Tilsynsrapport Sputnik Bogholder Allé
Tilsynsrapport Sputnik Bogholder Allé
Dato for tilsynsbesøg: 10. oktober 2022
Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Aftale om tilsyn indgået med: Københavns Kommune
Navn(e) på tilsynskonsulenter: Xxxxx Xxxxxxx og Xxxxxx Xxxx
Læsevejledning |
Tilsynsrapportens indhold |
Socialtilsynet vurderer den generelle kvalitet af private og kommunale dagbehandlingstilbud der er omfattet af den kontrakt, som Københavns Kommune og Socialtilsyn Hovedstaden har indgået om tilsyn i en række konkrete tilbud. Bedømmelsen af kvaliteten sker på baggrund af opstillede kriterier og temaer for de dagbehandlingstilbud der er omfattet af aftalen. Kvaliteten af dette tilbud er derfor blevet vurderet ud fra følgende temaer; - Uddannelse og skole - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne tager udgangspunkt i de konkrete mål for indsatsen i tilbuddet. Den faglige vurdering af de 7 temaer afspejles i en samlede vurderingen af tilbuddets kvalitet. Vurderingen af kriteriernes opfyldelse er udtrykt i en bedømmelse (talværdi) ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Derudover ledsages bedømmelsen af kriterierne af en tekst, hvor begrundelsen for scoren er angivet. |
Stamoplysninger om tilbudde | |
Tilbuddets navn | Sputnik Bogholder Allé |
Hovedadresse | Bogholder Xxxx 00, 0000 Xxxxxxx |
Kontaktoplysninger | Tlf.: 00000000 E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx |
Xxxxxxxxxxxx | Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx |
CVR nr. | 41 16 44 25 |
Virksomhedstype | Skole- dagbehandling |
Pladser i alt | Ca. 35 |
Målgrupper | Indskoling og mellemtrin, autisme, psykisk sårbarhed |
Ansatte i alt | 23 faste medarbejdere inklussiv ledelse, psykologer og køkkenpersonale samt medarbejder på barsel |
Øvrige oplysninger om tilbuddet | |
Værdigrundlag | Sputniks værdigrundlag beskriver, hvordan vi møder mennesker i vores arbejde, uanset om der er tale om børn, unge eller voksne, og uanset hvilke vilkår og omstændigheder der er omkring mødet. • Vi tager udgangspunkt i en anerkendende, fremadrettet og ressourcebaseret tænkning – man kan ikke skabe forandring i et negativt defineret felt. • Vi mødes som ligeværdige men ikke som jævnbyrdige – der er tale om praktiseret ligeværd. • Vi mener, at alle til enhver tid forsøger at gøre deres bedste – det gælder både elever, studerende, beboere, forældre, samarbejdspartnere og kolleger. • Vi har fokus på hensigten og ikke på handlingen – læring skabes i refleksion omkring forskellen på hensigt og handling. • Vi lærer de unge, at de er ansvarlige for valget af deres handlinger – at lære at tage ansvar for egne valg betyder en højere grad af frihed til at kunne vælge generelt. • Vi er ”ordentlige voksne”. Det betyder, at vi er den forpligtende og oprigtige relation. |
Faglig metode og tilgang | • Systemisk/narrative • Mentaliseringsbaseret tilgang |
• Relationspædagogik | |
Andet? |
Fakta om tilsynets gennemførelse | |
Tilsynet er gennemført: | 10. oktober 2020 i tidsrummet 7.45 – 11.45, uanmeldt tilsynsbesøg |
Faktuel høring: | |
Dato for endelig rapport: |
Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. | |
Dokumenter | • De to tilsynsrapporter Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har udarbejdet siden etablering af skolen • Oversigt over klager fra forældre i perioden 1/7-2021 til 30/9-2022, herunder beskrivelse af klagens indhold. • Oversigt over medarbejdere der er eller har været ansat siden 1/7-2022 • Oversigt over elever der er eller har været indskrevet i skolen i skoleåret 2022/23. • Oversigt over elever der var i skole på tilsynsdagen 10/10-2022 • Oversigt over elever der er ophørt i perioden 1/6-2022 til 10/10-2022, årsag til ophør samt oplysninger om, hvilket skoletilbud barnet er udskrevet til bedes angivet. • Kopi af to indkøringsplaner for elever der er indskrevet august/september 2022 • Kopi af magtanvendelsesindberetninger fra indeværende skoleår • Realiseret arbejdstidsplan for medarbejdere i ugerne 39 og 40 i 2022 • Oversigt over tilstedeværelse af psykologer i skolen i indeværende skoleår • Beskrivelse af fokusvoksenfunktionen • Beskrivelse af familiebehandlingsindsatser • Kopi af referater fra tre personalemøder • Skriftlig dokumentation for fire udvalgte elever herunder; - Handlekommunens Handleplan - Kopi af kontrakt med handlekommune - Sputniks behandlingsplan - Journalnotater for perioden 19. september til 7. oktober 2022 - Seneste månedsstatus - Oversigt over fremmøde i skolen i perioden 1. september til og med 7. oktober. 2022 |
