Almindelige leveringsbetingelser
Almindelige leveringsbetingelser
Disse almindelige leveringsbetingelser gælder for alle ydelser fra Scalar Media I/S, medmindre Scalar Media I/S og kunden skriftligt har indgået anden aftale. For så vidt angår aftaler om serverabonnementer hos Scalar Media I/S, finder Scalar Media I/S's hostingbetingelser tillige anvendelse.
1.Priser
1.1 Alle priser opgives i danske kroner eksklusiv moms.
1.2 Scalar Media I/S forbeholder sig ret til at ændre priser og specifikationer uden forudgående varsel, også for så vidt angår allerede afgivne tilbud frem til underskrivelse af den individuelle aftale.
2. Betaling
2.1 Betaling fra kunden til Scalar Media I/S skal ske senest 8 (otte) dage efter modtagelse af faktura fra Scalar Media I/S. Såfremt kunden ikke senest 8 (otte) dage fra modtagelse af faktura har foretaget betaling, påløber der rente med 2 % pr. måned fra forfaldstidspunktet, til betaling sker. Ved udsendelse af betalingspåmindelse pålægges et gebyr på kr. 200,-
2.2 I tilfælde af kundens misligholdelse af sine betalingsforpligtelser er Scalar Media I/S berettiget til at indstille sit arbejde, indtil betaling sker. I sådanne tilfælde finder pkt. 3.6 tilsvarende anvendelse. I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse af sine betalingsforpligtelser er Scalar Media I/S tillige berettiget til at ophæve den individuelle aftale med kunden, jf. pkt. 9.
2.3 Såfremt betaling ikke er Scalar Media I/S i hænde senest 1 måned efter forfaldstid, vil kundens adgang til Scalar Media I/S's servere blive lukket.
Der henvises i øvrigt til hostingbetingelserne pkt. 9.2 til 9.4, (se nedenfor).
2.4 Alle abonnenter faktureres 4 uger inden den nye abonnementsperiode starter.
3. Kundens forpligtelser
3.1 Kunden skal give Scalar Media I/S den korrekte og fyldestgørende information, der er nødvendig for Scalar Media I/S's opfyldelse af sine forpligtelser, herunder om sine specifikke behov, branchemæssige forhold og den påtænkte anvendelse af ydelserne.
3.2 Kunden er selv ansvarlig for overholdelse af gældende lovgivning og myndighedsforskrifter, herunder at den påtænkte anvendelse af Scalar Media I/S's ydelse er lovlig, og kunden skal informere Scalar Media I/S om anvendelsen i nødvendigt og relevant omfang i forhold til ydelserne.
3.3 Kunden skal indhente alle tilladelser og godkendelser fra tredjemand, der er nødvendige for, at Scalar Media I/S kan opfylde sine forpligtelser, og for at kundens anvendelse af ydelserne er lovlig.
3.4 Kunden skal løbende og ved afslutning af de enkelte opgaver kontrollere og godkende, at ydelserne opfylder de krav, der er aftalt mellem parterne.
3.5 Ydelserne anses for godkendt af kunden, såfremt kunden ikke inden 20 (tyve) dage efter levering heraf skriftligt har fremsat specifikke indsigelser over for Scalar Media I/S. Såfremt kunden fremsætter sådanne indsigelser inden udløbet af 20-dages-perioden, skal ydelserne anses for godkendt, når indsigelserne er afklaret, og/eller kontraktmæssig levering er sket. Kundens ibrugtagning til drift af hele
eller dele af ydelserne indebærer automatisk en godkendelse heraf.
3.6 I tilfælde af forsinkelse eller udsættelse, som skyldes kunden, dennes medarbejdere, underleverandører, tredjemand, eller forhold i øvrigt som ikke skyldes Scalar Media I/S's fejl, eller som skyldes manglende opfyldelse af Scalar Media I/S's forudsætninger eller betingelser, udskydes tidsplaner og leveringstidspunkter tilsvarende, ligesom Scalar Media I/S er berettiget til betaling for merarbejde og dækning af yderligere udgifter.
4. Immaterielle rettigheder
4.1 Ved kundens endelige betaling i henhold til den individuelle aftale samt disse leveringsbetingelser, erhverver kunden en ikke-overdragelig, ikke-eksklusiv brugsret til ydelserne.
