Paradigma A
Paradigma A
Denne hovedsponsoraftale retter sig i første omgang imod holdsport, men kan også tilpasses på andre hovedsponsorater både indenfor og udenfor sportens verden.
Mellem undertegnede [INDSÆT]
(herefter kaldet "Sponsoratsælger"1) og
medundertegnede [INDSÆT]
(herefter kaldet "Hovedsponsor") (herefter i fællesskab benævnt "Parterne")
§ 1. Præambel
Idet Sponsoratsælger, som er [INDSÆT], ønsker at fastholde og for- bedre sine sportslige og økonomiske resultater igennem indgåelsen af et længerevarende fast samarbejde med en hovedsponsor, og idet Ho- vedsponsor, som driver virksomhed inden for [INDSÆT], igennem et sådant samarbejde ønsker at kunne drage fordel af Sponsoratsælgers goodwill for at fastholde og udvide sin position inden for sit eget Forret- ningsområde, og
1 Det må konkret fra kontrakt til kontrakt vurderes, om andre juridiske eller fysiske personer skal være direkte parter i aftalen eller eventuelt blot skal tiltræde denne, jf. § 7 nedenfor.
idet Parterne er enige om, at et samarbejde i form af et hovedsponso- rat vil kunne fremme hver af Parternes målsætninger
er nærværende hovedsponsoraftale d.d. indgået.
§ 2. Aftalens omfang og indhold
2.1 Nærværende hovedsponsoraftale gælder for [INDSÆT]2 inden for Terri- toriet.
2.2 Nærværende hovedsponsoraftale afløser alle eventuelt tidligere mundt- lige eller skriftligt indgåede aftaler imellem Parterne vedrørende den i §
2.1 nævnte aktivitet.
2.3 Nærværende hovedsponsoraftale stifter ingen ejendomsrettigheder til Sponsoratsælgers Immaterielle Rettigheder, medmindre andet udtryk- keligt er aftalt imellem Parterne.
§ 3. Definitioner
(Det bør kun være de væsentlige begreber, der beskrives nærmere i definitionsafsnittet.)3.
2 Det bør her angives, om hovedsponsoraftalen skal omfatte fx et professionelt cykelhold, en I. divisions- klub i herrehåndbold eller et idrætsforbund med et eller flere senior- og ungdomslandshold.
3 Det vil naturligvis afhænge af den konkrete aftale, hvilke begreber der terminologisk bør defineres nærmere. Med hensyn til spørgsmålet om fastlæggelsen af hovedsponsoratet i forhold til andre sponsor- kategorier kunne definitionen eksempelvis lyde som følger: ”Med ”Hovedsponsor” forstås det vigtigste og mest betydningsfulde sponsorat, som Sponsoratsælger har indgået for nærværende sæson. Sponsorat- sælger giver Hovedsponsor eneret til anvendelsen af betegnelsen ”Hovedsponsor” eller lignende udtryk på andre sprog. Udover nærværende hovedsponsorat opererer Sponsoratsælger i kontraktens løbetid kun
§ 4. Forudsætninger for hovedsponsoraftalens indgåelse
4.1 Hovedsponsoraftalen er indgået under forudsætning af, at følgende væ- sentlige og kendelige forudsætninger senest den [INDSÆT] er opfyldt: [INDSÆT]
4.2 Såfremt en [nærmere bestemt] forudsætning ikke kan opfyldes retti- digt, eller er bristet væsentligt, uanset om dette kan tilskrives Sponso- ratsælger, kan Hovedsponsor vælge at kræve hovedsponsoraftalens økonomiske vilkår genforhandlet. Hvis Parterne ikke kan nå til enighed om en ny aftale senest 4 (fire) uger fra genforhandlingens påbegyndel- se, er Hovedsponsor berettiget til at hæve aftalen4.
