OFFICEREN
OFFICEREN
Fagbladet
02 / APRIL 2018
ISSN: 2445-5326
SØKADETTER FLYTTER TIL SVANEMØLLENS KASERNE
INGEN HØJESTE ARBEJDSTID TILBAGE OVER ATLANTEN
ROYAL OPGAVE PENGENE SKAL FOSSE UD AF KASSEN
AFTALEBASEREDE ELLER LOVREGULEREDE OVERENSKOMSTER
Formand Xxxxx Xxxxxxx xxxxx@xxx.xx
SELV OM VI SOM OFFICERER IKKE ER UKENDT MED
KONFLIKTER, så harmonerer demonstrationer og blokader hverken traditionelt eller funktionelt med den ledende funktion, vi generelt har. En følelse, som jeg da også selv oplevede, da jeg den 22. marts var sammen med 10.380 andre tillidsfolk til fagligt stormøde i Fre- dericia. Der er derfor også kolleger, der har kritiseret hele overenskomstdramaet. Ikke kun for den farce,
det reelt har været, men også om det virkelig er noget, som HOD skal tage del i? Hvorfor er OK18 så principiel og vigtig?
I 2017 kridtede jeg på et antal medlemsmøder rundt om i landet banen op for de forestående forhandlinger, og jeg er ikke altid glad for at få ret. Isoleret set drejer det sig ikke bare om en frokostpause, som de fleste arbejdspladser ikke har nogen interesse i at røre ved. Xxxxxx ikke at der fra Finansministeriet lægges op til en øget og varig lønforskel på de offentlige og private eller lærernes arbejdstid. Disse krav, som har været mest fremme i pressen, står ikke alene. Under radaren har vi mødt krav om større løndifferentiering i en individuel løndannelse, hvor målet er, at 25% af lønnen forhand- les lokalt og individuelt. Hvor vederlag ikke aftales, men fastsættes af ledelsen. Tiltag, der giver mulighed for i øget grad at erstatte fastansættelser med korte projekt- og deltidsansatte uden nogen af de overens- komstmæssige beskyttelser, vi tager for givet. Fokus på low-performers, forringelse af seniorordninger etc.
INDHOLD
NR. 2/2018
Leder Kort nyt
Royal opgave
Forsvarsforlig:
• Mange officerer risikerer at skulle flytte som konsekvens af forliget
• Nyt materiel: Pengene skal fosse ud af kassen
Tillæg
Faglige forklaringer De nye officerer:
• Søkadetter flytter til Svanemøllens Kaserne
• Xxxxxx til en ny slags officerer
• 33 premierløjtnanter klar til kamp
Tilbage over atlanten Verserende sager
Forsidefoto: Xxxxx Xxxxxxx
Når dette nummer af Officeren er på gaden, står det offentlige arbejdsmarked i én af tre mulige situati- oner. Mit spinkle håb er, at parterne med Forligsin- stitutionens hjælp er nået til en forhandlingsløsning, som organisationerne kan anbefale deres medlem- mer at stemme hjem, for det vil være den ansvarlige og holdbare løsning. Det er også muligt, at forligs- manden har udskudt konflikten i troen på et muligt forhandlingsgennembrud, men det sandsynlige sce- narium er desværre, at de varslede strejker er iværk- sat, og bybilleder præges af demonstrationer, indtil landet efterfølgende lammes af
strejkekasser. Helt ulig i den private sektor, hvor virksomhederne også lider tab under en konflikt og ikke kan være sikre på et lovindgreb. Men også ulyk- keligt, fordi det strider mod hele den demokratiske grundtanke i den danske models aftalte spilleregler mellem parterne, der blev født ved septemberforliget i 1899.
I de nuværende forhandlinger kan de krav, vi har mødt, virke tilforladelige, men ser man dem samlet, tegner de et klart billede af alvorlige vilkårsforringel-
ser og flytning af fastsættel-
en næsten total lockout.
Dermed er det efter min be- skedne vurdering desværre også kun et spørgsmål om tid, før et flertal i Folketinget be- slutter at regulere de offentlige løn- og ansættelsesvilkår ved et lovindgreb. Det er formentlig en allerede aftalt socialdemo- kratisk “tilbagebetaling” for de borgerlige partiers støtte til lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013, men det er måske mindre
”Mit spinkle håb er, at parterne med Forligs institutionens hjælp er nået til en forhandlings løsning, som organisa tionerne kan anbefale deres medlemmer at stemme hjem.”
sen af ansættelsesforhold fra
aftaleret til ledelsesret. Men ikke mindst en gennemgriben- de mangel på anerkendelse af den arbejdsindsats, der dagligt ydes af offentligt ansatte. Den dedikation og loyalitet, som har sikret, at den danske velfærds- model ikke kun er blandt de bedste, men også at den har overlevet vedvarende rationali- serings- og besparelsesrunder. Den indsats synes de faglige organisationer samlet, at vi
sandsynligt, at lovindgrebets faktiske indhold er aftalt.
Nr. 2 - 2018 3
Desværre, fordi det udnytter den ubalance, der er, når den ene part frit kan vælge at ophøje sit forhand- lingsudspil til lov og oven i købet sparer milliarder i løn, der under konflikten dræner organisationernes
bør anerkendes for – ikke straffes for med yderligere
forringelser af løn, arbejdstid eller øvrige ansættel- sesvilkår.
#xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
kort
nyt
LEDIGT LEGAT
”Den Classenske Legatskoles Understøttelsesfond” udde- ler årligt 2 legatportioner á kr.
15.000 til børn af Forsvarets befalingsmænd af linien samt officerer på det militære lederni- veau, til uddannelse ved statens højere læreanstalter eller anden videregående uddannelse. Der tildeles ikke legat til børn af offi- cerer på det militære chefniveau.
Ansøgerne prioriteres i forhold til, om de er optaget på et studie- ophold i udlandet, har afsluttet en bacheloruddannelse og er værdig trængende.
Ansøgningsskema kan hentes på skolens hjemmeside www.dcl. xx.xx eller ved henvendelse til skolen hos xxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx eller skoleleder Xxxx Xxxxxxx på tlf. 0000 0000.
Det udfyldte ansøgningsske- ma samt bilag sendes via mail, mærket ”Legat”, til mail@dcl. xx.xx senest den 30. april 2018.
Legatet kommer normalt til udbetaling i oktober/november måned.
DEN SÆRLIGE PENSIONSPULJE
TITLEN DÆKKER OVER DEN ORDNING, som blev aftalt som kompensation i 2011, da den pligtige afgangsalder blev ændret fra 60 år til en senere alder, afhængig af fødselsdatoen.
Ordningen blev indgående beskrevet i Officeren 6/2016
– den beskrivelse er fortsat gældende. Det eneste nye i forbindelse med den særlige pensionspulje er, at aftalen skal revideres i juni 2018, så de midler, der er blevet le- dige for eksempel på grund af, at en officer har sagt op, bliver anvendt. Ved den seneste revision blev de ledig- blevne midler anvendt til en justering af satserne.
Spørgsmål om særlig pensionspulje kan rettes til konsu- lent Xxxxx Xxxxxxxxx på xxxxx@xxx.xx
4 Nr. 2 - 2018
ÆNDREDE VILKÅR FOR DET BLÅ
ID-KORT TIL PENSIONISTER
DET BLÅ ID-KORT TIL PENSIONI-
STER kan fortsat udstedes, men det er ikke længere er gyldig ad- gangshjemmel til Forsvarsministe- riets etablissementer. Det skyldes primært sikkerhedsmæssige og
HUSK AT GØRE BRUG AF DET GODE TILBUD
administrative udfordringer, som er vanskelige at håndtere overfor pensioneret personel - eks. sikker- hedsgodkendelse.
Det er derfor pålagt de lokale - garnisonskommandanten, myn- dighedschefen eller tilsvarende
- at varetage udstedelse af lokal adgangshjemmel.
Det blå ID-kort er nu alene et identitetskort, der dokumenterer dit tilknytningsforhold til Forsva- ret, og dermed letter udstedelsen af den lokale adgangshjemmel.
Så når du fremover skal besøge et militært etablissement, anbefales det at rette henvendelse i god tid. Såfremt du ønsker et blåt ID-kort som pensionist, skal du rette hen- vendelse således:
• Har du i øvrigt spørgsmål til be- stilling, udstedelse og registre- ring af det blå ID-kort til pensio- nister, kan du rette henvendelse til FPS-KTP-IDKORT.
VÆLGER DU at overføre din
opsparing til PFA Pension inden d. 30. juni 2018, får du flere økonomiske fordele.
VELKOMSTTILLÆG
Hvis du flytter din opsparing til PFA, vil du få et velkomst- tillæg på 1 % af den overførte opsparing. Velkomsttillægget omfatter både arbejdsgiver- betalte og private pensionsop- sparinger. Velkomsttillægget vil blive indsat på din pensi- onsopsparing, når din opspa- ring bliver overført til PFA.
FLYTTEOMKOSTNINGER
PFA refunderer et eventuelt overførselsgebyr på op til
1.900 kr. pr. opsparing, hvis du
ønsker at flytte din opsparing fra andre pensionsselskaber eller banker til PFA. Beløbene vil blive indsat på din opspa- ring, når din opsparing bliver overført til PFA.
Ring til PFA og hør mere Når du beslutter, om du vil samle dine pensionsopspa- ringer, er det vigtigt, at du overvejer både fordele og ulemper. Vi anbefaler derfor, at du ringer HOD’s Hotline i
PFA på 70 80 77 72. Så kan du sammen med rådgiveren finde den rigtige løsning for dig.
Nr. 2 - 2018 5
TEL. & FAX 00 00 00 00
POSTGIRO NR.: 102-3071
D. B. 3001.3015-127201
DK - 2000 Frederiksberg Dronning Xxxxx Xxx 0, xx. CVR. NR.: 89 69 70 18 XXX.XXXXXXXXXXX.XX
ROYAL OPGAVE
6 Nr. 2 - 2018
FOTO: XXXXXXX XXXXXX/SCANPIX
MAJOR XXXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXX,
STABSCHEF,
DEN KONGELIGE LIVGARDE
BAR KISTEN VED BISÆTTELSEN
- Vi var alle sammen udvalgt, blandt andet ud fra højde, for vi skulle være nogenlunde lige høje, og så skulle vi for eksempel også have været ud- sendt. Jeg var på vagt på Fredensborg, da Prins Xxxxxx døde, og allerede dagen efter begyndte vi at træne. Vi brugte en hel dag, hvor vi gik rundt med en attrapkiste med sandsække. Vi trænede proceduren og gik op og ned ad trapper et utal af gange, og selvfølgelig var det lidt specielt, men måden vi gik til opgaven på, var ligesom enhver anden ceremoniel træning.
- På dagen var det utrolig stemningsfyldt. Allere- de da vi ankom til kirken, kunne vi godt fornemme, at der var mange mennesker, der var mødt op for at vise Prinsen den sidste ære. Efter vi var gået ind med kisten og havde sat den, blev vi stående som en slags æresvagt, indtil den royale familie var på plads, og så trak vi op i et andet rum. Da vi så bar ham ud igen, var vi til stede under hele ceremonien. Det var meget rørende, og der er jo mange af os, der har haft meget med Prinsen at gøre, og det spillede selvfølgelig også ind. Han var altid meget opmærksom på officererne, og han var toneangivende, når vi var indenfor slottes mure, så det betød noget at være med til sidst.
🢆
Nr. 2 - 2018 7
ROYAL OPGAVE
MAJOR XXXXX X. XXXXXXXXXX, CHEF FOR VAGTKOMPAGNIET, DEN KONGELIGE LIVGARDE
CHEF FOR ÆRESKOMPAGNIET
- Jeg fik beskeden, da jeg var på ferie i Cambodja. Min allerførste tanke var ’panik’, men så tænkte jeg på, hvad der skete derhjemme, og hvem jeg havde af folk, og så blev jeg hurtigt helt rolig, fordi jeg vid- ste, at de til fulde magtede at løse opgaven. Det var faktisk sådan, at vi allerede en måneds tid forinden
– selv om situationen ikke var så al- vorlig på det tidspunkt – i en meget snæver kreds, havde drøftet, hvad der skulle foregå, hvis nu. Jeg kun- ne så regne ud, at jeg ville nå hjem inden bisættelsen, og det betød meget for mig. Når man har gået så tæt på, som jeg har, så lærer man hinanden at kende, og jeg ville ger- ne være med til at tage afsked med en mand, der har betydet noget for mig og for Danmark.
- Jeg var Chef for Æreskompagni- et. Det er dem, der stod parade ude foran Christiansborg Slotskirke. Det var jeg meget glad for, for jeg synes, at det blandt andet var her, at hele Forsvaret viste Prinsen ære, fordi vi var et miks af soldater i alle aldre fra alle værn. Og det gik bedre end godt. Da vi øvede dagen inden, kunne jeg godt fornemme, at vi hel- lere måtte øve os en del, men jeg kunne mærke, at alle virkelig ville lære det, og det gjorde de. Det har jeg stor respekt for. Så var der hele stemningen over København. Der var bomstille, og det var tankevæk- kende, fordi det normalt er et meget trafikeret sted. Da jordpåkastelsen var sket inde i kirken, begyndte kir- keklokkerne at ringe, der blev skudt salut fra Sixtus, og så kom kisten ud. Det var meget højtideligt og lige, som det skulle være.
XXXXXXXXXXXXX XXXXX XXXXXXXX,
NÆSTKOMMANDERENDE 1. BESÆTNING,
1. ESKADRE
PÅ VAGTHOLD I KIRKEN
- Jeg blev spurgt, og i første omgang sagde jeg faktisk nej, fordi det passede mig dårligt den weekend, men umiddelbart efter så tænkte jeg mig om og nåede frem til, at det var en opgave, som jeg bare ville være med til. Jeg synes godt om Prins Xxxxxx og har mødt ham ved flere lejligheder, og så ham som en meget åben og folkelig person, så det betød no- get for mig at deltage. Jeg kan faktisk også godt lide sådan noget ceremoniel og mener, at det er en del af vores officers- gerning og i det hele taget for Forsvaret, så jeg skyndte mig at ringe op igen og sige, at de ikke skulle lede efter en anden alligevel.
- Stemningen var helt, helt speciel derinde. Det var ærefuldt, og der var meget stor respekt om det hele, og selvfølgelig blev jeg også rørt af selve situationen. Det var særlig smukt, når der var musik i kirken, og jeg tror aldrig, at jeg kommer til at glemme, at jeg var der. Desuden mødte jeg jo en mas- se kolleger, som jeg enten ikke havde set længe, eller aldrig havde set før, fra andre værn eller styrelser og med forskel- lig rang.
XXXXXXXXXXXXXX XXXXXX XXXXXXX, CHEF FOR LEDELSESSEKRETARIATET, HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
NK PÅ VAGTHOLD I KIRKEN
- Jeg synes, at det var en ære at blive spurt og en passen- de måde at vise respekt overfor den afdøde prins på. Sam- tidig var det en spændende måde at opleve samarbejdet på tværs i Forsvaret på en helt anden måde, end hvordan vi gør til daglig, og det samarbejde på tværs af værn og på tværs af grader var formidabelt. Det var united we stand om en an- derledes opgave.
- Det var andægtigt at være i kirken. Jeg stod bagved kisten og havde front mod salen. Det gav et helt andet billede af hele kirken. Vi var på hele tiden og meget synlige, og hele set up- pet gjorde, at vi var ekstra opmærksomme på, at alt så or- dentligt ud og var passende i forhold til lejligheden. Det var en meget stor og anderledes oplevelse.
8 Nr. 2 - 2018
Finskytterne
Utzon Center, Aalborg
Konference • 5. MAJ 2018
UDENFOR HEGNET!
SOLDATENS STYRKER I DET CIVILE
Soldatens Xxx kommer til Jylland. Denne gang til Aalborg, hvor vi bl.a. har de to tidligere finskytter Kasper “KNE” Xxxxxx og Xxxxx X. Xxxxxxxx fra “Finskytterne” fra Radio24syv på programmet. De erfarne kampsoldater vil sammen med journalist Xxxxx Xxxxxxxx forsøge at finde ind til, hvad det vil sige at være veteran i Danmark – og hvad man stiller op med de civile. Indslaget er et af flere spændende indlæg på Soldatens Hus’ heldagskonference.
læs mere om konferencen og dagens program på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
FORSVARSFORLIG
MANGE OFFICERER RISIKERER AT SKULLE FLYTTE
Mens der arbejdes på højtryk for at få den første business case strikket sammen, er en række officerer sat i venteposition. Officeren har besøgt tre tjenestesteder, hvor i alt 77 officerer har udsigt til at
miste deres nuværende arbejdssted som konsekvens af forsvarsforliget og budgetanalysen.
TEKST OG FOTO XXXXXX XXXXXXXXX
”IMPLEMENTERINGSPLANEN VIL VÆRE BASERET PÅ
FØLGENDE PRINCIPPER: Ingen garnisoner nedlægges. Antallet af flytninger begrænses. (…)”, står der højt og larmende på side 15 i forligsteksten.
Men trods intentioner om at begrænse forflytninger vil et anseligt antal officerer mærke konsekvensen af det nye forlig, når det er endeligt implementeret i 2023. En- ten fordi deres enhed flyttes helt eller delvist til en anden lokation, eller fordi den splittes op, enhedens opgaver udliciteres, eller enheden nedlægges.
Det er i forligstekstens Bilag 3, at man i store træk kan læse, hvilke geografiske konsekvenser forliget har.
Blandt andet er Forsvarets skolestruktur et område, hvor der lægges op til, at der skal ske væsentlige ændringer. Air Force Training Center på Flyvestation Karup er en af de forholdsvis få enheder, der i sin helhed er udpeget til at blive nedlagt.
- Da vi i den lækkede budgetanalyse kunne læse, at skolestrukturen stod for at blive ændret radikalt, kunne vi godt regne ud, hvor det bar henad. Så det kom ikke som det helt store chok, at vi skal nedlægges. Desuden er folk rimeligt sikre på at bevare lønsedlen – men vi er selvfølgelig kede af at skulle forlade en arbejdsplads, hvor det er godt at være, siger kaptajn Xxxxxx Xxxxx.
Han er tillidsrepræsentant for de 20 officerer, der ind- går i en norm på 183 medarbejdere på Air Force Training
Center, AFTC, på Flyvestation Karup.
AFTC står for uddannelsen af alle Flyvevåbnets vær- nepligtige og befalingsmænd, lige som man står bag en lang række af Flyvevåbnets special- og efteruddannelser. Hvert år gennemfører cirka 3.000 soldater en uddannelse eller et kursus tilrettelagt af AFTC. Ifølge det nye forlig skal uddannelsen af mellemledere og sergenter centra- liseres og lægges under Forsvarsakademiet, mens de øvrige uddannelser og kurser lægges hos de operative wings eller udliciteres.
Orienterer via mails
- Da budgetanalysen blev lækket, meldte chefen hurtigt ud, at han ikke ville reagere på rygter. Da selve forliget kom, samlede han hele enheden en enkelt gang og har siden orienteret bredt ud via mails og ved enhver given lejlighed, hvor personellet er samlet. Desuden bruger han samarbejdsudvalget meget aktivt, og det er mit klare indtryk, at han spiller med helt åbne kort, siger Xxxxxx Xxxxx.
Flyvestation Karup er en af landets største arbejds- pladser for officerer, og 20-25 procent af det samlede officerskorps er beskæftiget på flyvestationen.
- Jeg har ikke oplevet officerer, der går og er bange for at miste deres job – eller det at have et arbejde. Man har i øjeblikket svært ved at skaffe nok officerer til Flyversta-
10 Nr. 2 - 2018
Kaptajn Xxxxxx Xxxxx er tillidsrepræsentant ved Air Force Training Center, der bliver nedlagt som konsekvens af forliget.
ben, der snart bliver Flyvevåbnets Taktiske Kommando, så hvis nogle officerer skulle blive til overs efter lukning og ny struktur, ja så er der rigeligt med andre stillinger i Karup. Det fornemmer jeg er det generelle indtryk – og det giver mere ro på bagsmækken, selv om det kan tage lang tid at få det gode arbejdsklima på plads igen i en
ny struktur – som vi af gode grunde ikke kender endnu, siger Xxxxxx Xxxxx.
Ifølge forligsteksten skal AFTC’s ydelser og uddannel- ser dels lægges under Forsvarsakademiet, splittes ud på de operative wings eller udliciteres.
- Der skal oprettes en Operational Support Wing, OSW, hvor det vil være naturligt at placere en række af vores uddannelser. Om den nye wing skal ligge i Karup, er der ingen, der ved, og jeg ser derfor også frem til den første business case, siger Xxxxxx Xxxxx og tilføjer:
- Men frem til det sker, er det meget vigtigt, at informa- tionerne kommer ud til drøftelse, så snart de er der, så vi får mulighed for at drøfte tingene igennem i officerskorp- set. Det må ikke bare blive en orientering om, at sådan er det. Formålet med den indgåede samarbejdsaftale er jo netop, at man skal kunne nå at justere til og løse samme opgave smartere, hvis medarbejderne kan se noget, som ledelsen ikke kan se, derfra hvor den sidder.
Et dybt kig i krystalkuglen
Der er også fokus på informationsflowet hos 1. Hoved- kvartersbataljon på Haderslev Kaserne. Ifølge forligstek- sten skal dele af bataljonen flytte til Fredericia, hvor Telegrafregimentet som bekendt holder til.
- Bataljonen er en del af Telegrafregimentet, og når man inden forliget har kigget lidt dybt i krystalkuglen, har det været oplagt, at Hovedkvartersbataljonen skulle rykke til Fredericia på et eller andet tidspunkt. Så det, der er lagt op til i forligsteksten, giver rigtig god mening, siger xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxx, der er
tillidsrepræsentant for de i alt 15 officerer i 1. Hovedkvar- tersbataljon.
Den består af det NATO-forankrede DCM-kompagni, Deployable Communication Module - Echo, som forbliver
i Haderslev, samt Hovedkvarterskompagniet, der sam- men med staben tæller 13 af de 15 officerer.
Hovedkvarterskompagniet består af to delinger med personel fra stående styrke samt tre delinger med solda- ter på henholdsvis Hærens Reaktionsuddannelse, HRU, og Hærens Basisuddannelse, HBU samt en kommando- deling.
- Hovedkvarterskompagniet er en stor slikbutik med mange blandede bolsjer, og det bliver formentlig et logi- stisk helvede at få det hele flyttet. Men lige nu sidder man på højere niveau for på bedste Xxxxxx Xxxxxx-manér at få organisationen sat sammen i en ny struktur. Og indtil der kommer et udspil, er vi som sådan i venteposition. Men der er ingen panik, for det ligger jo i kortene, at vi alle
har et job, når brikkerne er faldet på plads. Jeg tror, at stemningen havde været en helt anden, hvis man havde besluttet at lukke Haderslev Kaserne, som rygterne har gået på ved tidligere forlig, siger Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxx- xxx.
Op til og efter at forliget blev offentliggjort den 28. ja- nuar, har chefen for Telegrafregimentet holdt fem møder, hvor han har orienteret den cirka 100 mand fastansatte kadre eller regimentets samarbejdsudvalg om tingenes tilstand.
- Regimentschefen har været meget åben om det, han konkret ved noget om, og vi haft nogle gode snakke i samarbejdsudvalget, hvor vi har taget informationerne med tilbage til enhederne. Jeg føler mig godt informeret i forhold til, hvor vi er i processen. Men det er også vigtigt, at informationsflowet fortsætter i samme takt, da det er
i tomrummet mellem informationerne, at rygterne kan opstå, siger Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxx.
40 minutters kørsel
Der er blot 40 minutters kørsel mellem Haderslev og Fredericia, og den korte afstand har ifølge Xxxxxxxx også medvirket til, at planen om at flytte bataljonen er blevet modtaget med ophøjet ro af langt de fleste i 1. Hoved- kvartersbataljon.
- Den korte afstand, visheden om jobsikkerhed og det 🢆
Nr. 2 - 2018 11
FORSVARSFORLIG
Major Xxxx Xxxx er tillidsrepræsentant i Danske Division, som skal forlade Haderslev Kaserne. Ifølge forligsteksten skal Hærstaben og Danske Division sammenlægges i en ny Hærkommando i Karup.
faktum, at det ikke er ved udgangen af denne måned, at vi skal rykke nordpå, er alle faktorer, der spiller ind. De tanker, som kollegerne gør sig, tror jeg ikke, at man kan kalde bekymringer, men blot overvejelser om, hvordan den nye organisation vil se ud, og hvor man konkret kan se sig selv i den. Og generelt er stemningen rigtig god i bataljonen, siger Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxx og tilføjer:
- For nogle kan flytningen selvfølgelig også betyde, at man måske benytter lejligheden til at kaste sig over nye udfordringer – eksempelvis i den nye lette infanteriba- taljon, der ifølge forliget skal etableres her på Haderslev Kaserne. Forandringer bringer jo ikke altid noget skidt med sig – de kan også kaste nogle nye muligheder af sig.
En form for ejerskab er vigtig
Staben ved Danske Division er en anden af de i alt tre myndigheder, som forlader Haderslev Kaserne helt eller delvis. Ifølge teksten i såvel budgetanalyse som forlig skal Hærstaben og Danske Division sammenlægges i en ny Hærkommando på Flyvestation Karup.
Major Xxxx Xxxx er tillidsrepræsentant for de godt 40 officerer, der gør fast tjeneste ved Danske Division, som tæller omkring 60 normer i alt. Han peger på, at office- rernes mulighed for komme med input til business casen kan få stor indflydelse på, hvor mange af divisionssta- bens officerer, der vælger at flytte med til Karup.
