Bilag 2 – Leveringskontrakt
Bilag 2 – Leveringskontrakt
Leveringskontrakt 2020/21 - 2022/23
Basiskontrakt
mellem
Nordic Sugar A/S, herefter NS
og Dyrker NN med Dyrker ID-nummer xxx herefter Dyrkeren
Herefter individuelt benævnt Part og samlet Parterne.
Dyrkerens Dyrkning af roer til NS sker på grundlag af følgende:
(1) EU-forordning 1308/2013 med alle følgende ændringer og tilføjelser,
(2) Brancheaftalen gældende fra dyrkningsåret 2020 mellem Danske Sukkerroedyrkere (DKS) og NS, herefter den til den tid gældende brancheaftale,
(3) denne Leveringskontrakt mellem Dyrkeren og NS samt
(4) alle tillægsaftaler mellem NS og DKS, der angår denne Leveringskontrakt.
1 Definition
1.1 Alle definitioner oplistet i Brancheaftalen gælder også i denne Leveringskontrakt, medmin- dre en anden betydning af de pågældende ord utvetydigt fremgår af den sammenhæng, hvori ordene benyttes.
2. Generel fortolkning
2.1 Ental inkluderer flertal og omvendt.
2.2 Alle overskrifter er indsat for at skabe referencer og er ikke en del af indholdet.
2.3 Alle henvisninger til denne Leveringskontrakt inkluderer også alle efterfølgende ændringer, tillægsaftaler og andre relevante aftaler indgået mellem DKS og NS.
2.4 I tilfælde af uoverensstemmelser eller uklarheder mellem denne Leveringskontrakt og den- nes bilag har Leveringskontrakten forrang. I tilfælde af uoverensstemmelser eller uklarhe- der mellem denne Leveringskontrakt inklusive bilag og Brancheaftalen har Brancheaftalen forrang.
3. Krav til Dyrkningen
3.1 Parterne er enige om, at Dyrkeren skal overholde følgende lovgivning og regler i forbin- delse med Dyrkningen:
3.1.1 Alle gældende nationale og EU-regler for landbrugsvirksomhed.
3.1.2 NS’ til enhver tid gældende Dyrkningsvejledning / Grower’s Guidelines som pub- liceret på xxx.xxxxxxxxxx.xx Herunder at roedyrkningen lever op til SAI stan- dard på minimum sølv-niveau..
3.1.3 Der må kun leveres roer til NS fra roefrø, der er oplistet som en godkendt roesort på Sortslisten.
3.2 Dyrkeren er forpligtet til at forberede og samle al relevant og opdateret dokumentation i for- hold til at dokumentere overholdelse af kravene til sprøjtejournal, ansøgning om grundbe- taling (EU-ansøgning), arbejdspladsinstrukser (APV), gødningsplan, sprøjteplan, markplan, dokumentation i henhold til SAI (Sustainable Agricultural Initiative) og lignende regler. Dyr- keren skal fremvise dokumentation til NS på forlangende. Dyrkeren skal opbevare denne dokumentation i mindst 5 år.
4. Areal
4.1 Dyrkeren er forpligtet til at tilså et areal, der sikrer, at Dyrkeren er i stand til at levere sin kontraktvolumen efter denne Leveringskontrakt
4.2 Dyrkeren skal indberette den korrekte placering af alle sine roemarker, angive areal for hver mark samt afgive andre relevante oplysninger via Agriportalen xxx.xxxxxxxxxx.xx. Indberetningen skal ske inden en frist, der fastsættes af NS.
4.3 Dyrkeren skal informere NS omgående, når en skade eller misvækst i afgrøden konstate- res. Dyrkeren skal også uden unødig forsinkelse informere NS, når en væsentlig under- eller overopfyldelse af Leveringskontrakten konstateres.
5. Volumen
5.1 Dyrkeren er forpligtet til at levere xx ton Polsukker i hver af Kampagnerne 2020/21, 2021/22 og 2022/23, svarende til
XX ton roer med 16,0 % Sukkerindhold med fast pris i hver Kampagne jf. punkt 10.1.3
XX ton roer med 16,0 % Sukkerindhold med variabel pris i hver Kampagne jf. punkt 10.1.4
Leverancen skal ske i henhold til NS’ leveringsplan og transportkoncept. Fordelingen af vo- lumen mellem de tilbudte kontrakttyper og prismodeller (jf. punkt 7.1 i Brancheaftalen) frem- går af Dyrkerens kontrahering på Agriportal, som udgør en integreret del af hver enkelt Le- veringskontrakt.
5.2 Generelt omregnes der mellem mængde Polsukker og mængde Xxxx Xxxx med følgende formel:
X ton Polsukker = y ton Xxxx Xxxx * Sukkerindhold i %
Bilag 1 indeholder en omregningstabel mellem ton Polsukker og ton Xxxx Xxxx med varie- rende Sukkerindhold.
5.3 I tilfælde af over- eller underleverance i henhold til denne Leveringskontrakt gælder føl- gende vilkår:
5.3.1 Overleverancer
5.3.1.1 I det tilfælde at Dyrkeren leverer op til 105 % af denne Leveringskon- trakts volumen, betales den aftalte pris for hele volumen op til 105 % kontraktopfyldelse.