4.2 Bortset fra denne brugsret tilhører alle immaterielle rettigheder til ydelserne (inklusiv ophavs-, patent-, varemærke-, design-, og brugsmodelrettigheder samt rettigheder efter markedsføringsloven) Scalar Media I/S.
Såfremt der i ydelserne indgår standardsoftware fra Scalar Media I/S eller tredjemand, vil kundens brugsret dertil dog være undergivet de gældende licensvilkår herfor som supplement til disse leveringsbetingelser.
Kildekoden udleveres ikke, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Scalar Media I/S og kunden. Scalar Media I/S leverer ikke nogen dokumentation af den leverede ydelse. For standardsoftware, hvortil kunden erhverver en licens, medfølger dokumentation og vejledninger i det omfang, dette medfølger uden særskilt betaling fra IPR-ejeren.
4.3 Kunden må ikke kopiere ydelserne, bortset fra nødvendig sikkerhedskopiering, og ydelserne må ikke overdrages til tredjemand.
4.4 Scalar Media I/S's link må ikke fjernes fra ydelserne.
4.5 Såfremt Scalar Media I/S anvender standardiserede produkter, materialer, værktøjer eller metoder mv., som er integreret i ydelserne, må dette kun anvendes sammen med ydelserne og må ikke anvendes eller udnyttes på anden måde.
4.6 Såfremt der i ydelserne er anvendt open source software, kan dette indebære særlige licensvilkår, og at den tilrettede version, af kildekoden kan blive gjort frit tilgængelig for tredjemand.
4.7 Scalar Media I/S er berettiget til selv at udvikle og genanvende materiale til eget eller andres brug, uanset om sådant materiale har været en del af ydelserne. Dette gælder dog ikke materiale leveret af kunden. Desuden er Scalar Media I/S berettiget til at anvende enhver generel viden, færdigheder, erfaringsgrundlag, ideer, koncepter, knowhow og teknikker, som Scalar Media I/S opnår i forbindelse med udarbejdelse og levering af ydelserne.
5. Reference
5.1 Scalar Media I/S har ret til i eget markedsføringsmateriale at benytte kundens navn som reference og på sin hjemmeside at anvende link til kundens hjemmeside.
6. Mangelsansvar og afhjælpning
6.1 Scalar Media I/S forpligter sig til at afhjælpe mangelfulde ydelser, såfremt kunden har reklameret herover straks efter, at kunden er eller burde være blevet bekendt med manglerne, dog under alle omstændigheder senest 30 (tredive) dage efter, at ydelserne er endeligt leverede. Efter udløbet af førnævnte reklamationsfrist bortfalder ethvert ansvar, som måtte påhvile Scalar Media I/S, herunder
(men ikke begrænset til) kundens ret til at hæve aftalen, kræve afhjælpning, udbedring, omlevering, forholdsmæssigt afslag eller erstatning.
6.2 Kunden skal give Scalar Media I/S en rimelig mulighed for og frist til at afhjælpe enhver misligholdelse af Scalar Media I/S's forpligtelser i relation til ydelserne.
6.3 Scalar Media I/S er kun ansvarlig for sine egne ydelser. Scalar Media I/S er ikke ansvarlig for og afgiver ingen garanti for kundens eller tredjemands ydelser, standardsoftware, produkter, materialer, værktøjer og metoder, heller ikke selv om dette indgår i ydelserne.
I tilfælde af mangler i standard software er Scalar Media I/S forpligtet til at
(1) udfolde rimelige bestræbelser på at identificere fejlen,
(2) så vidt muligt give anvisning til kunden om mulighed for omgåelse af fejlen, således at driften forstyrres mindst muligt, og til at
(3) indberette fejlen til IPR-ejeren eller dennes lokale repræsentant.
Såfremt Kunden udfører eller lader udføre opgraderinger af standard software, kan dette påvirke ydelsernes funktionsmåde og Scalar Media I/S kan ikke sikre og tilbyder heller ikke at sikre, at ydelserne vil fungere som forudsat eller forventet af kunden efter en eventuel opgradering af standard software.
Dette afsnit gør endeligt op med ethvert ansvar, Scalar Media I/S har for mangler i standard software, og kunden frafalder hermed udtrykkeligt og uigenkaldeligt enhver anden rettighed, som måtte tilkomme kunden i henhold til aftalen, disse leveringsbetingelser eller gældende ret i anledning af mangler ved standard software.