Observation | Socialtilsynet har observeret et undervisningslokale, hvor en lærer fremviste et naturvidenskabeligt forsøg, som eleverne i klassen havde arbejdet med i formiddagslektionerne. |
Interview og samtale | Socialtilsynet har interviewet ledelse, psykolog og koordinator Kort samtale med en lærer Socialtilsynet har hilst på flere elever i miljøet |
Andet |
Konklusion fra tilsynsbesøget
Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet: |
Socialtilsyn Hovedstaden har, efter anmodning fra Københavns Kommune, gennemført uanmeldt tilsynsbesøg i Skolen Sputnik på Bogholder Allé mandag den 10. oktober 2022. I forbindelse med tilsynsbesøget har socialtilsynet interviewet en leder, en koordinator og en af skolens psykologer. Derudover har socialtilsynet talt med en lærer samt hilst på flere elever og lærere. Derudover har socialtilsynet besøgt et klasseværelse og har fået beskrevet formiddagens undervisning i klassen. Tilsynsbesøget er suppleret med analyse af en række skriftlige dokumenter, som indgår i triangulering mellem oplysningerne. Socialtilsynet har samlet set vurderet, at skolen har høj kvalitet inden for de temaer som har været i fokus i forbindelse med tilsynsbesøget. Socialtilsynet har vurderet, at skolen i meget høj grad opstiller mål og tilrettelægger behandlingsindsatser der støtter eleverne i at indgå i undervisningen. Målgruppen er elever med store udfordringer i forhold til at indgå i undervisning i en almen folkeskole, og på tidspunktet for tilsynsbesøget havde 2/3 af eleverne et stabilt fremmøde mens den sidste 1/3 havde reduceret skema jf. lægeerklæring. Enkelte elever havde ustabilt fremmøde som følge af ustabile forhold i hjemmet. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at tilbuddets faglige tilgange og metoder der omfatter struktur, relationspædagogik, mentaliseringsbaseret og systemisk/narrativ er relevant for målgruppen af indskolings og mellemtrinselever med autismespektrumforstyrrelser og/eller psykisk sårbarhed. Tilbuddet har et tæt samarbejde med forældrene i forhold til opstilling af mål for eleven og i forhold til at vejlede forældrene. Socialtilsynet har vurderet, at der er en tydelig sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusskrivelse. Endelig har socialtilsynet vurderet, at medarbejderne i høj grad har relevante kompetencer i form af uddannelse, efteruddannelse, kurser og erfaring konkret i forhold til skolens målgruppe og metoder hvilket afspejler sig i det skriftlige dokumentationsmateriale og i dialogen med ledelse, koordinator og tilbuddets psykolog. Tilbuddet understøtter løbende medarbejdernes kompetencer gennem supervision, faglig sparring, kurser og uddannelsesforløb, hvor der er fokus på fælles fagligt ståsted og sprog, inden for autisme/ADHD og systemisk/narrativ metode. Socialtilsynet har anbefalet, at skolen har fokus på fastholdelse af medarbejdere for at sikre kontinuitet og høj faglighed. |
Opfølgning på udviklingspunkter fra seneste tilsynsbesøg |
I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022, har socialtilsynet haft fokus på temaerne ”Uddannelse og skole”, ”Målgruppe, metoder og resultater” samt ”Kompetencer” konkret i forhold til en bekymring fra Københavns Kommune vedrørende elevernes fremmøde om medarbejdernes kompetencer i forhold til at imødekomme eleverne og understøtte deres særlige støttebehov. Socialtilsynets har derfor ikke haft fokus på at følge op på udviklingspunkter i denne rapport. |
Udviklingspunkter i forbindelse med det aktuelle tilsynsbesøg den 10. oktober 2022 |
Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet har fokus på fastholdelse af medarbejdere for at sikre kontinuitet i relationerne til eleverne og for at fastholde viden og kompetencer i tilbuddet. |
Tema 1 | |