5.3.1.2 I det tilfælde at Dyrkeren leverer 105 -110 % af den kontraktvolumen, der er aftalt i punkt 5.1, kan Dyrkeren vælge mellem følgende:
5.3.1.2.1 At overføre hele volumen i samme interval til det efterføl- gende Dyrkningsår mod betaling af 275 kr. pr. ton hvidt suk- ker (svarende til ca. 45 kr. pr. ton roer) i overførselsafgift. Dette forudsætter, at der er tegnet Leveringskontrakt, som dækker den efterfølgende Kampagne. Volumen, der overfø- res, skal fradrages kontraktvolumen i den følgende Kam- pagne. Ved flere tegnede kontrakttyper fordeles den over- førte volumen forholdsmæssigt. Overførte roer betales med den pris, der er aftalt i Leveringskontrakten for den pågæl- dende Kampagne, hvor roerne er leveret. Eller
5.3.1.2.2 At sælge den overskydende volumen i intervallet til NS ifølge vilkårene i punkt 5.3.1.4.
5.3.1.3 NS har altid ret til at foretage overførsel af volumen over 100 % til efter- følgende Kampagne mod betaling af den pris, der er aftalt i Leverings- kontrakten for den pågældende Kampagne, hvor roerne er leveret. Volu- men, der overføres, skal fradrages kontraktvolumen i den følgende Kampagne.
5.3.1.4 Prisen for leverancer af roer i intervallet 105 -130 % af kontraktvolumen fastsættes af NS senest den 15. august i Dyrkningsåret.
5.3.1.5 Ved leverancer over 130 % af kontraktvolumen kan der ikke garanteres modtagelse af roer i henhold til Dyrkerens leveringsplan. NS fastsætter den gældende pris for roer i dette interval senest ved afslutningen af Kampagnen. NS vil kun modtage roerne, såfremt disse er af almindelig god produktionsegnet kvalitet.
5.3.1.6 Handel med roer mellem Dyrkere er ikke tilladt.
5.3.2 Underleverancer
Dyrkeren fritages for sanktion for leveringsprocent under 100, såfremt der er til- sået et tilstrækkeligt areal.
Tilstrækkeligt roeareal er defineret som værende minimum et roeareal baseret på Dyrkerens individuelle kendte gennemsnitsudbytte i de foregående 5 år på tidspunktet for kontrakttegning. Såfremt der ikke er 5 års udbytte tilgængeligt, anvendes områdets gennemsnitsudbytte i de manglende år.
Såfremt Dyrkeren leverer mindre end 95 % af denne Leveringskontrakts volu- men Polsukker og ikke har tilsået tilstrækkeligt areal, er NS berettiget til en kom- pensation fra Dyrkeren på 20 % af den pris pr. xxx Xxxx Xxxx, som er fastsat i punkt 10.1.3 for den manglende volumen Polsukker i henhold til den aftalte kon- traktvolumen fastsat i punkt 5.1.
Yderligere bliver Dyrkeren ekskluderet fra adgangen til kontrakttegning i den ef- terfølgende Kampagne med status som Eksisterende Dyrker i henhold til punkt 9 i Brancheaftalen, såfremt leveringsprocenten er mindre end 95 % af Leve- ringskontraktens kontraktvolumen Xxxxxxxxx i to på hinanden følgende Kampag- ner. Dog kun såfremt Dyrkeren ikke har tilsået tilstrækkeligt areal.
5.3.3 Datasukker
Da det på grund af kvalitets- og sporbarhedskrav udelukkende er tilladt for Dyr- keren at levere egne roer, er der i tilfælde af underleverance mulighed for at sikre egen kontraktopfyldelse (op til en leveringsprocent på 100), forudsat at are- alkravet er opfyldt, jf. punkt 5.3.2. Dette sker ved midlertidigt at overdrage den ikke-udnyttede kontraktvolumen i henhold til Leveringskontrakten til en anden Xxxxxx, som herved midlertidigt får øget sin kontraktvolumen ved slutopgørelsen.
Et ønske om at benytte denne mulighed skal skriftligt meddeles NS senest 14 dage efter endt Kampagne.
6. Leveringsplan
6.1 Leveringsplanen er opdelt i en periode for tidlige leverancer, der er ønsket af Xxxxxxxx, og herudover fem (5) lige lange perioder, baseret på den forventede kampagnelængde.
Dyrkeren får følgende antal leverancer, baseret på den samlede volumen kontraheret Pol- sukker.
• | 1 | 0 – 125 ton |
• | 2 | 126 – 250 ton |
• | 3 | 251 – 375 ton |
• | 4 | 376 – 500 ton |
• | 5 | > 501 ton |
Dyrkere med færre end fem (5) årlige leverancer skifter leveranceperioder fra Kampagne til Kampagne.
Dyrkere med Leveringskontrakter med en total kontraktvolumen større end 500 ton Polsuk- ker kan anmode om et større antal leverancer i størrelsesordenen én ekstra leverance pr. yderligere 250 ton kontraktvolumen.
Dyrkerne modtager før kampagnestart en plan for leveringsperioderne 1 og 2 samt en fore- løbig plan for 3. periode. Planen publiceres på Agriportalen xxx.xxxxxxxxxx.xx og i Nordzuckers app til mobiltelefoner .
Den detaljerede og opdaterede plan for den 3. samt efterfølgende leveringsperioder publi- ceres med ca. 1 uges varsel på Agriportalen løbende gennem Kampagnen.
Dyrkere med op til 125 ton polsukker (én leverance pr. Kampagne) skal senest 1. marts i Dyrkningsåret have besked af NS om leveringsperioden af roerne i Kampagnen.
NS anvender systemet Agrilog til planlægning af roeleverancer. Systemet kræver, at dyr- keren indrapporterer markers beliggenhed og areal, samt information om tilkørselsveje og lignende.
6.2 Leveringsplanen opdateres løbende som følge af fabriksoparbejdning, udbytter og andre faktorer. Dyrkeren skal løbende følge eventuelle ændringer i leveringsplanen via Agrilog eller Nordzuckers applikation til mobiltelefonen.
