A/B Hyrdevangen VEDTÆGT
A/B Hyrdevangen VEDTÆGT
Indholdsfortegnelse
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
§ 16 Finansiering af overdragelsessum 6
§ 17 Ubenyttede andelsboliger 6
§ 28 Bestyrelsesmøder, indkaldelse, beslutningsdygtig m.v 8
§ 34 Udsendelse af regnskab og budget 9
§ 1 Navn og hjemsted
(1.1) Foreningens navn er A/B Hyrdevangen. Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune.
§ 2 Formål
(2.1) Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen, matr. nr. 631 Utterslev, beliggende Hyrdevangen 46-54 og Utterslevvej 11-17.
§ 3 Medlemmer
(3.1) Som medlem kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der bor eller i forbindelse med optagelsen som medlem overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom eller samtidig med optagelsen fremlejer boligen til sit barn (forældrekøb), og som erlægger det til enhver tid fastsatte indskud med eventuelt tillæg.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
(3.2) Som medlem kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juri- disk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Dette med- lem skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Dette medlem kan ikke fremleje boligen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i § 3 stk. 1.
Hvis andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforenin- gen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i §§ 14-17.
(3.3) Bestemmelsen i denne paragrafs stk. 1 om forældrekøb er tilladt i perioden fra den 1. novem- ber 2011 til den 31. oktober 2016, hvorefter forældrekøb ikke længere er tilladt.
§ 4 Indskud
(4.1) For beboerne, der ved stiftelsen indtræder som medlemmer, udgør indskuddet et beløb, sva- rende til kr. 200,00 pr. m2.
(4.2) Indskud skal betales kontant, idet dog beboere, der indtræder ved stiftelsen, kan modregne depositum, forudbetaling og indestående på indvendig vedligeholdelseskonto.
§ 5 Hæftelse
(5.1) Medlemmerne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser Foreningen vedrørende, jfr. dog stk. 2.
(5.2) For de lån i kreditforeninger eller pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pante- brev eller håndpant i ejerpantebrev i Foreningens ejendom, hæfter medlemmerne uanset stk. 1 personligt og solidarisk, såfremt kreditor udtrykkeligt har taget forbehold herom.
(5.3) Et fratrædende medlem eller dennes bo hæfter for den solidariske forpligtelse efter stk. 2, indtil ny godkendt andelshaver har overtaget lejligheden og dermed er indtrådt i forpligtelsen.
§ 6 Andel
(6.1) Andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud. Generalforsamlingen er kompetent til at foretage regulering af andelene, således at det indbyrdes forhold mellem andelene kommer til at svare til boligernes lejeværdi.
(6.2) Andelen kan kun overdrages eller på anden måde overføres til andre i overensstemmelse med reglerne i §§ 13-19, ved tvangssalg dog med de ændringer, der følger af reglerne i andelsbo- ligforeningslovens § 6 b.
(6.3) Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Forenin- gen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæringer til brug for tinglys- ning af pantebreve eller retsforfølgning i henhold til andelsboligforeningslovens § 4 a, ligesom foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler for eventuel vurdering af forbedringer m.v.
Der kan ikke gives transport i et eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som endnu ikke er aftalt. Der kan heller ikke anvises eller meddeles fuldmagt for nogen anden end andels- haveren til at modtage og kvittere for afregning af et sådant tilgodehavende.
(6.4) For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer andelsbeviset, kan besty- relsen udstede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis.
§ 7 Boligaftale
(7.1) Foreningen opretter med hvert medlem en boligaftale, der indeholder bestemmelser om lejlig- hedens brug m.v. Indtil generalforsamlingen vedtager andet, anvendes som boligaftale sæd- vanlig lejekontrakt med de ændringer, der følger af disse vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
§ 8 Boligafgift
(8.1) Boligafgiftens størrelse fastsættes til enhver tid bindende for alle medlemmer af generalfor- samlingen, der ligeledes er kompetent til at foretage regulering af boligafgiften for de enkelte lejligheder, således at det indbyrdes forhold mellem boligafgiftens størrelse svarer til lejlighe- dernes indbyrdes lejeværdi.
(8.2) Som almindeligt depositum erlægges ud over indskuddet et beløb svarende til 3 måneders bo- ligafgift. Andelshavere, der er indtrådt ved Foreningens stiftelse, betaler dog ikke noget depo- situm.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
§ 9 Vedligeholdelse m.v.
(9.1) Al vedligeholdelse inde i boligen påhviler andelshaveren, bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger, udskiftning af udvendige døre samt vinduer. Andelshaverens vedligehol- delsespligt omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, så som f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. Xxxxxxxxxxxxxx vedligeholdelses- pligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde.
