Forhandlers opsigelse af benzinforhandlerkontrakt efter den tidligere retstilstand. Forbudsbetingelsen ikke opfyldt.

U.1987.250H

Forhandlers opsigelse af benzinforhandlerkontrakt efter den tidligere retstilstand. Forbudsbetingelsen ikke opfyldt.

Benzinforhandler L købte i 1982 en servicestation, hvorpå der var lyst en deklaration om stedsevarende forbud mod handel med produkter i konkurrence med benzinselskabet E. Samtidig indtrådte han i en forhandlerkontrakt med E. L opsagde kontrakten til ophør den 1. maj 1983 og indgik en markedsførings- og leveringsaftale med et andet benzinselskab. E, der ifølge kontrakten skulle betale sådanne reparationer, som skyldtes almindelig slid og brug, havde i 1974 udskiftet benzinpumperne, fordi de ikke kunne angive et større salg, og i 1975 udskiftet en benzinbeholder, fordi den havde ligget i jorden i mere end 20 år. Antaget, at ombytningen af benzinpumperne måtte sidestilles med vedligeholdelsesarbejder. Derimod måtte udskiftningen af benzinbeholderen anses som lån eller tilskud, og da disse beløb ikke var fuldstændig afviklet den 1. december 1982, kunne kontrakten først opsiges til 1. januar 1987. (Dissens). 1) Da benzinselskabet D ikke havde grund til at begære forbud nedlagt over for L, der netop havde tilkendegivet sin hensigt til at aftage D's produkter, så snart dette var muligt efter den hidtidige forhandlerkontrakt, ophævedes forbudet allerede af denne grund.

H.D. 2. februar 1987 i sag II 129/1984

DK-Benzin A/S og benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxx (adv. Hørlyck, Århus) mod Dansk Esso A/S (adv., dr.jur. Xxxxxx Xxxxxx).

Østre Landsrets dom 6. april 1984 (14. afd.)

(X. Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxx (kst.)).

Under denne forbudsjustifikationssag, der >> 251 >> oprindelig er anlagt den 20. juni 1983 ved retten i Frederikssund, har sagsøgeren, DK-Benzin A/S, påstået sagsøgte, benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxx, dømt til at anerkende at være uberettiget til fra ejendommen matr. nr. 2 aæ Hundested by at aftage benzin og autodiesel fra andre leverandører end DK-Benzin A/S samt at foretage skiltning eller reklamering for andre end DK-Benzin A/S.

DK-Benzin A/S har endvidere nedlagt påstand om, at det af fogedretten i Frederikssund den 13. juni 1983 nedlagte forbud mod, at Xxxxxx Xxxxxx aftager benzin og autodiesel fra andre leverandører end DK-Benzin A/S samt foretager skiltning/reklamering for andre end DK-Benzin A/S, stadfæstes som lovlig gjort.

Sagsøgte Xxxxxx Xxxxxx har taget bekræftende til genmæle over for disse påstande.

Ved stævning af 12. august 1983 er Dansk Esso A/S indtrådt i sagen som hovedintervenient og har efter sin endelige påstand over for begge de oprindelige parter påstået:

1. Det af DK-Benzin A/S nedlagte forbud ophævet som ikke lovligt.

2. Sagsøgte, Xxxxxx Xxxxxx, tilpligtet i stedet i tiden 1. juni 1983 til den 1. januar 1988 at anerkende, at der ikke fra ejendommen matr. nr. 2 aæ Hundested by, der ejes af sagsøgte, har måttet eller må foretages oplagring af samt forhandling af eller reklamering for benzin eller andre produkter til fremdrift af motorkøretøjer eller andre transportmidler samt petroleum og brændselsolie i konkurrence med Dansk Esso A/S.

Sagsøgte Lassen og DK-Benzin A/S har påstået frifindelse over for de af Dansk Esso A/S nedlagte påstande.