6.3 Roer, der ikke afhentes af den af NS antagne roetransportør i henhold til den ordinære le- veringsplan, skal afhentes ved først mulige lejlighed, således at de ikke ligger med unød- vendige åndingstab og beskadigelse til følge. Afhentning skal ske inden for 3 dage at regne fra dagen efter den oprindelige afhentningsdato, dog fraset dage, hvor der ikke er åbent for levering på Modtagelsesstedet.
6.4 Dyrkeren skal sikre, at den aftalte/planlagte mængde roer kan afhentes af den af NS an- tagne roetransportør i henhold til den gældende leveringsplan. Såfremt Dyrkeren ikke overholder sin leveringsplan, er NS berettiget til at flytte den pågældende mængde roer til sidste leveringsperiode i kampagnen, uden at Dyrkeren er berettiget til prismæssig kom- pensation for senere leverance.
7. Lagring
7.1 Dyrkeren er ansvarlig for høst (optagning) af roerne på en skånsom og effektiv måde. Dyr- keren er også ansvarlig for lagring af roerne i kule og den løbende overvågning af roekvali- teten i kulen samt for at iværksætte tiltag til at sikre kvaliteten af de lagrede roer. Optag- ning og lagring af roer i kulen skal ske efter Dyrkningsvejledningen/Grower’s Guidelines.
7.2 Alle roer, der lagres i kule efter den 10. december, skal dækkes med Top Tex (eller materi- ale med tilsvarende egenskaber) efter Dyrkningsvejledningen/Grower’s Guidelines.
Såfremt der opstår særlig koldt vejr, eller andre særlige vejrforhold, er det generelt Dyrke- rens ansvar at udføre tilpasning af kuledækningen og dermed undgå skade på lagrede roer. NS kan pålægge Dyrkeren at udføre supplerende frostbeskyttelse af sine roekuler for at sikre kvaliteten af de lagrede roer.
7.3 Såfremt dækning med Top Tex eller materiale med tilsvarende egenskaber sker rettidigt og efter retningslinjerne fastsat i bilag 2 til Leveringskontrakten, betaler NS alle omkostnin- ger til dækning og afdækning af lagrede roer
7.4 Dyrkeren er ansvarlig for at fjerne rådne, frostskadede og ødelagte roer samt Fremmedle- gemer fra roekulen før lagring og læsning af roekulen. Hvis Dyrkeren ikke fjerner sådanne emner, er NS og NS´ repræsentant, i form af roetransportør eller maskinstation, berettiget til at nægte læsning eller transport af roerne samt at nægte modtagelse på Modtagelses- stedet.
8. Læsning, rensning og transport
8.1 Læsning af roer med renselæsser, eller rensning med en egnet renser ved læsning, er ob- ligatorisk, dog kan der opnås dispensation fra rensning i perioden fra kampagnestart til se- nest den 10. december i henhold til vilkår for roelogistik, transport af egne roer, jf. bilag 2.
8.2 NS kan udvide åbningstiderne for Modtagelsesstedet til 24 timer i døgnet i ugens 7 dage (mandag til søndag). Dyrkeren, som får transporteret roer af NS, accepterer at levere roer i et tilsvarende tidsrum.
8.3 NS ønsker, at alle roer, der leveres til fabrikkerne, leveres i definerede leveringsgrupper. NS står for udbud af transportopgaven i disse grupper, i henhold til Vilkår for roelogistik (bi- lag 2), for at sikre en langsigtet omkostningseffektiv transport.
8.4 NS afholder den fulde omkostning til transport af Xxxx Xxxx fra Opsamlingssted op til 80 km fra nærmeste Modtagelsessted.
8.5 Dyrkeren skal betale den fulde omkostning for transport af Urenheder, uanset afstand, samt transport af Xxxx Xxxx i afstand over 80 km fra Opsamlingssted til nærmeste Modta- gelsessted.
8.6 Dyrkere kan forestå transport af egne roer med eget transportmateriel i henhold til vilkår for roelogistik, transport af egne roer, jf. bilag 2.
Såfremt Dyrkeren vælger at forestå rensning, læsning og transport af egne roer efter vilkår for roelogistik, transport af egne roer, kompenserer NS Dyrkeren for dette i henhold til det pågældende kampagneårs kilometerafstandstarif jf. bilag 2.
9. Kvalitet
9.1 Minimumkvaliteten af de leverede roer ved Modtagelsesstedet skal:
9.1.1 Være gode og sunde roer af en produktionsegnet kvalitet.
9.1.2 Have et Sukkerindhold på 16 %, hvorfra prisen reguleres i henhold til punkt 10.2.1.
9.2 Bilag 1 indeholder en omregningstabel mellem ton Polsukker og ton Xxxx Xxxx med varie- rende Sukkerindhold.
9.3 Alle roer, der leveres til NS, skal håndteres med den fornødne forsigtighed, og alle Frem- medlegemer skal være fjernet.
9.4 Såfremt de leverede roer ikke er i overensstemmelse med Dyrkningsvejledningen/ Grower’s Guidelines, eller Fremmedlegemer og rådne roer ikke er fjernet, eller de leverede roer er skadede af frost eller varme, eller de leverede roer er blandet med farligt, kvalitets- forringende materiale, eller på anden måde er skadede, vil de leverede roer blive anset for ikke at opfylde kvalitetskravene beskrevet i punkt 9.1.1.
9.5 Hvis det før eller ved ankomst til Modtagelsesstedet konstateres, at roerne ikke overholder kvalitetskravene som beskrevet i punkt 9.1, er NS berettiget til at afvise modtagelse af ro- erne. I tilfælde med skadede roer pga. frost eller varme kræver det dog, at NS skønner, at andelen af sådanne beskadigede roer påvirker fabriksdriften. I sådanne tilfælde er Dyrke- ren forpligtet til at betale den fulde transportomkostning fra Dyrkerens Opsamlingssted til Modtagelsesstedet samt eventuel returfragt bort fra Modtagelsesstedet igen. Såfremt NS beslutter at modtage sådanne roer, er NS berettiget til, efter eget skøn, at reducere prisen på de leverede roer.
9.6 Hvis det efter ankomst til Modtagelsesstedet (under aflæsning, prøvetagning, analyse mm), konstateres, at roerne ikke overholder kvalitetskravene som beskrevet i punkt 9.1.1, er NS berettiget til, efter eget skøn, at reducere prisen på de leverede roer.
9.7 I tilfælde af konstatering af kvalitetsmangler i henhold til punkterne 9.5 eller 9.6 er NS be- rettiget til at nægte modtagelse af yderligere leverancer fra de arealer, hvorfra de berørte roer stammer, indtil arealet er inspiceret og godkendt af NS til yderligere leverancer.
9.8 Bruttovægt, taravægt, Renhed og Sukkerindhold bestemmes i overensstemmelse med de gældende procedurer.
10. Priser
10.1 Basispriserne for leverede Xxxx Xxxx inden for Leveringskontraktens volumen er for roer med 16 % Sukkerindhold som følger:
10.1.1 Dette punkt indgår ikke i denne kontrakt.
10.1.2 Dette punkt indgår ikke i denne kontrakt.
10.1.3 Fast pris 3-årig kontrakt: Basispris for 16 % roer er 163,60 kr. pr. xxx Xxxx Xxxx (21,96 EUR/ton). Pris, hvori afregning for roepulp og gennemsnitlige tillæg/fradrag indgår, er 219,78 kr. pr. xxx Xxxx Xxxx (29,50 EUR/ton).
10.1.4 Variabel pris 3-årig kontrakt: Markedsafhængig pris afhængig af NS’ regnskabsresultat (EBIT) i regnskabsårerne 2020/21, 2021/22 og 2022/23. Ba- sispris for 16 % roer er 150,62 kr. pr. xxx Xxxx Xxxx (20,22 EUR/ton) ved et EBIT resultat = 0 og dermed en minimumspris for denne kontrakt.
Ved EBIT-resultat på 175 mio. kr. er roeprisen 225,36 kr. pr. xxx Xxxx Xxxx (30,25 EUR/ton). I beløbet indgår forventede gennemsnitlige tillæg/fradrag.
Priserne i dette punkt 10.1 er aftalt i EUR pr. ton Xxxx Xxxx, mens betaling foretages i kr. Priserne i kr. ovenfor er angivet ved en foreløbig vekselkurs DKK/EUR på 7,45. En endelig vekselkurs fastsættes i overensstemmelse med punkt 11.1. I alle priser er inkluderet for- ventet tillæg for sukkerindhold ved et gennemsnitligt sukkerindhold.
Pris for roepulp fremgår af Brancheaftalen.
Dyrkeren kan frit vælge procentuel fordeling mellem ovenstående prismodeller (fremgår af Dyrkerens kontrahering på Agriportalen, som udgør en integreret del af denne Leverings- kontrakt).
10.2 Pristillæg/fradrag
For Basispriserne i punkt 10.1 gælder følgende pristillæg og fradrag:
10.2.1 Sukkerindhold
Basispriserne for roer i henhold til Leveringkontraktens kontraktvolumen er ud- trykt for Xxxx Xxxx med 16 % Sukkerindhold.
Såfremt Sukkerindholdet i de leverede Xxxx Xxxx overstiger 16,0 %, skal der ske en øgning af roeprisen med 0,9 % for hver 0,1 procentpoint ændring i Sukkerind- holdet.
Såfremt Sukkerindholdet i de leverede Xxxx Xxxx er under 16,0 %, skal der ske en reduktion i roeprisen på 0,9 % for hver 0,1 procentpoint ændring i Sukkerind- holdet.
10.2.2 Renhedsbetaling
Pristillæg for høj Renhed og fradrag for lav Renhed fremgår af Brancheaftalen.
10.2.3 Tidlige og sene leverancer
Pristillæg for tidlige og sene leverancer fremgår af Brancheaftalen.
10.2.4 Resultattillæg/-fradrag (Leveringskontrakt med variabel pris efter punkt 10.1)
I tillæg til Basisprisen i den variable prismodel beskrevet i punkt 10.1 udbetales et variabelt tillæg pr. ton leverede Xxxx Xxxx svarende til 25 % af NS’ EBIT resultat (beregnet som EBIT før betaling af dyrkerandel i det regnskabsår, hvor roerne er leveret*) som fremgår af nedenstående tabel.
EBIT resultat NS (IFRS) (mio. dkk) | Tillæg til varia- bel pris (kr pr ton roer) |
0 | 0,00 |
25 | 2,55 |
50 | 5,09 |
75 | 7,64 |
100 | 10,18 |
125 | 12,73 |
150 | 15,28 |
175 | 17,82 |
200 | 20,37 |
225 | 22,92 |
250 | 25,46 |
275 | 28,01 |
300 | 30,55 |
325 | 33,10 |
350 | 35,65 |
Fortsætter med samme systematik |
Dette resultattillæg/-fradrag reguleres for de leverede roers Sukkerindhold.
* Resultat for resultatdeling beregnes efter samme metode som EBIT under hensyntagen til alle indtægter og udgifter for Kampagnen i det givne regnskabsår og bliver opgjort efter metoden beskrevet i IFRS (International Financial Reporting Standards).
10.2.5 Roepulp pris
Betalingen for roepulp fremgår af Brancheaftalen.
