Partnerskabsaftale
Partnerskabsaftale
Dansk Svømmeunions Sportsafdeling og [partnernes navne], herefter partnerne, er blevet enige om denne partnerskabsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.
Partnerskabsaftalen tager udgangspunkt i Dansk Svømmeunions sportslige strategi ”Fra stolte resultater til nye fælles ambitioner” (bilag 1), Sportsafdelingens partnerskabsmodel (bilag 2), Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds værdisæt for talentudvikling i dansk idræt (bilag 3) samt den fremsendte interesseerklæring fra [partnernes navne] (bilag 4).
Dansk Svømmeunion og partnerne er blevet enige om følgende:
1. Partnerskabets overordnede mål
De overordnede mål for partnerskabet er at fastholde og udvikle:
• Et talentudviklingsmiljø med nationalt og international resultathistorik og - potentiale på juniorniveau og sportsligt potentiale for internationalt seniorniveau jf. partnerskabsmodellens sportslige kriterier (bilag 2)
• Et udviklingsmiljø med fokus på svømmere i alderen 12-18 år.
• At træningsmiljøets kommune(r) har fokus på at udvikle og understøtte lokale talentmiljøer, så svømmerne kan udvikle sig til at kunne begå sig på højeste internationale niveau.
2. Partnerskabets prioriterede indsatser
Med afsæt i klubbens karakteristika (bilag 2) og den fremsendte interesseerklæring (bilag 4) identificerer Dansk Svømmeunion og partnerne de væsentligste indsatser for partnerskabets virke.
På baggrund heraf udarbejdes en indsatsplan, der skal sikre et overblik over, hvilke indsatsområder, der er omfattet af partnerskabet, og de indsatser, der skal iværksættes for udvikling af træningsmiljøet.
En af alle partnere godkendt indsatsplan er en forudsætning for samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og partnerne jf. nærværende aftalt.
Indsatsplanen kan korrigeres kontinuerligt gennem aftaleperioden, men ændringer skal være godkendt af alle parter for at have gyldighed i henhold til denne aftale.
Indsatsplanen indeholder såvel strategier for hele partnerskabsaftalens varighed samt årlige resultat- og udviklingsmål. Indsatsplanen er vedlagt som bilag til denne aftale (bilag 5).
3. Partnerskabsaftalens varighed
Partnerskabsaftalen er toårig og gælder for perioden fra den [xx.xx.xxxx] til den [xx.xx.xxxx] medmindre forhold måtte bevirke, at aftalen forinden opsiges eller ophæves (punkt 9 og punkt 10).
Partnerskabsaftalen fastsætter den sportslige tidshorisont for samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og partnerne.
Dansk Svømmeunion og partnerne kan, desuagtet overstående, aftale at forlænge denne partnerskabsaftale med yderligere to års partnerskab. Forlængelse af aftalen forudsætter at såvel Dansk Svømmeunion som øvrige partnere tiltræder dette senest
30. april 201[x].
4. Organisering
Som overordnet samarbejdsorgan nedsættes en Styregruppe bestående af: træningsmiljøets partnerskabsansvarlige leder/politiske ledelse, træningsmiljøets cheftræner/sportslige ledelse, relevante repræsentanter for øvrige partnere, Dansk Svømmeunions talentansvarlig, Dansk Svømmeunions sportschef og en repræsentant for Dansk Svømmeunions Medlems- og Udviklingsafdeling.
Styregruppen mødes én gang årligt – almindeligvis i andet kvartal.
Det daglige samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og partnerne varetages af nedsatte Arbejdsgrupper i relation til partnerskabets konkrete indsatsområder (punkt 2). Arbejdsgrupperne har ansvaret for fremdrift af og arbejdet med indsatsplanens konkrete indsatsområder.
Arbejdsgrupperne nedsættes af Styregruppen og der udpeges en ansvarlig person blandt Styregruppens medlemmer, som hver enkelt Arbejdsgruppe refererer til.
Arbejdsgrupperne fastsætter selv sit møde- og aktivitetsprogram i henhold til partnerskabets indsatsplan (bilag 5) og Sportsafdelingens partnerskabsmodel (bilag 2).
Træningsmiljøets partnerskabsansvarlige leder/politiske leder og træningsmiljøets cheftræner er medlem af partnerskabsnetværket og deltager i netværkets to årlige møder med fokus på udvikling af partnerskabsprogrammet, strategisk sportslig ledelse, vidensdeling og relevant ny viden fra eksterne eksperter.
