First North meddelelse nr. 13/2. november 2007 Kokkedal den 2. november 2007
First North meddelelse nr. 13/2. november 2007 Kokkedal den 2. november 2007
NanoCover har indgået den første Master Franchise kontrakt i U.K.
Ledelsen i NanoCover kan med stor tilfredshed meddele, at der nu er indgået bindende aftale med koncernens første Master Franchise i U.K. Den tidligere udformede hensigtserklæring er konverteret til en 10-årig kontrakt, helt på linje med vores forventninger og tidligere meddelelse til markedet.
Der er tale om et vigtigt skridt i udrulningen af NanoCovers forretningsmodel på det britiske marked, og aftalen omfatter det sydøstlige England samt Storlondon, et område med i alt ca. 13 mio. indbyggere.
Master Franchise-aftalen er indgået med NC South East Limited, repræsenteret ved og ejet af Xxxxx Xxxxxxx. Han er uddannet arkitekt og har indtil for nyligt arbejdet som sådan og drevet virksomhed indenfor denne branche. Xxxxx Xxxxxxx har især beskæftiget sig
med erhvervsprojekter, blandt andet projektering og ledelse af det nye Wembley Stadium og har ad den vej opnået et betydeligt netværk inden for personaleledelse og projektopstart og specielt stor viden, der kan anvendes til udbredelse af NanoCovers produkter indenfor bygge- og bolig sektoren.
Xxxxx Xxxxxxx / NC South East Limited vil som følge af den indgåede aftale, i samarbejde med NanoCover Limited, tage ansvar for opbygning af distributionsnetværket i det aftalte område, hvilket bl.a. indebærer rekruttering af Franchisetagere samt salg til kædekunder og industri.
Ovenstående ændrer ikke på NanoCovers forventning for regnskabsåret 2007, som således fortsat er et samlet resultat før skat på DKK -13 til -14 mio.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxx Adm. direktør
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Xxxxxx Xxxxxx, adm. direktør for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 00 00 00 00.
Selskabets Certified Adviser er Xxxxxxxxx Consulting A/S, v/ adm. direktør Xxxxx X. Xxxxxxxxx, telefon 00 00 00 00.
NanoCover Scandinavia A/S . Fredensborg Xxxxxxxx 00 . DK-2980 Kokkedal . Tel x00 0000 0000 . Fax x00 0000 0000 xxxx@xxxxxxxxx.xx . xxx.xxxxxxxxx.xx