Uddannelse og skole Et centralt mål med den sociale indsats er, at eleverne i videst muligt omfang inkluderes i skole og uddannelse. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte elever og under hensyn til elevernes behov og forudsætninger stimulerer elevernes udvikling og læring ned henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for skole og uddannelse, herunder at tilbuddet understøtter, at eleverne får en god skolegang socialt og fagligt. Det er derfor væsentligt, at indsatsen tager udgangspunkt i de pædagogiske- behandlingsmæssige mål der er for de enkelte elever. |
Vurdering af tema |
I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022 har socialtilsynet vurderet, at Sputnik Bogholder Allé i meget høj grad tilrettelægger og gennemfører sociale behandlingsindsatser, der sikrer at eleverne i videst muligt omfang kan inkluderes i undervisningen. Tilbuddet opstiller individuelle mål der har fokus på at understøtte de enkelte elever i forhold til de barrierer og vanskeligheder, der gør det vanskeligt for dem at indgå i et traditionelt skoletilbud. Tilbuddet har oplyst, at to tredjedele af eleverne har et stabilt fremmøde, derudover har ca. en tredjedel af eleverne reduceret skema på baggrund af en vurdering fra egen læge om, at eleven ikke magter at have fuldt skema. Det reducerede skema tilrettelægges i samarbejde mellem skolen, sagsbehandler og forældre. Skolen har enkelte elever, der møder ustabilt grundet ustabile forhold i hjemmet. Socialtilsynet har vurderet, at behandlingsindsatserne tager udgangspunkt i de konkrete individuelle mål, der er opstillet for elevernes personlige og sociale udvikling med henblik på at gøre dem klar til at deltage i undervisningen. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet støtter eleverne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang og fortsatte uddannelse, gennem en individuelt tilrettelagt behandlingsindsats |
Bedømmelse af kriterium | |
Tilbuddets målgruppe er elever, der har massive udfordringer i forhold til at indgå i et traditionelt undervisningstilbud, og har derfor behov for en individuelt tilrettelagt behandlingsindsats for at kunne trives og udvikle sig i skolen. På tidspunktet for det uanmeldte tilsynsbesøg havde ca. en tredjedel af eleverne i Sputnik Bogholder Allé reduceret skema som følge af en lægelig vurdering af, at eleven ikke magter fuldt skema. Derudover havde enkelte elever et ustabilt fremmøde som følge af massive udfordringer i familien der medfører, at forældrene ikke altid lykkes med at støtte deres barn i at komme i skole. Endelig har ledelsen oplyst, at ca. to tredjedele af eleverne har et stabilt fremmøde og deltager dagligt i undervisning og behandling i tilbuddet. I vurderingen af kriteriet har socialtilsynet lagt vægt på, at elevernes udfordringer er beskrevet systematisk og tydeligt i behandlingsplanen. Derudover er det vægtet, at de mål som skolen har opstillet, konkret knytter sig til de udfordringer den enkelte elev har, i forhold til at blive klar til at modtage undervisning. Flere af eleverne er beskrevet med lavt selvværd og usikkerhed samt med stor modstand på at indgå i sociale sammenhænge med andre børn, og indsatserne har derfor fokus på; at understøtte elevernes selvværd, træne sociale kompetencer, øve sig i at vente på at det bliver ens tur, behovsudskydelse, hente hjælp hos en voksen, håndtere egen frustrationer med |
videre. I forbindelse med tilsynsbesøget den 30. maj 2022 observerede socialtilsynet flere aktiviteter, hvor eleverne indgik i små træningsforløb med støtte og vejledning fra de voksne. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at tilbuddet har en praksis, hvor hver elev har en ”fokusvoksen”, som har et indgående kendskab til eleven, og som løbende afholder samtaler med eleven om trivsel og udvikling. Ved det uanmeldte tilsynsbesøg oplyste informanterne, at den fokusvoksne ofte har en central rolle i forbindelse med indslusningsfasen, men at eleven stille og roligt også kommer til at indgå i undervisning og andre aktiviteter sammen med andre voksne, da det er en vigtig del af barnets udvikling at kunne rumme og acceptere flere forskellige voksne omkring sig. På grund af elevernes meget forskellige profiler, tilrettelægges det individuelt, hvordan og hvornår eleven præsenteres for flere voksne, men det vil typisk være en integreret del af stabiliseringsfasen. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet inddrager elevens forældre og relevante eksterne aktører med henblik på at understøtte, at behandlingsmålene for elevernes skolegang opnås |