7. Ansvarsbegrænsning
7.1 Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder med de fravigelser, der følger af leveringsbetingelserne, herunder nedenstående ansvarsbegrænsninger og ansvarsfraskrivelser.
7.2 Scalar Media I/S's totale erstatningsansvar under disse leveringsbetingelser er maksimeret til et beløb svarende til 25 % af kundens betaling til Scalar Media I/S for ydelserne. Ved ydelser som løber udover 1 år, er erstatningsansvaret maksimeret til 25 % af betalingen i det kalenderår, hvor den skadegørende handling eller undladelse påbegyndtes.
7.3 Kunden kan kun gøre Scalar Media I/S ansvarlig for rimelige og direkte dokumenterede tab, som kunden ikke gennem sin tabsbegrænsningspligt kunne have undgået. Kunden accepterer, at hosting ikke kan påregnes at fungere uden afbrydelser, og kunden kan således ikke rejse krav mod Scalar Media I/S i anledning af afbrydelser af
adgangen til hjemmesiden. Scalar Media I/S er under ingen omstændigheder ansvarlig for webhotel- nedbrud, server-nedbrud, hackerangreb, virusangreb, indirekte tab, følgeskader, bod, mistet eller udskudt salg, eller indtægtstab (herunder vedrørende forretningsforstyrrelse, tab af avance, driftstab, tab eller beskadigelse af data og software eller omkostninger til reetablering heraf), herunder krav af førnævnte art, der rejses af tredjemand, over for kunden. Scalar Media I/S er således ikke forpligtet til at foretage backup af kundens data.
7.4 Scalar Media I/S er under ingen omstændigheder ansvarlig for kundens anvendelse af de af Scalar Media I/S leverede ydelser. Kunden skal friholde Scalar Media I/S for ethvert krav, som måtte blive rejst af tredjemand overfor Scalar Media I/S, udspringende af eller knyttet til Scalar Media I/S's ydelser eller ydelser til kunden, herunder krav relateret til de i pkt. 3.2 nævnte forhold, og som falder udenfor Scalar Media I/S' ansvar i henhold til pkt. 9.1 – 9.3.
8. Force Majeure
8.1 Såfremt opfyldelsen af Scalar Media I/S's forpligtelser hindres eller udsættes som følge af eksempelvis krig og mobilisering, oprør og uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lock-outs, vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra nderleverandør, brand, manglende transportmulighed, import-/eksportrestriktioner eller i øvrigt på grund af omstændigheder, som Scalar Media I/S ikke har indflydelse på, er Scalar Media I/S ansvarsfri over for kunden. Scalar Media I/S er i disse tilfælde berettiget til at annullere ydelserne helt eller delvist eller at levere, når opfyldelseshindringen er ophørt.
9. Misligholdelse
9.1 I tilfælde af væsentlig misligholdelse af disse leveringsbetingelser og/eller den individuelle aftale, indgået mellem Scalar Media I/S og kunden, kan den ikke-misligholdende part med øjeblikkelig virkning ophæve aftalen.
9.2 Inden ophævelse finder sted skal den misligholdende part dog have en skriftlig meddelelse om de omstændigheder, der betragtes som hævebegrundende misligholdelse og samtidig have en frist på 30 (tredive) dage til at søge at afhjælpe misligholdelsen i det omfang, der foreligger misligholdelse, som efter sin natur kan berigtiges.
9.3 I forbindelse med ophævelse er kunden forpligtet til at betale Scalar Media I/S for udført arbejde og ydelser samt afholdte udgifter og udlæg forud for ophørstidspunktet.
10. Tvister
10.1 I tilfælde af tvister, der udspringer af den individuelle aftale med kunden eller disse leveringsbetingelser, er parterne forpligtet til i fællesskab via anvendelse af mediation eller mægling at søge at finde en mindelig løsning på de opståede tvister forinden iværksættelse af retslige skridt.
10.2 Er det ikke muligt at nå til enighed, kan enhver af parterne indbringe tvisten for Sø- og Handelsretten. Scalar Media I/S er endvidere berettiget til at anlægge sag ved retten i den retskreds, hvor Scalar Media I/S forretningssted er beliggende eller at lade tvisten afgøre ved voldgift i henhold til "Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Arbitration).
10.3 Dansk ret skal finde anvendelse på tvister mellem parterne.