Sagens omstændigheder er nærmere følgende:

Ved slutseddel af 4. juni 1982 købte Xxxxxx Xxxxxx af Xxxxxx Xxxxxxxx ejendommen matr. nr. 2 aæ Hundested by, beliggende Amtsvejen 64 A-B, Hundested, hvorfra der blev drevet en servicestation. Ejendommen blev overdraget med respekt af de byrder, der påhvilede ejendommen, herunder deklarationer lyst i 1962 og 1971 om stedsevarende forbud mod handel med produkter i konkurrence med Dansk Esso A/S. Det anføres i slutsedlen, at tankanlæg og olietanke i jorden tilhører Esso. Endvidere indtrådte Xxxxxx Xxxxxx i sælgerens rettigheder og forpligtelser i henhold til overenskomst af 30. november 1970 med Dansk Esso A/S. I følge denne overenskomst har Dansk Esso A/S udlånt til og opstillet hos forhandleren benzinanlæg på den af forhandleren ejede grund. - - - Overenskomsten indeholder i øvrigt blandt andet følgende klausuler:

»Forhandleren forpligter sig til at behandle de ham udlånte effekter, der vedbliver af tilhøre Dansk Esso A/S, og som kun må benyttes til Esso's varer, på en fuldtud forsvarlig måde, og enhver beskadigelse af eller uregelmæssighed ved anlægget skal straks meddeles Dansk Esso A/S, der lader reparationerne udføre for forhandlerens regning; dog betaler Dansk Esso A/S sådanne reparationer, der skyldes almindeligt slid og brug. - - -

Forhandleren er ansvarlig for, at enhver af myndighederne udstedt anordning vedrørende benzinanlægget overholdes, og pligtig at betale de offentlige afgifter, der er eller måtte blive pålagt anlægget eller salget fra samme.

Ejendommen, på hvilken omhandlede benzinanlæg er opstillet, må, så længe denne overenskomst er gældende, ikke anvendes til salg af benzin, andre produkter til fremdrift af motorkøretøjer eller smøreolier fra firmaer, der konkurrerer med Dansk Esso A/S. Der må ikke reklameres på eller ved anlægget for firmaer, der konkurrerer med Dansk Esso A/S. I tilfælde af, at forhandleren overdrager sin forretning eller ejendom til anden person eller selskab, forpligter forhandleren sig til at lade denne overenskomst indgå i overdragelsen, såfremt Dansk Esso A/S måtte ønske det. - - -

Forhandleren indgår på at aftage hele sit forbrug - såvel til eget brug som til videresalg - af benzin og andre produkter til fremdrift af motorkøretøjer samt smøreolie til de af Dansk Esso A/S på leveringsdagen noterede priser og betingelser for forhandlere«.

Den 15. juni 1982 underskrev Xxxxxx Xxxxxx en markedsførings- og leveringsaftale med DK-Benzin A/S, hvorved han forpligtede sig til fra DK-Benzin A/S at aftage servicestationens fulde eget forbrug og detailsalg af benzin m.fl. Aftalen anførtes at skulle have virkning fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor frigørelse fra Dansk Esso A/S var mulig.

Ved skrivelse af 26. november 1982 opsagde Lassen forhandlerkontrakten med Dansk Esso A/S til ophør den 1. maj 1983, idet han henviste til de senere omtalte af monopoltilsynet den 6. juli 1982 bekendtgjorte bestemmelser og pålæg vedrørende benzinforhandleres kontraktsforhold. Dansk Esso A/S svarede den 8. december 1982, at selskabet ikke kunne imødekomme opsigelsen. Selskabet henviste >> 252 >> til de tinglyste deklarationer og de foretagne investeringer i underjordiske beholdere.

Den 26. november 1982 - samme dag Xxxxxx Xxxxxx opsagde kontrakten med Esso - afsagde Monopolankenævnet kendelse vedrørende »Retningslinier for vilkår for salg af motorbrændstoffer m.v.«. I kendelsen refereres blandt andet om sagens baggrund, at spørgsmålet om benzinselskabernes samhandelsbetingelser var blevet rejst af monopoltilsynet som følge af modtagne klager fra forhandlere. Efter ønske fra branchen søgtes en ændring af betingelserne i første omgang opnået ved forhandling mellem selskaberne og Centralforeningen af Benzinforhandlere i Danmark. Disse forhandlinger resulterede i et udkast til en aftale om »Retningslinier for vilkår for salg af motorbrændstoffer m.v.«. Resultatet indebar forslag til lempelser af de gældende samhandelsbetingelser, men tilsynet fandt, at det indeholdt bestemmelser, som var betænkelige ud fra et erhvervsfrihedssynspunkt. Det gjaldt især tidsbindingen af forhandlere, der selv ejer deres salgsanlæg. Da en ændring af forholdet ikke kunne tilvejebringes ved forhandling, udstedte tilsynet den 25. oktober 1979 pålæg herom. Pålægget blev af selskaberne indbragt for Monopolankenævnet. Ved nævnets kendelse af 18. november 1981 ophævedes pålægget, og sagen hjemvistes til fornyet forhandling mellem selskaberne og tilsynet på grundlag af de foreliggende retningslinier, betegnet 1979, og det i kendelsens præmisser udtalte.

