Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
STATIONÆR
CAMPINGVOGNSFORSIKRING
VERSION 10-601
UDGAVE 2
Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 – 7700 Thisted
Telefon: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Indholdsfortegnelse
1. Et par ord til indledning 2
2. Hvem er dækket af forsikringen? 2
3. Hvor dækker forsikringen? 2
4. Hvad skal selskabet have besked om? 2
7. Udstrømning af vand, olie og kølevæske 2
9. Fortsæt, spiritus, kørekort mv. 3
14. Hvilke skadeårsager dækker indboforsikringen? 4
17. Udstrømning af vand, olie og kølevæske 4
18. Skade som følge af voldsomt sky- eller tøbrud, storm eller snetryk 5
Side 1 Stationær campingvognsforsikring Version 10-
Disse betingelser skal sammenholdes med din police og Fællesbetingelserne.
Forsikringen kan alene omfatte ikke- indregistrerede campingvogne. Såfremt det er nødvendigt at flytte campingvognen henvises til anvendelse/leje af prøvenummerplader.
Campingvognsforsikring er en kombineret forsikring, der kan bestå af:
a) brandforsikring inkl. indboforsikring
b) kaskoforsikring inkl. indboforsikring og retshjælpsforsikring.
Bemærk, at den tegnede forsikringsform (kasko eller brand) gælder for både campingvogn og indbo i vognen.
På policen fremgår, hvad forsikring omfatter.
2. Hvem er dækket af forsikringen?
Forsikringen dækker forsikringstageren og enhver, der med din billigelse benytter campingvognen.
Ved salg af campingvognen er en ny ejer dækket af forsikringen i én uge efter ejerskiftet i det omfang, der ikke er tegnet anden forsikring.
Forsikringen dækker i Danmark.
4. Hvad skal selskabet have besked om?
Selskabet skal underrettes:
• såfremt oplysninger på policen er forkerte eller ændres
• såfremt campingvognen indregistreres
• hvis campingvognen sælges. Ved salg af campingvognen ophører forsikringen. Præmien, der vedrører perioden efter forsikringens ophør tilbagebetales
• ved køb af anden campingvogn. Den nyanskaffede campingvogn indgår i dækningen, og reguleres efter gældende tarif.
Selvrisiko fremgår af policen.
Kaskoforsikringen for campingvognen dækker, bortset fra de anførte undtagelser i punkt 8, enhver skade på den forsikrede campingvogn, samt tab af campingvognen ved tyveri eller røveri.
Skade på dit sommerfortelt som følge af storm eller skypumpe, samt nedbør i forbindelse hermed, er udelukkende dækket i perioden 1. marts til 31. oktober. Vinterfortelt er dog dækket hele året.
Helårsfortelte er dækket hele året på betingelse af, at teltet er monteret med vintersikring i perioden 1. november til 1. marts.
Er der alene tegnet brandforsikring for campingvognen, dækker forsikringen brand, eksplosion, kortslutning og lynnedslag.
Ud over campingvognen omfatter dækningen fastmonteret tilbehør, herunder telte samt afmonteret tilbehør, der alene anvendes i forbindelse med campingvognen.
7. Udstrømning af vand, olie og kølevæske
Forsikringen dækker skader ved pludselig udstrømning (altså ikke dryp eller udsivning) af vand, olie, kølevæske el. lign. fra
installationer eller beholdere på 20 l og derover.
Forsikringen dækker ikke:
• skader opstået ved påfyldning eller aftapning af olie og kølevæske.
• skader som følge af frostsprængning.
Skade, der alene opstår i og er begrænset til campingvognens mekaniske dele, medmindre sådan skade er overgået campingvognen ved brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, tyveri, røveri, hærværk eller er sket under transport på eller med andet befordringsmiddel.
Skade, der påføres campingvognen eller dele heraf under og i forbindelse med bearbejdning eller behandling, medmindre skaden skyldes kørsel eller brand.
Skade, der er en følge af vejrligets påvirkning (fx tæring, rust og frostsprængning) eller den forringelse af campingvognen, der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak, ridser o.l.
Hærværksskade på campingvogne, der befinder sig på arbejdspladser eller byggepladser.
9. Fortsæt, spiritus, kørekort mv.
Kaskoforsikringen dækker heller ikke, når en skade er:
Forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftalelovens §18.
Hvis du ikke selv har forvoldt den ovennævnte form for skade, er denne dækket af forsikringen, medmindre det godtgøres, at forsikringstageren var vidende om, at der forelå omstændigheder som beskrevet, eller at hans ukendskab hertil skyldtes grov
uagtsomhed.
Har selskabet på andet grundlag end policens måttet betale en skade, der ikke er dækket af forsikringen, kan beløbet forlanges refunderet (regresret).
Ved skade, der er dækket på kaskoforsikringen, dækkes rimelige transportomkostninger til nærmeste værksted, såfremt transporten er nødvendig.
Forsikringen dækker nødvendige udgifter til transport af køretøjet til hjemsted, hvis dette efter tyveri eller røveri atter kommer til veje.
Transportudgifter er dog ikke dækket, hvis du er sikret gennem anden forsikring, abonnement hos redningskorps el.lign.
Retshjælpsforsikringen dækker i tilknytning til kaskoforsikringen.
Retshjælpsforsikringen dækker dine udgifter til sagsomkostninger ved private retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretter.
Ved behov for forsikringens dækning, bør rettes henvendelse til en advokat, da det er en betingelse for forsikringens dækning, at en advokat vil påtage sig sagen.
Dækningen er i overensstemmelse med selskabets til enhver tid gældende forsikringsbetingelser for retshjælpsforsikring.
De fuldstændige vilkår vedrørende denne dækning kan rekvireres hos selskabet.
Indboforsikringen omfatter almindeligt privat indbo og løst inventar, der tilhører campingvognen, og som sædvanligvis befinder sig i campingvognen.
Forsikringen omfatter ikke:
• guld, sølv, platin, perler, ædelstene og smykker, penge, værdipapirer, mønt- og frimærkesamling
• antikviteter, malerier, kunstværker, ægte tæpper, pelsværk, vin og spiritus
• cykler, søfartøjer og motordrevne køretøjer eller dele hertil.
Forsikringen for indbo i campingvognen dækker for hver forsikringsbegivenhed med den aftalte forsikringssum, som fremgår af policens forside (ikke indeksreguleret).
I forbindelse med skade dækkes rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede genstande, ud over forsikringssummen.
14. Hvilke skadeårsager dækker indboforsikringen?
På policens forside fremgår om der er tegnet brandforsikring eller kaskoforsikring
Brand, eksplosion, direkte lynnedslag og nedstyrtning af luftfartøj eller dele derfra.
Forsikringen dækker skader ved brand (ildsvåde) samt skader efter pludselig tilsodning fra opvarmningsanlæg.
Forsikringen dækker ikke:
• skader, der alene består i svidning, smeltning eller småhuller fremkaldt af gløder fra tobaksrygning, ildsted eller lignende
• skader på ting, der med forsæt udsættes for ild eller varme, selv om den pågældende genstand derved kommer i brand
• skader på elektriske maskiner, ledninger, apparater (fx. radio- og fjernsynsapparater) foranlediget ved
kortslutning, medmindre skaden har brand til følge eller er en følge af brand.
Forsikringen dækker skader ved eksplosion. Ved eksplosion forstås en meget hurtigt forløbende forbrænding eller kemisk proces, der udvikler kraftig varme og som regel ledsages af et brag og et lysglimt.
Forsikringen dækker ikke skade ved sprængninger. En trykkoger med tilstoppet ventil kan sprænge men ikke eksplodere. Her sker ingen antændelse eller kemisk proces.
Forsikringen dækker skader som følge af direkte lynnedslag samt skader ved nedstyrtning af luftfartøj eller dele derfra.
Der er kun tale om et direkte lynnedslag, når der på campingvognen kan konstateres skader, der er en umiddelbar følge af lynets strøm eller varmepåvirkning.
Forsikringen omfatter ikke skader, der stammer fra sprængstof medført i luftfartøjer.
Af policens forside fremgår det, om forsikringen omfatter kaskoforsikring. Er dette tilfældet dækker forsikringen, udover nedennævnte skader, også brandskader jf. reglerne i punkt 15.
17. Udstrømning af vand, olie og kølevæske
Forsikringen dækker skader ved pludselig udstrømning (altså ikke dryp eller udsivning) af vand, olie, kølevæske el. lign, fra installationer eller beholdere på 20 l og derover.
