OVERENSKOMST
OVERENSKOMST
mellem
North Atlantic Lines Operations A/S (NAL)
og
Dansk Sø-Restaurations Forening for
menigt CATERINGPERSONALE
i skibe registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
1/3-2007 til 28/2-2010
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 1 | Ansættelse og opsigelse........................................................ | 3 |
§ 2 | Anciennitet............................................................................ | 5 |
§ 3 | Xxxxxxxxx og tillæg............................................................... | 5 |
§ 4 | Pension og forsikring............................................................ | 6 |
§ 5 | Tjeneste og frihed.................................................................. | 6 |
§ 6 | Optjening af frihed................................................................ | 6 |
§ 7 | Arbejdstid.............................................................................. | 7 |
§ 8 | Afløsere – forlænget tjeneste................................................ | 7 |
§ 9 | Feriebestemmelser................................................................. | 8 |
§ 10 | Feriefridage............................................................................ | 8 |
§ 11 | Sygdom................................................................................... | 8 |
§ 12 | Graviditet og barsel................................................................ | 9 |
§ 13 | Xxxxx xxxxxxxxxxxx............................................................... | 10 |
§ 14 | Tillidsmandsregler.................................................................. | 10 |
§ 15 | Strejke - lockout - blokade...................................................... | 11 |
§ 16 | Behandling af fagretlige uoverensstemmelser........................ | 11 |
§ 17 | Rejseomkostninger.................................................................. | 11 |
§ 18 | Varighed................................................................................. | 11 |
Protokollater:
1. Kompetenceudvikling. 12
2. Helbredssikring. 12
3. Frivillig pensionsordning for rederiassistenter. 12
HYRETILLÆG. 13
Overenskomst
mellem
North Atlantic Lines Operations A/S (NAL) og Dansk Sø-Restaurations Forening
for
menigt Cateringpersonale
i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
Gældende fra
1. marts 2007
Nærværende overenskomst er gældende for tjeneste i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS - jfr. DIS-lovens § 10 stk. 2).
Sømandsloven er gældende for ansættelsesforhold, der etableres i henhold til nærværende overenskomst for rederiansatte, såvel som DIS-hovedoverenskomsten mellem Danmarks Re- deriforening og Dansk Sø-Restaurations Forening for catering menige er at betragte som overenskomst mellem NAL og Dansk Sø-Restaurations Forening, med de i denne overens- komst anførte ændringer og tilføjelser.
§ 1. - Ansættelse og opsigelse
Stk. 1. Denne overenskomst omfatter følgende stillinger:
a. Faglært kabyspersonale (kokke, smørrebrødsjomfruer, bagere og slagtere)
b. Rederiassistenter (alle stillinger som henhører under menigt ufaglært cateringarbejde, for hvilke der er fuld alternering/fleksibilitet).
Stk. 2. Opsigelsesvarsler: | ||
Faglært kabyspersonale: | ||
Anciennitet | Rederiet | Ansatte |
0 - 3 måneder | 14 dage | 14 dage |
3 måneder - 3 år | 1 måned | 1 måned |
mere end 3 år | 3 måneder | 1 måned |
Rederiassistenter: | ||
Anciennitet | Rederiet | Ansatte |
0 - 3 måneder | 7 dage | 7 dage |
3 måneder - 1 år | 14 dage | 14 dage |
1 år - 3 år | 1 måned | 1 måned |
mere end 3 år | 3 måneder | 1 måned |
Stk. 3. I opsigelsesperioder kan afvikles tilgodehavende frihed. Ved opsigelse af ansættelses- forhold med 1 måneds varsel, eller mere, kan endvidere 3 dages ferie afvikles pr. måned. Opsigelsesperioden regnes fra dato til dato.
Stk. 4. Søfarende, der har været uafbrudt beskæftiget i rederiet i mindst 2 år, og som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, lukning af rederiet eller andre hos rede- riet beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for den søfarende relevant kursus af indtil 2 ugers varighed, indenfor f.eks. AMU, FVU, eller andre uddannelsestilbud hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau.
Deltagergodtgørelsen tilgår rederiet. Rederiet dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til maksimum kr. 1.500. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.