(9.2) Generalforsamlingen fastsætter nærmere regler om udførelse af den udvendige vedligehol- delse, herunder vedligeholdelse af gård- og havearealer.
(9.3) Forsømmer en andelshaver groft sin vedligeholdelsespligt, kan bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget inden for en nærmere fastsat frist. Bestyrelsen har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen for at konstatere, at vedligeholdelsesarbejderne er foretaget. Fo- retages vedligeholdelsen ikke indenfor den fastsatte frist, kan vedligeholdelsesarbejderne ud- føres af foreningen for andelshaverens regning eller andelshaveren kan ekskluderes efter reg- lerne i § 21, dog kan brugsretten først bringes til ophør med 3 måneders varsel.
§ 10 Forandringer
(10.1) Enhver påtænkt forandring i lejligheden skal forelægges bestyrelsen til godkendelse og i til- fælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen, skal byggetilladelse forevises, in- den arbejdet iværksættes.
(10.2) Ved følgende forandringer kan bestyrelsen ikke blankt nægte tilladelse til iværksættelse, men alene som vilkår for godkendelsen stille krav om normal, forsvarlig udførelse af arbejdet:
(10.3) Udskiftning af køkken, indretning af bad i eksisterende rum, forsænkning af lofter, nedrivning af vægge mellem beboelsesrum, opsætning af faste skabe, udvidelse af el-installationer og tilsvarende, sædvanlige forandringer.
(10.4) Forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige forskrifter.
§ 11 Fremleje
(11.1) En andelshaver er berettiget til at fremleje eller fremlåne sin bolig med bestyrelsens tilladelse uden begrundelse i højest 2 år over en 5-års periode. Fremleje kan først ske 1 år efter overta- gelsesdatoen.
(11.2) En andelshaver er dog i tilknytning til køb af en andel berettiget til umiddelbart og tidsube- grænset at fremleje eller udlåne sin bolig til et af sine børn (forældrekøb) jf. § 3, stk. 1. En an- delshaver, der fremlejer sin bolig i henhold til denne bestemmelse, er ikke berettiget til at ind- træde i bestyrelsen, jf. § 27, stk. 2.
§ 12 Husorden
(12.1) Generalforsamlingen kan til enhver tid, bindende for alle medlemmer, fastsætte regler for hus- orden, husdyrhold m.v.
§ 13 Overdragelse
(13.1) Ønsker en andelshaver at fraflytte sin beboelseslejlighed, er han berettiget til at overdrage sin andel til en anden, der bebor eller samtidig med overdragelsen flytter ind i lejligheden. Besty- relsen skal godkende den nye andelshaver, men nægtes godkendelse, skal en skriftlig begrun- delse gives.
(13.2) Fortrinsret til at overtage andel og lejlighed skal gives i nedenstående rækkefølge; idet op- mærksomheden henledes på bestemmelserne i §§ 18 og 19.
Til den, der indstilles af. andelshaveren, såfremt fraflytning sker i forbindelse med bytning af bolig, eller andelshaveren indstiller en person, med hvem han er beslægtet i lige op- eller nedstigende linje, eller som i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
Andre andelshavere, der har brugsret til en beboelseslejlighed, og som er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, således at den, der først er indtegnet på ventelisten, går forud for de senere indtegnede. Xxxxxxxxxxxx, der indtegnes på venteliste samtidig, har dog indbyrdes anciennitet efter, hvor længe de har boet i ejendommen. Sker overdragelse i henhold til denne bestemmelse, overtager den fraflyttende andelshaver indstillingsretten til den således ledigblevne lejlighed.
Ydes der ved salg prisnedslag, skal lejligheden ikke på ny tilbydes personer, der er optaget på foreningens ventelister
Adgang til denne interne venteliste opnås først efter et års medlemskab af foreningen. I den mellemliggende periode opnås adgang til ventelisten som nævnt nedenfor i § 13 C.
Ikke medlemmer af andelsboligforeningen, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, har dernæst fortrinsret efter tidspunktet for indtegningen.
Ydes der ved salg prisnedslag, skal lejligheden ikke på ny tilbydes personer, der er optaget på foreningens ventelister
Dernæst kommer andre i betragtning, der indstilles af overdrageren.
(13.3) Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Nægtes godkendelse skal skriftlig begrun- delse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget meddelelse om, hvem der indstil- les.
(13.4) Er der oprettet venteliste, har bestyrelsen på begæring af den fraflyttende andelshaver pligt til at anvise en ny andelshaver inden 8 uger fra begæringen. I modsat fald er andelshaveren selv berettiget til at indstille en person til bestyrelsens godkendelse efter stk. 3.
(13.5) Bestyrelsen er berettiget til sideløbende med, at der udsendes lejlighedstilbud efter stk. 2 punkt b) og c), at opsætte information i opgangene om lejlighedsudbud. Det skal af opslaget fremgå at allerede indtegnede andelshavere på foreningens ventelister går forud for de senere indtegnede.
