Firkløverskolen
Firkløverskolen
Aftalemål 2017
November 2016
1. Indledning
Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Randers Kommune.
De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen.
Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.
Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold.
Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse.
Denne aftale gælder fra januar 2017 til december 2017, og aftalen er indgået mellem Firkløverskolen og Randers Byråd.
2. Aftaleenheden
I nedenstående fremgår centrale informationer om aftaleenheden f.eks. lovgrundlag, kontaktinformationer, den pædagogiske/faglige profil og budgettet for 2017.
Kontaktinformation | |
Institution | Firkløverskolen |
Institutionstype | Skole |
Adresse | Xxxxx Xxxxx 00, 0000 Xxxxxxx XX |
Tlf. | |
Leder | Xxxx Xxx Xxxxxx |
Lovgrundlag
Aftaleenheden drives i henhold til folkeskolens bestemmelser
Økonomi
Xxxxx over indtægter og udgifter for Firkløverskolen (i kr.):
Budget 2017, 2017-priser | I alt |
Personale | 54.147.400 |
Materiale- og aktivitetsudgifter | 2.856.200 |
Total | 57.003.600 |
Tabellen viser budgettet for 2017. Budgettet består af posterne: Personale, Materiale- og aktivitetsudgifter
Desuden er den samlede budgetramme for aftaleenheden opgjort.
Aftalemål for Firkløverskolen
Baggrund
Kernen i Randersmodellen er aftalesystemet. Byrådet og aftaleenhederne skal via dialog fastlægge, hvilke politiske mål og opgaver aftaleenheden skal forfølge og med hvilke ressourcer, dette skal ske. Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse.
Aftalemålene er normalt toårige, men for folkeskolerne i Randers Kommune har Byrådet den 05.09.2016 besluttet, at aftalemålene for skolerne fremover følger kadencen for skolernes kvalitetsrapporter. Aftalemålene for skolerne er derfor denne gang étårige.
Aftalemålene har en særlig status i Randers Kommune, og skal ikke forveksles med den daglige drift. Ud over aftalemålene vil der altid være en række områder, som skolerne altid skal arbejde med. I Randers Kommune er skolerne i en konsolideringsfase. Den nye skolestruktur og folkeskolereformen har væsentlig betydning for skolernes hverdag. Grundlæggende arbejder skolerne med udgangspunkt i folkeskolelovens tre overordnede mål:
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Desuden er folkeskolerne i Randers Kommune med i projektet ”Professionelle Lærings Fællesskaber” i samarbejde med skoler fra Aarhus Kommune og VIA. At arbejde i professionelle læringsfællesskaber står centralt for tilgangen i Randers Kommune, men kræver også en del af skoleledelser og medarbejdere. Samtidig arbejdes der med en fælles forståelse af og tilgang til ”Skolen for alle”.
Aftalemål med udgangspunkt i allerede besluttede indsatser
For at lette skolebestyrelsernes arbejde er det aftalt med skolelederne, at forvaltningen til hver skole udarbejder forslag til indsatsområder med baggrund i allerede besluttede indsatser: Samarbejde med børnehaver, medarbejdernes sygefravær, elevfravær, samarbejde med ungdomsuddannelse, åben skole, integration, inklusion, budget og elevtrivsel. Forvaltningens forslag udarbejdes på baggrund af tilgængelig viden og data med hensyn til, hvilke områder den enkelte skole kan have særligt fokus på i den kommende aftaleperiode.
Herudover forventes det, at skolebestyrelserne forholder sig til de tre overordnede resultatmål for folkeskolen, som er sat ind i nedenstående skema, i det omfang skolen har udfordringer på ét eller flere af målene.
Der kan læses mere om Randersmodellen og aftalemålene her.
Sådan gør skolebestyrelserne:
• De tre øverste målsætninger i skemaet har forvaltningen ikke udfyldt. Det skal skoleledelsen selv udfylde ved at tilgå de data, der er tilgængelige for skolen. Ligger skolen under de nationalt vedtagende målsætninger bliver det ligeledes et indsatsområde. Skolerne kan for disse angive overordnede mål, som senere kan konkretiseres.
• Forvaltningen forslag behandles på skolebestyrelsesmøde. Herunder fastsætter skolebestyrelsen mål for de enkelte indsatsområder, hvor dette er angivet. Skolens ledelse og personale planlægger indsatserne.
• Det af skolebestyrelsen godkendte forslag sendes i høring i det lokale MED-udvalg.
Processen for udpegningen af indsatsområder:
• I september udsender forvaltningen forslag til alle skoler.
• Skolebestyrelserne behandler forvaltningens forslag på et skolebestyrelsesmøde.
• Forslaget behandles i de lokale MED-udvalg.
• Skolelederen sender det godkendte forslag til forvaltningen senest den 11. november 2016.
• Skolernes aftalemål sendes til behandling i udvalget den 29. november 2016.
Aftalemål
At et område er udpeget som aftalemål betyder, at skolen skal arbejde med målet i aftaleperioden, som løber fra primo 2017 til ultimo 2017. Det er for hovedparten af indsatsområderne ikke meningen, at skolerne skal skrive, hvordan der arbejdes med aftalemålet i aftaleperioden, inden skemaet sendes til forvaltningen. Dette arbejde varetager skolen i aftaleperioden. Når der f.eks. står, at skolebestyrelsen udarbejder principper, er det i aftaleperioden, at skolebestyrelsen udarbejder principperne, og ikke inden aftalemålene sendes til forvaltningen.
For ét enkelt indsatsområde ”Elevfravær” skal de udpegede skoler udarbejde overordnede retningslinjer for indsatser med hensyn til reduktion af elevfravær. De overordnede retningslinjer for dette indsatsområde skal skrives ind i skemaet i kolonnen ”Mål”, hvorefter det godkendes af det lokale MED-udvalg og skolebestyrelsen, inden dette fremsendes til forvaltningen.
Forvaltningen har udpeget nedenstående indsatsområder for Firkløverskolens aftalemål for 2017. Nederst i dokumentet er der nærmere information om udvælgelseskriterierne.
Udvælgelseskriterier for indsatsområder
Nedenfor beskrives forvaltningens udvælgelseskriterier for indsatsområder nærmere.
Mindst 80 pct. af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale tests
Området udvælges som indsatsområde for skoler, der ligger under den nationale målsætning. Skolerne skal selv se på deres resultater.
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
Området udvælges som indsatsområde for skoler, der ligger under den nationale målsætning. Skolerne skal selv se på deres resultater.
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social baggrund
Området udvælges som indsatsområde for skoler, der ligger under den nationale målsætning. Skolerne skal selv se på deres resultater.
Trivsel
Elevernes trivsel skal øges. Trivselsmålingen 2016 anvendes som grundlag for at udpege, hvilke skoler, der skal have trivsel som indsatsområde. Der tages udgangspunkt i de fire overordnede indikatorer, der udregnes for 4.-9. klasses elevernes besvarelser: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.
Udvælgelseskriterie: Indsatsområdet udvælges ud fra, hvorvidt skolerne har oplevet tilbagegang på de fire indikatorer fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Herudover ses der på, hvorvidt den enkelte skole i skoleåret 2015/2016 ligger under kommunegennemsnittet på de fire indikatorer. Sidstnævnte tillægges størst vægt, da skolestrukturomlægningen har betydet at sammenligningsgrundlaget fra 2014/2015 til 2015/2016 er svækket.
Samarbejde med børnehaver
0. - 6. klasses skoler skal ifølge Dygtige Sammen udarbejde mindst ét sammenhængende læringsmål for børn i alderen 3 - 12 år med én eller flere samarbejdende børnehaver.
Udvælgelseskriterie: Alle 0.-6. klasses skoler har dette som indsatsområde, jf. Dygtige Sammen.
Samarbejde med ungdomsuddannelser
Udskolingsskoler samt ungdoms- og erhvervsuddannelserne skal udarbejde mindst ét fælles uddannelsesforløb for særligt dygtige eller talentfulde elever.
Udvælgelseskriterie: Alle udskolingsskoler har dette som indsatsområde, jf. Dygtige Sammen.
Medarbejdersygefravær
Medarbejdersygefravær skal nedbringes.
Udvælgelseskriterie: Alle skoler har medarbejdersygefravær som indsatsområde. Målet for sygefraværsprojektet ’Mere tid og trivsel’ er at nedbringe sygefraværet til 15,2 dage pr. medarbejder. Skolerne arbejder for at indfri egne fastsatte mål for medarbejdersygefravær.
Elevfravær
Elevfravær skal nedbringes.
Udvælgelseskriterie: Alle skoler har elevfravær som indsatsområde. Skolerne skal forholde sig til både det gennemsnitlige elevfravær og elever med meget fravær. Skoler med særlige udfordringer på ét eller flere parametre skal udarbejde overordnede retningslinjer for indsatser med hensyn til reduktion af elevfravær, som godkendes af det lokale MED-udvalg og skolebestyrelsen inden det fremsendes til forvaltningen. De overordnede retningslinjer skrives ind i skemaet i kolonnen ”Mål”. Skolerne skal selv se på deres resultater.
Åben skole
Alle skoler skal forholde sig til åben skole. Det forventes ikke, at skolen iværksætter særlige/flere initiativer mht. åben skole, men skolebestyrelserne skal dog udarbejde principper for åben skole.
Integration
Tosprogede børn og unge skal ifølge folkeskoleloven undervises i dansk som andetsprog, hvis de har behov for sprogstøtte, når de begynder i skolen. Det gælder både, hvis de optages i skolen ved skolestart eller senere i skoleforløbet.
Børn, der ankommer til Danmark i skolealderen, og som ikke kan tilstrækkeligt dansk til at deltage i den almindelige undervisning, skal have basisundervisning i dansk som andetsprog. Forvaltningen har anvendt en opgørelse over, hvor mange elever, der modtager basisundervisning. Der er på nuværende tidspunkt ikke valide opgørelser over andelen af tosprogede på skolerne. Dette er under opstramning.
Udvælgelseskriterie: Integration udvælges som indsatsområde for skoler med 12 eller flere elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Udvælgelseskriteriet er baseret på bekendtgørelsens afgræsning af, hvor mange elever, der må være i en modtagerklasse.
Inklusion
Alle skoler skal arbejde for at skabe ”Skolen for alle”, hvor inklusion fremmes og antallet af elever, der visiteres til specialtilbud reduceres.
Udvælgelseskriterie: Inklusion udvælges som indsatsområde for alle skoler.
Budget
Skolerne må ikke overføre budgetunderskud, der er større end 5 pct., fra år til år.
Udvælgelseskriterie: Budget udvælges som særligt indsatsområde for skoler, der overfører et budgetunderskud eller overskud på over 5 pct.
Bilag 1
Undervisningsmiljøvurdering 2016
Vedhæftet er den foreløbige undervisningsmiljøvurdering for Firkløverskolen.
Der vil inden d. 1/12 2016 være udarbejdet kortlægning, handleplan og opfølgningsplan på skoleniveau for henholdsvis 0.-3. klasse og 4.-10. klasse.