Monopoltilsynet traf herefter en ny afgørelse ved skrivelse af 6. juli 1982. Afgørelsen indeholdt bl.a. et pålæg til benzinselskaberne om, at de skulle meddele forhandlerne, at en forhandler, der godtgør, at skriftligt aftalte lån/tilskud eller anden investering, bortset fra driftstilskud, i anlægget er fuldstændig afviklet i overensstemmelse med den i aftaleforholdet gældende amortiserings-/afskrivningsperiode (dog maksimalt 10 år) på tidspunktet for Retningsliniers ikrafttræden, er berettiget til at opsige forhandlerkontrakten til ophør den 1. maj 1983, uanset en i kontraktsforholdet aftalt uopsigelighed.

Afgørelsen af 6. juli 1982 blev påklaget til Monopolankenævnet, der i kendelsen af 26. november 1982 blandt andet tog stilling til opsigelse af forhandlerkontrakterne. Herom siges det:

»Efter ankenævnets kendelse af 18. november 1981 er længden af den uopsigelsesperiode, som parterne kan aftale, gjort afhængig af investeringens størrelse. Nævnet finder, at det er en naturlig følge heraf, at det såkaldte akkumuleringsprincip lægges til grund ved beregningen af uopsigelsesperiodens længde i tilfælde, hvor der foretages nye investeringer i en periode, hvor der allerede er aftalt uopsigelighed.

Ankenævnet har ikke i sin kendelse af 18. november 1981 taget stilling til anvendelsen af Retningslinier på bestående kontrakter, men kun på nye kontrakter. Ankenævnet kan tiltræde, at de forhandlerkontrakter, som bestod ved Retningsliniers ikrafttræden, er uopsigelige indtil 1. januar 1988, medmindre kontrakterne efter deres eget indhold ophører tidligere. Investeringer foretaget af et selskab i henhold til skriftlig aftale i overensstemmelse med reglerne i Retningslinier efter 25. oktober 1979, men inden Retningsliniernes ikrafttræden, giver selskabet ret til at kræve længere uopsigelighed end til 1. januar 1988, hvis dette er

begrundet i investeringen og reglerne i Retningslinier. Ved kontraktens ophør aflyses den på forhandlerens ejendom tinglyste deklaration.

Ankenævnet kan tiltræde, at såfremt et lån eller et tilskud fra benzinselskabet til forhandleren er fuldstændig afviklet i overensstemmelse med den aftalte eller med selskabets normale amortiserings-

/afskrivningsperiode - som dog maksimalt kan udgøre 10 år - på tidspunktet for Retningsliniernes ikrafttræden den 1. december 1982, er forhandleren berettiget til, uanset en i kontraktsforholdet aftalt uopsigelighed, at opsige aftalen med et halvt års varsel til ophør den 1. juni 1983 eller senere. Ved kontraktens ophør aflyses den på forhandlerens ejendom eventuelt tinglyste deklaration, jfr. Retningslinier pkt. 2.2.

I forbindelse med nævnte regel finder ankenævnet at måtte give klagerne medhold i, at der ikke kan sondres mellem driftstilskud og faste investeringer i forhandlerens anlæg, og at en ekstraordinær indfrielse af et lån eller tilskud ikke giver adgang til at forkorte den aftalte uopsigelighedsperiode, ligesom det for gyldigheden af bestemmelser om uopsigelighedsperioden må være uden betydning, om de findes i en forhandlerkontrakt eller i en deklaration«.