- Lokalt er vi ikke der, hvor vi skal involveres endnu. Men det vil jeg arbejde på, at vi bliver, når det er relevant. Især hvis vi skal have mange med og have medarbejder- ne, der er aktivt deltagende og loyale, så skal man også involvere medarbejderne. Og det på en måde, så man får en fornemmelse af, at det er min beslutning. En beslut- ning, som jeg også forstår. Jeg ville måske have gjort noget andet, men jeg forstår det, og jeg accepterer det, siger Xxxx Xxxx.
- En af mine opgaver som tillidsrepræsentant bliver derfor på stille og rolig vis at få sagt til ledelsen, at hvis de ikke selv spørger, hvordan stemningen ved enheden er, kan det have den konsekvens, at få eller ingen office- rer flytter med. Man risikerer dermed at miste uerstatte-
lige kompetencer, tilføjer han.
Der er cirka 140 km mellem Haderslev og Karup, og desuden bor en del af divisionsstabens personel syd for Haderslev, hvilket ikke gør afstanden mindre.
- Der var allerede tanker fremme om reorganisering af Hærens stabe ved forrige forlig, og officerer i høje- re stabe er udmærket klar over, at det ikke er et evigt liv, man har i stillinger sådan et sted. Så personellet er omstillingsparat. Men jeg tror, at mange er skuffede
over, at de ikke er blevet delagtiggjort noget tidligere i de konklusioner, man eksempelvis drager i budgetanalysen. Og specielt efter sidste forlig har man lige som brudt den kontrakt, der var mellem Forsvaret og den enkelte officer: ’Vi passer på jer, og så kan vi bruge jer til hvad som helst.’ Så hvis man i dag er loyal og flytter med, så tror jeg, at det mere er på grund af folks egen interesse, end det er, fordi man som officer føler sig forpligtet til
at hjælpe systemet med at få det til at ske, siger Xxxx Xxxx.
Ikke råd til fejl
Han peger blandt andet på, at hemmeligholdelsen af budgetanalysen ikke har bidraget til arbejdsglæden hos mange af de kolleger, der bliver berørt.
- Når store ting laves om, har vi ikke råd til at lave fejl rigtig mange gange. Så man kunne i det mindste spørge: ”Hvor mange kan vi få med, hvis vi laver det her?” Når man ikke involverer personellet, kan man risikere at få et helt andet resultat og få sig en overraskelse, når tinge- ne skal føres ud i livet. Det er skidt, når meget foregår i dølgsmål eller i hemmelighed. At man holder så afgø- rende beslutninger hemmelige holder kun, til det møder virkeligheden én gang. Det er bare skidt, når man skal have en stor organisation med sig. Vi vil gerne være med til at effektivisere, men vi vil bare gerne kunne se, at det, der er tænkt, også hænger sammen, siger Xxxx Xxxx.
Stabsofficerer er per definition senior officers, og de er som udgangspunkt ret selvhjulpne. Alligevel forudser Xxxx Xxxx, at han går en travl tid i møde som tillidsre- præsentant.
12 Nr. 2 - 2018
Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxx er tillidsrepræsentant i 1. Hovedkvartersbataljon på Haderslev Kaserne. Ifølge forligsteksten skal dele af bataljonen flytte til Fredericia.
- I divisionen er der mange gamle slesvigere. De klapper i deres små hænder over, at der ifølge forliget placeres en let infanteribataljon i Haderslev. Men det er jo et spørgsmål, hvor hurtigt den kan bygges op, og hvilke stillinger der bliver behov for? Men jeg fornemmer helt klart en interesse. Min opgave bliver selvfølgelig at medi- ere den smule af hjælp, der kan få folk guidet videre, hvis det er det, de vil. Min udfordring bliver desuden at holde ledelsen fast på, at det, man lover i forbindelse med sådan en flytning, faktisk også kommer til at ske. Ellers falder medarbejdernes opbakning og loyalitet fra - og
så gør de noget andet. Og så bliver det verdens ”tungest bemandede” lette infanteribataljon, man får her i Xxxxx- slev, siger Xxxx Xxxx med et smil.
Da interviewene finder sted medio marts, arbejder ledelsen fra de tre nævnte myndigheder på højtryk med den første af to business cases, der giver et fingerpeg om myndighedernes fremtidige organisering.
- Hos Danske Division er vi rimeligt uafklarede om den faktiske placering - organisatorisk, fysisk og i forhold til tidsplanen. Vi har som sådan ingenting. Jeg har været på et par kurser om informationspligt og den forventede
procedure i samarbejdspolitikken. Men derudover er folk i venteposition, siger Xxxx Xxxx og fortsætter:
- Lige nu er tiden afgørende. Jo længere tid, der går, inden der faktisk kommer en reel løsning, jo flere kan man frygte vil vælge løsningen fra. Jeg er ikke sikker på, at folk her tror, at hvis de venter, så kommer der noget godt til dem. Hvis du venter, så er der måske kun den stilling tilbage, som du ikke kan håndtere som familie.
Og hvad gør du så? Siger du så op for at søge noget andet
– ja, det tror jeg godt kan blive konsekvensen. Derfor er tiden vigtig, og mange vil hellere have, at man siger ”Luk det nu”. Det kan godt være, at idéen er dårlig, men folk vil gerne have noget at forholde sig til.
Ud over 1. Hovedkvartersbataljon og Danske Division flytter staben ved 1. Brigade med 31 officerer fra Hader- slev Kaserne til Holstebro.
Forsvarsforligets implementeringsplan skal ligge klar den 15. juni. Processen dertil kommer til at gå stærkt
og forløber/er forløbet over tre faser. Fase 1: Fra den 8. februar til den 6. marts: Opgaveanalyse. Fase 2: Fra den
10. marts til den 18. april: 1. udkast til business case. Fase 3: Fra den 21. april til den 21. maj: Endeligt udkast til business case.
SAMARBEJDSAFTALEN SIGER, AT LEDEL- SEN HAR EN INFORMATIONSPLIGT. Den
informationspligt er beskrevet nærmere i ”Notat om ledelsens informationspligt”,
der er udarbejdet i et samarbejde mellem den statslige arbejdsgiver og de samlede statslige arbejdstagerorganisationer – og er på den måde en tekst, man som ledelse har pligt til at følge.
Det fastslås i notatet, at ledelsens informa- tionspligt i drøftelser om fx forligsimple- mentering ikke er begrænset til at orien- tere om fakta, men faktisk at skulle drøfte dem med medarbejderrepræsentanterne
– inden beslutningerne tages. Det betyder, at repræsentanterne skal have skriftligt, detaljeret materiale udleveret i så god tid inden møderne, at de kan forberede sig grundigt til møderne.
Samarbejdsaftale og notat finder du på xxx.xx. Du skal være logget ind som med- lem for at kunne se det xxxxx://xxx.xxx. dk/medlem/tr-su/su/ -
Nr. 2 - 2018 13
FORSVARSFORLIG
NYT MATERIEL:
PENGENE SKAL FOSSE UD AF KASSEN
Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, på besøg hos F-16 Life Sustainment Program (SLSP) i Aalborg.
Anskaffelse af nye køretøjer, våbensystemer og missiler for milliarder af kroner til rette tid og kvalitet sætter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på en stor opgave i de næste seks år.
Men den kan løftes, hvis materielindkøberne får den handlefrihed, som forsvarsforliget lægger op til, siger chefen for FMI, xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx.
TEKST XXXXXXXXX XXXXXXX FOTO FLYVEVÅBNETS FOTOTJENESTE NORD
14 Nr. 2 - 2018
DET ÅRLIGE BUDGET TIL drift og anskaffelse af mate- riel til Forsvaret stiger fra rundt regnet seks milliarder kroner om året til rundt regnet 10,5 milliarder kroner i 2023, alt inklusive. Altså noget nær en fordobling. Der skal købes stort ind af missiler til fregatterne, udstyr til anti-ubådskrigsførelse, panserværn, luftværn, flere last- biler og endnu flere containere. Xxxxxxxxx skal kampvog- nene ved Jyske Dragonregiment opgraderes til verdens bedste, nemlig Leopard 2A7, og det gælder også dem, der i dag står i depot.
Sådan lyder et uddrag af den to do-liste, som politi- kerne har udskrevet til de ansatte i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Opgaverne kommer oven
i dem, der allerede står på listen. Blandt andet anskaf- felsen af F-35-kampfly, indfasning af nye pansrede mandskabsvogne, maritime Seahawk-helikoptere, nyt artilleri og andre anskaf-
kundernes - Forsvarets, Beredskabsstyrelsens og Hjem- meværnets - behov. Den anden er, at det kan blive svært at skaffe eksempelvis ingeniører i tilstrækkeligt antal. I stedet kan man måske bruge for eksempel militært an- satte til at frigøre ingeniører for en del af opgaverne.
Rekruttering af specialister, for eksempel jurister med speciale i udbud, er imidlertid kun én af udfordringerne
i bestræbelserne på at opbygge en større og hurtigere materielstyrelse. Fastholdelse er en anden.
Hjælp til rekruttering
- Vi har ikke så svært ved at rekruttere de unge og nyud- dannede mennesker med efterspurgte kompetencer, som vi lærer op. Men når de så har fået erfaring hos os, bliver de ofte trukket ud fra os til andre virksomheder. Går man ned i budgetanalysen, så ligger der faktisk en erkendelse
af, at lønmæssigt kan vi
felsesprojekter, der ikke er
afsluttede.
Pengene til materiel og drift skal med andre ord fosse ud af kassen i de nærmeste år, hvis ellers materiellet skal være på plads og klar til brug, når forsvarsforliget udløber ved udgangen af 2023.
Handlefrihed er nøglen til succes
- Listen over opgaver kan jo godt virke en anelse angst- provokerende, medgiver
- Vi har ikke så svært ved at rekruttere de unge og
nyuddannede mennesker med efterspurgte kompetencer, som vi lærer op. Men når de så har fået erfaring hos os, bliver de ofte trukket ud fra os til andre virksomheder.
Xxxxxxxx Xxxxxxx, generalløjtnant
med de nuværende lønni-
veauer ikke altid rekruttere dem, vi ønsker. Der står også i analyserne, at der kommer til at medgå om- kostninger til rekruttering. Det er ikke længere nok blot at lave et stillingsopslag. Vi har masser af opslag, som ikke fører til bid. Så vi skal måske have bureauer til at hjælpe med at finde dem, vi har behov for.
De nye anskaffelser, der er resultatet af det seksåri- ge forsvarsforlig, kan groft
Xxxxxxxx Xxxxxxx, der har haft chefansvaret i materiel- styrelsen i Ballerup siden sidste sommer. Men opgaven kan løftes. Især hvis politikerne holder deres løfte om at give materielstyrelsen stor handlefrihed og fleksibilitet til at placere indkøb mest hensigtsmæssigt.
- Jeg har hørt ministeren og andre sige, at de tager sig af det politiske, og så skal de professionelle, altså os, omsætte beslutningerne til praksis. Det er for mig nøglen til, at det her kan lade sig gøre. Og jeg har ikke grund til at tro andet, end at vi vil få den fleksibilitet, understreger Xxxxxxxx Xxxxxxx.
For at gennemføre anskaffelserne til tiden skal mate- rielstyrelsens egen organisation vokse med omkring 10 procent. Tilgangen af nye medarbejdere vil omfatte både civilt ansatte og militært ansatte. Den sidstnævnte grup- pe vil forventeligt udgøre en større del af FMI’s samlede personale, når udvidelsen er gennemført, vurderer Flem- xxxx Xxxxxxx. Det er der gode grunde til. En af dem er, at der bliver brug for folk med praktisk erfaring og viden om
sagt inddeles i tre grupper.
Den første gruppe omfatter meranskaffelser af mate- riel, som allerede anvendes, eller som allerede er bestilt som følge af tidligere forsvarsforlig. Det gælder eksem- pelvis anskaffelserne af lastbiler, hvor det er tanken at forøge antallet af Scania-lastbiler, der blev bestilt i sidste forligsperiode, samt den nye pansrede mandskabsvogn, Piranha 5, pansrede patruljekøretøjer, artilleri og per- sonlig udrustning. I mange tilfælde betyder rammekon- trakter eller optioner i de eksisterende kontrakter, at FMI bare kan bestille noget mere af det pågældende materiel.
- Heldigvis er meget af det lange og hårde arbejde gjort i forvejen, hvor FMI og Værnsfælles Forsvarskommando og før da Forsvarskommandoen har foretaget mange typevalg og skrevet kontrakt. Meget af det har vi ikke engang fået leveret endnu, og derfor har vi besluttet, at
vi nu anskaffer mere af det pågældende materiel, siger Xxxxxxxx Xxxxxxx.
Den anden gruppe omfatter materiel, som kun kan 🢆
Nr. 2 - 2018 15
FORSVARSFORLIG
leveres af en enkelt leverandør. Det gælder eksempelvis missiler til fregatterne og anti-ubådsmateriel til Seaha- wk-helikopterne. Det udstyr skal indkøbes via den ame- rikanske regering som såkaldt “Foreign Military Sales” (FMS), og også i disse tilfælde er processen relativt enkel.
De første indkøb på vej
- Vi har allerede sendt de første papirer for at sætte gang i den proces, blandt andet vedrørende køb af missiler og grej til Seahawk-helikopterne, siger Xxxxxxxx Xxxxxxx.
I øvrigt bliver der ikke tale om at indkøbe eksempelvis SM2-luftforsvarsmissiler sammen med andre lande, som der ellers har
været talt om som en mulig vej til at holde
Tidsplanerne vil rette sig efter kundernes - altså For- svarets og Beredskabets - behov.
Materiel med kvalitet og i rette tid
Materiellet skal ikke kun indkøbes. Det skal også have en kvalitet, som sikrer, at danske soldater er blandt de bedst udrustede i verden.
- Vi leverer materiel og IT med det rigtige indhold og til den rigtige økonomi. Der er ikke mange, der kritiserer os for at levere noget, der ikke virker eller ikke lever op til kravene. Den kritik er der ikke megen af. Man kan altid diskutere, om der er købt nok materiel, og kunne man
ikke have købt noget mere. Den diskussion vil der altid være. Men
anskaffelsesprisen nede. Dertil er de enkelte landes krav til missilernes tekniske specifikationer for forskellige.
Den tredje - og mest arbejdskrævende - gruppe af materielan- skaffelser omfatter nye kapaciteter som panserværnsvåben og luftforsvar til Hæren og dens nye brigade. I
- Det er ikke længere nok blot
at lave et stillingsopslag. Vi har masser af opslag, som ikke fører til bid. Så vi skal måske have bureauer til at hjælpe med at finde dem, vi har behov for.
Xxxxxxxx Xxxxxxx, generalløjtnant
grundlæggende tror jeg, at der er en opfat- telse af, at vi leverer det aftalte indhold til aftalt økonomi. Det, der skrider for os, er tiden. Og det er så vores am- bition nu, at vi også skal levere til tiden.
- Det grej, vi i dag giver den enkelte soldat
- beskyttelsesudrust- ning, håndvåben, mør- kekampudstyr og så
denne gruppe finder man også eksempelvis slæbesona-
rer til Søværnets store skibe.
- Her skal vi først undersøge, hvad der er på markedet. Der er også en tidsmæssig usikkerhed, fordi vi selvsagt ikke kan vide, hvornår der måtte være en produktionslin- je, som vi kan koble os på. Men ambitionen er altså den klare, at alle kapaciteter skal være til stede, når vi når udgangen af 2023, siger Xxxxxxxx Xxxxxxx.
videre -, det fås ikke bedre i noget forsvar. Jeg ved godt,
at mange af de unge selv køber udstyr, som de absolut vil have. Men jeg kan stå inde for, at det grej, FMI leverer, fra enkeltmand op til de store skibe, fuldt ud løser de opga- ver, vi pålægger folk at løse.
De nuværende mellem 1800 og1900 ansatte omfatter 650 medarbejdere i forsyning og distribution, mens cirka 350 arbejder med Forsvarets IT og har adresse i Hvidov-
16 Nr. 2 - 2018
BUDGET:
Budgettet til materielindkøb og drift stiger fra cirka seks milliarder kroner årligt til over 10 milliarder kroner årligt.
12.000.000
10.000.000
Materialeanskaffelser Materieldrift, generelt Materieldrift, aktivitetsbestemt
8.000.000
6.000.000
4.000.000
2.000.000
0
2018
2019 2020 2021 2022 2023
re. De øvrige hører hjemme i Ballerup, hvor også støtte- funktioner som jura og økonomi findes.
Brug penge i højt tempo
Bag ved personaleudvidelsen på cirka 10 procent ligger flere bevægelser, hvor FMI på den ene side skal gen- nemføre besparelser, som er beskrevet i den såkaldte budgetanalyse, og på den anden side altså skal udvide personalet. Desuden skal de allerede ansatte populært sagt rustes til at bruge nogle flere penge i højere tempo end i dag.
- Det er ikke, fordi man skal løbe hurtigere. Men vi skal sammen med vores kunder finde ud af, hvordan vi kan træffe beslutninger hurtigere end i dag. Også vores indre måde at arbejde på skal gennem et serviceeftersyn.
Hurtigere beslutningsgange er ikke det samme som forøget risiko for fejlindkøb, pointerer Xxxxxxxx Xxxxxxx. Derimod handler det om at komprimere og afkorte de enkelte anskaffelsesprojekter. I stedet for at bruge otte år på at anskaffe og udlevere nye uniformer kunne det gennemføres på to år, hvorefter indkøberne kan gribe fat i det næste, komprimerede anskaffelsesprojekt.
- Al udvikling i de store private virksomheder viser, at det er den vej, man går, når man arbejder med projek- ter. Man skal stakke projekterne sammen, både i tid og indhold, for at afvikle dem hurtigere.
Nye lastbiler og artilleri er på vej
Men uanset om det lykkes FMI at indkøbe for de nye mil- liarder til rette tid og kvalitet, vil Forsvarets ansatte, spe- cielt i Hæren, begynde at modtage nyt materiel allerede i løbet af i år. De Scania-lastvogne, der blev bestilt i sidste forlig, begynder at trille ind på tjenestestederne sidst på året. De nye Piranha 5 vil skabe en ny standard for, hvad Hæren kan præstere.
- Beskyttelsesgraden bliver “level 4”, og det fås ikke bedre. Infanterigruppen, der skal bruge vognen, vil få et
helt andet liv end i den gamle vogn, forudsiger Xxxxxxxx Xxxxxxx. Blandt andet fordi der er meget mere plads i Piranha 5.
En joker i de danske planer om materielindkøb kan blive EU-kommissionens åbningsskrivelse mod Danmark og flere andre EU-lande, som firkantet sagt påstås at stille modkøbskrav, der strider mod EU-traktaten.
- Jeg ved ikke, om det spørgsmål får nogen betydning eller kan føre til forsinkelser af anskaffelserne. Vi går til opgaven på grundlag af de regler, der gælder i dag, og jeg har ingen indikationer fra leverandører om, at en mulig EU-sag får nogen indflydelse, siger Xxxxxxxx Xxxxxxx.
Nr. 1 - 2018 17
GIVING YOUR CAPABILITY XXX XXXX
Saab serves the global market with world-leading products, services and solutions from military defence to civil security.
We continuously develop, adapt and improve new technology to meet customers’ changing needs.
Saab offers a market leading product portfolio comprising more than 600 individual products and services including:
AESA Radars, Maintenance & Support Solutions, Aircraft Conversion and Modification, Missile Systems, Electronic Warfare Products, Air Traffic Management, Underwater Vehicles for Naval Mine Countermeasures, Training & Simulation Solutions etc.
The majority of Saab’s business units are active in Denmark, providing solutions for the Danish Defence in different areas.
Saab Denmark A/S, located in Sønderborg, provides highly advanced communication systems for both the civil and military domains – both domestically and internationally.
TILLÆG
INDIVIDUEL FORHANDLINGSRET
Det er den enkelte officer selv, der forhandler sine tillæg.
TEKST KONSULENT XXXXX XXXXXXXXX
DER ER DESVÆRRE NOGLE MISFORSTÅELSER vedrø-
rende rækkevidden af den individuelle forhandlingsret og hvem, der har denne. Der er derfor behov for en kort gen- nemgang af reglerne, så vi ikke kommer til at opleve, at en aftale bliver erklæret ugyldig, fordi den er forhandlet og underskrevet af en uden forhandlingskompetence.
For officerer under XXX’x aftale- og forhandlingsom- råde gælder, at den, der forhandler, skriver under på aftalen.
Tjenestemandsansatte officerer
• Alle militære officerer i ledergruppen har individuel forhandlingsret af personlige kvalifikationstillæg og funktionstillæg.
• Dog har piloter ikke selv forhandlingskompetencen vedrørende pilottillæg.
• Alle militære officerer i chefgruppen, M332 samt per- sonligt omklassificerede sektionschefer i Beredskabs- styrelsen har individuel forhandlingsret af personlige kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsveder- lag.
• Chefer i Beredskabsstyrelsen har individuel forhand- lingsret af personlige kvalifikationstillæg, funktionstil- læg og engangsvederlag.
Overenskomstansatte officerer
• Alle officerer i chefgruppen og majorer/orlogskaptaj- ner/sektionschefer (BRS)/ledende auditørfuldmægtige
har individuel forhandlingsret af højere indplacering i basislønintervallet, personlige kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag.
• Alle officerer i ledergruppen – bortset fra majorer/ orlogskaptajner/sektionschefer (BRS)/auditørfuldmæg- tige – har i udgangspunktet ikke individuel forhand- lingsret.
• Men der kan indgås aftale mellem den lokale ledelse og HOD/TR om andre forhandlingsregler. Typisk så der gælder samme regler som for de tjenestemandsansat- te officerer, altså individuel forhandlingsret. Dette er indtil videre sket ved 10 myndigheder.
Alle, der har individuel forhandlingsret, kan vælge at overdrage det til HOD at forhandle, men så skal det ske i hvert enkelt tilfælde.
Er der ikke sket en sådan overdragelse til for eksem- pel TR, så er forhandlingsretten fortsat hos den enkelte officer – også vedrørende funktionstillæg.
Skulle det ske, at TR forhandler et tillæg uden fornøden overdragelse, er aftalen simpelthen ugyldig.
Alle individuelt forhandlede aftaler skal sendes til HOD til godkendelse – en individuelt forhandlet aftale er ikke juridisk gyldig, før den er godkendt.
20% rabat på advokatrådgivning
Vi har indgået aftale med HOD om medlemsrabat på advokatrådgivning.
Du kan således med fordel få berigtiget din bolighandel, udarbejdet testamente eller ægtepagt, blive rådgivet om papirløst samliv eller opløsning af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for.
Ring på tlf. 00 00 00 00 og hør om dine muligheder.
Advokat (H) Claus Rehl
Ret&Råd Greve
Xxxxx Xxxxxxxxx 00
2670 Greve
Tlf. 00 00 00 00
xxxxx@xxx-xxxx.xx xxx.xxx-xxxx.xx/xxxxx
Nr. 2 - 2018 19
FAGLIGE FORKLARINGER
INGEN HØJESTE
ARBEJDSTID…
Rigtigt, misforståelse eller
bevidst forkert?
Når man hører dette begreb i forbindelse med officerer, er det enten en uskyldig misforståelse under anvendelse af et forkert begreb eller en bevidst
fejltolkning.
TEKST KONSULENT XXXXX XXXXXXXXX
FOR ANSATTE UNDER HOD’S AFTA- LE- OG FORHANDLINGSOMRÅDE er
der to hovedgrupper og en del under- grupper. Forskellene kommer i første omgang fra ansættelsesformen og dernæst fra undergrupperne.
Tjenestemandsansatte officerer Tjenestemændenes arbejdstid reguleres primært af ”Aftale om ar- bejdstid for tjenestemænd i staten”. Her fremgår det entydigt af § 4, at: Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitlig 37 timer om ugen.
Ingen højeste arbejdstid indikerer ansættelse med jobløn – altså all inklusive. Men det gælder ikke for an- satte under HOD’s aftale- og forhand- lingsområde.
Misforståelsen eller fejltolkningen opstår i bestemmelserne om godtgø- relsen for merarbejde.
• Ansatte, der er omfattet af che- fløn-aftalen, følger denne aftales § 5, hvor det fastsættes, at merarbej- de indgår som et parameter i fast- sættelsen af engangsvederlaget.
• Majorer og orlogskaptajner, der er personligt omklassificeret til M332, eller sektionschefer, der er personligt omklassificeret til basisløngruppe 5; for disse offi- cerer fastsættes det i protokolla-
terne til aftalen om nyt lønsystem, at: Merarbejdet registreres og vil
20 Nr. 2 - 2018
ALLE TJENESTEMÆND
– chefer og ledere – har således en gennemsnit- lig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
ALLE OVERENSKOMST- ANSATTE OFFICERER
– chefer og ledere – har således en gennemsnit- lig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
kunne indgå som et af parame- trene i vurderingen af et eventuelt engangsvederlag.
• Ansatte i den militære ledergruppe får et militærtillæg og er dermed omfattet af aftalen om militærtil- læggets dækningsgrad. I henhold til den aftale skal merarbejde enten afspadseres 1:1 eller godtgøres økonomisk med et tillæg på 50 %.
• Ansatte i redningsberedskabets ledergruppe får et redningsbered- skabstillæg. I henhold til Protokol- lat 2 til aftalen om nyt lønsystem dækker dette tillæg op til 35 timers tilfældigt merarbejde pr. kvartal.
• Ansatte med en plustidsaftale har i dennes gyldighedsperiode en
højere ugentlig arbejdstid, typisk 42 timer.
Samlet set er der ingen tjeneste- mænd under HOD’s aftale- og for- handlingsområde, der ikke har en hø- jeste ugentlig arbejdstid på 37 timer i gennemsnit – bortset fra plustid, som vi skrev om i Officeren nr. 1 i år.
Overenskomstansatte officerer Gennemgående gælder bestemmel- serne i Akademikeroverenskom- sten. Af denne overenskomsts § 13 fremgår det, at: Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtids- beskæftigelse svarende til gennem- snitlig 37 timer ugentlig.
Igen er det på reglerne om betaling for merarbejde, at misforståelsen eller fejltolkningen opstår.
• Ansatte i løngrupperne 3-4 (militæ- re officerer op til og med kaptajn/ kaptajnløjtnant og beredskabsoffi- cerer op til og med sektionsledere) oppebærer rådighedstillæg, der ydes til den ansatte for ”… at påtage sig rådighedsforpligtelse og for- pligtelse til merarbejde på indtil 20 timer pr. kvartal.”
• Akademikeroverenskomsten fast- slår, at godtgørelsen for merar- bejdet er enten afspadsering eller økonomisk godtgørelse – begge med et tillæg på 50 %.
• For ansatte i løngruppe 5 gælder, at de er undtaget fra Akademike- roverenskomstens §§ 14-19. Det betyder, at de fortsat er omfattet af § 13 om gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge, men godtgørelse for merarbejde følger de regler, der gælder for special- og chefkonsu- lenter i Akademikeroverenskom- sten. Merarbejde indgår som et
af parametrene i fastsættelsen af engangsvederlag.
• For ansatte i chefgruppen gælder, at ansættelse sker i henhold til Rammeaftale om kontraktansæt- telse i staten. Her fremgår det af
§ 4, at merarbejde indgår som et af parametrene i fastsættelsen af engangsvederlag.
Samlet set er der ingen overens- komstansatte officerer under HOD’s aftale- og forhandlingsområde, der ikke har en højeste arbejdstid på
37 timer i gennemsnit – bortset fra plustid (Officeren nr. 1 i år).
Med til billedet hører, at kadetter/ officerselever i uddannelsesperioden ikke er omfattet af Akademikerove- renskomstens bestemmelser om arbejdstid – dog vil kadetter/officer- selever under eventuel gavntjeneste være omfattet.
Planlægning og registrering
Alle fastansatte officerer har som udgangspunkt en gennemsnitlig ar- bejdsuge på 37 timer. Det kan der kun holdes styr på via planlægning og registrering af arbejdstiden – dette gælder for alle.
Der er flere grupper af ansatte, hvor det det gælder, at merarbejde indgår som et af parametrene i fast- sættelsen af engangsvederlag. For disse grupper er det især væsentligt at registrere arbejdstiden.
Det skal også erindres, at arbejds- tid ud over de 37 timer om ugen eller 42 timer i tilfælde af plustid først bliver til merarbejde, når planlæg- ningsperioden er udløbet – indtil da er det merearbejde, der modregnes i arbejdstiden i planlægningsperioden.
Nr. 2 - 2018 21
DE NYE OFFICERER
Søofficerer skal i fremtiden uddannes på Svanemøllens Kaserne. De nyrenoverede lokaler står klar til indflyt- ningen, der er planlagt til midt i april.
- Vi har været på Holmen i 79 år, men det er ottende gang i skolens historie, vi flytter, og nu er beslutningen truffet. Det har vi taget til os, og nu skal vi videre.
22 Nr. 1 - 2018
Xxxx Xxxxxxxxxx, kommandør
SØKADETTER FLYTTER TIL SVANEMØLLENS KASERNE
Hærens kadetter skal blive på Frederiksberg Slot, hvor de har været i de sidste 149 år. Men idéen om en fælles campus og mere fællesskab mellem værnene lever videre.
TEKST XXXXXXXXX XXXXXXX FOTO XXXXX XXXX
UDEN FOR HOVEDTRAPPEN skal et par gamle kanoner og et stokanker fra dengang, da skibe havde master og sejl, markere, hvad der foregår inde i bygningen. Her i den sydlige ende af Svanemøllens Kaserne skal fremti- dens søofficerer uddannes, og selv om der er længere til vandet, end søkadetterne har været forvænt med, kan tradition og korpsånd sagtens klare flytningen fra Nyholm til den tidligere ingeniørkaserne. I øvrigt er det længe siden, Holmen sydede af sømilitær aktivitet og flådefartøjer ved kajen.
Det mener i hvert fald søkadetternes skolechef, kom- mandør Xxxx Xxxxxxxxxx. Han er relativt ny i jobbet, men med sine 56 år erfaren som chef, blandt andet på fregat- terne og som stabschef i NATO´s stående flådestyrke, SNMG1.
Ud over “artefakterne” fra Nyholm medbringer søkadetterne deres egne omgangsformer - heriblandt den daglige mønstring om morgenen, som skal foregå udendørs. Mønstringen svarer til den, der anvendes på Søværnets skibe, hvor arbejdsopgaver fra morgenstun- den udstikkes, og nyheder meddeles.
Moderne ffåde skal fylde mere
Søværnets officersuddannelser blev etableret for 317 år siden, og ånd og tradition har man derfor af gode grunde meget blik for. Men Søværnets Officersskole skal i frem- tiden ikke kun handle om sejlskibe og fortid, men i høj grad også om den moderne flåde, som med det nyeste forsvarsforlig får et teknologisk løft i form af nye våben- systemer. Derfor skal der ikke kun billeder af de gamle skibe på væggene i de to bygninger, som officersskolen
flytter ind i i nær fremtid. Der skal også gøres plads til illustrationer og andet, der viser, hvordan nutidens flåde ser ud og opererer. I skrivende stund er flytningen plan- lagt til 16. april, og Xxxx Xxxxxxxxxx forventer, at under- visningen kun bliver berørt i beskedent omfang.
Flytningen fra Nyholm til Svanemøllen er ikke kommet som en stor overraskelse for hverken stab eller kadetter.
- Man tog det bløde aftræk i forrige forsvarsforlig. Vi har været på Holmen i 79 år, men det er ottende gang i skolens historie, vi flytter, og nu er beslutningen truffet. Det har vi taget til os, og nu skal vi videre, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
Afskeden med Nyholm vil ske på ordentlig vis. Tidli- gere officerer får mulighed for at komme forbi skolen og være med til at lukke den.
- Alle nuværende flådeofficerer har fået deres uddan- nelse dér, så der er mange minder derfra. Derfor skal vi mødes og lukke det kapitel i fællesskab.
For kadetternes vedkommende betyder flytningen til Svanemøllen, at de vil møde deres kolleger i Flyvevåbnet på et meget tidligere tidspunkt end i dag, hvor værnene først mødes på et betydeligt senere tidspunkt i karrieren.
- Det er vigtigt at vide, hvordan de øvrige to værn er skruet sammen, hvilke kapaciteter de har, og hvordan de arbejder. Det allervigtigste er det personlige bekendt- skab med kolleger i de andre værn, som man kan ringe til, når man har en opgave, man skal løse i fællesskab, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
- Vi mangler så at få Hærens kadetter herud. Men det er nu engang sådan, beslutningen er truffet. Og mon ikke
der bliver talt om at flytte Hærens Officersskole herud, 🢆
Nr. 2 - 2018 23
DE NYE OFFICERER
Hærofficererne skal fortsat uddannes i de historiske rammer på Frederiksberg Slot, men tankerne om fælles undervisning og arrangementer med de øvrige
kadetter er der stadig.
når det næste forlig skal laves om små seks år, siger Xxxx Xxxxxxxxxx, der glæder sig til at samarbejde med Flyvevåbnets Officersskole om undervisning, foredrag og andre aktiviteter. Flyvevåbnets Officersskole flyttede til Svanemøllens Kaserne for godt et år siden.
Hæren bliver ude - og det gør ikke noget
På Frederiksberg Slot på Frederiksberg Bakke betød forsvarsforliget, at en mulig flytning til Svanemøllens Kaserne blev erstattet af en politisk beslutning om at forblive, hvor skolen har haft adresse, siden stormen på Dybbøl i 1864 var helt frisk i erindringen.
På slottet er væggene fyldt med malerier og gamle våben, som fortæller Hærens historie gennem århund- reder. Og i en af stuerne har skolechefen, oberst Xxxxxxx
X. Xxxxxxxxx, fået hængt billeder op af faldne kadetter og officerer siden 1940 og frem - inklusive de seneste faldne officerer i Afghanistan.
- Der er alt for mange billeder fra de slesvigske krige og af slottet – og alt for få
af kadetterne og de seneste
årtiers krige, siger obersten,
svar, “når kuglerne flyver” - og dernæst forklare samfun- det, hvad det indebærer at have et job, hvor man risikerer at blive slået ihjel, og hvor man skal give ordrer, som kan xxxxxx, at ens soldater eller andre bliver slået ihjel. Når nu krigen i for eksempel Afghanistan med dens gode og dårlige historier ikke længere er der til at sætte rammen, må vi ikke blive mundlamme, når der skal sættes ord på vores særlige ansvar og de store følelser, det indebærer. Derfor er det også vigtigt for mig, at vi kan sætte ord på vores identitet og tale åbent om mod og offervilje uden at lyde corny eller som en klaphat.
Og lige den opgave er helt klart nemmere at løfte i et slot, hvor det er umuligt at overse historiens lange linjer bagud, tilføjer Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx.
- Jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at vores ret stor- slåede rammer her på slottet er med til at løfte kadetter- nes moral og selvforståelse. Og jeg kan se, at identiteten står stærkere, allerede når kadetterne viser familie og venner rundt.
Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx ved med sikkerhed, at Hærens
Officersskole kunne få
der bruger en del tid på at tale om korpsånd.
- Mon ikke jeg også fik job- bet som skolechef for godt et år siden, fordi jeg ville have været god til at drive den ny uddannelse fra et nyt sted
– og fastholde og nyudvikle den korpsånd, identitet og
- Idéen om en campus er god, fordi den styrker både faglighed og kendskab til hinanden.
Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx, oberst
plads på Svanemøllens Kaserne, hvis flytningen var besluttet. For han var selv en af arkitekterne bag planen, der viste, at sam- menflytningen var mulig.
- Jeg er ikke i tvivl om, at idéen om en campus er god, fordi den styrker
xxxxxxxx, der er grundlaget for officerens virke i kamp. Og det ville have været en svær opgave at flytte og genop- bygge skolen et andet sted. Jeg var i 2000 med til at flytte Gardehusarregimentet fra Næstved til Slagelse. Det
blev et bravallaslag, der i udgangspunktet ikke endte på nogen særlig smuk måde. Men jeg fik nogle erfaringer dengang, som gør, at jeg kunne have bidraget til at pla- cere Hærens Officersskole et nyt sted og komme videre derfra. Men nu, hvor vi ikke skal flytte, kan jeg konstatere
- med et glimt i øjet -, at opgaven som skolechef i hvert fald ikke er blevet sværere, siger Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx.
Men uanset den geografiske placering befinder Hæren og dens officerer sig i et skift fra én type opgave, som omfatter oprørsbekæmpelse og kamp, til en anden situa- tion med en anden type modstander.
Ikke lyde som en klaphat
- Det varer ikke så længe, inden hovedparten af officerer- ne ikke har oplevet at være udsendt som i de sidste snart 20 års krig – og det har betydning for Hærens identitet.
Indtil for nylig vidste alle, hvad krig er – og det gjorde samfundet også. Nu skal vi igen til først over for os selv at sætte ord på risiko og betydningen af at skulle tage an-
både faglighed og kendskab til hinanden. For mig er det interessante ved en campus alt det, der foregår mellem timerne, mellem klasserne og mellem skolerne - for eksempel på den centrale piazza, der er planer om, i messen eller efter skoletid, for eksempel i boligerne i Nyboder. Den idé gælder så ind til videre primært for sprogofficererne og for kadetterne fra Flyvevåbnet og Søværnet. Og i et vist omfang vil Hærens kadetter også komme med. Det kan være til fælles forelæsninger på Svanemøllens Kaserne eller på Hærens Officersskole
– og så er jeg fortaler for, at vi hvert år samler hele mo- levitten, kadetter og stabe, til en fælles parade, så vi får en idé om, hvor store vi er. Og selvom vi bliver herude på toppen af bakken i hvert fald ind til næste forsvarsforlig, er det ikke blevet mindre vigtigt at dyrke de to store ting, som vi har til fælles i de tre værn: Danmarks sikkerhed og vores identitet som officerer. Det er vigtigt, at vi ikke falder tilbage i en situation, hvor vi bliver os selv nok.
Gode uddannelser skal justeres
Både Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxxx er som relativt nye skolechefer på én gang imponerede af de nye
kadetters standard og samtidig opmærksomme på, at 🢆
24 Nr. 2 - 2018
- Jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at vores ret
storslåede rammer her på slottet er med til at løfte kadetternes moral og selvforståelse.
🢆
Nr. 1 - 2018 25
Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx, oberst
DE NYE OFFICERER
der bliver behov for justeringer, efterhånden som erfa- ringerne fra tjenesten bliver indhøstet.
- Man kan mærke, at kadetterne i dag har en længere boglig baggrund og ved, hvad de vil. De kommer fra et studiemiljø, og barren er derfor hævet, så man forven- ter, at de kan indlære hurtigere. Der tegner sig et billede af meget dygtige unge mennesker. Vi har til gode at se, hvordan det går ude fra skibene, inden vi giver os til at skrue på knapperne, men de foreløbige tilbagemeldinger er meget positive. Til sommer og igen næste sommer skal vi evaluere nærmere, siger Xxxx Xxxxxxxxxx.
Rekrutteringen ser heller ikke ud til at volde proble- mer. Nylige rekrutteringsmøder og uddannelsesdage har trukket mange interesserede unge mennesker til begge skoler.
Men både for Søværnets Officersskole og Hærens Of- ficersskole gælder, at ansøgningerne typisk kommer ind de sidste få dage før ansøgningsfristens udløb.
På Hærens Officersskole har Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx bemærket, at kvaliteten af de nye uddannelser disku- teres kritisk blandt andet på sociale medier. Tvivlen og usikkerheden om de nye uddannelsers indhold er en del
af årsagen til, at skolen ved markeringen af sit 150 års jubilæum i år indbyder tidligere elever, både tjenstgø- rende, hjemsendte og pensionerede, til at møde op og høre nærmere om uddannelserne. Invitationen vil blive gentaget hvert år den første fredag i maj.
Men allerede nu er Hærens Officersskole og Forsvars- akademiets institutter i gang med at justere uddannel- sen, således at undervisningen i blandt andet stabilise- ringsoperationer forventeligt vil blive reduceret til fordel for mere læring om blandt andet kompagniniveauet og om uddannelsesplanlægning.
- Ud over at tilpasse officersuddannelsen sådan, at erfarne sergenter og løjtnanter kan gennemføre den hur- tigere, så ændrer vi dele af indholdet, fordi det nu engang er farligere og sværere at stå over for en russisk fjende end over for en talebaner i sandaler og gevær, siger Xxxx- xxx X. Xxxxxxxxx.
Flyvevåbnet udnævnte sine første kadetter med den nye uddannelse før årsskiftet, mens
Hærens og Søværnets kadetter er blevet udnævnt i marts for Hærens vedkommende og frem til juni for Sø- værnets vedkommende.
PÅLIDELIG I EKSTREME OMGIVELSER
TOUGHBOOK CF-20 og CF-
33 i serien af Fully Rugged computere er udstyret med Intel® Core™ i5 vPro™-processor og byder på stor fleksibilitet og er ideelle til brug i forsvaret.
JER, DER BESKYTTER DANMARK, FORTJENER DET BEDSTE VÆRKTØJ
CF-33 CF-20
• Windows 10 Pro
• Intel® Core™ i5-processorer
• Kan bruges som en bærbar computer eller som tablet ved ganske enkelt at fjerne skærmen fra tastaturet
• 10,1“ eller 12“ multiberøringsdisplay til udendørs brug
• IP65- og MIL-standard 810G og 461F
• Lang batterilevetid med batterier der kan udskiftes under drift
• Konfigurerbare funktioner, der leverer mobile it-funktioner med fleksibilitet og ydeevne i særklasse, fx U-blox med GPS-/GLONASS-/ SBAS-understøttelse, 4G-modem og smartcard-læser.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du gå ind på xxx.xxxxxxxxx.xx eller ringe på tlf. x0000000000
Intel, the Intel logo, Intel Core, Intel vPro, Core Inside and vPro Inside are trademarks of Intel Corporation in the U.S. and/or other countries.
26 Nr. 2 - 2018
SLAGET I KØGE BUGT BLIVER, HVOR DET ER
SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE PÅ
XXXXXX er bogstaveligt talt omgivet af historie, både inden for murene og uden- for. På en endevæg i skolens aula ses kunstneren Xxxxx Xxxxxxx store kalk- maleri af Slaget i Køge Bugt i 1677, hvor admiral Xxxxx Xxxx grundigt besejrede den svenske flåde. Kalkmaleriet kan ikke umiddelbart flyttes til officersskolens nye bygninger på Svanemøllens Kaser- ne, men et originalmaleri vil flytte med til de nye lokaler og få en fremtrædende plads, fastslår skolechef, kommandør Xxxx Xxxxxxxxxx.
Bygningen på Holmen blev opført af de to arkitekter Xxxx Xxxx og Xxxxxx Xx- xxxxxx før Anden Verdenskrigs udbrud. Efter 29. august 1943 blev den overtaget af tyske tropper, der brugte den som lazaret.
Ved skolens aulafløj markerer storan- keret fra panserfregatten Xxxxx Xxxxx forbindelsen til over 500 års sømilitær historie. Ved hovedindgangen marke- rer to kanoner i rapert og klokkestabel med klokken fra Xxxxx Xxxx historien, og få meter derfra kan man besøge mu- seumsskibene, ubåden Sælen, torpe- domissilbåden Sehested og fregatten Xxxxx Xxxxx.
En række af de mest værdifulde gen- stande vil flytte med til Svanemøllens Kaserne, forsikrer Xxxx Xxxxxxxxxx.
HÆRENS OFFICERSSKOLE FYLDER RUNDT OG ÅBNER DØRENE
DEN 4. MAJ FEJRER HÆRENS OFFICERSSKOLE SIN
150 ÅRSDAG og markerer dagen med besøg af Hendes Majestæt Dronningen. Samtidig inviteres samt alle tidligere elever - tjenstgørende, hjemsendte eller pen- sionerede - til at deltage i en reception og efterfølgen- de orientering om Hærens nye officersuddannelser fra Kadetkorpset og skolechefen, Xxxxxxx X. Xxxxxxxx.
“Det er en unik mulighed for at møde kammerater og korpsånd samt ikke mindst til at få kadetternes og sko- lechefens perspektiv på skolens dagligdag, uddannel- ser og opgaver,” siger Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx. Arrange- mentet gennemføres fredag den 4. maj fra kl. 14.00 og koster 150 kr. En nærmere beskrivelse findes på www. xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxx, hvor det også er muligt at tilmelde sig.
Det er hensigten fremover at gennemføre en “alum- ne-dag” hvert år i maj, hvor tidligere kadetter kan orientere sig om skolens og uddannelsens udvikling.
Nr. 2 - 2018 27
DE NYE OFFICERER
28 Nr. 1 - 2018
FREMTIDENS LEDERE
I august 2015 begyndte det første hold kadetter i alle tre værn på en radikalt forandret officersuddannelse. Den nye officersuddannelse er tidsmæssigt omtrent halveret, og fremover er en civil bacheloruddannelse adgangsgivende ved siden af intern rekruttering.
Officeren følger tre bachelorer på deres vej som de første kadetter i den nye officersuddannelse.
HALLØJ TIL EN NY SLAGS OFFICERER
I marts blev det første hold nye søofficerer udnævnt
- som det sidste hold, der fik udnævnelsen på Søværnets Officersskole på Nyholm.
TEKST XXXXXXXXX XXXXXXX FOTO XXXXX XXXXXXX
“HALLØJ,” LØD DET FRA KADETTERNE PÅ SØVÆRNETS
OFFICERSSKOLE, efterhånden som de blev kaldt frem fra geleddet for at modtage deres ansættelsesbrev fra skolechefen, kommandør Xxxx Xxxxxxxxxx.
I marts blev otte nye våben- og elektronikofficerer samt to frømænd udnævnt som de første søofficerer uddannet med den nye uddannelse i bagagen. Dette hold blev samtidig det sidste, der modtog udnævnelsen til premierløjtnant på Søværnets Officersskole på Nyholm. I april flytter skolen adresse til Svanemøllens Kaserne, og her vil de næste kadetter fra Søværnets øvrige uddan- nelsesretninger blive udnævnt. Men selv om uddannelse og adresse skifter, følger traditionerne med. Man siger “halløj”, når man bliver kaldt frem, og man modtager hver især det såkaldte Tordenskjold-nummer, som an- giver ens placering i rækken af søofficerer, der har gjort
tjeneste siden 1720. Våben- og elektronikofficererne plus de to frøer fik numre fra 3102 til 3111.
Blandt de nyudnævnte med store smil på ansigtet var Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, der få dage efter udnævnel- sen skulle påmønstre “Esbern Snare” hvor en tre uger lang øvelse ved Skotland venter.
Når alle har afsluttet de sidste opgaver og togter, holder årgangen en samlet festlighed den 14. juni, dagen efter den traditionelle fremstilling for Hendes Majestæt Dronningen. Og Xxxxx Xxxxxxxxx har ikke et sekund for- trudt, at han besluttede at supplere sin ingeniør-bachelor med officersuddannelsen.
- Jeg glæder mig meget til at komme ud, og jeg har sagt til min lillebror, at han skal vælge det her, hvis han ikke ved, hvilken uddannelse han skal vælge, fastslår han.
Søværnet Våben- og teknikofficer
I alt 31 måneder. Kadetten er nu nået gennem alle 31 måneder
3 mdr officers- basis- uddannelse i Frederiks- havn | 16 mdr funktionsuddannelse i Frederikshavn, København, Sjællands Odde og sejlads | 12 mdr diplomuddannelse i København, Søværnets Officersskole |
Nr. 2 - 2018 29
FREMTIDENS LEDERE
I august 2015 begyndte det første hold kadetter i alle tre værn på en radikalt forandret officersuddannelse. Den nye officersuddannelse er tidsmæssigt omtrent halveret, og fremover er en civil bacheloruddannelse adgangsgivende ved siden af intern rekruttering.
Officeren følger tre bachelorer på deres vej som de første kadetter i den nye officersuddannelse.
DE NYE OFFICERER
33 PREMIERLØJTNANTER KLAR TIL KAMP
De første hold kadetter fra Hærens Officersskole udnævnt i slotsgården, hvor kritikken af den nye uddannelse begyndte.
TEKST XXXXXXXXX XXXXXXX FOTO XXXXX XXXX
DE FØRSTE 33 KADETTER FRA HÆRENS OFFICERS-
SKOLE PÅ FREDERIKSBERG SLOT med den nye offi- cersuddannelse i rygsækken blev sidst i marts meldt “klar til kamp” og sendt ud ad porten i retning af Hærens regimenter og brigader. Beslutningen om at erstatte den tidligere officersuddannelse med en væsentlig kortere har affødt stor debat. Den begyndte netop i slotsgården, hvor daværende skolechef, xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx i en tale i 2013 rettede skarp kritik af planerne om den nye uddannelse - og hvor de første kadetter med den nye uddannelse altså ikke desto mindre nu er udnævnt.
Skolechef, oberst Xxxxxxx X. Xxxxxxxxx fastslog i sin tale ved udnævnelsen, at der stilles større krav til nutidens kadetter end tidligere. “Vi har stillet større krav til, hvem der kan blive kadetter, og i en konservativ organisation som Hæren mødes selv større krav med spørgsmålet, om man så er god nok. Svaret er klart. Det er man. Hol- det er klar til kamp. Og intet kan være større i Hæren,” sagde obersten.
Blandt de 33 kadetter på hold Paludan-Müller og de
flankerende kadetter fra hold Xxxxxxx stod premierløjt- xxxx Xxxxx Xxxxxxxx. Hun kunne ikke nøjes med at blive kaldt frem for at modtage sit ansættelsesbrev, men måt- te også frem for at modtage anerkendelse og diplom fra Dansk Militært Idrætsforbunds formand, brigadegeneral Xxxxx Xxxxxxx. Den anerkendelse skyldtes Tilde Schwa- ners store og vellykkede arbejde med organiseringen af Hærløbet i 2017 til fordel for veteraner. Xxxxx Xxxxxxxx blev også nævnt som en af tre, der opnåede højeste ka- rakter for den afsluttende opgave.
Xxxxx Xxxxxxxx har for længst søgt og fået en stilling ved Trænregimentet i Aalborg og er ikke i tvivl om, at hun valgte rigtigt, da hun med en bachelor i hånden søgte ind på Hærens Officersskole.
- Jeg er glad og lettet. Men jeg kommer til at savne det her og mest af alt kammeratskabet, drengene og piger- ne og de gode fester, sagde Xxxxx Xxxxxxxx, da hun med ansættelsesbrev og gaver i hånden og familien omkring sig nød den første dag som kampklar officer i det danske forsvar.
Hæren Officer
I alt 32 måneder. Kadetten er nu nået gennem alle 32 måneder
10 mdr officersbasisuddannelse i Varde | 18 mdr funktions- og diplomuddannelse, København og Oksbøl | 4 mdr tjenestemodul |
ved Hærens | ||
myndigheder |
30 Nr. 2 - 2018
Nu får hvert
4. medlem af
HOD
udbetalt bonus
Får du bonus?
Hvilken bonus?
Hvem er Trygheds- Gruppen?
Du kan få bonus, hvis du er kunde i Tryg gennem HOD. Så er du nemlig medlem af TryghedsGruppen, som har besluttet, at der igen i år skal udbetales bonus til medlemmerne. Du får direkte besked i løbet af maj, hvis du får bonus.
Bonussen svarer til 8 % af det, du i alt betalte for dine forsikringer hos Tryg for år 2017. Du får pengene direkte ind på din NemKonto den 12. juni.
TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg og står bag TrygFonden. Det er et demokratisk ledet selskab med et medlemsvalgt repræsentantskab i spidsen. Du kan som kunde hos Xxxx selv stille op som repræsentant eller stemme på en kandidat, når der er valg i din region.
Læs mere på xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx
SØVÆRNET FOR SEJL
OVE
TILBAG
Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx var chef for skoleskibet Thyra, der sammen med søsterskibet Xxxxxx gennemførte det
13.000 sømil lange togt ’Søværnet for Sejl’. Den lange tur gav oplevelser for livet og en myriade af udfordringer
– lige fra hjemve og en kollapset hovedmotor til diplomatiske forviklinger og ’mand over bord’.
ATLANTE
32 Nr. 2 - 2018
E
R
N
🢆
Nr. 2 - 2018 33
FOTO: XXXX XX XXXXXXXX
SØVÆRNET FOR SEJL
TOGTET ”SØVÆRNET FOR SEJL” blev
gennemført af Søværnets skoleskibe Svanen og Thyra og begyndte i okto- ber 2016 med start fra København. Togtet kulminerede ved skibenes deltagelse i højtideligheden for 100- året for Danmarks overdragelse af de Dansk Vestindiske Øer til USA den
31. marts 2017. De to sejlskibe an- kom retur til København i juni 2017.
XXXXXXXXX XXXXXX XXXXXXXX, i
dag 29 år, var midlertidigt udnævnt til kaptajnløjtnant og chef for Thyra samt leder af togtet sammen med Xxxxxx Xxxxxxxxxx, chef på søster- skibet Svanen. Xxxxxxxxx Xxxxxx An- dersen har i dag rang af premierløjt- nant og arbejder ved Marinestaben i Karup.
SVANEN OG XXXXX havde en fast besætning bestående af en chef, en regnskabsfører, en dæksgast og en kok. Derudover havde hvert skib 4-6 elever med om bord, der løbende blev udskiftet. Således var i alt 79 elever en del af togtet.
RUTEN PÅ NÆSTEN 13.000 SØMIL
gik fra Danmark via Tyskland, Hol- land, Frankrig, Spanien og Portu- gal videre til Gran Canaria, hvorfra Atlanterhavet blev krydset til Bar- bados. Herfra sejlede skibene i Det Caribiske Hav og deltog i højtidelig- heden for 100-året af overdragelsen af De Dansk Vestindiske Øer. Herfra gik togtet videre til Norfolk, Che- sapeake Bay, Annapolis, Bermuda, Azorerne, England, Holland, Tysk- land og Danmark.
FOTO: XXXX XX XXXXXXXX
TEKST XXXX XX XXXXXXXX
- DU KAN IKKE RIGTIG FORNEMME TÅGEN, før du ligger
midt i den, fortæller Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx.
- Det blæser meget, og vi har lidt for meget sejl på. Pludselig er vi midt i tågen. Selv om jeg ved, at det er notorisk tåget ved La Coruña, så erkender jeg ikke tågen, før den er over os. Vi har selvfølgelig en tjekliste på adskillige punkter, så alle ombord ved, hvad de skal gøre, når vi sejler i tåge. Men vi har ikke radar, og vores eneste sikkerhed er vores øjne og ører. Og så fløjten, der tuder 1 lang og 2 korte toner for at signalere, at her er et sejlskib.
I dag er Christian hjemme i den bidende februarkulde i Aarhus, og han ser tilbage på skoleskibenes fantastiske togt, der kulminerede for et år siden; 31. marts 2017 på 100-års dagen for Danmarks overdragelse af De Dansk Vestindiske Øer til USA.
Men Caribiens varme himmelstrøg og krystalklare vand er stadig langt nede på festens balkort. Nu og her er det farvandet ud for La Coruña i Spanien, der har budt op til dans.
Én ting er tågen, der har omhyllet Svanen og Thyra. En anden faktor, der stresser chefen, er det faktum, at de to danske skibe stadig ikke har fået tilladelse til at anløbe spansk havn.
For selv om skibene er sejlskibe, så er de stadig krigs- skibe. Og hvis chefen vælger at gå i havn, kan det i værste fald udløse en diplomatisk krise.
- Det er ret alvorligt, og det kan ende med, at vi laver negativt diplomati, hvis vi sejler ind uden tilladelse. Og hele hovedformålet med togtet er jo at skabe positiv op- mærksomhed. Så det er nogle ret kritiske timer, hvor vi ligger i den tætte tåge og ikke må gå i havn, siger Christi- an.
Men faren blæser over. Tågen letter, og meget sym- bolsk ankommer tilladelsen fra de spanske myndigheder samtidig, og skibene med deres trætte og våde besætnin- ger kan komme i havn.
Hjemveen melder sig
Om bord på Svanen og Thyra var en fast besætning og derudover skiftende hold af elever; kadetter fra Søvær- nets Officersskole, værnepligtige fra Søværnet og civile elever fra SIMAC, MARTEC og Marstal Navigationsskole.
- Det var en skønsom blanding af folk – nogle vil sige et stort miskmask – både helt unge folk på 18-19 år og nogle godt oppe i 20-års-alderen, siger Xxxxxxxxx.
- Vi er jo et skoleskib, så vi er vant til at få folk ud, som er meget nye. Kadetaspiranterne har normalt kun været 14 dage i systemet, når de kommer ud til os, så forskellen på at få en civil, en værnepligtig og en kadet var faktisk ikke så stor. Men modenhedsmæssigt var der stor for- skel, fortæller han.
- Vi havde nogle, som fik hjemve på Atlantpassagen efter én dags sejlads. Og der har vi altså 20 dage foran os på åbent hav. Så der var nogle udfordringer med at skulle agere ’far og mor’, hjælpe med at tage uniformen rigtigt
34 Nr. 2 - 2018
på, helt basale ting. Det er forbandelsen og velsignelsen ved at være på et sejlskib. Vi bliver meget tæt knyttet, og ingen kan undvære hinanden. Alle skal stole på hinanden, og alle skal vide, hvad der skal ske, når der bliver givet en kommando, og alle skal kende sikkerhedsprocedurerne. Samtidig er man en slags socialt sikkerhedsnet for hin- anden, hvis det er svært.”
Når man er afsted ni
Udskiftninger stresser
Samtidig var det også hårdt for den faste del af besætnin- gerne, at der var så mange udskiftninger af mandskabet.
- Du kører tre uger med nogle værnepligtige. Vi når lige at lære dem at kunne sætte storsejlet og færdes sikkert på skibet, og så tager de hjem, og der kommer et nyt
hold, der er helt blanke. Det er vilkårene for et skole-
måneder, så kan der også opstå problemer på hjem- mefronten, og det kan være svært at håndtere, når man er midt ude på oceanet.
- Måske er det i virkelig- heden blevet endnu svære- re at være sømand i dag i forhold til for 100 år siden, fordi der nu er mulighed for at ringe hjem på en satellit. Dengang var du væk i meget
- Måske er det i virkeligheden
blevet endnu sværere at være sømand i dag i forhold til for 100 år siden, fordi der nu er mulighed for at ringe hjem på en satellit.
Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
skib, men vi fandt ud af, at når vi havde nogle hold, der blev i to måneder, så begyndte tingene at køre, siger Christian.
Men hjemve og afsavn var ikke de eneste udfor- dringer. Skoleskibene blev også slidt undervejs, og faktisk frygtede Christian
på et tidspunkt, at skaderne var så store, at togtet måtte
længere perioder. Nu er der en forventning fra de pårø-
rende om, at ’nå ja, du kan jo ringe fra satellittelefonen, og du kan jo lige sende en sms, når du er kommet frem’. Så på den måde kan det i dag være ekstra psykisk udfor- drende, for selv om du kan ringe, så kan du jo ikke gøre noget ved problemerne derhjemme. Du kan ikke gøre noget ved, at bilen ikke kan starte, og du kan ikke hente børnene i vuggestuen, hvis din kone har en lang dag. Du ligger altså midt ude i Atlanterhavet. Det var svært for mange, inklusive mig selv, og det var en udfordring, vi skulle håndtere, forklarer Christian.
afbrydes.
- Materielmæssigt var det rigtig belastende for skibe- ne, vi havde mange havarier. En generator, der svigter. En genakker, der revner. I Lissabon blev skibene ramt af hård vind, mens de lå fortøjet i havnen, så de fik skader og måtte på værft. Men endnu værre var det, da vi ankom til Barbados. Da vi skal til at gå i havn, vil vi starte hoved- motoren på Thyra, og så virker den bare ikke. Det er bare løgn… vi er sejlet halvvejs rundt om jorden, og så kan vi ikke gå i havn for egen kraft, siger Christian.
FOTO: XXXXXXXXX XXXXXX XXXXXXXX
- Det med at gå ind for sejl i en fremmed havn og med 🢆
Nr. 2 - 2018 35
FOTO: PRIVAT
FOTO: XXXXXXX XXXXXX
36 Nr. 2 - 2018
FOTO: XXXXXXXXX XXXXXX XXXXXXXX
FOTO: PRIVAT
FOTO: XXXXXXXXX XXXXXX XXXXXXXX
SØVÆRNET FOR SEJL
ukendte strømforhold er altså ikke noget, man bare lige gør. Du har kun ét forsøg, og hvis det går galt, så kan du ikke lige slå bak. Du kan ende med at drive rundt og i værste fald gå på grund. Derfor var der ingen anden udvej end at få den lokale kystvagt til at trække skibet i havn.
En ny udfordring meldte sig, da motoren skulle repare- res. For de lokale forhold var mildt sagt anderledes.
- Vi tænkte, ’nå ja, vi får bare fat i en Volvo-tekniker’. Men på Barbados foregår tingene altså i et lidt andet tempo. Vi fik reservedele fløjet ind fra Belgien, og en tek- niker blev fløjet fra Sankt Vincent, og selv om det kun tog seks dage, så var det kritisk. Jeg tænkte virkelig, ’nå ok … er det så nu, at togtet stopper?
Større arbejde end forventet
I det hele taget var arbejdsbelastningen på togtet væsent- lig større, end Christian på forhånd havde forestillet sig.
- Når man tager afsted, så forestiller man sig den her tur, hvor man skal ned til sol og varme og hygge. Men dels var der meget administrativt; vi skulle jævnligt rapportere tilbage til Danmark, fordi Forsvaret virkelig var på stikkerne. Turen var jo ud over det normale og lidt et sats, og vi kan jo i værste fald komme i vanskeligheder.
Samtidig brugte vi megen tid på at træne folkene, både til søs og i havnen. Og når du så lægger alle udfordrin- gerne med materiellet til, så var det altså hårdt arbejde, fortæller Xxxxxxxxx.
Mand over bord
Xxxxx træningen af besætningen kommer til sin ret, da et kvindeligt besætningsmedlem ryger over bord fra Svanen en nat undervejs mellem Bermuda og Azorerne.
Xxxxxxxxx er på det tidspunkt, hvor ulykken sker, hjem- me i Danmark, fordi hans kone skal nedkomme. Men han kan sagtens forestille sig, hvor barsk en oplevelse, kollegerne stod i.
- Kvinden havde været søsyg i flere dage, og på en nat- tevagt falder hun over bord. Ingen ser, hvad der sker, men rorgængeren hører et skrig og slår alarm. Kvinden kan ikke selv huske noget, hun har selvfølgelig redningsvest og sikkerhedsline på, og besætningen gør alt efter bogen, og får hende i sikkerhed igen i løbet af minutter. Hun er naturligvis meget chokeret og er i tvivl, om hun har slået sin ryg, så det bliver besluttet, at hun skal evakueres til et norsk handelsskib, der får hende bragt i land på Ber- muda, fortæller Christian.
- Du opdager, at du er meget sårbar, og at du altså kan miste livet ude på søen, også selv om du har taget alle forholdsregler. Derfor er det super godt, at vi gør så meget ud af at øve alting i Forsvaret, så du ikke skal improvisere, hvis der sker en ulykke. Alle ved, hvad de skal gøre.
Store tanker på søen
Netop det, at der kan ske ulykke til søs, og at Christian
havde det øverste ansvar, var et faktum, som han både var bevidst om og afklaret med.
- Når du sidder ude på Atlanterhavet, er der 18 dage, hvor du kun ser vand. Det er dig og naturen, og du mær- ker, hvor lille du er i det her univers. Vi sidder på et lille stykke mahogni, der kan flyde, og har kun selskab af fi- skene, delfinerne og ser måske et par andre skibe. Vi har selvfølgelig en satellittelefon med, men i virkeligheden kunne verden bryde sammen, uden at vi fik det at vide, fortæller Xxxxxxxxx.
- Så dér kan du godt blive ramt af følelsen af, at du vit- terlig er helt alene. At vi er meget udsatte. På den måde kunne jeg godt mærke ansvaret, for hvis der sker noget, så er der bare virkelig langt til hjælpen. Men jeg kan ikke gå og bekymre mig konstant, for så ville besætningen også bare få en paranoid chef, siger han.
- For mig var det også vigtigt at udstråle, at I kan være trygge. Når chefen er rolig, så smitter det, og hvis der sker noget, så ved alle, hvad de skal gøre. Vi udsættes jo hver dag for risiko, men når man har taget sine for- holdsregler, nytter det ikke noget at fylde tankerne med bekymringer…
Vil gerne afsted igen
I dag sidder Xxxxxxxxx i en stilling i marinestaben i Karup, hvor han blandt andet skal udarbejde høringssvar, hvis der for eksempel skal opføres havvindmøller eller træk- kes søkabler.
Selv om han godt kan savne friheden til søs, så er han glad for at have fået fast land under fødderne.
- Jeg har to små børn, og det er dejligt, at jeg kan være sammen med dem. I dag drømmer jeg om at købe en sejlbåd med min familie og nogle venner. Måske købe
en båd i New Zealand og sejle den hjem, for nu har jeg ligesom set Atlanterhavet …
Undervejs på et langt togt opstår der selvfølgelig en række uforudsete begiven- heder. Et af de mere spøjse indslag var,
da regnskabsføreren på Svanen skulle bestille en frisk forsyning af opvaskesæ- be i Lissabon. Men det kan være svært at gennemskue, om det nu er 15 stykker eller 15 kasser, man får bestilt. Derfor stod der pludselig en hel europapalle med opvaske- sæbe til de danske skoleskibe. Så besæt- ningerne blev sendt rundt i havnen for at dele sæbe ud, til stor morskab for resten af havnen.
Nr. 2 - 2018 37
M
Teknologi vinder fremtidens krige
Annonce
ajor Xxxxxxx Xxxxxxx har som Chef for
Operationssektionen ved Telegrafregi- mentet ansvaret for blandt andet at koor- dinere og planlægge for telegrafenheders indsættelse i interna- tionale og nationale
Major Xxxxxxx Xxxxxxx
vores systemer og træne vores medarbejdere i at blive stærkere til at bruge dem.
Kom til informationsmøde om MMT-uddannelsen
MMT afholder en række in- formationsmøder, hvor du kan høre mere om mulighe- derne for at læse en Master in Management of Technology
- Executive MBA - på Aalborg Universitet.
Infomøderne afholdes følgende datoer:
• 9. april, 15.00-17.30,
Støvring (Hydrema)
• 10. april, 15.00-17.30,
Holstebro (Vald. Birn)
• 16. april, 15.00-17.30,
Nordborg (Linak)
• 23. april, 15.00-17.30,
Horsens (Nissens)
• 25. april, 15.00-17.30,
Aarhus (4IMPROVE)
• 30. april, 15.00-17.30,
Billund (Lego)
Læs mere og tilmeld dig på MMT’s hjemmeside.
Xxxxxxx Xxxxxxx trådte for første gang ind i telegrafregiet i 1998 som delingsfører.
Næsten lige siden har han beskæftiget sig med kommunikation og uddannelse i flere militære afskygninger. Det har blandt andet ført til udstationeringer ad to omgange med henholdsvis Stab SFOR Hold 12 i Bosnien og med DANCON Hold 8 i Irak. Derudover har han også – som en
operationer. Opgaverne kræver, at tek- nologien skal arbejde hurtigere og være mere effektiv end modstanderens. Derfor er han lige nu i gang med én af Danmarks mest krævende Executive MBA-uddan- nelser for at være i front med den tekno- logiske udvikling og for at skifte spor – fra indsættelse af enheder til udvikling af enheder.
Det danske forsvars kommunikati- onsudstyr har gennemgået en markant forandring gennem tiden – fra at spille en birolle som telegraf eller fjernskriver – til nu at være med til at sætte den operative dagsorden og vinde krige med digitale virkemidler.
Telegrafen blev som speciale oprettet med selvstændigt regiment i 1951. Tele- grafregimentet har leveret føringsstøtte til Danmarks engagementer i internati- onale operationer siden krigen i eksem- pelvis Jugoslavien. Den primære opgave har altid været at sikre, at de militære enheder har de nødvendige kommuni- kations- og informationssystemer for
at kunne løse Forsvarets operationer.
Her vinder den teknologiske udvikling i stigende grad indpas, og spørger man Mi- xxxxx Xxxxxxx, er han da heller ikke i tvivl om, at det i dag er mere nødvendigt end nogensinde at være foran modstanderne rent teknologisk:
Vigtig digitalisering
- Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen har stor indflydelse på Forsvarets udvikling. Vores funktion i Telegrafregimentet rækker længere end at være en kommunikationsplatform,
der skal transmittere meddelelser over store afstande; vi skal nemlig i lige så høj grad sikre, at vores enheder altid har den nødvendige føringsstøtte til rådighed. En opgave som stiller krav til os om at have en finger på digitalise- ringspulsen og tage stilling til, hvilke tiltag der
del af Operationssektionen ved 1. Brigade stået for koordinering af og planlægning for uddannelse af kampgrupper på om- kring 700 mand til Afghanistan.
Med titlen i dag som Chef for Operati- onssektionen i Telegrafregimentet stilles der ikke alene ledelseskrav til Xxxxxxx Xxxxxxx, men i lige så høj grad krav til
at kunne være med til at etablere og opbygge Telegrafregimentet, der fortsat er en forholdsvis ung organisation i det værnsfælles miljø.
Ny organisation
- Efter Telegrafregimentet blev en del af en ny Værnsfælles Forsvarskommando, har vi nu fokus på at forme en ny organisation. Vi inddra- ger derfor medarbejderne, da deres varierede vi- den bidrager til, at den mest optimale og effek- tive organisationsstruktur kan opnås. Derfor arbejder vi med at dele viden via vores intranet og mødefora for løbende at kunne koordinere
de mange opgaver, vi har i et komplekst miljø,
fortæller Xxxxxxx Xxxxxxx.
For at kunne efterleve Telegrafregimen- tets fremtidige rolle har Xxxxxxx Xxxxxxx haft et ønske om at supplere sine kompe- tencer fra Forsvaret med nye perspektiver fra virksomheder, der beskæftiger sig med helt andre områder, end de vante i Hæren. Forsvaret har en lang række inter- ne uddannelser, hvoraf Xxxxxxx Xxxxxxx allerede har gennemført en stor del. Det kom derfor som en positiv overraskelse, da emnet om yderligere uddannelse i det civile uddannelsessystem blev bragt på banen af chefen selv under en udviklings- samtale:
- Jeg havde selv gået og puslet med tanken om at læse en civil master, men nogle gange kan der godt være langt fra tanke til reel handling, og derfor var det godt for mig at få et kærligt puf til at tage den endelige beslutning. For
MMT står for Master in Management of Technology og er en 2-årig Executive MBA fra Aalborg Universitet. De senere år har MMT haft et stigende antal studerende fra Forsvaret, der for alvor har fået øjnene op for uddannelsens kvaliteter. Civile ud- dannelser er også med tiden blevet mere accepteret i Forsvaret, som en måde at anskue organisationen på lige vilkår med andre virksomheder, og det kommer nu blandt andre Xxxxxxx Xxxxxxx til gode:
- Jeg er glad for, at mit ønske om at læse videre er blevet taget godt imod, og at Forsvaret kan se værdien i at hente inspiration og viden fra andre virksomheder, som vi ofte ikke sammen- ligner os med, men sagtens kan dele de mere overordnede ledelses- og organiseringserfarin- ger. Dette kan føre til helt nye måder at opti- mere vores arbejdsgange på, slutter Xxxxxxx Xxxxxxx.
kan gavne vores operationer, siger Xxxxxxx Xxxxxxx og tilføjer:
mig var det vigtigt at finde den rette MBA-ud- dannelse, som kan tilføre værdi i mit daglige
- Vores mål er at minimere antallet af telegraf- soldater på landjorden ved at bruge færre res- sourcer på støttefunktioner ved anvendelse af smartere teknologier og processer. Det er på én og samme tid en spændende og udfordrende op- gave, som ikke løser sig fra den ene dag til den anden. Men lidt kan vi alligevel rykke, når vi konsekvent arbejder strategisk med at optimere
arbejde, og her fandt jeg i fællesskab med min chef frem til MMT, der netop har fokus på, hvordan mennesker, teknologier og systemer spiller sammen i en moderne virksomhed. Og det må jo i den grad siges at gå godt i spænd med vores rolle i Telegrafregimentet, fortæller Xxxxxxx Xxxxxxx.
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Tlf.: (x00) 0000 0000
Læs mere om
MMT-uddannelsen på xxx.xxx.xxx.xx
VERSERENDE SAGER
Hver dag ringer telefonen i HOD med sager, som medlemmer har behov for støtte til. Nogle sager er hurtigt klaret, mens andre kan vare rigtig lang tid.
AFBRUDT UDDANNELSESAFTALE
Et medlem havde indgået en uddan- nelsesaftale med sin arbejdsgiver. Medlemmet havde forpligtiget sig til at gennemføre uddannelsen i forhold til aftalen, til gengæld ville perso- nen så blive udnævnt ved aftalens udløb, som var sammenfaldende med uddannelsens afslutning. Da pågældende nåede til sidste modul, blev uddannelsespladsen givet til en anden person, for hvem det var mere presserende at gennemgå uddannel- sen. Resultatet blev, at vores medlem ikke ville blive udnævnt til tiden i forhold til uddannelsesaftalen, fordi arbejdsgiver nu ikke have en uddan- nelsesplads ledig.
HOD have en længere debat med arbejdsgiver omkring parternes for- pligtigelse til at efterleve en uddan- nelsesaftale, herunder også arbejds- giver – men sagen løste sig selv, da der kort efter blev en plads ledig på uddannelsen.
BETALING FOR TILKALDEVAGT
I blad nr. 1/2017 skrev vi om en igangværende sag om manglende betaling for at være pålagt at fungere som bagvagt. Dengang var status,
at myndigheden var i gang med at afdække sagen yderligere, og derfor blev forhandlingen sat på pause.
Sidenhen har sagen været forhand- let med Forsvarsministeriets Per- sonalestyrelse, hvor der ikke kunne opnås enighed. Derfor kontaktede HOD vores advokat, som også fandt, at der var tale om aftalebrud, så nu er Forsvaret stævnet, og sagen er berammet i Tjenestemandsretten til d. 13. juni 2018.
Xxxxx Xxxxxxxxx
MANGLENDE FUNKTIONSVEDERLAG
Et medlem kontaktede HOD, da han var blevet sat i en stilling med et højere niveau end hans grad, og
derfor var berettiget til funktionsve- derlag, der som minimum vil være forskelslønnen. Han havde lavet en aftale, men ved stillingsskiftet havde han ikke fået tillægget, men var blevet trukket for sit tidligere kvali- fikationstillæg (PKVAL) med tilbage- virkende kraft.
Da HOD undersøgte sagen, fandt vi hurtigt ud af, at regnskabsstyrelsen havde afvist aftalen om funktions- vederlag, idet den var mangelfuldt udfyldt. Aftalen var returneret, men der var desværre ingen som havde ageret på det.
Sagen kører stadig, og det er HOD’s holdning, at medlemmet skal have sit funktionsvederlag med tilbagevirken- de kraft.
Xxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxx
OFFICEREN
Nr. 2/2018, 27. årgang
ISSN: 2445-5326
Xxxxxxxxx Officeren er udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD)
Xxxx Xxxxxx Gade 00 0000 Xxxxxxxxx Ø.
Tlf. x00 0000 0000
Fax: x00 0000 0000
Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Redaktør:
Pressechef Xxxxxx Xxxx
x00 0000 0000
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450 1/2 side: kr. 5.850 1/4 side: kr. 3.500 1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Abonnement: 828,- kr. pr. år.
Redaktion afsluttet den
27. marts 2018.
Grafisk design:
Gregorius DesignThinking
Tryk: Bording Pro
Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd.
Ansvarshavende redaktør: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
x00 0000 0000
Annoncer:
Ocean Media og Transport Aps Dragstrupvej 12, Dragstrup
3250 Gilleleje
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx xxx@xxxxxxxxxx.xx
x00 0000 0000
Kontrolleret oplag: 5.453 i peri- oden 1. juli 2012 – 30. juni 2013
Deadline for indlæg og annoncer:
Blad nr. 3/2018: 7. maj Som udkommer: 13. juni Blad nr. 4/2018: 13. august
Som udkommer: 12. september
Fagbladet Officeren er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fag-
bladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.
Nr. 2 - 2018 39
SORTERET MAGASINPOST
ID. NR.: 42280
– Listen over opgaver med materiel kan jo godt virke en anelse angstprovokerende. Jeg har hørt ministeren og andre sige, at de tager sig af det politiske, og så skal
de professionelle, altså os, omsætte beslutningerne til praksis. Det er for mig nøglen til, at det her kan lade sig gøre.
Xxxxxxxx Xxxxxxx, generalløjtnant
Udsendes af: Portoservice Postboks 9490
9490 Pandrup
Vedr. adresseændringer kontakt venligst HOD’s sekretariat
Xxxx Xxxxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx Ø Mail: xxx@xxx.xx
14