(13.6) Har andelshaveren ikke inden mindst 3 måneder efter at være fraflyttet sin bolig efter stk. 2 litra d) indstillet en anden i sit sted, eller er overdragelsen. aftalt i strid med bestemmelserne herom, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagel- sen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i § 14.
(13.7) En andelshaver er uden fraflytning af boligen berettiget til at overdrage sin andel helt eller del- vis til et husstandsmedlem, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren.
(13.8) Den pågældende skal godkendes af bestyrelsen. Eventuel nægtelse af godkendelse skal be- grundes skriftligt.
§ 14 Pris
(14.1) Prisen for andelen, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, skal godkendes af bestyrel- sen. Prisen opgøres efter nedenstående retningslinier:
1) Værdien af andelen i Foreningens formue sættes til den pris, der er fastsat på den seneste årlige generalforsamling. Andelens pris fastsættes af generalforsamlingen under iagttagelse af reglerne i lov om andelsboligforeninger og andre bofællesskaber. Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selv om der lovligt kunne have været fastsat en højere pris.
Såfremt prisfastsættelsen beregnes på basis af ejendommens seneste offentlige vurdering, og denne nedsættes efter årsregnskabet er udarbejdet, skal ejendommens værdi nedsættes tilsvarende.
2) Værdien af forbedringer og inventar i lejligheden med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slitage fastsættes efter § 14 stk. 2. Bortset fra inventar, der er særligt tilpas- set eller installeret i lejligheden, skal køber dog frit kunne nægte at overtage inventar.
3) Såfremt lejlighedens vedligeholdelsestilstand er usædvanlig mangelfuld, kan der foretages prisnedslag herfor efter § 14-stk. 2.
(14.2) Fastsættelsen af prisen for forbedringer og inventar sker på grundlag af en opgørelse udarbej- det efter syn og skøn foretaget af en uvildig sagkyndig skønsmand udpeget af administrator.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
(14.3) Skønsmanden skal ved besigtigelse af lejligheden indkalde både den fraflyttende andelshaver, den indflyttende andelshaver og en repræsentant for bestyrelsen, og udarbejder en vurde- ringsrapport, hvor prisberegningen specificeres og begrundes. Skønsmandens vurdering er bindende for alle parter. Omkostningerne ved skønnet fordeles ligeligt mellem den fraflyttende og den indflyttende andelshaver.
§ 15 Fremgangsmåde
(15.1) Mellem overdrager og erhverver oprettes en skriftlig overdragelsesaftale, der forsynes med be- styrelsens påtegning om godkendelse. Inden aftalens indgåelse skal erhverver have udleveret et eksemplar af andelsboligforeningens vedtægter, seneste årsregnskab og budget, samt en opstilling af overdragelsessummens beregning med specifikation af prisen for andelen, forbed- ringer, inventar og løsøre, samt eventuelt pristillæg eller nedslag for vedligeholdelsesstand.
Erhverver skal endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøres bekendt med andelsboligfor- eningslovens bestemmelse om prisfastsættelse og om straf.
(15.2) Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen, der kan bestemme, at overdragel- sen skal oprettes på en standardformular. Foreningen kan hos overdrager og/eller erhverver opkræve et gebyr. Foreningen kan endvidere kræve, at overdrageren refunderer udgiften til forespørgsel til andelsboligbogen, udgifter til besvarelse af forespørgsel fra ejendomsmægler m.m., samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens og/eller admini- strators ekstraarbejde ved afregning til pant- eller udlægshavere og ved tvangssalg eller –auk- tion.
(15.3) Overdragelsessummen skal senest to uger før overtagelsesdagen indbetales kontant til for- eningen, som - efter fradrag af sine tilgodehavender og nødvendigt beløb til indfrielse af et eventuelt garanteret lån med henblik på frigivelse af garantien – afregner provenuet først til eventuelle rettighedshavere, herunder pant- og udlægshavere, og dernæst til den fraflyttende andelshaver.
(15.4) Bestyrelsen er ved afregning over for den fraflyttende andelshaver berettiget til at tilbageholde et beløb til sikkerhed for betaling af ikke forfalden boligafgift og efterbetaling af varmeudgifter
o. lign. Såfremt afregning sker inden fraflytning, er foreningen endvidere berettiget til at tilbage- holde et skønsmæssigt beløb til dækning af erhververens eventuelle krav i anledning af mang- ler konstateret ved overtagelsen.
