturisme.
Handleplanen vil forventeligt være centreret om de samme primære indsatsområder, som gør sig gældende i nuværende handleplan men føre disse up-to-date og kigge i retning af relevante next steps inden for disse.
Vi er overbeviste om, at outdooroplevelser forsat vil vækste, derfor er planlægning, visitor use management og code of conduct centrale greb i opdatering af handleplanen. Derudover skal handleplanen afdække og skabe et fokus på indsatsområder relateret til forretningsudvikling,
national forankring af friluftsdata, virksomhedsinnovation og iværksætteri, så der i fremtiden er markedsrelevante produkter.
Det er vigtigt, at handleplanen tager højde for og står på ryggen af den aktuelle udvikling, som er i gang nationalt såvel som internationalt. Der skal opbygges et vidensgrundlag, der inddrager et konkurrent- og brugerperspektiv – herunder en dybdegående indsigt i gæsteadfærd og potentialer – der kan kvalificere den position, outdoorturismen i fremtiden skal sigte mod.
Der gennemføres desuden en screening og analyse af konkrete cases, så nuværende og nye indsatsområder bygger på viden og erfaringer fra disse. En endelig kortlægning af relevante ca- ses gennemføres i samarbejde med DKNT, men vi forestiller os at tilbudsgiver vedlægger et før- ste bud på interessante destinationer og aktører, der med fordel kan indgå som vidensgrundlag for opdateringen.
Outdoorturisme kan erfaringsmæssigt være konfliktfyldt, idet der er mange forskelligrettede in- teresser i spil hos såvel offentlige og private lodsejere, kommunale og statslige myndigheder samt erhvervsaktører, lokale borgere og turister. Derfor er fokus på den sociale bæredygtighed et centralt element i arbejdet.
Det er ligeledes en plan som ikke hverken kan eller skal løftes isoleret af DKNT, og det er derfor afgørende for planens succes, at der kan opnås forståelse for indsatserne hos de store offentlig og private aktører på natur- og friluftsområdet i Danmark.
En involverende proces med centrale interessenter vægtes således højt. Der lægges vægt på, at der sker en inddragende proces, der motiverer og inspirerer interessenter og nøgleaktører i ud- arbejdelsen af visioner, målsætninger og indsatsområder. Derfor etableres en faglig følge-/styre- gruppe, der kan være med til at kvalificere arbejdet (jf. organisering).
Som del af vidensgrundlaget og den involverende proces gennemføres en studietur med delta- gelse af den faglige følge-/styregruppe. Studieturen skal bidrage til at manifestere den ønskede strategiske retning og en vision for fremtidens outdoorturisme i Danmark. Turen skal derfor gå til en destination, der er lykkedes med at skabe en bæredygtig outdoorturisme.
Den primære leverance er således en opdateret og ambitiøs handleplan. Selve handleplanen forventes leveret i analoge/digitale formater, der kan skabe en stærk kommunikation af planens indsatsområder og anbefalinger – og derigennem skabe en solid udbredelse og forståelse hos beslutningstagere og aktører inden for outdoorturisme og friluftsliv.
Vi forventer at tilbudsgivere kommer med konkrete forslag til relevante rapportformater for den opdaterede handleplan.
LEVERANCER - DELOPGAVE 1:
Kortlægning og indsamling af viden fra aktuelle cases – nationalt og internationalt. Evaluering af eksisterende handleplan for outdoorturisme.
Facilitering af proces med faglig følge-/styregruppe, herunder planlægning og gennemførelse af studietur.
Opdateret ”Handleplan for outdoorturismen i Danmark”.
DELOPGAVE 2:
OPSAMLING OG UDVIKLING AF VÆRKTØJER OG KOMMUNIKATION
TIL "CODE OF CONDUCT"
Vægtning: ca. 60% af udbuddet
Evt. en indledende tekst om målgrupper og geografi, der sættes i spil i hele opgave 2. Hvordan de så gør det er op til konsulenterne.