Alternativ:
Såfremt en [nærmere bestemt] forudsætning ikke kan opfyldes rettidigt eller er væsentligt bristet, uanset om dette kan tilskrives Sponsoratsæl- ger, kan Hovedsponsor vælge at hæve aftalen, såfremt Sponsorsælger ikke inden 4 (fire) uger har dokumenteret, at aftalens indhold på anden og tilsvarende betryggende måde kan opfyldes5.
med x andre sponsorattyper: …. Indholdet af og den indbyrdes stilling imellem disse to sponsorater er følgende: …”. Som nævnt kunne det også være hensigtsmæssigt at fastlægge og definere omfanget af hovedsponsors forretningsområde, der eksempelvis for en teleoperatør kunne defineres som ”Enhver form for telefoni, herunder tele- og mobilkommunikation, jf. bilag I til aftalen”. Herudover vil det også være fornuftigt at definere aftalens geografiske omfang (”Territoriet”) og de rettigheder, som Hoved- sponsor får adgang til at bruge (”Immaterielle rettigheder”) i aftalens løbetid på eksklusiv eller non- eksklusiv basis. I det følgende er det forudsat, at disse begreber er defineret.
4 Det er vigtigt at pointere, at det kun bør være få og meget betydningsfulde bristede forudsætninger, der bør kunne give anledning til, at hovedsponsor kan træde tilbage fra aftalen. Forudsætningslæren i dansk ret vil naturligvis altid være gældende, men en klar præcisering af en væsentlig forudsætning for aftalens indgåelse vil uvilkårligt forhindre mange diskussioner.
5 Dette kunne fx være, at en klub havde skaffet en anden stjernespiller end den oprindeligt forudsatte, eller at en anden tv-station vil transmittere fra klubbens nationale eller international kampe.
§ 5. Hovedsponsors forpligtelser
5.1 Hovedsponsors bidrag i henhold til nærværende hovedsponsoraftale ud- gør for perioden [INDSÆT] et beløb på kr. [INDSÆT]. I tilfælde af [be- givenhed] skal Hovedsponsor betale en bonus til Sponsoratsælger på kr. [INDSÆT]. Alle beløb er ekskl. moms6.
Alternativ:
Hovedsponsors bidrag for perioden [INDSÆT]udgør et grundbeløb på kr. [INDSÆT]. Halvdelen af grundbeløbet udbetales [INDSÆT]. Spon- sorbidragets endelige størrelse udbetales [INDSÆT] og reguleres i for- bindelse med udbetalingen af den sidste halvdel af grundbeløbet opgjort i overensstemmelse med principperne nedenfor.
Hovedsponsors endelige sponsorbidrag fastsættes ud fra følgende be- regningsformel7: [INDSÆT].
6 Det er ikke sjældent, at hovedsponsorer, udover betaling af et kontant økonomisk vederlag, i dag tillige vil forpligte sig til at ansætte en eller flere af en sportsklubs ansatte spillere eller deres ægtefæller på del- tid/fuldtid. Et hovedsponsorat kan også indeholde andre former for jobtræning, efteruddannelse, karrie- reudvikling m.v., som kan give et hovedsponsorat en mere social 0g samfundsmæssig dimension end blot det traditionelle ”noget for noget” udgangspunkt. Hvis en sådan ansættelsesaftale kædes sammen med hovedsponsoratet er det dog vigtigt, at koncipisten gør det klart, om ansættelsesforholdet skal være betinget af, at den pågældende spiller/ægtefælle har en fortsat tilknytning til sponsoratsælger. Ligeledes bør det også præciseres, om en misligholdelse af enten hovedsponsoraftalen eller ansættelsesforholdet kan have en krydsende virkning i forhold til den anden aftale.
