3F’S FORBUNDSLOVE
3F’S FORBUNDSLOVE
2022 OG VISION
VEDTAGET PÅ DEN 6. ORDINÆRE KONGRES 24.-
29. SEPTEMBER 2022 I AALBORG
1
BILAG: AFTALE OM MANGFOLDIGHED I 3F
3F’S VISION 2016
3F gør en forskel - tæt på dig
• 3F er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening. Vores overenskomster sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med et sikkert arbejdsmiljø og en ordentlig løn. Alle medlemmer får den service, de har behov for. 3F er tæt på medlemmernes dagligdag med stærke, velfungerende lokale fagforeninger, dygtige tillidsvalgte, fokus på arbejde og fag samt nye værdiskabende muligheder. Vi kender arbejdspladserne og skaffer medlemmerne job. Derfor har vi hvert år en høj medlemstilfredshed.
• 3F er en troværdig og respekteret samarbejdspartner, som man ikke kan komme uden om. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag, veldokumenteret viden og en grundlæggende tro på social retfærdighed som bærende element i det danske samfund. 3F tager ansvar for udviklingen på det danske arbejdsmarked via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med de politi- ske partier.
• I 3F har vi respekt for fællesskabets beslutninger om retning og mål og tillid til hinandens kompetencer. Vores styrke er medlemmernes, de tillidsvalgtes og medarbejdernes engagement og initiativkraft. Vi samarbejder på tværs i organisationen, fordi det giver bedre løsninger. Derfor har vi dygtige og glade medarbejdere, der er stolte af at arbejde for 3F’s medlemmer.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kapitel 1: Navn og hjemsted
§ 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kapitel 2: Formål
§ 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kapitel 3: Afdelingerne
§ 3 Typer af afdelinger og krav til afdelingerne 8
§ 4 Overflytningsregler, organisationsaftaler og oprettelse/nedlæggelse
af afdelinger 8
§ 5 Afdelingernes sletning eller udmeldelse af forbundet 9
§ 6 Afdelingernes regnskab 9
§ 7 Optagelse af faglige organisationer 10
§ 8 Afdelingernes optagelse af medlemmer og afdelingernes selvstændighed 10
§ 9 Medlemmernes overflytningspligt 10
§ 10 Afdelingsbestyrelsernes pligter 11
§ 11 Opmåling af akkordarbejde 11
§ 12 Organisering af lærlinge og elever 11
§ 13 Forsikringsordninger 11
§ 14 Medlemmernes krav på bistand 11
§ 15 Forbundets klageråd 12
§ 16 Eksklusion af medlemmer 12
§ 17 Medlemmer der bryder strejke 12
§ 18 Forbundets besluttende organer 12
§ 19 Kongressens indhold og beslutninger 12
§ 20 Kongresforslag 13
§ 21 Afdelingernes valg af delegerede 13
§ 22 Øvrige delegerede 14
§ 23 Gæster med taleret 14
§ 24 Forbundets gruppeopdeling og gruppekonferencer under kongressen 15
Kapitel 8: Materialer til kongressen
§ 25 Udsendelse af materialer til afdelinger og delegerede 15
Kapitel 9: Valg på kongressen og kongresvalgtes afgang
§ 26 Hvem kan og skal vælges 15
§ 27 Gruppebestyrelser på under 11 medlemmer 16
§ 28 Kongresvalgtes afgangsregler 16
§ 29 Valg af forhandlingsudvalg 17
§ 30 Valg af lønudvalg 17
Kapitel 10: Ekstraordinær kongres
§ 31 Regler for afholdelse af ekstraordinær kongres 17
Kapitel 11: Hovedbestyrelsen - sammensætning og opgaver
§ 32 Hovedbestyrelsens størrelse og sammensætning,
suppleanter og taleret uden stemmeret 18
§ 33 Hovedbestyrelsens opgaver, møder, dagsorden og referat 18
§ 34 Hovedbestyrelsesmedlemmers pligt til at inddrage
baglandet, nedsætte udvalg og bevillinger 19
§ 35 Udvidelse af antal hovedbestyrelsesmedlemmer og
forhandlingssekretærer 19
§ 36 Fratrædelse af tillidshverv, udeblivelse og suspension af tillidshverv 20
Kapitel 12: Budget og regnskab
§ 37 Kontingentfastsættelse og budgetudvalg 20
§ 38 Kontingentmellemværende mellem forbund og afdelinger 21
§ 39 Regnskabsåret 21
§ 40 Årsregnskab/rapport og budget 21
§ 41 Overordnet ansvar for forbundets økonomi 21
§ 42 Hvis regnskabet ikke er i orden 21
§ 43 Intern revision 22
§ 44 Tegningsregler 22
§ 45 Opkrævning af ekstrakontingent 22
§ 46 Revision 22
Kapitel 13: Lønudvalgets opgaver
§ 47 Udvalgets opgaver 23
§ 48 Sammensætning og opgaver 23
Kapitel 15: Ledelse af grupperne
§ 49 Opgaver, møder og ledelse 23
§ 50 Landsklubbers oprettelse, godkendelse og rettigheder 24
§ 51 Oprettelse af netværk og brancheklubber 24
§ 52 Forbundets støtte til efterløns- og seniorarbejdet 24
§ 53 Ungdomsarbejdets formål, landsmøde og valg til hovedbestyrelsen 25
§ 54 Opdeling af landet i regioner 25
Kapitel 18: FH, karteller mv.
§ 55 Medlemskab af FH og forbundets repræsentation i FH 26
§ 56 Forbundets deltagelse i fagbevægelsens strukturudvikling 26
§ 57 Behandling af overenskomstkrav 26
Forhandlingsudvalgenes og hovedbestyrelsens rolle 26
§ 58 Behandling af forhandlingsresultater og mæglingsforslag 27
Regler for urafstemning 27
§ 59 Overenskomster med anden udløbstid 27
Gennemførelse af ensartede priser og arbejdsvilkår 27
Lokale forhandlinger 27
§ 60 Afdelingers og medlemmers brud på overenskomst 28
§ 61 Afdelingernes fremsættelse af vidtgående krav 28
Afdelingers anmodning om strejkevarsel og regler for konfliktens iværksættelse 28
§ 62 Regler for konfliktunderstøttelse 29
Kapitel 20: Ophør af forbundet
§ 63 Regler for opløsning af forbundet 29
Aftale om mangfoldighed i 3F 30
Navn og hjemsted
§ 1
Forbundets navn er Fagligt Fælles Forbund - 3F. Forbundet har hjemsted i Københavns Kommune.
Formål
§ 2
Forbundets formål er at samle og bistå de faglige afdelinger og deres medlemmer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet inden for forbundets faglige områder og at arbejde for at forbedre medlemmernes faglige og politiske rettigheder.
Dette formål indebærer, at forbundet arbejder for
A. at afdelingerne organiserer alle lønmodtagere inden for forbundets faglige områder og sikrer, at medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår bliver aftalt i kollektive overenskomster.
B. generel ligestilling på arbejdsmarkedet samt grundlæggende rettigheder, mu- ligheder og imod enhver form for diskrimination.
C. at medlemmerne får indflydelse på tilrettelægning og udvikling af arbejdslivet herunder tryghed i ansættelsen, et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt betalt frihed til faglig og personlig uddannelse.
D. styrkelse af det internationale faglige og politiske samarbejde.
E. at værne om Den Danske Model og ad den vej udbrede kendskabet til, hvem der ejer overenskomsterne.
Midlerne til at opnå formålet er, at forbundet
F. påvirker lovgivningen i en retning, der forbedrer og sikrer medlemmernes vilkår.
G. udfører faglig og politisk oplysningsvirksomhed og sikrer, at tillidsvalgte på alle niveauer tilbydes ajourført uddannelse.
H. bistår afdelingerne i deres arbejde med at servicere tillidsvalgte og medlemmer ved forhandlinger og uoverensstemmelser med arbejdsgivere, og at sikre medlemmerne økonomisk ved overenskomstmæssige konflikter.
I. indgår i tæt samarbejde med beslægtede forbund og brancher for ved fælles optræden at forbedre medlemmernes løn og arbejdsvilkår.
J. gennem faglige og politiske aktiviteter og oplysningsvirksomhed at påvirke samfundet i en social retfærdig bæredygtig retning og på demokratisk socialistisk grundlag.
Afdelingerne
§ 3
A. Fagligt Fælles Forbund er et forbund bestående af tilsluttede selvstændige, suveræne afdelinger.
B. Der kan være tale om følgende typer af afdelinger:
• Blandede afdelinger uden brancheopdeling
• Blandede afdelinger med brancheopdeling
• Xxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxx brancheafdelinger kan alene oprettes efter god- kendelse i hovedbestyrelsen.
C. Afdelingerne skal anerkende forbundets love og forpligter sig til at efterleve disse. Ingen afdeling må have vedtægter, der er i modstrid med forbundets love. Hvor en afdelings vedtægter ikke er i overensstemmelse med forbundets love, er det forbundets love, der er gældende.
D. Afdelingerne kan indgå kollektive overenskomster med enkelte arbejdsgivere eller organisationer. Hvis en ny kollektiv aftale skal dække et større geografisk område end en afdelings organisationsområde, skal aftalen godkendes af den gruppe i forbundet, hvorunder overenskomsten hidhører.
§ 4
A. Ingen afdeling må indføre bestemmelser i sine overenskomster med arbejdsgiverne, som er i strid med overflytningsreglerne.
B. Ingen afdeling må etablere faste/mobile satellitkontorer i en anden afdelings organisationsområde uden forudgående aftale herom.
C. Hvis en afdeling har overenskomst med arbejdsgivere omfattende arbejde uden for dens geografiske område, bør overenskomsten snarest søgt overgivet til
den afdeling, inden for hvis geografiske område den pågældende arbejdsplads ligger.
D. En afdeling, der har optaget medlemmer, der rettelig hører hjemme i en anden afdeling, og ikke efterfølgende foretager overflytning til den medlemsberettigede afdeling, samt afdelinger der ikke respekterer overflytningsreglerne, jf.
§§ 8, 9 og 12, kan efter forbundsledelsens beslutning miste al støtte fra Fagligt Fælles Forbund.
E. Afdelingerne kan indbyrdes træffe aftale om praktiske ordninger vedrørende medlemmernes tilhørsforhold og om varetagelse af deres interesser på arbejds- pladsen*). Hvor ikke andet er aftalt, kan sådanne aftaler opsiges med et års varsel til en overenskomstperiodes udløb. Hvor særlige forhold gør sig gældende, og medlemmerne i øvrigt ønsker det, kan der efter hovedbestyrelsens beslutning ske overflytning af medlemmer til en uden for det geografiske område beliggende afdeling.
F. Oprettelse af nye afdelinger og nedlæggelse af eksisterende, efter de respektive afdelingers generalforsamlingers og bestyrelsers indstillinger, kræver hoved- bestyrelsens godkendelse.
Sammenlægges eller nedlægges en afdeling, tilfalder afdelingens midler og effekter den eller de afdelinger, der fremover dækker det geografiske område.
*) Organisationsrettigheder fra SiD og KAD vil alene være gældende, såfremt der foreligger skriftlige aftaler mellem de berørte afdelinger pr. 1. januar 2005.
§ 5
A. Hovedbestyrelsen kan beslutte at slette en afdelings medlemskab af forbundet, hvis afdelingen ikke følger et givent pålæg fra hovedbestyrelsen. Fritagelse for at følge hovedbestyrelsens beslutning kan kun gives af en kongres.
B. Hvis en afdeling er blevet slettet, jf. stk. A, kan afdelingen ikke optages igen, før pålægget er opfyldt. Hovedbestyrelsen kan dispensere fra denne regel.
C. I situationer hvor samarbejdet mellem forbundet og den enkelte afdeling kan føre til udmeldelse eller sletning, er afdelingens ledelse pligtig til at indkalde til ekstraordinært bestyrelsesmøde og ekstraordinær generalforsamling, hvis forbundets hovedbestyrelse ønsker det. Forbundet har adgang og taleret ved disse møder.
D. Såfremt en afdeling ønsker at melde sig ud af forbundet, skal dette meddeles med minimum et varsel på et år. En afdelings beslutning om at melde sig ud er alene bindende for forbundet, hvis den har været behandlet på en generalforsamling i afdelingen og derefter vedtaget ved en urafstemning blandt afdelingens medlemmer med 2/3 flertal.
§ 6
A. Afdelingerne skal være økonomisk selvbærende med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende, og dette er godkendt af hovedbestyrelsen.
B. De lokale afdelinger indsender ved regnskabsårets afslutning og senest den 30. juni kopi af den reviderede årsrapport (årsregnskabet) til forbundet.
C. Hvis en afdeling har et spinkelt økonomisk grundlag, har forbundet og afdelingens ledelse en gensidig forpligtelse til dialog med henblik på udarbejdelse af en konkret handlingsplan.
§ 7
Faglige organisationer, som anerkender forbundets love og forpligter sig til at overholde dem, kan søge optagelse i Fagligt Fælles Forbund. Ansøgning om optagelse i forbundet skal sendes skriftligt til hovedbestyrelsen, der træffer beslutning om optagelsen.
Medlemmerne
§ 8
A. Afdelingerne optager medlemmer beskæftiget inden for Fagligt Fælles Forbunds faglige område og arbejdsløse med uddannelsesbaggrund eller tidligere joberfaring inden for forbundets faglige område samt unge, der er uddannelsessøgende inden for forbundets faglige område. Herudover kan hovedbestyrelsen fastsætte retningslinjer for optagelse af andre medlemmer uden beskæftigelse. Det er arbejdspladsens beliggenhed i forhold til afdelingernes geografiske område, der er bestemmende for medlemmernes placering i afdelingerne. Afdelingerne er selvstændige enheder og yder medlemmerne og de tillidsvalgte service via afdelingskontoret. Herudover varetages medlemmernes faglige og politiske interesser.
B. Kun medlemmer kan opstille til tillidshverv i 3F. Tillidsvalgte mister deres tillidshverv i 3F, hvis de udmeldes eller slettes endeligt som medlem.
C. Genoptagelse af udmeldte medlemmer uden beskæftigelse sker efter retningslinjer fastsat af hovedbestyrelsen.
§ 9
A. Ethvert medlem er forpligtet til, inden for en måned efter at have påbegyndt et arbejde, at overflytte sit medlemskab i henhold til bestemmelserne i § 8.
B. Såfremt medlemmet ikke overholder overflytningspligten, skal afdelingen overflytte den pågældende administrativt efter krav om overflytning i henhold til denne paragraf.