2a: Værktøjssæt for fælles code of conduct
Der er efterhånden udviklet mange eksempler på adfærdskodeks i regi af de mange lodsejere og brugergrupper, som findes i vores kyst- og naturlandskaber – målrettet mange forskellige målgrupper og alsidige formål afhængig af afsenderen. Det er afgørende for en bæredygtig og succesfuld udvikling af outdoorturismen, at der skabes en hensigtsmæssig adfærd, og der er behov for en fælles tilgang til at opfordre til omtanke, når man færdes i naturen (code of con- duct).
Med denne indsats sigtes mod at samle/udvikle et fælles sæt af code of conduct for rekreativ brug af og oplevelser i kyst- og naturområder i Danmark. Sættet skal favne en bred bruger- gruppe, bl.a.:
• lokale fritidsbrugere
• naturvante gæster/turister
• øvede outdoorudøvere
• offentlige/private oplevelsesudbydere
• natur-uvante turister (de ”nye outsiders”)
Arbejdet med code of conduct skal ses som ét ud af en række tiltag (fx strategisk-fysisk planlæg- ning), der skal tages i brug for at forbedre gæstestyring og kapacitetsopbygning for besøgende og lokale friluftsbrugere i naturområder. Code of conduct er et effektivt redskab, men det forud- sætter, at det er udviklet under hensyntagen til og involvering af lokale interessenter, problem- stillinger og forskellige brugergrupper.
Der skal udarbejdes et grundlæggende code of conduct materiale med afsæt i en kortlægning og indsamling af eksisterende, nyere adfærdskodeks hos bl.a. Nationalparkerne, Naturstyrelsen m.fl. Der skal i dette arbejde også skeles til hvordan forskellige aktører formidler deres code of conduct. Som en del af opgaven forventes der en analyse af både overlap og individuelle geo- grafiske tiltag og behov.
Processen forventes at være delt skrivebordsarbejde, samtaler med aktører/interessenter rundt om i landet, og i høj grad involvering af den faglige følge-/styregruppe. Tilbudsgiver bedes op- stille et klart og realistisk bud på processen samt gerne angive foreløbige cases, der har relevans for den endelige opgave.
Analysen skal munde ud i et fælles værktøjssæt for code of conduct i Danmark, der på en lettil- gængelig og inspirerende måde præsenterer en række adfærdskodekser. Disse skal favne den brede brugergruppe, forskellige landskabstyper etc., og skal kunne benyttes frit af aktører, lods- ejere og myndigheder i deres lokale arbejde med at sikre en hensigtsmæssig adfærd i egne na- turområder.
Værktøjssættet forventes at blive leveret i et digitalt format. Tilbudsgiver bedes give sit første bud på et relevant og effektivt format med reference til sammenlignelige løsninger.
LEVERANCE 2:
Delrapport med kortlægning og analyse af code of conduct praksis. Et værktøjssæt for code of conduct,
2b: Effektfuld kommunikation af code of conduct
I forbindelse med delopgaven vedr. hensigtsmæssig adfærd i naturen (code of conduct), ønsker vi at bringe resultaterne helt tæt på danskerne – og på turisterne. At ændre adfærd i ”den brede befolkning” er typiske meget lettere sagt end gjort – og at påvirke adfærd i naturen gennem en stærk og effektfuld kommunikation anses for en central disciplin for at indfri målene med code of conduct.
For at det udviklede adfærdskodeks skal få luft under vingerne, er der altså brug for andet og mere end en række dokumenter eller skilte i skovkanten, som brugerne i teorien selv finder frem til og memorerer.
Derfor skal der i forlængelse af værktøjssættet udarbejdes en række konkrete forslag til en ef- fektfuld og adfærdsændrende kommunikation, der kan være til inspiration for den brede kreds af interessenter – lokalt, regionalt og nationalt. Vi skal altså på jagt efter kommunikationsformer, der bringer centrale budskaber helt ind under huden hos den brede brugergruppe, og forventer derfor at de første dialoger tages med relevante aktører i denne opgave.