Skolens ledelse har følgende oplæg til opgaver, der skal arbejdes videre med i handleplanen: 0.-3. klasse:
At eleverne i højere grad får en oplevelse af, at de er gode til at løse deres problemer. |
At eleverne oplever, at toiletterne er rene, og at der er nok toiletter tilgængelige. |
4.-10. klasse:
At eleverne oplever, at deres lærere møder til tiden. |
At elever oplever, at toiletforholdene på skolen er tilfredsstillende. |
At eleverne oplever, at der er gode udeområder, gode undervisningslokaler og at skolen generelt fremstår pæn. |
At eleverne i højere grad oplever, at de ikke bliver forstyrret i timerne. |
Processen for det samlede arbejde med undervisningsmiljøvurderingen ser således ud:
UMV´ens delprocesser: | Er sket: | Skal ske: |
Kortlægning af UMV´en | Uge 43 og 44 | |
Ledelsens oplæg til opgaver i handleplan til forbedring af undervisningsmiljøet. | Uge 44 | |
Kortlægning og oplæg til opgaver i handleplan til gennemgang og drøftelse i AMO. AMO kommer | Uge 47 |
med forslag til konkrete initiativer til handleplanen samt opfølgningsplanen. | ||
Kortlægning og oplæg til opgaver i handleplan til gennemgang og drøftelse i elevrådene. Elevrådene kommer med forslag til konkrete initiativer til handleplanen samt opfølgningsplanen. | Uge 46 | |
Skolens ledelse udarbejder på baggrund af ovenstående den endelige handleplan og opfølgningsplan. | Uge 47 og 48. | |
UMV´en indberettes til undervisningsmiljøkontoret og lægges på skolens hjemmeside. | Uge 48 |
Bilag 2
Handleplan for ”Mere tid og trivsel” aktiviteter på Firkløverskolen | Mål: Firkløverskolen ønsker at nedbringer at nedbringe sygefraværsdagene fra 19,5 dag pr. medarbejder til 17,5 dag pr. medarbejder. Dette skal ske inden 1. januar 2017 | Lige nu ligger vi på 18,5, så vi er godt på vej. | |
Ledelse | Der vil ske en skærpelse af anvendelsen af Randers Kommunes sygefraværspolitik. Sygefraværsstatistikker bliver et fast punkt på ledermøder Overholdelse af reglerne for ”tre vigtige samtaler” vil blive fast emne på ledermøde. Der udarbejdes statistik, der viser overholdelses-frekvensen for afholdelsen af samtalerne. Sygefraværsstatistikker vil blive offentliggjort og ophængt i personalestuen. Øget synlighed om, hvor vi er med hensyn til nedbringelse af sygefraværet. | ||
Organisatorisk | Uge 19 bliver en sundhedsuge på Firkløverskolen. Målet er at øge bevidstheden blandt medarbejderne om, at arbejdsdagen også kan anvendes til at tænke sundhed og udnytte de muligheder, der er på en skole som Firkløverskolen. Eksempler på aktiviteter i ugen: § Løb § Fitness | Sundhedsugen gentages 2 gange i foråret Der serveres hver morgen ingefærshots. |
§ Mindfulne ss § Massage § Sund kost Der serveres morgen shots - ingefær | |||
APV | Grundet flytning og ny ledelse, så skal skolen udarbejde en APV. I den forbindelse har vi valgt at indsætte spørgsmål, der retter fokus på trivsel. Status Skolen får med APV’en mulighed for at få en samlet status på trivslen, som vi så efterfølgende kan anvende til at ”måle” på, om de aktiviteter, der sættes i gang med ”mere tid og trivsel” har nogen effekt på trivsel. Social kapital APV’en kommer til at indeholde spørgsmål, der retter sig ind mod det videre arbejde med social kapital. | Firkløverskole n samarbejder med Jobcenteret om, at få ledig AC’er til at hjælpe med at organisere og implementeret projektet Social Kapital på Firkløverskole n. | Se vedhæftet bilag vedr. handleplan for APV`en |
Personaleforenin g | Der oprettes en personaleforening, der skal være medskaber af personaleaktiviteter på skolen, der gør Firkløverskolen til en endnu bedre arbejdsplads og som er med til at øge personalets trivsel. | Der er oprettet en personaleforeninge n, som har mulighed for at dyrke motion onsdag aften på skolen. Der arrangeres forskellige tiltag i personaleforeninge n, som skal højne fællesskabet og fælles ansvar | |
Vidensdeling | Oust Mølleskolen: Vi sender en medarbejder, som følger en lille uge på Oust Mølleskolen. | Dette har givet anledning til en ny måde at se på vores vikarsituation på. | |
Mødevirksomhed | Så få møder om aftenen som muligt. | Vi afholder pædagogisk weekend, hvor vi har lagt 3 aftenmøder. | Har fået god respons fra personalegruppen . |
Vi har set at sygefraværet er markant højere efter en del aftenmøder i træk. | |||
Bilag 3:
Nedsættelse af elevfraværet.
