ejning histed Box Udl
T
Xxxxxx-Xxx.xx
ejning
histed Box Udl
Bilag 1 - Almindelige bestemmelser for leje af boxrum
1. Det lejede
1.1 Ved nærværende aftale får lejer ret til at opbevare gods i et nærmere angivet boxrum. Lejer har ikke brugsret til nogen del af ejendommen udenfor boxrummet, udover tilkørselsforhold og aflæsningsplads.
1.2 Leje af boxsrummet og opbevaringen af gods sker på de vilkår, som fremgår af kontrakten
/lejeaftalen, samt af nærværende Almindelige bestemmelser for leje af boxrum.
2. Det lejedes anvendelse
2.1 Det lejede må kun anvendes til opbevaring af tørt gods. Der må således ikke opbevares ildelugtende, letfordærvelige varer som eksempelvis madvarer, foder m.v., ligesom det ikke er tilladt at opbevare dyr eller andre former for levende væsener i det lejede.
2.2 Der må ikke drives erhvervsvirksomhed fra det lejede uden særskilt aftale med udlejer.
2.3 Der må ikke opbevares eksplosivt, brand- eller miljøfarligt eller på anden måde farligt eller skadeligt gods i det lejede, herunder bl.a. fyrværkeri, gasflasker, brændstof, batterier, kemikalier m.v. Ved opbevaring af maskiner af enhver art, skal disse således før opbevaring tømmes for olie, benzin og lignende væsker. Godsets vægt må ikke overstige 500 kg/m2 . Såfremt udlejer vurderer, at det opbevarede gods kan være til skade for person eller ejendom, er lejer forpligtet til omgående at fjerne det opbevarede gods.
2.4 Der må heller ikke opbevares gods, som væsentligt afviger fra, hvad der må anses for normalt i relation til værdi og skrøbelighed, såsom eksempelvis pelsværk, juveler, værdipapire r og kontanter.
2.5 Det lejede depotrum må ikke anvendes til ulovlige, strafbare eller umoralske aktiviteter eller til skatteunddragelsesformål.
2.6 Lejer skal holde orden i og behandle det lejede forsvarligt. Xxxxx er ikke berettiget til at foretage ændringer eller installationer i det lejede.
2.7 Rygning er forbudt indendørs, og brug af åben ild er strengt forbudt på hele området .
Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning.
2.8 Støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom, eller på anden måde forulempelse af personale eller personer på området er ikke tilladt. Overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning.
2.9 Xxxxx har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevare i det lejede eller på anden måde lade tredjemand benytte det lejede uden udlejers skriftlige samtykke.
2.10 Lejer må ikke tilslutte strømforbrugende maskiner / instrumenter til stikkontakt i box- rummet eller i bygningen.
3. Risiko og forsikring
3.1 Opmagasinerede effekter er ikke omfattet af udlejers tegnede forsikring. Lejer opfordres til evt. at varsle eget forsikringsselskab om yderligere adresse for egen indboforsikring.
3.2 Opbevaring af effekter sker for lejers egen regning og risiko, idet udlejer ikke er ansvarlig for evt. tab, som lejer måtte få som følge af beskadigelse af opbevarede genstande ved brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk mv. Udlejer påtager sig intet ansvar for det opbevarede gods.
3.3 Lejer er erstatningsansvarlig for skader på det lejede, eller for skader på tredjemands effekter, såfremt skaden kan henføres til lejer, eller brugere, som lejer har givet adgang til det lejede.
4. Fremleje og afståelsesret
4.1 Lejer har ingen fremlejeret eller afståelsesret.
5. Lejens størrelse, betaling og regulering
5.1 Lejens størrelse fremgår af lejekontrakten.
5.2 Lejen betales månedsvis forud hver den 1. i måneden. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på kr. 100 pr. fremsendt rykkerbrev samt morarenter med 2 % af det skyldige beløb pr. påbegyndt måned. Såfremt det skyldige beløb overdrages til inkasso er lejer forpligtet til at betale udlejer alle omkostninger i forbindelse hermed.
5.3 Der fremsendes ikke særskilt opkrævning vedrørende leje.
5.4 Lejen forhøjes årligt pr. 1. januar uden særskilt varsel med 3 % af den umiddelbart før reguleringen gældende månedlige leje. Udlejer er endvidere berettiget til at ændre lejens størrelse, når udlejer finder det begrundet i markedsforholdene, jf. erhvervs- lejelovens § 13. En sådan ændring af lejens størrelse skal skriftligt meddeles lejer med et varsel på minimum 30 dage. Den ændrede leje er, hvis ikke andet er anført, gældende
30 dage efter at denne skriftligt er meddelt lejer. Lejer kan ikke kræve lejen nedsat. Erhvervslejelovens § 13, stk. 2 finder ikke anvendelse. Efter udlejer har gennemført en lejeregulering efter nærværende punkt, kan en ny regulering tidligst varsles 3 måneder efter, at den forudgående regulering trådte i kraft. Endvidere kan en sådan regulering af lejens størrelse tidligst gennemføres med 30 dages varsel 3 måneder efter aftalens begyndelse.
