Pakker
Forretningsbetingelser
Pakker
Generelle oplysninger
Forretningsbetingelser for PAKKER gælder for for- sendelse af følgende produkter:
Befordringspligtige produkter:
▪ MyPack Collect og MyPack Home op til 20 kg
▪ Værdiforsendelser
Ikke-befordringspligtige produkter:
▪ MyPack Home over 20 kg
▪ PostNord Parcel
▪ Returprodukter (PostNord Return Pickup Post- Nord Return Drop Off og PostNord Pickup Re- quest)
I det følgende kaldet PAKKE(R).
I tillæg til forretningsbetingelserne for PAKKER og enhver ydelse i tilknytning hertil gælder Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser 2015 (NSAB 2015), i det omfang NSAB 2015 ikke er fra- veget ved Kundeaftalen eller ved nærværende for- retningsbetingelser.
Særlig opmærksomhed henledes på, at krav mod PostNord forældes efter 1 år (NSAB 2015 § 28), og at panteretten (NSAB 2015 § 14) omfatter såvel ak- tuelle som tidligere krav. Krav på forsendelse m.v. skal honoreres uanset aftalens leveringsbetingelser (NSAB 2015 § 11).
De produktspecifikke krav fremgår af faktaark for det enkelte pakkeprodukt, herunder også hvilke lande det enkelte pakkeprodukt kan sendes til.
Ved hverdage forstås i det følgende mandag til fre- dag, ekskl. helligdage og undtagen den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december og mellem- dage godkendt af Trafikstyrelsen, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Mellemdage er enkelthver- dage, der falder mellem søn- og helligdage samt of- ficielle fridage.
MyPack omfatter alene pakker, der sendes af en er- hvervsafsender til en privatperson. PostNord Par- cels omfatter alene pakker, der sendes af en er- hvervsafsender til en erhvervsmodtager. Ved en er- hvervsafsender eller -modtager forstås en afsender eller modtager, der ikke er en privatperson. En pri- vatperson er en fysisk person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv.
Visse befordringspligtige og ikke-befordringsplig- tige produkter kan mod tillægsbetaling sendes som Værdiforsendelser til Danmark, Færøerne og Grøn- land. Værdiforsendelser er PAKKER, der sendes med en angiven værdi, og som PostNord kun udle- verer til modtager mod underskrift for modtagel- sen.
PostNord kan ændre afsenders angivelse af, at der er tale om PostNord Parcel, såfremt det følger af PostNords registreringer, at modtager er en privat- person. PostNord vil i et sådant tilfælde behandle den pågældende forsendelse som en MyPack Home. Forsendelsen bliver i så fald omfattet af PostNords
faktaark for MyPack og Kundeaftalens priser for My- Pack. Forsendelsen vil desuden blive faktureret som en MyPack Home.
Det er en betingelse for at kunne sende MyPack, Re- turprodukter og PostNord Parcel, at afsender har indgået en Kundeaftale herom med PostNord.
1.0 Service og kvalitet
Servicekravet for indenlandske PAKKER er dag til dag-befordring som minimum på hverdage mellem alle byer, undtagen til Bornholm, hvor en ekstra hverdag må påregnes. For pakker omfattet af Post Danmarks befordringspligt gælder i henhold til den Individuelle tilladelse til Post Danmark A/S, at 93 % af pakkerne skal være befordret i overensstem- melse med servicekravet.
PostNord omdeler overalt i Danmark PAKKER én gang om dagen på alle hverdage til den adresse, som afsender har angivet på pakken. MyPack Collect lægges til afhentning på hverdage samt på lørdage, der ikke er omfattet af undtagelserne nævnt under Generelle oplysninger.
Der foretages dog ikke daglig omdeling, hvis der er tale om:
▪ særlige afsides eller utilgængelige steder, der er beliggende i landdistrikter,
▪ øsamfund, hvortil der ikke er normal forbin- delse med færge eller båd, eller
▪ når særlige forhold taler for det.
PostNord er berettiget til i særlige tilfælde, hvor for- hold hos modtager besværliggør omdeling, eller hvor omdeling er forbundet med fysisk eller psykisk risiko, at undlade omdeling af PAKKER, for eksempel på grund af løsgående bidske hunde på adressen, manglende snerydning/grusning, chikanøs eller i øvrigt krænkende/truende adfærd.
Af arbejdssikkerhedsmæssige hensyn udleveres PAKKER til byggepladser kun, hvis der er placeret en skurvogn eller anden kontorfacilitet ved indgan- gen til byggepladsen.
Befordringstiden for PAKKER til udlandet, Færøerne og Grønland kan ses på xxxxxxxx.xx.
PAKKER til destinationer i Grønland, hvortil der ikke er skibsforbindelse indenfor en måned efter indleve- ringen af pakken, viderebefordres med fly. I disse tilfælde vil afsender blive opkrævet et tillæg.
2.0 Fælles produktkrav
2.1 Fysiske mål og vægt
PAKKERs minimum- og maksimummål samt vægt- grænse fremgår af faktaark for det enkelte pakke- produkt. Overskridelse af mål- og vægtgrænser kan medføre gebyrer i henhold til Faktaark for Pakker.
XXXXXX der ikke egner sig til maskinsortering jf. PostNords anvisninger om emballering, bliver pålagt et tillæg for særlig håndtering.