.
Handling | ||
Vi arbejder på skolen med at nedbringe fraværet. | Tæt skole/hjemsamarbejde Netværksmøder, når fraværet pludselig bliver højt. Samtaler med vore elever – vore psykologer er hurtige omkring eleverne med fravær. | |
Da vi er en specialskole, løber vi ind i flere problemstillinger. | I skoleåret 15-16 havde vi 22 skoleværings elever, som vi dog her i 16-17 for de 21 af dem har fået tilbage på skolen. Dette er ofte elever, som kommer til os efter en lang periode uden skolegang. Vi har en del elever ( ca.40%) med angstdiagnosen, hvilket betyder at det i perioder, kan være svært at komme i skole. Mange af vore elever er sårbare på mange områder, ofte præget af mangeartede diagnoser, hvilket også gør at forældrene oftere holder eleverne hjemme. | Vi arbejder i tæt samarbejde med forældrene om problematikkerne. Vi laver hjemmeundervisning for de elever, der ikke kommer i skolen. Vi har tæt forældrekontakt. Der er således telefonisk kontakt stort set hver uge. Derfor er vi også tæt på forældrene og eleverne i forhold til fravær. |
Bilag 4.
Den åbne skole
Om den åbne skole:
Intentionen med den åbne skole er, at skolerne og lokalsamfundet, herunder eksempelvis idrætsforeninger, musikskolen, naturskoler eller ungdomsskoler skal samarbejde om:
- At eleverne bliver så dygtige, som de kan
- At eleverne trives
- At eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv
Lokalsamfundet skal inddrages i skolens liv på en sådan måde, at det understøtter elevernes læring og trivsel:
- Den åbne skole skal bidrage til variation og differentiering i undervisningen, så den enkelte elevs faglige niveau imødekommes og udfordres.
- Den åbne skole skal bidrage til kvalitet i både den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning.
- Læringsaktiviteter i den åbne skole skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fælles mål for fagene.
Den åbne skole på Firkløverskolen:
- Firkløverskolens skolebestyrelse skal udarbejde principper for ”Den åbne skole på
Firkløverskolen”. Processen er igangsat på skolebestyrelsesmøde ultimo oktober, og der arbejdes videre med det i den kommende periode.
- Firkløverskolen arbejder på at etablere udeskole, som blandt har til formål at inddrage relevante samarbejdspartnere og interessenter lokalsamfundet i de læringsaktiviteter, der skal finde sted i udeskolen.
Arbejdet med at etablere udeskolen er i en opstartsfase, hvor der dels arbejdes med at få de fysiske rammer på plads og dels arbejdes med at idé-generere omkring form, indhold og proces i forhold til udeskolen. Idé-genereringen sker i et udvalg, som består af repræsentanter fra skolens ledelse, skolens konsulentgruppe, lærergruppen og pædagoggruppen.
Status omkring de fysiske rammer: Der er ansøgt om byggetilladelse, og det forventes, at byggeriet kan påbegyndes i løbet af vinteren, sådan at byggeriet bliver færdig i løbet af foråret.
