Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti om:
Grøn skattereform (8. december 2020)
Aftale om Grøn skattereform
En ensartet afgift på alle CO2e-udledninger er den mest omkostningseffektive måde at redu- cere emissionerne på, idet den fastsætter en ensartet pris på udledningen af drivhusgasækvi- valenter. Dermed sikres, at reduktionerne sker, hvor det er samfundsøkonomisk billigst.
CO2e-afgiften bør derfor være et afgørende instrument til at indfri 70 pct.-målsætningen un- der hensyntagen til klimalovens guidende principper, herunder dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og reelle CO2e-reduktioner (mini- mere lækage).
På en række områder vil det kræve et udviklingsarbejde at finde egnede afgiftsmodeller og evt. kompensationsmuligheder. På visse områder kan hensyn til andre målsætninger dog be- tyde, at der er behov for at undersøge anden national eller international regulering med tilsva- rende omkostningseffektivitet. Det vil sikre, at afgiftsforhøjelsen medfører reelle reduktioner, hvor udledningen ikke blot flyttes uden for Danmarks grænser. På kort sigt er det muligt at fo- retage de første og væsentlige skridt i retning af en mere ensartet CO2-afgift. En ekspert- gruppe skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2e-regulering under hensynta- gen til lækage mv.
Hovedelementer i Aftale om Grøn skattereform
Regeringen og aftalepartierne er enige om at gennemføre en grøn skattereform i to faser.
Denne fase omfatter de første skridt i retningen af en højere og mere ensartet afgift på CO2e- udledninger med udgangspunkt i det eksisterende energiafgiftssystem.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at forhøje energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelsen først i 2025, da disse brancher er ener- giintensive og særligt konkurrenceudsatte.
Dette element i den grønne skattereform forventes at medføre reduktioner i de klimabela- stende udledninger på ca. 0,5 mio. ton CO2e frem mod 2025.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgifts- stigningerne i den grønne skattereform, der tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher med henblik på at understøtte deres kon- kurrenceevne og bidrage til deres grønne omstilling. Det fastlægges, hvordan det årlige mer- provenu udmøntes til lempelser til erhvervene ifm. de politiske drøftelser om den næste fase af den grønne skattereform.
Dernæst skal en mere ensartet CO2e-afgift sikres via udvidelser af afgiftsgrundlaget til områ- der, der er relativt veldefinerede, herunder bl.a. CO2-udledninger fra olie- og gasindvinding og olieraffinering, CO2e-udledninger i forbindelse med mineralogiske processer, fossile brænds- ler til elproduktion samt øvrige CO2-afgiftsfritagelser. Samtidigt arbejdes der mod at omlægge energiafgifterne til en mere direkte og ens afgift på CO2e-udledning.
I forbindelse med omlægningen til en afgift på CO2-udledninger vil den relative afgift på brændsler som fx naturgas, olie og kul ændres med virkning fra 2023, således at forhøjel- serne vil være baseret på en CO2-afgift, når de indføres.
Denne fase skal fastlægge rammerne for en ensartet CO2e-afgift under hensyntagen til læka- geeffekter mv. Heri kan også indgå regulering af områder, der i dag ikke er afgiftsomfattet.
Det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2e-afgift. Den grønne skattereform vil også understøtte effekten af andre tiltag, herunder initiativer der sig- ter på at udvikle og udbrede ny teknologi.
De to faser skal ses under ét og være en hovedmotor til indfrielse af 70 pct.-målsætningen.
Regeringen og aftalepartierne er enige om at genbesøge aftalen i 2025 efter gennemførelsen af anden fase for at vurdere afgiftsniveauet og kompensationen af virksomhederne i lyset af de opnåede CO2e-reduktioner og den øvrige regulering, som er gennemført, med henblik på at sikre et væsentligt bidrag til opnåelse af 70 pct.-målsætningen under hensyn til klimalo- vens principper.
Regeringen og aftalepartierne er enige om senest med udgangen af januar 2021 at nedsætte en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2e-regulering i anden fase. Ekspertgruppen skal herunder vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren og en CO2e-afgift for denne sektor eller en kombi- nation af disse. Der nedsættes ligeledes en følgegruppe til ekspertgruppen.
Ekspertgruppens arbejde skal indebære, at den foreslåede CO2e-regulering bedst muligt un- derstøtter indførelsen af nye teknologier for såvel industri som landbrug. Ekspertgruppen skal desuden komme med forslag til mulige måder at konstruere kompensationsmekanismer, her- under fx bundfradrag, men også andre mulige mekanismer. Ekspertgruppen skal endvidere beskrive mulige indfasningsprofiler og kompensationsmekanismer, herunder også for perio- den 2023-2025.
Ekspertgruppen skal udarbejde scenarier, som bidrager væsentligt til 70 pct.-målsætningen i 2030, og belyse sammenhængen til kvotesektoren samt udviklingen i EU’s-kvotesystem både med hensyn til grundlag og kvotepris. Scenarierne skal afspejle forskellige afgiftsbaser og CO2-priser. Hvert scenarie skal belyse effekten på BNP og de erhvervs- og fordelingsmæs- sige konsekvenser samt betydningen af kompensationsmekanismerne.
Ekspertgruppen skal sigte mod scenarier, der samlet set er provenuneutrale og understøtter BNP og arbejdsudbud på en socialt balanceret måde.
Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021. Rapporten skal fastlægge princip- per for CO2e-regulering og herunder inddrage spørgsmålet om lækage. Herudover skal rap- porten bl.a. belyse behandlingen af det fossile indhold i affaldsmængderne, samt hvordan kul kan udfases i fjernvarmen. Endvidere skal rapporten indeholde en analyse af betydningen af loftet over fjernvarmeprisen, fx vedrørende overskudsvarme fra overskudsvarmeleverandø- rer, samt rumvarmeafgift på individuel og kollektiv rumvarme.
Regeringen indkalder aftalepartierne til en drøftelse ultimo 2021 på baggrund af rapporten.
Ekspertgruppen skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022, så løsningerne kan indarbejdes i udformningen af anden fase. Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af ministerierne. Regerin- gen udarbejder kommissorium inden for klimalovens rammer og principper, som drøftes med aftalepartierne.
Kompensation i forbindelse med første fase af grøn skattereform
Som kompensation af erhvervene er regeringen og aftalepartierne enige om:
• Udvidelse af erhvervspuljen med 315 mio. kr. – blandt andet med henblik på energief- fektiviseringer og grøn omstilling af gartnerier, herunder væksthuse
• At afsætte en ramme på i alt 360 mio. kr. over perioden 2021-2025 til en tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektiviseringer
• Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift
• Et investeringsvindue til og med 2022 med 16 pct. merafskrivningsværdi på driftsmidler dog undtaget maskiner der anvender fossile brændsler
• Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kr.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der afsættes yderligere 100 mio. kr. årligt i 2022 og 2023, 105 mio. kr. i 2024 samt 10 mio. kr. i 2025 inkl. afledt afgiftstab til erhvervspul- jen, der blev oprettet med Energiaftale 2018 og udvidet med Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020. Puljen udmønter støtte til grøn omstilling og øget energieffektivisering af erhvervslivets fossile produktion.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der afsættes 10 mio. kr. årligt 2021-2025 til at fastholde det nuværende bundfradrag i svovlafgiften, som efter gældende regler udfases med udgangen af 2020. Det skal afklares, om bundfradraget kan fastholdes i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der afsættes 40 mio. kr. i 2020, 670 mio. kr. i 2021, 1.110 mio. kr. i 2022, 650 mio. kr. i 2023, 470 mio. kr. i 2024 samt 340 mio. kr. i 2025 til et investeringsvindue, hvor afskrivningsgrundlaget midlertidigt øges med 16 pct. af investe- ringsudgiften for investeringer i driftsmidler (maskiner, inventar mv.) foretaget fra 23. novem- ber 2020 til udgangen af 2022. For at bidrage til at understøtte den grønne omstilling, undta- ges en række maskiner, der drives eller kan drives af fossile brændstoffer, dvs. bl.a. benzin,
diesel, olie, gas, kul og koks. Investeringsvinduet vil dog omfatte køretøjer bortset fra person- biler.
Regeringen og aftalepartierne er desuden enige om, at provenuet fra afgrænsningen af inve- steringsvinduet afsættes til en tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede energieffektivise- ringer. Der afsættes i alt 360 mio. kr. i 2021-2025 til tilskudspuljen.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der afsættes 10 mio. kr. i 2020, 410 mio. kr. i 2021, 310 mio. kr. i 2022, 240 mio. kr. i 2023, 180 mio. kr. i 2024 samt 140 mio. kr. i 2025 til at forhøje bagatelgrænsen for straksafskrivninger fra 14.100 kr. til 30.000 kr. Forhøjelse af bagatelgrænsen træder i kraft parallelt med investeringsvinduet den 23. november 2020.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der er behov for stærke grønne efteruddannel- ses- og opkvalificeringstilbud til både ledige og beskæftigede, der kan være med til at fremme den grønne dagsorden og de ambitiøse danske klimamål. Parterne noterer sig i den forbin- delse, at der med Aftale om stimuli og grøn genopretning er afsat 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til en ansøgningspulje til opkvalificering og efteruddannelse inden for klimatilpasning og grøn omstilling i bred forstand.
Regeringen og aftalepartierne noterer sig, at regeringen 1. halvår 2021 vil præsentere et landbrugsudspil og indkalde til forhandlinger herom mhp. at fremme en omkostningseffektiv klimaregulering og sikre, at landbruget bidrager til 70 pct.-målsætningen.
Regeringen og aftalepartierne noterer sig endvidere, at der pågår drøftelser i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om en model for prisregulering af overskudsvarme.
Regeringen og aftalepartierne noterer sig, at der i Klimaaftale for energi og industri af 22. juni 2020 indgik følgende: "Aftalepartierne er enige om, at der skal ses på konsekvenserne ved på sigt at begrænse forbruget af træbiomasse til el- og varmeproduktion - herunder effekter på forsyningssikkerheden og omkostningerne for forbrugerne. Der igangsættes en analyse af relevante tiltag og konsekvenserne ved disse. På den baggrund vil regeringen komme med et oplæg til drøftelse."
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der afsættes 3 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til ekspertgruppens arbejde.
Initiativerne i grøn skattereform vurderes at være forbundet med administrative omkostninger i Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 1,5 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024, 1,9 mio. kr. i 2025 1,0 mio. kr. fra 2026 og frem, som finansieres inden for rammerne af aftalen.
Reserve til COVID-19 og stimulus og midler fra EU’s genopretningsfacilitet
Som led i denne aftale er regeringen og aftalepartierne enige om at udmønte dele af reser- ven til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. Der udmøntes ligeledes dele af den midlertidige ramme til COVID-19-udgifter og yderligere stimulus-initiativer, som regeringen har afsat i den opdaterede 2025-ramme DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopret- ning af dansk økonomi, august 2020. Hertil kommer et forventet dansk hjemtag af midler fra EU’s genopretningsfacilitet.
I alt udmøntes ca. 4.900 mio. kr. til nettofinansieringen (efter øget afgiftsprovenu) af første fase af grøn skattereform over årene 2021-2025. Konkret afsættes 50 mio. kr. i 2020, 1.165 mio. kr. i 2021, 1.665 mio. kr. i 2022, 980 mio. kr. i 2023, 735 mio. kr. i 2024 samt 300 mio. kr. i 2025. Tiltagene indfases allerede fra 2021, så de bidrager til genopretningen af dansk økonomi og sikrer beskæftigelse på den korte bane.
Forlænget lempelse af fradrag for FoU-udgifter
Regeringen og aftalepartierne er derudover enige om at forlænge den midlertidige forøgelse af FoU-fradraget til 130 pct. i 2020 og 2021 fra Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli- initiativer og eksportinitiativer (med uændrede regler) til 2022.
En forlængelse af perioden med forhøjet fradrag på 130 pct. i 2022 vil øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling.
Der afsættes 1.100 mio. kr. i 2022 til at finansiere lempelsen af fradraget. Derudover vurde- res initiativet at være forbundet med administrative omkostninger i Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2021, 8,0 mio. kr. i 2023, 7,1 mio. kr. i 2024 og 2,3 mio. kr. årligt i 2025-2026, som finansieres inden for rammerne af aftalen.
De enkelte elementer i aftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold.