GASA Transport
GASA Transport
2024-2026
Overenskomst mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe
2024 - 2026
GASA Transport
Overenskomst
- angående løn- og arbejdsforhold for beskæftigede på gartnernes salgsfor- eninger, pakkecentraler og frugtsalgsforeninger, samt eksportører af gartneri- produkter
Mellem
GLS-A
og
Fagligt Fælles Forbund (3F)
1. marts 2024
OVERENSKOMSTEN ER INDGÅET MELLEM:
GLS-A
Agro Food Park 00, Xxxxxx 0000 Xxxxxx X
Tlf.: 00 000 000
Hjemmeside: xxx.xxx-x.xx og
3F Den Grønne Gruppe Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf.: 00 000 000
KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE 6
§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår 6
§ 12. ”Faste-løse” medarbejdere 11
§ 16. Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 11
§ 18. Lønudbetaling og lønperiode 12
KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV 13
KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRITVALGSKONTO 15
§ 22. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto) 15
KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE 17
§ 25. Overenskomstfastsatte fridage 18
§ 26. Ferie og feriegodtgørelse 18
KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION 20
§ 27. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning 20
§ 28. Sygdom og tilskadekomst 21
§ 30. Børns hospitalsindlæggelse 22
§ 32. Pasning af alvorligt syge 22
KAPITEL 11 OPSIGELSESREGLER 25
§ 36. Fratrædelsesgodtgørelse 26
§ 37. Frihed til vejledning ved opsigelse 27
KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28
§ 38. Tillidsrepræsentanter 28
§ 39. Arbejdsmiljørepræsentanter 30
KAPITEL 13 LÆRLINGE OG PRAKTIKANTER 31
§ 40. Lærlinge under erhvervsuddannelse 31
KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING 35
§ 41. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 35
§ 42. Overenskomstfravigende lokalaftaler 37
§ 43. Kontrol af overenskomstens overholdelse 38
KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER 39
KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER 42
§ 47. Helbredskontrol for natarbejdere 42
§ 49. FIU uddannelsesfonden 43
§ 50. Jordbrugets Uddannelsesfond 43
§ 51. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond 44
§ 52. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde 44
KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDSPERIODE 44
§ 56. Regler for behandling af faglig strid 45
§ 57. Overenskomstens varighed 45
Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning 46
Protokollat om konvertering og optrapning af fritvalgskonto 49
Protokollat om funktionærlignende ansættelse 49
Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 51
Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører 52
Protokollat om forsøgsordninger 52
Protokollat om samarbejde på virksomheder om grøn omstilling m.v 53
Protokollat om fravigelse af ferielovens §§ 7 og 15 54
Protokollat om alternativ arbejdstidsplanlægning 54
Protokollat om forebyggende tiltag ved natarbejde 57
Aftale om ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne 58
FORORD
Denne overenskomst mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe erstatter med virkning fra og med 1. marts 2024 den mellem parterne hidtil gældende overenskomst.
Det er overenskomstparternes hensigt – bl.a. under hensyntagen til mulighederne for im- plementering af EU-direktiver – at opnå maksimal udbredelse af overenskomstdækningen inden for overenskomstens område.
KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE
Overenskomsten omfatter alt forefaldende arbejde på gartnernes salgsforeninger, pakke- centraler og frugtsalgsforeninger samt eksportører af gartneriprodukter.
For så vidt angår arbejde med sortering og pakning henvises dog til overenskomsten GASA sortering og pakning.
Endvidere omfatter overenskomsten chauffører.
Virksomheder, som ved deres optagelse i GLS-A ingen overenskomst eller lokalaftaler har med 3F, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.
Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet til medarbejderen, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 16. maj 2023 med senere ændringer.
Såfremt ansættelsesbevis ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver, der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om mang- lende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviser.
§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår
Der kan indgås aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Der henvises til proto- kollatet i kapitel 21.
Stk. 1 Ugentlig arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Stk. 2 Deltidsbeskæftigelse
Virksomhederne kan beskæftige deltidsmedarbejdere, som skal være beskæftiget mindst 20 timer pr. uge. Disse medarbejderes antal må højst udgøre 25 % af arbejdsstyrken.
Der kan dog altid – under forudsætning af lokal enighed – beskæftiges op til 5 deltidsmed- arbejdere, uanset det totale antal beskæftigede.
Undtaget fra minimumsbegrænsningen på 20 timer er:
- Skoleelever og studerende
- Efterlønsmodtagere
- Folkepensionister
- Medarbejdere, der modtager førtidspension
- Medarbejdere, der modtager alderspension
- Lignende medarbejdergrupper
Stk. 1 Arbejdstidens lægning
Arbejdstiden lægges mandag til lørdag, mellem kl. 6.00 og kl. 17.30 afbrudt af spisetid ef- ter nærmere lokal aftale. Hvis der arbejdes på lørdage, kan arbejdstiden denne dag dog højst være 5,5 timer.
Arbejdstidens lægning kan aftales lokalt, eventuelt under organisationernes medvirken.
Stk. 2 Flekstid
Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flekstid.
Aftaler om flekstid indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at inddrage den lokale 3F- afdeling.
Ved indførelse af flekstid fastsættes en fikstid og en flekstid. Flekstiden kan lægges inden for arbejdstidsrammen i overenskomsten.
Der kan maksimalt oparbejdes et overskud på flekstidskontoen på 74 timer og et under- skud på 37 timer, medmindre der lokalt træffes anden aftale.
Der foretages en løbende registrering af arbejdstiden.
Beordret overarbejde udløser overtidsbetaling efter overenskomstens regler herom. Flekstidsaftalen indgås og opsiges efter reglerne for lokalaftaler.
Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.
Stk. 3 Alternativ arbejdstidsplanlægning
Arbejdstiden kan for hele eller dele af virksomheden planlægges efter reglerne for alterna- tiv arbejdstidsplanlægning. Der henvises til protokollatet i kapitel 21.
Stk. 4 Overenskomstfravigende lokalaftaler om arbejdstid
Der er adgang til ved lokalaftale mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling at sup- plere og fravige arbejdstidsbestemmelserne efter retningslinjerne i § 42.
Stk. 1 Etablering af weekendarbejde
På virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt, kan der ansættes medarbejdere til week- endarbejde, hvorved forstås, at der arbejdes mindst 4 timer lørdage og/eller søndag.
Stk. 2 Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid på weekendholdet er 37 timer.
Alle timer søndag tæller som 2 normaltimer, mens alle timer på ugens øvrige dage tæller som 1 normaltime. Der ydes ikke herudover tillægsbetaling for lørdags- og søndagsar- bejde efter bestemmelsen om overarbejde.
Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet be- skæftigelse. Der kan således ikke betales supplerende understøttelse. Overtrædelse heraf betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræ- delse fra virksomheden.
Medarbejderen har ret – men ikke pligt – til to sammenhængende fridage.
Stk. 3 Lønforhold
Der ydes overenskomstmæssig løn i henhold til § 8.
Ved arbejde på lørdage ydes et tillæg pr. time:
pr. 1. marts 2024 kr. 112,45
pr. 1. marts 2025................................................................................................kr. 116,39
Hvor der er lokal enighed mellem virksomheden og de konkrete berørte medarbejdere, kan det alternativt aftales, at alle timer lørdag tæller som 2 normaltimer. Hvis en sådan af- tale indgås, bevirker dette, at lørdagstillægget ikke skal betales. Aftalen indgås under til- lidsrepræsentantens medvirken.
Derudover betaler virksomheden eventuelle bonustillæg svarende til normaltimerne, pt. 37 timer.
Arbejde udover den aftalte ugentlige arbejdstid betragtes som overarbejde og betales i henhold til overenskomstens § 19.
Stk. 4 ATP
ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.
Stk. 5 Overflytning til weekendarbejde
Udvidelse af weekendholdene sker udelukkende ved frivillig overflytning eller nyansættel- ser.
Antallet af ansatte på weekendholdene må højst udgøre 40 % af arbejdsstyrken. Der er adgang til med den lokale 3F-afdeling at træffe aftale om et større antal medarbejdere på weekendarbejde. Sådanne aftaler skal forud for ikrafttrædelse være godkendt af overens- komstens parter.
Stk. 6 Øvrige bestemmelser
I øvrigt følges gældende overenskomst.
Timeløn Generelt Timeløn
Timeløn funktionstillæg inkl. tillæg pr. 1. marts 2024...............kr. 156,26.......................... kr. 7,20 kr. 163,46
pr. 1. marts 2025...............kr. 162,01.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 169,21
Efter 1 års beskæftigelse kan der lokalt optages forhandlinger om overgang til månedsløn.
Månedsløn
Generelt Månedsløn
Månedsløn funktionstillæg inkl. tillæg
pr. 1. marts 2024...............kr. 24.633,09..................... kr. 1.154,37 kr. 25.787,46
pr. 1. marts 2025...............kr. 25.544,99..................... kr. 1.154,37 ..............kr. 26.709,36
Månedsløn efter 5 års ansættelse
Generelt Månedsløn
Månedsløn funktionstillæg inkl. tillæg
pr. 1. marts 2024...............kr. 24.996,17..................... kr. 1.154,37 kr. 26.150,54
pr. 1. marts 2025...............kr. 25.918,07..................... kr. 1.154,37 ..............kr. 27.072,44
Formænd, månedsløn
Generelt Månedsløn
Månedsløn funktionstillæg inkl. tillæg
pr. 1. marts 2024...............kr. 24.879,35..................... kr. 1.154,37 kr. 26.033,72
pr. 1. marts 2025...............kr. 25.801,25..................... kr. 1.154,37 ..............kr. 26.955,62
Formænd, månedsløn efter 5 års ansættelse
Generelt Månedsløn
Månedsløn funktionstillæg inkl. tillæg
pr. 1. marts 2024...............kr. 25.239,37..................... kr. 1.154,37 kr. 26.393,74
pr. 1. marts 2025...............kr. 26.161,27..................... kr. 1.154,37 ..............kr. 27.315,64
Der kan ikke afregnes for mindre end en halv dag.
Hvor der hidtil har været aflønnet med hele dage, bibeholdes denne ordning.
Stk. 1 Timeløn med lokalløn
Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærværende bestemmelse. Lokalløn kan pr. time udgøre op til kr. 2,00.
På virksomheder, hvor der er indgået aftale om lokalløn, reduceres normaltimelønnen til- svarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er uændret.
Lokalløn kan etableres for alle medarbejdere eller grupper af medarbejdere. Lærlinge un- der erhvervsuddannelse, udenlandske praktikanter og ungarbejdere kan ikke omfattes af en aftale om lokalløn.
Aftalen indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en til- lidsrepræsentant, indgås aftalen med den lokale 3F-afdeling.
Stk. 2 Årlig opgørelse og udbetaling
Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksomheden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbej- dere, der i perioden har været omfattet af aftalen om lokalløn.
Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det reste- rende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere, som er omfattet af ordningen. Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstsår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt re- sterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.
Virksomheden skal på anmodning fra tillidsrepræsentanten/lokalafdelingen fremlægge do- kumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt.
Stk. 3 Opsigelse af lokallønsordning
Opsigelse af en lokallønsaftale kan ske med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.
Der henvises i øvrigt til vejledning om lokalløn udarbejdet af GLS-A og 3F.
Der ydes et tillæg til faglærte medarbejdere og medarbejdere sidestillet hermed
pr. time kr. 4,50
Der ydes medarbejderne anciennitetstillæg for beskæftigelse i samme firma for det faktisk præsterede antal timer således:
Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse kr. 4,71
Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse .........................................................................kr. 5,25
Efter 4 års uafbrudt beskæftigelse .........................................................................kr. 6,00
Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til at foretage modregning heri.
Hvis en medarbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede anciennitet.
I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genansættes efter en periode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer medarbejderen dog den på afbrydelsestidspunktet opnå- ede anciennitet.
Ved afskedigelse, der har en afbrudt varighed på over 12 måneder, bortfalder den tidligere opnåede anciennitet. Som afbrydelse af anciennitet regnes ikke fravær på grund af tilska- dekomst eller sygdom, såfremt sådan er meddelt virksomheden inden forløbet af den før- ste sygedag, samt genindkaldelse til militærtjeneste.
§ 12. ”Faste-løse” medarbejdere
”Faste-løse” medarbejdere aflønnes med timeløn plus et tillæg pr. dag:
pr. 1. marts 2024 kr. 31,99
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 33,11
GLS-A og 3F er enige om, at § 15 i overenskomsten for 2008-2011 også gælder for over- enskomstperioden 2024-2026 med de ændringer, der følger af efterfølgende overens- komstforhandlinger.
Teksten kan rekvireres hos GLS-A eller 3F, opdateret og i sin fulde længde.
For kørsel med truck, hvortil kræves certifikat, betales et tillæg til timelønnen for den tid, der køres, til de medarbejdere, der kører mere end 1 time dagligt.
Tillægget udgør pr. time:
pr. 1. marts 2024 kr. 8,59
pr. 1. marts 2025....................................................................................................kr. 8,89
Såfremt ledig voksen arbejdskraft ikke kan fremskaffes, kan der ansættes ungarbejdere til følgende betaling:
17-årige 80 %
16-årige 70 %
af voksentimelønnen.
§ 16. Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer
Stk. 1 Akkord
Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende akkord eller andre produktivi- tetsfremmende lønsystemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold.
Stk. 2 Fratrædelse i akkord
Hvis en medarbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer afskediges af en denne utilregnelig grund, beholder denne retten til en forholdsmæssig an- del af eventuelt akkordoverskud eller andel af produktivitetsfremmende løndele. Tilsva- rende gælder, hvor medarbejderen forlader sit arbejde efter afgivelse af opsigelsesvarsel.
Stk. 3 Spildt tid
For den tid, som uundgåeligt og uden medarbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af vedkommende rettidigt rekvirerede materialer udebliver, betales medarbejde- ren, såfremt medarbejderen ikke sættes til andet arbejde – for hvilket anden betaling er fastsat – med sin gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgående kvartal.
Stk. 4 Timelønnen
Ved indgåelse af lokale akkordaftaler kan timelønnen ikke forringes (opgjort på akkordafta- leperioden eller lønperioden).
Stk. 5 Bistand fra organisationerne
Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.
Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn for- stås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventu- elt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekender.
Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsube- grænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere an- sat til sæsonarbejde.
Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.
Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling.
En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden til- læg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekender.
Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.
§ 18. Lønudbetaling og lønperiode
Stk. 1 Lønudbetalingsmåde
Lønnen udbetales ved overførsel til medarbejderens konto i et pengeinstitut.
Stk. 2 Lønningsperiode
For timelønnede medarbejdere er lønningsperioden 1 uge. Hvor det findes hensigtsmæs- sigt, kan lønningsperioden udstrækkes til 2 uger.
Der træffes i de enkelte tilfælde lokalt aftale om formen for en overgangsordning.
Stk. 3 Lønudbetalingstidspunkt
For timelønnede medarbejdere udbetales lønnen hver torsdag. Er lønningsperioden 2 uger, udbetales lønnen hver anden torsdag.
Stk. 4 Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere lønsedler og eventuelle andre doku- menter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elek- troniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV.
Stk. 1 Overarbejdsbetaling
For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:
1. og 2. time efter normal daglig arbejdstids ophør (+50 %)
Timeløn Generelt I alt pr.
Inkl. %-tillæg funktionstillæg overtime pr. 1. marts 2024...............kr. 234,39.......................... kr. 7,20 kr. 241,59
pr. 1. marts 2025...............kr. 243,02.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 250,22
For overarbejde herudover samt søn- og helligdage (+100 %)
Timeløn Generelt I alt pr.
Inkl. %-tillæg funktionstillæg overtime pr. 1. marts 2024...............kr. 312,52.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 319,72
pr. 1. marts 2025...............kr. 324,02.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 331,22
Stk. 2 Overarbejdsbetaling til formænd
For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:
1. og 2. time efter normal daglig arbejdstids ophør (+50 %)
Timeløn Generelt I alt pr.
Inkl. %-tillæg funktionstillæg overtime pr. 1. marts 2024...............kr. 235,31.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 242,51
pr. 1. marts 2025...............kr. 243,94.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 251,14
For overarbejde herudover samt søn- og helligdage (+100 %)
Timeløn Generelt I alt pr.
Inkl. %-tillæg funktionstillæg overtime pr. 1. marts 2024...............kr. 313,74.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 320,94
pr. 1. marts 2025...............kr. 325,24.......................... kr. 7,20 ..........................kr. 332,44
Stk. 3 Overarbejde i weekenden
Kræves overarbejde udført i weekenden betales dette med 100 % tillæg.
Stk. 4 Varsling af overarbejde
Alt overarbejde udover 1 time skal varsles inden 4 timer efter mødetid. I modsat fald beta- les medarbejderne en ekstra overtime. Det samme gælder, hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse.
Stk. 5 Afspadsering af overarbejde
Der er adgang til lokalt at træffe aftale om en frivillig ordning for afspadsering af overar- bejde, som afvikles inden for 3 måneder.
Stk. 6 Sygdom og afspadsering
Sygdom betragtes som en afspadseringshindring, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med virksomhedens regler.
Stk. 1 Forskydning om aftenen
Arbejdstiden kan forskydes til kl. 20.30.
Der betales herfor et forskudttidstillæg pr. time for de første 2 timer
pr. 1. marts 2024 kr. 49,60
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 51,34
Forskydningstillæg for 3. time fra kl. 19.30 til kl. 20.30
pr. 1. marts 2024..................................................................................................kr. 61,87
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 64,04
Stk. 2 Forskydning om morgenen
Arbejdstiden kan forskydes således, at den påbegyndes i tidsrummet kl. 4.00 til kl. 6.00.
Herfor betales et tillæg pr. time
pr. 1. marts 2024..................................................................................................kr. 86,67
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 89,70
Stk. 3 Varsling af forskudt arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt tid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter gældende regler for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 4 Hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt tid
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fort- sætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales medarbejderen, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst en uge, med gældende overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 5 Overarbejde ved forskudt arbejdstid
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant
– foruden forskydningstillægget – overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstid.
Overenskomstaftalen ”Arbejde i Holddrift” mellem GLS-A og 3F er gældende for nærvæ- rende overenskomst.
KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRIT- VALGSKONTO
§ 22. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto)
Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 feriefridage, jf. § 24, pr. år samt for overenskomstfastsatte fridage, jf. § 25, på en særlig SH-konto.
Stk. 1 Opsparing
Søgnehelligdagsbetalingen udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn samt af løn under sygdom/tilskadekomst.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Stk. 2 Betaling
Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den en- kelte søgnehelligdag, feriefridag eller overenskomstfastsatte fridag og dels som en restbe- taling.
Stk. 3 Forskud
Forskudsbeløbene udgør medarbejderens sædvanlige løn. Medarbejderen har dog ikke krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes SH- konto. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.
Sædvanlig løn udgør den timeløn, inkl. faste tillæg men ekskl. genetillæg, som medarbej- deren ville have oppebåret, hvis vedkommende var på arbejde den pågældende dag.
Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pin- sedag, Kr. Himmelfartsdag samt 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor med- arbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkor- tes som følge heraf.
Endvidere udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstfastsatte fridage og feriefridage. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb.
Stk. 4 Udbetaling af forskud
Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagen(e) ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbeta- ling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalings- dag.
Stk. 5 Restbeløb
SH-kontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nær- mest 31. december.
Et eventuelt overskud på SH-kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i de- cember og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til SH-kontoen for det foregående kalenderår.
Stk. 6 Fratrædelse
Ved fratrædelse fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på SH-kontoen. I forbin- delse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på SH-kontoen mod- regnes i tilgodehavende løn.
Stk. 7 Arbejde på en søgnehelligdag
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.
Stk. 8 Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår
Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparin- gen til SH-kontoen.
Stk. 9 Dødsfald
Ved dødsfald tilfalder den opsparede SH-konto afdødes bo.
Stk. 10 Uge- og månedslønnede lærlinge
Lærlinge, der modtager uge- eller månedsløn, omfattes ikke af ovenstående regler. Disse lærlinge modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fri- dage og søgnehelligdage m.v.
Stk. 1 Bidrag
Medarbejderne opsparer bidrag til en fritvalgskonto af den ferieberettigede løn. Bidraget udgør:
pr. 1. marts 2024 7 %
pr. 1. marts 2025 9 %
Feriegodtgørelse er indeholdt i opsparingen.
Stk. 2 Anvendelsesformål
Under ansættelsesforholdet kan opsparingen på fritvalgskontoen anvendes til:
− indbetaling på medarbejderens pensionsordning,
− børneomsorgsdage,
− børns anden sygedag,
− lægebesøg med børn,
− seniorfridage eller
− kontant udbetaling
Såfremt medarbejderen ønsker at få hele eller en del af beløbet indbetalt på sin pensions- ordning, skal medarbejderen senest 1. december give arbejdsgiveren skriftlig besked herom.
Tillidsrepræsentanten kan lokalt aftale andre fritvalgselementer, herunder betalt frihed til yderligere fravær og omsorgsforhold, end hvad der udtrykkeligt er beskrevet i overens- komsten.
Stk. 3 Løbende udbetaling
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til fritvalgskontoen ud- betales løbende sammen med lønnen. Det er en forudsætning herfor, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.
Ved løbende udbetaling skal det udbetalte beløb fremgå separat af lønsedlen.
Stk. 4 Årlig opgørelse
Fritvalgskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et eventuelt overskud på fritvalgskontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Stk. 5 Ansættelsesforholdets ophør
Ved ansættelsesforholdets ophør afregnes eventuelt overskud på fritvalgskontoen.
KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE
Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte).
Der ydes betaling fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf. § 22.
Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte medarbejders ønske.
Der kan lokalt træffes aftale om, at feriefridage kan afvikles i timer.
Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afvik- lingsperioden og senest inden fratrædelse sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratrædelse.
Hvis friheden – begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangs-anbrin- gelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.
Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.
§ 25. Overenskomstfastsatte fridage
Stk. 1 Overenskomstfastsatte fridage
Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de i § 24 optjente feriefridage er der følgende overenskomstfastsatte fridage:
Den 24. december eller den 31. december er hel fridag. Fastlæggelsen af fridagen sker ef- ter drøftelse med den enkelte medarbejder og under hensyntagen til virksomhedens tarv. For arbejde på fridagen betales som for arbejde på en søgnehelligdag.
1. maj og grundlovsdag er fridag, når der er udført 4 timers arbejde, dog senest kl. 12.00. For arbejde efter kl. 12.00 betales som for arbejde på søgnehelligdage.
Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes betaling fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf. § 22.
Stk. 2 Udskydelse af fridage
Under forudsætning af lokal enighed kan frihed på overenskomstfastsatte fridage udsky- des med 4 ugers varsel og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hen- syntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprin- delige fridag.
§ 26. Ferie og feriegodtgørelse
Stk. 1 Ferie og feriegodtgørelse
Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgørelsen andrager 12,5 %, og der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages ar- bejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned).
Stk. 2 Indberetning og udbetaling af feriepenge
Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer:
Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling feriepenge til eIndkomst. Herfra bliver oplysninger om feriepenge automatisk videresendt til Feriepengeinfo, der samler alle oplysninger om feriepenge.
Feriepengeinfo sender et brev om digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere.
Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på xxxxxx.xx. Herefter sender Fe- riepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed).
Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo be- skeden videre til den feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed), der skal udbetale ferie- penge direkte til lønmodtageren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodta- gerens Nemkonto.
Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før ferien påbegyndes.
Stk. 3 Garantiordning
GLS-A garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyl- dig feriegodtgørelse, og 3F er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets med- lemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til GLS-A, jf. § 8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond.
Stk. 4 Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordningen
Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. overenskomsternes bestemmelser om arbejdsmarkedspension.
Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordningen beregnes i takt med, at ferie- godtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskat- tes, når den udbetales til medarbejderen.
Stk. 5 Frigørelse for garanti
GLS-A kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder Feriekonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter.
Stk. 6 Overførsel af ferie
Medarbejderen og arbejdsgiveren kan indgå aftale om at optjente og ikke afviklede ferie- dage ud over 20 dage overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode på følgende vil- kår:
- Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.
- Senest i anden ferieafholdelsesperiode efter, at ferie overføres, skal al ferie afhol- des.
- Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. de- cember. Parterne anbefaler, at organisationernes blanket for overførsel af ferie an- vendes.
Stk. 7 Afholdelse af ferie i timer
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke afholdes i færre timer end det planlagte an- tal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejds- dage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange ar- bejdsdage.
KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION
§ 27. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning
Stk. 1 Obligatorisk pensionsordning
Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 må- neder har arbejdet under en overenskomst mellem GLS-A og 3F. Dog er medarbejdere, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har væ- ret omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordningen fra an- sættelsestidspunktet.
Lærlinge under erhvervsuddannelse, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders ancienni- tet i uddannelsen, er omfattet af pensionsordningen.
Stk. 2 Pensionsbidraget
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehellig- dagsbetaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 8,66 % og medarbejderen 4,33 %.
Der er for medarbejderen mulighed for at forhøje egetbidraget til pensionsordningen. Med virkning fra 1. juni 2024 gælder følgende:
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdags- betaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 10,66 % og medarbejderen 2,33 %.
Stk. 3 Indbetaling af pensionsbidrag
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark efter vejledning fra Pensi- onDanmark.
Stk. 4 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 10 ugers barselsorlov og mors 4 ugers øremærkede forældreorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 12,75. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 8,50 pr. time og lønmodtageren betaler kr. 4,25 pr. time.
Med virkning fra 1. juli 2024 gælder følgende:
Under de 10 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 22,14. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 18,45 pr. time og lønmodtager betaler kr. 3,69 pr. time.
Stk. 5 Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Se i øvrigt Kapitel 21: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning.
§ 28. Sygdom og tilskadekomst
Stk. 1 Sygedagpengeloven
I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde gælder reglerne i sygedagpengeloven.
Stk. 2 Løn under sygdom
Til medarbejdere med 6 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere side- stillet hermed) i indtil 10 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet indehol- der den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er beret- tiget til sygedagpenge.
Ovennævnte gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (sygedagpengelovens § 56).
Stk. 3 Tilbagefald
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage efter den foregå- ende fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværs- dag i første fraværsperiode.
Stk. 4 Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens § 20.
Stk. 1 Ret til fravær ved barnets sygdom
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden inden for de sidste 24 måneder har ret til frihed efter stk. 2-5 ved barns sygdom og lægebesøg.
Stk. 2 Barnets sygdom i løbet af arbejdsdagen
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der ret til frihed med sædvanlig løn de resterende ar- bejdstimer den pågældende dag.
Stk. 3 Barnets første hele sygedag
Medarbejderen har ret til frihed med betaling, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Xxxxxx gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag.
Betalingen udgør pr. time sygedagpengesatsen med tillæg af: pr. 1. marts 2024 kr. 18,00
pr. 1. marts 2025...............kr. 22,50
Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes som egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket.
Stk. 4 Barnets anden sygedag
Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere en fridag. Denne fridag afholdes uden løn. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto svarende til sædvanlig løn.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri ved barnets anden sygedag, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Stk. 5 Lægebesøg sammen med børn
Medarbejderen har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin frit- valgskonto svarende til sædvanlig løn for det faktiske fravær.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
§ 30. Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er un- der 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksi- malt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.
Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.
Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.
§ 32. Pasning af alvorligt syge
I tilknytning til reglerne i serviceloven om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes over for medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.
Stk. 1 Løn under barsel
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be- skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og under indtil 10 ugers barselsorlov efter fødsel samt 4 ugers øremærket forældreorlov.
Lønnen svarer til normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed), dog maks. kr. 162,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til den anden forælder. Med virkning for børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder:
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be- skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og under indtil 10 ugers barselsorlov efter fødsel.
Lønnen svarer til normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed), dog maks. kr. 162,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. (Maksimumsatsen hæves pr. 1. marts 2025 til kr. 167,00.)
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til den anden forælder.
Stk. 2 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Der henvises til § 27, stk. 4.
Stk. 3 Løn under forældreorlov
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til sædvanlig løn.
Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder har ret til at holde 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret denne for- ælder, ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Med virkning for børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder: Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 24 uger. Betalingen i disse 24 uger svarer til sædvanlig løn.
Af disse 24 uger har hver forælder ret til at holde 9 uger. Holdes orloven, der er øremærket denne forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 6 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 24 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Stk. 4 Refusion
Det er en forudsætning for betalingen i henhold til stk. 1-3, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Stk. 5 Adoptanter
Adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, har ret til løn under fravær i forbindelse med en adoption.
Adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har ret til løn under orlov i 4 uger før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med løn forlænges i op til 4 uger, hvis ophold i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er op- fyldt.
Adoptanter, der modtager et adoptivbarn i Danmark, har ret til løn under xxxxx i op til 1 uge før modtagelse af barnet, såfremt barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem.
Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til løn forlænges i op til 1 uge, hvis ophol- det bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
I de første 10 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gan- gen ret til xxxxx med løn, herunder ret til samtidig orlov med løn i 2 sammenhængende uger.
Aflønningen følger betalingssatsen som forældre på barselsorlov. Herudover yder arbejds- giver betaling under orlov, jf. stk. 3.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats.
Medlemmer af GLS-A kan søge refusion i GLS-A Barselsudligning.
Stk. 1 Timelønnede
Efter 1 måneds beskæftigelse er opsigelsesvarslet 1 uge. Efter 3 måneders beskæftigelse er opsigelsesvarslet 14 dage. Efter 1 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet 1 måned.
Efter 3 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet 2 måneder.
Stk. 2 Månedslønnede
For månedslønnede er opsigelsesvarslet 1 måned.
Efter 3 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet dog 2 måneder.
Stk. 3 Formænd
For formænd er opsigelsesvarslet 3 måneder til den 1. i en måned.
Stk. 4 Bortfald af opsigelsesvarsel
Opsigelsesvarsel bortfalder, når ansættelsesforholdet har været afbrudt i mere end 3 må- neder. Undtaget herfra er dog civil- og værnepligt.
Stk. 5 Opsigelse under sygdom
Medarbejdere med 3 års anciennitet på virksomheden, som har ret til løn under sygdom i en afgrænset periode, gives opsigelsesbeskyttelse i perioden med ret til løn under syg- dom, dog maksimalt 70 dage. Beskyttelsen mod opsigelse under sygdom gælder alene, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.
Opsigelse under sygdom kan finde sted ved afskedigelser i større omfang. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af lov om varsling mv. i forbindelse med af- skedigelser i større omfang.
Stk. 6 Overenskomstfravigende lokalaftaler om opsigelsesvarsler
Der er adgang til at indgå lokalaftaler mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling for at supplere og fravige bestemmelserne vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforhold af midlertidig karakter. Der henvises til § 42.
Stk. 7 Uddannelse i forbindelse med opsigelse
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukturering, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til nedennævnte rettigheder, afhængig af anciennitet.
a. Realkompetencevurdering
Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsi- gelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksom- heden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 41, stk. 4 (realkompeten- cevurdering).
Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til én arbejdsdag, inkl. de i § 37 (frihed til vejledning ved opsigelse) nævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.
b. Uddannelse i opsigelsesperioden
Medarbejdere, der har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsi- gelse og fratrædelse. Det er en forudsætning
− at medarbejderen vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
− at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
c. Uddannelse i forlængelse af opsigelsesperioden
Medarbejderne har desuden under samme forudsætninger ret til at deltage i op til 2 ugers uddannelse i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiode.
I den forbindelse kan medarbejderens opsigelsesvarsel forlænges med kursusperioden, dog højst 2 uger, såfremt medarbejderen dokumenterer, at kursusdeltagelsen ikke kan gennemføres i det oprindelige opsigelsesvarsel. Medarbejderen skal som en betingelse for denne ret hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsigelsen skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse op til 2 ugers uddannelse ønskes benyttet.
Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædelsen.
Retten til uddannelse efter denne bestemmelse gælder ikke for medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling.
Kursusdeltagelsen placeres efter aftale med virksomheden under hensyn til virksomhe- dens tarv.
Det er en forudsætning for uddannelse efter denne bestemmelse, at virksomheden modta- ger tilskud fra kompetencefonden, når medarbejderen deltager i kompetence-afklaring og uddannelse i opsigelsesperioden/i forlængelse af opsigelsesperioden.
§ 36. Fratrædelsesgodtgørelse
Stk. 1 Uafbrudt beskæftigelse
Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræ- delse betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,-.
Stk. 2 Bortfald af godtgørelse
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer ledighedsdagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktio- nærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigel- sesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Stk. 3 Genindtræden i anciennitet
Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbindelse med genan- sættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i hen- hold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.
Stk. 4 Deltidsansatte
Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Stk. 5 Midlertidig afbrydelse
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uan- set hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens for- pligtelse efter bestemmelsen.
Stk. 6 Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere på plejeorlov
En medarbejder, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i stk. 2, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når årsagen hertil er, at medarbejderen er på plejeorlov bevilliget efter servicelovens §118.
Stk. 7 Fratrædelsesgodtgørelse til grænsegængere
Medarbejdere, der har fast bopæl uden for Danmark, kan være berettiget til fratrædelses- godtgørelse, selvom de ikke oppebærer ledighedsdagpenge.
Betingelsen om, at medarbejdere skal oppebære ledighedsdagpenge for at være beretti- get til fratrædelsesgodtgørelse, fraviges i følgende tilfælde:
- Medarbejderen er på grund af gældende regler afskåret fra at være medlem af en dansk a-kasse og dermed ikke omfattet af de danske dagpengeregler.
- Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk a-kasse og ville på fratrædel- sestidspunktet have oppebåret dagpenge, hvis medarbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rådighed for det danske arbejdsmarked, men medarbejderen oppebærer ikke dagpenge, alene fordi medarbejderen er vendt tilbage til sin bopæl uden for Danmark.
- Medarbejderen har under ansættelsen ikke været medlem af en dansk a-kasse, men har under ansættelsen i Danmark været omfattet af en a-kasse eller en tilsva- rende forsikringsordning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til danske ledighedsdagpenge (a-kasse) i bopælslandet efter endt beskæftigelse i Danmark.
Medarbejderen skal opfylde de øvrige betingelser for fratrædelsesgodtgørelse for at mod- tage fratrædelsesgodtgørelsen.
§ 37. Frihed til vejledning ved opsigelse
Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Samtalen placeres hurtigst muligt ef- ter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.
Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virk- somhedens adresse ved afskedigelse.
KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
Stk. 1 Valg
På enhver virksomhed har medarbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal vælges af medarbejderne og skal være godkendt af den stedlige 3F-afdeling. Valget skal omgående meddeles arbejdsgiveren, der har ret til begrundet indsigelse.
Valget af en tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden, dog ikke vikarer fra vikarbureauer, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der i øvrigt kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de der be- skæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der så vidt muligt har arbejdet på arbejdsstedet, i virksomheden eller virksomhedsafdelingen det sid- ste år.
Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. De nærmere omstændigheder for valg- handlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.
Efter tiltrædelse som tillidsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at komme på kursus.
Stk. 2 Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskom- sten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af en fællestillidsrepræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de en- kelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.
På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
Stk. 3 Ret og pligt
Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til uden indtægtstab at påse, at overenskomstens be- stemmelser overholdes og skal træde i forhandling med arbejdsgiveren om alle opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen.
Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsre- præsentant.
Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
- Jordbrugets regler for behandling af faglig strid
- Hovedaftalen
- Arbejdsretsloven
Friheden til deltagelse i møder omfatter mæglingsmøder, organisationsmøder, faglig vold- gift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten, forberedende møder i afskedigelses- nævnet samt møder i afskedigelsesnævnet.
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de medarbej- dere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
Nyansatte medarbejdere har ret til at mødes med tillidsrepræsentanter i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbej- dere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virk- somheden og muligheden for medlemskab af 3F. Et møde kan f.eks. etableres i forbin- delse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faci- liteter, herunder internet.
Stk. 4 Afskedigelse
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes, og arbejdsgiveren er pligtig at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder, og efter 2 års virke som til- lidsrepræsentant i samme virksomhed er opsigelsesvarslet 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8, stk. 2 og 3.
Stk. 5 Fagretlig behandling
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes inden for varselsperi- oden, og forinden dennes organisation har haft mulighed for at få afskedigelsens beretti- gelse gjort til genstand for fagretlig behandling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige be- handling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb.
Stk. 6 Forlænget opsigelsesvarsel for ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fra- træden som tillidsrepræsentant, ved afskedigelse fra virksomheden, krav på 6 ugers opsi- gelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 35.
Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.
Stk. 7 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virk- somheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig
opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsen- tanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virk- somheden.
Stk. 8 Informationsmøder
Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil en times varighed pr. kvartal – i særlige tilfælde af indtil 2 timers varighed – dog maksimalt 6 timer pr. år. Møderne afholdes uden løntab i tilknytning til fro- kostpausen eller i forbindelse med arbejdstids ophør.
§ 39. Arbejdsmiljørepræsentanter
Stk. 1 Valg, afskedigelse mv.
For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarhedsbetingelser, valgprocedurer, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.
Herudover henvises i øvrigt til lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.
Stk. 2 Adgang til IT
Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af hvervet have den samme adgang til IT-fa- ciliteter som tillidsrepræsentanter.
Stk. 3 Deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse. Deltagelse i forbun- dets frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
Stk. 4 Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver
Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver fremgår af arbejdsmiljølovens bestemmel- ser.
Parterne er enige om, at arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende i samarbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø og produktive virksomheder.
Den senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet øger behovet for kontinuerligt at skabe de bedste rammer omkring et godt arbejdsmiljø. Parterne er enige om, at arbejdsmiljø- repræsentanten er en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder blandt andet arbejdet med fastsættelse af mål, APV, sygefravær og ulykkesforebyggelse.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at sætte fokus på alle aspekter af arbejds- miljøet.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.
I alle virksomheder, uanset størrelse, skal systematisk arbejdsmiljøarbejde varetages gen- nem samarbejde mellem arbejdsgiveren, øvrige ansatte, evt. tillidsvalgte og arbejdsledere.
I det daglige foregår samarbejdet ved løbende og direkte kontakt og dialog mellem ar- bejdsgiveren, de ansatte, evt. tillidsvalgte og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølo- vens bestemmelser herom.
Stk. 5 Tid til opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundheds- mæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.
Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.
KAPITEL 13 LÆRLINGE OG PRAKTIKANTER
§ 40. Lærlinge under erhvervsuddannelse
Stk. 1 Område
De i nærværende aftale fastsatte regler er gældende for lærlinge på landtransportområdet, der uddannes inden for det overenskomstområde, der er reguleret af overenskomst mel- lem GLS-A og 3F angående løn- og arbejdsforhold for beskæftigede på gartnernes salgs- foreninger, pakkecentraler og frugtsalgsforeninger samt eksportører af gartneriprodukter.
Stk. 2 Lokalt samarbejde
Spørgsmål vedrørende uddannelsen af lærlinge inden for landtransport på den enkelte virksomhed skal i henhold til samarbejdsaftalen behandles i samarbejdsudvalget, hvor et sådant findes.
På virksomheder, hvor der ikke findes et samarbejdsudvalg, behandles spørgsmålene i samarbejde mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten.
Kan en afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilveje- bringes, skal sagen behandles i henhold til bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven. Hvis der ikke findes en tillidsrepræsentant, behandles spørgsmålene mellem organisatio- nerne.
Stk. 3 Arbejdstagerorganisationernes påtaleret
Fremkommer der til arbejdstagerorganisationerne klage over mangelfuld uddannelse, fremlægges klagen for områdets faglige udvalg. Udvalget behandler herefter klagen i hen- hold til bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven og i øvrigt efter de mellem organisati- onerne aftalte regler.
Stk. 4 Den normale arbejdstid
Lærlinges normale arbejdstid er den samme som den, der er fastsat i overenskomsten mellem de underskrevne organisationer.
Lærlinges normale daglige arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhe- dens voksne medarbejdere fastsatte.
Stk. 5 Mødepligt under skoleophold
Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleundervisning, principielt afgivet til skolen i disse uddannelsesperioder.
Lærlinge har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden før eller efter skoletidens af- slutning og heller ikke på eventuelle fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervis- ning i den øvrige del af uddannelsestiden.
Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der ar- bejdes på virksomheden, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.
Der ydes befordringsgodtgørelse i henhold til overenskomsten mellem GLS-A og 3F for gartnerier og planteskoler.
Stk. 6 Skoleforberedelse
Lærlinge skal i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på skole, forberede sig uden for skoletiden i den udstrækning, det er nødvendigt for at kunne gennemføre undervisnin- gen på tilfredsstillende måde.
Stk. 7 Løn
Timeløn
1. uddannelsesår
pr. 1. marts 2024 kr. 74,98
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 77,60
2. uddannelsesår
pr. 1. marts 2024..................................................................................................kr. 83,88
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 86,82
3. uddannelsesår
pr. 1. marts 2024..................................................................................................kr. 94,73
pr. 1. marts 2025..................................................................................................kr. 98,05
Lærlinge, som påbegynder uddannelsen med uddannelsesaftale (praktikvejen), starter lønmæssigt med satsen for 1. uddannelsesår.
Lærlinge, som påbegynder praktikuddannelsen efter 2. skoleperiode (skolevejen), starter lønmæssigt med satsen for 2. uddannelsesår.
Ret til årlig lønforhandling
Lærlinge har ret til en årlig lønforhandling. Lønforhandlingen gennemføres senest i første uge af marts.
Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant på virksomheden, har lærlingen ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenighed om lønfastsættelsen kan ikke behand- les fagretligt.
Transporter uden for Danmarks grænser
Når lærlingen i praktiktiden deltager i transporter uden for Danmarks grænser, betales
kr. 252,24 pr. fulde 24 timer, idet lærlingen dog er garanteret aflønning svarende til 8 nor- maltimer pr. døgn.
Endvidere betales:
- Som medkører uden rattid - almindelig timeløn for 8 timer pr. døgn.
- Som medchauffør – 35 % af samtlige satser for enmandsbetjente vogne.
- Første chaufføren aflønnes i disse tilfælde som ved enmandsbetjente vogne.
- Som enechauffør – 60 % af samtlige satser for enmandsbetjente vogne.
Lærlingen er garanteret en mindste indtjening pr. måned (lønperiode) på 160,33 x gæl- dende timeløn.
Udlandsophold
Under lærlingens udlandsophold i forbindelse med uddannelsen betaler virksomheden løn til lærlingen, jf. ovenfor. Eventuelle refusioner tilfalder virksomheden.
Skolehjem
Arbejdsgiver betaler endvidere den af skolen opkrævede udgift - indtil 400 kr. pr. uge – til lærlingens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt lærlingen ikke kan deltage i un- dervisning på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl, eller såfremt virksomhe- den har valgt en fjernere liggende skole.
Virksomheden betaler den af staten fastsatte og af skolen opkrævede afgift, jf. bekendtgø- relse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse af lærlinge på skolehjem og om lærlingebeta- ling.
Støtte til studierejse
Virksomheden betaler udgifter forbundet med lærlinges obligatoriske studierejse til et an- det land, dog maksimalt 1.000 kr. Beløbet kan reguleres af Fonden for Uddannelse, Ar- bejdsmiljø og Samarbejde.
Virksomheder, der er omfattet af overenskomsten, kan få udgifterne hertil refunderet i Fon- den for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde.
ATP
Lærlinge er omfattet af bestemmelserne vedrørende ATP fra det fyldte 16. år. Bidraget hertil udredes af parterne efter de herom fastsatte regler.
Stk. 8 Løn under sygdom
Lærlingen er omfattet af sygedagpengeloven og barselsloven.
Stk. 9 Pension
Elever, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen, er omfattet af en arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.
Pensionsbidraget udgør:
Lærlingens alder | Arbejdsgiver | Lærling | I alt |
18 – 19 år | 8,00 % | 4,00 % | 12,00 % |
Fyldt 20 år | 8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget udgør pr. 1. juni 2024:
Lærlingens alder | Arbejdsgiver | Lærling | I alt |
18 – 19 år | 10,00 % | 2,00 % | 12,00 % |
Fyldt 20 år | 10,66 % | 2,33 % | 12,99 % |
Lærlinge under 18 år, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en arbejdsgiverbetalt lærlingeforsikringsordning hos PensionDanmark, jf. stk. 10. Lærlingeforsikringen bortfal- der, når lærlingen overgår til pension.
Lærlinge under erhvervsuddannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsord- ningen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere.
Stk. 10 Forsikringsordning til lærlinge
Lærlinge under 18, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en forsikringsordning hos PensionDanmark.
Forsikringsordningen finansieres af arbejdsgiveren.
Indholdet af forsikringsordningen besluttes af PensionDanmarks bestyrelse og tiltrædes af overenskomstens parter.
For indbetaling vedrørende forsikringsordningen gælder de for PensionDanmark sædvan- lige gældende betingelser. Lærlinge omfattes af forsikringsordningen ved, at virksomhe- den begynder at indbetale præmien for ordningen månedligt.
Forsikringsordningen kan af PensionDanmarks bestyrelse ændres i overenskomstperio- den.
Se nærmere om forsikringsordningen og dens indhold på xxx.xxxxxxx.xx.
Stk. 11 Ferie
Lærlinge henhører under ferieloven.
Lærlinge under erhvervsuddannelse har ret til betalt ferie i 5 uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Har lærlingen ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle ovennævnte feriedage, betaler virksomheden den i stk. 7 fastsatte løn i det resterende antal dage. Optjent feriegodtgørelse skal anvendes først.
Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 2. september til den 31. oktober, har lærlingen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret.
Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 1. november til den 30. juni, har lærlin- gen ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden (1. maj til 30. september) og 5 da- ges betalt ferie under virksomhedslukning før hovedferieperioden.
Stk. 12 Overarbejde
Overarbejde og arbejde på søn- og helligdage afregnes med et tillæg til lærlingens normal- timeløn på 50 % for de første 2 timer og herefter 100 % eller tilsvarende frihed.
Overarbejde afspadseres eller betales med overarbejdsbetaling efter de for virksomheden gældende regler.
Stk. 13 Skifteholdsarbejde
Lærlinge kan sættes til arbejde i skiftende hold sammen med fagets voksne medarbejdere efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som disse og i henhold til arbejdsmil- jølovens bestemmelser.
For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til fagets voksne medarbejdere.
Stk. 14 Arbejde på forskudt tid
Lærlinge kan deltage i arbejde på forskudt tid sammen med fagets voksne medarbejdere efter samme retningslinjer og i samme omfang som disse.
Arbejde på forskudt tid reguleres efter overenskomstens paragraf om forskudt arbejdstid.
Stk. 15 Øvrige bestemmelser
I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.
KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING
§ 41. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
Stk. 1 Forbedring af medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurren- ceevne
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.
Parterne er også enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrence- evne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompe- tenceniveau.
Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive opkvalificeret til faglært niveau og kompetenceafklaret, således at det bliver ty- deligt, hvad medarbejderen mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styr- kelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.
Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæfti- gelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.
Stk. 2 Uddannelsesplanlægning
Det anbefales, at der gennemføres kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, såle- des at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Stk. 3 Individuel kompetenceafklaring m.v.
Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at del- tage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.
Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkost- ningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.
Stk. 4 Realkompetencevurdering
Alle medarbejdere har ret til at få fri - med sædvanlig overenskomstmæssig løn - til at del- tage i realkompetencevurdering i forhold til en relevant erhvervsuddannelse. Real-kompe- tencevurderingen gennemføres på en erhvervsskole.
Medarbejderen har ret til at gennemføre en realkompetencevurdering senest 6 måneder efter ønsket er fremsat skriftligt over for virksomheden.
Udgifterne til realkompetencevurderingen dækkes gennem støtte fra kompetencefonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse).
Stk. 5 Aftalt uddannelse
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed – med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet kompetenceudvikling, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
På baggrund af en erhvervsuddannelsesplan udarbejdet af den relevante erhvervsskole, skal den ikke-erhvervsuddannede medarbejder tilbydes opkvalificering til faglært niveau inden for det relevante erhvervsrettet område.
Uddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på bag- grund af realkompetencevurderingen, jf. stk. 4.
Under opkvalificeringen til faglært modtager medarbejderen sædvanlig løn fra virksomhe- den (dog højst svarende til lønmaksimum fastsat af kompetencefonden). Det forudsættes, at der er offentligt tilskud og tilskud fra kompetencefonden, og at dette tilfalder virksomhe- den.
Stk. 6 Selvvalgt efter- og videreuddannelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse.
Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kom- petencefondens bestyrelse. Kompetencefondens bestyrelse fastlægger en fælles positivli- ste over kursus- og efter- og videreuddannelsesmulighederne, der er dækkende for over- enskomstområderne.
Stk. 7 Uddannelsesambassadører
Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3F’s uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på ar- bejdspladsen.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbin- delse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3F’s uddannelsesambassadørkursus, ind- drages denne.
Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har medar- bejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
Stk. 8 Efteruddannelse i forbindelse med hjemsendelse
Medarbejderen kan – under forudsætning af at medarbejderen under hjemsendelsen del- tager i efteruddannelse – hjemsendes på grund af vejrlig.
Efteruddannelsen skal være aftalt med tillidsrepræsentanten. Hvor der ikke findes en til- lidsrepræsentant, aftales hjemsendelsen med den lokale 3F-afdeling. Tilmelding til efterud- dannelse skal være foretaget, inden medarbejderen er blevet hjemsendt. Der skal være tale om efteruddannelse, hvor deltagerne er berettiget til VEU-godtgørelse.
Under hjemsendelsen modtager medarbejderen sædvanlig løn efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Kompetenceudviklingsfonden.
Efter kursusdeltagelsen fortsætter medarbejderen sin ansættelse i virksomheden. Hjem- sendelsen betragtes ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet.
Stk. 9 Førerkort til den digitale takograf
Virksomheden afholder, under forudsætning af, at udgiften kan søges refunderet i parter- nes kompetenceudviklingsfond, omkostningerne ved chaufførens erhvervelse/generhver- velse af førerkort.
§ 42. Overenskomstfravigende lokalaftaler
Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede over for, at der på virksomhederne kan være lokale forhold, som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.
Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af ar- bejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsten vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansæt- telsesforholdet af midlertidig karakter.
Overenskomstfravigende lokale aftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3F’s sted- lige lokale afdeling.
Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned.
§ 43. Kontrol af overenskomstens overholdelse
Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskom- stens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde.
For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansæt- telsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år.
Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.
Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksom- heden har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.
Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overens- komst- og aftaleforhold.
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F-afdeling/forbundet hurtigst mu- ligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-num- mer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
(Se kapitel 21: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører).
Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, herunder hvis der er formodning for, at underentreprenørens medarbej- dere ikke har overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.
Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger kan gøres til genstand for fagretlig behand- ling.
KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER
Stk. 1 Arbejde, der udføres af underleverandører
Denne bestemmelse omhandler arbejde inden for overenskomsten, der udføres af under- leverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af GLS-A er dækket af en overenskomst.
Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten. Spørgsmålet om omgåel- sen kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underleverandørens eventuelle forringede lønvilkår mv.
Stk. 2 Formål
Formålet er at sikre branchen lige vilkår, således at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrenceevne på grund af underbydende virksomheder, herunder virksomheder, der forringer løn- og ansættelses- vilkår på området gennem brug af underleverandører.
Endvidere skal bestemmelsen tilsikre, at der skabes rammer for dialog organisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.
Stk. 3 Møde
Såfremt 3F får kendskab til forringelser af branchens overenskomstmæssige forhold, tager 3F kontakt til GLS-A for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår i branchen. Så- danne henvendelser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk. 4 Oplysninger
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F-afdeling/forbundet hurtigst mu- ligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-num- mer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
Stk. 5 Fortrolighed
Alle oplysninger skal behandles fortroligt, og ingen af de udleverede oplysninger kan vide- regives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksomheder, forud- sætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundene er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomsten.
Stk. 6 Forbundenes overenskomstindgåelse
Forbundene forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virksomheder, der ikke er omfattede af overenskomsten, på lempeligere vilkår end det i overenskomsten fastsatte. Forbundet skal – på opfordring af GLS-A – to gange årligt fremsende en oversigt over ind- gåede tiltrædelsesoverenskomster.
De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med underleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til overenskomsten.
Stk. 7 Løbende drøftelser
Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte ef- fekten af denne aftale.
Stk. 8 Sympatikonflikt
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F rette henvendelse til GLS-A med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale med organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette hen- vendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller til- sendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Stk. 1 Optagelse af vikarbureauer
GLS-A optager virksomheder, der er vikarbureauer.
Stk. 2 Omfattet af gældende overenskomster
Ansættelse af vikarer på GLS-A´s overenskomstområder er omfattet af gældende over- enskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer.
Ikke medlem af GLS-A
Stk. 3 Områdeoverenskomst
Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er område- overenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens- komsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelses- ret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentrepre- nør og undergivet dennes ledelsesret.
Stk. 4 Medlemskab af en DA-organisation
GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der ud- sendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhand- lende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikar- bureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster og aftaleforhold.
Øvrige forhold
Stk. 5 Anciennitet
Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vi- karbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.
Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 må- neder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksom-heden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:
- Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på bru- gervirksomheden, og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller
- vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikar- arbejdet.
Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden, der overfø- res.
Stk. 6 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde
Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten eller forbundet anmode brugervirksomheden om at få oplysninger om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som el- lers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens ansatte medarbejdere.
Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomheders ar- bejde for brugervirksomheden.
Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvor- vidt der er tale om vikararbejde, kan forbundet begære et afklarende møde over for GLS-
A. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.
Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modta- gelse af begæringen hos GLS-A. Mødet afholdes hos GLS-A, medmindre andet aftales imellem parterne.
På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:
- Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer.
- Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksom- hed.
- Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning.
- Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.
-
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et re- ferat af mødet.
KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER
- Der udleveres kitler, som ikke må fjernes fra virksomheden.
- Der udleveres gummistøvler og gummiforklæder efter behov.
- Til hjemmechaufførerne udleveres kedeldragt efter behov.
- Ved arbejde i kølerum træffes lokalt aftale om tilstrækkelig varm påklædning.
I øvrigt henvises til bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø.
§ 47. Helbredskontrol for natarbejdere
Medarbejdere beskæftiget som natarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere og inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år, jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.
Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med ar- bejdsmedicinske kompetencer.
Stk. 1 Seniorsamtaler
Virksomheden har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.
Stk. 2 Seniorfridage
Medarbejderen og virksomheden kan aftale en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsæt- tes på medarbejderens fritvalgskonto.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige be- regningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Det konverterede pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget. Det er ikke muligt for den enkelte medarbej- der at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler.
Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, uanset om finansieringen sker via fritvalgskontoen, eller via konvertering af pensionsbidrag. Seniorfridage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgs- kontoen.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvor- vidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage.
Den øgede fleksibilitet skal være omkostningsneutral for virksomheden.
Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) betales et bidrag på 33,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til FH og ¼ til GLS-A.
Parterne er enige om, at der gives tillidsrepræsentanter, talsmænd, arbejdsmiljørepræsen- tanter og medlemmer af samarbejdsudvalg adgang til at deltage i FIU-kurser af indtil 14 dages varighed pr. overenskomstår. Kurserne skal placeres i perioden januar til februar og
/eller september til oktober. Kursusdeltagelse sker uden løn og med betaling via FIU.
§ 50. Jordbrugets Uddannelsesfond
Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.
For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A, indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbru- gets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte medarbejdere.
Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige ud- dannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af de opkrævede midler må ikke overstige 75 % af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Xxxxxxxx (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.).
§ 51. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond
Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 862 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.
§ 52. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde
Virksomheden afsætter 45 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, ar- bejdsmiljø- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsentantinstitutionen inden for over- enskomstens område.
Bidraget forhøjes pr. 1. april 2024 til 55 øre pr. præsteret arbejdstime.
Midlerne opkræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nær- mere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens besty- relse.
Nyoptagne medlemmer af GLS-A kan kræve, at bidraget til Fonden for Uddannelse, Ar- bejdsmiljø og Samarbejde bortfalder de første 2 år af medlemskabet af GLS-A. Herefter betales normalt bidrag.
KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDSPERI- ODE
Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.
Samarbejdsaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overens- komst.
Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter EU- direktiver, regler for behandling af faglig strid samt aftaler om kontrolforanstaltninger, lige- løn, dyrevelfærd ved arbejdskonflikter, samarbejdsforum mv. Jordbrugets Organisationsaf- taler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.
§ 56. Regler for behandling af faglig strid
Vedrørende regler for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsafta- ler.
§ 57. Overenskomstens varighed
Nærværende overenskomst er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2026.
København, den 29. februar 2024
For GLS-A | For Fagligt Fælles Forbund (3F) | |
Xxxxx Xxxxxx-Xxxxx | Xxxxx Xxxx |
Der er adgang til modregning i ikke overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg og lig- nende.
Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning
Stk. 1 Obligatorisk pensionsordning
Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for medarbejdere omfattet af kollektiv overens- komst indgået mellem parterne. Hensigten med ordningen er at sikre den enkelte – og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet, alderspensionering eller død.
Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst mulige afkast under hensyntagen til betryggende sikkerhed og bevarelse af mid- lernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hen- syn.
Stk. 2 PensionDanmark
PensionDanmark administrerer pensionsordningen.
Stk. 3 Pensionsbidrag
Ordningen er obligatorisk og omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, som er fyldt 18 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Dog er medarbejdere, der kan do- kumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelses- tidspunktet.
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehellig- dagsbetaling samt fritvalgskonto.
Bidragene fordeler sig således:
Arbejdsgiverbidrag | Medarbejderbidrag | I alt |
8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Med virkning fra 1. juni 2024 fordeler bidragene sig således:
Arbejdsgiverbidrag | Medarbejderbidrag | I alt |
10,66 % | 2,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark.
Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for medarbejderen adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.
I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsoplysninger.
Stk. 4 Lærlinge under erhvervsuddannelse
Lærlinge, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen, er omfat- tet af en arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.
Pensionsbidraget udgør:
Lærlingens alder | Arbejdsgiver | Lærling | I alt |
18 – 19 år | 8,00 % | 4,00 % | 12,00 % |
Fyldt 20 år | 8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget udgør pr. 1. juni 2024:
Lærlingens alder | Arbejdsgiver | Lærling | I alt |
18 – 19 år | 10,00 % | 2,00 % | 12,00 % |
Fyldt 20 år | 10,66 % | 2,33 % | 12,99 % |
Lærlinge under 18 år, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en arbejdsgiverbetalt lærlingeforsikringsordning hos PensionDanmark. Lærlingeforsikringen bortfalder, når lær- lingen overgår til pension.
Lærlinge under erhvervsuddannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsord- ningen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere.
Stk. 5 Efterløn, folkepension mv.
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folke- pensionsalder, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder.
Det aftales mellem medarbejderen og virksomheden, om beløbet skal udbetales til medar- bejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pen- sionsbidrag.
Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensi- onsudbetalinger fra PensionDanmark, f.eks. efterlønnere og medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark.
Organisationerne anbefaler, at medarbejdere, som bliver omfattet af ovenstående bestem- melse, kontakter PensionDanmark for at få vejledning.
Stk. 6 Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Stk. 7 Indfasning af pension
Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensi- onsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes så- ledes:
- Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforeningen, betales 25
% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
- Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
- 2 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
- 3 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overens- komstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Stk. 8 Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensi- onsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelses- tidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomst- mæssige bidrag til PensionDanmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virk- somhedens indmeldelse i GLS-A. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.
Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksiste- ret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i GLS-A. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i GLS-A. Disse medar- bejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsind- betalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksiste- rende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne i de 2 ordninger.
Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark.
Stk. 9 Overførsel af pensionsdepot fra PensionDanmark
Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmarkedspensionsord- ning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved job- skifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, f.eks. over- enskomstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den en- kelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.
Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig er- hvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmar- kedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr.
Protokollat om konvertering og optrapning af fritvalgskonto
Nyoptagne medlemsvirksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en frit- valgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens fritvalgskonto efter nedenstå- ende regler.
Virksomhederne kan i medarbejderens løn fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag, fraregnet 4,0 %. Dog vil virksomheden ikke kunne aflønne med timeløn un- der normallønssatsen.
Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til fritvalgskontoen fra- regnet 4,0 %, samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag.
For så vidt angår de 4,0 % (fra 1. marts 2025 6,0 %) kan nyoptagne medlemmer af GLS-A kræve optrapning som følger:
− Senest fra indmeldelsen skal virksomheden indbetale 1,0 % (fra 1. marts 2025 1,5
%) i bidrag til fritvalgskontoen.
− Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 % (fra 1. marts 2025 3,0 %) i bi- drag.
− Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 % (fra 1. marts 2025 4,5 %) i bi- drag.
− Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 % (fra 1. marts 2025 6 %) i bi- drag.
Optrapningsordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem GLS-A og 3F efter begæring fra GLS-A, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Optrapningsordningen kan ikke anvendes til at reducere bestående bidrag.
En eventuel fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunk- tet, ophører og erstattes af overenskomstens fritvalgskonto.
Protokollat om funktionærlignende ansættelse
GLS-A og 3F anbefaler, at der efter 1 års ansættelse optages forhandlinger om funktio- nærlignende vilkår efter følgende retningslinjer:
Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan individuelt aftales med medarbejdere med mere end 12 måneders anciennitet, såfremt de pågældende udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde.
Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en blanket, der skal anvendes ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter un- derskrivelse kræves indsendt til GLS-A og 3F.
Løn
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder op til vurdering og eventuel re- gulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virk- somheden.
Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed, men skal mindst efter den årlige lønregulering svare til det niveau, som ville være gældende efter de i øvrigt gældende overenskomstmæssige regler.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles ef- ter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelser herom.
Opsigelse
Funktionærlovens (FUL) § 2 om opsigelsesvarslets længde samt FUL § 2a om fratrædel- sesgodtgørelse er gældende, medmindre andet er aftalt i ansættelseskontrakten.
Opsigelsesvarsel i henhold til FUL § 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i hen- hold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds var- sel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betin- get af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
120-dages reglen kan – selvom den er aftalt skriftligt – ikke gøres gældende, hvis den an- sattes opsigelsesvarsel er omfattet af overenskomstens § 38 om tillidsrepræsentanter.
Efterløn
Funktionærlovens § 8 om efterløn til funktionærens ægtefælle eller børn under 18 år over for hvem funktionæren har forsørgerpligt er gældende.
Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tillige med beta- lingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Uddannelse
Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendig- gør en løbende efteruddannelse. Organisationerne skal derfor anbefale, at der gives de
pågældende den fornødne frihed i det omfang det er nødvendigt for at ajourføre den fag- lige viden. Sker kursusdeltagelse på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden rejseudgifter og kursusudgifter såvel som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virk- somheden.
Ferie
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med ferie- godtgørelse, jf. ferielovens § 16.
SH-dage
Der gives fuld løn på SH-dage og andre arbejdsfri dage.
Sygdom
Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Lønningsperiode og lønudbetaling
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af fag- lig strid.
Aftalens opsigelse
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende medarbejder gældende opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af den gældende overenskomst.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.
Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbej- dere under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejdere at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige afta- len med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er af- talt.
Såfremt GLS-A’s medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine uden- landske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører
Ifølge overenskomsterne mellem 3F og GLS-A skal GLS-A’s medlemsvirksomheder på op- fordring fra den lokale 3F-afdeling eller forbundet hurtigst muligt, og maksimalt 72 timer give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den på- gældende entreprisevirksomhed.
Parterne er enige om nedenstående forståelse af tidsfrist m.m. i denne bestemmelse:
Den lokale 3F-afdeling eller forbundet kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om de nævnte oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder.
Begæringen om oplysninger bør fremsættes skriftligt pr. brev, e-mail eller lignende, såle- des at rekvirenten kan dokumentere, at anmodningen er fremsat.
Fristen for afgivelse af oplysninger om entreprisevirksomheder på 72 timer regnes fra det tidspunkt, hvor anmodningen er fremkommet.
Såfremt en anmodning er fremkommet efter kl. 15.00, regnes fristen på 72 timer fra den førstkommende hverdag kl. 8.00.
Alle ugens dage medregnes, når fristen på 72 timer skal opgøres, dog bortset fra perioder med søgnehelligdage, hvor der er mindre end 72 timer mellem to hverdage (mandag til fredag). I så fald er fristen 24 timer regnet fra kl. 8.00 på første hverdag efter fristens ud- løb.
Anmodning om oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder skal baseres på et sagligt grundlag og må ikke have et chikanøst formål. Påstand om chikane har ikke opsættende virkning i forhold til oplysningspligten.
Protokollat om forsøgsordninger
De lokale parter har ofte ønske om at afprøve forskellige muligheder, som overenskomst- teksten ikke tager højde for. Overenskomstparterne er derfor enige om, at der åbnes mu- lighed for, at der – under forudsætning af lokal enighed – kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser.
Forsøgsordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godkendelse.
Under følgende forudsætninger kan der på den enkelte virksomhed etableres nedenstå- ende særordninger vedrørende den ugentlige arbejdstidstilrettelægning:
a. Særordningen skal være drifts- eller beskæftigelsesmæssigt begrundet.
b. Der skal lokalt mellem virksomhedens ledelse og medarbejderne samt den lokale 3F- afdeling være enighed om ordningen.
c. Virksomheden skal forinden ordningen realiseres indsende et eksemplar af den indgå- ede lokalaftale til GLS-A med en kort motivering for ordningens etablering (jf. a). GLS- A videresender aftalen om den omtalte motivering til 3F Den Grønne Gruppe, såfremt man mener, at ordningen kan iværksættes.
d. Såfremt man finder, at den indberettede ordning ikke er i fuld overensstemmelse med de aftalte særordninger – eller såfremt forbundet skønner, at de hensyn, der ligger til grund for ordningen, ikke er tilstrækkeligt relevante - optages ordningen til fagretlig be- handling.
e. Såfremt der ønskes etableret særordninger, som ikke omfattes af de nedenfor om- handlede eksempler, f.eks. etablering af varierende ugentlig arbejdstid, optages der forhandling herom mellem organisationerne, og ordningens realisering beror på, om der opnås enighed om denne.
”Fire-dages vagter”
”Fire-dages vagter” kan etableres på virksomheder, hvor en sådan ordning imødekommer driftstekniske eller driftsøkonomiske hensyn.
Medarbejdere på ”Fire-dages vagter” afvikler den normale ugentlige arbejdstid på 4 ugent- lige hverdagsvagter à 9 timer og 15 minutter, idet det skal sikres, at der regelmæssigt er 2 sammenhængende fridage.
For arbejdet betales sædvanlig løn og løntillæg samt forskudstillæg for de timer, der falder uden for de sædvanlige rammer for arbejdstidens lægning.
Deltid
I særlige tilfælde og hvis der er lokal enighed mellem virksomheden, tillidsrepræsentanten og den lokale afdeling, kan der fraviges fra overenskomstens § 5, stk. 2 – Deltidsbeskæfti- gelse.
Eventuelle aftaler herom indgås skriftligt.
Protokollat om samarbejde på virksomheder om grøn omstilling m.v.
Parterne anerkender, at virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i for- bindelse med den grønne omstilling, med et arbejdsmarked i forandring, med indførelse af ny teknologi og med senere tilbagetrækning.
De mange nye udfordringer øger behovet for samarbejde på alle niveauer mellem ledere og medarbejdere og på alle former for virksomheder. Parterne er enige om det hensigts- mæssige i, at medarbejderne inddrages i at fastholde og udvikle virksomhedernes tilpas- nings- og innovationsevne, herunder blandt andet ved drøftelse af behovet for nye kom- petencer og løbende opkvalificering. Indførelse af ny teknologi medfører øget fokus på ef- teruddannelse og omstillingsparathed.
For at virksomhederne kan stå godt rustet til også at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, herunder de potentialer, den grønne omstilling rummer i et globalt marked, øges behovet for, at virksomhedens medarbejdere kontinuerligt er på forkant med de ud- fordringer, som nye arbejdsopgaver indeholder. Ambitiøse klimamål forudsætter anven- delse og udvikling af ny teknologi, som er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, beskæftigelse, samt arbejdsmiljø og arbejdstilfredshed.
I alle typer af virksomheder, med eller uden valgte medarbejderrepræsentanter og samar- bejdsorganer, vil det være naturligt at sikre en dialog og idéudveksling om disse udfordrin- ger mellem ledelse og medarbejdere og i forlængelse heraf fastlægge, hvordan samarbej- det herom skal foregå fremadrettet.
Protokollat om fravigelse af ferielovens §§ 7 og 15
Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princip- pet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, skal aftalen indgås med den lokale 3F-afdeling.
Det kan således aftales, at:
Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbej- dere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.
Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er op- tjent (varsle “ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejde- ren kan nå at optjene inden ferieårets udløb.
Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestids- punktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.
Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, medmindre op- sigelsen skyldes medarbejderens væsentlige misligholdelse.
Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhe- dens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.
Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medar- bejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt “ferie på forskud”.
For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens
§ 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud. Dette er relevant for funktionærlignende ansæt- telsesforhold.
Protokollat om alternativ arbejdstidsplanlægning
I stedet for overenskomstens arbejdstidsregler i kapitel 3 kan arbejdstiden – for hele eller dele af virksomheden – planlægges efter denne bestemmelse:
Stk. 1 Den normale arbejdstid
Den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer kan placeres på op til 5 ugentlige arbejds- dage. Arbejdstiden kan placeres på alle ugens dage, samt på søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage i tidsrummet fra kl. 6.00-18.00. Der skal sikres to sammenhæn- gende fridage om ugen. Hver 4. uge skal fridagene placeres lørdag og søndag.
Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer eller over 9,25 timer.
Medarbejdere, der arbejder efter denne bestemmelse, modtager et fleksibilitetstillæg, der udgør kr. 4,10 pr. time samt særligt tillæg for arbejde på lørdage, søndage, søgnehellig- dage og overenskomstmæssige fridage, jf. stk. 4.
Stk. 2 Fastlæggelse af arbejdstiden
Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdstidsplan, der minimum er gældende for en periode på 4 uger. Arbejdstidsplanen skal foreligge senest 14 dage før den første dag i planen. Af arbejdstidsplanen skal det fremgå, hvilke dage der er arbejdsdage, arbejdstidens start- og sluttidspunkt, samt hvilke dage der er fridage.
Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage:
Virksomheden skal både reducere medarbejderens samlede arbejdstid og antallet af ar- bejdsdage i arbejdstidsplanen, når der falder en søgnehelligdag eller overenskomstmæs- sig fridag på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gæl- dende for. For fuldtidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 7,4 timer for hver søgne- helligdag og overenskomstmæssige fridag. Antallet af arbejdsdage i arbejdstidsplanen re- duceres ved at placere et antal fridage – ud over de to ugentlige fridage, jf. stk. 1 – i ar- bejdstidsplanen, der svarer til antallet af søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fri- dage, der falder på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gældende for.
Fridagen kan enten placeres på selve søgnehelligdagen eller på den overenskomstmæs- sige fridag eller på anden arbejdsdag i arbejdstidsplanen.
Reduktionen af den samlede arbejdstid i arbejdstidsplanen foretages i den uge, hvor frida- gen placeres, således at den samlede arbejdstid i ugen reduceres med 7,4 timer pr. fridag.
Særligt for deltidsansatte:
For deltidstidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 1/5 af medarbejderens aftalte ugentlige arbejdstid for hver søgnehelligdag og overenskomstmæssig fridag, der falder på en af ugens første 5 hverdage, i arbejdstidsplanen. Reduktionen foretages alene som ti- mer i den deltidsansattes samlede antal arbejdstimer i arbejdstidsplanen.
Hvis den deltidsansattes arbejdstid normalt er placeret på 5 dage, skal antallet af arbejds- dage endvidere reduceres på samme måde som for fuldtidsansatte.
Stk. 3 Ændring af den planlagte arbejdstid
Arbejdsgiveren kan alene ændre en allerede fastlagt arbejdstidsplan, når driftsmæssige forhold, herunder medarbejderes sygdom, udeblivelse og andre former for arbejdsgiver uforudsigelige forhold, taler herfor. Arbejdsgiveren skal til enhver tid iagttage et varsel på minimum 5 x 24 timer til en kalenderuges udgang. Såfremt arbejdstiden ændres med et kortere varsel, betales et tillæg for den ændrede arbejdstid, svarende til overenskomstens bestemmelser om overtidsbetaling.
Stk. 4 Særlig honorering for arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage
Udover det i stk. 1 anførte fleksibilitetstillæg honoreres medarbejderen for de timer, hvor medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Medarbejderen kan vælge mellem en af følgende to modeller:
a. Arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales med et tillæg på kr. 80,10 pr. time.
b. For hver time medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, opspares der 30 minutters frihed i en timebank.
Opsparede timer kan afholdes i hele dage eller som timer. Afholdelsen af timer op- sparet i timebanken aftales mellem den enkelte medarbejder og virksomheden.
Såfremt medarbejderen forgæves har forsøgt at aftale afholdelse af opsparede ti- mer med virksomheden, kan medarbejderen varsle afholdelse af opsparede timer. Medarbejderen skal i den forbindelse iagttage et varsel på mindst 14 kalenderdage. Ved fratrædelse opgøres saldoen og eventuelt overskud udbetales. Opsparede ti- mer kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra virksomhedens side.
Placeres arbejdstiden således, at arbejdsdagen helt eller delvist starter eller slutter uden for tidsrummet kl. 6.00-18.00 betales herudover tillæg i henhold til overenskomstens be- stemmelse om forskudt arbejdstid.
Stk. 5 Generelle bestemmelser
Etablering af og overgang til arbejde efter denne bestemmelse skal af arbejdsgiveren vars- les med mindst 14 dage til en kalenderuges begyndelse, medmindre andet aftales. Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, der ansættes til arbejde efter denne bestem- melse.
Ved overgang til anden arbejdstidstilrettelæggelse, skal medarbejderen have et varsel på 14 dage til en kalenderuges begyndelse, medmindre andet aftales.
Denne bestemmelse gælder også for medarbejdere, der er ansat på deltid efter overens- komsten.
Overenskomstparterne finder det naturligt, at der optages lokale drøftelser om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning, således at arbejdstiden placeres mest hensigtsmæssigt i rela- tion til de lokale forhold.
Såfremt en medarbejder måtte ønske fritagelse for at arbejde i weekenden, kan medarbej- deren anmode arbejdsgiveren om en drøftelse herom. Medarbejderen kan kræve, at tillids- repræsentanten deltager i mødet.
Det påhviler virksomheden at udlevere et bilag til lønsedlen, der oplyser om arbejdstidens begyndelse og afslutning, de enkelte dage i lønperioden, antallet af normaltimer og overti- mer samt overenskomstmæssige tillæg i forbindelse med indtjeningen.
Virksomheden skal i forbindelse med medarbejderens fratrædelse opgøre arbejdstiden i arbejdstidsplanen. Eventuelle underskudstimer betales med almindelig timeløn. Eventuelle overskudstimer betales med timeløn inkl. sædvanlig overtidsbetaling.
Protokollat om forebyggende tiltag ved natarbejde
Med virkning fra 1. marts 2025 gælder følgende:
Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:
- Højst tre nattevagter i træk
- Højst 9 timer ad gangen
- Mindst 11 timer mellem to vagter
- Gravide normalt arbejder maksimalt én nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:
De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, drøfte, om man lever op til NFA ‘s anbefalinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natar- bejde.
Drøftelsen skal:
a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året
b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennem gang af anbefalingerne
Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA‘s anbefalinger følges, anvendes almindelige regler i overenskomsten uændret, herun- der reglerne om helbredskontrol for natarbejdere. Hvis de lokale parter, eventuelt i samar- bejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes følgende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale arbejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:
a. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne
i. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert an- det år
ii. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontrol
b. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde
i. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde
ii. Vurdering af risici ved natarbejde
iii. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan
iv. Opfølgning på handlingsplan
GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse
med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.
GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyt- telsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, be- handling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.
Aftale om ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne
For medarbejdere, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og som enten varigt eller midlertidigt, har en nedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads at aftale arbejdsvilkår, herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn, som fraviger hvad der i øvrigt fremgår af denne overenskomsts gældende bestemmelser.
Aftale om ansættelse på særlige vilkår indgås mellem virksomheden, medarbejderen og den lokale 3F-afdeling.
Adoptanter 24
Akkord 11
Alternativ arbejdstidsplanlægning 7
Ansættelsesbevis 6
Arbejdsmarkedspension 20; 46
Arbejdsmiljørepræsentanter 30
Arbejdstid 6; 8; 14
Arbejdstøj 42
Barsel 23
Barselsudligning 24
Børneomsorgsdage 22
Børns sygdom 21
Chauffører 11
Deltidsbeskæftigelse 6
Efteruddannelse 35; 37; 50
Faste-løse medarbejdere 11
Fastlønsaftaler 12
Ferie afholdt i timer 19
Feriefridage 17
Feriegarantiordning 19
Feriegodtgørelse 15; 16; 18; 21
Feriekort 18
Fonde 36; 43
Formænd 9; 25
Forskudt arbejdstid 14; 35
Forældreorlov 23
Fratrædelsesgodtgørelse 26
Fravigelse af ferieloven 54
Fritvalgskonto 16; 49
Funktionærlignende 49
Grænsegængere 27
Grøn omstilling 53
Gyldighedsområde 6
Helbredskontrol 42
Holddriftsarbejde 15
Hovedaftalen 44
Indfasning 47
Kodex for aftaler med udenlandske arbejdere 51
Kompetenceudvikling 35
Kontrol 38
Lokalaftaler 7; 37
Lokalløn 9
Lægning af arbejdstid 7
Lærlinge 31; 47
Lønperiode 12; 51
Lønudbetaling 12; 51
Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 58
Modregning 46
Månedsløn 9; 50
Månedslønnede 25
Natarbejde 42
Natarbejdere 42
Nyoptagne virksomheder 6
Oplysninger om underleverandører 52
Opsigelsesvarsler 25; 50
Organisationsaftaler 44
Overarbejde 13; 35
Overenskomstfastsatte fridage 15; 18
Overførsel af ferie 19
Pension 20; 46
Pension af feriepenge 19
Pension til lærlinge 20; 47
Pensionsbidrag 20; 23; 46; 47
Pensionsdepot 48
Pensionsindfasning 46; 47
Regler for behandling af faglig strid 45
Samarbejdsaftalen 44
Seniorfridage 42
Seniorsamtaler 42
SH-konto 15
Studierejse - støtte 33
Sundhedsordning 20; 47
Sygdom 14; 21; 25; 51
Sympatikonflikt 40
Søgnehelligdags- og fridagskonto 15
Takograf 37
Tillidsrepræsentanter 28
Tillæg til faglærte 10; 23
Timeløn 9
Timelønnede 12; 25
Timelønnen 12
Truckførere 11
Uddannelse i forbindelse med opsigelse 25
Uddannelsesambassadør 37
Underleverandører 39
Ungarbejdere 11
Vejledning ved opsigelse 27
Vikarer 40
Weekendarbejde 8
GASA Transport
2024-2026
GLS-A
Varenr. 4016
Agro Food Park 00 0000 Xxxxxx X
3F
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V