7 Der kan i dagens sponsormarked anvises mange forskellige beregningsformler. Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvor detaljeret målingen af hovedsponsoratet effekt skal være, og i hvilken grad disse måleresultater skal kædes sammen med fastsættelsen af hovedsponsors endelige bidrag. En Af bereg- ningsformlerne kunne eksempelvis være, at der på baggrund af et analyseinstituts statistiske materiale blev opstillet et indeks. Hvor indeks 100 udgjorde den eksponeringsfaktor, som hovedsponsor havde før hovedsponsoratets indgåelse ud fra en række nærmere foretagne afgrænsninger. Hvis sponsoratets ek- sponering går under 100, kan det eventuelt aftales, at sponsoratsælger skal tilbagebetale en del af grundbeløbet, og hvis indeks går over 100, kan grundbeløbet reguleres i opadgående retning. En anden model kunne være, at sponsoratets effektivitet alene blev baseret på et samlet bruttoseertal mål som det gennemsnitlige procentuelle seertal i minuttet, hvor hovedsponsor var eksponeret i tv. Det afgørende og nye er som nævnt, at der på sponsormarkedet findes en række avancerede værktøjer, som kan bruges i målingen og differentieringen af sponsors bidrag. Hvis det er muligt at opnå tilstrækkeligt pålidelige stati-
Reguleringen af Hovedsponsors endelige sponsorbidrag sker på bag- grund af det måleresultat, som et af Parterne i fællesskab udpeget an- erkendt, uafhængigt analyseinstitut løbende foretager i forbindelse med hovedsponsoratets afvikling. Parterne har til måling af nærværende ho- vedsponsorat valgt analyseinstituttet [INDSÆT] ("Analyseinstituttet"). Analyseinstituttets måling har til formål at måle hovedsponsoratets ef- fektivitet ved at sammenligne eksponeringstallene for en række egen- skaber ved sponsoratet (for eksempel kendskabsgrad, koblingsgrad, købsintention m.v.) med tilsvarende tal for andre sammenlignelige sponsorater, som Analyseinstituttet har indsamlet og statistisk bearbej- det. En nærmere beskrivelse af fremgangsmåden ved beregning af ho- vedsponsoratets effektivitet fremgår af bilag [INDSÆT] til nærværende aftale.
Analyseinstituttets måleresultater kan ikke i forbindelse med fastlæg- gelsen af det endelige sponsorbidrag anfægtes af nogen af Parterne, medmindre Analyseinstituttet selv erkender, at måleresultatet har væ- ret forkert eller påvirket af fejl m.v. I så fald skal sponsorbidraget æn- dres i overensstemmelse med Analyseinstituttets korrigerede måleresul- tat.
5.2 Sponsoratsælger fakturerer Hovedsponsor senest [INDSÆT]. Betalings- vilkårene er løbende måned + [INDSÆT] dage. Ved ikke rettidig beta- ling forrentes fakturabeløbet med [INDSÆT] pr. påbegyndt måned. Sponsoratsælgers udstedte faktura skal opfylde de til enhver tid gæl- dende krav fastsat af Told og Skattestyrelsen8.
stiske data – som parterne vil forlade sig på – vil det således være muligt at ”skræddersy” hovedspon- sors endelige bidrag i forhold til en række vidt forskellige parametre.
8 Se Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2012 – 2 E.B.3.6.
§ 6 Hovedsponsors markedsføringsbidrag
6.1 Foruden Hovedsponsors bidrag jf. § 5, er Hovedsponsor forpligtet i hen- hold til nærværende aftale til at iværksætte følgende markedsføringsak- tiviteter i perioden9: [INDSÆT].
6.2 Hovedsponsor skønner, at de iværksatte markedsføringsaktiviteter jf.
6.1 har en samlet værdi på kr. [INDSÆT] ekskl. moms, fordelt på føl- gende medier: [INDSÆT]. Alle markedsføringsudgifter afholdes fuldt ud af Hovedsponsor. I beløbet er fratrukket de rabatter m.v., som Hoved- sponsor måtte have opnået eller forventes at opnå over for tredjemand. Beløbet indeholder endvidere alle Hovedsponsors skønnede interne markedsføringsomkostninger.