11 Betaling
11.1 Betaling for roerne sker i form af acontobetalinger og en slutopgørelse.
Ved betaling anvendes det tidsvejede gennemsnit af omregningskursen for DKK pr. EUR fastsat efter Bloomberg Fixing ”BFIX” (Frankfurt 2:00 pm. CET) for september måned i Dyrkningsåret. Omregning til DKK foretages, så længe denne valuta eksisterer som selv- stændig betalingsvaluta.
11.1.1 Al roeafregning foretages til den Dyrker, der har leveret roerne.
11.1.2 Dyrkeren er forpligtet til skriftligt at holde NS løbende orienteret om ændring af adresse, bankkontonummer, CVR-nr. og lignende oplysninger, indtil slutopgørel- sen for Kampagnens leverancer, inklusiv overført mængde, er foretaget. Afreg- ningsbeløb, der ikke kan placeres hos Dyrkeren, overføres til en bankkonto admi- nistreret af DKS.
11.2 Acontobetalinger
11.2.1 Der udbetales acontobeløb for leverancer inden for 100 % af Kontraktvolumen. Acontobeløbene udbetales pr. ton leveret Kontraktvolumen Polsukker. Alternativt udbetales aconto pr. ton leverede Xxxx Xxxx, reguleret med Dyrkerens sukker- procent for den periode, som acontobetalingen omfatter.
11.2.2 Der udbetales ikke acontobeløb for øvrige tillæg samt leverancer, der overstiger 100 % af Kontraktvolumen.
11.2.3 Acontobetalinger sker på baggrund af faktiske roeleverancer som følger: 1) fra Kampagnestart til 30. september, 2) fra 1.-31. oktober, 3) fra 1.-30. november, 4) fra 1.-31. december, 5) fra 1.-31. januar og 6) fra 1. februar til og med sidste leve- ringsdag i Kampagnen.
11.2.4 Acontobetaling nummer 1–6 vil ske henholdsvis medio oktober, medio november, medio december, medio januar, medio februar og medio marts. Såfremt Kampag- nestart er senere end den 30. september, sker første acontobetaling medio no- vember.
11.2.5 Acontobetalingen for Kontraktvolumen udgør 78 % af Basisprisen omregnet til en acontopris pr. ton leveret Polsukker.
11.2.6 Overførte mængder efter punkt 5.3.1 betales fuldt ud ved slutopgørelsen for den Kampagne, hvori leverance har fundet sted, og med den roepris, der er gældende
i denne Kampagne med fradrag af evt. overførselsafgift.
11.2.7 Acontobetalingen udbetales til den Dyrker, som har leveret roerne, eller til trans- porthaver/panthaver efter skriftlig meddelelse til NS om transport/pant.
11.3 Slutopgørelse
Udbetaling af slutopgørelse sker medio juli måned efter kampagneafslutning. Ved slutop- gørelsen foretages den endelige afregning af leverede Xxxx Xxxx. Endvidere afregnes samtlige tillæg og fradrag vedrørende roeleverancer samt betaling for Dyrkernes salg af roepulp til NS på dette tidspunkt.
11.4 Slutopgørelsen indeholder den resterende betaling for alle roer således:
- Restbetaling for Kampagnens leverance af roer i henhold til Leveringskontrakten
- Regulering for Sukkerindhold
- Tillæg/fradrag for Renhed af roeleverancerne
- Tillæg for evt. tidlig og sen levering
- Regulering for Resultattillæg/-fradrag (EBIT-model) for den del af Leveringskon- traktens volumen, der måtte være tegnet til variabel pris jf. punkt 10.1 og 10.2
- Afregning af eventuel volumen over en leveringsprocent på 100 % (overskuds- volumen og/eller overført overskudsvolumen)
- Afregning for overførselsafgift for evt. overskudsvolumen ønsket overført af Dyr- ker
- Yderligere transportomkostninger
- Afregning af Dyrkerens fragt af Urenheder og Dyrkerens betaling for fragt af Xxxx Xxxx over 80 km
- Betaling for Dyrkerens salg af roepulp til Nordic Sugar
- Betaling af evt. logistikpræmie
- Opkrævning af evt. bidrag til forsøgsvirksomhed
- Opkrævning af evt. produktionsafgift til Sukkerroeafgiftsfonden
- Opkrævning af evt. medlemskontingent til DKS
11.5 Udbetaling af slutopgørelse
11.5.1 Slutopgørelsen udbetales til den Dyrker, som har leveret roerne, eller til transport- haver/panthaver efter skriftlig meddelelse til NS om transport/pant.
11.6 Fradrag
11.6.1 I aconto betalinger og slutopgørelse fradrages ethvert forfaldent tilgodehavende, herunder fakturabeløb og renter, som NS på afregningstidspunktet måtte have i anledning af leverede ydelser (som f.eks. xxxxxx, acontobetalinger, fragt og foder- stoffer m.v.).
11.6.2 NS’ ret til fradrag for forfaldne tilgodehavender, herunder fakturabeløb og renter, berøres ikke af eventuel bobehandling, udstedt proklama eller af, at den Dyrker, hvortil ydelserne er leveret, gøres til genstand for udlæg eller tvangsauktion. NS’
modregningsret berøres ikke af, at Dyrkeren har udstedt et høstpantebrev.
11.6.3 Viser det sig, at roeleverancerne ikke er tilstrækkelige til at dække NS’ tilgodeha- vende, er Dyrkerens restskyld forfalden til omgående betaling.
11.6.4 Ved rekonstruktion, tvangsakkord, tvangsauktion, konkurs eller anden form for kreditorforfølgning forfalder ethvert tilgodehavende, som NS måtte have til omgå- ende betaling.