C. Medlemmer, der er berørt af administrativ overflytning, skal gøres bekendt med dette af den fraflyttede afdeling, inden overflytning finder sted inden for tidsfristen i punkt A.
D. Afdelingens bestyrelsesmedlemmer fritages for overflytning, til deres valgperiode er udløbet.
E. Medlemmer uden ansættelsesforhold kan ved ønske om overflytning kun overflyttes til den afdeling, hvor de har bopæl.
§ 10
Afdelingsbestyrelserne har pligt til at overvåge, at afdelingen sikrer, at intet medlem arbejder for ringere betaling eller under dårligere vilkår end de overenskomstmæssige. Målet er, at afdelingerne opsøger, organiserer og overenskomstdækker alle arbejdspladser inden for afdelingens organisationsområde. Derfor har medlemmerne pligt til, på forlangende, at udlevere lønoplysninger og dokumentation til afdelingsbestyrelserne.
§ 11
A. Det påhviler afdelingernes ledelser at sikre, at opmåling finder sted af arbejde, der er akkordpligtig i henhold til lands- eller landsdelsprislister eller tidskuranter. Forbundet støtter i den forbindelse afdelingernes tværgående aktiviteter i regionerne ved, at der til hver region er tilknyttet en konsulent med særlig ekspertise i disse overenskomster og akkordlister. Forudsætning for støtten er etablering af opmålerforeninger.
B. Ligeledes påhviler det afdelingernes ledelse at medvirke til, at de forskellige udvalg inden for uddannelse og branchenetværk besættes. Forbundet støtter i den forbindelse afdelingerne økonomisk ved at betale daglønstab til den enkelte, der er udpeget. Beløbet udbetales til afdelingen.
§ 12
A. Lærlinge, elever under erhvervsuddannelser og ungarbejdere optages som medlemmer i de respektive afdelinger, hvorunder arbejdspladsen er beliggende.
B. Lærlinge uden praktikplads organiseres som hovedregel i den afdeling, der branchemæssigt/geografisk dækker uddannelsesinstitutionen, og som er udpeget af regionen.
C. Ved indgåelse af praktik/uddannelsesaftale flyttes medlemmerne til den afdeling, hvorunder arbejdspladsen er beliggende.
D. Afvigelse fra reglerne i denne paragraf kan kun ske med hovedbestyrelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde.
§ 13
Fagligt Fælles Forbund kan tilbyde medlemmerne kollektive forsikringsordninger. Beslutning om ændringer i, eller afskaffelse af, eksisterende forsikringsordninger samt tilbud om nye forsikringsordninger træffes af hovedbestyrelsen.
§ 14
Medlemmerne har krav på bistand ved lokale lønforhandlinger og på forlangende at få foretaget opmåling. På de arbejdspladser, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, er denne ansvarlig for, at medlemmerne får bistand.
§ 15
Forbundet har et klageråd med en udefrakommende juridisk sagkyndig udpeget af hovedbestyrelsen. Medlemmerne kan anmode klagerådet om at behandle sager, hvor de mener at have lidt et økonomisk tab på grund af mangelfuld eller fejlagtig rådgivning fra afdeling eller forbund. Hovedbestyrelsen udarbejder en vejledning om brug af klagerådet.
§ 16
A. Et medlem, der handler groft uhæderligt, ukollegialt eller gør sig skyldig i brud på de forpligtelser, der følger af at være medlem af en afdeling, eller som ved sine handlinger modvirker afdelingens formål, kan ekskluderes af afdelingen.
B. Beslutning om eksklusion af et medlem træffes af afdelingens generalforsamling og skal godkendes af forbundets hovedbestyrelse.
C. Forud for generalforsamlingen, hvor afgørelsen træffes, skal det pågældende medlem være underrettet om, at forslag om eksklusion vil blive behandlet. Medlemmet skal have lejlighed til at udtale sig og kan deltage i afstemningen.
D. En eksklusion af afdelingen kan hæves af forbundets hovedbestyrelse, der også fastsætter betingelserne herfor.
§ 17
Et medlem, der bryder en strejke, skal tilbagebetale understøttelse af enhver art, der er modtaget fra forbundet. Beløbet opkræves af den afdeling, hvor vedkommende er medlem.
Kongressen
§ 18
Forbundets besluttende organer er kongressen, hovedbestyrelsen, daglig ledelse og gruppebestyrelserne.
Kongressen er forbundets højeste myndighed.
Den ordinære kongres afholdes hvert 3. år. Dato og sted fastsættes af hovedbestyrelsen.
§ 19
A. På den ordinære kongres aflægger formanden beretning om forbundets og de nedsatte udvalgs aktiviteter i den forløbne kongresperiode.
B. Formanden for lønudvalget aflægger en selvstændig beretning over for kongressen, herunder en skriftlig redegørelse for løn og pensionsforhold, fratrædelsesgodtgørelse mv. samt de i perioden foretagne reguleringer.
C. Hovedkassereren fremlægger kongresregnskabet, der består af de enkelte års- regnskaber, der er afsluttet og revideret i den forløbne kongresperiode.
D. Beretninger, regnskab og forbundets Fagligt og Politiske Grundlag skal godkendes af kongressen.
E. Kongressen fastsætter rammer og principper for lønniveau og pensioner til fagligt valgte og ansatte med ledelsesansvar i forbundet og a-kassen. Kongressen fastsætter også rammer og principper for arbejdstab, diæter, rejsegodtgørelse og honorar samt regulering og udbetaling af disse. Xxxxxx og principper forvaltes i kongresperioden af hovedbestyrelsen efter indstilling fra lønudvalget.
F. Forbundsvalgte og ansatte med ledelsesansvar får løn og pension efter gældende regler. De honorarer, der modtages udover løn og pension, modregnes i løn fra forbundet.
§ 20
A. Afdelinger, der ønsker forslag behandlet på kongressen, skal skriftligt motivere forslaget. Forslaget skal være godkendt af afdelingens bestyrelse eller på afdelingens generalforsamling.
B. Senest 1. april i det år, hvor kongressen skal holdes, skal forslag fra afdelingerne være forbundet i hænde.
C. Forslag fra hovedbestyrelsen, der ønskes behandlet af kongressen, skal indeholde en skriftlig motivering.
Delegerede
§ 21
A. Valg af delegerede til kongressen foregår i henhold til afdelingernes vedtægter.
B. Delegeretmødet for forbundets a-kasse holdes i forbindelse med forbundets kongres, og hvor det er muligt, har delegeretmødet de samme delegerede som kongressen.
C. De delegerede vælges efter følgende regler:
• 3F-afdelingerne vælger 2 kongresdelegerede for de første 500 medlemmer og herefter 1 kongresdelegeret for hver påbegyndt 500 medlemmer.
• Medlemstallet, der ligger til grund for beregningerne, er afdelingens gen- nemsnitlige medlemstal beregnet et år tilbage fra 2. kvartal forud for kongresåret. Forbundet udregner medlemstallet, så snart det er muligt, dog skal
forbundsledelsen, senest den 1. oktober året før kongressen afholdes, meddele afdelingerne, hvor mange delegerede der kan vælges til kongressen.
D. Delegerede skal vælges, så de forskellige brancher bliver rimeligt repræsenteret. Afdelingen skal på anmeldelsen til forbundet anføre, hvilken af de 6 hovedgrupper, de delegerede skal placeres i. Det er hovedbestyrelsen, der endeligt beslutter, hvordan de delegerede skal placeres i de seks hovedgrupper.