6.3 Hovedsponsor har det endelige kreative ansvar for markedsføringsakti- viteternes gennemførelse, men den praktiske tilrettelæggelse m.v. skal i videst muligt omfang drøftes med Sponsoratsælger i det i medfør af § 10 nedsatte Samarbejdsudvalg.
Alternativ:
Alle markedsføringsaktiviteter, hvori Sponsoratsælgers Immaterielle Rettigheder indgår, skal godkendes af Sponsoratsælger i Samarbejds- udvalget før aktiviteten iværksættes af Hovedsponsor.
9 Det vil være meget forskelligt, hvor omfattende hovedsponsoren vil forpligte sig til at eksponere spon- soratet. Det vil dog være fornuftigt, såfremt hovedsponsoraftalen angav, om sponsoratet eksempelvis skulle eksponeres i tv- eller biografreklamer, i aviser og dagblade, på radiostationer, outdoor media m.v., samt eventuelt om hovedsponsoratet skulle anvendes i forbindelse med lancering af et nyt produkt for hovedsponsor etc.
6.4 Såfremt Hovedsponsor i forhold til det i § 6.1 aftalte ikke har iværksat eller videreført de aftalte markedsføringsaktiviteter, og sponsoratets ek- sponering i offentligheden har betydning for Hovedsponsors bidrag til Sponsoratsælger i henhold til nærværende aftale og Sponsoratsælger har gjort Hovedsponsor skriftligt opmærksom herpå, er Sponsoratsæl- ger berettiget til at kræve denne del af aftalen genforhandlet. Såfremt sådanne forhandlinger ikke inden 4 uger fører til, at Sponsoratsælger stilles som om Hovedsponsor havde opfyldt sine markedsføringsforplig- telser, er Sponsoratsælger berettiget til at hæve aftalen, såfremt mis- ligholdelsen er væsentlig.
§ 7 Sponsoratsælgers forpligtelser
7.1 Sponsoratsælger giver i medfør af denne hovedsponsoraftale Hoved- sponsor den eksklusive eneret til at anvende betegnelsen "Hovedspon- sor" eller tilsvarende udtryk på andre sprog, i et hvilket som helst me- die og i forbindelse med en hvilken som helst salgs- og markedsførings- aktivitet for Hovedsponsor indenfor Territoriet. Sponsoratsælger forplig- ter sig til ikke at udvikle eller udbyde andre sponsorater, som enten i form af deres betegnelse eller indhold kan forrykke eller udvande ind- trykket af, at hovedsponsoraftalen er det største og vigtigste sponsorat for Sponsoratsælger i aftalens løbetid.
7.2 Som led i aftalen forpligter Sponsoratsælger sig til at stille følgende ydelser/Immaterielle Rettigheder til rådighed overfor Hovedsponsor i af- talens løbetid: [INDSÆT]10
10 For få år siden var hovedsponsors rettigheder ofte begrænset til kun at kunne kalde sig ”Hovedspon- sor” og benytte et holdbillede i sin markedsføring. I dag vil det ofte være udførligt beskrevet, på hvilken måde og i hvilke medier hovedsponsors navn kan eller skal eksponeres. Desuden vil hovedsponsor typisk få til delt den største og mest synligt eksponerede reklameplads på tribuner, bander m.v. Som anført ind-
7.3 Til opfyldelsen af de af Sponsoratsælgers forpligtelser, der involverer tredjemand, herunder spillere, trænere m.v., indestår Sponsoratsælger for, at tredjemand ikke på retsmæssigt grundlag kan forhindre helt eller delvis opfyldelsen af Sponsoratsælgers forpligtelser over for Hoved- sponsor.