Disse regler finder dog ikke anvendelse overfor søfarende, der er berettiget til efterløn eller pension fra rederiet eller fra det offentlige.
Stk. 5. Opsiges et ansættelsesforhold, hvor den pågældende søfarende har været uafbrudt beskæftiget i mindst 3 måneder, har denne ret til at begære grunden til opsigelsen oplyst.
Antages opsigelsen ikke at være rimeligt begrundet i den søfarendes eller skibets forhold, kan sagen indbringes for den i § 16 nævnte voldgiftsret. Voldgiftsretten kan, såfremt opsigelsen findes ikke at være rimeligt begrundet i den søfarendes eller skibets forhold, bestemme, at opsigelsen underkendes, medmindre samarbejdet har lidt væsentlig skade, eller at der betales en godtgørelse, som dog ikke kan over- stige 52 ugers løn.
Stk. 6 Før overflytning til anden rute i rederiet, skal overflytningen aftales med den søfaren- de.
Stk. 7. Udlændinge i stillinger omfattet af nærværende overenskomst ansættes ikke på ringere vilkår end personer omfattet af DIS-lovens § 10, stk. 2 ombord i samme skib i tilsvarende stillinger.
Der kan mellem nærværende overenskomstparter træffes aftale om fravigelse af ovenstående.
Stk. 8. Der kan ske ansættelse af afløsere for navngivne fraværende på overenskomstens be- tingelser, jf. dog hyretillæg. Dog gælder, at afløsere ikke optjener frihed. Afløsere an- sættes med et opsigelsesvarsel på 24 timer.
Stk. 9. Ved opsigelser, der skyldes dok, midlertidig driftsstop, nedskæringer og lignende, tilbydes de pågældende genansættelse ved første ledige stilling. Rederiet står frit i for- hold til gruppen af opsagte. Fortrinsretten kan fraviges, når rederiet skal ansætte en medarbejder straks og den fortrinsberettigede søfarende ikke vil kunne varsles til til- trædelse i tide.
Stk. 10.Ved opsigelse pga. længerevarende sygdom, tilbydes genindtræden ved raskmelding inden for 1 år efter sygemeldingen. Den sygemeldte skal give varsel om raskmelding i så god tid at aftale med vikaren kan afvikles.
§ 2 - Anciennitet.
Stk. 1. Lønanciennitet beregnes fra tiltrædelsen til fratrædelsen, idet søfarende omfattet af nærværende overenskomst oppebærer løn under frihed.
Såfremt den søfarende har været ansat i flere af rederiets skibe, medtælles sådanne ansættelsesforhold ved opgørelsen af lønanciennitet.
Opsigelsesanciennitet beregnes fra ansættelsesdato til dato for udtrædelse af rederiet.
Stk. 2. Forudgående lønanciennitet i stillingen medregnes, hvis den pågældende søfarende ikke har været fraværende fra et af rederiets skibe i mere end 24 måneder.
Stk. 3. Forudgående opsigelsesanciennitet fra et af rederiets skibe medregnes, såfremt den søfarende ikke i mellemtiden har været ansat i andet rederi eller virksomhed, og så- fremt fratrædelsen skyldtes en for den søfarendes vedkommende uforskyldt årsag, så- som sygdom, afspadsering af værnepligt, skole- og uddannelsesophold, samt at fra- været ikke har oversteget 24 måneder.
§ 3 - Lønninger og tillæg.
Stk. 1. Ansatte oppebærer de i det til enhver tid gældende hyretillæg anførte lønninger og tillæg.
Stk. 2. For at den søfarende kan få godtgørelse for den skattemæssige værdi af eventuelle personlige skattefradrag (renteudgifter mv.) kan der i forbindelse med opgørelsen af hyren udbetales et kompensationstillæg.
Stk. 3. Det er en forudsætning for eventuel godtgørelse for skattemæssige fradrag, at den søfarende giver de nødvendige oplysninger for Udligningskontorets kontrol og beregning af kompensationstillægget, herunder ved sin underskrift giver Udlignings- kontoret fuldmagt til hos skattevæsenet at søge de nødvendige oplysninger om den søfarendes skatteforhold.
Stk. 4. Hyren opgøres for antallet af løbende dage ansættelsesforholdet har bestået. Der kan dog aldrig udbetales hyre og feriepenge for mere end 30 dage i en måned.