6. Adgang til og tilsyn med det lejede
6.1 Ved lejemålets påbegyndelse udleveres nøglekort til lejer mod forevisning af gyldig billedlegitimation med personnummer- angivelse. Lejer har ansvaret for betryggende opbevaring af nøglekort.
6.2 Lejer erlægger et depositum for nøglekort kr. 100,00, der betales ved udleveringen. Depositummet tilbagebetales ved aflevering af intakt nøglekort.
6.3 Udlevering af nøglekort ved lejemålets indgåelse samt aflevering ved udflytning skal ske efter nærmere aftale med udlejer.
6.4 Det lejede aflåses af lejer med egen hængelås.
6.5 Lejer har adgang til det lejede fra kl. 06-23 hele året rundt. Udlejer kan efter forudgående varsel angive ændringer i åbningstiden/ adgang for lejere på hjemmesiden og via opslag.
6.6 Ved lejeforholdets afslutning afleveres nøglekort. Ved bortkomst af nøglekort, skal udlejer orienteres omgående, hvorved nøglekortet spærres. Omkostningerne til nyanskaffelse udgør kr. 200,00 og påhviler lejer.
6.7 Udlejer kan efter forudgående anmodning fra lejer klippe låsen, såfremt lejer dokumenterer sin identitet ved gyldig billedlegitimation. Opklipning af hængelås skal altid foretages af udlejer efter nærmere aftale med lejer.
6.8 Nyanskaffelse af nøglekort sker gennem BTihlliisgt-ebdox.Bdokx Udlejning. Der pålægges et gebyr ved nyanskaffelse af nøglekort kr. 200,00.xx. stk.
6.9 Udlejer er berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede i lejeperioden, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage, samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagt. Udlejer er ligeledes berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede efter 14 dages forudgående skriftligt varsel overfor lejer i forbindelse med eftersyn, reparation, vedligeholdelse mm.
6.10 Xxxxx må benytte de hjælpemidler udlejer stiller til rådighed. Lejer må ikke fjerne hjælpemidlerne fra ejendommen, og de skal stilles tilbage efter endt brug.
7. Lejers misligholdelse
7.1 Udlejer er berettiget til at hæve lejeaftalen i de misligholdelsestilfælde, som er nævnt i erhvervslejelovens § 69.
7.2 Ved forsinkelse af lejers betaling af leje eller andre pengepligtige ydelser i lejeforholdet med mere end 10 dage er udlejer berettiget til at forhindre lejers adgang til det lejede, herunder til at spærre nøglekortet.
7.3 Ved forsinkelse af lejers betaling af leje eller andre pengepligtige ydelser i lejeforholdet med mere end 14 dage er udlejer berettiget til at hæve lejeaftalen efter forudgående skriftligt varsel.
7.4 Ved ophævelse af lejeaftalen fra udlejers side er lejer forpligtet til at betale leje af leje og andre pengepligtige ydelser i lejeforholdet indtil lejer har fjernet alt opbevaret gods fra udlejers lokaler, ryddet og rengjort det lejede, samt afleveret depotrummet ulåst. Der henvises i øvrigt til afsnit 10 nedenfor.
8. Tilbageholdsret og salgsfuldmagt
8.1 I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejeaftale har udlejer tilbage- holdsret i løsøre, der forefindes i det lejede på misligholdelsestids punktet.
8.2 Tilbageholdsretten udøves til sikkerhed for dækning af ethvert krav som udlejer måtte have mod lejer, samt rimelige omkostninger, som udlejer afholder i forbindelse med lejers misligholdelse.
8.3 Gods der opbevares i det lejede på tidspunktet for udlejers spærring af rummet, er overgivet udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer.
8.4 Lejer meddeler ved sin underskrift af nærværende aftale udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst mulig at bortsælge de i depotrummet værende effekter på tidspunktet for udlejers spærring af det lejede. Fuldmagten omfatter ret for udlejer til at spærre lejers nøglekort og skaffe sig adgang til boxrummet ved at bryde den eksisterende lås og montere en ny lås på depotrummet. Provenuet af salget bruges til dækning af ethvert krav udlejer måtte have mod lejer, uanset hvorledes dette krav måtte være opstået. Lejer afholder samtlige omkostninger ved bortsalget, dog minimum kr. 500,00. Udlejer vælger i hvilket omfang efterladte og / eller usolgte genstande skal bortskaffes for lejers regning.