Bedømmelse af kriterium | |
Socialtilsynet har vurderet, at Sputnik Bogholder Allé i høj grad inddrager elevens forældre og eksterne aktører i forhold til at understøtte, at behandlingsmålene for elevernes skolegang opnås. I vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at skolen har udarbejdet retningslinjer og vejledning til medarbejderne vedrørende inddragelse og samarbejde med forældre omkring behandlingsarbejdet. Derudover arbejder skolen med udgangspunkt i en behandlingsplan, hvor forældrene, jf. tilbuddets beskrevne praksis, systematisk inddrages i at opstille mål og planlægge indsatsen. Hver elev har en fokusvoksen, der jævnligt er i dialog med forældrene gennem telefonsamtaler, SMS og møder, hvor parterne drøfter elevens trivsel og udvikling konkret i forhold til de mål der er opstillet for den enkelte. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på, at skolen løbende inddrager forskellige eksterne aktører der kan understøtte, at behandlingsmålene opnås. I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022 har informanterne oplyst, at tilbuddet benytter en ekstern supervisor til medarbejderne. I forhold til indsatser i familierne benytter tilbuddet en familieterapeut- og konsulent, der varetager undervisning af forældregrupper. Skolen benytter endvidere eksterne konsulenter i de familier, der har behov for en intensiv familiebehandlingsindsats. Derudover oplyste informanterne, at de bruger eksterne konsulenter til at udarbejde sanseprofiler på de elever, der kan have gavn af en sådan udredning. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på oplysninger fra det skriftlige dokumentationsmateriale, hvor det fremgår, at skolen inddrager og samarbejder med de øvrige foranstaltninger, der er i familierne såsom familievejledere og kontaktpersoner. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 3 | |
Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med dagbehandlingsindsatsen og indsatsen i familien, og at tilbuddets faglige tilgange og metoder understøtter elevernes trivsel og udvikling. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med eleverne og forældrene er sat for de enkelte elevers udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. |
Vurdering af tema |
I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg i Sputnik Bogholder Allé den 10. oktober 2022 har socialtilsynet vurderet, at tilbuddets faglige tilgange og metoder, der er beskrevet som struktur, relationspædagogik, mentaliseringsbaseret og systemisk/narrativ er relevant for målgruppen af indskolings og mellemtrins elever med autismespektrumforstyrrelser og/eller psykisk sårbarhed. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at der i meget høj grad er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusskrivelse. Tilbuddet opstiller konkrete individuelle mål i samarbejde med sagsbehandler og forældre, og beskriver de behandlingsmæssige indsatser, der skal støtte eleven i at opnå udviklingsmålene. Tilbuddet dokumenterer endvidere indsatsen og elevens udvikling, derudover reflekterer tilbuddet løbende over effekten af indsatsen og justerer tilgangen når der er behov for det. Endelig har socialtilsynet vurderet, at skolen arbejder systematisk med understøttende indsatser i familierne konkret i forhold til de mål som handlekommune har opstillet i handleplanen. |
Udviklingspunkter |
Kriterium 1 | Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe og de individuelle behandlingsindsatser der skal understøtte elevens udvikling i de forskellige faser, hvor der arbejdes med indslusning, stabilisering og udslusning |
Bedømmelse af kriterium | |
Skolens målgruppe er elever i indskoling og på mellemtrin med autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Eleverne er karakteriseret ved, at de ikke profiterer af skolegang i almen skole, specialklasser eller specialskoler. De fleste elever kommer fra andre skoletilbud, hvor de ikke trivedes og eleverne har ofte haft længere perioder uden skolegang. Det fremgår af dialogen med leder og psykolog samt af det skriftlige dokumentationsmateriale ved tilsynsbesøget den 10. oktober 2022, at en del af eleverne har opholdt sig i hjemmet i længere tid inden de blev visiteret til Sputnik på Bogholder Allé. Målgruppen er elever, der har brug for en behandlingsindsats der understøtter eleverne i at kunne modtage undervisning i mindre grupper. En del af eleverne har på grund af angst og lavt selvværd modstand på at skulle starte i skolen, og har derfor behov for en individuel indslusningsplan, hvor besøg, samtaler, møder, indkøring, struktur, forberedelse mv. aftales med den anbringende kommune og forældrene. Socialtilsynet har set to indslusningsplaner for nogle af de nyeste elever i skolen, og har vurderet, at planerne er strukturerede og beskriver de forberedelser og aktiviteter der skønnes relevante for den enkelte elev. |