Hyren opgøres en gang månedligt, og overføres til en af den søfarende anvist bank- konto ved månedens udgang.
Stk. 5. Der kan kun undtagelsesvis udbetales kontante penge ombord under forudsætning af, at der forefindes mulighed for at hæve sådanne ved brug af dankort.
Stk. 6. Fagligt tillæg ydes til ansatte med en faglig uddannelse (svendebrev eller lignende), som må antages at være af væsentlig betydning for de pågældendes arbejde, og hvor dette ikke i forvejen honoreres efter hyresats for faglært personale.
Det er dog en forudsætning, at den ansatte selv retter henvendelse til sin leder ombord og fremlægger fornøden dokumentation herom.
Stk. 7. ”Med hyreafregningen i december 2007 udbetaler rederiet 0,5 % af den ferie- be- rettigede løn i perioden 1. marts 2007 til 31. december 2007 til den søfarende. Pr. 1. december 2008 forhøjes beløbet til 0,75 % og pr. 1. december 2009 til 1
% af den ferieberettigede løn. I beløbet er indeholdt feriepenge.
Såfremt den søfarende fremsætter ønske herom senest den 1. december, vil be- løbet i stedet blive indbetalt i tillæg til det aftalte pensionsbidrag.
Ved kalenderårets udløb, samt ved fratræden, opgøres saldoen og beløbet udbe- tales
§ 4 - Pension & Forsikring
Stk. 1. Faglært kabyspersonale med 1 års anciennitet holdes pensionsforsikret i PFA pension i henhold til de til enhver tid mellem aftalens parter og PFA pension aftalte betingel- ser.
Stk. 2. For barselsorlov, der påbegyndes efter 1. juli 2007, indbetales under 14 ugers barsels- orlov, jfr. § 12, af arbejdsgiveren et ekstra pensionsbidrag til kvindelige søfarende med mindst 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbi- dragets størrelse fremgår af det til enhver tid gældende hyretillæg.
§ 5 - Tjeneste og Frihed
Stk. 1. Forholdet mellem den ansattes tjeneste- og friheds/ferieperioder er 1:1.
Tørner tilrettelægges i det enkelte skib/afdeling under hensyntagen til skibets sejlplan og fartsområde. Tørner for menigt cateringpersonale kan ændres når drifts- mæssige hensyn gør dette påkrævet. Den normale tørn er 14 dage ude.
Stk. 2. En negativ frihedssaldo på maximalt 7 dage kan overføres fra måned til måned. Så- fremt der i forbindelse med opsigelse fra rederiets side er dage i underskud som følge af denne bestemmelse, bærer rederiet udgiften herved.
§ 6 - Optjening af frihed.
Stk. 1. For hver tjenestedag optjenes 1 dags frihed/ferie/feriefridag.
Under eventuel sygdom optjenes ferie, men ikke frihed.
Optjeningen består af 0,8 dags frihed (5 feriefridage pr. år indregnet) pr. tjenestedag om bord, og 36 (kalenderdage) feriedage pr. år.
På skiftedage optjenes og afvikles ikke frihed.
Stk. 2. Ansatte, der aftaler forlænget tjenesteperiode – som følge af fravær af en kollega på grund af sygdom, kursus eller lignende – kan få kontanterstatning af sådanne ekstra
udedage. Hyren tillægges værdien af en afløsers hyre pr. dag, der fremgår af det til enhver tid gældende hyrebilag.
Under den forlængede tjenesteperiode optjenes og afvikles ikke frihed.
Frihed, der som følge af en forlænget tjenesteperiode, ikke afspadseres, vil kunne henstå til senere afvikling, eller udbetales kontant jf. hyrebilag ”værdi af fridage (pr. dag) ved kontantudbetaling”.
Såfremt den ansatte, der afløser en fraværende kollega, ønsker optjening af frihed i afløsnings perioden, tillægges hyren i nævnte periode ikke værdien af hyre for en afløser.
§ 7 - Arbejdstid
Stk. 1. Den daglige gennemsnitlige arbejdstid udgør 10 timer. På skiftedage udgør den gennemsnitlige arbejdstid 6 timer.