8.5 Udlejers rettigheder i henhold til salgsfuldmagten er betinget af, at lejer ikke på trods af skriftligt påkrav herom opfylder sine forpligtelser overfor udlejer – herunder indbetaler skyldig leje - inden udløbet af den påkrævede fastsatte betalingsfrist samt af, at udlejer efter betalingsfristens udløb giver lejer 10 dages forudgående varsel om bortsalg.
10. Stand ved overtagelse
10.1 Det lejede overtages af lejer i rengjort og ryddeliggjort stand uden fejl og mangler. Xxxxx har pligt til at rette henvendelse til udlejer, såfremt det lejede ikke lever op til disse krav.
11. Fraflytning og aflevering
11.1 Det lejede fraflyttes og afleveres af lejer i ulåst, ryddelig og rengjort stand inden kl.
12.00 på fraflytningsdagen.
11.2 Udlejer er berettiget til at tømme og rengøre det lejede for lejers regning. Lejer er forpligtet til at betale de faktisk afholdte udgifter i forbindelse hermed, dog minimum kr.300,00.
11.3 Udlejer opbevarer løsøre, der forefindes i det lejede ved lejeperiodens udløb i 10 dage efter fraflytningsdagen, hvorefter udlejer er berettiget til at bortskaffe det efterladte løsøre for lejers regning.
11.4 Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte flytnings-dag, påhviler det lejer at betale udlejer for hele den kommende måned. Hvis depotrummet ikke afleveres ulåst, er lejer også forpligtet til at betale leje for hele den kommende måned.
11.5 Det lejede afleveres i samme stand som ved indflytningen. Udlejer er berettiget til at
istandsætte det lejede for lejers regning. Xxxxx er forpligtet til at betale leje i istandsættelsesperioden.
12. Øvrige bestemmelser
12.1 Lejer er forpligtet til at betale samtlige omkostninger i tilfælde af fejlagtig / falsk alarm på området, såfremt dette kan henføres til lejer, eller brugere, som lejer har givet adgang til det lejede.
12.2 Hunde og dyr må ikke medbringes i det lejede eller på det øvrige område.
12.3 Lejer er til enhver tid forpligtet til at holde udlejer orienteret om sin adresse og e- mailadresse. Adresseændring og ændring af telefonnummer mv. skal straks meddeles til udlejer. Meddelelser, som udlejer sender til den seneste af lejer oplyste adresse, kan altid fremsendes med bindende virkning for lejer.
12.4 Affald, der efterlades af lejer i det lejede eller på det øvrige område, under eller efter lejeperioden vil blive bortskaffet for lejers regning.
12.5 Det forudsættes, at lejer er ejer af det opbevarede gods, samt at de personer, der er i besiddelse af nøglekort og nøgle til hængelås har lejers samtykke til at få adgang til det lejede. Lejer eller den person, som har lejers samtykke, skal dog altid kunne fremvise gyldig legitimation, eller på anden måde dokumentere at have adgang til det lejede.
12.6 Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke skal lejeaftalen betragtes som ophørt, og udlejer har ikke pligt til at tilbyde lejer andre lokaler hverken under ombygningen eller efter genopførelse.
12.7 Lejer erklærer ved sin underskrift at have gjort sig nøje bekendt med indholdet af nærværende almindelige bestemmelser for leje af depotrum og accepterer, at disse vilkår er tilgængelige for lejer såvel på tryk som online på udlejers hjemmeside. Udlejer har ret til ensidigt at ændre disse almindelige bestemmelser for leje af depotrum, idet lejer dog vil blive informeret om eventuelle ændringer, inden de træder i kraft enten pr. e-mail eller via udlejers hjemmeside. Ændringer til de almindelige bestemmelser træder i kraft 30 dage efter at der er modtaget varsel herom fra udlejer, eller efter det har været offentliggjort på udlejers hjemmeside. Lejer anses for at acceptere sådanne eventuelle ændringer, hvis han ikke har underrettet udlejer skriftligt inden den nævnte 30- dages periode. Ved ændringsforslag til de almindelige
bestemmelser har xxxxx ret til at opsige aftalen pr. ikrafttrædelsesdatoen for de ændrede almindelige bestemmelser, idet der dog tages forbehold for et opsigelsesvarsel på minimum 15 dage.
12.8 Lejeforholdet er i øvrigt omfattet af erhvervslejelovens ufravigelige regler. Der henvises i øvrigt til Xxxxxxxxxxx-ebdoxB.dokx Udlejning.
, den / 2017
Som lejer:
_
, den / 2017
Som udlejer:
_