Overenskomst
Overenskomst
mellem
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat
og
Air Greenland A/S 2022-2024
Indholdsfortegnelse
§ 1 - Overenskomstens område 3
§ 2 - Arbejdstid 3
§ 3 - Løn 3
§ 4 - Overtidsbetaling 4
§ 5 - Anciennitetstillæg 4
§ 6 - Kvalifikationstillæg. 4
§ 7 - Helligdagsbetaling 5
§ 8 - Lønudbetaling. 6
§ 9 - Dagpenge 6
§ 10 - Sygdom og omsorgsdage 6
§ 11 - Orlov 6
§ 12 - Pension 7
§ 13 - Ferie 7
§ 14 - Flytning 7
§ 15 - Forsikringer 7
§ 16 - Efterløn. 8
§ 17 - Generelle bestemmeler i Air Greenland A/S. 8
§ 18 - Arbejdstøj 8
§ 19 - Opsigelsesvarsler 8
§ 20 - Tillidsmandsbestemmelser 8
§ 21 - Uoverensstemmelser, vilkårlige afskedigelser samt påtaleret 9
§ 22 - SIK-Råd. 10
§ 23 - SIK´s Fonde 10
§ 24 - Overenskomstens ikrafttræden og opsigelse 11
§ 1 - Overenskomstens område.
Stk. 1. Denne overenskomst omfatter månedslønnede stationsmedarbejdere ansat i Air Greenland A/S.
Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden forhandles for andre medarbejdere i Air Green- land A/S, som er sammenlignelige med medarbejderne i stk. 1.
§ 2 - Arbejdstid.
Stk. 1. Den normale arbejdstid er 40 timer ugentligt. Arbejdstiden skal være effektiv. I den effektive arbejdstid er indeholdt 5 spisepauser á 30 min. Arbejdstiden ligger, med mindre andet er aftalt, på ugens første 5 dage mellem kl. 06.00 og kl. 21.00, samt lørdage mellem kl. 06.00 og 14.00.
Stk. 2. Ved den månedlige planlægning af arbejdstiden skal det sikres, at medarbejderen hver anden uge får 2 sammenhængende fridøgn. Og der tilstræbes 2 sammenhængende fridøgn hver anden uge falder i weekenden.
Stk. 3. Transporttid under tjenesterejser regnes for effektiv arbejdstid.
Stk. 4. SIK har påtaleret i henhold til overenskomsten om behandling af faglig strid, hvis det menes at den daglige arbejdstids beliggenhed og frilørdagsordninger ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til virksomhedens tarv.
§ 3 - Løn.
Stk. 1. Månedslønnen for ansatte under denne overenskomst udgør fra den 1. januar 2022:
Grundløn 22.326,39 kr.
Stk. 2. Månedslønnen for ansatte under denne overenskomst udgør fra den 1. januar 2023:
Grundløn 22.917,80 kr.
Stk. 3. Månedslønnen for ansatte under denne overenskomst udgør fra den 1. januar 2024:
Grundløn 23.509,21 kr.
§ 4 - Overtidsbetaling.
Stk. 1. For arbejde ud over normal arbejdstid betales et tillæg til lønnen. Tillægget udgør for samtlige timer 1/173,3 af (grundløn + anciennitetstillæg + uddannelsestillæg)
+ 50%.
Stk. 2. For overarbejde efter kl. 21.00 på hverdage og frem til kl. 06.00 den efterfølgende dag, samt arbejde på lørdage efter kl. 14.00 og frem til mandag kl. 06.00 ydes et tillæg som beregnet i stk. 1 på 100%.
Stk. 3. Som stedtillæg udbetales til de ansatte i Kangerlussuaq et månedligt beløb på 1.150,00 kr.
Som stedtillæg udbetales til de ansatte i Narsarsuaq et månedsligt beløb på 250,00 kr.
Stk. 4. For tilkald til arbejde udenfor normal arbejdstid, efter at arbejdsstedet er forladt eller på arbejdsfrie dage, ydes mindst betaling for 3 timers arbejdstid.
§ 5 - Anciennitetstillæg.
Stk. 1. Efter to års ansættelse som stationsmedarbejder ydes et anciennitetstillæg 1 på 1.100,00 kr. pr. måned.
Stk. 2. Efter fire års ansættelse som stationsmedarbejder ydes et anciennitetstillæg 2 på 2.600,00 kr. pr. måned.
Stk. 3. Efter seks års ansættelse som stationsmedarbejder ydes et anciennitetstillæg 3 på 2.900,00 kr. pr. måned.
Stk. 4. Efter 8 års ansættelse som stationsmedarbejder ydes et anciennitetstillæg 4 på 3.100,00 kr. pr. måned.
Stk. 5. Ved oprykning bortfalder forrige anciennitetstillæg.
§ 6 - Kvalifikationstillæg.
Stk. 1. Air Greenland A/S sørger for den nødvendige faglige uddannelse, der er tilknyttet jobbet som stationsmedarbejder. Ved deltagelse i undervisning og kurser bereg-nes tiden som almindelig arbejdstid.
Stk. 2. Ansatte med anden faglig kompetence eller kurser, der kan ligestilles hermed, modtager et uddannelsestillæg på 1.000,00 kr. pr. måned.
Stk. 3. Til særligt stabile og dygtige ansatte kan Air Greenland A/S yde et kvalifikations- tillæg. SIK´s tillidsrepræsentant skal tages med på råd ved alle tildelinger af kvalifi- kationstillæg. Såfremt der ikke er valgt tillidsrepræsentant, skal SIK tages med på råd.
Stk. 4. Kvalifikationstillæg i henhold til stk. 3 ydes for et år ad gangen, gældende fra den
1. januar.
Stk. 5. Tillidsmanden har til enhver tid ret til at foreslå over for Air Greenland A/S, at en medarbejder får tildelt kvalifikationstillæg i henhold til stk. 3.
Stk. 6. Holdledertillæg på 1.100,00 kr. betales medarbejdere, der har holdlederansvar for deres kolleger.
Stk. 7. Der ydes et instruktørtillæg til de af Air Greenland A/S udpegede instruktører, på 1.000,00 kr. pr. måned.
§ 7 - Helligdagsbetaling.
Stk. 1. Arbejde på søn- og helligdage betales med overtidssats.
Stk. 2. Helligdage er folkekirkens helligdage samt 24. december og 31. december samt Grønlands Nationaldag den 21. juni. Helligtrekongersdag er en halv helligdag.
Stk. 3. Den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale dag, er i Air Greenland normal ar- bejdsdag. I den udstrækning arbejdet tillader det, kan ansatte under denne over- enskomst i god tid ansøge om frihed ved afspadsering eller lønfradrag for hele dagen.
Stk. 4. Ved stand-by vagter fra lørdage efter kl. 14:00 til mandag kl. 06:00, ydes et tillæg på 400,00 kr. På helligdage ydes et tillæg på 400,00 kr. Der udbetales kun løn for den faktiske arbejdstid når der tilkaldes til arbejde ved stand-by vagt. Arbejdsperioden kan under vagten være opdelt i flere perioder, dog skal der minimum være 2 timers varighed mellem tilkaldene.
§ 8 - Lønudbetaling.
Lønnen udbetales månedsvis bagud, senest den sidste hverdag i måneden.
§ 9 - Dagpenge.
Ansatte som midlertidigt udsendes til arbejde på et andet sted end hjemstedet, får dagpenge og logi i henhold til gældende bestemmelser i Air Greenland A/S.
§ 10 - Sygdom og omsorgsdage.
Stk. 1. Der ydes fuld løn under den ansattes sygdom.
Stk. 2. På den første sygedag skal sygdom anmeldes hurtigst muligt, og før arbejdstids begyndelse.
Stk. 3. Manglende anmeldelse kan medføre tab af retten til at få løn i den pågældende sygeperiode.
Stk. 4. Sygeløn ydes ikke, hvis den syge ved grov uagtsomhed selv har påført sig sygdommen.
Stk. 5. Der gives den fastansatte adgang til hel- eller delvis tjenestefrihed uden løntab til pasning af sygt, mindreårigt barn, på dets første sygedag. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Stk. 6. Alle fastansatte medarbejdere har 3 omsorgsdage pr. kalenderår. Omsorgsdagene følger kalenderåret og afholdes efter aftale med nærmeste leder. Manglende afholdte omsorgsdage kan hverken udbetales eller overføres til et efterfølgende kalenderår.
§ 11 - Orlov.
Stk. 1. Air Greenland A/S kan bevilge orlov. Der optjenes ikke anciennitet under orlov.
Stk. 2. Der ydes fuld løn i den lovbestemte barselsperiode, herunder forældreorlovsperioden.
§ 12 - Pension.
Stk. 1. Der er etableret en kollektiv obligatorisk pensionsordning for alle fastansatte, der hører under denne overenskomst.
Pr. 1. januar 2019 udtages der af den fastansattes skalaløn og anciennitetstillæg medarbejderbidrag på 2,5 procent, mens Air Greenland yder et tillæg på 8,2 pro- cent, der beregnes på tilsvarende vis. Beløbet for den enkelte medarbejder indbe- tales månedsvis til pensionskassen SISA.
Stk. 2. Pensionskassen SISA er forpligtiget til at holde de fastansatte medarbejdere orien- terede om pensionsvilkår og alle andre forhold tilknyttet hertil.
Stk. 3. Air Greenland A/S er indforstået med at foretage indbetalinger for medarbejdere udover den fastsatte procentsats til den kollektive pensionsordning.
§ 13 - Ferie.
Stk. 1. Grønlands Landstings lovgivning om ferie er gældende.
Stk. 2. Air Greenland til enhver tid gældende generelle bestemmelser om ferie- og rabat- rejser gælder for den ansatte under denne overenskomst.
§ 14 - Flytning.
Air Greenland A/S’s betaler de faktiske omkostninger ved flytning af stations- medarbejderens bohave med undtagelse af båd, bil og snescooter, når der fore- tages omplacering af stationsmedarbejderen til en anden by.
§ 15 - Forsikringer.
Stk. 1. Air Greenland A/S tegner og vedligeholder den almindelige lovpligtige arbejds- skadeforsikring for ansatte.
Stk. 2. Air Greenland A/S tegner og vedligeholder ligeledes en fuldtids ulykkesforsikring på 500.000,00 kr. ved dødsfald eller kr. 1.000.000,00 ved invaliditet (gradueret i henhold til forsikringsvilkår).
Stk. 3. Air Greenland A/S tegner for fastansatte under denne overenskomst en Hospitals- dækning (Top Danmark Sundhedssikring) i henhold til policevilkår, med mulighed
for tilkøb af dækning til ægtefælle og børn.
§ 16 - Efterløn.
Når en ansat afgår ved døden i ansættelsesperioden udbetales efterløn. Efterløn udbetales til den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem den ansatte har forsørgerpligt. Efterløn udbetales med 1, 2 eller 3 måneders løn,
alt efter om den ansatte har været ansat i Air Greenland A/S i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§ 17 - Generelle bestemmeler i Air Greenland A/S.
Hvor der er henvisninger til generelle bestemmelser i Air Greenland A/S, er det aftalt, at der optages forhandlinger mellem parterne, såfremt der sker ændringer af generelle bestemmelser, hvis dette medfører en forringelse for de ansatte under denne overenskomst.
§ 18 - Arbejdstøj.
Til hver enkelt stiller Air Greenland A/S arbejdstøj til rådighed efter omstæn- dighederne.
§ 19 - Opsigelsesvarsler.
Stk. 1. Ansatte omfattet af denne aftale er omfattet af grønlandsk funktionærlovs opsigelsesvarsler og øvrige bestemmelser om opsigelse.
Stk. 2. De første tre måneder efter tiltrædelse vil være at betragte som prøvetid, hvor ansættelsesforholdet kan opsiges fra begge sider med 14 dages varsel.
Stk. 3. Opsigelsesvarsel skal af såvel ansat som arbejdsgiver afgives skriftligt.
§ 20 - Tillidsmandsbestemmelser.
Stk. 1. Ansatte har ret til at vælge en tillidsmand i hvert af følgende 4 distrikter: Nord,
Midt, Nuuk og Syd. Disse fire tillidsmænd vælger fra deres midte en fællestillidsmand.
Stk. 2. Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af SIK, og meddelelse herfra er fremsendt til Air Greenland A/S. Air Greenland A/S har indsigelsesret. Beskyttelse af tillidsrepræsentanten indtræder dog, når valget er foretaget og meddelt sel- skabet.
Stk. 3. Afskedigelse af tillidsmand kan kun finde sted, når der mellem parterne igennem en fagretslig behandling er truffet aftale herom.
Stk. 4. Når tillidsmanden indenfor virksomhedens normale arbejdstid deltager i møder og forhandlinger eller på anden måde skal varetage de ansattes interesser, aflønnes han af virksomheden med normal timeløn.
Stk. 5. Møder kan afholdes på begæring af arbejderne, arbejdsgiveren eller tillidsrepræsentanten. Møder mellem arbejdere og tillidsrepræsentanten afholdes i løbet af det tidsrum, tillidsrepræsentanten har til rådighed for at varetage sine tillidsmands-repræsentantopgaver.
Stk. 6. Til formidling af samarbejdet i virksomheden kan SIK efter aftale med virksomheden
- 2 gange om året i 2 timer – afholde møde i arbejdstiden uden reduktion i lønnen.