Ovenstående arbejdstid er indeholdt i de til enhver tid aftalte lønninger. Arbejdstiden opgøres ved en kalendermåneds udgang, eller ved fratrædelse fra skibet, hvor også eventuel overtidsbetaling beregnes, idet overtid kun forekommer hvis den samlede arbejdstid i opgørelsesperioden overstiger den ovenfor anførte gennemsnitlige norm.
Stk. 2. Den søfarendes arbejdstid kan planlægges til op til 12 timer dagligt.
Stk. 3. Mellem tiltørninger skal der være mindst to timer, som dog undtagelsesvis kan ned- sættes til 1½ time, dog højst 3 gange pr. tjenesteperiode.
Ovenstående undtagelse kan ikke ske systematisk.
Stk. 4. Den søfarende tilskrives som minimum 7,5 time på en udedag og 3 timer på en skifte- dag.
Stk. 5. Overtid, der betales i følge hyretillægget, honoreres pr. påbegyndt halve time.
§ 8 Afløsere - forlænget tjeneste
Stk. 1 Der kan ansættes afløsere for navngivne fraværende på dagslønsbetingelser og med et opsigelsesvarsel på 24 timer. Der optjenes ikke frihed.
Stk. 2 Afløsning på disse betingelser kan ikke ske for en periode, der er længere end en or- dinær udeperiode, der normalt er 14 dage, jf. § 5, stk. 1, og må ikke ske systematisk.
Stk. 3 Afløsning herudover skal ske på overenskomstens almindelige betingelser.
Stk. 4 Allerede ansatte kan og bør tilbydes ekstrature når der er behov i forbindelse med sygdom eller lignende. I sådanne tilfælde betales et tillæg til lønnen i form af afløser- lønnen for hver berørt kalenderdag. Frihed, der som følge af en forlænget tjenestepe- riode ikke afspadseres, vil kunne henstå til senere afvikling, eller udbetales kontant, jf. hyrebilag "værdi af fridage (pr. dag) ved kontantudbetaling".
§ 9 - Feriebestemmelser
Stk. 1. Der tilkommer den søfarende ferie, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ferie for søfarende, under hensyntagen til bestemmelserne i nærværende paragraf.
Stk. 2. Ferieafholdelse er en integreret del af afviklingen af en hjemmeperiode. Der afvikles således 3 feriedage pr. kalendermåned, eller for brudte måneder pro rata heraf.
Stk. 3. Ferieåret er det efter optjeningsåret følgende kalenderår.
Stk. 4. Den søfarende ydes løn under ferie. Der er i overenskomstens hyretillæg taget højde for, at den søfarende ikke har optjent ret til ferie med løn fra rederiet i første ansættel- sesår.
Stk. 5. Den søfarende ydes endvidere ferietillæg på 1 pct. af den i optjeningsåret indtjente nettoløn, dog ikke af hyre under xxxxx. Ferietillæg udbetales i forbindelse med det føl- gende ferieårs begyndelse.
Stk. 6. Ved fratrædelse udstedes feriekort. Danmarks Rederiforenings feriekortordning an- vendes.
§ 10 - Feriefridage
Stk. 1. Feriefridage indtjenes og afvikles løbende jfr. § 6 stk. 1.
§ 11 - Sygdom.
Stk. 1. Under uarbejdsdygtighed som følge af sygdom afvikles ikke frihed i form af fridage.
Stk. 2. Sygehyre er den hyre, der ydes under tjeneste om bord, jf. herværende overenskomsts hyretillæg.
Stk. 3. På anmodning skal der fremsendes lægeerklæring. Omkostningerne til lægeerklæring afholdes af rederiet, når der samtidigt fremsendes kvittering herfor.
Stk. 4. I tilfælde af sygdom ombord, betragtes den ansatte som værende under tjeneste. Der optjenes og forbruges dog ikke frihed. Den ansatte godskrives for 7,5 arbejdstimer.
Stk. 5. Frihed ved barns indlæggelse på hospital.
Til søfarende med mindst 9 måneders anciennitet gives der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at den søfarende indlægges på hospital sammen med vedkommen- des syge barn under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Den søfarende skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.
Evt. refusion fra kommunen/søfartsstyrelsen tilfalder rederen.
