Jørns Busrejser ruster sig til fremtiden
Jørns Busrejser ruster sig til fremtiden
Jørns Busrejser i Brønderslev bliver til Jørns Busrejser A/S, med en ændret ejergruppe og nye mål for fremtiden
Der er indgået aftale mellem Jørns Busrejser og DitoBus Gruppen A/S om en udviklingsplan, der styrker grundlaget for busvirksomheden i Brønderslev, til gavn for kunder og medarbejdere.
Aftalen gør DitoBus Gruppen A/S, der har hovedkontor i Holbæk, til medejere af Jørns Busrejser, der fortsætter med Xxxx Xxxxxxxx som direktør og med den samme gode stab af medarbejdere som hidtil.
Xxxx Xxxxxxxx fortæller, at han glæder sig over aftalen, der er 1. skridt på vejen mod et generationsskifte, der sikrer, at Jørns Xxxxxxxxx også har en god og sikker fremtid, når han engang i fremtiden ikke længere skal være en del af den forretning, der har været en stor del af Jørns liv, siden etableringen i 1979. Det har for Jørn været vigtigt, at virksomheden forbliver i Brønderslev.
DitoBus Gruppen A/S er en af de større busvirksomheder i Danmark og har været en del af markedet siden 1950. Hele tiden har man lagt vægt på, at kunder skal have en god oplevelse, at medarbejdere og materiel skal være i top, og så skal man kunne yde service til kunderne til fair og rimelige priser. Værdierne hos DitoBus passer fint med de værdier, der altid har været kendetegnende for Jørns Busrejser.
Driften i Jørns Busrejser kommer til at fortsætte uden de store ændringer. Alle medarbejderne fortsætter naturligvis, og der er da en klar forventning til, at samarbejdet kommer til at åbne for en positiv udvikling, fordi det, der sker, jo bare er, at det giver endnu flere kræfter til at gøre det, man hele tiden har gjort. Det glæder Xxxx Xxxxxxxx, der har lagt stor vægt på, at et generationsskifte også bliver en markant fremtidssikring.
Direktør Xx Xxxxxxx Xxxxx fra DitoBus Gruppen A/S, fortæller, at man hos DitoBus glæder sig til et tættere samarbejde i fremtiden. DitoBus og Jørns Busrejser har i mange år arbejdet sammen i brancheforeninger osv. for at sikre gode og ordentlige forhold for kunder og medarbejdere. Kendskabet til hinanden gør, at der er stor enighed om, hvordan udviklingen skal ske, og det giver en stor grad af tryghed for kunder, leverandører og ikke mindst de mange gode medarbejdere.
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx, Xx Xxxxxxx Xxxxx og Xxxx Xxxxxxxx er enige om, at den aftale, der er indgået, bliver til stor glæde for virksomhedens kunder, og de glæder sig sammen med medarbejderne til at gøre Jørns Busrejser endnu stærkere.
Fakta – Jørns Busrejser
Jørns Busrejser Eventyrvej 6-10
9800 Brønderslev
Ledelse:
Xxxx Xxxxxxxx
Etableret 1979
34 kørende enheder:
Rutekørsel Turistkørsel Taxakørsel
44 medarbejdere.
Fakta – DitoBus Gruppen A/S
DitoBus Gruppen A/S
K.P. Xxxxxxxx 0 0000 Xxxxxx
Ledelse:
Xx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx
Etableret 1950
Ca. 275 kørende enheder:
Rutekørsel Turistkørsel Servicekørsel
+ 500 medarbejdere.
For yderligere oplysninger kontakt:
Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx – telefon 00 00 00 00
Xx Xxxxxxx Xxxxx, DitoBus Gruppen A/S - telefon 00 00 00 00