AFTALE OM
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | FORHANDLINGSFÆLLESSKABET |
AFTALE OM
INDHOLDSFORTEGNELSE
§ 1. AFTALENS OMRÅDE 3
§ 2. FORMÅL 3
§ 3. IVÆRKSÆTTELSE AF KONTROLFORANSTALTNINGER 3
§ 4. INFORMATION TIL DE ANSATTE 4
§ 5. HJEMMEARBEJDSPLADSER 4
§ 6. TVISTER OG FORTOLKNING 4
§ 7. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 5
Stk. 1.
Aftalen gælder for personale i regional tjeneste.
Stk. 2.
Aftalen gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtel- ser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag/aftalegrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem Regionernes Løn- nings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation.
Stk. 3.
Denne aftale finder ikke anvendelse, såfremt parterne i en kollektiv overenskomst har fastsat egne regler om kontrolforanstaltninger.
Formålet med denne aftale er at skabe størst mulig tryghed for de ansatte i forbindelse med en regions eventuelle anvendelse af kontrolforanstaltninger.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelserne i denne aftale er et supplement til den lovgivningsmæssige regulering. Som eksempler på lovgivning, der også regulerer området kan nævnes regulering af persondata som findes i Persondataloven, straffelo- vens bestemmelser om brevhemmelighed og overvågning, Lov om tv- overvågning mv.
§ 3. IVÆRKSÆTTELSE AF KONTROLFORANSTALTNINGER
Stk. 1.
Regionen kan i medfør af ledelsesretten iværksætte kontrolforanstaltninger.
Stk. 2.
Kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Kontrolforanstaltninger skal indrettes således, at der er et rimeligt forhold mellem formål og midler.
Stk. 3.
Kontrolforanstaltninger må ikke være krænkende over for de ansatte, og de må ikke for- volde ansatte tab eller nævneværdige ulemper.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelsen omfatter kontrolforanstaltninger, som fx alkoholtest og urinprøver.
Bestemmelsen omfatter også iværksættelse af kontrolforanstaltninger i form af overvågning af ansatte, hvor overvågning sker via den ansattes anvendelse af digitale arbejdsredskaber eller via sikkerhedsudstyr i regio- nen. Anvendelse af GPS, logning af internet ved brug af pc, videoovervåg- ning, elektronisk nøglekort m.v. er eksempler på digitale arbejdsredska- ber/sikkerhedsudstyr, som omfattes af bestemmelsen. Eksemplerne på digi- tale arbejdsredskaber/ sikkerhedsudstyr ændrer sig i takt med den teknolo- giske udvikling.
§ 4. INFORMATION TIL DE ANSATTE
Stk. 1.
Regionen skal senest 6 uger forud for iværksættelsen af nye kontrolforanstaltninger, jf.
§ 3, informere de ansatte.
Stk. 2.
Informationen skal som minimum indeholde oplysninger om regionens overvejelser om de driftsmæssige begrundelser, hvilke oplysninger der tilvejebringes og håndteringen af disse oplysninger.
Stk. 3.
Hvis formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes ved en forudgående informati- on, eller tvingende driftsmæssige grunde er til hinder herfor, skal regionen informere de ansatte snarest muligt efter iværksættelsen af kontrolforanstaltningen samt redegøre for årsagen til, at der ikke kunne ske en forudgående information.
Stk. 4.
Den enkelte ansatte kan ikke meddele et samtykke til iværksættelse af kontrolforanstalt- ninger – hverken i forbindelse med ansættelsen eller på et senere tidspunkt.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelsen i § 4 er ikke til hinder for at information om den enkelte an- satte tilvejebragt via digitale arbejdsredskaber/sikkerhedsudstyr kan an- vendes, hvor der foreligger begrundet mistanke om misligholdelse eller strafbare forhold.
På hjemmearbejdspladser må der ikke indføres kontrolforanstaltninger, der krænker pri- vatlivets fred.
Stk. 1.
Retstvister/uoverensstemmelser om fortolkningen af eller overtrædelse af denne aftale behandles efter aftale vedrørende behandling af retstvister og aftaler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet.
Stk. 2.
Konkrete tvister vedrørende enkeltpersoner behandles efter det tvistløsningssystem, der er aftalt mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og personaleorganisationen.
§ 7. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1.
Aftalen træder i kraft 1. april 2015. Aftalen erstatter aftaler om kontrolforanstaltninger af 26. september 2008 mellem RLTN og KTO og af 17. oktober 2008 mellem RLTN og Sundhedskartellet.
Stk. 2.
Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den
31. marts 2018.
København, den 15. september 2015
For | REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx |
For | FORHANDLINGSFÆLLESSKABET: Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx / Xxxxx Xxxxx |