E. I forbindelse med valg af delegerede skal afdelingen også vælge suppleanter. Senest 13 uger før kongressens begyndelse skal afdelingen give forbundet besked om navn og cpr-nummer på delegerede og suppleanter.
§ 22
A. Hovedbestyrelsens medlemmer, kongresvalgte forhandlings- og a-kassese- kretærer, de af hovedbestyrelsen konstituerede forhandlingssekretærer samt gruppebestyrelsesmedlemmer, der ikke er medlemmer af hovedbestyrelsen, deltager altid på kongressen som delegerede.
B. Formændene for regionsungdomsudvalgene og de tre ungdomsmedlemmer, der er tilforordnet hovedbestyrelsen, deltager som kongresdelegerede.
C. De kongresvalgte bilagskontrollanter og medlemmer af lønudvalget deltager altid som kongresdelegerede uden stemmeret.
§ 23
A. Fra landsklubber, der er godkendt af forbundet, inviteres formanden til at overvære kongressen og gruppekonferencerne som gæst, hvis ikke landsklubbens formand i forvejen er delegeret. Landsklubformanden har taleret på kongressen.
B. Formanden for Faglige Fælles Lands- og Landsbrancheklubber, FFL, deltager på forbundets kongresser med taleret, hvis formanden ikke i forvejen er delegeret fra afdelingen eller er formand for en landsklub.
C. Formanden for landsklubben for efterlønsmodtagere og seniorer deltager på forbundets kongresser med taleret.
Grupperne
§ 24
Forbundet er opdelt i seks grupper: Industrigruppen, Den Offentlige Gruppe, Transportgruppen, Byggegruppen, Privat Service, Hotel og Restauration og Den Grønne Gruppe.
Under kongressen holder de seks grupper hver for sig en konference.
• På hver af konferencerne drøftes gruppens interne forhold, og gruppeformanden redegør for gruppens arbejde i den forløbne kongresperiode.
• På gruppekonferencerne kan der ikke træffes selvstændige beslutninger, men kun afgives udtalelser og indstillinger til den samlede kongres.
• På konferencen vælger hver af de seks grupper de personer, der indstilles til valg til forbundets hovedbestyrelse, gruppeformænd, gruppebestyrelser samt forhandlingssekretærer.
Materialer til kongressen
§ 25
Forbundet sikrer, at beretninger, regnskab, dagsorden og de samlede forslag er tilgængelige for afdelinger og kongresdelegerede senest fire uger før kongressens begyndelse.
Valg på kongressen -
og kongresvalgtes afgang
§ 26
A. Alle medlemmer af Fagligt Fælles Forbund er valgbare.
B. Kongressen vælger en forbundsformand, en næstformand, to forbundssekretærer og en hovedkasserer.
C. Kongressen vælger to bilagskontrollanter og to suppleanter for disse. Intet medlem, som har funktion i hovedbestyrelsen eller på hovedkontoret, må samtidig være bilagskontrollant.
D. Efter indstilling fra gruppekonferencerne vælger kongressen gruppebestyrelser samt suppleanter, gruppeformænd og forhandlingssekretærer samt stedfortrædere for de forhandlingssekretærer, der skal afgå i kongresperioden i henhold til aldersgrænsen.
E. Fratræder en gruppeformand i kongresperioden, skal hovedbestyrelsen efter indstilling fra gruppebestyrelsen konstituere en ny gruppeformand frem til ordinær kongres.
F. Valgene til hovedbestyrelse og gruppebestyrelse skal ske med geografisk spredning.
G. Alle valg gælder for hele kongresperioden.
§ 27
Gruppebestyrelser på under 11 medlemmer kan supplere sig op til 11 bestyrelsesmed- lemmer. De kongresvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer (§ 32) skal dog altid udgøre et flertal i den enkelte gruppebestyrelse. En tilforordnet ungdomsrepræsentant, der kan overvære gruppebestyrelsesmøder med taleret, vælges på ungdomslandsmødet med deres personlige suppleanter.
§ 28
A. Forbundets hovedbestyrelsesmedlemmer, bilagskontrollanter og medlemmer af lønudvalget afgår senest med udgangen af den måned, hvor de i henhold til gældende lovgivning er berettiget til at oppebære folkepension eller overgår til efterløn.
B. Forbundets valgte tillidsfolk fratræder deres stilling ved udgangen af den måned, hvor de er berettiget til at oppebære folkepension, dog fratræder forbundsformanden på den kongres, hvor han/hun i efterfølgende kongresperiode er berettiget til at oppebære folkepension – og er konsulent til han/hun oppebærer folkepension.
C. Såfremt næstformanden, forbundssekretærer eller hovedkasserer inden valg på kongressen har meddelt, at vedkommende ophører i kongresperioden, vælges dennes afløser på kongressen forud.
D. Tillidsfolk, der tidligere har været valgt i henholdsvis KAD og SiD, er omfattet af de ordninger og tilsagn, de havde før sammenlægningen 1. januar 2005.
E. Når en forbundsrepræsentant overgår til andet erhverv liggende uden for forbundets faglige arbejdsområde eller uden for forbundets almindelige organisationsmæssige interesseområde, fratrædes de tillidshverv, vedkommende har opnået inden for forbundet, og suppleanten indtræder.
F. Ved forbundsformandens ophør/forfald i kongresperioden konstituerer hoved- bestyrelsen næstformanden til ny forbundsformand, hvorefter der indkaldes til ekstraordinær kongres.
G. Hvis næstformanden, forbundssekretærer eller hovedkasserer fratræder i kongresperioden i en situation, der ikke er omfattet af § 28 C, kan hovedbestyrelsen konstituere en stedfortræder.
§ 28a
Bestemmelserne i § 28, stk. A og B om aldersbetinget fratrædelse ved ret til at oppebære folkepension eller overgang til efterløn finder ikke anvendelse i perioden fra vedtagelse på ordinær kongres i 2022 og frem til tidspunktet for afholdelse af ordinær kongres i 2025.
I samme periode finder bestemmelsen i § 26, stk. D, sidste led, vedrørende valg af ”stedfortrædere for de forhandlingssekretærer, der skal afgå i kongresperioden” alene anvendelse i forhold til de forhandlingssekretærer, som alligevel ønsker at fratræde i kongresperioden på grund af alder.
§ 29
Kongressen vælger efter indstilling fra gruppekonferencerne forhandlingsudvalgene inden for de seks grupper.
Der skal ved indstillingen fortrinsvis peges på repræsentanter, der er både branchevis, geografisk og kønsmæssigt dækkende. En repræsentant fra godkendte landsklubber for pågældende branche er medlem af forhandlingsudvalget. Forhandlings- udvalgsmedlemmer afgår, hvis de overgår til efterløn eller pension.
§ 30
Kongressen vælger et lønudvalg, der består af 12 medlemmer og en formand. Udvalget refererer direkte til hovedbestyrelsen og kongressen.
Formanden vælges af den samlede kongres, og de 12 medlemmer indstilles fra gruppekonferencerne med et hovedbestyrelsesmedlem og et ikke-hovedbesty- relsesmedlem fra hver gruppe samt suppleanter herfor. Ingen af lønudvalgets medlemmer må være fastlønnede af forbundet.