I Norge har man skabt en særdeles stærk kommunikation, idet "fjellvettsregler" står på indersi- den af alle nordmænds foretrukne tursnack: Kviklunsj, De almengældende code of conducts for ophold og brug af fjeldene er dermed blevet til allemandsviden.
Vi tror grundlæggende, at kommunikationen af code of conduct i højere grad skal skabes via andre og nye samarbejdspartnere og gerne kommercielle. Om vi skal genopdage "skovsvin" som skældsord blandt danskerne eller om der skal danske fjellvettsregler på tursnacks eller noget helt tredje, ønsker vi jeres bud på. Men vi ønsker at budskabet skal være en del af danskernes bevidsthed, så ingen i fremtiden er i tvivl om, hvordan man er en god gæst i den danske natur.
Delopgave 2.b består derfor af en kreativ proces, der giver bud på adfærdsændrende kommuni- kation og bud på kommunikationsformater, placeringer og andre virkemidler, der kan skabe den nødvendige bevidsthed hos danskerne – og vores turister.
Med afsæt i opgave 2a, udarbejdes forslag til hvordan en national kommunikationskampagne og hvilke formater til formidling af god adfærd i naturen bør se ud (Hvad er danskernes ”Kviklunsj”?). Dette indenfor budgetrammen.
Derudover udarbejdes et inspirationsmateriale, med en række eksempler på kommunikations- formater, der kan oversættes og eksekveres lokalt i danske kyst- og naturområder. Inspirations- materialet udarbejdes med afsæt i en eller flere geografier, der er eller har været involveret i stra- tegisk-fysisk planlægning (jf. spor 1), idet DKNT i disse områder allerede har dialog med lokale myndigheder, lodsejere og aktører. Naturområderne omfatter hhv. Nationalpark Mols Bjerge, Horsens Fjord, Blåbjerg-Nyminde Plantage, Lynæs strand/kyst, Øst Møn samt et yderligere om- råde (fastlægges i 2. kvartal 2023).
Dansk Kyst- og Naturturisme har erfaring med at turisme og formidling er en kompleks størrelse, og det er derfor vigtigt at konceptet for kommunikationen er så fleksibelt, at den, som i ovenstå- ende opgave, favner en bred brugergruppe, bestående af bl.a.:
• lokale fritidsbrugere
• naturvante gæster/turister
• øvede outdoorudøvere
• offentlige/private oplevelsesudbydere
• natur-uvante turister (de ”nye outsiders”)
LEVERANCE 3
Oplæg til format for national kommunikationskampagne. Oplægget skal derudover indeholde konkrete forslag til potentielle samarbejdspartnere, samt mulig dialog med disse.
Inspirationsmateriale til lokal formidling af code of conduct
KRAV TIL SKRIFTLIGE LEVERANCER
Vi forventer at alle skriftlige leverancer lever op til følgende punkter:
• At valgt rådgiver anvender DKNT's designskabeloner. Det vil sige at leverancer er fær- digopsat i DKNT's designlayout. Skabeloner og designguides kan hentes på: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx
• At leverancer indeholder et executive summary på engelsk
• At leverancer er korrekturlæst
• At alle anvendte billeder, figurer, kortmateriale m.v. krediteres, og alle rettigheder til at anvende disse overdrages til DKNT som en del af leverancen. Brug af billeder og kort (fx landkort og matrikelkort) i leverancer udarbejdet for DKNT skal altid være i overensstem- melse med Dansk Ophavsret.
ORGANISERING
Rådgiver vil indgå i et tæt samarbejde med et team af faglige specialister i DKNT, hvor der for- ventes løbende sparring og dialog om de konkrete opgaveløsninger.
Der nedsættes en fag- og forankringsgruppe, der involveres i at give input og kvalificere arbejdet med en opdateret handleplan for outdoorturisme og udarbejdelsen af et fælles værktøj for code of conduct. Denne fag- og forankringsgruppe vil bestå af interessenter fra centrale nationale myndigheder og interessenter, fx Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Friluftsrådet, udvalgte interes- seorganisationer, Danmarks Nationalparker, m.fl. Den endelige konstellation aftales mellem råd- giver og DKNT i forbindelse med opstart af opgaven.