Indleveres ved en fejl en PAKKE til Danmark, der overstiger vægtgrænsen eller de maksimale mål for det konkrete pakkeprodukt, kan PostNord vælge at anse den pågældende forsendelse for at være en stykgodsforsendelse (Groupage). Forsendelsen er i så fald omfattet af PostNords forretningsbetingelser for Pallet og Groupage. Ved indlevering af en MyPack Collect til Danmark, hvor den scannede vægt er over 20 kg og op til 35 kg, vil PostNord anse den pågæl- dende forsendelse for en MyPack Home, og forsen- delsen er i så fald omfattet af betingelserne for My- Pack Home over 20 kg i nærværende forretningsbe- tingelser for PAKKER. I begge de ovennævnte til- fælde vil den pågældende forsendelse blive fakture- ret som hhv. Groupage (stykgods) eller MyPack Home. Afsender vil desuden blive opkrævet et kon- verteringsgebyr, der fremgår af PostNords til enhver tid gældende prisliste på xxxxxxxx.xx. Forsendelsen kan endvidere blive forsinket.Indleveres ved en fejl en PAKKE til udlandet, der overstiger vægtgrænsen eller de maksimale mål for det det konkrete pakke- produkt, vil PAKKEN blive returneret til afsender, der vil blive opkrævet et beløb svarende til fremsendel- sesprisen.
2.2 Indhold
PostNord påtager sig ikke befordring af PAKKER, hvis pakkens udformning eller indhold, eller hvis transport eller opbevaring af den, overtræder lov- givningen, eller kræver særlige foranstaltninger (som f.eks. frostvarer og letfordærvelige fødevarer), sikkerhedsforhold eller tilladelser.
En PAKKE må dog indeholde emballerede ikke-let- fordærvelige (ikke-kølekrævende) fødevarer.
Markedsværdien af indholdet af en PAKKE, uanset pakkeprodukt, må ikke overstige et beløb svarende til DKK 30.000.
Forsendelser indeholdende penge, rejsechecks, kre- ditkort, ihændehaverpapirer, ædelmetaller, herun- der platin, guld og sølv, ædelstene, smykker, ure, juveler, perler, pelse, tæpper, kunstværker, gavekort eller billetter samt andre kostbare genstande, som har en værdi på over 4.800 DKK, skal sendes som særlig værdiforsendelse. Til Danmark, Færøerne og Grønland sker dette ved at tilkøbe tillægsydelsen Værdi. Til øvrige lande sker det ved at sende PAK- KEN som Værdiforsendelse via Online Porto eller posthuset.
Der gælder særlige regler for indhold i Værdiforsen- delser, se Faktaark for Værdi.
En PAKKE må desuden ikke have følgende indhold:
▪ Farligt indhold. Ved farligt indhold forstås alle stoffer eller materialer, der gennem deres fysi- ske eller kemiske egenskaber kan frembyde en fare for mennesker, dyr, omgivelser (eksempel- vis produktionsmaskiner og andre forsendel- ser) eller transportmidler, herunder alt hvad der til enhver tid betegnes som farligt gods i ”UN Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Model Regulations” (FN’s modelbestemmelser). Farligt indhold i begræn- set mængde kan på visse betingelser sendes som PAKKE, dog ikke hvis PAKKEN sendes til
København CVR nr. 26663903
Side 1/5
destinationer, hvor PostNord transporterer PAK- KEN med fly.
▪ Lithium celler eller lithium batterier, der ikke er installeret i udstyr, er kategoriseret som farligt indhold og må derfor ikke sendes som PAKKE. Erhvervskunder, der har en Kundeaftale med PostNord, må dog i visse tilfælde sende lithium celler eller lithium batterier, der ikke er instal- leret i udstyr, hvis deres UN-klassificering tilla- der emballering og forsendelse i henhold til ADR kap. 3.3, særlig bestemmelse 188.
Lithium batterier eller lithium celler, der er in- stalleret i udstyr, kan sendes som PAKKE, når særlige indpaknings- og mærkningsregler overholdes. PostNord kan give nærmere oplys- ning herom, samt til hvilke lande, hvor det efter reglerne i modtagerlandet ikke er tilladt at sende PAKKER indeholdende lithium batterier og lithium celler installeret i udstyr. En pakke må højest indeholde enten fire lithium celler in- stalleret i udstyr eller to lithium batterier instal- leret i udstyr. Indholdet af lithiummetal eller lithiumlegering i celler må ikke overstige 1 g pr. celle og for celler med lithiumioner maksimalt 20 Wh pr. celle. Indholdet af lithiummetal eller lithiumlegering i batterier må ikke overstige 2 g lithium pr. batteri og for batterier med lithi- umioner maksimalt 100 Wh pr. batteri. Lithium celler eller lithium batterier installeret i udstyr, som producenten har betegnet som sikker- hedsmæssigt mangelfulde, er beskadiget eller potentielt kan udvikle farlig varme, brand eller kortslutning, må ikke sendes som PAKKE.
▪ Knive, der kræver tilladelse at erhverve, be- sidde, bære eller anvende, våben, våbendele, softguns mv., samt kopier af disse, og aktiv/in- aktiv ammunition eller eksplosive elementer.