5. Omfang/afgrænsning
Partnerskabet omfatter svømmere, trænere og andre ressourcepersoner, der er godkendt af partnerskabets styregruppe.
6. Samarbejdsgrundlag
I forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftalen forpligter Dansk Svømmeunion og partnerne sig gensidigt til at implementere partnerskabsmodellens samarbejdsgrundlag (bilag 2) med henblik på at fastholde og udvikle træningsmiljøet i henhold til partnerskabets overordnede mål (punkt 1).
Arbejdsgruppen udarbejder en handleplan for implementering af samarbejdsgrundlaget til godkendelse og årlig evaluering i Styregruppen.
7. Sociale og etiske forhold
Dansk Svømmeunion og partnerne forpligter sig til at implementere og efterleve Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds overordnede regler og politikker – herunder blandt andet ”Etisk Kodeks for dansk konkurrenceidræt”, Dansk Svømmeunions adfærdskodeks vedrørende matchfixing og anden uetisk adfærd, Sportsafdelingens teamkultur "Et hold, et mål" for involverede i landsholdsarbejdet samt de til enhver tid gældende internationale regler om bekæmpelse af doping og bekæmpelse af matchfixing.
8. Immaterielle rettigheder
Det er væsentligt for partnerne, at der gensidigt værnes om partnernes immaterielle rettigheder. Partnerne skal således i enhver henseende forsøge at være om partnernes brandværdi.
Partnerskabet giver ret til følgende:
• Ret til at benytte betegnelsen ”Dansk Svømmeunion Talentudviklingsmiljø”.
• Ret til at benytte Talentudviklingsmiljø logo, som inkluderer logoer fra Team Danmark og Dansk Svømmeunion.
• Ret til at anvende Dansk Svømmeunions navn og/eller logo som led i markedsføringstiltag – dog med det forbehold, at unionens navn og/eller logo ikke må anvendes i sammenhæng med konkurrenter til Dansk Svømmeunions sponsorer. I sådanne tilfælde må der foretages en individuel drøftelse vedrørende muligheder.
Det er et krav, at partneren sikrer placering af et Talentudviklingsmiljø logo på et synligt, centralt og offentligt sted i træningsmiljøets faciliteter. Logoet skal, overholde de korrekte dimensioner og farvedefinitioner.
Ved aftalens ophør ophører ligeledes enhver ret til brug af Dansk Svømmeunions navn og/eller logo jævnfør ovenstående samt retten til at anvende betegnelsen Dansk Svømmeunion Talentudviklingsmiljø samt det dertil hørende logo.
9. Opsigelse
Det ordinære opsigelsesvarsel er tre måneder, hvorfor både Dansk Svømmeunion og enhver af partnerne kan opsige partnerskabsaftalen med minimum tre måneders varsel til ophør af en svømmesæson (ultimo juli måned). Opsigelse kan finde sted såfremt væsentlige forhold eller væsentlige ændrede forhold taler for det, herunder men ikke begrænset til væsentligt fald i Dansk Svømmeunions eller partnernes indtægter eller indtægtsgrundlag.
10. Misligholdelse
Såfremt centrale punkter i indsatsplanen eller handleplanen ikke realistisk kan eller vil kunne opfyldes er partnerskabsaftalen at betragte som væsentligt misligholdt fra træningsmiljøets klub(ber) og lokale partneres side, hvilket berettiger Dansk Svømmeunion til at ophæve partnerskabsaftalen.
Alternativt til ovenstående misligholdelses- og ophævelsesgrunde kan det på Dansk Svømmeunions initiativ aftales, at opfyldelsen af særlige målsætninger eller forhold, inden for en kortere tidshorisont af maksimalt et års varighed, skal være en betingelse for at videreføre partnerskabsaftalen. Såfremt der fastsættes særlige målsætninger og/eller forhold indskrives disse i indsatsplanen.
Ved ophævelse efter denne bestemmelse er der således ikke noget opsigelsesvarsel.
11. Uoverensstemmelser
Tvister, der vedrører denne aftale, søges løst i mindelighed.
I tilfælde af manglende løsning af tvist i mindelighed kan sagen efter omstændighederne indbringes for Dansk Svømmeunions Appeludvalg med ankemulighed til DIFs Appeludvalg i overensstemmelse med gældende regler herfor.
12. Underskrifter
Partnerskabsaftalen underskrives i [X] antal originale eksemplarer
[Sted og dato] [Sted og dato]
[X Svømmeklub] Dansk Svømmeunion
Xxxx Xxxxx Xxxx Sportschef
[Sted og dato] [Sted og dato]
[X Kommune] [Y Partner]