Skolens målgruppe er afgrænset idet skolen ikke kan tilbyde skolegang og behandling til elever, der har behov for en skærmet plads og 1:1-støtte i en længere periode, da skolens målgruppe er elever der har et potentiale til at indgå i grupper og sociale relationer. I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022 har skolens ledelse og psykolog oplyst, at tilbuddets metodiske grundlag er valgt med udgangspunkt i den konkrete målgruppes udfordringer og særlige behov for støtte. De faglige tilgange og metoder er blevet beskrevet som struktur, relationspædagogik, mentaliseringsbaseret og systemisk/narrativ. Eleverne er inddelt i mindre klasser med 5-8 elever i hver klasse. Undervisningen tilrettelægges individuelt så undervisningen giver mening for den enkelte elev. På tilsynsdagen var en del af eleverne på udflugt, og en anden del af eleverne lavede naturvidenskabelige forsøg på skolen. Da eleverne har brug for forberedelse ved ændringer i skoledagen, var det ikke muligt for socialtilsynet at observere undervisningen. Efter undervisningen præsenterede en lærer forsøget for socialtilsynet og beskrev, hvordan klassen havde arbejdet med først at opstille hypoteser for, hvad forsøget ville vise og efterfølgende gennemføre forsøget. Læreren beskrev de enkelte elevers udfordringer i forhold til dels at skulle gætte på, hvad der ville ske og dels at gennemføre forsøget. Det fremgik af lærerens beskrivelse, at eleverne fik forskellige former for støtte til at være i undervisningen og fuldføre opgaven. I tilbuddets indsatser indgår der, foruden undervisningsseancer, en række behandlingstiltag der har til formål at støtte den enkelte elevs selvindsigt, sociale kompetencer, selvværd med videre for dermed at dæmpe angst og modstand på undervisningen. Disse tiltag er for eksempel samtaler, møder, spil, lege med videre. Derudover fremgik det af interviews og skriftlig dokumentation, at tilbuddet udarbejder sanseprofiler hvis det skønnes relevant for en eller flere elever. Som det fremgår af kriterium 2 i dette tema, arbejder skolen med behandlingsplaner, hvor det tydeligt fremgår om eleven er i indslusnings-, stabiliserings- eller udslusningsfasen. Socialtilsynet har vurderet, at de mål der opstilles i indslusningsplanen er relevante i forhold til at betrygge eleven og sikre, at barnet får relationer til en eller flere voksne i tilbuddet for dermed at understøtte et stabilt fremmøde i skolen. Det fremgår endvidere, at de mål der er opstillet for elever i stabiliseringsfasen, har fokus på at tilegne sig kompetencer til at indgå i undervisning og sociale relationer, og at behandlingsindsatsen er integreret i undervisningen. Endelig har ledelse, medarbejdere og psykolog oplyst, at de fleste elever der udskrives af skolen når de afslutter mellemtrinet flytter til andre skoler, for eksempel i Sputniks regi. Udslusningsforløbet aftales i samarbejde med forældre og sagsbehandler for at sikre en god udslusning til et udskolingstilbud. Socialtilsynet har samlet set vurderet, at Sputnik Bogholder Allé i meget høj grad anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante for målgruppen og de individuelle behandlingsindsatser. Derudover har socialtilsynet vurderet, at tilbuddet i meget høj grad tilrettelægger behandlingsindsatser, der understøtter eleverne i henholdsvis indslusnings-, stabiliserings- og udslusningsfaserne. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 2 | Tilbuddet sikrer, at der er sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusvurderinger for eleverne samt indsatsen i familien. Tilbuddet følger, i samarbejde med visiterende myndighed, løbende op på indsatserne og elevens udvikling med henblik på at justere mål og behandlingsindsatser |