▪ Cigaretter, andre tobaksvarer eller ulovlige rus- midler.
▪ Kopivarer og forfalskninger.
▪ Genstande, der på grund af deres beskaffenhed eller indpakning kan udsætte postmedarbej- dere for fare, eller som kan tilsmudse eller be- skadige andre forsendelser eller postale anlæg.
▪ Levende dyr. Dog kan der inden for Danmark sendes visse hvirvelløse dyr, fx rovmider og orme, der ikke kræver pleje under transpor- ten, og som kan tåle gentagen pakkehåndte- ring, såfremt de sendes som MyPack Home el- ler PostNord Parcel, og såfremt der tilvælges tillægsydelsen Retur Straks. Der skal desuden indgås aftale om Afhentning, og hvis dette ikke er muligt, må forsendelser indeholdende hvirvelløse dyr kun indleveres på en Erhvervs- indlevering. Afsender skal sikre, at det er i overensstemmelse med dyrevelfærdslovgiv- ningen at sende de pågældende hvirvelløse dyr på denne måde. Dyrene må ikke kunne lide overlast.
Konstateres det, at en PAKKE har farligt eller ikke- tilladt indhold, vil forsendelsen blive returneret til afsender mod betaling, eller overgivet til den rele- vante myndighed.
I tilfælde af udsivning, udslip eller andet form for lækage af indholdet, er PostNord berettiget til at overlevere PAKKEN til tredjemand til sikker vareta- gelse, hvorefter afsender selv må rette henven- delse til denne med henblik på nærmere aftale om udlevering af indholdet.
2.3 EDI, labels og stregkoder
For at sende PAKKER med PostNord skal de til en- hver tid gældende regler for adresselabels og streg- koder iagttages.
Det er en betingelse, at afsender leverer elektroni- ske transportordrer (EDI) for alle forsendelser til
PostNord i henhold til PostNords Forretningsbetin- gelser for XXX.
Adresselabels og stregkodemærkater skal placeres på pakkens største flade. Der må ikke sættes bånd, tape eller lignende hen over stregkoden, og streg- koden må ikke bukkes om hjørner. Hvis emballage genbruges, skal gamle stregkoder være fjernet.
PAKKER, der vejer over 20 kg, skal påklæbes streg- kodemærkaten "Tung pakke".
Der gælder særlige regler for labels, stregkoder og påtegning for Værdiforsendelser, se faktaark for Værdi.
2.4 Emballage
Det er afsenders ansvar, at en PAKKE har en embal- lage, der sikrer, at indholdet er tilstrækkeligt fast- gjort og beskyttet ved gentagen palle- og pakke- håndtering, herunder automatisk maskinsortering, og som endvidere forhindrer, at PAKKEN volder skade på andre forsendelser, PostNord eller tredje- mand. Ved særlige tunge genstande, flasker, kugle- eller stangformet indhold, skal PAKKEN emballeres, så indholdet ikke kan forskubbe sig eller selve for- sendelsen under håndtering og transport. Emballe- ringen skal endvidere være så solid og udført på en sådan måde, at det ikke er muligt at komme til ind- holdet uden at efterlade sig synlige spor.
Porcelæn, glas, glasflasker og tilsvarende skrøbelige genstande skal emballeres i en kraftig kasse, der er fyldt op med et velegnet materiale til at beskytte indholdet, for eksempel kugler eller ”chips” af skum- polystyren. Det skal sikres, at der under transporten ikke kan ske gnidninger eller stød enten mellem genstandene i en PAKKE eller mellem genstandene og siderne på emballagen.
Væsker, herunder vin, øl og lignende, og stoffer, der let bliver flydende eller kondenserer, skal være an- bragt i beholdere, der er fuldstændigt sikrede mod udsivning. Den enkelte beholder skal være emballe- ret og anbragt i en særligt solid kasse indeholdende et beskyttende materiale, som kan absorbere væ- sken i tilfælde af brud på beholderen, og som sikrer, at indholdet ikke skades ved maskinsortering.
Teknisk udstyr, herunder computer-, edb- og laser- udstyr og lignende, skal sendes i en kraftig kasse og skal inde i kassen være emballeret med tætsid- dende formstøbt stødabsorberende materiale, f.eks. flamingo. Emballagen skal være tilpasset det pågæl- dende tekniske udstyr, således at det tekniske ud- styr er tilstrækkeligt sikret mod stødpåvirkninger og ikke under transporten kan bevæge sig i forhold til emballagen eller andre genstande i samme PAKKE. Læs mere om emballering på xxxxxxxx.xx
Der gælder særlige regler for emballering af Værdi- forsendelser, se faktaark for Værdi.
PostNord er ikke forpligtet til at kontrollere embal- lagen. Såfremt PostNord ved afhentningen eller ind- leveringen skulle opdage, at en PAKKE ikke er em- balleret forsvarligt, er PostNord berettiget til, efter PostNords valg, enten at afvise PAKKEN eller kræve, at afsender underskriver en påtegning, hvoraf det fremgår, at PAKKEN fremsendes på afsenders risiko.
2.5 Fortoldning
Det er afsenders ansvar at foretage korrekt udfyld- ning af toldpapirer i forhold til både afsendelse af PAKKEN til modtager, hvis PAKKEN returneres til af- sender som et Returprodukt eller hvis PAKKEN er uanbringelig ved modtager.