Alternativ A:
I forbindelse med angivelsen af Sponsoratsælgers forpligtelser er Ho- vedsponsor blevet gjort bekendt med indholdet af de individuelle eller kollektive aftaler m.v., der regulerer Sponsoratsælgers adgang til at di- sponere over Sponsoratsælgers nuværende og kommende ansat- tes/tilknyttedes kommercielle rettigheder, jf. bilag [INDSÆT]. For så vidt angår § [INDSÆT] er Parterne således enige om, at en fuldstændig opfyldelse af aftalen forudsætter en tiltrædelse fra Sponsoratsælgers nuværende og kommende ansatte/tilknyttede.
Alternativ B:
I forbindelse med opfyldelsen af Sponsoratsælgers forpligtelse overfor Hovedsponsor, indestår Sponsoratsælger for, at Sponsoratsælgers nu- værende og kommende ansatte/tilknyttede kontraktligt accepterer og tiltræder Hovedsponsoraftalen og samtidig underskriver en erklæring med følgende indhold:
Jeg [vedkommende spiller/træner] forpligter mig til ikke at træffe aftale med tredjemand, der strider eller i fremtiden vil kunne stride imod ho-
ledningsvis i kapitel 3.9 vil der være righoldige muligheder for at sammensætte hovedsponsors rettighe- der ud fra en individuel forhandling. Under de enkelte beskrevne ydelser/Immaterielle Rettigheder bør det anføres, om udnyttelsen sker på eksklusiv eller non-eksklusiv basis.
vedsponsors rettigheder i henhold til hovedsponsoraftale indgået den [INDSÆT], hvilken aftales §§ [INDSÆT] jeg er blevet gjort bekendt med. Dette indebærer, at jeg ikke er berettiget til at indgå sponsor-, reklame- eller samarbejdsaftaler med tredjemand, såfremt en sådan af- tale direkte eller indirekte relaterer sig til produkter omfattet af Hoved- sponsors brancheeksklusivitet inden for Territoriet.
Jeg forpligter mig endvidere til loyalt at deltage i de i § [INDSÆT] i ho- vedsponsoraftalen angivne aktiviteter mod betaling af kr. [INDSÆT] og på følgende vilkår: [INDSÆT].
Underskrift
7.4 I det omfang Sponsoratsælgers aktiviteter transmitteres i fjernsynet, i radioen eller via andre elektroniske medier, er Sponsoratsælger forplig- tet til i videst muligt omfang at arbejde for, at Hovedsponsors navn og logo eksponeres bedst muligt. Sponsoratsælger skal straks underrette Hovedsponsor, såfremt Hovedsponsors navn og/eller logo ikke kan ek- sponeres i det aftalte omfang.
7.5 Med indgåelsen af denne hovedsponsoraftale giver Sponsoratsælger i aftalens løbetid Hovedsponsor eksklusivitet inden for Hovedsponsors Forretningsområde. Med eksklusivitet forstås, at Sponsoratsælger ikke er berettiget til at erhverve ejerandele i eller indgå noget sponsorat el- ler lignende reklame- eller samarbejdsaftale med nogen anden virk- somhed, der direkte eller indirekte inden for Territoriet konkurrerer med Hovedsponsoren på Forretningsområdet. Brancheeksklusiviteten gælder inden for alle Sponsoratsælgers nuværende og eventuelt kommende sponsorkategorier i aftalens løbetid.
7.6 Såfremt Sponsoratsælger eller en eller flere af Sponsoratsælgers ansat- te/tilknyttede på tidspunktet for hovedsponsoraftalens indgåelse ejer væsentlige ejerandele i eller fortsætter med at have forpligtelser i for- hold til en medkontrahent, som direkte eller indirekte driver konkurre- rende virksomhed inden for Hovedsponsors Forretningsområde i Territo- riet, vil sådanne ejerandele/aftaler ikke have indflydelse på nærværen- de hovedsponsoraftale, men Sponsoratsælger indestår for, at sådanne ejerandele afvikles så hurtigt som muligt, og at sådanne aftaler ikke bli- ver forlænget af Sponsoratsælger eller de pågældende ansat- te/tilknyttede i virksomheden. I modsat fald vil dette have misligholdel- sesvirkning i forhold til nærværende hovedsponsoraftale11.
