Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08
Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08
For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt dansk rets almindelige regler, medmindre andet følger af pensionsaftalen.
Overenskomstparterne har aftalt de overordnede rammer for den obligatoriske pensionsordning i en pensionsoverenskomst, og Lærernes Pension har tilsluttet sig denne. Lærernes Pension kan således ikke foretage ændringer i nærværende almindelige forsikringsbetingelser, der går ud over de rammer, som overenskomstparterne har fastsat i pensionsoverenskomsten.
Som medlemmer i Lærernes Pension optages lærere, ledere eller andre personer i erhverv tilknyttet undervisning, uddannelse vejledning, rådgivning og konsulentarbejde, og for hvem der ifølge gældende overenskomst om løn- og ansæt- telsesvilkår – herefter kaldet lønoverenskomst – skal oprettes en pensionsordning i Lærernes Pension, kaldet LærerPension. Øvrige lærere, hvis arbejdsgivere har tiltrådt pensionsoverenskomsten, kan ligeledes optages som medlemmer.
Disse almindelige forsikringsbetingelser gælder for pensionsordninger i Lærernes Pension, som er oprettet på baggrund af kollektive lønoverens- komster, hvor pensionsordningen er en obligatorisk del af ansættelsesforholdet, kaldet LærerPension.
Generelle betingelser
§ 1. Virkeområde
Disse forsikringsbetingelser gælder for Lærer- Pension 08.
Betingelserne træder i kraft den 1. januar 2023 og gælder for pensionsordninger, der er oprettet fra den 1. januar 2008.
§ 1a. Kommunikation
Al kommunikation med medlemmet sker gennem medlemmets elektroniske postmappe på Lærernes Pensions hjemmeside, gennem et elektronisk postsystem eller via e-mail. Dog med undtagelse af medlemsbladet, som sendes som fysisk post.
Stk. 2 Medlemmer, som i det offentlig er fritaget for at anvende elektronisk post, kan vælge at modtage post fra Lærernes Pension som brev.
§ 2. Forsikringsaftalen
Pensionsaftalen indgås ved indberetning fra en arbejdsgiver om betaling af pensionsbidrag for en eller flere ansatte i henhold til kollektiv lønoverenskomst. Indberetning skal ske efter Lærernes Pensions anvisninger.
Stk. 2. Som dokumentation for aftalen udstedes en pensionsoversigt eller anden skriftlig bevislighed. Aftalens indhold fremgår heraf og af Lærernes Pensions forsikringsbetingelser og den indgåede pensionsoverenskomst, under ét benævnt pensionsaftalen.
§ 3. Pensionserklæring
Pensionsaftalens indhold afhænger af, om medlemmet ved indmeldelse har indsendt pensionserklæring om, at medlemmet er omfattet af et nærmere beskrevet forbehold om invaliditet, førtidspension, invaliditetsydelse eller fleksjob. Hvis medlemmet er omfattet af et af forbeholdene, indeholder pensionsaftalen ingen
dækning i tilfælde af invaliditet, som beskrevet
under afsnittet ”Udbetaling ved invaliditet”.
§ 4. Urigtige oplysninger
Hvis medlemmet har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger i forbindelse med indgåelsen af pensionsaftalen, gælder reglerne i lov om forsikringsaftaler, hvorefter dækningerne ved invaliditet bortfalder.
§ 5. Tidspunktet for pensionsordningens ikrafttræden
Pensionsordningen dækker fra det tidspunkt, Lærernes Pension har modtaget den første indbetaling af pensionsbidrag.
§ 6. Indskrænkning i forsikringsdækningen
Pensionsordningen omfatter ikke udbetaling ved dødsfald og invaliditet, der er en følge af krigstjeneste inden for det danske forsvar eller efter den danske regerings ordre, medmindre forsikringsaftalen har bestået uafbrudt i de sidste seks måneder før krigen.