Ved Returprodukter eller uanbringelige PAKKER skal afsender levere toldoplysninger til brug for toldbe- handling, således PAKKEN kan returneres til Dan- mark. Hvis afsender ikke udfylder de nødvendige toldpapirer, og PAKKEN således henstår hos Post- Nord eller dennes samarbejdspartner uden
mulighed for returnering til afsender, forbeholder PostNord sig retten til at destruere PAKKEN.
Ved eksport fra Danmark til lande uden for EU skal afsender enten selv eller ved en repræsentant præ- sentere en tolddeklaration, samt i visse tilfælde ud- førselsangivelse. Modtager PostNord ikke en udfør- selsangivelse, kan afsender pålægges at betale for, at PostNord indsender en udførselsangivelse til SKAT på vegne af afsender.
Til nogle lande uden for EU er det en forudsætning, at toldoplysninger sendes elektronisk. Hvis toldop- lysningerne ikke sendes elektronisk til PostNord, kan afsender pålægges at betale for, at PostNord indtaster oplysningerne for afsender. Prisen herfor fremgår af PostNords til enhver tid gældende prisli- ste på xxxxxxxx.xx.
Tolddeklarering betales som hovedregel af afsender, mens told og moms betales af modtager. Betaler modtager ikke ved forfald, kan beløbet opkræves hos afsender.
Tolddeklarering kan ske enten for enkeltforsendel- ser eller samlet for flere forsendelser i en sending.
Ved eksport af sendinger med samlet fortoldning til lande uden for EU, skal afsender have en agent/re- præsentant, som tager sig af fortoldning og som kan afkræves told, moms og eventuelle særafgifter for alle PAKKER i sendingen. Agenten/repræsentanten skal være en momsregistreret juridisk enhed med toldkredit i modtagerlandet.
2.6 Indlevering/afhentning
PostNord Parcel og MyPack afhentes af PostNord, såfremt der er indgået aftale herom, eller kan ind- leveres på et posthus eller en erhvervsindlevering opdelt i overensstemmelse med PostNords anvisnin- ger. PostNord Parcel og MyPack, der vejer mere end 20 kg, må dog kun indleveres på en erhvervsindle- vering. Posthuse, erhvervsindleveringer og Pakke- bokse tømmes for modtagne PAKKER alle hverdage. Værdiforsendelser indleveres på et posthus. Indle- vering skal ske til salgsassistenten, som scanner forsendelsen og fremsender elektronisk kvittering til afsender som dokumentation for, at forsendelsen er sendt som Værdiforsendelse. For kunder med af- hentningsaftale skal Værdiforsendelser overdrages personligt til chaufføren.
Afsender af PostNord Return Drop Off skal sikre, at der kvitteres for indlevering til PostNord af hensyn til eventuel reklamation.
Afsender af PostNord Return Pickup kan, såfremt den oprindelige afsender tillader det, få afhentet re- turpakken ved henstilling på adressen. Ansvaret overgår til PostNord, når PostNord har foretaget et afhentningsscan.
2.7 Råderet
For PAKKER til Danmark og en række andre modta- gerlande har afsender, indtil en PAKKE er afleveret til den modtager, der er anført på PAKKEN, mulighed for at kræve PAKKEN tilbageleveret eller udleveret til en anden modtager. PostNord kan ikke garantere, at PAKKEN kan stoppes, hvis den f.eks. er overladt til anden transportør i udlandet.
PostNord refunderer ikke prisen for en PAKKE, der er tilbageleveret. Hvis afsender benytter sig af rå- deretten, er PostNord, udover prisen for returbefor- dringen eller omdirigeringen til den nye adresse, be- rettiget til at opkræve et beløb for fremsendelse af anmodningen om den ændrede disposition samt eventuelle ikke annullerede afgifter og gebyrer.
2.8 Udlevering
I Danmark sker udlevering af en PAKKE mod kvitte- ring, med undtagelse af:
▪ aflevering i modtagers brevkasse,
▪ udlevering med Flexlevering,
▪ udlevering i henhold til aftale om Modtager- flex,
▪ udlevering ved brug af FlexChange,
▪ udlevering via en pakkeboks (Pakkeboksen el- ler Nærboks), og
▪ udlevering på posthuse.
2.8.1.1 Udlevering af MyPack Home og Parcel
PostNord kan kontakte modtager telefonisk med henblik på at aftale nærmere om levering af PAK- KEN.
MyPack Home og PostNord Parcel udleveres mod kvittering til modtager eller en voksen person på adressen, der fremstår som legitimeret til at tage imod forsendelser, jf. dog nedenfor. Hvis en modta- gervirksomhed driver virksomhed fra indehaverens private bopæl, kan MyPack Home og PostNord Par- cel tillige mod kvittering afleveres til et voksent medlem af indehaverens husstand.
MyPack Home og PostNord Parcel kan dog afleveres i modtagers brevkasse, hvis forsendelsens mål og vægt gør det muligt.
MyPack Home og PostNord Parcel udleveres ved henstilling på modtageradressen, såfremt den er sendt med Flexlevering eller der er indgået aftale med modtager herom, fx ved Modtagerflex eller FlexChange.
Flexlevering er en tillægsydelse, hvor PostNord efter aftale med afsender udleverer en forsendelse ved at henstille den på modtagers adresse uden kontakt med personer på adressen. Ved forsendelser op til 20 kg er det en betingelse, at modtager har givet samtykke hertil. Efter udlevering overgår ansvaret for forsendelsen til afsender. Forsendelser med en vægt på over 20 kg vil altid blive leveret med Flex- levering.
Modtagerflex er en ordning, hvor modtager har ind- gået aftale med PostNord om henstilling af modta- gers forsendelser uden kontakt med personer på adressen. Det er modtagers ansvar at sikre, at Post- Nord lovligt kan aflevere en forsendelse på det af- talte sted.
FlexChange er en service, hvor modtageren kan om- dirigere en forsendelse, der er på vej, ved at give PostNord en engangsfuldmagt til enten at aflevere forsendelsen på et aftalt sted på modtagerens adresse eller at aflevere forsendelsen på et bestemt posthus.
Ved Flexlevering, Modtagerflex, FlexChange, afleve- ring i modtagers brevkasse eller via en pakkeboks samt ved mundtlige aftaler om henstilling på mod- tageradressen udgør PostNords udleveringsscan do- kumentation for udlevering. Se nærmere regler om udlevering og ansvar i faktaarket Udlevering (Leve- ring af pakker) samt faktaarket Pakker med aftale.
2.8.1.2 Udlevering af Værdiforsendelser eller for- sendelser med Underskriftsgaranti
PAKKER, hvor afsender har tilkøbt Værdi eller Un- derskriftsgaranti, kan ikke lægges i modtagers brev- kasse, sendes med Flexlevering eller udleveres i henhold til en aftale om Modtagerflex eller Flex- Change, eller udleveres via en pakkeboks.
Endvidere kan PAKKER, hvor afsender har tilkøbt Værdi eller Underskriftsgaranti, kun udleveres til den modtager, som forsendelsen er adresseret til, og der kan således ikke gives fuldmagt til, at en an- den kan hente forsendelsen på modtagers vegne.
2.8.1.3 Afhentning på udleveringssted
MyPack Home og Parcel
Kan en MyPack Home eller PostNord Parcel ikke af- leveres som ovenfor beskrevet, sender PostNord en advisering om dette til modtageren, jf. pkt. 3 eller via brev. Forsendelsen lægges til afhentning på et posthus – dog lægges forsendelser med en vægt på over 20 kg til afhentning på en Erhvervsindlevering.
Fristen for afhentning af MyPack Home og PostNord Parcel er 14 dage. Sidste afhentningsdato oplyses i adviseringen. Afhentningsperioden kan ikke forlæn- ges. Den, der afhenter forsendelsen, skal fremvise legitimation.
MyPack Collect
For MyPack Collect er det et krav, at afsender har specificeret, på hvilket posthus eller pakkeboks for- sendelsen skal lægges til afhentning.
Hvis der ikke er ledig kapacitet på det valgte post- hus eller i den valgte pakkeboks, den dag forsendel- sen leveres, bliver forsendelsen lagt til afhentning på et (andet) posthus.
Når en MyPack Collect er klar til afhentning, sender PostNord en advisering om dette til modtageren, jf. pkt. 3. Der er følgende afhentningsvarianter:
• Pakkeboks: Ved afhentning i Pakkebok- sen anvendes de fremsendte 2 pinkoder som legitimation. Forsendelsen udleve- res således til den person, som ved af- hentningen i Pakkeboksen er i besid- delse af de 2 pinkoder. Det er modtage- rens ansvar at opbevare pinkoderne for- svarligt, så de ikke kommer uvedkom- mende i hænde.
• Nærboks: Ved afhentning i Nærboks forudsætter det, at modtageren har in- stalleret PostNord app, idet Nærboksen låses op ved brug af Bluetooth fra app’en.
• Posthus/Erhvervsindleverng: Ved af- hentning på et posthus eller en Er- hvervsindlevering skal adviseringen fo- revises. Videresendelse af en advisering sidestilles med, at der er givet fuldmagt til vedkommende til at hente forsendel- sen.
Fristen for afhentning af MyPack Collect er 7 dage. Sidste afhentningsdato oplyses i adviseringen. Af- hentningsperioden kan ikke forlænges. Den, der af- henter forsendelsen, skal fremvise legitimation.
Ved MyPack Collect In-store leverer PostNord for- sendelsen til den pågældende butik, der sørger for at udlevere forsendelsen til modtager. PostNords ansvar for forsendelsen ophører, når forsendelsen er leveret til butikken. Der henvises til faktaark for Col- lect In-store.
2.8.1.4 Returnering til afsender
Hvis PostNord ikke kan aflevere en PAKKE til mod- tager, eller fristen på en eventuelt afleveret advise- ring er udløbet, returneres PAKKEN til afsender. Re- turnering sker for afsenders regning.
Hvis en PAKKE ikke kan afleveres til modtager, eller fristen på en eventuelt afleveret advisering er udlø- bet, returneres PAKKEN til afsender. Returnering sker for afsenders regning.
2.9 Vedvarende flytning
Hvis modtager er flyttet, returneres PAKKEN til af- sender med oplysningen ”Ubekendt efter adressen”. Returnering sker for afsenders regning
2.10 Uanbringelige pakker
PAKKER, som er uanbringelige, behandles af Post- Nord efter reglerne i § 6 i bekendtgørelse nr. 727 af
24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomhe- der.
2.11 Posthemmeligheden og poståbning
PostNord behandler enhver information om afsen- ders brug af postale ydelser fortroligt.
En PAKKE kan, i de tilfælde hvor det ikke har været muligt at finde adressat eller afsender, eller i de til- fælde, hvor det måtte være nødvendigt for at fastslå omfanget af eller begrænse en eventuel beskadi- gelse af PAKKEN, uden retskendelse åbnes af Post- Nord, jf. postlovens § 12, stk. 1.
2.12 Behandling af personoplysninger
PostNord er dataansvarlig, når PostNord behandler personoplysninger i forbindelse med leveringen af ydelsen, fordi PostNord afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler behandlingen foretages.
PostNord behandler personoplysninger for at kunne levere ydelsen, for at kunne udvikle og teste Post- Nords IT-systemer, for at kunne udarbejde anony- miseret statistik og for at kunne tilbyde yderligere ydelser, der er naturligt forbundet med leveringen i henhold til Kundeaftalen. Såfremt afsenderen har valgt e-mail-advisering, kan PostNord dele modta- gerens navn og e-mailadresse med Trustpilot A/S. PostNord gør brug af Trustpilot til at gennemføre kundetilfredshedsmålinger for at kunne forbedre PostNords produkter og tjenesteydelser. Trustpilot anvender kun personoplysningerne til kundetilfreds- hedsmålinger.
PostNord behandler personoplysninger vedrørende Kunden (hvis Kunden er en privatperson) og mod- tagere af forsendelser og/eller Kundens medarbej- dere eller kunder (hvis Kunden er en juridisk en- hed), f.eks. navn, adresse, telefonnummer og e- mailadresse. PostNords behandlinger sker på grundlag af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f, om henholdsvis opfyldelse af en aftale og PostNords legitime interesse.
Yderligere oplysninger om PostNords behandling af personoplysninger og om den registreredes ret- tigheder i forbindelse med en sådan behandling fin- des i vores Integritetspolitik på: www.post- xxxx.xx/xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxx.
Hvis Xxxxxx er en juridisk enhed, har Kunden an- svaret for at informere sine medarbejdere og/eller kunder om PostNords behandling af personoplysnin- ger. Den dataansvarlige for behandling af personop- lysninger er PostNord A/X, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx.
2.13 Priser
De til enhver tid gældende priser, tillæg, afgifter og gebyrer for PAKKER fremgår af Kundeaftalen og, prisoversigter på xxxxxxxx.xx. PostNord vejer og måler pakkerne med certificeret udstyr. Måleudsty- ret er certificeret til at have en maksimal afvigelse på +/- 20 mm på hver led. Resultatet af disse vej- ninger og målinger anvendes ved faktureringen. Der gøres opmærksom på, at PostNord i henhold til pris- oversigten kan opkræve tillæg og gebyrer afhængig af PAKKENS størrelse, udformning eller behov for særlig håndtering.
PostNord er berettiget til at opkræve tillæg og ge- byrer i henhold til Kundeaftalen og prislister på post- xxxx.xx. Det fremgår af faktaark for Pakker, hvilke
tillæg og gebyrer, der kan blive pålagt de enkelte pakkeprodukter.
PostNord kan undlade at befordre en forsendelse og returnere den til afsenderen uden refusion af betalt porto, hvis der ikke er betalt korrekt pris for befor- dring af forsendelsen, eller hvis det konstateres, at forsendelsen er frankeret med en porto label, som allerede tidligere er anvendt. PostNord kan alterna- tivt vælge at fremsende faktura på den manglende porto til afsenderen af forsendelsen. I så fald op- kræves tillige et administrationsgebyr
2.14 Oplysningspligt
PostNord har befordringspligt på MyPack op til 20 kg.
Produkter omfattet af befordringspligten er fritaget for moms.
Af hensyn til pris- og momsafregning har afsender pligt til at oplyse om forsendelsen er en MyPack, hvilket skal ske i overensstemmelse med PostNords retningslinjer for brug af pakkesedler og stregkode- mærkater. PostNord foretager stikprøvekontrol af, at disse retningslinjer følges.
Såfremt det efterfølgende måtte vise sig, at afsen- der ved en fejl har sendt en forsendelse som My- Pack, selvom forsendelsen ikke opfylder betingel- serne herfor, og PostNord derfor fejlagtigt ikke har opkrævet moms, er PostNord berettiget til efterføl- gende at opkræve korrekt moms hos afsender.
PostNord vil endvidere være berettiget til at fore- tage regres for ethvert krav, som SKAT eventuelt måtte rejse over for PostNord i anledning af fejlen. Såfremt afsender ved en fejl måtte have sendt et befordringspligtigt pakkeprodukt som et ikke-befor- dringspligtigt produkt, og PostNord derfor fejlagtigt har opkrævet moms, vil PostNord berigtige forhol- det over for afsender ved at udstede kreditnota i overensstemmelse med momslovens regler. Post- Nord vil i begge tilfælde være berettiget til at fore- tage opkrævning af en eventuel prisdifference mel- lem de relevante pakkeprodukter. PostNord er end- videre berettiget til at opkræve et gebyr på kr. 100 i forbindelse med fejlekspeditioner.
2.15 Erstatning
PostNords erstatningsansvar for PAKKER er regule- ret af NSAB 2015 med de fravigelser, der fremgår af Kundeaftalen og disse forretningsbetingelser samt Individuel tilladelse til Post Danmark A/S af 30. maj 2016.
I overensstemmelse med den Individuelle tilladelse yder PostNord erstatning for de befordringspligtige produkter (MyPack og Værdiforsendelser) til udlan- det, Færøerne og Grønland efter reglerne i Verdens- postkonventionen med tilhørende bestemmelser, dog med et højere erstatningsmaksimum, jf. pkt. 2.15.2.
Ansvarsgrundlaget for indenlandske PAKKER følger af reglerne i NSAB 2015 (§§ 15f), såfremt erstat- ningsreglerne heri stiller afsender bedre end reg- lerne i den Individuelle tilladelse.
Der udbetales alene erstatning, hvis der foreligger behørig dokumentation for kravet.
2.15.1 Erstatning ved forsinkelse
PostNord yder ikke erstatning for forsinkelse med afhentning. NSAB 2015 §§ 7, 15 og 19 finder såle- des ikke anvendelse for afhentning af PAKKER, med- mindre andet særskilt aftales herom.
PostNord er alene ansvarlig for, at indenlandske PAKKER kommer frem inden for rimelig tid (uden tidsløfte), jf. NSAB 2015, § 7, stk. 1. NSAB 2015, § 19 B om tidsløfte finder således ikke anvendelse.
PAKKER, der sendes til steder i Danmark, hvor der ikke foretages daglig omdeling, jf. pkt. 1.0, anses
alene for at være forsinkede, hvis den faktiske be- fordringstid overskrider den tid, som under de fore- liggende omstændigheder med rimelighed kan for- ventes.
PostNord kan i særlige tilfælde stille krav om, at af- sender indhenter en skriftlig erklæring fra modtager om, at en PAKKE var forsinket.
Der ydes alene erstatning for afsenders dokumen- terede økonomiske tab, og erstatningen kan maksi- malt udgøre et beløb svarende til forsendelsesprisen for den forsinkede PAKKE, ekskl. tillæg for eventu- elle serviceydelser. Modtager har ikke krav på er- statning for forsinkelse.
Ud over de ansvarsfrihedsgrunde, der følger af NSAB 2015, yder PostNord ikke erstatning for for- sinkelse i force majeure situationer, som nærmere beskrevet i Kundeaftalen, samt i situationer, hvor det ikke har været muligt eller har været forbundet med risiko at aflevere PAKKEN til modtager, jf. pkt.1.0.
Der ydes aldrig erstatning ved forsinkelse af PAKKER sendt til udlandet, Færøerne og Grønland.
2.15.2 Erstatning ved bortkomst og beskadigelse
PostNord yder alene erstatning for bortkomst, hvis PAKKEN er indscannet hos PostNord. Hvis PAKKEN ikke er scannet hos PostNord, kan PostNord dog i særlige tilfælde og kun efter konkret skøn vælge at yde erstatning på grundlag af en transportordre (EDI), såfremt de til enhver tid gældende regler for forsendelse af EDI er overholdt.
PAKKER, som er sendt med Flexlevering eller er af- leveret i modtagers brevkasse, eller som efter aftale med modtager er udleveret ved henstilling på mod- tagers adresse, fx ved Modtagerflex eller Flex- Change, betragtes som modtaget, når PAKKEN er scannet udleveret af PostNord. Efter sådan afleve- ring/udlevering er PostNord således uden ansvar for evt. bortkomst, forringelse eller beskadigelse af PAKKEN.
Udlevering af en PAKKE til en anden end den, Post- Nord er berettiget til at aflevere PAKKEN til, sidestil- les med bortkomst, såfremt PAKKEN ikke efterføl- gende er kommet rette modtager i hænde.
Erstatning for bortkomst, forringelse eller beskadi- gelse af PAKKER fastsættes efter reglerne i NSAB 2015.
Er der tale om en vare, ydes erstatning på baggrund af indkøbsprisen for varen (fakturaværdi minus avance og moms, medmindre afsender er en privat- person i hvilket tilfælde avance og moms ikke fra- trækkes). Hvis der ikke findes dokumentation for den faktuelle avance, anslås en gængs, estimeret avance. I øvrige tilfælde fastsættes værdien af PAK- KEN til markedsprisen for eller den gængse værdi af genstande af samme art og beskaffenhed, fx tilsva- rende brugte genstande. Der ydes aldrig erstatning for antikvitetsværdi, affektionsværdi eller tabt avance, jf. NSAB 2015 § 17.
Erstatning for beskadigelse ydes med det beløb, der svarer til værdiforringelsen, idet det påhviler afsen- deren at bevise, at indholdet i PAKKEN eventuelt ikke har nogen restværdi. Der ydes ingen erstat- ning, hvis PAKKEN ikke har været emballeret til- strækkeligt.
Erstatningen kan dog maksimalt udgøre 4.800 DKK pr. PAKKE.
Ved hel eller delvis bortkomst, forringelse eller be- skadigelse af et eller flere partier af afsenders PAK- KER, eller dele heraf, kan summen af de enkelte er- statninger, der udspringer af samme begivenhed, maksimalt udgøre 30.000 DKK. Afsenders samlede erstatning ved en begivenhed kan således ikke overstige dette beløb.
Det er en betingelse for ydelse af erstatning for bortkomst af mobiltelefoner, computerudstyr og an- det elektronik, at afsender oplyser IMEI-nummeret eller serienummeret på det bortkomne udstyr til PostNord. Opfylder afsender ikke dette krav, er af- sender afskåret fra at opnå erstatning.
For Værdiforsendelser kan erstatningen maksimalt udgøre et beløb svarende til den på forsendelsen angivne værdi. Hvis en PAKKE, der på grund af dens indhold skulle være sendt som en Værdiforsendelse jf. disse forretningsbetingelser, ikke er blevet sendt som Værdiforsendelse, er PostNord berettiget til helt at afvise erstatning for bortkomst og beskadigelse eller efter en konkret vurdering nedsætte erstat- ningsudbetalingen.
PostNord kan kræve en revisorerklæring som doku- mentation for afsenders erstatningskrav.
Udbetaling af erstatning for hel eller delvis bort- komst eller forringelse kan betinges af, at modtager underskriver en erklæring på tro og love om, at modtager ikke har modtaget PAKKEN eller det på- gældende indhold.
Erstatning udbetales til afsender, uanset om modta- ger måtte bære forsendelsesrisikoen. Hvis PAKKEN er modtaget af adressaten, kan udbetaling af erstat- ning med frigørende virkning dog også ske til denne.
Såfremt PostNord har udbetalt erstatning for hele afsenderens tab, overgår ejendomsretten til indhol- det i PAKKEN til PostNord.
2.16 Afsenders erstatningsansvar
Såfremt modtager bærer risikoen for en forsen- delse, er afsender forpligtet til forudgående at infor- mere modtager om vilkårene for befordringen i hen- hold til disse forretningsbetingelser.
Afsender er forpligtet til at holde PostNord skadesløs for ethvert tab og enhver omkostning, som forvol- des PostNord, herunder i forbindelse med krav der fremsættes af tredjemand mod PostNord, som følge af, at:
▪ PostNord tilpligtes at udrede erstatning til mod- tager eller tredjemand, som overstiger den erstat- ning, PostNord i henhold til nærværende forret- ningsbetingelser ville have været forpligtet til at be- tale til afsender, såfremt afsender havde været den erstatningsberettigede,
▪ en PAKKES indhold eller emballering ikke over- holder kravene til indhold og emballage i nærvæ- rende forretningsbetingelser, herunder kravene i pkt. 2.2 og 2.4.
Herudover er afsender erstatningsansvarlig efter reglerne i NSAB 2015.
2.17 Reklamationsfrister
Reklamation skal ske indenfor de frister, der er an- givet i NSAB 2015.
I tillæg til NSAB 2015 gælder, at reklamation i alle tilfælde, herunder også ved fuldstændig bortkomst, skal ske senest seks (6) måneder efter, at PAKKEN blev overgivet til PostNord. Sker reklamation ikke inden fristen, vil kravet være fortabt.
Reklamationer skal sendes til PostNord. Nærmere information om reklamationer findes på post- xxxx.xx.
2.18 Forældelse
I overensstemmelse med NSAB 2015 forældes krav mod PostNord efter 1 år.
2.19 Klager
Såfremt afsender eller modtager ønsker at klage over PostNords levering af en befordringspligtig
PAKKE, skal klagen indgives til PostNord, Xxxxxxxx- xxx.
Klagen skal indgives inden 6 måneder efter PAK- KENS indlevering til befordring. For så vidt angår er- statningskrav henvises til reklamationsfristerne i pkt. 2.17.
Kundelinjen behandler klagen inden én måned fra klagens modtagelse, medmindre der foreligger sær- lige forhold.
Kundelinjens afgørelse kan indbringes for PostNord Ankefunktion, Xxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx
S. Ankefunktionen yder i øvrigt klagevejledning i re- lation til de befordringspligtige ydelser.
3.0 Advisering
3.1 Definition
Advisering kan ske i form af SMS-advisering, E- mail-advisering eller advisering i PostNord app.
SMS-adviseringer sendes til modtagere i tidsrum- met 06.30-21.30, og app og E-mail-adviseringer sendes døgnet rundt.
Adviseringer genereres på baggrund af scan foreta- get af PostNord.
3.2 Modtagers oplysninger
Afsender af en MyPack, eller PostNord Return Pickup skal oplyse modtagers e-mailadresse og/eller mo- biltelefonnummer.
3.3 TRUSTPILOT
Når afsender har valgt E-mail-advisering, accepte- rer afsender, at PostNord desuden må benytte mod- tagers navn og e-mailadresse til at sende en separat e-mail til modtager med en opfordring om at an- melde PostNords leveringsydelse. Denne e-mail ud- sendes af Trustpilot på PostNords vegne.
3.4 Erstatning
For XXXXXX, der sendes med advisering, finder pkt
2.15 anvendelse. PostNord er dog uden ansvar for adviseringens indhold, forsinkelse eller manglende modtagelse af adviseringen, uanset årsagen hertil. Der kan ikke gøres krav gældende mod PostNord af nogen art for advisering.