Xxxxxx Xxxxxx fastholdt i skrivelse af 19. maj 1983 sin opsigelse til ophør pr. 1. juni 1983, idet han anførte, at beholderudskiftningen i 1975 var en vedligeholdelsesforanstaltning, som ikke kunne begrunde en nægtelse af opsigelsen. I skrivelse af 7. juni 1983 meddelte Dansk Esso A/S Lassen, at selskabet havde fået oplyst, at han forhandlede DK-benzin, og at der ville blive iværksat retslige skridt til sikring af rettigheder i henhold til forhandleraftalen med Dansk Esso A/S. Den 13. juni 1983 afsagde >> 253 >> fogeden i Frederikssund på begæring af DK-Benzin A/S kendelse om forbud mod, at sagsøgte Xxxxxx aftog benzin og autodiesel fra andre leverandører end DK-Benzin A/S, og mod reklamering for andre end DK-Benzin A/S med virkning fra den 1. juni 1983. Xxxxxx tog bekræftende til genmæle under sagen, og oplyste, at han fra den 1. juni 1983 var begyndt at forhandle benzin fra DK-Benzin A/S.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgte Xxxxxx og af xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx og direktør Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx.

Sagsøgte Xxxxxx har forklaret, at han fra 1965-1973 var forpagter af en BP-tank. Både før og efter slutsedlens underskrift den 4. juni 1982 havde han telefoniske forhandlinger med en distriktschef hos Dansk Esso A/S om særlige leveringsvilkår. Selvom distriktschefen oplyste, at der skulle ske kontant betaling ved levering af olie m.m., fastholdt sagsøgte købet af servicestationen, idet han regnede med at kunne frigøre sig for forpligtelsen til at aftage benzin m.m. fra Dansk Esso A/S. Aftalen med DK-Benzin A/S har givet ham en fortjeneste, der er større end den, han kunne opnå ved salg af Esso-produkter.

Xxxxxx Xxxxxxxx, der er gift med den tidligere ejer af benzinstationen, har forklaret, at pumperne blev udskiftet i 1974, da de ikke kunne »tælle« højere end til 100 kr. De nye pumper var, såvidt vidnet erindrer, renoverede. I 1975 meddelte distriktschefen hos Dansk Esso A/S, at en benzinbeholder skulle udskiftes, da den havde ligget i jorden i 20 år. Vidnet og hendes mand havde ingen indflydelse på, om beholderen skulle udskiftes eller renoveres, eller på størrelsen af den nye beholder.

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, der er direktør for Dansk Målerservice A/S, har forklaret, at hans selskab siden 1960 har tilset de af Dansk Esso A/S opstillede tankanlæg. Vidnet har ikke nogen erindring om udskiftningen af de i nærværende sag omhandlede pumper, men han formoder, at udskiftningen havde noget med »udseendet« at gøre. Tælleværker og øvrige funktioner var ens i de to typer pumper.

Af sagens oplysninger fremgår i øvrigt bl.a., at Dansk Esso A/S den 24. maj 1982 har sendt den tidligere ejer Xxxxxx Xxxxxxxx en opgørelse over »Udlånte kundeanlæg og materiel«. Heri figurerer bl.a. 4 salgspumper, opstillet i 1974, og en 10.000 liter beholder, opstillet i 1975.

I skrivelse af 24. juni 1983 har Dansk Esso A/S anslået værdien af den opstillede beholder og el-pumperne til ca. 30.000 kr. Endvidere fremgår af sagens bilag, at beholdere og pumper afskrives hos Dansk Esso A/S over henholdsvis 20 og 10 år, og at den i 1975 udskiftede beholder kun kunne rumme 8000 liter.

Sagsøgeren DK-Benzin A/S har til støtte for dets påstand om stadfæstelse af det nedlagte forbud gjort gældende, at betingelserne efter retsplejelovens §§ 646 og 648 er opfyldte. Sagsøgte Xxxxxx havde efter indgåelsen af aftalen med sagsøgeren pligt til alene at forhandle DK-benzin. Forbudet blev nedlagt på et tidspunkt, hvor Dansk Esso A/S havde meddelt, at der ville blive indledt retslige skridt mod sagsøgte Lassen, hvorfor der var grund til at antage, at han påny ville aftage Esso-produkter.