11.7 Selvfakturering
11.7.1 Parterne er enige om, at NS udfører selvfakturering på dyrkernes vegne.
11.8 Kreditbetingelser, renteberegning og betalingstidspunkter for køb hos NS
11.8.1 For varekøb og renteberegning gælder følgende:
11.8.1.1 Månedens køb forfalder den 15. i den efterfølgende måned. Kredittiden er således løbende måned plus 15 dage.
11.8.1.2 Varekøb, for hvilke betalingen er NS i hænde senest den 15. i den ef- terfølgende måned, renteberegnes ikke. Ved senere betaling beregnes renter fra forfaldsdagen til betaling er modtaget. For Dyrkerens køb af roefrø fra NS gælder, at der er rentefri kredit frem til forfaldsdato den
15. juli i Dyrkningsåret.
11.8.1.3 Renter tilskrives ved månedens udgang.
Rentesatsen er pr. 21.6.2017: 4,77% p.a. Rentesatsen ændres sva- rende til ændringer i CIBOR-3M + 5 %.
11.9 Sikkerhedsstillelse
11.9.1 NS forbeholder sig ret til ved kreditgivning til Xxxxxxx udover den forventede roe- betaling at forlange sikkerhedsstillelse for vareydelser, f.eks. ved bankgaranti el- ler lignende. Såfremt en sådan sikkerhedsstillelse ikke gives, er NS berettiget til at kræve kontant betaling.
11.10 Høstpantebreve
Xxxxxxxx er forpligtet til straks at give NS meddelelse om udstedelse af ethvert høstpante- brev. Xxxxxxx er kun berettigede til at udstede sådanne med respekt for NS tilgodeha- vende, opstået inden tidspunktet for slutopgørelsen.
Overtrædelse af denne bestemmelse kan medføre tab af adgangen til kontrakttegning i den kommende Kampagne med status som Eksisterende Dyrker i henhold til Brancheafta- lens punkt 9.
11.11 Transport på Dyrkerens tilgodehavende
NS noterer på begæring transporter på Dyrkerens tilgodehavende hos NS for leverede roer og solgt roepulp. Udbetaling til transporthavere finder sted på afregningstidspunktet i henhold til Brancheaftalen.
11.11.1 Dyrkere er dog kun berettigede til at udstede sådanne transporter ved brug af NS’ formularer og med respekt for NS’ tilgodehavender opstået inden tids- punktet for slutopgørelsen. NS noterer derfor transporter med dette forbehold.
Overtrædelse af denne bestemmelse kan medføre tab af adgangen til kon- trakttegning i den kommende Kampagne med status som Eksisterende Dyrker i henhold til Brancheaftalens punkt 9.
NS opkræver et gebyr på 500,00 kr. (ekskl. moms) pr. notering af transport til dækning af omkostninger i forbindelse med meddelelser, noteringer og regi- streringer. Beløbet vil blive faktureret i den måned, hvor noteringen registreres.
12 Ejendomsret og risikoovergang
12.1 Ved afhentning af Dyrkerens roer ved en transportør som led i NS’ transportkoncept overgår risikoen for og ejendomsretten til roerne ved endt pålæsning af de pågældende roer på transportørens transportmiddel med forbehold for, at NS måtte se sig nødsaget til at afvise den pågældende levering i henhold til punkt 9 i denne Leveringskontrakt. NS’ undersøgel- sespligt indtræder dog tidligst ved NS’ håndtering af roerne efter indlevering på Modtagel- sesstedet.
12.2 Ved Dyrkerens egentransport af roer overgår risikoen for roerne samt ejendomsretten ved Modtagelsesstedet, medmindre NS afviser den pågældende levering i henhold til punkt 9 i denne Leveringskontrakt.
13 Force majeure
Ingen af Parterne skal anses for at misligholde Aftalen, eller på anden vis være ansvarlig for forsinkelse eller anden manglende opfyldelse af sine forpligtelser under Xxxxxxx, såfremt den manglende opfyldelse eller forsinkelse skyldes en force majeure-begivenhed.
Ved force majeure forstås en begivenhed uden for en Parts kontrol, som ikke har kunnet forudses af den pågældende Part, eller såfremt den kunne have været forudset, ikke kunne undgås. Force majeure omfatter, men er ikke begrænset til, krigshandlinger, blo- kade, lockout, handelsembargoer, brand, sabotage, eksplosioner, oversvømmelser, oprør, storm, tyfon, orkan, strejker, faglige konflikter, mangel på transportmuligheder, brændstof- mangel og nedbrud af maskinel eller sammenstyrtning af bygningsdele i fabrikken.
Såfremt der indtræder en force majeure-begivenhed, skal den ramte Part straks give den anden Part meddelelse herom. Meddelelsen skal tillige inkludere en beskrivelse af effekten
af den opståede force majeure-begivenhed samt et forslag til alternative løsninger, såfremt sådanne forligger, med henblik på at opfylde Aftalen i videst muligt omfang fra den ramte Parts side. Den ramte Part skal herudover gøre sit bedste for at udbedre eller afhjælpe en force majeure-begivenhed inden for kortest mulige tid.
Såfremt en eller flere force majeure-begivenheder fortsætter i mindst en måned, eller i en periode af sammenlagt mindst en måned, er hver af Parterne berettigede til at bringe Afta- len til ophør ved afgivelse af skriftlig meddelelse herom til den anden Part.
14 Auditering
NS og/eller repræsentanter for NS har til enhver tid ret til at udføre audits af Dyrkerens fa- ciliteter, medarbejdere, registreringer, dokumentation (jf. punkt 3.2) m.v. Herudover har NS og repræsentanter for NS ret til at få adgang til og inspicere Dyrkerens roemarker og roe- kuler samt at udtage prøver (jord, roer mm.) med henblik på at sikre overholdelse af Bran- cheaftalen og Leveringskontrakten. NS’ kunder og samarbejdspartnere er berettigede til at deltage i disse audits og inspektioner.
Dyrkeren skal på anmodning bistå og medvirke ved auditeringen og inspektionen.
15 Misligholdelse
15.1 Hvis Dyrkeren misligholder sine forpligtelser i medfør af Leveringskontrakten, og Dyrkeren ikke har afhjulpet misligholdelsen inden 10 arbejdsdage fra NS’ meddelelse derom (dog under forudsætning af at en sådan misligholdelse kan afhjælpes), er NS berettiget til at op- hæve Dyrkerens adgang til kontrakttegning i den kommende Kampagne med status som Eksisterende Dyrker i henhold til Brancheaftalens punkt 9. Derudover er NS berettiget til at ekskludere Dyrkeren fra fremtidig kontrahering i en periode på 3 Kampagner.
15.2 I tilfælde af Xxxxxxxxx væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i medfør af Leverings- kontrakten er NS berettiget til at ophæve Leveringskontrakten med øjeblikkelig virkning ved skriftlig meddelelse til Dyrkeren.
Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. (ikke udtømmende):
15.2.1 Manglende overholdelse af dyrkningskrav (jf. Leveringskontraktens punkt 3 i ).
15.2.2 Handel med roer mellem dyrkere (jf. Leveringskontraktens punkt 5.3.1.6), herun- der levering på en anden Dyrkers Dyrkernummer.
15.2.3 Manglende overholdelse af Dyrkerens pligt til at give adgang til audits samt på anmodning at bistå og medvirke ved auditeringen og inspektionen (jf. Leverings- kontraktens punkt 14).
NS er endvidere berettiget til at ekskludere Dyrkeren fra al fremtidig kontrahering.
15.3 I tillæg til misligholdelsesbeføjelserne fastsat ovenfor i punkt 15.1 og 15.2 er NS berettiget til at kræve skadeserstatning i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler.
16 Varighed og kontraktophør
16.1 Denne Leveringskontrakt træder i kraft ved begge Parters tiltrædelse gennem Agriportalen og varer indtil udgangen af 2022/2023 Kampagnen.
16.2 Hver Part kan – uden at det berører øvrige rettigheder og beføjelser – bringe denne Leve- ringskontrakt til ophør med øjeblikkelig virkning ved skriftlig meddelelse til den anden Part, såfremt den anden Part bliver ude af stand til at betale sin gæld efterhånden som den for- falder, indleder forhandlinger med sine kreditorer om akkord eller lignende, indgiver kon- kursbegæring, eller en konkursbegæring indgives mod denne, uden at konkursbegæringen afvises som åbenbart ubegrundet, bliver taget under rekonstruktionsbehandling, træder i likvidation eller tilsvarende procedurer under en hvilken som helst nuværende eller fremti- dig lovgivning, regel eller anden forskrift; eller hvis den anden Part ophører eller truer med at ophøre med at drive virksomhed eller med at levere eller købe roer, eller at afhænde hele eller væsentlige dele af dennes virksomhed eller aktiver.
17 Fortrolighed
17.1 Leveringskontrakten samt oplysninger (uanset form), der er udvekslet som forretningshem- meligheder mellem Parterne i løbet af den forretningsmæssige relation, skal holdes fortro- ligt af begge Parter.
17.2 Forpligtelsen til at opretholde fortrolighed er ikke gældende i det omfang, Parten enten er eller bliver forpligtet til at videregive fortrolig information (i) ved pålæg fra en kompetent domstol eller myndighed, eller (ii) i henhold til gældende lovgivning, forudsat at den videre- givende Part, hvor muligt, først skal informere den anden Part om en sådan forpligtelse og ved forespørgsel tillade den anden Part at fremføre et forsvar mod en sådan forpligtelse, hvor det er muligt.
17.3 Parterne er berettiget til at videregive fortrolig information til deres koncernforbundne sel- skaber.
17.4 Oplysninger om personoplysninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (GDPR) er tilgængelig efter log ind på Agripotalen.
18 Overdragelse
18.1 De rettigheder og forpligtelser, der tillægges Parterne ved denne Leveringskontrakt, kan ikke overdrages til tredjemand uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke.
18.2 Overdragelse af Leveringskontrakt
18.2.1 Generelt skal Leveringskontrakten opfyldes af den Dyrker, der har indgået denne, og ved dyrkning af roer på den jord, som var angivet ved kontraktindgåelse eller som er taget i anvendelse af Dyrkeren ud fra en normal arealmæssig udvikling af
bedriftens jordtilliggende, og som ikke påfører NS væsentligt øgede omkostnin- ger.
18.2.2 I tilfælde af salg eller bortforpagtning af bedriften i tidsrummet mellem kontraktind- gåelse og frem til den 15. august i året, hvor roerne skal leveres, er det muligt at opnå NS’ forudgående accept til at overdrage Leveringskontrakten til ny ejer eller forpagter. I dette tilfælde opnår ny ejer eller forpagter ikke nogen adgang til kon- trakttegning i den kommende Kampagne med status som Eksisterende Dyrker i henhold til Brancheaftalens punkt 9.
18.2.3 Ved ansøgning om overdragelse skal anvendes en af NS udfærdiget overdragel- seserklæring.
19 Lovvalg og voldgift
19.1 Denne Leveringskontrakt er underlagt og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret, dog med undtagelse af lovvalgsregler. FN’s konvention om internationalt løsørekøb (CISG) fin- der ikke anvendelse.