Bedømmelse af kriteriet | |
I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022, har socialtilsynet haft lejlighed til at gennemgå skriftligt dokumentationsmateriale for 4 elever, derudover har socialtilsynet set eksempler på to konkrete indslusningsplaner for nye elever. Behandlingsplanerne er bygget op omkring en anamnese og anbringende kommunes handleplan. Behandlingsplanen indeholder endvidere en beskrivelse af formålet med, at eleven er blevet visiteret til dagbehandling. Det fremgår tydeligt af behandlingsplanen, hvilken fase planen dækker over, for de konkrete elever |
var én i indslusningsfasen og tre i stabiliseringsfasen. I behandlingsplanen har skolen opstillet 3-5 konkrete mål som tilbuddet arbejder med i forhold til den konkrete elev. Socialtilsynet har vurderet, at der i meget høj grad er sammenhæng mellem handleplanens mål og de mål, der er beskrevet i behandlingsplanen. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at tilbuddet følger konkret op på behandlingsplanen i statusskrivelsen, hvor skolen dels forholder sig til elevens status i forhold til målet og dels forholder sig til om indsatsen skal justeres. Det fremgår endvidere af behandlingsplanerne og statusskrivelserne, at tilbuddet løbende er i dialog med den visiterende myndighed i forhold til at følge op på elevens behandlingsbehov og konkrete udvikling. Det fremgår flere steder i det skriftlige dokumentationsmateriale, at elevens fokusvoksen eller skolens psykolog har været i dialog med sagsbehandleren, eller at der har været møde hvor også sagsbehandler har deltaget. Af enkelte handleplaner fremgår det at sagsbehandler har haft børnesamtale med eleven om elevens skolegang i Sputnik. Endelig fremgår det konkrete samarbejde med den enkelte elevs forældre, idet aftaler og den løbende kontakt er beskrevet. I forhold til nogle elever er der tæt kontakt, nærmest dagligt, på telefonen og jævnlige møder, og for andre elever er der tale om en ugentlig telefonsamtale mellem mor/far og barnets fokusvoksen. Det fremgår af materialet, at skolen løbende drøfter indsatsen med forældrene, vejleder forældrene samt tilpasser mål og pædagogiske indsatser sammen med forældrene. Socialtilsynet har samlet set vurderet, at der er en tydelig sammenhæng mellem handleplan, behandlingsplan og statusvurderinger for eleven og indsatsen i familien. Derudover har socialtilsynet vurderet, at justeret mål og indsatser i samarbejde med den visiterende myndighed. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Kriterium 3 | Tilbuddet arbejder systematisk med individuelle indsatser i familien med udgangspunkt i målene fra behandlingsplanen |
Bedømmelse af kriterium | |
Socialtilsynet har vurderet, at Sputnik Bogholder Xxxx arbejder systematisk med individuelle indsatser i familierne, for at understøtte målene i behandlingsplanen. I vurderingen af kriteriet har socialtilsynet lagt vægt på dialog med leder, koordinator og psykolog ved det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022, og på egen analyse af det skriftlige dokumentationsmateriale som tilbuddet har fremsendt i forbindelse med tilsynsbesøget. Det fremgår af tilbuddets ”Guide til forældresamtaler”, at medarbejderne skal inddrage forældrene og sikre, at forældrene får ejerskab over elevens mål, så skole og hjem får fælles forståelse for barnets vanskeligheder og de relevante løsninger. Ved tilsynsbesøget beskrev informanterne forskellige eksempler på forældresamarbejde, idet forældrene og familiernes behov for samarbejde og indsatser er meget forskelligt. Det fremgik, at nogle forældre har en ugentlig telefonsamtale med elevens fokusvoksen, hvorimod andre forældre har behov for hyppigere kontakt samt konkret vejledning fra dagbehandlingstilbuddet. I vurderingen af kriteriet har socialtilsynet lagt vægt på, at samarbejdet med de enkelte familier tydeligt fremgår af elevens behandlingsplan og statusskrivelsen. Det fremgår for eksempel vedrørende en elev i indslusningsfasen, at kontakten med forældrene er hyppig og at formen dels er daglige telefonsamtaler og dels jævnlige møder, hvor også ledelse og skolens psykolog deltager. I forhold til eleverne i stabiliseringsfasen fremgår det, at nogle af forældrene – ud over den ugentlige telefonsamtale – deltager i de gruppeforløb, som skolen tilbyder til forældrene for dels at bibringe forældrenes viden og dels at tilbyde forældrene en mulighed for at indgå i et netværk med andre forældre. Endelig har socialtilsynet lagt vægt på, at tilbuddet inddrager eleven og dennes forældre i at opstille mål for eleven. Skolen afholder jævnligt statusmøder, hvor forældrene inddrages i forhold til at evaluere barnets skolegang og udvikling, i den forbindelse drøfter skolen og forældrene tillige hvilken indsats familien har brug for, for at kunne støtte deres barn. I forhold til flere af målene i behandlingsplanerne fremgår det endvidere, at både forældre og skole har ansvar for at støtte eleven hen imod målene. Forældrene har for eksempel en vigtig rolle i forhold til at |
forberede deres barn på skoledagens indhold, og nogle af forældrene bliver guidet og vejledt af skolens medarbejdere i forhold til at forberede barnet på en hensigtsmæssig måde. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |
Tema 6 | |
Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de rette kompetencer, og det vil sige uddannelse, erfaring og viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt elevernes aktuelle behov. Kompetencerne skal afspejle sig både i forhold til de faste medarbejdere og de timeansatte medarbejdere. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. |
Vurdering af tema |
I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg i Sputnik Bogholder Allé den 10. oktober 2022 har socialtilsynet vurderet, at tilbuddets medarbejdere i høj grad har relevante kompetencer i form af uddannelse, efteruddannelse, kurser og erfaring konkret i forhold til skolens målgruppe og metoder. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at medarbejdernes kompetencer kan aflæses i medarbejdernes samspil med eleverne og i det skriftlige dokumentationsmateriale som socialtilsynet har haft lejlighed til at gennemgå i forbindelse med tilsynsbesøget. Socialtilsynet har endvidere vurderet, at skolen har strategisk fokus på kompetenceudvikling, idet medarbejderne løbende deltager i supervision og faglig sparring i forhold til de konkrete elever. Derudover har medarbejderne løbende mulighed for at deltage i kurser og uddannelsesforløb i kursuscenter Sputnik, hvor der er et særligt fokus på målgruppen og på dagbehandlingsindsatser. Det fremgår, at koncernen er optaget af, at medarbejdergruppen har et fælles fagligt ståsted og sprog, idet kurserne dels vedrører autisme/ADHD og dels systemisk/narrativ metode. Endelig har socialtilsynet vurderet, at skolen har en udfordring i forhold til personalegennemstrømning, og at ledelsen med fordel kan have fokus på fastholdelse af medarbejdere for at sikre kontinuitet og høj faglighed. |
Udviklingspunkter |
Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet har fokus på fastholdelse af medarbejdere for at sikre kontinuitet i relationerne til eleverne og for at fastholde viden og kompetencer i tilbuddet. |
Kriterium 1 | Tilbuddets medarbejdere besidder relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Tilbuddet sikrer løbende systematisk opkvalificering af medarbejderne konkret i forhold til målgruppens behov og tilbuddets faglige tilgange og metoder. |
Bedømmelse af kriterium | |
Socialtilsynet har vurderet, at personalegruppen i Sputnik på Bogholder Allé er sammensat af medarbejdere med relevante kompetencer. I vurderingen af kriteriet har socialtilsynet lagt vægt på at personalegruppen, der består af 23 medarbejdere med forskellige funktioner: • To ledere der begge er uddannet lærere. Begge ledere har lederuddannelse, og begge har deltaget i en række kompetencegivende efteruddannelser vedrørende diagnoser, pædagogiske metoder og behandling. • To koordinatorer, der begge er uddannede lærere, begge har en række kompetencegivende efteruddannelser herunder autismekursus og systemisk-narrativ efteruddannelse. |
• To psykologer der til sammen dækker en fuldtidsstilling. Begge har lang erfaring med målgruppen og forskellige efteruddannelser. • 8 uddannede lærere, der samlet set dækker de fag der skal undervises i på skolens klassetrin. Alle lærere har deltaget i Sputniks introkursus, og flere har endvidere deltaget i forskellige relevante kurser og efteruddannelser. • 7 uddannede pædagoger der har deltaget i Sputniks introkursus og/eller forskellige relevante kurser og efteruddannelser. • 1 kok der har ansvar for skolens køkken • 1 ufaglært pædagogisk medhjælper der har deltaget i forskellige kurser om autisme, konflikthåndtering mv. • 3 vikarer der er ufaglærte I vurderingen har socialtilsynet lagt vægt på, at medarbejderne løbende har deltaget i kurser og efteruddannelse, der er relevant for målgruppen af indskolings- og mellemtrinselever med autisme og psykisk sårbarhed. Det fremgår, at medarbejderne samlet set har deltaget i; Autismekursus, konflikthåndtering, systemisk- narrativ efteruddannelse, neuropædagogik, KRAP, TEACCH, ADHD, mentalisering og familiebehandling. Sputnik har et kursuscenter, hvor medarbejderne løbende deltager i forskellige kurser og uddannelsesforløb, der retter sig mod skolens målgruppe og de faglige tilgange og metoder. Skolens psykologer har en rolle i forhold til kursuscentret, hvor de underviser og understøtter relevansen af de kurser og uddannelser, der udbydes til koncernens medarbejdere. Endelig fremgår det, at medarbejderne har mulighed for at søge viden og opkvalificering udenfor Sputniks regi såfremt der er behov for dette. I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022 oplyste tilbuddets psykolog, at medarbejderne løbende tilbydes supervision med ekstern supervisor og faglig sparring med de psykologer der er tilknyttet skolen. I vurderingen af kriteriet har socialtilsynet taget højde for, at tilbuddet har en høj personalegennemstrømning idet det fremgår af medarbejderoversigten, at 5 medarbejdere og en psykolog er ansat i forbindelse med opstarten af skoleåret 2022/23. En stor del af medarbejderne har været ansat under 1½ år og enkelte medarbejdere har været ansat siden skolen blev etableret i maj 2019. Bedømmelsen afspejler således på den ene side, at medarbejderne formelt set har relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder, og på den anden side, at personalegruppen har været præget af store udskiftninger og at vigtig viden dermed kan gå tabt. | |
Bedømmelse af kriteriet | 4 |
Kriterium 2 | Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med eleverne, at medarbejderne har relevante og faglige kompetencer |
Bedømmelse af kriterium | |
I forbindelse med det uanmeldte tilsynsbesøg den 10. oktober 2022 har socialtilsynet i lav grad haft mulighed for at observere samspillet mellem medarbejdere og elever idet skolen havde naturfaglig uge, hvor nogle elever var på udflugt og andre elever lavede forsøg i klassen. Der var således tale om ændringer i elevernes skoledag som krævede forberedelse, og tilsynskonsulenternes tilstedeværelse i den særlige undervisningssituation ville forstyrre eleverne unødigt. I vurderingen af kriteriet har socialtilsynet lagt vægt på egne observationer af en situation hvor to elever ”kredsede” om det mødelokale, hvor socialtilsynet opholdt sig sammen med leder og psykolog i begyndelsen af besøget. Eleverne der havde pause og var under opsyn af en medarbejder, bankede gentagne gange på døren til lokalet. |
Psykologen tolkede, at eleverne var utrygge ved, at der blev holdt møde på etagen uden, at de vidste hvad det drejede sig om, og inviterede eleverne til at komme ind og hilse på. For at fjerne forstyrrelsen fra eleverne blev interviewet flyttet til et andet lokale, der ikke ligger i tilknytning til undervisningslokalerne. Senere på dagen besøgte socialtilsynet en af etagerne, hvor en elev holdt pause sammen med en lærer. Eleven fik mulighed for at vise tilsynskonsulenterne rundt, men ønskede ikke interaktion med tilsynskonsulenterne. Medarbejderne respekterede, at eleven sagde fra og eleven fortsatte sin aktivitet i fællesrummet. Socialtilsynet har endvidere lagt vægt på beskrivelser fra det skriftlige dokumentationsmateriale, herunder magtanvendelsesindberetninger, hvor det for eksempel fremgår, at medarbejderne afprøver en række forskellige tiltag for at forebygge magtanvendelse. Tiltagene er for eksempel skift af personale, tilbud om en aktivitet eleven sætter pris på, tilbud om mad/drikke, rolig stemmeføring med videre. Socialtilsynets observationer ved det uanmeldte tilsynsbesøg var i overensstemmelse med observationerne fra det anmeldte tilsynsbesøg den 30. maj 2022. | |
Bedømmelse af kriteriet | 5 |