AFTALE FOR: YDUNS HAVES Fællesskabsstøttede Landbrug
AFTALE FOR:
YDUNS HAVES Fællesskabsstøttede Landbrug
Tak fordi du er med i Yduns Haves Fællesskabsstøttede Landbrug, hvor du vil blive forsynet med økologiske grøntsager
og støtte op om driften af Yduns Have.
MEDLEMSKABSTYPE:
Der er to forskellige former for medlemskab:
Lille: 6 stk. enheder, hver uge i sæsonen, ca. 70 kr. per uge
- Ex. enlig eller et par med køkkenhave, som ønsker at supplere. Stor: 10 stk. enheder, hver uge i sæsonen, ca. 100 kr. per uge
- Ex. et par eller en familie med køkkenhave, som ønsker at supplere.
Ved hver type medlemskab, betales der før sæsonen starter.
Hvis du ønsker at dele et medlemskab, men ikke kan finde nogen at dele med, skriv endelig til os og vi vil hjælpe med at koble folk sammen. Man kan enten hente alle enheder hver anden uge, eller halvdelen af enhederne hver uge.
EN ENHED:
En enhed kan bestå af: 1 kg kartofler el. 1 bakke tomater el. 1 knoldselleri m.m. Enhedens størrelse vil variere hen over sæsonen, ligesom at flere ”små” ting kan lægges sammen og udgøre en enhed.
RISIKO & GEVINST:
Enhedernes størrelse kan påvirkes af naturens kræfter. I en god sæson, kan enhederne være større, så vi undgår at smide de gode grøntsager ud. Men på en dårlig sæson vil enhederne være mindre, da vi må deles, om det der er.
Man kan altså sige, at vi i fællesskabet deler risiko og gevinst.
VINTER SÆSON:
Sæsonen består som udgangspunkt af 10 uger: fra uge 2 til 11. Men kan blive kortere eller længere alt efter vejr og andre uforudsigelige forhold. Vi starter op d.10 januar.
LOGISTIK:
Som udgangspunkt foregår afhentning hos Yduns Have x Xxxxxxx. Dette sker hver torsdag hele sæsonen, i tidsrummet 15:00-18:00. Tidspunktet vil være op til revurdering, hvis behovet ændrer sig.
Når der afhentes grøntsager om torsdagen, vil den gamle garage på gården blive fyldt op med markens friske grøntsager, høstet i dagene op til. Her vil medlemmer selv pakke deres grøntsager med udgangspunkt i de ønskede antal enheder og præferencer.
Det er vigtigt, at alle medlemmer er indforstået med, at tage hensyn til de andre medlemmer og en evt. begrænset mængde af en bestemt grøntsag.
FERIE & FLYTNING
Det er muligt at give sin andel væk en uge, hvis man f.eks. er på ferie eller på anden måde hindret i at afsætte sine grøntsager. Det er medlemmets ansvar at finde en at give andelen væk til.
Skulle der for et medlem opstå problemer som flytning m.m., kan husstands andel i enighed med Xxxxx Have overdrages til en anden, der udbetales som udgangspunkt ikke indbetalt medlemskontingent.
HVIS MAN ER FORSINKET
Hvis du bliver forsinket i at hente dine grøntsager, eller tidspunktet ikke passer, kan du sende en mail til xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx og ugens vært vil herefter pakke en kasse med dine grøntsager. Grøntsagerne vil blive sat i et af de 2 kølerum, til afhentning senest søndagen efter. Man skal give besked senest onsdag aften hvis du ønsker grøntsager sat til side.
Der vil hver tirsdag, 2 dage før afhentning, blive sendt et nyhedsbrev på mail til medlemmerne, hvor ugens grøntsags sortiment præsenteres.
UDBRINGNING:
Tanken er, at vi som fællesskab skal hjælpe hinanden med at samkøre, distribuere osv. Igen i år vil medlem af foreningen, Xxxxx Xxxxxxx, gerne står for koordinering og udbringning af grøntsagskasser direkte til døren. Sammen med en flok søde medlemmer af foreningen Økologisk Samsø vil de sammen sørge for at man får kassen leveret hver uge i løbet af sæsonen. Det koster 20 kr. pr uge at få leveret, altså 200 kr. for vintersæsonen. Beløbet vil i år gå ubeskåret til foreningen Økologisk Samsø som tak for deres arbejde med udbringning. Ønskes udbringning bedes man derfor overføre 560 kr. til foreningens konto i Merkur Bank med fulde navn i posteringsteksten. Reg. 8401 og kontonummer 0001194168, eller MobilePay: 61670944. For spørgsmål og leveringsadresse bedes i
henvende jer direkte til Xxxxx Xxxxxxx på tlf: 25216173 eller e-mail: xxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx.
Hvis du gerne selv vil vælge hvad din kasse skal indeholde, kan du skrive en mail til xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xxx senest onsdag aften.
EMBALLAGE
Vi opfordrer til at man tager sin egen emballage med. Dels er det ressourcespild at bruge så mange engangsplastiskposer og dels er CSA ordningen en unik måde at mindske behovet for emballage. Vi håber på jeres medvirken til dette formål.
ÆG
Medlemmer af CSA får en rabat på æg således at de koster 3kr/stk. Man skal tage sin egen æggebakke med og afregning sker via kontanter eller MobilePay.
PRAKTISK ARBEJDE:
Der vil, i løbet af sæsonen, opstå behov for hjælp til fysisk arbejde som plantning, lugning eller høst. Men der vil også være mindre fysisk krævende arbejde som at lave opskrifter, sende nyhedsbreve ud, bage kager, sætte kaffe over m.m. Tanken er, at medlemmer gerne må byde ind med hjælp i sådanne tilfælde. Ved behov, vil der blive sendt en e-mail ud.
Det er vigtigt for os at understrege, at al hjælp er på frivillig basis, og at det ikke forventes at medlemmer hjælper til med det praktiske, men at det selvfølgelig værdsættes meget, og også plejer at være både hyggeligt og sjovt for de deltagende.
Yduns Have / v. Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx danner sammen med medlemmerne:
Yduns Haves Fællesskabsstøttet Landbrug
Fællesskabets mål er at forsyne medlemmerne med årstidens økologiske grøntsager, samt at sikre en stabil, bæredygtig og omkostningsdækkende produktion for landmanden.
Forbindelsen mellem Yduns Have og medlemmerne styrkes gennem regelmæssige besøg og muligheden for at hjælpe til på gården.
Der afholdes i slutningen af sæsonen et møde hvor kommende sæson planlægges og den foregående evalueres.
Her har medlemmerne medindflydelse på årets produktion.
Ved problemer i produktionen vil de blive tematiseret og behandlet, enten på den årlige forsamling eller ved ekstraordinært indkaldte forsamlinger.
Yduns Have og medlemmerne forpligtiger sig til at være deltagende i en sæson, fra uge 2 til uge 11 2018.