og

2. Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammenskrevet med Jord- og Betonoverenskomsten mel- lem Jord- og Betonarbejdernes Fagforening og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger medarbejdere indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde medmindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overens- komstbestemmelser.

3. Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldig- hedsområde som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært ar- bejde).

4. Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, herunder akkordfastsættelse på grundlag af ar- bejdsstudier og de mellem organisationerne fastsatte mi- nutfaktorer.

5. Arbejde uden for København, Frederiksberg og Amager samt stillads- og gartnerarbejde, tagdækning, brolægning og medhjælp ved brolægning og brolæggerlærlinge i hele landet er omfattet af overenskomsten mellem Fagligt Fæl- les Forbund og Dansk Byggeri.

§ 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser

1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller serviceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet industrielle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, stenindustrielle virksomheder,

grusgrave, stationære reparationsværksteder og statio- nære materielpladser samt virksomheder, der udfører kloak eller slamsugningsarbejde.

Vekslende beskæftigelse

2. Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende perma- nente arbejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virksomheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-permanente arbejdspladser.

Flytning

3. Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdsplad- ser til ikke-permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-per- manente arbejdspladser.

§ 3 Optagelse af nye medlemmer

Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:

Nye medlemmer med anden overenskomst

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden over- enskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri, gælder i indtil tre må- neder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende.

3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelses- overenskomsten igen, medmindre virksomheden bliver

omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.

Tilpasningsforhandlinger

4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er ble- vet overenskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 80, stk. 15.

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulig- hederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstforhold med henblik på, at over- enskomstens regler overholdes, samt at overenskomstpar- terne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og an- sættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelsesforhold dokumenteres.

Kapitel 2 ‌‌

Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde

§ 4 Informationsmøde

1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på le- delsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarke- dets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at re- degøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomheden.

2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informationsmøde gerne inden for den første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.

3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler.

4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles intro- duktionsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte bygge- plads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.

Kapitel 3 Ansættelsesforholdet ‌‌

§ 5 Oplysninger om ansættelsesforholdet

Ansættelsesbevis

1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen.

Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødselsdato og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:

- Hvilken overenskomst der er gældende for ansættel- sesforholdet

- Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn.

- Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn.

- Udbetalingshyppighed.

- Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke-permanent arbejdsplads.

- Tiltrædelsesdato.

- Parternes underskrifter

Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, side 166 optrykte ansættelsesbevis anvendes.

Ændringer i ansættelsesforholdet

2. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives med- arbejderen oplysninger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller

vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overens- komster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

3. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udlø- bet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles ef- ter overenskomstens Regler om behandling af faglig Strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysningspligt.

4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder ef- ter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede op- lysninger.

5. Elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser.

§ 6 Ansættelse på funktionærlignende vilkår

1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 1 års anciennitet øn- sker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, for- trinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i denne aftale.

2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales indivi- duelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvali- ficeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlig- nende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skrift- ligt.

Organisationerne har udarbejdet en blanket der skal bru- ges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vil- kår. Se bilag 5.

Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt be- handles, dog ikke til faglig voldgift.

3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.

Løn

4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kva- lifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurde- ring og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksom- heden.

5. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregule- ring kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gæl- dende for virksomhedens funktionærer.

Anciennitet

6. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlig- nende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.

Opsigelse

7. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten op- nåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens

§ 74, stk. 8 og 1 finder ikke anvendelse på aftaler om funk- tionærlignende ansættelse.

8. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en må- neds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldighe- den ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og for- skudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Ferie

10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Denne bestemmelse erstatter overens- komstens § 56.

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er ud- betalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Overført ferie kan som følge af feriehindringer, jf. overens- komstens § 55, stk. 5 af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperioden.

Pension af ferietillæg

11. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbi- drag.

Søgnehelligdage

12. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

Feriefridage

13. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

14. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættel- sesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets ud- løb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kom- pensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

Særlig opsparing

15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vil- kår, oprettes en særlig opsparingsordning. Af den feriebe- rettigede løn indbetaler virksomheden

pr. 1. maj 2020................................................. 5,0 %

pr. 1. januar 2021............................................. 6,0 %

pr. 1. marts 2022.............................................. 7,0 %

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Udbetaling

16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for december måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

17. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Øvrige bestemmelser

18. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfat- tet af funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.

Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medar- bejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funk- tionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, el- ler ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionær- lignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter om- skrives efter disse retningslinjer.

Kapitel 4 Arbejdstidsbestemmelser ‌‌‌

§ 7 Den ugentlige arbejdstid

1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 ti- mer

2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.

§ 8 Den daglige arbejdstid

Daglig arbejdstid

1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl.

18. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.

Fastlæggelse af daglig arbejdstid

2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbej- derne høres.

3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.

Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i hen- hold til Regler for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksom- hedens tarv.

Den aftalte løn dækker eventuel forskydning af spisepau- serne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time.

§ 9 Varierende ugentlig arbejdstid ‌‌

1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller ned- sætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, såle- des at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer.

2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. fe- rie.

3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal dag- lig arbejdstid end 10 effektive timer.

§ 10 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing

1. Der er ud over det anførte i § 7 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer fortrinsvis afspadse- res som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperio- den.

Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 17 stk. 2, 1. afsnit.

2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af over- arbejdstillæg.

3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 11 Weekendarbejde

Betingelser

1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etab- leres weekendarbejde.

2. Der arbejdes i så fald maksimalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.

3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søndage fastsættes af virksomheden.

4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse.

Der kan således ikke udbetales supplerende understøt- telse.

5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virk- somheder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed herom.

6. Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af an- sættelsesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræ- den fra virksomheden. Såfremt en virksomhed er medvi- dende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af week- endarbejde suspenderes.

7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.

Lønforhold

8. Der ydes overenskomstmæssig løn.

9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virk- somhedens øvrige medarbejdere i det pågældende ar- bejdsområde.

10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.

11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den sam- lede indtjening inkl. alle overenskomstmæssige tillæg ud- gør mindst den normale betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning.

Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage

12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyn- delse, således at det klart fremgår hvilke dage (lør- dage/søndage), der er arbejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb sva- rende til den enkelte medarbejders

gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders søgnehellig- dagskonto.

13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

ATP

ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

§ 12 Deltid

Deltidsbeskæftigelse

1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.

2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal ud- gøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge.

Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert en- kelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering).

Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter bestemmelserne i § 8.

3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de al- mindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejds- tiden er kortere end den normale.

Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommendes normale timeløn.

Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere.

4. Organisationerne har i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne

bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltids- beskæftigede skønnes urimeligt.

5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere.

Erhvervshæmmede

6. For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.

Delpension, delefterløn

7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid.

Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid.

§ 13 Udearbejde

Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nødvendigt at lade medarbejderne overnatte i for- bindelse med arbejdet, skal der træffes lokal aftale om rej- seform, forplejning og ophold, arbejdstid og forventet varig- hed.

§ 14 Tilkaldearbejde

1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale dag- lige arbejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og hel- ligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers arbejde.

2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed.

§ 15 Fridage ‌

1. maj

1. 1. maj er hel fridag.

Grundlovsdag

2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdags- forskud i henhold til § 60 stk. 5.

Feriefridage

3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 60 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

5. Forskud for feriefridagene udgør 1.300,00 kr. til voksne medarbejdere og 700,00 kr. til ungarbejdere.

6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere

§ 16 Anden arbejdstid ‌

Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri.

Kapitel 5 Overarbejde, forskudt tid, holddrift ‌‌

§ 17 Overarbejde

Udførelse af overarbejde

1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.

2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.

Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og ar- bejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.

Opgørelse af overarbejde

3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefat- tet 1/2 times spisepause straks efter dagarbejdstidens op- hør.

Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun om- fatter 1 time.

Natarbejde

4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale ar- bejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spisetid hver 4. time.

§ 18 Systematisk overarbejde

1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 9, kan virksomhe- den varsle systematisk overarbejde. Systematisk overar- bejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuger og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten - afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders pe- riode efter dets udførelse.

3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren ef- ter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gi- ves medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.

5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virk- somheden og medarbejderen er enige herom.

6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskomstens øvrige regler påvirkes ikke af mulighe- den for at varsle systematisk overarbejde.

§ 19 Overarbejds-, søn- og helligdagsbetaling

Betaling af overarbejde

1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal ar- bejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af . 50 %

Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før nor- mal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.

2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejds- tids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af

........................................................................ 100 %

Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til timeløn- nen

af ..................................................................... 100 %

3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalings- satsen, jf. § 22.

Arbejdsfrie hverdage

4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.

Fradrag for spisetider

5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.

§ 20 Forskudt arbejdstid ‌

1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6-18.

Der må her henvises til bestemmelserne i § 8 vedr. vars- ling af normal arbejdstid.

Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid

2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gi- ves mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejds- tid.

Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid

3. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens nor- male dagarbejdstid.

Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid

4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte ar- bejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt be- stemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.

5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra

begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18 til kl. 22 26,10 kr.

Fra kl. 22 til kl. 6 44,85 kr.

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen 54,75 kr.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, ændres satserne til følgende:

Fra kl. 18 til kl. 22 26,55 kr.

Fra kl. 22 til kl. 6 45,55 kr.

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen 55,35 kr.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, ændres satserne til følgende:

Fra kl. 18 til kl. 22 26,95 kr.

Fra kl. 22 til kl. 6 46,30 kr.

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen 56,20 kr.

Overarbejde ved forskudt arbejdstid

6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overar- bejde, betales der under sådant arbejde - foruden oven- nævnte tillæg - de i overenskomsten fastsatte overarbejds- tillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

§ 21 Holddriftsarbejde

1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskel- lige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhe- dens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, el- ler der kan være slip imellem dem.

Virksomhedens driftstid

2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte med- arbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmel- ser.

Varsel og varighed

3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsar- bejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid, i stedet for holddriftstillæg.

Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående.

Arbejdstid (metode 1)

4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 ti- mer.

Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.

Arbejdstid (metode 2)

5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnus- periode, således at den enkelte medarbejders normale ar- bejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35½ time.

Holddriftsarbejdere

6. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fri- dage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte medar- bejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Særlige arbejdstidsbestemmelser

7. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgne- helligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage.

8. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mu- lig måde gives medarbejderne weekendfrihed.

Afbrydelse, omlægning eller overflytning

9. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i løn- ningsperioden.

Xxxxxxxxx tid afregnes med sædvanlig betaling for time- lønsarbejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overarbejdsbetaling begyndende med laveste satser.

10. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et en- gangsbeløb pr. gang i anledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 214,60 kr.

1. januar 2021 218,00 kr.

1. marts 2022 221,50 kr.

Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

Arbejdsdøgnet

11. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl.

6.00 til kl. 6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste mor- gen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Tillæg for holddriftsarbejde

12. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lør- dage betales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 40,20 kr.

1. januar 2021 40,85 kr.

1. marts 2022 41,50 kr.

13. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søn- dagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 94,90 kr.

1. januar 2021 96,40 kr.

1. marts 2022 97,95 kr.

Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.

Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og af- sluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i hen- hold til stk. 11 fra dette tidspunkt.

Overarbejde

14. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes hold- driftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.

Arbejde på eller forskydning af fridage

15. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den over- enskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 94,90 kr.

1. januar 2021 96,40 kr.

1. marts 2022 97,95 kr.

Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfri- dag.

16. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en om- lægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår

1. maj 2020 28,40 kr.

1. januar 2021 28,85 kr.

1. marts 2022 29,30 kr.

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.

17. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, be- tales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

Lokalaftaler

18. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virk- somhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, hold- skifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

Kapitel 6 Tidlønsbestemmelser ‌‌

§ 22 Voksne medarbejdere

1. Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår:

1. maj 2020 128,65 kr.

1. januar 2021 131,15 kr.

1. marts 2022 133,65 kr.

§ 23 Nyansatte uden brancheerfaring

Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønnings-uge, hvori indgår:

1. maj 2020 123,15 kr.

1. januar 2021 125,65 kr.

1.marts 2022 128,15 kr.

Anmærkning:

Denne bestemmelse gælder ikke for virksomheder, der tid- ligere var omfattet af Jord- og Betonoverenskomsten mel- lem BYG og Jord- og Betonarbejdernes Fagforening.

§ 24 Generelt ‌

Lønfastsættelse

1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebeta- lingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.

2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtig- hed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen på påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til ar- bejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding for organisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkal- des som bisidder ved forhandlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan fore- tages én gang pr. overenskomstår.

6. Hvis er er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbej- derne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstem- melsen behandles efter reglerne om behandling af faglig strid.

Misforhold som helhed

7. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

8. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsent- ligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomhe- der i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme bran- che og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

9. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misfor- hold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 17 (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

10. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt ni- veau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen af- sluttes.

11. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen viderefø- res for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om misforhold - og i det omfang det aftales - et eventu- elt niveau over misforholdet.

12. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efter føl- gende gøres til genstand for lokal forhandling.

13. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig vold- gift.

§ 25 Vejrlig

Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet må indstilles på grund af vejrliget, og denne bevis- ligt forlanger, at medarbejderen skal forblive på arbejds- pladsen for at afvente arbejdsmulig-hed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf. § 22.

§ 26 Dag- og nattevagt

Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mindstebetalingssats, jf. § 22, med mindre anden aftale træffes lokalt.

§ 27 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejds- pladser ‌

Velfærdsforanstaltninger

1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i over- enskomstens bestemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets be- kendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge, - og anlægsarbejde”.

2. Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltnin- gerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.

Orienteringsmøde

3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdsplad- sen med deltagelse af parterne og repræsentanter for or- ganisationerne inden 5 dage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog stk. 8.

4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er opfyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugs- værdien.

5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugs- værdien, er sagen slut.

6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpenge- sats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil for- holdet er bragt i orden.

7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der ud- arbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.

8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åben- lyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der

helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er på- krævet, kan medarbejderne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.

9. Uoverensstemmelser jf. stk. 8 behandles efter reglerne for behandling af faglig strid.

10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden ret- tes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholds- vis kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det arbejdsretlige sy- stem.

11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 manddage og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed, kan medarbejderne kræve skur- pengesats 1.

Skurpenge

12. Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag 57,50 kr.

Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag 90,00 kr.

Kapitel 7 Særbestemmelser ‌‌

For nye medlemmer af Dansk Byggeri og virksomheder der tidligere var omfattet af Jord- og Betonoverenskomsten mel- lem Jord- og Betonarbejdernes Fagforening og BYG gælder følgende:

§ 28 Kørselsgodtgørelse

1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse

p.t. kr. 1,96 pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel.

2. Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km.

3. For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor virksom- heden vederlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodtgørelse.

4. For afstande over 35 km akkorderes særskilt.

5. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.

6. Under en løbende akkord har en medarbejder ikke krav på forhøjelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforandring.

7. Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begræns- ning gælder i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Køben- havns amt en begrænsning på 5 km.

For virksomheder, der tidligere var omfattet af Jord- og Be- tonoverenskomsten mellem Jord- og Betonarbejdernes Fag- forening og BYG gælder følgende:

§ 29 Rådighedsvagt

Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:

1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådig- hed i vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perioden fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 27,15 kr.

1. januar 2021 27,55 kr.

1. marts 2022 28,00 kr.

2. Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 21,85 kr.

1. januar 2021 22,20 kr.

1. marts 2022 22,55 kr.

3. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighed- svagttillægget og der betales normal aftalt timeløn i hen- hold til bestemmelserne om over- og søn- og helligdagsar- bejde.

Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald.

Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtforde- ling.

Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rå- dighedsvagt.

For virksomheder, der tidligere var omfattet af Jord- og Be- tonoverenskomsten mellem Jord- og Betonarbejdernes Fag- forening og BYG, gælder følgende:

§ 30 Hotel og fortæring

Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må overnatte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rime- lig standard), samt kr. 130,25 pr. døgn.

Kapitel 8 Lønudbetaling ‌‌

§ 31 Lønningsperioden

1. Lønningsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, medmindre andet er aftalt mellem virksomheden og medar- bejderen.

2. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre der lokalt er truffet aftale om en anden lønningsperiode.

§ 32 Lønudbetaling

Udbetalingsdag

1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbeta- ling finde sted fredag.

2. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbeta- ling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdsti- dens ophør.

Ved helligdage

3. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag.

Ved vejrlig mv.

4. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstæn- digheder, som virksomheden ikke er herre over, kan udbe- talingen først forlanges foretaget til almindelige udbeta- lingstider.

Ved ferie

5. Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønud- betalingen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.

Ved antagelse og afskedigelse

6. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller den- nes repræsentant, har først krav på lønudbetaling ved før- ste ordinære lønudbetalingsdag.

7. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller den- nes repræsentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord.

Ved forskudsudbetaling

8. Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag. Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før ud- betalingsdagen.

Ved overskudsudbetaling

9. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag ef- ter den regnskabsperiode, hvori kritikfristen udløber, så- fremt andet ikke aftales lokalt.

10. Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalings- dag efter den lønningsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort.

Uafhentet overskud

11. Ikke afhentet overskud tilsendes Bygge-, Jord- og Miljøar- bejdernes Fagforening.

§ 33 Lønsedler

1. Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysninger som minimum er anført:

- Virksomhedens CVR-nummer

- Timelønsarbejde

- Akkordarbejde/overskud

- Overarbejde

- Løn under sygdom

- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing

- Kørselsgodtgørelse

- ATP

- Pension

- Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Elektroniske lønsedler

2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere løn- sedler, der skal udveksles under eller efter det løbende an- sættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, med- mindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbej- dere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroni- ske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Kapitel 9 Resultatløn ‌‌

§ 34 Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant

1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Jord- og Betonoverenskomsten mellem Jord- og Betonar- bejdernes Fagforening og Danske Entreprenører, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område.

2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Jord- og Betonoverenskomsten mellem Jord- og Betonar- bejdernes Fagforening og BYG, er fortsat omfattet af gæl- dende priskurant mellem Jord- og Betonarbejdernes Fag- forening og BYG.

Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er indgået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgi- verforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation for så vidt angår forekommende arbejder, der ikke er nævnt i om- talte priskuranter.

3. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lo- kalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for be- handling af faglig Strid.

§ 35 Regler for akkordarbejde

Prislister og prisfortegnelser

1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfor- tegnelserne og "Vejledende Tider" (i det følgende be- nævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, medmindre akkorden fast- sættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende medarbej- dere.

2. Timelønnen, jf. § 22 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.

3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige ak- kordgrundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den ud- strækning, der er ledig arbejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget.

Tilfældigt arbejde

4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre medarbej- dere til stede.

Aflæsning af materialer

5. Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til aflæsning af materialerne.

Underskud

6. Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt medarbejderne arbejder sig i underskud.

Besked til arbejdsholdet

7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gi- ves til medarbejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes der- med som bragt til arbejdsholdets kundskab.

§ 36 Elevers deltagelse i akkord

1. Voksne medarbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden.

2. Hvor elever deltager i voksne medarbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem virksomheden og de

voksne medarbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder.

§ 37 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”

"Vejledende Tider"

1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne ud- givne "Vejledende Tider", kan databladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse.

2. De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelsen, og hvor gennem- førelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter.

Afvigelser

3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er an- ført i databladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller til- læg til de i databladene fastsatte tider.

4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af par- terne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.

5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fast- satte fradrag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.

Nye datablade

6. Organisationerne er enige om, at udbygge betalingsgrund- laget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbej- delse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.

§ 38 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier ‌‌

Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilveje- bragt ved arbejdsstudier, skal de i overenskomsten ved ar- bejdsstudier fastsatte regler og minut-faktorer benyttes.

§ 39 Andre akkorder

1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord.

2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved af- talen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomhe- den og de pågældende medarbejdere.

3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuran- ter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med par- ternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kommende medarbejdere.

4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udfø- res arbejdet i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.

5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved fag- lig voldgift medmindre organisationerne er enige herom.

6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give an- ledning til arbejdsstandsning.

§ 40 Minutfaktorer ‌

København, Frederiksberg, Amager

Satserne udgør eksklusivt det faste timetillæg fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 238,80 øre

1. januar 2021 243,80 øre

1. marts 2022 248,80 øre

Fast timetillæg

Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., medmindre andet er aftalt.

§ 41 Akkordforskud

Ved akkordarbejde

1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebeta- lingssatsen, jf. § 22.

2. På arbejde af længere varighed kan arbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90

% af akkordsummen for det udførte arbejde.

3. Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt akkordregnskab for en del af en akkord, skal dette regn- skab kritiseres efter bestemmelserne i § 43, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %.

Ved arbejdsstuderede akkorder

4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkordtider, der skal benyttes som afregningsgrundlag for medarbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne af- talte minutfaktor minus 10 %.

5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbeta- ling efter foranstående regler.

Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved for- skudsberegningen:

Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal en-

heder tillægges basistiden for det udførte antal	40 %
Er der udført over 15 %, men under 25 %........	30 %
Er der udført over 25 %, men under 35 %........	25 %
Er der udført over 35 %, men under 45 %........	20 %
Er der udført over 45 %, men under 55 %........	15 %
Er der udført over 55 %, men under 65 %........	10 %
Er der udført over 65 %, men under 75 %........	5 %

For medlemmer, der tidligere var omfattet af overenskom- sten mellem Jord- og Betonarbejdernes Fagforening og BYG gælder følgende:

Udbetaling i akkord

6. Under forudsætning af, at beløbet er tjent, udgør akkordudbetalinger fra den lønningsuge, hvori

1. maj 2020 indgår pr. time. 164,15 kr.

Under forudsætning af, at beløbet er tjent, udgør akkordudbetalingen fra den lønningsuge, hvori

1. januar 2021 indgår pr. time 166,65 kr.

Under forudsætning af, at beløbet er tjent, udgør akkordudbetalinger fra den lønningsuge, hvori

1. marts 2022 indgår pr. time. 169,65 kr.

Akkordudbetaling består af den til enhver tid gældende mindstebetalingssats tillagt 35,50 kr. pr. time.

§ 42 Akkorderingskrav

1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i ak- kordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og

datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang.

2. Når en repræsentant for medarbejderne over for virksom- heden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter ak- korderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå in- den 6 arbejdsdage.

3. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal med- arbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

4. Modtagelsesdagen tæller ikke med i de nævnte frister.

5. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som god- kendt.

6. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive til- bud, er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de an- givne tidsfrister eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister.

7. Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medarbejderne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af fag- lig Strid.

§ 43 Akkordopgørelse ‌

Opmåling

1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af virk- somheden og medarbejderne i fællesskab.

Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig.

Indlevering af regnskab

2. Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde se- nest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet.

3. I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt over- skud bortfaldet.

Regnskabsførelse

4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til underskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbej- derne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbej- derne, at underskriften mangler.

5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræ- sentanten for medarbejderne underskrive disse - men med forbehold.

6. Medmindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som god- kendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.

Kritik af regnskab

7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet.

Modtagelsesdagen tæller ikke med i de nævnte frister.

8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.

9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de anførte frister.

10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbejderne.

11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.

12. Hvis en virksomhed eller medarbejder har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde.

Behandling af uoverensstemmelser

13. Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, op- tages der forhandling mellem medarbejderne og virksom- heden om eventuelt omstridte beløb.

14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.

15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat in- den 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordringen bortfaldet.

Særlige bestemmelser Holdformand

16. Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i akkorden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkor- den skal gøres op.

17. Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fast- satte arbejde, skal virksomheden holde akkordholdet ska- desløs.

Afvigelser af mængderne

18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medar- bejderne på virksomhedens foranledning udfører færre el- ler flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gø- res op, efter reglerne i "Vejledende Tider".

19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.

Arbejdsstandsning

20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbej- derne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.

21. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og helligdagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.

§ 44 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider

Arbejdsstudier som retvisende grundlag

1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået af- tale om at anvende arbejdsstudier.

2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktivi- teten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til:

- Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.

- Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsæt- telse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil.

3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til så- vel organisationernes som de enkelte virksomheders be- stræbelser for anvendelse af arbejdsstudier.

Vejledende tider

4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået af- tale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende ti- der for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejds- områder med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter me- toder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelserne.

Aftalerne kan fås gennem organisationerne.

Kapitel 10 Pension ‌‌

§ 45 Pension og sundhedsordning

1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020 for elever der er fyldt 20 år) og som i 6 måneder har arbejdet under en over- enskomst mellem forbundene i BAT-Kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

Pensionsbidraget

2. Pensionsbidraget udgør 12 % af den ansattes ferieberetti- gede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Den an- satte betaler 4 % af bidraget, og virksomheden betaler 8

3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Pension af sygeferiegodtgørelse

4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medar- bejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til PensionDanmark. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferiegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

Elevers pensionsforhold efter 1. september 2020

5. Virksomheden betaler pension for elever, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I elevens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for eleven, i alt 6%. Derudover afhol- der virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen til elever.

6. Elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i ka- pitel 20, indtil de er pensionsberettigede.

7. Elever der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den for- nødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordnin- gen.

8. Satsen i stk. 5 forhøjes til satserne for svende/voksne med- arbejdere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19- årige refunderes til virksomheden gennem AUB. Forsik- ringsordningen i kapitel 20 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

9. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensi- onsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned 2.040,00 kr.

Pr. time 12,75 kr.

Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.

Indbetaling af pensionsbidrag

10. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler med- arbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øv- rigt til vejledningen fra PensionDanmark.

11. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 9. april 2019.

Sundhedsordning

12. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sund- hedsordning i PensionDanmark.

13. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus fe- rie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomhe- den sammen med pensionsbidraget.

14. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medarbejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugs- rådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.

15. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysio- terapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

16. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsord- ning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundhedsordning.

Kapitel 11 ‌‌

Sygdom, barns 1. sygedag m.v.

§ 46 Sygdom og tilskadekomst

Varighed

1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

Virksomheden betaler løn under fravær på grund af tilska- dekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

Tilbagefald

2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genop- taget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgi- verperioden på 4 uger - henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværs- dag i den første fraværsperiode.

Betingelser for sygeløn

3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomheden.

Opgørelse af anciennitet

4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders be- skæftigelse inden for de seneste 18 måneder.

Tilskadekomst i arbejdstiden

5. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under udførelsen af arbej- det.

Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberet- tiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.

Anciennitet under uddannelsesforløb

6. Elever har optjent 3 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.

Afbrydelse af anciennitet

7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:

- sygdom i op til 3 måneder

- indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måne- der)

- barselsorlov

- afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når virksomheden tilbyder det.

Betaling

8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 149,50 kr.

1. januar 2021 152,00 kr.

1. marts 2022 154,50 kr.

og højst for 37 timer pr. uge.

Sygelønnens beregning

9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk fore- kommende genetillæg i sygdomsperioden.

10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke ken- des, beregnes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systema- tisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte ar- bejdstimer.

11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reg- lerne i sygedagpengeloven, og sygelønnen for indtil 37 ti- mer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 149,50 kr./152,00 kr./154,50 kr.

Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen

12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, be- taler virksomheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.

13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.

§ 56-aftale

14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelo- vens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 47 Barns første sygedag ‌

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejds- dag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom

5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.

§ 48 Børns hospitalsindlæggelse ‌

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospi- talsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyn- digheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders peri- ode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumenta- tion for hospitalsindlæggelsen.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

§ 49 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg

Børneomsorgsdage

1. Medarbejderen og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgs- dage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører kun børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Barns 2. sygedag

2. Hvis barnet forsat er sygt efter den første hele sygedag, har medarbejdere og ansatte under uddannelse ret til yder- ligere en fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men med- arbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin søgnehellig- dags- og feriefridagsopsparing.

Lægebesøg

3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 må- neds anciennitet i virksomheden har ret til frihed i forbin- delse med lægebesøg sammen med barnet. Denne frihed

afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin søgnehelligdags- og feriefridagsopsparing.

Udbetaling fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen

4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen.

§ 50 Barsel

Graviditets/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måne- der, betaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra bar- nets modtagelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn un- der ”fædreorlov”.

Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov

4. Betalingen under graviditets-, barsel- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perio- den, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår

1. maj 2020 149,50 kr.

1. januar 2021 152,00 kr.

1. marts 2022 154,50 kr.

Forældreorlov før 1. juli 2020

5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling un- der forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perio- der, medmindre andet aftales.

Forældreorlov efter 1. juli 2020

6. Under samme betingelser yder virksomheden betaling un- der forældreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perio- der, medmindre andet aftales.

Betaling under forældreorlov

7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systema- tisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.

9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke ken- des, beregnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i peri- oden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordoverskud i 13-

ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.

10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode, ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Refusion

11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpen- gesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

§ 51 Omsorgsdage

Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.

Kapitel 12 ‌‌

Ferie- og søgnehelligdagsregler

§ 52 Optjening af ferie

Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i for- bindelse med den nye ferielovs ikrafttræden.

1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver må- neds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august).

2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maks. 2,08 dage.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virksomheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virk- somheden betaler overenskomstmæssig løn under syg- dom, barsel/adoption, efteruddannelse, overenskomst- mæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitals- indlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærmeste hele antal dage.

5. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En sådan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbin- delse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger reg- net i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstat- ningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Fe- rien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal af- spejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 53 Afholdelse af ferie ‌

1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferie- året (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalen- derårets udløb, dvs. fra 1. september til 31. december i det efterfølgende kalenderår.

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter fe- riens afslutning.

Hovedferie

4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. septem- ber (hovedferieperioden).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sammenhæng.

Restferie

7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sam- menhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønske- ligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte ferie- dage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbej- derne, hvornår ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbej- derne meddelelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændighe- der hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væ- sentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nød- vendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en med- arbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden.

15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmod- tageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virk- somheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågæl- dende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejde- rens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksomhedsluk- ningen.

16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en med- arbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent betalt fe- rie til alle de dage, virksomheden holder lukket, skal virk- somheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksom- heden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

§ 54 Sygdom og ferie ‌

Sygemelding før feriens begyndelse

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.

Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomhe- den på normal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses om medarbejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbej- deren ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding efter feriens begyndelse

2. En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholds- mæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på nor- mal vis overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begyn- der, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genop- tager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, medmindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den op- rindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

§ 55 Overførsel af ferie ‌

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede ferie- dage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den føl- gende ferieafholdelsesperiode. I givet fald afholdes over- ført ferie først.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. fe- rieafholdelsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftale skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferie- afholdelsesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden.

4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblanket anvendes. Der henvises til bilag 6.

5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsor- lov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter be- kendtgørelsen om feriehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dages årlig betalt ferie til den efter- følgende ferieafholdelsesperiode. Den overførte ferie hol- des før anden ferie.

6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålæg- ges afviklet i en opsigelsesperiode medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Overført ferie som følge af feriehin- dringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlignende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode.

§ 56 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferieåret (1. september til 31. august).

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert ind- komstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er veder- lag for arbejde under ansættelsen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reg- lerne i ferielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perio- der, hvor medarbejderen var fraværende på grund af syg- dom eller tilskadekomst i ferieåret.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overens- komstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebå- ret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medar- bejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH). Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

6. Sygeferiegodtgørelsen udgør i optjeningsåret 2020 føl- gende pr. arbejdsdag:

	København	Provins
Faglærte	198,40 kr.	182,90 kr.
Ikke-faglærte	173,00 kr.	175,40 kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2021 følgende pr. arbejds- dag:

	København	Provins
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2022 følgende pr. arbejds- dag:

København

Provins

Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

Sygeferiegodtgørelse udgør i 2023 følgende pr. arbejds- dag:

	København	Provins
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er base- ret på en 5-dages uge.

7. Til medarbejdere, der arbejder på deltid beregnes de faste ørebeløb som forholdet mellem den aftale ugentlige ar- bejdstid og 37 timer.

Pension af sygeferiegodtgørelse

8. Der henvises til § 45, stk. 4.

§ 57 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse

Indberetning og udbetaling

1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e- indkomst.

2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den optjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejde- ren anmode om udbetaling af feriegodtgørelse.

3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medarbejderen senest ved første lønkørsel efter anmod- ningen dog tidligst en måned, før ferien begynder. Forud- sat medarbejderen i tide har anmodet om udbetaling af fe- riegodtgørelsen.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie afholdes

4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet: Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejds- markedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.

5. Dødsfald:

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet.

6. Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge:

Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, in- den al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for reste- rende overførte feriedage. Ved ferieårets udløb (31. au- gust) kan det lokalt aftales, at optjent feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgø- relsen vedrører ferie ud over 20 dage. Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafholdel- sesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferie- afholdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdel- sesperioden.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb

7. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere: Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen in- den udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen.

8. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom eller barsel: Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består ferie- hindringen forsat frem til udløbet af den efterfølgende

ferieafholdelsesperiode, kan feriegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.

§ 58 Særlige bestemmelser

Uoverdragelighed

1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udlø- bet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmindre medarbejderen søger kravet gen- nemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henven- delse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til fe- rie, feriegodtgørelse, eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodt- gørelse, løn under ferie og ferietillæg, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virk- somheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt ci- vilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejde- ren er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag un- der ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebeløbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor Dansk Byggeri meddeler forbundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byggeri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfal- dent krav - dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.

§ 59 Faglig feriefond ‌

1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisatio- nerne stiftet Byggegruppens Feriefond.

Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperio- den inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. sep- tember at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautori- seret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomhe- den har undladt at afregne uhævet feriegodtgørelse, afhol- der virksomheden dog selv udgiften til revision.

Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbe- talte beløb til Byggegruppens Feriefond.

§ 60 Betaling af Søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage

Opsparing

1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehellig- dags- og feriefridagskonto 9,9% af medarbejderens ferie- berettigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen anven- des til at betale søgnehelligdage, feriefridage, børneom- sorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniordage (for medarbejdere der opfylder betingelserne herfor) samt fra- vær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebe- søg.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 10,90%.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2021 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 11,90%.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2022 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 12,90%.

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- lingen er indeholdt i beløbet.

2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søg- nehelligdags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,9%, løbende sammen med medar- bejderens løn, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.

3. Virksomheden og medarbejderen kan aftale, at bidraget til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.

Betaling

4. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med løn- nen i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.

Forskud

5. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:

- 1.300,00 kr. til voksne medarbejdere

- 700 kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn)

Som ”helligdage” regnes:

Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pin- sedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovs- dag samt 1. og 2. juledag. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hver- dagsfridage men ikke når de falder på søndage og på fe- riefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre for- skudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

6. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med løn- nen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) el- ler feriefridagene ligger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tids- punkt, udbetales forskudsbeløbene nærmest følgende løn- udbetalingsdag.

Ret til forskud

7. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb

For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til en- hver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.

Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fort- sat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 5 nævnte forskud. For søgnehelligdage forud- sættes der at være dækning for, at beløbene kan modreg- nes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.

Restbeløb

8. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen lønningsregnskabet for 52. løn- ningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønud- betalingsdag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske, om at restbeløbet - eller en del heraf - indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

9. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædel- sen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

10. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejde- ren krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.

Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medarbejdere

11. Hvis søgnehelligdags- og feriefridagsbidraget fremgår ty- deligt af medarbejderens lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget lø- bende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fra- valgte feriefridage.

Dødsfald

12. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fe- riefridagsbetaling afdødes bo.

Garanti

13. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefri- dagsbetaling efter de samme regler, som gælder for ferie- godtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehel- ligdags- og/eller feriefridagsbetaling til gode ved sin fratræ- delse.

§ 61 Seniorordning

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folkepension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde

seniorfridage, herunder antallet af seniorfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid.

Placering

2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Betaling

3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen, forudsat der er dækning på kon- toen.

Seniorordning fra 2017-overenskomsten

4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, ef- ter bestemmelserne i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.

§ 62 Medarbejdere på folkepension

For at give medarbejdere som er på folkepension, mulig- hed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomhe- den og medarbejderen om dennes ansættelsesvilkår, her- under om følgende:

- Nedsættelse af arbejdstiden

- Medarbejderen kan træffe valg om at undlade ind- betaling til pension, således at virksomhedens bi- drag i stedet løbende udbetales som løn.

§ 63 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere

1. Bestemmelserne i §§ 52 til 59 gælder ikke for udstatione- rede medarbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis

udfører deres arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.

Afholdelse af ferie

2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringslo- ven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte fe- riedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medarbejder og virksomheden skal af- vikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets reg- ler.

Betaling af ferie

3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereg- lerne i hjemlandet har ret til færre dages betalt ferie pr. fe- rieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomhe- den forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbej- derne udfører arbejde i Danmark, op til niveauet i den dan- ske ferielov.

Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medar- bejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lov- givning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode.

Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesfor- holdet er mindre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er

§§ 5 og 16), skal arbejdsgiveren sikre lønmodtageren sup- plerende ferie og betaling herfor, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne op- tjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overens- stemmelse med ferielovens bestemmelser. Efter ferieloven

er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferie- regler

Tyske virksomheder

4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske bygge- branches feriekasse ULAK under socialkassen for Bygge- branchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt feriegodtgørelse og SH-beta- ling i Tyskland svarer nøjagtig til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Sociale anlig- gender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelses- ministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-ty- ske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.

Kapitel 13 Samarbejdet ‌‌

§ 64 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentan- ter

Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til- bydes et kursus af 2x2 dages varighed.

Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den til- svarende frihed.

Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsen- tanten. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgiv- ningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

§ 65 Tillidsmandsregler ‌

Hvor vælges tillidsmand

1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 med- arbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virk- somheden eller dennes repræsentant. Går antallet af med- arbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller der- under, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.

Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillids- mand efter disse regler.

Hvem kan vælges til tillidsmand

2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere.

Valg af tillidsmand

3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.

4. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksom- heden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagfor- ening.

5. Xxxxx medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles For- bund har stemmeret.

6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, her- under voksenelever, har valgret til valg af tillidsrepræsen- tant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

7. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsen- tant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned efter ophøret af tillids- repræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et be- hov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

8. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhæn- gende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

9. Medarbejderen modtager løn efter § 46 under den faglige opdatering.

Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løn- tabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen til- falder virksomheden.

10. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.

Xxxxxxxx

11. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, fe- rie, deltagelse i kursus eller lignende, udpeges en tals- mand som stedfortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori ved- kommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.

Tillidsmandens pligter

12. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og over- for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udfø- relsen af hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at for- sømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventu- elle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et pålæg fra virksomheden.

Tillidsmandens opgaver

13. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillidsmanden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende med- arbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resul- tat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation

om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.

Afskedigelse af tillidsmand

14. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder. Det må samtidig efter hele for- holdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstæn- dighed, at en medarbejder fungerer som tillidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (Bilag 1).

§ 66 Arbejdsmiljørepræsentanter

1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at arbejdsmiljørepræsentanter vælges blandt de medarbej- dere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddan- nelse.

2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser vedrørende ovenstående.

§ 67 Samarbejdsråd

Samarbejdsudvalg

1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansatte kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis en- ten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.

2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen el- ler et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsudvalget nedlagt.

3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (nu FH) kan oprettes flere samarbejds- udvalg indenfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og

medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncern- samarbejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg in- denfor koncernen.

4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.

Samarbejdsråd

5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et samarbejdsråd.

6. Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejledningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, med- arbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.

7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejds- aftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samar- bejdsnævnet mellem DA og FH.

§ 68 Samarbejde og arbejdsmiljø

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og med- arbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag pr. arbejdstime for de medarbej- dere, der er omfattet af overenskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget ..................................... 55 øre

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og akti- viteter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktivite- ter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledel- sen og medarbejderne.

Kapitel 14 Uddannelse ‌‌

§ 69 Frihed til uddannelse

1. Dansk Byggeri og Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fag- forening anbefaler, at der i de enkelte virksomheder plan- lægges et uddannelsesforløb for medarbejderne efter virk- somhedens og medarbejdernes behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.

2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under for- nødent hensyn til virksomhedens forhold.

3. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være for- målstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i ef- ter- eller videreuddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.

§ 70 Uddannelsesfond

1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbeta- les et beløb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret ar- bejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

2. For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Koope- rationen, udgør beløbet 35 øre pr. time.

§ 71 DA/LO Udviklingsfond

Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannel- sesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som udgør 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 hæves beløbet til 47 øre pr. arbejdstime.

§ 72 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ‌

1. Organisationerne etablerer Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medar- bejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.

2. Bidrag til Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 70, indgår i Bygge- og anlægsbranchens Udviklings- fond.

Frihed til uddannelse

3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt ud- dannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.

4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompe- tencevurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejds- markedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter af- tale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i hen- hold til uddannelsesplanen.

5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskom- stens område kan uddannelsen i henhold til medarbejde- rens personlige uddannelsesplan gennemføres under hen- syntagen til virksomhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

- Kompetencevurdering

- Almen og faglig efter- og videreuddannelse

- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virk- somheden

- Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesak- tiviteter

Bidrag

7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrati- onsselskab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet

Ansøgninger

9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løn- tab ved uddannelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond) deltager- betaling, rejseomkostninger mv.

11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere be- skriver retningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

12. Såfremt Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening el- ler Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hen- sigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.

13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 80. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

Kapitel 15 Ansættelse og afskedigelse ‌‌

§ 73 Ansættelse

1. Det tilstræbes, at antagelse af medarbejdere finder sted ved arbejdstids begyndelse mandag.

2. Antages en brolæggersvend til mindre arbejder af under en dags varighed, afregnes han med fuld dag.

§ 74 Afskedigelse

Opsigelsesvarsler

1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end neden- for nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i ne- denstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte

18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra:

	Arbejdsgiver- side	arbejder- side
Fra 0 til 1 års beskæfti- gelse	0 uger	0 uger
Efter 1 års beskæftigelse	3 uger	1 uge
Efter 3 års beskæftigelse	5 uger	2 uger
Efter 5 års beskæftigelse	7 uger	2 uger

Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancienniteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddannelse.

2. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb.

3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsigelsen er modparten i hænde.

4. Det tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved kalenderugens afslutning.

5. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaf- talens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordafta- lens opfyldelse.

6. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP- indbetalingerne.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

7. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæ- ringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden pla- ceres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.

Genantagelse

8. Hvis en medarbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på af- skedigelsestidspunktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tids- eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 ka- lenderdage. Organisationerne har påtaleret efter de fagret- lige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.

Afbrydelse i anciennitet

9. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, bar- selsorlov og militærtjeneste.

Opsigelse under sygdom og tilskadekomst

10. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode,

hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

11. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uar- bejdsdygtige på grund af sygdom, kan ikke opsiges inden- for de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Bortfald af opsigelsesvarsel

12. Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder

⎯ ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning

⎯ ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskinstandsning, materialemangel, vejrlig, mang- lende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.

Manglende varsel

13. Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedi- gelsen, betaler virksomheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsarbejde for det antal ar- bejdsdage overtrædelsen drejer sig om.

14. Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden svarende til den for den pågældende medar- bejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om.

Tiltrædelse af andet arbejde

15. Hvis en medarbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan tiltræde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til virksomheden, bør virksomheden acceptere dette.

§ 75 Hjemsendelse ‌

Parterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsen- delse, jf. § 74, stk. 12:

Grundlag for hjemsendelse

1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden - som f.eks. kabel- og led- ningsarbejder, brolægning og lignende - kan virksomheden hjemsende medarbejdere i en periode.

2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordremangel og lignende.

3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i virksomheden hjemsendelse af medarbejdere. Der er end- videre enighed om, at virksomheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.

Løn

4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperio- den.

Andet arbejde

5. Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke øn- sker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give virksomheden et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten.

Orientering om genoptagelse

6. Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendel- ser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæs- sige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med

en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger.

7. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, be- tragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

Genoptagelse af arbejdet

8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbej- deren tilbydes arbejde igen.

9. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsom- råde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde.

10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen.

Kapitel 16 Ungarbejdere ‌‌

§ 76 Almindelige bestemmelser

Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fag- forening indgåede overenskomst gældende i fuld udstræk- ning for disse.

§ 77 Antagelse af ungarbejdere

1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke-faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på nedennævnte særlige vilkår i følgende omfang:

Antal voksne medarbejdere	Antal ungarbejdere
3 - 5	1
6 - 10	2
11 - 15	3
osv.	osv.

2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte medarbejdere, dog altid desuden be- skæftiges 1 ungarbejder.

3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Bygge-, Jord- og Miljø- arbejdernes Fagforening indgåede overenskomster gæl- dende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fast- satte antal.

§ 78 Aflønning af ungarbejdere ‌

Timelønsarbejde

1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt

15 år, men ikke 16 år, fastsættes til ................. 40 %

16 år, men ikke 17 år, fastsættes til ................. 50 %

17 år, men ikke 18 år, fastsættes til ................. 70 %

af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere alle overenskomstmæssige tillæg indbefattet, jf. § 22. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne medarbejdere, jf. § 24.

Akkordlønsarbejde

2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem ak- kordholdet og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medarbejdere på følgende vilkår:

Akkordforskud

3. Der udbetales som forskud på den ungarbejderen tilkom- mende andel i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procenter af mindstebetalingssatsen, jf. § 22. Her- udover ydes søgnehelligdagstillæg som ved timelønsar- bejde.

4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som procenttillæg, regnes faste tillæg som udbetalt for- skud.

Akkordopgørelse og akkordoverskud

5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40 %, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, med- regnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjeneste som de voksne medarbej- dere som sin andel i den akkordholdet tilkommende ak- kordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fra- drages det ydede forskud på alle timer i akkorden.

6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ung- arbejderens overenskomstmæssige forskudsudbetaling el- ler i den akkordfortjeneste, han har krav på i henhold til for- anstående.

§ 79 Sikkerhed og uddannelse

1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikkerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.

2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbel- ser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lig- nende.

3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddan- nelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompe- tence. Lavalderen er i sådanne tilfælde 15 år.

Kapitel 17 ‌‌

Regler for behandling af faglig Strid

§ 80 Faglig strid

Lokalforhandling

1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af undertegnede organisationer må ikke have arbejdsstands- ning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverens- stemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virk- somheden eller på arbejdspladsen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring herom er fremsat.

Organisationerne anbefaler, at der udarbejdes et skriftligt referat fra mødet.

3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræsentant fra organisationerne bistå ved for- handlingerne.

Mægling

4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.

5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.

6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglingsmøde afholdt, skal på mæglingsbegæringen an- give de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt ved- lægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.

7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen

fra modstående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

8. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bi- stand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte for- handling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglings- mændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for parterne.

Organisationsmøde

9. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, be- handles på et møde mellem organisationerne.

10. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæg- lingsmødets afholdelse.

11. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang af- holdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmøde- begæringen fra modstående organisation. Organisations- mødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

12. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglingsmændene suppleret af repræsentanter for de im- plicerede parter, der har mødepligt.

13. Forhandlingslederne søges herefter ved direkte forhandling at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

14. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.

15. Hvis Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening påvi- ser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening forgæ- ves har søgt at komme i kontakt med virksomheden, påhvi- ler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overens- komsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overens- komstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og hvis forholdene ikke sna- rest bringes i orden kan forbundet indbringe sagen for Ar- bejdsretten.

Faglig voldgift

16. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forstå- elsen af en foreliggende lønaftale med almindelige bestem- melser eller en mellem organisationerne bestående over- enskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.

17. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller orga- nisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.

18. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverensstemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af referaterne fra den forudgående fagretlige be- handling.

19. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

20. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 medlemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.

Document Metadata

Table of Contents

og

Document Metadata