Ekstraordinær kongres
§ 31
A. Der skal holdes ekstraordinær kongres, når et flertal i hovedbestyrelsen, eller når mindst 20 % af afdelingerne, der repræsenterer mindst 20 % af medlemmerne, ønsker det. Ønsket om en ekstraordinær kongres skal være skriftligt begrundet, og det skal angives, hvad der ønskes behandlet.
B. Den ekstraordinære kongres indkaldes med mindst 14 dages varsel, og en motiveret dagsorden skal sendes ud samtidig med indkaldelsen.
C. På ekstraordinære kongresser deltager som hovedregel de til sidste ordinære kongres valgte delegerede.
Kapitel 11: Hovedbestyrelsen
- sammensætning og opgaver
§ 32
Hovedbestyrelsen består af 88 personer, der sammensættes på følgende måde:
A. En forbundsformand, en næstformand, to forbundssekretærer, en hovedkasserer, en forretningsfører og en viceforretningsfører for a-kassen.
B. Øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer vælges af kongressen efter indstilling fra gruppekonferencerne efter følgende regler:
• Hver gruppekonference indstiller en gruppeformand, en forhandlingssekretær samt tre gruppebestyrelsesmedlemmer udefra. De seks gruppekonferencer skal endvidere indstille seks forhandlingssekretærer samt 45 gruppebestyrelses- medlemmer udefra i forhold til de seks gruppers medlemstal (fordelingsnøglen er gruppernes medlemstal pr. januar i kongresåret)
• Endelig indstiller gruppekonferencen mindst seks suppleanter til gruppebe- styrelsen
• I forbindelse med indstilling af hovedbestyrelsesmedlemmer fra grupperne, skal der sikres en geografisk og faglig spredning
C. Ved sygdom, som strækker sig ud over to ordinære hovedbestyrelsesmøder, indkaldes suppleanter midlertidigt.
D. For kongresvalgte, hvor der ikke er valgt suppleanter, kan hovedbestyrelsen efter indstilling fra afdelingerne vælge andre i deres sted, hvis de fratræder i kongresperioden. Disse valg er gældende til næste kongres.
E. Alle valgte forhandlingssekretærer og a-kassesekretærer kan overvære hoved- bestyrelsesmøder med taleret dog ikke stemmeret.
F. Tre tilforordnede ungdomsrepræsentanter, der kan overvære hovedbestyrelses- møder med taleret, vælges på ungdomslandsmødet med deres prioriterede suppleanter.
G. Hovedbestyrelsen suppleres med de formænd, der ikke har opnået valg til hoved- bestyrelsen via indstilling fra gruppekonferencerne.
§ 33
A. Hovedbestyrelsen leder forbundets virksomhed i overensstemmelse med kongressens beslutninger. Den kan binde forbundet i faglig henseende, hvor lovene intet andet foreskriver.
B. Hovedbestyrelsen fastsætter selv antallet af årlige hovedbestyrelsesmøder og sin forretningsorden. Ekstraordinære hovedbestyrelsesmøder kan afholdes, når fire medlemmer af daglig ledelse eller 20 medlemmer af hovedbestyrelsen forlanger det.
C. Hovedbestyrelsen kan, efter indstilling fra daglig ledelse, ansætte den fornødne hjælp til assistance for hovedkontoret.
D. Dagsorden til ordinære hovedbestyrelsesmøder udsendes senest otte dage før hovedbestyrelsesmødet.
Dog kan der efter udsendelse af dagsordenen ekstraordinært tilføjes nye be- slutningssager til dagsordenen, såfremt et simpelt flertal af hovedbestyrelsen godkender det ved mødets start.
E. Der udarbejdes et referat efter hvert hovedbestyrelsesmøde. Ved afstemninger skal det fremgå, hvordan de enkelte bestyrelsesmedlemmer har stemt. Referatet skal tilgå afdelingerne senest 14 dage efter hvert hovedbestyrelsesmøde.
F. Samtlige hovedbestyrelsesmøder afholdes inden for landets grænser.
G. Der nedsættes et fagligt politisk redaktionsudvalg for forbundets kommunikations- strategi. Redaktionsudvalget skal sammensættes således, at 2/3 af udvalget er personer fra afdelinger og hovedbestyrelsesmedlemmer udefra og 1/3 fra forbundshuset.
H. Hovedbestyrelsen fastsætter retningslinjer for forbundets ydelse af juridisk bistand.
§ 34
A. Hovedbestyrelsesmedlemmerne sikrer forud for hvert møde indbyrdes, at der har været kontakt til samtlige afdelinger i forbundet, ligesom de efter hovedbestyrelsens møder er forpligtede til at deltage i beretningsmøder i afdelingerne.
B. Hovedbestyrelsen nedsætter faglige, politiske og administrative udvalg til overordnet at varetage enkeltområder.
C. Ved bevilling til politisk virksomhed afsættes mindst halvdelen af det bevilgede beløb til afdelingernes anvendelse.
§ 35
A. Hvis forbundet lægges sammen med andre forbund, bemyndiges hovedbestyrelsen til at udvide antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer samt udpege disse, indtil den følgende kongres afholdes.
B. Hvis arbejdet i de enkelte grupper gør det nødvendigt, kan hovedbestyrelsen efter indstilling fra gruppebestyrelsen udvide antallet af forhandlingssekretærer ud over dem, der blev valgt på kongressen. Udpegningen skal finde sted blandt medlemmer, der beklæder et tillidshverv i Fagligt Fælles Forbund, og så vidt muligt følge gruppebestyrelsens indstilling og har virkning, indtil den følgende kongres holdes.
§ 36
A. Et hovedbestyrelsesmedlem, som ikke mere beklæder tillidshverv i sin afdeling, fratræder sin post i hovedbestyrelsen samme dato som fratrædelsen i afdelingen.
B. Såfremt et kongresvalgt hovedbestyrelsesmedlem i kongresperioden tiltræder som forhandlingssekretær eller ansættes til andet tillidshverv i forbundet/arbejdsløsheds- kassen indtræder en suppleant som hovedbestyrelsesmedlem.
C. Hovedbestyrelsesmedlemmer, der efter lovlig indkaldelse udebliver fra to på hinanden følgende ordinære hovedbestyrelsesmøder uden anmeldt forfald, betragtes som fratrådt, og suppleanten indkaldes i stedet.
D. Daglig ledelse kan indstille til hovedbestyrelsen, at et hovedbestyrelsesmedlem suspenderes, såfremt der foreligger særlige grunde hertil.
Budget og regnskab
§ 37
A. I det årlige budget, der vedtages af hovedbestyrelsen, indgår fastsættelse og
fordeling af forbundskontingent, gruppelivskontingent, indbetalinger til konfliktformål, fritidsulykkeskontingent og midler til forbundets øvrige virksomhed samt lovmæssige krav.
B. Der nedsættes et budgetudvalg bestående af 15 personer. Udvalget består af forbundsformand, hovedkasserer, A-kassens forretningsfører, to gruppeformænd valgt af og blandt forbundets gruppeformænd og to hovedbestyrelses- medlemmer valgt i hver af forbundets fem regioner.
Udvalgets opgave er:
1. At udarbejde forslag til budget til forelæggelse for forbundets daglige ledelse, med henblik på, at det endelige budget forelægges forbundets hovedbestyrelse.
2. At sikre forbundets hovedbestyrelse mulighed for en overordnet diskussion af generelle prioriteringer, og de valgte konkrete prioriteringer i budgettet.
3. At vurdere og kommentere det udarbejdede regnskab for en godkendelse af forbundets hovedbestyrelse.
4. Det er daglig ledelses ansvar nøje at følge det vedtagne budget. Såfremt der sker væsentlige afvigelser i det vedtagne budget, skal daglig ledelse indkalde det nedsatte budgetudvalg til drøftelse af situationen.
Udvalget udarbejder selv et forslag til kommissorium, som fremlægges for hoved- bestyrelsen til godkendelse.
C. Hvert år inden udgangen af oktober måned fastsætter hovedbestyrelsen det nødvendige kontingent til forbundets virksomhed og drift for det kommende år. Der opkræves kontingent af medlemmerne, udleveres et medlemsbevis og afregnes mellem afdelinger og forbund.
D. Hovedbestyrelsen inddeler kontingentet i medlemskaber og egenskaber.
E. Kontingentet fastsættes under hensyntagen til det samlede kontingent for forbund og afdelinger og opkræves månedsvis.
F. Når fordelingen af opgaver og udgifter mellem forbund og afdelinger ændres, flyttes kontingentet med.
§ 38
A. Efter hver måneds afslutning afregnes kontingentmellemværendet mellem forbundet og afdelingerne senest den 8. i den efterfølgende måned. Senere afregning medfører, at der pålægges renter i henhold til STAR’s satser.
B. Afdelinger, som er blevet slettet som medlem, har pligt til at betale kontingent til forbundet i et år efter, at afdelingen er slettet. Kontingentmellemværendet mellem afdelinger og forbund afregnes i samme periode.
C. Afdelinger, der ikke har afregnet kontingentet til forbundet og a-kassen i tide, skal revideres af forbundets udpegede revisorer.
§ 39
Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 40
A. Hovedkassereren udarbejder forbundets regnskab på grundlag af bogholderiet. Årsrapporten (årsregnskabet) fremlægges i revideret stand for hovedbestyrelsen senest tre måneder efter regnskabsårets afslutning og sendes derefter til alle afdelinger inden udgangen af maj måned.
B. Hovedkassereren udarbejder budgetforslag til hovedbestyrelsen. Det endelige budget for det kommende år forelægges hovedbestyrelsen til godkendelse inden årets udgang. Regnskab og budget behandles på de ordinære hovedbestyrelsesmøder.
§ 41
Hovedkassereren har det daglige overordnede ansvar for forbundets økonomi. Alle ind- og udbetalinger foregår gennem hovedkassen.
§ 42
Såfremt regnskabet ikke er ført i overensstemmelse med hovedbestyrelsens og daglig ledelses beslutninger, kan hovedbestyrelsen suspendere hovedkassereren og konstituere en anden indtil næste kongres.
§ 43
Der udpeges en repræsentant fra hver gruppe, som skal varetage den interne revision. Gruppen skal arbejde efter et af hovedbestyrelsen vedtaget kommissorium.
§ 44
A. Økonomiske transaktioner foretages af formand, næstformand og hovedkasserer, der to i forening, kan hæve på forbundets konti.
B. For at sikre en smidig arbejdsgang i forhold til den daglige drift kan der gives fuldmagt til personer i bogholderiet/hovedkassen til, to i forening, at hæve på forbundets konti.
C. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kan kun ske efter hovedbestyrelsens beslutning og udmøntes med to af tre underskrifter blandt formand, næstformand og hovedkasserer. Dog bemyndiges formand, næstformand og hovedkasserer til to i forening at træffe beslutning om køb og salg af sommerhuse og ferielejligheder efter indstilling fra grupperne.
D. Kvittering og aflysning af udlæg samt begæring af tvangsauktionssalg af tredjemands ejendom, hvorover forbundet har tinglyst ret, udføres af forbundets juridiske sekretariat efter bemyndigelse af politisk ansvarlig.
E. Valg af udenlandske advokater og fuldmagt til rettergangsfuldmægtig foretages – om fornødent skriftlig – af forbundets juridiske sekretariat ved den juridiske sekretariatsleder, efter bemyndigelse af politisk ansvarlig.
§ 45
Forbundets hovedbestyrelse har ret til at opkræve et nødvendigt ekstrakontingent, når der udbryder eller er varslet strejker/lockouter, eller når internationale gensidighedsregler kræver det.
§ 46
A. Forbundets regnskaber revideres af statsautoriserede revisorer, der udpeges af hovedbestyrelsen og kontrolleres af de kongresvalgte bilagskontrollanter efter nærmere anvisning af hovedbestyrelsen.
B. Bilagskontrollanterne skal føre tilsyn med forbundets økonomiske dispositioner i forhold til de trufne beslutninger og skal rapportere til hovedbestyrelsen, hvis tilsynet medfører bemærkninger.
C. Bilagskontrollanterne skal aflægge beretning om deres virksomhed til kongressen.
Lønudvalgets opgaver
§ 47
A. Udvalgets opgave er at indstille til hovedbestyrelsens beslutning, hvordan de af kongressen fastsatte rammer og principper for lønniveau, pensioner, arbejdstab, diæter, rejsegodtgørelse og honorar samt regulering og udbetaling af disse skal forvaltes.
B. Diæter og honorarer samt kompensation for arbejdstab for personer, der er fastlønnet i afdelinger, udbetales direkte til afdelingerne.
Daglig ledelse
§ 48
A. Daglig ledelse består af forbundsformanden, næstformanden, hovedkassereren, to forbundssekretærer, gruppeformændene, a-kassens forretningsfører og a-kassens viceforretningsfører.
B. Daglig ledelse varetager forbundets virksomhed i henhold til kongressens og hovedbestyrelsens beslutninger og i henhold til gældende love. Forbundsfor- manden har det overordnede ansvar.
C. Forbundsformanden og/eller næstformanden har adgang til at deltage i alle møder, der afvikles i forbundsregi, gruppebestyrelsesmøder, udvalgsmøder, konferencer mv.
Ledelse af grupperne
§ 49
A. På gruppebestyrelsesmøderne diskuteres gruppens arbejde. Formanden aflægger beretning om de principielle, politiske og konkrete sager, der har været behandlet i gruppen. Gruppebestyrelsen har indstillingsret til forbundets besluttende organer.
B. Gruppebestyrelsen fastsætter selv antallet af årlige gruppebestyrelsesmøder.
C. Gruppens arbejde ledes af gruppeformanden, og gruppen konstituerer sig selv med en næstformand.
Landsklubber mv.
§ 50
A. Der kan oprettes landsklubber inden for hvert overenskomstområde efter god- kendelse fra hovedbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Sådanne klubber kan kun oprettes og ledes i samarbejde med de afdelinger, der har medlemmer beskæftiget inden for branchen. Landsklubbernes opgave er alene af vejledende og orienterende karakter.
B. En betingelse for godkendelse af en landsklub er, at der eksisterer landsover- enskomst.
C. Landsklubbernes opgave er bl.a. i fællesskab med afdelingerne at udarbejde ændringsforslag til landsoverenskomster. Endvidere at arbejde for et godt og sikkert arbejdsmiljø i samarbejde med afdelinger og forbund.