Det er en forudsætning for ovennævnte betaling, at den søfarende er påmønstret et skib.
Eventuelle rejseomkostninger ud over de i § 17 nævnte dækkes af den søfarende. Såfremt den søfarende indlægges på hospital sammen med sit barn under 14 år i løbet af den sidste uge af en hjemmeperiode, udskydes den planlagte udmønstringsdato så- ledes, at der betales fuld løn for det antal dage, udmønstringen udskydes, dog maksi- malt i 1 uge.
§ 12 - Graviditet og Barsel.
Stk. 1. En gravid søfarende har ret til at afmønstre, uden at ansættelsesforholdet i skibet afbrydes, når der er lægelig dokumentation for at fortsat tjeneste i et skib kan være til skade for graviditeten.
Stk. 2. En gravid søfarende skal altid afmønstre i henhold til bestemmelserne i sømands- loven, hvilke pt. foreskriver at den søfarende skal afmønstre efter udløb af den 6. svangerskabsmåned.
Stk. 3. Efter afmønstring grundet graviditet oppebærer den søfarende løn i 60 kalenderdage, hvorefter den søfarende overgår til dagpenge i henhold til gældende lovgivning herom, jfr. i øvrigt stk. 4.
Stk. 4. Til kvindelige søfarende, som på det forventede fødselstidspunkt har mindst 9 måne- ders uafbrudt ansættelse i rederiet, ydes hyre under graviditetsorlov i 4 uger før for- ventet fødselstidspunkt, dog maksimalt et beløb svarende til højeste dagpenge. I for- længelse heraf ydes hyre under orlov i forbindelse med barsel og adoption i indtil sammenlagt 14 uger. Under forudsætning af, at anciennitetskravet er opfyldt, ydes den søfarende i ugerne 15-20 efter fødslen/adoptionstidspunktet hyre under orlov, dog maksimalt et beløb svarende til højeste dagpenge.
Stk. 5. Pr. 1. juli 2007 udvides retten til forældreorlov med løn fra 6 uger til indtil 9 uger i ugerne 15-23 efter fødslen, hvoraf hver af forældrene har ret til betaling i 3 uger. Be- tingelserne for løn i de nuværende 6 uger omfatter også de nye 3 uger.
Stk. 6. På samme vilkår som i stk. 4 ydes til søfarende fader hyre under 2 ugers fædre xxxxx. Orloven skal efter aftale med rederiet placeres inden udløbet af 14 uger efter fødslen.
§ 13 - Andre bestemmelser.
Stk. 1. Den søfarende er under rejse til og fra skibet forsikret mod tab af rejsegods og personlige ejendele i henhold til gældende bekendtgørelse om erstatning til søfarende for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller havari.
Stk. 2. Den søfarende sørger for fornøden rengøring af eget kammer uden for arbejdstiden.
Stk. 3. Når særlig påklædning er forlangt, ydes sådan arbejdstøj i fornødent omfang.
§ 14 - Tillidsmandsregler
Stk. 1. Søfarende omfattet af nærværende overenskomst med mindst 5 ombordværende an- satte på skibet kan vælge 1 tillidsrepræsentant, samt en suppleant i hvert skib. De valgte repræsentanter bør repræsentere hvert sit skift, og kan derfor ikke pålægges at ændre tørn, med mindre tvingende nødvendige grunde taler herfor. Den valgte sup- pleant er i ansættelsesforholdet omfattet af reglerne om tillidsrepræsentanter.
Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt og anerkendt af Dansk Sø-Restaurations Forening, underrettes såvel rederiet som skibsføreren i det pågældende skib. Rederiet kan inden 8 dage efter modtagelsen af meddelelse om valg af tillidsrepræsentant gøre indsigelse mod det foretagne valg, dersom den valgtes forhold antages at gøre den pågældende uegnet til hvervet. Såfremt der ikke gøres indsigelse mod et valg, skal rederiet retur- nere en kopi af den modtagne underretning med bekræftelse om, at det foretagne valg er taget til efterretning. Ovenstående er ligeledes gældende i forbindelse med valg af suppleant.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanten er talsmand i faglige spørgsmål overfor skibsføreren eller dennes repræsentant om bord.