Status omkring udvalgsarbejdet: Næste step for arbejdsgruppen er en inspirationstur til Langagerskolen, som er demonstrationsskole og har prioriteret mange ressourcer på deres udeskole. Besøget er datosat til d. 23/11 2016. Udvalget mødes derudover løbende med
henblik på at lave retningslinjer for udeskolen, således at den kan igangsættes i skoleåret 2016/17.
Omdrejningspunktet for udeskolen er:
- At der skal foregå læringsmålstyrede aktiviteter i udeskolen. Dette kan både være i de fagopdelte timer, den understøttende undervisning og i skolens specialpædagogiske fritidstilbud (SPF).
- At prioritere samarbejdet med lokalsamfundet i udeskolen. Et eksempel kunne være et samarbejde med naturvejledere fra Randers Naturcenter.
- Ligeledes arbejdes der på nuværende tidspunkt med et samarbejde med Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, RGF og sportskaravanen.
Andre initiativer:
- Firkløverskolen har haft et 3-årigt samarbejde med Randers skytteforening – FOKUS.
- Der arbejdes løbende med virksomhedsbesøg.
- Skolens fagudvalg arrangerer fagenes dag: I den forbindelse har ex Xxxx Xxxxxx besøgt skolen og Randers symfoniorkester har givet koncert på skolen.
- Samarbejde med Solgården og Mellerup skolehjem.
- Fodboldskole med ekstern træner og eksterne elever.
APV handleplan
Problem - Randers | Problem -Mørke | Løsning | Ansvarlig | |
flytning | ||||
Fysiske rammer: - For lidt plads - Svingende temperatur - Ønsker flere små lokaler - Mørklægningsgardiner - Faglokaler færdiggøres Regler for brugen Støj/lyde | Fysiske rammer: - Mangler plads til forberedelse af kreative fag - Mangler hæve/sænkeborde - Hygge i forb. Rum - Klasselokaler for små og for få - Dårligt lys - Svingende temperaturer - Mangler faglokaler - Dårlig udluftning - Bedre rengøring Støj /Lyde - Højlydte elever - Dårlig akustik, tynde vægge Ergonomi: - Tunge stole - hævesænkeborde | Mørke: Mørke har nedsat en arbejdsgruppe som arbejder med faglokaler i Mørke. Vi afventer et oplæg fra gruppen. Rengøring: der er taget kontakt til firmaet Lys, svingende temp. Hævesænkeborde – der undersøges hvor mange. Randers: Mørklægningsgardiner er ok. Faglokaler færdiggjort ok Svingende temp. Ejendomsservice er igang | Xxxxx Xxxx Xxxxxx og ejen- domsservice Xxxxx og Xxxx Xxxxxxx Ejen- domsservice | |
- | ||||
Ledelsesstruktur: | Ledelsesstrukturen: | Mørke: | ||
- Utydelig – hvem - Svært at få fat i en leder - Langt fra leder til team - Manglende afd.leder - Fokus på skolens vision - Medinddragelse - Flere informationer – ud samtidig | - Xxxxxxx en leder i hverdagen - Savner anerkendelse - Føler sig glemt - Mere information - Bedre til at svare på beskeder - | Lene afd. Leder i Mørke Generelt: Ledelsen laver et skriv omkring informationer mm. sker på lederdag i december. | Wivi | |
Teamet | ||||
Ledelse og arbejdspladsen - Indvolvering - Konfliktløsning - Hensyn til behov og synspunkter - Rose og anerkende - Vejledning og guidning i hverdagens arbejde | Ledelsen deltager på | |||
teammøder | ||||
Voldspolitikken er | ||||
gennemgået og arbejdes med | ||||
i teamsene | ||||
Ledelsen giver feedback. | ||||
Sygefravær | Punkter der arbejdes med. | |||
Personale pleje | Sygefravær: Mere tid og | |||
Bygninger | trivsel – se handleplan | |||
Personalepleje: Mere tid og | ||||
trivsel | ||||
Bygninger – fået hele skolen. |