EVALUERING AF TILBUD
Tildeling af opgaven sker på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det økono- misk mest fordelagtige tilbud bedømmes ud fra følgende underkriterier med dertilhørende vægte:
1) Pris: 15 pct.
2) Kvalitet og kvalifikationer: 85 pct.
Ad 1) Følgende elementer indgår i evalueringen af prisen:
• Den samlede pris for tjenesteydelsen
• Det samlede timeforbrug afsat til løsning af tjenesteydelsen.
Ad 2) Følgende elementer indgår i evalueringen af tilbuddets kvalitet og kvalifikationer:
• Løsningsbeskrivelse, opgaveforståelse, tilgang og metode: Der foretages en samlet hel- hedsvurdering af tilbudsgivers beskrivelse af tilgang til løsning af opgaven, de konkrete forslag til løsning af de forskellige delleverancer skitseret i udbuddet, anvendte metoder samt forslag til rapportering.
• Erfaring og kompetencer: Der lægges vægt på, at tilbudsgiver har en projektorganisa- tion med en tilstrækkelig erfaring, faglig bredde og dybde til at kunne gennemføre en kvalificeret løsning af opgaven. Heri indgår en vurdering af de til opgaven allokerede nøglemedarbejderes anciennitet og kompetencer set i forhold til løsning af hver delop- gave. Der lægges vægt på, at tilbudsgiver kan dokumentere indsigt, erfaringer og kom- petencer relateret til:
o facilitering af strategiprocesser og udarbejdelse af handlingsplaner
o outdoorturisme/friluftsliv og naturbeskyttelse
o adfærdskommunikation/markedsføring
Derudover vurderes tilbudsgiver på bud til formidling af resultater og at man udviser erfaringer med en let tilgængelig og brugervenlig kommunikation (digitalt og analogt) via grafik, billeder og tekst.
• Organisering og leveringssikkerhed: DKNT lægger vægt på, at der demonstreres en hen- sigtsmæssig og effektiv organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsfor- hold, i forhold til den udbudte opgave. Herunder vurderes også tilbudsgivers oplæg til proces og tidsplan – samt hvorvidt der udvises fleksibilitet i opgaveløsningen, fx i forhold til eventuelle behov for ændringer i fordelingen af opgaver og ressourcer.
KONTRAKTMÆSSIGE FORHOLD
I forbindelse med indgåelse af kontrakt med valgt rådgiver indgår følgende forhold som betin- gelser for samarbejdet:
- At kontrakten kan ophæves ved misligholdelse, dvs. manglende leverancer på opgavens delopgaver.
- At ordregiver erhverver fuldt ejerskab til alle indsamlede data og resultater.
- Brug af Dansk Kyst- og Naturturismes designskabeloner i afrapportering, herunder skal alt anvendt billedmateriale have nødvendige tilladelser ift. ophavsretten, således at ma- terialet kan offentliggøres.
Nærmere kontrakt udarbejdes ved indgåelse af aftale.
BILAG
Nedenstående liste udgør en del af det vidensgrundlag, som findes i DKNT’s vidensbank. Listen er ikke udtømmende, og det forventes at tilbudsgivere har kendskab til og byder ind med yder- ligere viden og indsigter på området.
• Handleplan for outdoorturismen i Danmark 2020-2022: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx- xxxxx.xx/xxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxxx-xxxxxxxx-x-xxx- mark-2020-2022
• Håndbog i kommerciel udvikling af outdoor-oplevelser: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx- xxxxx.xx/xxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxx
• Længe Leve Landskabet – metodehåndbog xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxx- leve-landskabet
• Nye outsiders: Nye markedstendenser inden for outdoor-turisme xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxx-xxx- siders-nye-markedstendenser-inden-outdoor-turisme
• Drift af danske outdoor-faciliteter
xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxxx-xx-xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxx-xx- danske-outdoor-faciliteter