Stk. 7. Såfremt tillidsrepræsentanten eller SIK ønsker, at tillidsrepræsentanten deltager i møder eller kurser, der tager sigte på hans uddannelse som tillidsrepræsentant, er selskabet indforstået med, at der gives tillidsrepræsentanten den fornødne frihed med løn. Der kan årligt ydes indtil 2 ugers frihed med løn.
Stk. 8. Såfremt en tillidsmand vælges til SIK´s hovedbestyrelse har han ret til at deltage i hovedbestyrelsesmøder uden lønfradrag. Air Greenland A/S dækker rejser på eget rutenet. Der gives Air Greenland A/S et varsel på 4 uger når der ønskes tjenestefrihed.
Stk. 9. Ved deltagelse i forhandlingerne om fornyelse af den til enhver tid gældende over- enskomst indrømmes der de valgte tillidsrepræsentanter frihed til en til to dages forberedende møde med forbundet.
§ 21 - Uoverensstemmelser, vilkårlige afskedigelser samt påtaleret.
Stk. 1. Uoverensstemmelser behandles i henhold til overenskomst om behandling af fagretsligt strid indgået mellem Grønlands Selvstyre og SIK.
Stk. 2. Ved udøvelsen af retten til at foretage enkeltmandsafskedigelser må vilkårlighed
ikke finde sted. Spørgsmål herom kan afgøres under påkendelse af voldgift i hen- hold til den i stk. 1 nævnte overenskomst om behandling af faglig strid.
Stk. 3. Hvis der opstår tvivl om medarbejderens rettigheder i henhold til denne overens- komst, og tillidsmandens henvendelse til arbejdsgiveren ikke løser tvivls-spørgs- målet, kan spørgsmålet via tillidsrepræsentanten indbringes overfor SIK, der her- efter optager forhandling direkte med arbejdsgiveren. Opnås der ikke enighed, behandles sagen efter overenskomsten om behandling af faglig strid som nævnt i stk. 1.
§ 22 - SIK-Råd.
Stk. 1. SIK-Råd består af tillidsmænd valgt af SIK jfr. § 20 stk. 1, ledelses-repræsentanter udpeget af Air Greenland A/S. SIK-Rådet har til opgave at belyse, informere og bidrage til, at rimelige afgørelser bliver taget i de sager, hvor en hensigtsmæssig løsning ikke har kunnet findes i samarbejde med den daglige leder og den pågældende tillidsmand.
Stk. 2. SIK-Rådet samles 1 gange om året, samt når en af parterne anmoder om det.
Mødet har som fast dagsorden, kvalitet, uddannelse, bemanding samt behandling af indkomne forslag.
§ 23 - SIK´s Fonde.
Stk. 1. Feriefonden.
Feriepenge optjent i Air Greenland A/S af ansatte under denne overenskomst, som ikke af de pågældende fratrådte medarbejdere er blevet indhentet hos Air Greenland A/S i ferieafviklingsåret, indbetales af Air Greenland A/S til SIK´s Feriefond. Indbetalingen finder sted ved udgangen af ferieafviklingsåret. Air Greenland A/S bidrager pr. 1. januar 2019 til SIK´s Feriefond med 0,43 kr. pr. arbejdstime pr. medarbejder under denne overenskomst.
Stk. 2. Oplysnings- og uddannelsesfonden.
Air Greenland A/S bidrager pr. 1. januar 2019 til SIK´s Oplysnings- og Uddannel- sesfond med 0,75 kr. pr. arbejdstime pr. medarbejder under denne overenskomst. Bidraget betales månedligt af Air Greenland A/S til en af SIK anvist bankkonto tilhørende fonden.
Stk.3. Socialfonden.
Air Greenland A/S bidrager pr. 1. januar 2019 til mellem SIK og Air Greenland A/S oprettet Socialfond med 0,15 kr. pr. arbejdstime pr. medarbejder under denne overenskomst. Bidraget betales månedligt af Air Greenland A/S til en af SIK anvist bankkonto tilhørende fonden.
§ 24 - Overenskomstens ikrafttræden og opsigelse.
Stk. 1. Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 2022 under forudsætning af SIK medlemmernes godkendelse senest en måned fra underskriftdatoen.
Stk. 2. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. december 2024.
Stk. 3. Selv om overenskomsten opsiges i henhold til stk. 2 er den opsagte overenskom- sten fortsat gældende efter udløbsdatoen, indtil en af parterne skriftligt har frigjort sig ved frigørelsesvarsel på i alt 14 dage.
Nuuk, den 21. December 2021
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat, Air Greenland A/S,
Xxxx X. Xxxxxxxxxx Xxxx X. Xxxxxxxxxxx
Forbundsformand HR-Direktør