D. Landsklubformanden skal have de samme cirkulærer om brancheforhold, som forbundet sender til afdelingerne.
E. Forbundet holder en gang om året en landsklubkonference, på landsplan, til ud- veksling af erfaringer og diskussion af fremtidige arbejdsopgaver. Konferencen tilrettelægges i samarbejde med landsklubbernes kontaktudvalg.
F. Landsklubbernes love skal godkendes af hovedbestyrelsen.
G. Forbundets hovedbestyrelse skal beslutte retningslinjer for økonomisk støtte til det tværfaglige arbejde for landsklubbernes faglige arbejde.
§ 51
Forbundet kan oprette TR netværk/brancheklubber til styrkelse af det faglige arbejde.
§ 52
A. Forbundets formål med seniorarbejdet er at samle det i lokalklubber i afdelingerne, der tilsluttes landsklubben for 3F’s seniorer, for i fællesskab at styrke den faglige, sociale og politiske indsats i nært samarbejde med forbund, regioner og afdelinger. Det etablerede seniorarbejde arbejder i overensstemmelse med beslutninger truffet i forbundets hovedbestyrelse.
B. Der afholdes landsmøde hvert andet år. Landsmødet tilrettelægges sammen med forbundet.
C. Hovedbestyrelsen tager, efter anmodning fra landsklubben, stilling til driftstilskud og kontorhjælp til det daglige administrative arbejde. Landsklubbens forretningsudvalg på syv medlemmer er kontaktleddet til forbundet.
D. Regionernes gruppe af efterlønsmodtagere og seniorer afholder hvert år regionsmøde for klubformændene. Forbundet dækker omkostningerne ved mødets afholdelse. Forbundets regionsrepræsentanter er med i tilrettelæggelsen.
§ 53
A. Forbundets formål på ungdomsområdet er at samle alle unge til og med 30 år samt alle lærlinge og elever inden for forbundets overenskomst- og uddannelsesområder til en fælles indsats om faglige, økonomiske, uddannelses- og oplysningsmæssige opgaver.
B. Forbundet afholder hvert år et landsmøde, hvor alle unge til og med 30 år samt alle lærlinge og elever har mulighed for at deltage.
C. På landsmødet vælges der tre tilforordnede, der deltager på hovedbestyrelsesmøderne og tre prioriterede suppleanter. Disse opstilles af ungdomsudvalgene i afdelingerne, regionerne og af landsungdomsudvalget. Kandidaturet skal dog godkendes af den afdeling, hvor pågældende kandidat er medlem.
D. Det etablerede ungdoms- og lærlingearbejde arbejder i overensstemmelse med beslutninger truffet i forbundets hovedbestyrelse.
Regioner
§ 54
Med udgangspunkt i geografiske og regionale politiske forhold opdeler hovedbe- styrelsen landet i regioner.
FH, karteller mv.
§ 55
A. Forbundet er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Medlemmer af forbundets hovedbestyrelse samt en repræsentant for godkendte politikområder har fortrinsret som delegerede på FH’s kongres.
Endvidere vælger 3F Ungdom 1 repræsentant og personlig suppleant. Derudover vælger hver af de seks grupper forholdsmæssigt resten af repræsentationen til FH. Grupperne vælger suppleanter i det omfang, det er nødvendigt.
B. Det tilstræbes, at alle afdelinger, som er medlem af FH-sektionen, som minimum får en delegeret på FH’s kongres.
§ 56
Forbundet deltager i fagbevægelsens strukturudvikling, herunder kartelsamarbejdet. Hovedbestyrelsen beslutter, i hvilket omfang der skal overføres kompetence, personale og økonomi til kartellerne.
Kapitel 19: Overenskomster
§ 57
A. Forbundet indkalder ændringsforslag til overenskomsterne fra afdelingerne. Når hovedlinjerne i forhold til forslag til overenskomstforhandlingerne skal drøftes, inddrages forhandlingsudvalgene og gruppebestyrelserne. Gruppebestyrelserne fremsætter forslag til hovedbestyrelsens behandling.
Hovedbestyrelsen sikrer
• koordinering mellem fag og brancher
• at der er fælles forståelse for fælles temaer
• at ingen efterlades, når forhandlingerne afsluttes
B. Forhandlingsudvalget (valgt for pågældende overenskomst(er) samt en repræ- sentant for den godkendte landsklub) indkaldes, inden forbundet fremsætter ændringsforslag til den modstående overenskomstpart. I samarbejde med de repræsentanter der er valgt af gruppen, udarbejder forhandlingsudvalget de ændringsforslag, der skal stilles.
C. Hvis der ikke kan opnås enighed med den modstående overenskomstpart om at forny overenskomsterne, beslutter hovedbestyrelsen, om der skal afgives varsel om konflikt over for modparten.
§ 58
A. Forud for og under overenskomstforhandlingerne koordinerer og afstemmer grupperne løbende situationen med hinanden.
B. Hvis en gruppe ønsker at indgå en overenskomst, der dækker hele eller dele af andre gruppers naturlige overenskomstområde, skal der forud for realitetsforhandlingerne tages kontakt til den/de berørte gruppe/grupper. Såfremt der ikke er enighed, kan spørgsmålet indbringes for hovedbestyrelsen.
C. Når der foreligger et forhandlingsresultat for et overenskomstområde, drøftes det i forhandlingsudvalgene, og gruppebestyrelsen udarbejder en indstilling til hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt resultatet skal anbefales til godkendelse eller forkastelse over for medlemmerne.
D. Hvis forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag, der dækker flere områder, træffer hovedbestyrelsen beslutning om, hvorvidt det skal anbefales til godkendelse eller forkastelse over for medlemmerne.
E. Ved urafstemning gælder almindelig stemmeflerhed, undtaget er dog mæglings- forslag, hvor Forligsmandslovens regler er gældende.
F. Et forhandlings- eller mæglingsresultat kan ikke sendes til urafstemning, uden det først har været forelagt forhandlingsudvalgene.
G. Hvis der foreligger et forhandlingsresultat, der er fælles med andre forbund, skal en aftale om en fælles afstemning respekteres.
H. Afdelingerne bemyndiges til at sende det nødvendige materiale til stemmeberettigede medlemmer, når et forhandlingsresultat skal ud til urafstemning.
I. Hovedbestyrelsen fastsætter regler for afstemningsprocedure og tilbyder afdelingerne forskellige afstemningsmuligheder. Der skal så vidt muligt være mindst syv dage til at stemme i.
§ 59
A. Overenskomster med en anden udløbstid end 1. marts og 1. april skal forhandles af det pågældende forhandlingsudvalg. Herefter skal gruppebestyrelsen beslutte, om forhandlingsresultatet kan anbefales over for hovedbestyrelsen eller ej. Uanset gruppebestyrelsens anbefaling, skal forhandlingsresultatet ud til urafstemning.
B. Forbundet hjælper afdelingerne med at gennemføre ensartede priser og arbejds- vilkår for samme arbejde på fælles arbejdsområde, og afdelingerne skal hjælpe hinanden indbyrdes, hvor det er muligt.
C. Ved forhandlinger om lokale løn- og arbejdsvilkår i hvilke forbundet deltager, skal afdelingen være repræsenteret, uanset om forhandlingen foregår i eller uden for afdelingens område.
D. De af hovedbestyrelsen vedtagne ændringsforslag til bestående landsoverenskomster eller lignende fællesoverenskomster skal, hvor lokale overenskomster og prislister mv. er knyttet til disse overenskomster, fremsendes til arbejdsgiverne. Det er afdelingsbestyrelsen, der skal sørge for, at arbejdsgiverne får tilsendt disse ændringsforslag, som eventuelt kan være lokalt tilpasset.