Stk. 4. Såfremt en af nærværende overenskomst omfattet søfarende opsiges eller afskediges af skibsføreren, kan den pågældende anmode om tillidsrepræsentantens tilstedeværelse ved samtalen, hvor opsigelse eller afsked meddeles.
Stk. 5. Det er tillidsrepræsentantens og skibsledelsens pligt at fremme et roligt og godt samarbejde ombord.
Stk. 6. Ved udførelse af det af tillidsrepræsentanten påhvilede hverv, er det ikke tilladt at forsømme arbejdet, medmindre tilladelse er indhentet af skibsføreren eller dennes repræsentant. I sådanne tilfælde skal udvises fornøden fleksibilitet.
Stk. 7. Agtes en tillidsrepræsentant opsagt eller afskediget, underrettes Dansk Sø-Restaura- tions Forening herom. I tilfælde af opsigelse som følge af et skibs dokning, og der samtidigt gives tilsagn om genansættelse, skal Dansk Sø-Restaurations Forening dog ikke underrettes.
Har en tillidsrepræsentant et års uafbrudt ansættelsesanciennitet, kan pågældendes arbejdsforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes førend Dansk Sø-Restaurations Forening har haft lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretslig behandling.
Fagretslig behandling skal søges påbegyndt inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt. En tillidsrepræsentants virke som tillidsrepræsentant kan ikke gyldigt begrunde op- sigelse eller forringelse af den pågældendes forhold.
Stk. 8. En tillidsrepræsentant, og dennes suppleant har i forhold til § 1 stk. 2 et yderligere opsigelsesvarsel på 2 måneder.
Stk. 9. Er en søfarende, som er omfattet af denne overenskomst, valgt som sikkerhedsrepræ- sentant, er pågældende beskyttet mod opsigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanten.
§ 15 - Strejke - lockout – blokade.
Hovedoverenskomstens bestemmelser er gældende
§ 16 - Behandling af fagretlige uoverensstemmelser. Hovedoverenskomstens bestemmelser er gældende
§ 17 - Rejseomkostninger
Stk. 1. Rederiet refunderer udgifter til transport i forbindelse med på- og afmønstring med billigste offentlige transportmiddel fra den søfarendes bopæl til Hanstholm og retur. Det forudsættes, at der er tale om fast bopæl inden for Danmarks grænser (ekskl.
Grønland og Færøerne).
§ 18 - Varighed.
Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft med virkning fra og med den 1. marts 2007, og kan opsiges af begge parter med 3 måneders skriftligt varsel, dog tidligst til den 1. marts 2010.
Stk. 2. Selvom overenskomsten er opsagt, er parterne dog forpligtet til at overholde dens be- stemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne herom.
København den 18. juni 2007
North Atlantic Lines Operations A/S Dansk Sø-Restaurations Forening
PROTOKOLLATER
1. KOMPETENCEUDVIKLING
Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden etableres en kompetenceudviklingsfond.
Parterne er enige om, at indbetaling skal ske til en samlet/fælles kompetenceudviklingsfond i regi Rederiforeningerne, såfremt en sådan oprettes. Alternativt skal beløbet indbetales til en mellem parterne etableret kompetenceudviklingsfond.
Med virkning fra 1. april 2008 indbetales et beløb på 260 kr. pr. år pr. fuldtidsansat medar- bejder omfattet af parternes overenskomster. Beløbet reguleres pr. 1. april 2009 til 520 kr. For deltidsansatte indbetales pro rata. Der betales ikke bidrag for skibsansatte eller løsarbej- dere/reserver.
De nærmere retningslinier skal, uden konfliktret, aftales mellem parterne inden udgangen af 2007. Der er enighed om at følge de overordnede principper i det mellem Dansk Industri og CO-Industri aftalte, for så vidt angår frihed til uddannelse og anvendelse af de indbetalte midler.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparter- ne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.
2. HELBREDSSIKRING
Parterne er enige om, at der i PFA-Pension etableres en helbredssikringsordning for rederias- sistenter i NAL. Ordningen er frivillig og kræver den enkeltes tilmelding.
Ved ansættelse kan den søfarende vælge om vedkommende vil omfattes af ordningen.
Ind- og udmeldelse kan ske 1 gang årligt (1. januar). Præmien deles ligeligt mellem rederiet og den ansatte.