19.2 Enhver tvist og ethvert krav, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med Leve- ringskontrakten eller misligholdelse, opsigelse eller ugyldighed heraf, som NS og Dyrkeren har været ude at stand til at finde en mindelige løsning på, skal afgøres endeligt ved vold- gift ved Voldgiftsinstituttet efter Voldgiftsinstituttets Regler for behandling af voldgiftssager, der er gældende ved indledningen af voldgiftssagen. Voldgiftsretten skal bestå af 3 vold- giftsdommere. Hver Part skal udnævne en voldgiftsdommer, og Voldgiftsinstituttet skal ud- nævne en tredje voldgiftsdommer, som skal være formand for voldgiftsretten. Hvis en Part ikke har udnævnt en voldgiftsdommer inden 30 dage efter anmodning om eller modtagelse af meddelelse om voldgiftssagen, skal Voldgiftsinstituttet udnævne denne voldgiftsdom- mer. Voldgiftssagen skal afholdes i København. Voldgiftens sprog skal være dansk, med- mindre andet aftales.
19.3 Voldgiftsrettens kendelse eller afgørelse er endelig og afgørende og med bindende virk- ning for Parterne og kan håndhæves på samme måde, som en dom eller en kendelse af- sagt af en kompetent domstol.
19.4 I tillæg til voldgiftsprocedure er begge Parter berettiget til at håndhæve eller bevare deres rettigheder i overensstemmelse med Leveringskontrakten ved fogedforbud ved en kompe- tent domstol i overensstemmelse med gældende lovgivning.
20 Øvrigt
20.1 En Parts undladelse af at kræve den anden Parts opfyldelse af en hvilken som helst be- stemmelse skal under ingen omstændigheder påvirke førstnævnte Parts ret til at kræve fuldstændig opfyldelse af denne bestemmelse på et hvilket som helst efterfølgende tids- punkt; en Parts undladelse af at påtale misligholdelse af en hvilken som helst bestem- melse skal heller ikke anses for at være et afkald fra denne Parts side på at påtale efterføl- gende misligholdelser af sådanne bestemmelser, eller som et afkald på selve bestemmel- sen.
20.2 Hvis nogen bestemmelse i denne Leveringskontrakt kendes ulovlig, ugyldig eller uden rets- kraft i henhold til gældende lovgivning, da skal hverken lovligheden, gyldigheden eller rets- kraften af de øvrige bestemmelser påvirkes heraf. Den bestemmelse, som er ulovlig, ugyl- dig eller uden retskraft skal erstattes med en gyldig bestemmelse, som er så tæt som mu- lig på Parternes intentioner på tidspunktet for indgåelsen af Leveringskontrakten.
20.3 Denne Leveringskontrakt kan ikke ændres, medmindre dette skriftligt aftales mellem Par- terne. Sådanne evt. ændringer skal fortolkes som værende en integreret del af Leverings- kontrakten.
20.4 Ved ændring eller evt. opsigelse af Brancheaftalen mellem DKS og NS for 2020 og følgende Kampagner reguleres Leveringskontrakten i stedet af den til den tid gældende brancheaf- tale.
***
Bilag 1: Omregningstabel
Bilag 2: Vilkår for roelogistik, NS transport af roer og transport af egne roer.
Bilag 1 Omregningstabel mellem ton Polsukker og ton Xxxx Xxxx med varierende Sukkerind- hold.
Sukker % | Ton roer/ ton pol- sukker | Sukker % | Ton roer/ ton pol- sukker | Sukker % | Ton roer/ ton pol- sukker |
15 | 6,67 | 17,4 | 5,75 | 19,8 | 5,05 |
15,1 | 6,62 | 17,5 | 5,72 | 19,9 | 5,03 |
15,2 | 6,58 | 17,6 | 5,69 | 20 | 5 |
15,3 | 6,54 | 17,7 | 5,66 | 20,1 | 4,98 |
15,4 | 6,49 | 17,8 | 5,63 | 20,2 | 4,95 |
15,5 | 6,45 | 17,9 | 5,6 | 20,3 | 4,93 |
15,6 | 6,41 | 18 | 5,56 | 20,4 | 4,9 |
15,7 | 6,37 | 18,1 | 5,52 | 20,5 | 4,88 |
15,8 | 6,33 | 18,2 | 5,49 | 20,6 | 4,85 |
15,9 | 6,29 | 18,3 | 5,46 | 20,7 | 4,83 |
16 | 6,25 | 18,4 | 5,43 | 20,8 | 4,80 |
16,1 | 6,21 | 18,5 | 5,41 | 20,9 | 4,78 |
16,2 | 6,17 | 18,6 | 5,38 | 21 | 4,76 |
16,3 | 6,13 | 18,7 | 5,35 | 21,1 | 4,74 |
16,4 | 6,1 | 18,8 | 5,32 | 21,2 | 4,72 |
16,5 | 6,06 | 18,9 | 5,29 | 21,3 | 4,69 |
16,6 | 6,02 | 19 | 5,26 | 21,4 | 4,67 |
16,7 | 5,99 | 19,1 | 5,24 | 21,5 | 4,65 |
16,8 | 5,95 | 19,2 | 5,21 | 21,6 | 4,63 |
16,9 | 5,92 | 19,3 | 5,18 | 21,7 | 4,61 |
17 | 5,88 | 19,4 | 5,15 | 21,8 | 4,59 |
17,1 | 5,85 | 19,5 | 5,13 | 21,9 | 4,57 |
17,2 | 5,81 | 19,6 | 5,1 | 22 | 4,55 |
17,3 | 5,78 | 19,7 | 5,08 |
Noter: Tabellen danner ikke grundlag for afregning.
Ved Sukkerindhold under 15,0 % hhv. over 22,0 % fortsætter skalaen med samme systematik.