Forsikringen dækker ikke:
• skader opstået ved påfyldning eller aftapning af olie og kølevæske
• skader som følge af frostsprængning.
18. Skade som følge af voldsomt sky- eller tøbrud, storm eller snetryk
Forsikringen dækker nedbørs-, storm- og snetrykskader, hvis disse er en umiddelbar følge af anden dækningsberettiget skade på campingvognen, hvori de sikrede genstande befinder sig.
Forsikringen dækker ikke:
• skader på udendørs ting
• skader som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
Forsikringen dækker tyveri fra forsvarlig aflåst campingvogn samt hærværk i forbindelse hermed.
I den tid campingvognen er beboet, dækker forsikringen tillige tyveri/hærværk af/på de forsikrede genstande, der befinder sig udendørs eller i uaflåst campingvogn.
Forsikringen dækker ikke glemte, tabte eller forlagte genstande.
Erstatningen for genstande, der befinder sig udendørs eller i uaflåst campingvogn, kan ikke overstige 10% af forsikringssummen for indbo.
Forsikringen dækker røveri og overfald, hvorved forstås, tyveri som sker under anvendelse af vold eller trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold. Forsikringen dækker også tyveri, der sker åbenlyst og uden vold eller trusler, hvis den sikrede med det samme råber om hjælp.
Er campingvognen forsikret mod samme skade i et andet forsikringsselskab, skal skaden ligeledes anmeldes til dette selskab.
Har det andet selskab taget forbehold om, at dækningen ophører eller indskrænkes ved dobbeltforsikring, gælder samme forbehold denne forsikring. Erstatningen betales da forholdsmæssigt af selskaberne.
Ved skade, der er dækket af kaskoforsikringen, afgør selskabet:
• om campingvognen skal repareres
• om der i stedet skal udbetales et kontant erstatningsbeløb.
Ved reparation skal campingvognen sættes i samme stand som før skaden.
Der ydes ikke erstatning for merudgifter ved reparation uden for normal arbejdstid samt for eventuel nedsat handelsværdi som følge af reparation.
Selskabet har ret til at bestemme, hvor campingvognen skal repareres.
Er skaden opstået, mens campingvognen var overladt eller solgt til reparatør eller forhandler, og kan denne ikke godtgøre at være uden skyld i skaden, skal reparationer, som kan udføres på den pågældendes værksted, udføres til nettopriser. Skader, som udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, som reparatøren normalt betaler for sådan reparation.
Der udbetales kontant erstatning, hvis campingvognen ved tyveri eller røveri ikke er fundet senest fire uger efter, at selskabet har
modtaget anmeldelsen.
Kontant erstatning svarer til det beløb, en tilsvarende campingvogn af samme alder og stand vil kunne anskaffes for, mod kontant betaling på skadetidspunktet.
Campingvognen tilfalder selskabet.
Erstatningen for skade på de forsikrede indbogenstande kan ikke overstige forsikringssummen.
Erstatningsbeløbene skal så vidt muligt stille den forsikrede i samme økonomiske situation, som umiddelbart før skaden fandt sted.
Indbogenstande, der er indkøbt som nye, og som er mindre end et år gamle, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande. For andre indbogenstande kan der foretages et rimeligt fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Selskabet kan erstatte tabet ved enten:
• at sætte beskadigede indbogenstande i væsentlig samme stand som før skaden
• at godtgøre eventuel værdiforringelse
• at fremskaffe tilsvarende indbogenstande som dem, der er beskadiget eller stjålet
• udbetale et kontant erstatningsbeløb.
Ved skader på egne ting har såvel forsikringstageren som selskabet ret til at få afgjort spørgsmålet om erstatningens størrelse ved voldgift. Begge parter vælger en voldgiftsmand. Voldgiftsmændene vælger en opmand. Kan de ikke blive enige om valget, udpeges opmanden af præsidenten for Sø- og Handelsretten.
Kan voldgiftsmændene ikke blive enige, fastsætter opmanden erstatningen.
Erstatningen fastsættes inden for voldgiftsmændenes ansættelser, og i overensstemmelse med forsikringens bestemmelser.
Voldgiftsmændene afgør desuden, hvem der skal betale omkostningerne.