3. FRIVILLIG PENSIONSORDNING FOR REDERIASSISTENTER
Parterne er enige om, at der skal etableres mulighed for pensionsordning for rederiassistenter. Etableringen skal ske på omkostningsneutral basis, således at eventuelle bidrag fragår de ved overenskomstforhandlingerne aftalte lønstigninger.
Ordningen etableres som en frivillig ordning således at den søfarende ved ansættelse kan vælge om vedkommende vil være omfattet. Fortrydelsesret (ind eller ud), er een gang årligt, ved skriftlig meddelelse til rederiet senest før 1. december og med virkning fra 1. januar ef- terfølgende år.
HYRETILLÆG
gældende fra 1. marts 2007 Nedenstående satser er i netto kroner.
I lønninger er indregnet kostpenge.
FAGLÆRT KABYS PERSONALE:
Løn pr. måned (30 dage)
Under 1 år | Efter 1 år | Efter 2 år | Efter 4 år | Efter 6 år | Efter 8 år | Efter 10 år | |
1/3-2007 | 15.857 | 15.857 | 16.017 | 16.490 | 16.520 | 16.560 | 16.630 |
1/3-2008 | 16.580 | 16.580 | 16.740 | 17.213 | 17.243 | 17.283 | 17.353 |
1/3-2009 | 17.303 | 17.303 | 17.463 | 17.936 | 17.966 | 18.006 | 18.076 |
Pensioner (rederiet/ansatte): | |||||||
Under 1 år | Efter 1 år | Efter 2 år | Efter 4 år | Efter 6 år | Efter 8 år | Efter 10 år | |
1/3-2007 | - | 783/416 | 798/423 | 801/457 | 804/427 | 808/429 | 810/430 |
1/3-2008 | - | 827/439 | 842/447 | 846/482 | 849/451 | 853/453 | 855/454 |
1/3-2009 | - | 870/462 | 887/470 | 890/508 | 893/474 | 898/477 | 900/478 |
Overtid pr. time: | |||||||
1/3-2007 | 58,04 | ||||||
1/3-2008 | 59,73 | ||||||
1/3-2009 | 61,42 | ||||||
Tillæg til faglært kabyspersonale: | |||||||
1/3-2007 | 605 | ||||||
1/3-2008 | 622 | ||||||
1/3-2009 | 640 |
REDERIASSISTENTER:
Løn pr. måned (30 dage)
Under 1 år | Efter 1 år | Efter 2 år | Efter 4 år | Efter 6 år | Efter 8 år | Efter 10 år | |
1/3-2007 | 13.458 | 14.875 | 15.170 | 15.200 | 15.232 | 15.264 | 15.334 |
1/3-2008 | 14.066 | 15.483 | 15.778 | 15.808 | 15.840 | 15.872 | 15.942 |
1/3-2009 | 14.674 | 16.091 | 16.386 | 16.416 | 16.448 | 16.480 | 16.550 |
Overtid pr. time: | |||||||
1/3-2007 | 55,01 | ||||||
1/3-2008 | 56,61 | ||||||
1/3-2009 | 58,22 | ||||||
Tillæg til rederiassistenter: |
Fagtillæg* | Nattillæg** | |
1/3-2007 | 823 | 443 |
1/3-2008 | 872 | 456 |
1/3-2009 | 920 | 469 |
* I henhold til § 3 stk. 6
** Betales til medarbejdere, hvis overvejende faste arbejdstid i en 24 timers periode er mellem kl. 20.00 og 06.00.
Værdi af fridage (pr. dag) ved kontantudbetaling:
Der ydes 1/30 månedshyre pr. dag
Afløsere – ekstrature:
Pr. berørt kalenderdag. Der optjenes ikke frihed.
Faglært kabyspersonale
Løn pr. dag
1/3-2007 | 935 |
1/3-2008 | 978 |
1/3-2009 | 1.021 |
Overtid pr. time: | |
1/3-2007 | 58,04 |
1/3-2008 | 59,73 |
1/3-2009 | 61,42 |
Rederiassistenter
Løn pr. dag
1/3-2007 | 747 |
1/3-2008 | 784 |
1/3-2009 | 821 |
Overtid pr. time: