Generelle lejebetingelser for leje af Ballerup Kommune / Balgrejs mobilscene
Generelle lejebetingelser for leje af Ballerup Kommune / Balgrejs mobilscene
Under udarbejdelse af lejebetingelserne har vi bestræbt os på at opfylde de bedste interesser for begge parter. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte os. Vores hensigt er en gensidigt bindende aftale baseret på sund fornuft og begge parters vilje til et vellykket samarbejde.
1. Hvem kan leje Ballerup kommune / Balgrejs mobilscene
Kommunale institutioner som vil lave offentlige arrangementer til glæde for Ballerups borgere. Foreninger eller andre som sammen med Ballerup Kommune laver offentlige arrangementer for Ballerups borgere.
Scenen udlejes ikke til: lukkede arrangementer, sommerfester, private og firmaer Det vil altid være styregruppen for mobilscenen der afgør tvivlsspørgsmål.
2. Ballerup Kommune / Balgrejs ansvar
• Vi sørger for at levere scenen, til den aftalte adresse, på det aftalte tidspunkt. Samt instruktion i brug af scenen.
• Ballerup Kommune / Balgrej forbeholder sig ret til at aflyse brug af scenen ved voldsomt vejr. Vind med en styrke over Beaufort 8 (se næste side) vil resultere i aflysning.
2. Lejers ansvar
• 24 timers opsyn med produktet – med mindre andet er aftalt.
• At produktet kun bliver anvendt til det aftalte formål, efter vores henvisninger.
• Indhentning af myndighedsgodkendelser, i forbindelse med opsætning af scenen.
• At ind- og udkørsel med scenen er tilladt, muligt og forsvarligt på det aftalte leveringssted.
• Skal scenen køres ind på blødt underlag, som f.eks græs, skal der sørges for plader eller andet der kan køres på. Ballerup Kommune / Balgrej hæfter ikke for ødelagte græsplæner, flisebelægninger og lignende.
• At scenen er rengjort efter brug.
• Der skal være mindst en fysisk hjælper tilstede når vi opsætter scenen.
3. Pris
Scenen koster 2000,- at leje. Dette dækker transport og opsætning/nedtagning. Faktura på lejebeløb fremsendes særskilt, efter udlejningen.
4. Forsinkelse
Når dit arrangement er slut, er der andre, der glæder sig til scenen – derfor er det vigtigt, at vi kan hente den til den aftalte tid.
5. Eventuel afbestilling
Når vi reserverer scenen til dig, har vi lukket af for alle andre udlejningsmuligheder for scenen på den pågældende dag. Afbestilling skal derfor ske mindst 14 dage før arrangementet.
Sker aflysning senere hæfter i for den aftalte leje.
6. Xxxxxx og hæftelse for skader
Eventuelle skader skal straks meldes til Ballerup Kommune. Tyveri og hærværk skal endvidere politianmeldes. Lejeren er i lejeperioden ansvarlig for skader som følge af hærværk o.l. på
scene/tilbehør forvoldt af publikum og andre udenforstående, samt skader i form af huller som følge af brug af søm, skruer, værktøj og lignende på scenen.
Hvad skal man gøre ved dårlige vejrforhold!
Regn:
Forholdsregler for scenen ved kraftig regn.
Når det regner og blæser meget kan der forekomme lidt vand på sceneområdet. Sker dette, er det vigtigt at alle elektriske samlinger sikres med eksempelvis plastic og bliver vejret værre, bør du overveje at afbryde arrangementet. Husk også inden placering, at understøtte scenens hovedstøttefødder med en større træklods (specielt hvis der er løst eller vådt underlag), derved sikres at scenen ikke synker under arrangement afvikling.
Vind:
Vinden er altid kritisk for scenen, når der kommer vindstød svarende til Beaufort 8 eller over.
Definition på Beaufort 8 M/s 17,2-20,7
Knob 34-40
Km/t 62-74 Betegnelse: Hård kuling
Observationer på land: Kviste og grene brækkes af. Det er besværligt at gå mod vinden.
Hvis det blæser meget, og man kan se at siderne ”poser ud” skal man tage sidepresenningerne af, da vinden så vil blæse gennem scenen, og scenen vil ikke fungere som sejl.
Følg altid de anvisninger du har fået ved levering af scenen.