§ 8 Sponsoratsælgers Markedsføringsbidrag
8.1 Til opfyldelsen af Sponsoratsælgers forpligtelser overfor Hovedsponsor, er Sponsoratsælger i aftalens løbetid forpligtet til at iværksætte følgen- de markedsføringstiltag:
[INDSÆT]
8.2 Sponsoratsælger har det endelige kreative ansvar for egne markedsfø- ringsaktiviteters gennemførelse, men den praktiske tilrettelæggelse
m.v. skal i videst muligt omfang drøftes med Hovedsponsor i det i med- før af § 10 nedsatte Samarbejdsudvalg.
11 En sådan situation kan opstå, såfremt hovedsponsors forretningsområde er meget bredt formuleret el- ler ligger inden for et område, som eksempelvis sportstøjsbeklædning, hvor mange spillere eventuelt kan have personlige sponsoraftaler. Det siger dog sig selv, at spillere/trænere og lign., der har foretaget al- mindelige pensionslignende investeringer i konkurrerende virksomheder, ikke skal tvinges til at afvikle sådanne investeringer.
Alternativ:
Alle markedsføringsaktiviteter, hvori Hovedsponsors navn eller logo ind- går, skal godkendes af Hovedsponsor i Samarbejdsudvalget, før aktivi- teten iværksættes af Sponsoratsælger.
§ 9. Krænkelser
9.1 Parterne er gensidigt forpligtede over for hinanden til omgående at un- derrette den anden part, såfremt en af Parterne måtte konstatere, at tredjemand krænker den anden parts rettigheder i henhold til aftalen.
9.2 Såfremt tredjemand krænker Hovedsponsors rettigheder i henhold til nærværende aftale, er Sponsoratsælger endvidere forpligtet til for egen regning omgående at iværksætte passende og relevante foranstaltnin- ger, herunder iværksættelse af retslige skridt for at bringe overtrædel- sen til ophør.
§ 10. Nedsættelse af Samarbejdsudvalg
10.1 Med henblik på at optimere Parternes udbytte af nærværende hoved- sponsoraftale er der som led i aftalens opfyldelse nedsat et Samar- bejdsudvalg med [INDSÆT] repræsentanter for hver af Parterne. Sam- arbejdsudvalget har til opgave at koordinere fælles markedsføringsakti- viteter m.v. og tilrettelægge den praktiske gennemførelse af hoved- sponsoraftalens indhold. Parterne skal i videst muligt omfang igennem Samarbejdsudvalget oplyse hinanden om forhold, der måtte have be- tydning for nærværende hovedsponsoraftale.
10.2 Samarbejdsudvalget skal mødes i det omfang, det skønnes nødvendigt, dog mindst [INDSÆT] gange om året. Samarbejdsudvalget tilrettelæg- ger selv indholdet af sit arbejde, men væsentlige ændringer i forhold til nærværende hovedsponsoraftale kan kun ske, såfremt ændringen sker ved tiltrædelse af tegningsberettigede personer for hver af Parterne.
§ 11. Misligholdelse
11.1 Såfremt en Part er af den opfattelse, at den anden Part har misligholdt sine forpligtelser i henhold til nærværende aftale, skal dette meddeles den anden Part skriftligt senest 14 dage efter, misligholdelsen er kon- stateret. I tilfælde heraf skal Samarbejdsudvalget indkaldes med kor- test muligt varsel til behandling af spørgsmålet.
11.2 I det tilfælde, at det ikke lykkes at bilægge Xxxxxxxxx uoverensstem- melse i Samarbejdsudvalget, kan hovedsponsoraftalen ophæves af den ikke misligholdende Part med øjeblikkelig virkning, såfremt mislighol- delsen er væsentlig. Den ikke misligholdende Part er i øvrigt berettiget til at bringe andre efter dansk ret til rådighed stående misligholdelses- beføjelser til anvendelse, herunder retten til at kræve erstatning, uanset om aftalen ophæves.
11.3 I forhold til nærværende hovedsponsoraftale vil væsentlig misligholdel- se omfatte det eller de tilfælde, hvor personer ansat i eller tilknyttet til Sponsoratsælgers virksomhed, herunder spillere, trænere og øvrige personale, eller personer, som Sponsoratsælger har udpeget til at del- tage på et bestemt hold, kendes endelig skyldig i overtrædelse af de til enhver tid gældende dopingbestemmelser i henhold til dansk eller udenlandsk lovgivning eller danske eller internationale idrætsorganisati-
oners dopingreglement. Denne misligholdelsesbeføjelse består, uanset om Sponsoratsælger intet kan bebrejdes i forhold til den foreliggende overtrædelse af lovgivningen eller reglerne på området. Såfremt Hoved- sponsor agter at ville påberåbe sig denne misligholdelsesbeføjelse, er Hovedsponsor imidlertid i særlig grad forpligtet til at søge tvisten bilagt i Samarbejdsudvalget, førend hovedsponsoraftalen ophæves eller øvrige misligholdelsesbeføjelser gøres gældende.
11.4 Såfremt Sponsoratsælgers ansatte eller tilknyttede personer, herunder spillere, trænere og øvrige personale, eller personer som Sponsoratsæl- ger har udpeget til at deltage på et bestemt hold, kendes endelig skyl- dig i andre strafbare forhold i henhold til dansk lovgivning, som kan an- tages at skade Sponsoratsælgers og Hovedsponsors omdømme i offent- ligheden, finder tilsvarende bestemmelse som anført i § 11.3 anvendel- se12.
11.5 I tilfælde af Sponsoratsælgers ophævelse af aftalen på grund af væ- sentlig misligholdelse fra Hovedsponsors side, skal Sponsoratsælger være berettiget til at kræve, at Hovedsponsor øjeblikkeligt ophører med at benytte Sponsoratsælgers Immaterielle Rettigheder, og Sponsorat- sælger kan i modsat fald kræve, at der nedlægges fogedforbud herom over for Hovedsponsor uden krav om sikkerhedsstillelse.
§ 12 Aftalens Løbetid og Opsigelse
12 Sådanne moral- eller misrekommanderingsbestemmelser bør, som anført i kap. 3.14, anvendes med varsomhed, idet enkeltstående tilfælde af regelbrud m.v. kan få helt uoverskuelige og disproportionale følger for Sponsoratsælger.
12.1 Nærværende hovedsponsoraftale er indgået for perioden [INDSÆT] til [INDSÆT]13
12.2 Hovedsponsoraftalen er uopsigelig i aftalens løbetid.
Alternativ:
Hovedsponsoraftalen kan opsiges skriftligt af hver af parterne med [INDSÆT] måneder til et kalenderårs udløb14.
§ 13. Forlængelse og Genforhandling
13.1 Forhandlinger om nærværende hovedsponsorats forlængelse genopta- ges senest [INDSÆT]. Forhandlingerne skal være afsluttet senest [IND- SÆT], og ingen af Parterne har inden dette tidspunkt ret til at forhandle med andre parter om indgåelse af et hovedsponsorat på identiske eller lignende vilkår. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed inden den [INDSÆT], er begge parter frit stillet til at forhandle og indgå aftale til anden side.
13 Hvis der er tale om en hovedsponsoraftale inden for idrættens verden, vil det tillige være hensigts- mæssigt at angive præcist, at hovedsponsoratet fx gælder for ”sæsonen 2003/2004” eller ”til og med EM 2008”.