E. Det er på samme måde afdelingerne, der har ansvar for at opsige lokale overens- komster, prislister etc. inden opsigelsesfristens udløb, med mindre andet fremgår af overenskomsten eller er omfattet af forhandlingsregler.
F. Den pågældende afdelingsledelse skal føre forhandlinger om at forny overens- komsterne, eventuelt med assistance fra forbundet. Hvis de opnåede resultater lever op til forbundets generelle krav på området, og efter at have indhentet oplysninger fra forbundet om opnåede eller forventede resultater for den pågældende landsoverenskomst, kan afdelingerne selv afslutte forhandlingerne. Ellers skal forbundet godkende resultaterne.
G. Afdelingsbestyrelsen kan vælge at foretage afstemning blandt de medlemmer, som overenskomsten direkte omfatter.
H. Alle afdelinger har pligt til at overholde den overenskomst, som hovedbestyrelsen og afdelingsrepræsentanterne har godkendt.
I. Kun forbundet eller dets afdelinger kan indgå lønoverenskomster for medlemmer.
§ 60
I tilfælde af at en afdeling eller en gruppe medlemmer fra en afdeling bryder en overenskomst med arbejdsgiverne efter gældende retspraksis, og hvor forbundet bliver dømt på afdelingens eller medlemmernes vegne, kan hovedbestyrelsen kræve, at de, der har brudt overenskomsten, selv skal betale de udgifter, der følger. Hvis forbundet forlanger det, har den pågældende afdeling pligt til at opkræve den del af udgifterne, der falder på de involverede medlemmer. Medlemmernes betalingsfrist bestemmes af forbundsledelsen i samråd med afdelingsledelsen.
§ 61
A. En afdeling må ikke fremsætte gennemgående eller vidtrækkende krav om lønforhøjelse eller forkortet arbejdstid, uden at have tilladelse fra enten hoved- bestyrelsen eller forbundsledelsen. På samme måde må en afdeling heller ikke uden tilladelse fra hovedbestyrelsen eller forbundsledelsen opsige overenskomster, der er indgået med arbejdsgiverne. Vidtrækkende og gennemgående krav er krav, der gælder for alle afdelingens medlemmer, eller for alle arbejdere på en arbejdsplads.
B. Forbundet må så vidt muligt følge afdelingernes strejkebegæring.
C. Hvis hovedbestyrelsen har godkendt en afdelings anmodning om at sende et strejkevarsel, skal det - hvis det er muligt - sendes til arbejdsgiverne i så god tid, at arbejdet kan nedlægges, så snart overenskomstperioden udløber.
E. Hovedbestyrelsen kan bemyndige daglig ledelse til at afsende konfliktvarsel.
§ 62
A. En afdeling kan få udbetalt de nødvendige midler hos hovedkassereren, når en strejke eller lockout er lovligt etableret, og så længe forbundet godkender strejken. I administrationstilskud fra forbundet modtager afdelingerne under strejke og lockout en procent af nettoudbetalingen pr. medlem.
B. Ved lockout eller strejke modtager medlemmerne dagpenge, der som hovedregel mindst svarer til den højest gældende arbejdsløshedsdagpengesats.
C. Hovedbestyrelsen kan i visse tilfælde fastsætte lavere konfliktunderstøttelse.
D. Betingelse for at modtage konfliktunderstøttelse er, at medlemmet skal være indmeldt en måned før overenskomstens rettidige ordinære udløb og have betalt kontingent, med mindre medlemmet er overflyttet fra en anden af hovedbestyrelsen godkendt fagorganisation og medlemmer, som ikke har haft mulighed for medlemskab.
E. Medlemmer, der bliver ledige på grund af konflikter, og som derfor ifølge arbejdsløs- hedsforsikringsloven ikke kan få udbetalt dagpenge, kan med forbundets godkendelse få dagpenge efter ovenstående regler.
F. Forbundet udbetaler dagpenge på betingelse af, at modtageren ikke senere optager arbejde på en plads, der er lukket for tilgang af forbundets medlemmer.
Ophør af forbundet
§ 63
A. Forbundet kan kun opløses, hvis forslaget om opløsning får mere end 2/3 af de delegeredes stemmer på en kongres, og hvis forslaget vedtages ved en urafstemning, når mere end halvdelen af de afgivne stemmer er for forslaget. Kun ja- og nej- stemmer regnes med i opgørelsen.
B. Hvis et forslag om opløsning af forbundet vedtages (jf. ovenstående regler), skal det på en kongres besluttes, hvordan forbundets midler skal anvendes, og hvordan forbundets virksomhed skal afvikles.
Således vedtaget på 3F’s 6. ordinære kongres 24.-29. september 2022.
AFTALE OM MANGFOLDIGHED I 3F
INDLEDNING
3F er en organisation i stadig forandring og fornyelse. 3F’s vision er, gennem respekt for mangfoldigheden at fastholde og videreudvikle 3F som Danmarks stærkeste fagforening. For 3F er det en målsætning at afspejle sine medlemmer, at skabe engagement og ligeværd blandt sine medlemmer og at udvikle organisationens medlemsdemokrati. 3F tager disse udfordringer på sig og ønsker med aftalen om mangfoldighed i 3F, at alle led i organisationen er aktivt engageret i denne udvikling.
3F er dannet på baggrund af stolte faglige traditioner, der afspejler respekt for alle 3F’s faggrupper. Aftalen om mangfoldighed videreudvikler disse traditioner ved også at vise respekt for repræsentation i alle organisationens led i forhold til køn, alder og etnicitet.
MÅL
3F’s opbygning og værdigrundlag skal så vidt muligt afspejle vores medlemssammen- sætning med fokus på de fire elementer: Kønssammensætning, alderssammensætning, etnisk sammensætning og uddannelses-/branchesammensætning. 3F skal aktivt fremme reel og lige adgang til valgte og ansatte poster for at øge repræsentationen af underrepræsenterede grupper.
AFTALEN
Det skal tilstræbes, i så høj grad som muligt at:
• Enhver forbunds- og afdelingsledelse, (hoved)bestyrelse og udvalg består af en divers kønssammensætning i et repræsentativt antal - under hensyn til medlemsgrundlaget på det pågældende område.
• Enhver forbunds- og afdelingsledelse, (hoved)bestyrelse og udvalg består af en divers alderssammensætning i et repræsentativt antal - under hensyn til medlemsgrund- laget på det pågældende område.
• Enhver forbunds- og afdelingsledelse, (hoved)bestyrelse og udvalg skal bestå af en divers etnisk minoritetssammensætning i et repræsentativt antal - under hensyn til medlemsgrundlaget på det pågældende område.
Denne aftale udelukker ikke andre repræsentationshensyn.
Alle må være indstillet på at arbejde målrettet for, at såvel intentionerne som indholdet i aftalen om mangfoldighed efterleves.
Forbundet forpligter sig til at arbejde aktivt for, at denne aftale kan efterleves i alle led i organisationen. Hvert år udarbejdes en oversigt over resultaterne af indsatsen, såvel på forbundsplan som afdelingsmæssigt.
Xxxx.xx.: 6500
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf.: 00 000 000
32
Fax: 00 000 000