Stk. 2. Deltagelse i anden krigstjeneste end nævnt i stk. 1 er aldrig omfattet af pensions- ordningen.
Stk. 3. Opstår der krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, gælder der særlige regler for pensionsordningen og beregning af pensionsbidrag. Disse regler findes i Lærernes Pensions regulativ for krigsrisiko, der er anmeldt til Finanstilsynet. Regulativet udleveres efter ønske.
§ 7. Beregning og fordeling af realiseret resultat
§ 8. Medlemskapital
Lærernes Pension anvender Medlemskapital, der kan medregnes i basiskapitalen. Medlems- kapitalen opbygges af midler fra pensions- ordningens andel af det realiserede resultat, uanset om det samlede realiserede resultat er negativt.
Medlemskapital kan opbygges af midler fra et positivt rente-, risiko- og/eller omkostnings- resultat. Reglerne for hensættelse til Medlems- kapital anmeldes til Finanstilsynet. De til enhver tid gældende bestemmelser fremgår af anmeld- elserne og ”Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat” for Lærernes Pension.
§ 9. Låne- og dispositionsmuligheder
Pensionsordninger i ansættelsesforhold kan ikke belånes, transporteres eller benyttes til sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Pensionsoversigten er ikke et værdipapir, og besiddelse af pensionsoversigten medfører ikke nogen rettigheder mod Lærernes Pension. For samme pensionsordning kan udstedes flere pensionsoversigter, blandt andet ved ændring eller regulering af pensionsordningen. Hvis dokumentationen for pensionsaftalen bort- kommer, udstedes efter anmodning ny doku- mentation for pensionsaftalen uden mortifikation (ugyldiggørelse) af den bortkomne dokumen- tation. Udbetaling af ydelser fra pensionsordnin- gen eller af værdien af ophævelse med udbetaling sker til den/de berettigede uden indsendelse af dokumentation for pensionsaftalen.
§ 10. Tavshedspligt
Enhver medarbejder ansat i Lærernes Pension koncernen eller i Lærernes Pensions administrationsselskab har ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til forhold, som medarbejderen får kendskab til under ansættelsen.
Stk. 2. Tavshedspligten gælder også efter, at medarbejderen er fratrådt.
§ 11. Klageadgang
Klager over afgørelser truffet af Lærernes Pension kan indbringes for den klageansvarlige i Lærernes Pension og dernæst for Ankenævnet for Forsikring, Xxxxxxxxx 00, 0, 0000 Xxxxxxxxx K.
§ 12. Ændring af forsikringsbetingelserne
Lærernes Pension kan i overensstemmelse med den til enhver tid gældende pensionsoverens- komst ændre forsikringsbetingelser med 30 dages varsel til udgangen af en kalendermåned.
Stk. 2. Lærernes Pensions ret til at ændre forsikringsbetingelserne for pensionsordningen gælder for ændringer, som er generelt gældende for enhver pensionsordning, og som ikke ind- skrænker medlemmets ret i henhold til den til enhver tid gældende pensionsoverenskomst.
Stk. 3. Ændringen giver ikke adgang til opsigelse af pensionsordningen fra Lærernes Pensions eller medlemmets side.
Betingelser for pensionsbidrag
§ 13. Betaling af pensionsbidrag
Arbejdsgiver betaler det pensionsbidrag til Lærernes Pension, som er aftalt i den lønoverens- komst, der gælder for ansættelsesforholdet. Pensionsbidraget forfalder månedsvis ved starten af den lønperiode, hvortil det enkelte pensionsbidrag svarer. Seneste rettidige betaling er ved lønudbetaling.
Stk. 2. Dækningerne i pensionsordningen kan nedsættes, hvis pensionsbidraget ikke betales. Lærernes Xxxxxxx giver medlemmet meddelelse om manglende betaling af pensionsbidrag. Lærernes Pension hæfter ikke for betaling af det forfaldne pensionsbidrag.
Stk. 3. Ved indbetaling efter forfaldstidspunktet kan Lærernes Pension kræve morarenter i overensstemmelse med reglerne i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.
§ 14. Xxxxxxxx af pensionsbidrag ophører
Betalingen af pensionsbidrag ophører på det tidspunkt, der er fastsat i pensionsoversigten. Betalingen kan ophøre på et senere tidspunkt, hvis medlemmet har valgt at fortsætte med at arbejde til efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Dør medlemmet før dette tidspunkt, ophører betaling af pensionsbidraget ved dødsfald.
§ 15. Xxxxxxxx af pensionsbidrag ophører før det aftalte ophørstidspunkt
Hvis betalingen af pensionsbidrag ophører før det ophørstidspunkt, der fremgår af pensionsoversigten, opretholdes forsikrings- dækningerne ved død og invaliditet i fuldt omfang i 12 måneder (bidragsfri dækning). Hvis forsikringsdækningerne ved død og invaliditet ikke kan dækkes af den opsparede værdi, opretholdes forsikringsdækningerne ved død og invaliditet kun så længe, som der er penge til i den opsparede værdi, dog altid i minimum 6 måneder.
Stk. 2. Når perioden med bidragsfri dækning udløber, jf. stk. 1, overgår medlemmet til hvilende medlemskab med nedsatte dækninger ved alderspension, død og invaliditet, medmindre andet aftales, jf. stk. 3. Nedsættelse af alle dækningerne, som følge af manglende betaling af pensionsbidrag, sker efter meddelelse til medlemmet.
Stk. 3. Medlemmet kan ved fratrædelsen indgå aftale med Lærernes Pension om at opretholde alle dækningerne i pensionsordningen ved indbetaling af pensionsbidrag for egen regning. Lærernes Pension fastsætter nærmere regler for indbetaling af pensionsbidrag for egen regning. Hvis medlemmet ophører med at indbetale pensionsbidrag for egen regning før det ophørstidspunkt, der fremgår af pensions- oversigten, overgår medlemmet til at være
bidragsfri dækket. Medlemmet kan fravælge den bidragsfri dækning, og vil så overgå til hvilende medlemskab.
Stk. 4. Hvis betalingen af pensionsbidrag ophører før det ophørstidspunkt, der fremgår af pensionsoversigten, og pensionsordningen ikke har opnået en af Lærernes Pension fastsat mindste værdi, der er anmeldt til Finanstilsynet, ophæves pensionsordningen (tvangstilbagekøb). Tvangstilbagekøb som følge af manglende
betaling af pensionsbidrag sker efter meddelelse med mindst en uges varsel til medlemmet.
Stk. 5. Medlemmet kan skriftligt meddele, at den 1-årige bidragsfri dækning ønskes forkortet. Medlemmet overgår til hvilende medlemskab med alle dækninger nedsat med virkning fra den 1. i måneden efter, at Lærernes Pension har modtaget medlemmets meddelelse om forkortelsen.
Dækningerne i den obligatoriske pensionsordning
Pensionsordningen er oprettet på baggrund af kollektive lønoverenskomster, hvor pensions- ordningen er en obligatorisk del af ansættelses- forholdet, og den kan omfatte følgende dækninger:
1) Alderspension – livsvarig udbetaling, jf. § 16.
2) Aldersopsparing udbetaling ved alder, jf. § 17.
3) Ratepension – 10-årig udbetaling, jf. § 18
4) Invalidepension, herunder midlertidig pension, jf. §§ 19-23.
5) Dødsfaldspension, jf. § 24-25.
6) Børnepension – indtil barnets 21. år, jf. §§ 26-27.
Dækningerne kan kort beskrives som følger. Den juridiske og mere detaljerede beskrivelse af dækningerne fremgår af de efterfølgende bestemmelser, som der er henvist til ovenfor.
Alderspension – livsvarig udbetaling – kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen og når medlemmet er fratrådt sin stilling. Udbetalingen af alderspensionen kan udskydes til senere.
Aldersopsparing – kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen og når medlemmet er fratrådt sin stilling. Udbetalingen af aldersopsparingen kan udskydes til senere.
Ratepension – 10-årig udbetaling ved alder eller død – kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen og når medlemmet er fratrådt sin stilling Udbetalingen af ratepensionen kan udskydes til senere.
Invalidepension udbetales, hvis et medlem, der ikke er alderspensioneret, tilkendes offentlig førtidspension.
Midlertidig pension udbetales midlertidigt, hvis et medlem har fuldt løntab eller er arbejdsledig, samtidig med at medlemmet er syg, og indtil der er truffet afgørelse om offentlig førtidspension.
Sum ved ressourceforløb udbetales, hvis et medlem har modtaget offentlig ressourceforløbsydelse i minimum 6 måneder.
Dødsfaldspension udbetales ved medlemmets død i op til 10 år.
Børnepension udbetales til medlemmets børn, inden de fylder 21 år, ved udbetaling af invalidepension, midlertidig pension eller ved medlemmets død.
Udbetaling ved pensionering
§ 16. Alderspension - livsvarig udbetaling
Medlemmet kan tidligst overgå til alderspension, når medlemmet opnår pensionsudbetalingsalderen, er fratrådt den stilling, som berettiger og forpligter til medlemskab af Lærernes Pension, og indbetalingen af pensionsbidrag er ophørt.
Stk. 2. Et medlem, der ikke får eller har fået invalidepension, kan ved alderspensionering vælge at ændre udbetalingsprofil ved at få forhøjet alderspensionen i en periode på 10 år fra det valgte
pensioneringstidspunkt, mod at alderspensionen herefter nedsættes til omkring halvdelen.
Stk. 3. For at medlemmet kan vælge den ændrede udbetalingsprofil i stk. 2, er det en betingelse, at den livsvarige alderspension efter nedsættelse til halvdelen ikke må blive mindre end grundbeløbet, som reguleres efter § 20 i personskatteloven. Pr. 1. januar 2023 udgør beløbet 11.900 kr.
Stk. 4. Hvis de løbende pensioner, der kan komme til udbetaling, ikke overstiger et grundbeløb, som reguleres efter § 20 i personskatteloven, ophæves pensionsordningen, og alderspensionen udbetales som et engangsbeløb. Pr. 1. januar 2023 udgør beløbet 11.900 kr.
Stk. 5. Lærernes Pension kan beslutte at nedsætte hele eller en del af forhøjelsen efter stk. 2, hvis forhøjelsen må antages at være til ugunst for de medlemmer i Lærernes Pension, der ikke har valgt forhøjelsen efter stk. 2.
Stk. 7. Medlemmet har mulighed for at sætte udbetalingen af alderspensionen på pause. Dette gælder dog ikke forhøjelsen, jf. stk. 2.
Stk. 8 Medlemmet har mulighed for at få udbetalt delpension, såfremt medlemmet har opnået pensionsudbetalingsalderen og er gået ned i arbejdstid. Delpensionen beregnes forholdsmæssigt af alderspensionen i forhold til den reducerede arbejdstid.
§ 17. Aldersopsparing
Xxxxxxxxx, der har valgt en aldersopsparing og har opnået pensionsudbetalingsalderen, er fratrådt den stilling, som berettiger og forpligter til medlemskab af Lærernes Pension, og hvor indbetalingen af pensionsbidrag er ophørt, kan få udbetalt aldersopsparingen. Aldersopsparingen bliver udbetalt som en sum. Dog vil udbetalinger som følge af, at medlemmer vælger at indbetale ekstra til en aldersopsparing fra 7 år før folkepensionsalderen, udbetales livsvarigt. Lærernes Pension afregner foreløbig skat af
pensionsbidraget til aldersopsparingen efter gældende lovgivning.
Stk. 2. For medlemmer optaget i Lærernes Pension fra den 1. juli 2019 oprettes pensionsordningen med aldersopsparing, som dog kan fravælges.
§ 18. Ratepension
Medlemmer, der har valgt en ratepension og har opnået pensionsudbetalingsalderen, er fratrådt den stilling, som berettiger og forpligter til medlemskab af Lærernes Pension, og hvor indbetalingen af pensionsbidrag er ophørt, kan få udbetalt ratepensionen over 10 år.
Udbetaling ved invaliditet
§ 19. Invalidepension
Ret til fuld invalidepension med bidragsfritagelse indtræder efter ansøgning, hvis et medlem, som ikke er alderspensioneret, jf. § 16, og som ikke har opnået folkepensionsalderen, dog maksimalt 69 år,
1) er tilkendt offentlig førtidspension efter arbejdsevnekriteriet i § 16 i lov om social pension,
2) har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge ubegrænset som følge af en alvorlig (livstruende) lidelse, hvor de lægelige behandlingsmuligheder er udtømte, eller
3) opfylder nærmere generelle regler, fastsat af Lærernes Pension, om tilkendelse af invalidepension for medlemmer, der ikke har fast bopæl i Danmark.
Stk. 2. Et medlem, som modtager invalidepension, overgår til alderspension, når medlemmet opnår folkepensionsalderen, dog maksimalt 69 år.
Stk. 3. Retten til invalidepension indtræder den 1. i måneden efter, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og pensionen udbetales forud.
Stk. 4. Retten til invalidepension ophører, hvis medlemmets offentlige førtidspension gøres hvilende eller frakendes, eller hvis øvrige betingelser for udbetaling af invalidepension fra Lærernes Pension i stk. 1 ikke er opfyldt. Invalidepensionen udbetales sidste gang for den måned, hvor retten til invalidepension ophører.
Stk. 5. Medlemmet må ikke med forsæt have forvoldt forsikringsbegivenheden.
§ 20. Midlertidig pension
Ret til midlertidig pension med fuld bidragsfritagelse indtræder efter ansøgning, når et medlem ikke er alderspensioneret, jf. § 16, ikke har opnået folkepensionsalderen, dog maksimalt 69 år, ikke opfylder betingelserne i § 19, stk. 1, har været syg i mindst tre sammenhængende måneder, samt befinder sig i en af følgende situationer:
1) Medlemmet modtager sygedagpenge og er arbejdsledig eller er fratrådt sin stilling med fuldt løntab.
2) Medlemmet modtager revalideringsydelse og er arbejdsledig eller er fratrådt sin stilling med fuldt løntab.
3) Medlemmet er arbejdsledig eller er fratrådt sin stilling med fuldt løntab og underskriver en tro-og-love-erklæring, udarbejdet af Lærernes Pension, om fortsat sygdom i forlængelse af en periode, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge.
4) Medlemmet er tilkendt tilskud i fleksjob, men er arbejdsledig og modtager ledighedsydelse.
Stk. 2. Den midlertidige pension udgør halvdelen af den til enhver tid gældende invalidepension.
Stk. 3. Retten til midlertidig pension indtræder den
1. i måneden efter, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og pensionen udbetales forud.
Stk. 4. Udbetalingen af den midlertidige pension ophører på det tidligste af følgende tidspunkter:
1) Når der foreligger en pensionsafgørelse fra kommunen, uanset om afgørelsen ankes.
2) Når medlemmet ikke længere er syg.
3) Efter 5 år.
4) Når medlemmet opnår folkepensionsalderen, dog maksimalt 69 år.
Stk. 5. Hvis medlemmet får tilkendt invalidepension fra et tidspunkt, hvor medlemmet har fået den midlertidige pension udbetalt, modregnes den midlertidige pension i invalidepensionen.
Stk. 6. Når et medlem modtager ressourceforløbsydelse, udbetales der ikke midlertidig pension, medmindre den årlige midlertidige pension overstiger den årlige ressourceforløbsydelse.
Stk. 7. Lærernes Pension vil løbende evaluere den midlertidige pension og kan ændre betingelserne for at få ret til midlertidig pension i overens- stemmelse med § 12. Lærernes Pension kan ligeledes beslutte, at den midlertidige pension helt udgår af dækningerne i pensionsordningen, både for så vidt angår eksisterende og nye aftaler.
§ 21. Bidragsfritagelse
Hvis medlemmet har ret til invalidepension, jf. § 19, har medlemmet ret til at få dækket pensionsbidraget af Lærernes Pension i samme periode, som invalidepensionen udbetales, forudsat medlemmet ikke er overgået til hvilende medlemskab, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 2. Hvis medlemmet har ret til midlertidig pension, jf. § 20, har medlemmet ret til at få dækket pensionsbidraget af Lærernes Pension i samme periode, som den midlertidige pension udbetales. Medlemmet har ret til bidragsfritagelse, uanset om den midlertidige pension er stoppet i henhold til § 20, stk. 6.
Stk. 3. Lærernes Pension yder supplerende bidragsfritagelse, såfremt medlemmet bliver ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013 og i den forbindelse har fald i indbetalingen til Lærernes Pension, forudsat medlemmet ikke er overgået til hvilende medlemskab, jf. § 15, stk. 2. Den
supplerende bidragsfritagelse udgør differencen op til medlemmets normale bidrag.
Stk. 4. Lærernes Pension vil løbende evaluere den supplerende bidragsfritagelse og kan ændre betingelserne for denne. Lærernes Pension kan ligeledes beslutte, at den supplerende bidragsfritagelse helt udgår af dækningerne i pensionsordningen, både for så vidt angår eksisterende og nye aftaler.
§ 22 Sum ved ressourceforløb
Medlemmet har ret til sum ved ressourceforløb, når medlemmet kan dokumentere at have fået udbetalt ressourceforløbsydelse som minimum i 6 måneder. Medlemmet skal derudover have betalt pensionsbidrag i mindst én måned fra januar 2018, og retten til midlertidig pension, jf. § 20, skal være indtrådt efter denne dato.
Stk. 2. Når medlemmet har fået udbetalt sum ved ressourceforløb, bortfalder denne forsikringsdækning for medlemmet eller senest ved folkepensionsalderen, dog maksimalt 69 år.
Stk. 3. Lærernes Pension vil løbende evaluere dækningen og kan ændre betingelserne for denne. Lærernes Pension kan ligeledes beslutte, at dækningen helt udgår, både for så vidt angår eksisterende og nye aftaler.
§ 23. Anmeldelse af invaliditet - nedsat arbejdsevne
Medlemmet skal indsende en ansøgning vedlagt dokumentation for, at en af betingelserne i § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 eller § 22, stk. 1, er opfyldt ved ansøgning om henholdsvis invalidepension, midlertidig pension eller sum ved ressourceforløb. Ansøgning skal ske på en formular eller selvbetjeningsmulighed, der er udarbejdet af Lærernes Pension.
Udbetaling ved død
§ 24. Dødsfaldspension
Når et medlem dør, udbetales dødsfaldspension i op til 10 år. Hvis medlemmet på dødsfaldstidspunktet har fået udbetalt alderspension i 5 år eller mere,
xxxxxxxxx dødsfaldspension i en reduceret periode, svarende til maksimalt 10 år med fradrag for den periode, hvori medlemmet ud over de nævnte 5 år selv har været berettiget til alderspension. Efter en periode på 15 år på alderspension bortfalder dødsfaldspension således.
Stk. 2. Hvis medlemmet har valgt at ændre udbe- talingsprofil, jf. § 15, stk. 2, vil størrelsen af døds- faldspensionen svare til 50 % af den alderspension, som medlemmet ville have været berettiget til uden forhøjelsen.
Stk. 3. Medlemmet kan ved overgang til alderspension fravælge dødsfaldspension mod for- højelse af den løbende alderspension, hvorefter ret- ten til udbetaling af dødsfaldspension er bortfaldet.
Stk. 4. Retten til dødsfaldspension indtræder den 1. i måneden efter medlemmets død, og pensionen udbetales månedsvis forud, jf. dog § 25, stk. 6.
§ 25. Begunstigelse
Dødsfaldspension og ratepension udbetales til medlemmets nærmeste pårørende, medmindre medlemmet som særlig begunstigede har indsat
1) ægtefælle/registreret partner, herunder fraskilt ægtefælle/registreret partner,
2) livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger,
3) en navngiven person, som har fælles bopæl med medlemmet ved indsættelsen, eller
4) livsarvinger til den navngivne person, jf. nr. 3.
Stk. 2. Hvis medlemmet meddeler Lærernes Pension, at dødsfaldspensionen og ratepensionen ikke skal tilfalde nærmeste pårørende, og hvis medlemmet herefter ikke har indsat særlig begunstiget, tilfalder dødsfaldspensionen medlemmets bo.
Stk. 3. Retten til udbetaling af dødsfaldspension og ratepension bortfalder, hvis begunstigelsen er ”nærmeste pårørende”, og der ikke findes en eller flere personer i kredsen af ”nærmeste pårørende”, jf. § 25, stk. 5. Staten anses i den forbindelse ikke som arving efter loven.
Stk. 4. Medlemmet kan indsætte begunstigede ved en skriftlig meddelelse til Lærernes Pension eller ved brug af selvbetjeningsmulighed på xxx.xxxxxxxxx.xx. En ændring eller tilbagekaldelse af en begunstigelse skal ske på tilsvarende måde.
Stk. 5. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses ”nærmeste pårørende”, jf. § 105 a i lov om forsikringsaftaler, som medlemmets
1) ægtefælle/registreret partner,
2) samlever,
3) livsarvinger (børn, børnebørn, osv.)
4) arvinger i henhold til testamente
5) arvinger ifølge arveloven
For at en samlever er omfattet af ”nærmeste pårørende”, skal afdøde og samleveren have været samlevende ved dødsfaldet og enten have levet sammen i ægteskabslignende forhold i to år forud for dødsfaldet eller have, have haft eller vente fælles livsarvinger.
Stk. 6. Når dødsfaldspensionen og ratepensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/registrerede parter, fraskilte ægtefælle/registrerede partner, den navngivne person som nævnt i stk. 1. nr. 3, eller dennes livsarvinger under 24 år, eller til medlemmets livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, kan der vælges mellem en månedlig pension eller et engangsbeløb.
Stk. 7. Når dødsfaldspensionen og ratepensionen udbetales til andre end de i stk. 6 nævnte, udbetales pensionen altid som et engangsbeløb. Er der påbegyndt en månedlig pensionsudbetaling til et barn under 24 år, skal de resterende pensionsudbetalinger konverteres til et engangsbeløb, når barnet fylder 24 år.
Udbetaling af pension til børn
§ 26. Børnepension
Når medlemmet afgår ved døden, modtager midlertidig pension eller invalidepension har med- lemmets børn, jf. stk. 2, ret til børnepension indtil deres fyldte 21. år.
Stk. 2. Følgende er berettigede til børnepension:
1) Medlemmets biologiske børn
2) Medlemmets stedbørn (ægtefælles/regist- reret partners børn som forsørges i det fælles hjem)
3) Medlemmets adoptivbørn
Stk. 3. Bortadopterede børn er ikke berettigede til børnepension.
Stk. 4. Børnepensionens størrelse for hvert barn fremgår af pensionsoversigten.
Stk. 5. Retten til børnepension indtræder den 1. i måneden efter medlemmets død eller samtidig med medlemmets ret til midlertidig pension eller invalidepension. Ret til børnepension indtræder uanset om den midlertidige pension er stoppet i henhold til § 20, stk. 6. Pensionen udbetales månedsvis forud. Børnepension udbetales sidste gang for den måned, hvor barnet fylder 21 år, eller senest samtidig med at medlemmets pension ophører.
Stk. 6. Hvis dødsfaldspensionen og ratepensionen udbetales som et engangsbeløb, udbetales børnepensionen ligeledes som et engangsbeløb.
§ 27. Dobbelt børnepension ved begge forældres død
Hvis børn bliver forældreløse, har medlemmets børn, jf. stk. 2, ret til dobbelt børnepension indtil deres fyldte 21. år.
Stk. 2. Følgende er berettigede til dobbelt børnepension:
1) Medlemmets biologiske børn, når begge biologiske forældre er døde. Børnene er desuden berettigede til børnepensionen allerede ved medlemmets død, hvis medlemmet ved dødsfaldet alene havde forældremyndigheden, og denne ikke ved dødsfaldet tillægges moderen respektive faderen.
2) Medlemmets stedbørn, dvs. medlemmets ægtefælles/registrerede partners børn, som blev forsørget i det fælles hjem, når medlemmet og dennes ægtefælle/registreret partner er døde.
3) Medlemmets adoptivbørn, når begge adoptivforældre er døde. Børnene er desuden berettigede til børnepensionen allerede ved medlemmets død, hvis
medlemmet har adopteret alene, og der ikke er tale om ægtefællens/den registrerede partners børn.
Stk. 3. Bortadopterede børn er ikke berettigede til børnepension.
Stk. 4. Retten til dobbelt børnepension indtræder den 1. i måneden efter den længstlevende
forælders død, og børnepensionen udbetales månedsvis forud. Børnepension udbetales sidste gang for den måned, hvor barnet fylder 21 år.
Stk. 5. Hvis dødsfaldspensionen og ratepensionen udbetales som et engangsbeløb, udbetales den dobbelte børnepension ligeledes som et engangsbeløb.
Betingelser for ophævelse med udbetaling
§ 28. Ophævelse med udbetaling
Medlemmet kan ophæve pensionsordningen med udbetaling før pensionsalderen i de i stk. 2-4 nævnte tilfælde. Værdien for ophævelse med udbetaling beregnes efter de til enhver tid gældende regler, der er anmeldt til Finanstilsynet.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er foretaget indbetaling til pensionsordningen i de seneste 12 måneder, og hvor værdien af pensionsordningen ikke overstiger 20.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997, procentreguleres svarende til statens lønninger).
Stk. 3. I tilfælde, hvor medlemmet tager varigt ophold i udlandet, dvs. framelder sig folke- registeret i Danmark, ikke har ansættelse eller andet erhvervsarbejde i Danmark, hvor der ikke er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste
12 måneder, og hvor værdien af pensions- ordningen ikke overstiger 20.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997, procentreguleres svarende til statens lønninger).
Stk. 4. I tilfælde, hvor medlemmet er udenlandsk statsborger, fratræder sin stilling og tager varigt ophold i udlandet.
Stk. 5. For pensionsordninger, hvor der er tilkendt bidragsfritagelse ved invaliditet, beregnes værdien for ophævelse med udbetaling, som om retten til invalidepension var ophørt på tidspunktet for ophævelsen.
Stk. 6. Værdien for ophævelse med udbetaling udbetales til medlemmet. I udbetalingen fratrækkes de afgifter og skatter, som Lærernes Pension skal indbetale til myndighederne i henhold til gældende lov.
Stk. 7. Ophævelse med udbetaling kan gøres betinget af, at medlemmet præsterer helbredsoplysninger, der efter Lærernes Pensions skøn er tilfredsstillende. Udgifter til eventuelle lægeattester afholdes af Lærernes Pension.
Stk. 8. Reglerne om ophævelse med udbetaling kan fraviges af Lærernes Pension, så længe der betales ekstra pensionsbidrag i henhold til Lærernes Pensions regulativ for krigsrisiko.