14 Som tidligere omtalt i kapitel 3 kan det være farligt fort den sponsoratsælger i sportens verden, der eksempelvis har indgået et 2-årigt hovedsponsorat, hvis hovedsponsor har adgang til at opsige aftalen, hvis indholdet fx rykker ned i en lavere division. Det kan derfor ikke anbefales, at hovedsponsor får en direkte opsigelsesadgang i et sådant tilfælde, men det bør naturligvis efter omstændighederne være mu- ligt at aftale et passende længere opsigelsesvarsel af hensyn til begge parter. Skulle nedrykningen blive en realitet, kan et hovedsponsorat godt tilpasses således, at sponsoratsælger får et mindre sponsorbidrag på grund af den lavere eksponering, jf. §5. Igen er det vigtigt, at koncipisten forholder sig til denne situa- tion i hovedsponsoraftaler, der rækker længere end én sæson.
Alternativ:
Såfremt Parterne ikke måtte nå til enighed om vilkårene for en ny aftale inden den [INDSÆT], har Hovedsponsor overfor Sponsoratsælger en "Right of First Refusal", hvormed skal forstås, at Sponsoratsælger skal tilbyde Hovedsponsor en ny sponsoraftale på de vilkår og betingelser, der gives Sponsoratsælger af tredjemand i form af et skriftligt bindende tilbud inden en tilsvarende aftale med en sådan tredjemand indgås. I et sådant tilfælde skal Hovedsponsor indrømmes en 14-dages acceptfrist.
13.2 Såfremt dansk eller europæisk lovgivning, danske eller internationale idrætsorganisationers relevante regelsæt i aftalens løbetid skulle ændre sig på en sådan måde, at Hovedsponsors salgs- og markedsførings- mæssige forudsætninger for hovedsponsoraftalens indgåelse skulle væ- re væsentligt bristede, er Parterne enige om, at [de berørte dele af] af- talen skal genforhandles. Såfremt Parterne ikke når til enighed om en ny aftale, er Hovedsponsor berettiget til at bringe aftalen til ophør, og Sponsoratsælger skal i et sådant tilfælde straks tilbagebetale den del af hovedsponsors bidrag, der proportionalt vedrører den resterende del af aftalens løbetid.
§ 14. Overdragelse
14.1 Ingen af Parterne har ret til uden samtykke fra den anden part at over- drage rettigheder eller forpligtelser i henhold til nærværende aftale til tredjemand.
14.2 Dette gælder dog ikke, såfremt overdragelsen sker til et koncernfor- bundet selskab, der kontrolleres 100% af den overdragne part eller dennes moderselskab.
§ 15. Lovvalg og Værneting
15.1 Nærværende hovedsponsoraftale er i enhver henseende underlagt dansk ret.
15.2 Såfremt tvister ikke kan bilægges i Samarbejdsudvalget eller igennem anden form mægling, skal disse indbringes for Sø- og Handelsretten i København.
Alternativ:
Såfremt tvister ikke kan bilægges i Samarbejdsudvalget eller på anden måde gennem mægling, afgøres disse for Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark i henhold til denne voldgiftsrets regler15.
§ 16. Fortrolighed
16.1 Indholdet af nærværende sponsoraftale er fortroligt, og må ikke af no- gen af Parterne videregives til tredjemand eller offentligheden uden den anden Parts samtykke.
15 Der kan være mange gode forretningsmæssige grunde til, at parterne bilægger deres stridighed igen- nem voldgift, hvis afgørelser ikke er tilgængelige for offentligheden, men det kan være dyrere at afgøre en konflikt ved voldgift end i Sø- og Handelsretten, eftersom parterne selv skal betale voldgiftsdommer- nes honorar. Den rigtige konfliktløsningsmodel vil dog afhænge af den konkrete aftales økonomiske om- fang, parternes ønske om hemmeligholdelse vedrørende aftalens indhold m.v.
§ 17 Underskifter
17.1 Nærværende aftale er underskrevet i [INDSÆT] ligelydende kopier.
Sted, den /20xx
Underskrifter
for Sponsoratsælger for Hovedsponsor
[Nærværende hovedsponsoraftale tiltrædes for så vidt angår §§ [INDSÆT] hermed af [INDSÆT]].
Underskrift