Sagsøgte Xxxxxx har over for den af Dansk Esso A/S nedlagte påstand anført, at han ifølge monopolankenævnets kendelse af 26. november 1982 har været berettiget til at opsige forhandleraftalen pr. 1. juni 1983, idet de af Dansk Esso A/S ydede lån eller tilskud var fuldstændig afviklede på tidspunktet for »Retningsliniernes« ikrafttræden den 1. december 1982. Det bestrides således, at udskiftningen af pumperne i 1974 og af beholderen i 1975 kan betragtes som lån eller tilskud. Dansk Esso A/S havde ifølge overenskomsten af 30. november 1970 pligt til at vedligeholde udlånte anlæg. Ifølge bekendtgørelse nr.

171 af 29. marts 1974 § 11 var der valgmulighed mellem katodebeskyttelse og opgravning af beholderen. Det må efter Xxxxxx Xxxxxxxxx forklaring lægges til grund, at den tidligere indehaver ikke havde nogen indflydelse på den valgte fremgangsmåde, herunder at der blev nedlagt en 10.000 liter tank i stedet for den gamle tank på 8.000 liter. Udskiftningen må således henføres under vedligeholdelse. Dansk Esso A/S har først efter, at sagsøgte var begyndt at forhandle DK-benzin, påberåbt sig pumpeudskiftningen, hvorfor dette anbringende på grund af passivitet ikke kan gøres gældende. I øvrigt må det efter xxxxxx Xxxxxxxxx forklaring lægges til grund, at de gamle pumper ikke opfyldte kravene til funktionsduelighed, og at udskiftningen således må betragtes som en vedligeholdelse. Man kunne også have valgt alene at udskifte tælleværkerne. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at betingelserne i aftalelovens § 36 for at kunne kræve sig løst af forhandleraftalen med Dansk Esso A/S er opfyldte.

Dansk Esso A/S har til støtte for dets påstande anført, at betingelserne efter retsplejelovens § 648 for nedlæggelse af fogedforbud ikke har været til stede. Der henvises til, at sagsøgte Xxxxxx fra den 1.

>> 254 >> juni 1983 forhandlede DK-benzin, og at sagsøgte og DK-Benzin A/S var enige om fortsat forhandling. For såvidt angår påstanden om sagsøgte Xxxxxxx pligt til at aftage benzin m.m. fra Dansk Esso A/S har dette selskab gjort gældende, at udskiftningerne må betragtes som lån eller tilskud, der ikke var afviklede pr. 1. december 1982. Beholderudskiftning som følge af krav fra det offentlige kan ikke betragtes som reparation, der skyldes almindeligt slid og brug. Xxxxxxxx var ikke nedslidte, men blev udskiftet i salgsfremmende øjemed. Selskabet har endvidere bestridt, at aftalelovens § 36 finder anvendelse.

Dommerne X. Xxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxxx udtaler:

Udskiftningen i 1975 af den underjordiske beholder efter 20 års brug, hvilket er sådanne beholderes normale holdbarhedstid, findes ikke at være omfattet af den i overenskomsten af 30. november 1970 påtagne løbende vedligeholdelsespligt som følge af slid og brug, men må betragtes som en geninvestering, der begrunder afskrivning over et vist tidsrum og i kontraktsforholdets og Monopolankenævnets forstand må henregnes til lån eller tilskud fra benzinselskabet til benzinforhandleren. For såvidt angår el-pumperne bemærkes, at Dansk Esso A/S ikke findes at være afskåret fra at gøre dette anbringende gældende.

Udskiftningen af disse pumper må ligeledes - uanset at det må lægges til grund, at der blev opstillet renoverede pumper - betragtes som et nyt udlån. Da det er ubestridt, at afskrivningstiden for det omhandlede materiel er henholdsvis 20 og 10 år, må det herefter lægges til grund, at der den 1. december 1982 endnu henstod uafviklede lån. Da det endvidere ikke kan tillægges betydning for sagens afgørelse, at man muligvis kunne have nøjedes med en katodisk behandling af den gamle og mindre jordtank, og da der ikke findes grundlag for at bringe aftalelovens § 36 i anvendelse over for et retsforhold, som allerede er reguleret af monopolmyndighederne, vil der være at give Dansk Esso A/S medhold i, at sagsøgte Xxxxxx Xxxxxx i overensstemmelse med hovedreglen i Monopolankenævnets kendelse af 26. november 1982 er bundet af forhandlerkontrakten af 30. november 1970 indtil den 1. januar 1988.

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx udtaler:

Ombytningen af pumperne i 1974 og udskiftningen af beholderen i 1975 må efter foranstaltningens karakter og størrelse som led i driften af benzinanlægget, anses for at være en vedligeholdelse, der er omfattet af forhandlerkontraktens bestemmelse om benzinselskabets pligt til at afholde udgifter til reparation som følge af slid og brug. Det bemærkes herved, at den værditilvækst, der er tilført anlægget, ikke efter det oplyste kan antages at overstige den værdiforøgelse, der følger af de nævnte foranstaltninger som vedligeholdelse. Derfor har benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxx været berettiget til at bringe kontrakten til ophør den 1. juni 1983 i overensstemmelse med monopolankenævnets kendelse af 26. november 1982.

Denne dommer vil endvidere anse det nedlagte forbud for lovligt. Der vil være at give dom efter stemmeflertallet. - - -

I sagsomkostninger til Dansk Esso A/S betaler DK-Benzin A/S og benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxx in solidum

20.000 kr.

Sagens omkostninger ophæves i øvrigt.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Xxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx, Xxxxxxxxxxx og Xxxxxxxx.

Appellanterne har nedlagt påstand om, at indstævnte, Dansk Esso A/S, tilpligtes at anerkende, at der ikke i tiden efter 1. juni 1983 har påhvilet eller påhviler Xxxxxx Xxxxxx nogen forpligtelse over for Dansk Esso A/S med hensyn til oplagring af samt forhandling af eller reklamering for benzin eller andre produkter til fremdrift af motorkøretøjer eller andre transportmidler samt petroleum og brændselsolie.

Appellanten DK-Benzin A/S har endvidere nedlagt påstand om, at det af fogedretten i Frederikssund den 13. juni 1983 nedlagte forbud mod, at appellanten benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxx aftager benzin og autodiesel fra andre leverandører end appellanten DK-Benzin A/S samt foretager skiltning/reklamering for andre end DK-Benzin A/S, stadfæstes som lovlig gjort og forfulgt.

Indstævnte har påstået stadfæstelse med den ændring, at benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxxx konkurrencemæssige forpligtelser over for indstævnte begrænses til tiden indtil den 1. januar 1987.

Appellanterne har frafaldet det i dommen nævnte passivitetssynspunkt med hensyn til el-pumperne. Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet en ny vidneforklaring.

Teknologisk Institut har i en erklæring af 30. maj 1985 bl.a. udtalt, at renovering normalt ikke er aktuelt ved beholdere mindre end 20 m³, idet >> 255 >> arbejdet i forbindelse med demontering af dæksel, udluftning, afrensning samt eventuelt reparationssvejsning af beholdere er så omkostningskrævende, at en udskiftning af beholderen vil være billigere. Det udtales endvidere, at det er teknisk muligt i en benzinpumpe af den type, der blev udskiftet i 1974, at udskifte tællerværket, når det kun kan tælle til 99,99 kr., således at tælleren fremtidig kan tælle til 999,99 kr. Dette kan ske på stedet, hvilket ifølge erklæringen foregår i vid udstrækning ved almindelige reparationer af standere.

Salgsdirektør Xxxx Xxxxxxx, Dansk Esso, har om den bogføringsmæssige behandling af udgifter, der afholdes af indstævnte på servicestationer, forklaret, at konteringen er forskellig for de af indstævnte ejede stationer og de forhandlerejede stationer. Hvis det drejer sig om en af indstævnte ejet station, vil udgifterne blive opdelt på to grupper, nemlig udgifter til beholdere og udgifter til andet, hvilket normalt vil omfatte pumper og installationsarbejder. Udgiften til beholdere vil blive afskrevet over en 20-årig periode og øvrige udgifter over 10 år. Ved en forhandlerejet station opdeles udgifterne på tre grupper: udgifter til beholdere, der afskrives over 20 år, pumper, der afskrives over 10 år, og øvrige udgifter, f.eks. installationsarbejder som el-arbejder, jord- og betonarbejder, malerarbejde m.v., der afholdes over driften for det pågældende år.

Denne forskel er begrundet i, at indstævnte ved et forhandlerforholds ophør kun vil hjemtage den værdi, som beholdere og pumper repræsenterer. Aktiverede man ved forhandlerejede stationer udgifterne ud over til beholdere og pumper, ville regnskabet ikke give et rigtigt billede. Udgiften til den i 1975 udskiftede beholder, 6.800 kr., blev således afskrevet over 20 år, medens smede- og entreprenørarbejdet for i alt ca.

15.000 kr. i 1975 er betalt over driften for dette år. Pumperne til i alt 12.000 kr. er afskrevet over 10 år, således at de var afskrevet i 1984. Smede- og el-arbejdet vedrørende pumperne er derimod betalt over driften.

Samtlige dommere udtaler:

Appellanten DK-Benzin A/S havde ikke grund til at begære forbud nedlagt over for appellanten Xxxxxx Xxxxxx, der netop havde tilkendegivet sin hensigt til at aftage produkter fra DK-Benzin, så snart dette var muligt efter forhandlerkontrakten med indstævnte. Betingelserne i retsplejelovens § 648, stk. 1, for nedlæggelse af forbud var derfor ikke opfyldt. Højesteret tiltræder allerede af denne grund ophævelsen af det af fogedretten nedlagte forbud.

Fire dommere - Xxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx og Xxxxxxxx - udtaler endvidere:

Efter det fremkomne må ombytningen i 1974 af el-pumperne, hvis tællerværker på grund af prisudviklingen måtte justeres, sidestilles med sådanne vedligeholdelsesarbejder, som indstævnte havde pligt til at foretage efter forhandlerkontrakten. Der henstod herefter ikke pr. 1. december 1982 vedrørende el-pumperne uafviklede lån eller tilskud som nævnt i Monopolankenævnets kendelse af 26. november 1982. Derimod tiltrædes det af de grunde, der er anført herom i dommen, at de beløb, som indstævnte anvendte til udskiftningen i 1975 af den 20 år gamle underjordiske beholder, må anses som lån eller tilskud - og ikke som pligtmæssige vedligeholdelsesudgifter - og at disse beløb ikke pr. 1. december 1982 var fuldstændig afviklet.

Herefter, og idet det ligeledes tiltrædes, at der ikke er grundlag for at bringe aftalelovens § 36 i anvendelse, var appellanten Xxxxxx Xxxxxx efter de regler, der var gældende indtil ikrafttrædelsen pr. 1. januar 1986 af lov nr. 234 af 6. juni 1985 om benzinforhandlerkontrakter, først berettiget til at opsige sin forhandleroverenskomst med indstævnte pr. 1. januar 1988. Det følger af § 6, stk. 2, jfr. § 2, stk. 2, i den nævnte lov, at opsigelse nu kan ske med virkning fra den 1. januar 1987.

Disse dommere stemmer derfor for at tage indstævntes påstand til følge.

Dommer Pontoppidan, der er enig med flertallet for så vidt angår el-pumperne, finder, at også udskiftningen af beholderen må sidestilles med en vedligeholdelsesudgift, som det efter kontrakten påhvilede indstævnte at afholde. Der lægges herved vægt på, at beholderen skulle udskiftes eller renoveres som følge af offentligretlige forskrifter, at udgifterne ved en renovering må antages at ville have oversteget udgifterne ved en udskiftning, at indstævnte - antagelig på baggrund heraf - valgte at foretage en udskiftning, og at

udskiftningen, som kostede et forholdsvis beskedent beløb, ikke medførte brugsmæssige fordele for benzinforhandler Lassen.

Da der således ikke pr. 1. december 1982 henstod uafviklede lån eller tilskud fra indstævnte til Xxxxxx, var denne berettiget til at opsige kontraktsforholdet til ophør den 1. juni 1983. Denne dommer stemmer derfor for at tage denne del af appellantens påstand til følge.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

>> 256 >> Thi kendes for ret:

Landsrettens dom bør ved magt at stande med den ændring, at datoen den 1. januar 1988 ændres til 1. januar 1987.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne, DK-Benzin A/S og benzinforhandler Xxxxxx Xxxxxx, en for begge og begge for en inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 15.000 kr. til indstævnte, Dansk Esso A/S.