Ankenævnets Journal nr.: 2020-0225 - Afbestilling
Ankenævnets Journal nr.: 2020-0225 - Afbestilling
Sagsfremstilling:
Klager havde til 30 personer booket et konfirmationsarrangement hos indklagede til den 9. maj 2020, kl. 14. Prisen for arrangementet var kr. 27.750,-. I forbindelse med bookingen indbetalte klager kr. 6.937,50 i reservationsgebyr, jf. ordlyden i indklagedes betingelser.
Klager modtog en bekræftelse, hvoraf det om betaling fremgik følgende:
”FORUDBETALING
Ved accept af tilbud forbeholder [indklagedes navn] sig retten til at kræve reservationsgebyr, som står som sikkerhed for arrangørens booking af pågældende arrangement dato. Reservationsgebyr indgår som en del af den samlede betaling.
For firmaarrangementer til en samlet forventet pris på under kr. 100.000, hvor der samtidig foreligger en godkendt kreditvurdering, fremsendes der faktura til firmaet umiddelbart efter arrangementets afholdelse.
For alle private arrangementer opkræves der forudbetaling i form af ratebetalinger.
For privat arrangementer opkræves på 2. rate et depositum på kr. 5000,- dette står som sikkerhed for en forbrugsregning på dagen og tilbagebetales/modregnes efter
arrangement efter opgjort forbrugs opgørelse.
Det samme gælder for firmaarrangementer til en samlet forventet pris på over kr. 100.000.(for firmaarrangementer skal forbrugsregningen betales senest 8 dagen efter endt arrangement)
Ratebetalingerne opdeles således:
Rate 1 betales som reservationsgebyr ved indgåelse af aftale for det aktuelle arrangement og udgør 25 % af arrangementets samlede beløb, dog minimum kr. 25.000.
Ved private arrangementer under 25.000 udgør reservationsgebyret 25 % af kontra tens pålydende.
Reservationsgebyr tilbagebetales ikke ved annullering, nedjustering eller anden aflysning, uanset grund.
Rate 2 betales 30 dage før afviklingen af arrangementet og udgør 75 % af arrangementets samlede beløb, hertil tillægges depositum på privat arrangementer.
Eventuelt restbeløb betales senest 8 dage efter modtagelse af slutfaktura og inkluderer eventuelle resterende omkostninger og/eller ekstrabestillinger gældende for firma
arrangementer.
ALMINDELIGE BETALINGSBETINGELSER FOR PRIVAT ARRANGEMENTER
[Indklagede]s betalingsbetingelser er senest 30 dage inden arrangement.
Ved for sen betaling af ethvert skyldigt beløb, eller betaling udebliver efter at have rykket 1 gang i henhold til denne aftale forbeholder [indklagedes navn] sig til at aflyse / ophæve aftalen således at [indklagede] ikke kan hæfte for udgifter i forbindelse med arrangementet til eks.vis eksterne leverandører og andre.”
Derudover indeholdt reservationsbekræftelsen afbestillingsregler, herunder en force majeure- bestemmelse, der henvises i det hele til de i reservationsbekræftelsen anførte generelle betingelser, som er vedlagt sagen som bilag.
Pga. corona-epidemien blev konfirmationen i kirken, som var grunden til bookingen hos indklagede, aflyst og udsat til den 23. august 2020.
I en e-mail af den 24. marts 2020 fra indklagede til xxxxxx skrev indklagede, at det var muligt at flytte arrangementsdagen fra den 9. maj til den 23. august 2020. Indklagede gjorde i denne mail opmærksom på, at indklagedes generelle betingelser stadig var gældende i forhold til den oprindeligt aftalte dato den 9. maj, herunder de generelle betalingsbetingelser, hvilket betød, at indklagede senest 30 dage før den oprindelige dato ville sende en faktura med betaling for arrangementet.
Klager svarede den 30. marts 2020, at den nye dato var nødvendig pga. den force majeure- situation, som var pga. corona-virussen. Klager henviste i den forbindelse til, at force majeure også var nævnt i indklagedes generelle betingelser, og at det heraf fremgik, at i tilfælde af force majeure, så hæfter ingen af parterne for evt. mangler eller forsinkelser i opfyldelsen af forpligtelser i en indgået aftale.
Klager fandt på den baggrund ikke, at det var rimeligt at opkræve hele betalingen i forhold til den oprindeligt aftale dato den 9. maj. Klager fandt, at den nye dato måtte lægges til grund i forhold til opkrævning af betalingen.
Indklagede svarende samme dag tilbage, at:
” Da jeres bookede dato (9/5 2020) på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af nogle former for restriktioner, kan force majeure ikke benyttes her
Men vi vil gerne være imødekommende og flytte jeres dato, som tidligere meddelt, men det bliver på de allerede nævnte betingelser i henhold til kontrakten
Vi tilbyder at flytte som en service (da I vil optage 2 datoer) uden ekstra beregning, dog skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er noget vi er forpligtet til, da vi som situationen er pt, godt kan afholde jeres arrangement den 9/5 2020. Så når restbetaling for hele arrangementet er modtaget rettidigt, bekræftes den endelige flytning og fastsættelsen af den nye dato.”
Klager svarede den 31. marts 2020:
”Myndighederne har som bekendt lukket ned for konfirmationer pga corona krisen. Der er ingen gæster, der er i stand til at sige ja til at komme til en konfirmation eller andet arrangement i Maj.
Det er desuden usikkert om [indklagede] overhovedet må holde et arrangement den 9/5. Overalt er arrangementer som først skulle holdes i juni og juli blevet udsat eller aflyst pga. corona-krisen.
Som følge af corona-krisen og bl.a. ovenstående fakta er det derfor ikke "god service", at du fastholder at arrangementet godt kunne holdes den dato og, at vi skal betale alle pengene nu. Du har allerede 6700 kr i depositum som sikkerhed, så hvorfor du skal have resten, 5 måneder før arrangementet skal holdes (og udgifter forfalder), er uforståeligt. Jeg forsøger derfor her endnu engang at få bekræftet at du ændrer datoen til 23/8 i forhold til frister mv som angivet i betingelserne.”
Indklagede svarede den 2. april 2020, at:
”Vi vil som udgangspunkt gerne imødekomme jeres ønske, om at flytte jeres arrangement på [indklagede], fra den 9/5 2020 til den 23/8 2020. Da der grundet den nuværende Coronasituation er mange af vores gæster, der ønsker at flytte deres arrangementer og der derfor er rift om datoerne i efteråret, kan vi først flytte jeres arrangement, når vi har modtaget den rate der forfaldt den 9/4 2020.
Årsagen til, at vi fastholder betalingen til trods for, at arrangementet flyttes til senere, er, at vi vil være sikre på, at den valgte dato kommer til at ligge fast, da vi ellers risikerer at stå med dobbelt bookinger eller helt tomme lokaler på de attraktive datoer i efteråret. Vi takker på forhånd for jeres forståelse i denne for os alle så svære situation.”
Den 3. april svarede indklagede, at:
“Reference is made to your below reply and our previous correspondence here. We can now summarize that
1. The arrangement cannot reasonably be expected to take place on the original date of 9th may, due to the Force Majeure situation in Denmark and the uncertainty from the corona crisis and actions by authorities, as also previously stated to you.
2. You have refused to confirm a new date unless you receive the full payment of the arrangement, some 4½ months before time.
The above are not according to the principles of the terms from [indklagede], and it’s not in line with how other arrangers are handling the many rebooking’s that need to take place. We therefore regrettably conclude that our daughter will not be able to have her confirmation party at [indklagede].
You are requested to refund the prepaid deposit of 6.937.50 to my account at Jyske Bank
reg nr: 7851
account: 1154219
no later than Wednesday 8th April 2020.
If the refund of deposit is not paid by above date, legal action will follow to recover the loss here.
It is also noted from the press that you have received a sentence in Sø og Handelsretten, prohibiting you to conduct business.
This fact may be a part of such case.
We hope it won’t come to that, and that we can put the matter to rest quietly, by you returning the above-mentioned deposit.”
Klager indgav herefter klage til Ankenævnet.
Klagers bemærkninger:
Klager finder, at udskydelsen af konfirmationen og den manglende mulighed for at afholde konfirmationen på den planlagte dag den 9. maj må betegnes som en force majeure-situation. Force Majeure er således også omtalt i indklagedes betingelser Yderligere finder klager ikke, at det er i overensstemmelse med betingelser i restaurationsbranchen i øvrigt, at indklagede kræver forudbetaling af hele arrangementet 4½ måned før dets afholdelse.
På trods af klagers gentagne opfordringer om at lade den nye dato erstatte den oprindeligt aftalte dato i forhold til betalingsbetingelser, så har indklagede afvist dette. Klager har derfor måttet konstatere, at indklagede ikke vil leve op til betingelserne i aftalen, hvorfor indklagede ikke har tillid til at indklagede vil gennemføre arrangementet den 23. august 2020.
Klager har anført, at andre hoteller og restaurationer har tilbudt en refusion af depositum for arrangementer, som ikke har kunnet gennemføres pga. coronakrisen.
Klager bemærker også, at indklagede tidligere har været underlagt konkurskarantæne, som forbød indklagede at drive virksomhed i 3 år, hvorfor det er naturligt, at klager er bekymret, når indklagede insisterer på fuld forudbetaling 4½ måned før arrangementet.
Som svar på indklagedes advokats bemærkninger har klager ved Drachmann Advokater den 20. maj 2020 afgivet følgende svar:
”Nærværende sag handler om et aftaleforhold mellem [klager] og [indklagede] angående afholdelsen af et konfirmationsarrangement på [indklagede] den 9. maj 2020. Grundet den opståede situation omkring covid-19, indså parterne, at det var nødvendigt at udsætte afholdelsen af konfirmationsarrangementet, men idet parterne ikke kunne blive enige herom, blev aftaleforholdet bragt til ophør.
PÅSTANDE
[Indklagede] tilpligtes at tilbagebetale det af [klager] erlagte depositum på kr. 6.937,00. Jf. modpartens klageskrift af 5. maj 2020, kræver [indklagede] at [klager] skal betaler kr. 13.875,00 inkl. moms.
Jeg skal på vegne af [klager] nedlægge påstand om frifindelse for betaling af dette beløb. SAGSFREMSTILLING
Jeg skal for en god ordens skyld bekræfte, at [klager] den 29. maj 2019 indgik aftale med [indklagede] angående afholdelse af en konfirmation den 9. maj 2020, for 30 personer, på [indklagede].
Grundet omstændighederne omkring covid-19, herunder de retningslinjer, forsamlingsforbud mv. som Sundhedsmyndighederne, Regeringen, Kirkeministeriet mv. udstedte, indledte [klager] en dialog med [indklagede] om udsættelse af datoen for afviklingen af konfirmationen på [indklagede]
Som bilag er fremlagt korrespondance fra 24. marts 2020 til 3. april 2020 mellem [indklagede] og [klager].
Det kan på baggrund af denne korrespondance lægges til grund, at begge parter er klar over at omstændighederne omkring covid-19 gør, at konfirmationen ikke kan afvikles den 9. maj 2020 og derfor må udsættes til et senere tidspunkt.
Force majeure påberåbes, som regel, af den part, der skal levere en vare eller en ydelse - i dette tilfælde et arrangement i forbindelse med fejringen af en konfirmation. Indtræder der force majeure, har vare- eller ydelsesdebitoren adgang til at udsætte tidspunkt for levering af sin vare eller ydelse, uden at dette bringer denne i misligholdelse af parternes aftaleforhold, dog således, at vare- eller ydelses-kreditoren kan træde tilbage fra aftalen, hvis tidspunktet for leveringen var en afgørende forudsætning for indgåelsen af aftalen.
Jf. indklagedes generelle betingelser har parterne indgået aftale om force majeure.
På baggrund heraf indgår [klager] loyalt i dialog med [indklagede] om udsættelse af afviklingen af konfirmationen, idet parterne bliver enige om at konfirmationen kan udsættes til den 23. august 2020.
[Indklagede] krævede imidlertid, at aftaleforholdets betalingsbetingelser ændredes fra, at den aftalte anden rate skulle betales 30 dage før afviklingen af arrangementet til i stedet at skulle betales allerede den 9. april 2020, dvs. ca. 4,5 måneder før afviklingen af arrangementet.
[Klager] har overfor [indklagede] anført, at dette var kontraktstridigt, men at [klager] var indstillet på at betale i medfør af de aftalte betalingsbetingelser.
[Indklagede] fastholdt imidlertid ændringen af betalingsbetingelserne.
Denne handling måtte anses for kontraktstridigt og som værende en væsentlig misligholdelse af parternes aftaleforhold, som berettigede [klager] til at ophæve parternes aftaleforhold.
ANBRINGENDER
at | parterne har indgået aftale den 29. maj 2019, herunder aftale om betalingsbetingelser, jf. xxxxx A, |
at | det var aftalt at [klager] skulle betale anden rate 30 dage før afviklingen af arrangementet, |
at | [Klager] har handlet loyalt i forbindelse med at finde en ny dato for afviklingen af arrangementet, |
at | [Indklagede] uberettiget har krævet ændringer i betalingsbetingelserne for kontrakten, |
at | [Indklagede] derfor har handlet kontraktstridigt, |
at | [Indklagede] derfor har misholdt kontrakten, |
at | [Klager] derfor har været berettiget til at ophæve kontrakten, |
at | parternes allerede erlagte ydelser skal gå tilbage, |
at | [Indklagede] ikke har krav på betaling af faktura 439. |
Klagers krav:
Klager ønsker, at det indbetalte beløb kr. 6.937,50 tilbagebetales.
Indklagedes bemærkninger:
Indklagede har den 5. maj 2020 afgivet svar ved advokat Xxxxxx Xxxxx.
Denne har anført:
”……. at der er indgået en skriftlig aftale mellem klager og indklagede om afholdelse af et arrangement af 6 timers varighed på [indklagede], den 9. maj 2020, for 30 personer. Aftalen er underskrevet digitalt den 29. maj 2019 kl. 08.56 af klager.
Det er af klager ikke bestridt, at aftalen er indgået. Den lægges derfor til grund.
Den 17. marts 2020 udstedte regeringen i anledning af Corona-krisen forsamlingsforbud, herunder forbud mod at servere mad og drikke til indtagelse på stedet, for så vidt angår hoteller og restauranter. Forbuddet er blevet forlænget af flere omgange.
Den 3. april 2020 opsagde klager den indgåede aftale om afholdelse af arrangementet efter, at parterne forgæves havde forsøgt at blive enige, om vilkårene for en evt. flytning af arrangementet til en alternativ dato.
Forbuddet, der var gældende på tidspunktet for opsigelsen, var sat til at udløbe den
14. april 2020. Dette blev forlænget til og med den 10. maj 2020, ved pressemeddelelse afgivet af Statsministeriet om aftenen den 6. april 2020, altså 3 dage efter modtagelsen af opsigelsen. Der var altså ikke et forbud til stede på dagen
for modtagelsen af opsigelsen. Herefter falder aftalen ind under indklagedes ”generelle betingelser”. Og det er derfor i disse, der skal findes en løsning på tvisten.
Reglerne for afbestilling af arrangementer over 15 personer er således, at kunden betaler et afbestillingsgebyr på 75% af den samlede bekræftede pris, hvis der afbestilles mindre end to (2) måneder før arrangementets planlagte afholdelse. Da arrangementet blev afbestilt den 3. april 2020 og arrangementet var sat til afholdelse den 9. maj, er det indenfor 2-måneders fristen. Der er den 7. april 2020 fremsendt fakturanr. 439 til klager. |
Klager har i sin klage anført, at de aftalte afbestillingsregler er anderledes i dette tilfælde end ved andre arrangementer. Dette er efter indklagedes opfattelse en udokumenteret og irrelevant indsigelse. Indklagede er som erhvervsdrivende, frit stillet til at udarbejde og indgå individuelle aftaler om afbestilling med sine kunder. Klagen afvises på denne baggrund og indklagede fastholder kravet om klagers 75% betaling af arrangementet i henhold til fakturanr. 439. Som det fremgår af fakturaen, har indklagede modtaget et reservationsgebyr kr. 6.397,50 som er fratrukket totalen. Herefter er det kun balancen på kr. 13.875,00 der er forfalden.” Som svar på Xxxxxxxxx Advokaters svar af den 20. maj 2020 pva. indklagede anførte advokat Xxxxxx Xxxxx pva. klager den 11. juni 2020 følgende: ”SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING Det bestrides, at det er på indklagedes foranledning eller medvirken, at arrangementet søges flyttet. Dette fremgår også af den indledende tekst i det af klager fremlagte bilag 1: ”Vi bekræfter hermed, at det er muligt at flytte datoen for din fest på [indklagede]”. Det er alene klager, der har initieret anmodning om at flytte arrangementet. [Indklagede]s medvirken i dette, er udelukkende udtryk for et oprigtigt ønske om at imødekomme gæsternes ønsker. Det fastholdes, at det er [klager], der opsiger aftalen. Det bestrides, at der er tale om force majeure på det tidspunkt hvor opsigelsen bliver indleveret af [klager] I forhold til det af klager forudbetalte beløb, bestrides det, at der er tale om et depositum. Det fremgår klart og tydeligt af aftalens side 8, at der er tale om et reservationsgebyr og at dette reservationsgebyr ikke tilbagebetales ved annullering, nedjustering eller anden flytning. SUPPLERENDE ANBRINGENDER Til støtte for klagers påstand om tilbagebetaling af depositum, gøres det gældende, at klager ifølge aftalen, desuagtet om indklagede får medhold i sin selvstændige påstand, ikke har krav på at få tilbagebetalt det erlagte beløb, da der er tale om et reservationsgebyr, som ikke tilbagebetales ved annullering, nedjustering eller anden aflysning, uanset grund. |
Til støtte for indklagedes selvstændige påstand gøres det supplerende gældende, at forespørgslen om at flytte arrangementet, alene er på foranledning af klager.
Det gøres desuden supplerende gældende, at det er klager der ophæver aftalen. Slutteligt gøres det supplerende gældende, at der ikke er tale om en force majeure situation på tidspunktet for klagers opsigelse.”
Indklagedes krav:
Indklagede finder ikke, at klager har krav på tilbagebetaling af det indbetalte beløb på kr. 6.937,50. Yderligere finder indklagede, at klager er pligtig at betale den resterende del af det aftalte beløb på kr. 13.875,00 inkl. moms
Nævnets bemærkninger:
Ankenævnet giver ikke klager medhold
Ankenævnet bemærker generelt, at corona/covid-19 har forårsaget en helt ekstraordinær situation, hvor såvel forbrugere som erhvervsdrivende uden egen skyld har måtte aflyse arrangementer med deraf følgende tab af økonomisk og menneskelig karakter.
Ankenævnet har ved afgørelsen af ”corona-relaterede-sager” lagt følgende tidslinje til grund:
• Den 27. februar 2020 blev den første dansker testet positiv for covid-19.
• Den 6. marts 2020 afholdtes pressemøde, hvor der blev opfordret til at udskyde eller aflyse alle arrangementer med flere end 1.000 deltagere.
• Den 11. marts 2020 afholdtes pressemøde, hvor det blev meddelt, at alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem, at alle skoler, dagtilbud og institutioner lukkes, og at der indføres forbud mod, at arrangører, forlystelser, restaurationsvirksomheder mv. samler flere end 100 personer indendørs.
• Den 17. marts 2020 afholdtes pressemøde, hvor det blev meddelt, at det gældende fra 18. marts 2020 vil det være forbudt at forsamles mere end 10 personer. Storcentre, restauranter, caféer, natteliv mv. lukkes ned.
• Den 23. marts 2020 afholdtes pressemøde, hvor det blev meddelt, at alle tiltag forlænges til
14. april 2020.
• Den 6. april 2020 blev det meddelt, at forbuddet mod store forsamlinger gælder til og med august. Forsamlingsforbuddet på 10 personer samt forbuddet mod at holde bl.a. restauranter åbne forlænges til den 10. maj 2020.
• Den 7. maj 2020 blev det meddelt, at restauranter, caféer og lignende fra den 18. maj 2020 kan servere under nærmere angivne retningslinjer bl.a. vedrørende åbningstid, fysisk afstand mv.
• Den 11. maj 2020 blev det meddelt, at forsamlingsforbuddet på 10 personer forlænges til 8. juni 2020.
• Den 14. maj 2020 udsendes et sæt retningslinjer for restauranter og cafeer mv., som bl.a. tilsiger, at der skal være 2 m2 pr. person i restaurationslokalet. Selskaber på mere end 10
personer må ikke spise sammen. Selskaber, hvor personerne kender hinanden, kan sidde på normal vis, ellers skal der være minimum 1 meters afstand, og der skal være minimum 1 meters afstand mellem forskellige selskaber. Der må alene være åbent til kl. 24.
• Den 18. maj 2020 kunne restauranter, caféer og lignende servere under nærmere retningslinjer bl.a. vedrørende åbningstider (alene åbnet til kl. 24) , fysisk afstand mv.
• Den 8. juni 2020 indgås en politisk aftale om åbning af samfundet (fase 2), som fra og med den 8. juni hæver forsamlingsforbuddet til 50 personer, fra den 8. juli hæves forsamlingsforbuddet til 100 personer, og fra den 8. august hæves forsamlingsforbuddet til 200 personer for arrangører omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer.
• Den 8. juni 2020 hæves forsamlingsforbuddet til 50 personer.
• Den 8. juni 2020 udstedes en revideret forbudsbekendtgørelse, som giver mulighed for at samles op til 500 personer i selskabslokaler mv. til fester og arrangementer mv., hvis gæsterne i det væsentlige er siddende.
• Den 11. juni 2020 indgås politisk aftale om, at private fester/arrangementer kan få lov at fortsætte efter midnat.
• Den 13. juni 2020 udstedes en ændringsbekendtgørelse, hvorefter serveringssteder må holde åbent efter kl. 24 for private fester, hvor deltagerne i det væsentlige kender hinanden i forvejen, hvis kun personer, der deltager i arrangementet, har adgang til serveringsstedet.
• Den 13. juni 2020 udstedes et sæt reviderede retningslinjer for hoteller, restauranter og caféer mv., som tager højde for de undtagelser fra forsamlingsforbuddet, som gælder for restaurationsbranchen.
• Den 8. juli 2020 hæves forsamlingsforbuddet til 100 personer.
Ankenævnet finder, at det ved afgørelsen af ”corona-relaterede-sager” må overvejes, om der har været tale om force majeure, og i givet fald hvilken betydning det har.
Force majeure dækker over en upåregnelig begivenhed uden for parternes kontrol, der ikke kan afværges, og som (midlertidigt eller permanent) umuliggør opfyldelse af kontraktuelle forpligtelser. En generel betingelse for, at en aftalepart kan påberåbe sig force majeure er, at parten er forhindret i at opfylde sine forpligtelser i henhold til den indgåede aftale.
Hvis parternes aftale indeholder en force majeure-bestemmelse, må det bero på en konkret vurdering af bestemmelsen, om corona-virus er omfattet. Hvis parternes aftale ikke indeholder en force majeure-bestemmelse, vil dansk rets almindelige bestemmelser finde anvendelse, hvorved force majeure gælder som generel retsnorm.
Ankenævnet finder herudover, at hvis ikke andet konkret er aftalt mellem parterne, må branchens kutymer om afbestilling lægges til grund.
Af § 19 i Horestas branchekutyme (Hvad man bør vide … - når fester, møder og konferencer skal holdes i byen) fremgår, at ved helt ekstreme forhold uden for parternes kontrol (force majeure) kan afbestilling/aflysning ske vederlagsfrit. Denne branchekutyme har været gældende i mere end 10 år.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at hvis parterne ikke konkret har aftalt andet, vil en aflysning af et arrangement omfattende flere end 10 personer (forsamlingsforbuddet) og/eller
servering på restaurant eller café på et tidspunkt, hvor det var klart, at dette ikke lovligt kunne gennemføres, være omfattet af force majeure.
En aflysning omfattet af force majeure betyder imidlertid ikke, at arrangøren vil være berettiget til at kræve betaling for det aflyste arrangement eller beholde en forudbetaling herfor, jf. Horestas branchekutyme. Det er i praksis uafklaret, om arrangøren vil kunne kræve betaling for dokumenterede udgifter, som arrangøren måtte have afholdt som følge af det konkrete arrangement.
Hvis den oprindelige aftale har vedrørt et arrangement til afholdelse på et ikke nærmere aftalt tidspunkt (f.eks. en såkaldt SPOT-deal eller lignende) finder Ankenævnet, at arrangøren vil være berettiget til at henvise kunden til at finde et andet tidspunkt til arrangementets gennemførelse på vilkår som svarer til de oprindeligt aftalte.
I denne sag blev konfirmationsdagen flyttet fra den 9. maj 2020 til den 23. august 2020, og klager bad derfor indklagede om, at bookingen hos indklagede også kunne flyttes til denne dato.
Indklagede betingede en flytning af bookingen af, at betalingsbetingelserne, som var fastsat ud fra arrangementsdatoen den 9. maj 2020, blev fastholdt, således at klager ville blive opkrævet 2. rate af betalingen med forfaldsdato den 9. april 2020. Klager afbestilte herefter arrangementet den 3. april 2020.
På tidspunktet for klagers aflysning den 3. april 2020 gjaldt forsamlingsforbuddet på 10 personer og forbuddet mod at holde bl.a. restauranter åbne til den 14. april 2020, og der var således på dette tidspunkt ikke et retligt forbud mod at afholde et arrangement den 9. maj 2020.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at klagers aflysning ikke har været omfattet af force majeure, og at virkningerne af aflysningen således må vurderes ud fra almindelige aftaleretlige regler og kutymerne i branchen.
Ankenævnets lægger ud fra de foreliggende oplysninger, herunder indklagedes bookingbetingelser, til grund, at det indbetalte beløb på 6.937,50 kr. udgjorde reservationsgebyr og ikke depositum. Det følger af fast branchekutyme, at et reservationsgebyr – i modsætning til et depositum – ikke tilbagebetales ved kundens afbestilling.
Som følge af ovenstående gives klager ikke medhold.
Ankenævnet finder efter sine vedtægter ikke grundlag for at tage stilling til det af indklagede over for klager fremsatte modkrav om yderligere betaling af kr. 13.875,-. Et sådant krav må således behandles ved de almindelige domstole.