(15.5) Snarest muligt efter erhververens overtagelse af boligen skal denne med bestyrelsen gen- nemgå boligen for at konstatere eventuelle mangler ved boligens vedligeholdelsestilstand eller ved forbedringer, inventar og løsøre, der er overtaget i forbindelse med boligen. Såfremt er- hververen forlanger prisnedslag for sådanne mangler, kan bestyrelsen, hvis forlangendet skønnes rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb ved afregningen til overdrageren, således at beløbet først udbetales, når det ved dom eller forlig mellem parterne er fastslået, hvem det tilkommer.
(15.6) Overdragelsessummen med eventuelle fradrag, som nævnt i stk. 3-5, skal afregnes senest 3 uger efter overtagelsesdagen, forudsat at beløbet er modtaget fra erhververen.
§ 16 Finansiering af overdragelsessum
(16.1) I tilfælde af, at foreningen i henhold til tidligere regler i vedtægterne og andelsboligforeningslo- ven har afgivet garanti for lån til delvis finansiering af en overdragelsessum, og låntager ikke betaler renter og afdrag rettidigt, skal långiver underrette foreningen skriftligt om restancen.
Bestyrelsen skal i så fald sende skriftligt påkrav til låntager om berigtigelse af restancen inden en angiven frist på mindst 4 dage. Såfremt restancen berigtiges inden fristens udløb, skal lån- giver være forpligtet til at lade lånet blive stående som oprindeligt aftalt. Såfremt restancen ikke berigtiges inden fristens udløb, kan bestyrelsen ekskludere låntageren af foreningen og bringe hans brugsret til ophør i overensstemmelse med reglerne i § 21 om eksklusion.
(16.2) Långiver kan først rejse krav mod foreningen i henhold til garantien, når overdragelsessum- men for salg af boligen er indbetalt, men dog senest 6 måneder efter, at skriftlig underretning om restancen er givet. Garantien kan kun gøres gældende for det beløb, som restgælden efter låneaftalen skulle udgøre, da underretning om restancen blev givet, med tillæg af 6 foregå- ende månedsydelser og med tillæg af rente af de nævnte beløb.
§ 17 Ubenyttede andelsboliger
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
(17.1) Har andelshaveren ikke inden 3 måneder efter at være fraflyttet sin lejlighed indstillet en anden i sit sted, eller er overdragelsen aftalt i strid med bestemmelserne herom, bestemmer xxxxxxxx- xxx, hvem der skal overtage andel og lejlighed efter bestemmelserne i § 15.
§ 18 Dødsfald
(18.1) I tilfælde af en andelshavers død skal den pågældendes eventuelle ægtefælle være berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af lejligheden.
(18.2) Såfremt ægtefællen ikke ønsker at fortsætte medlemskab og beboelse, har han ret til efter reg- lerne i § 13 at indstille, hvem der skal overtage andel og lejlighed.
(18.3) Hvis der ikke efterlades ægtefælle, eller denne ikke ønsker at benytte sin ret, skal der gives fortrinsret først til andre, som beboede lejligheden ved dødsfaldet, og som mindst i 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren, og dernæst til personer, der var, beslægtede med den afdøde andelshaver i lige op- eller nedstigende linie, samt til personer, som af den afdøde andelshaver ved testamente eller ved skriftlig meddelelse over for bestyrelsen var anmeldt som berettiget til andel og bolig ved hans død. Erhververen skal også i disse tilfælde godken- des af bestyrelsen, ligesom pris og vilkår for overtagelsen skal godkendes.
(18.4) Lejligheden skal overtages efter disse regler eller fraflyttes senest den 1. i den måned, der ind- træder næst efter 3 måneders dagen for dødsfaldet. Er ingen ny andelshaver indtrådt forinden, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal- overtage- andel og lejlighed og de vilkår, som overta- gelse skal ske på, hvorefter det indkomne beløb afregnes til boet efter reglerne i § 15.
§ 19 Samlivsophævelse
(19.1) Ved ophævelse af samliv mellem ægtefæller er den af parterne, der efter deres egen eller myndighedernes bestemmelse bevarer retten til boligen, berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af lejligheden.
(19.2) Såfremt en andelshaver i forbindelse med ophævelse af samliv fraflytter lejligheden, skal hans ægtefælle indtræde som medlem eller forpligte sig til at indtræde, hvis den pågældende efter senere bestemmelse bevarer retten til boligen. I modsat fald bestemmer bestyrelsen efter be- stemmelserne i § 13 hvem der skal overtage andel og lejlighed.
(19.3) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for husstandsmedlemmer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren.
§ 20 Opsigelse
(20.1) Andelshaveren kan ikke opsige medlemskab af Foreningen og brugsret til lejligheden, men kan alene udtræde efter reglerne i §§ 13-19 omoverførsel af andel.
§ 21 Eksklusion
(21.1) Bestyrelsen kan ekskludere et medlem og bringe dennes brugsret til ophør i følgende tilfælde:
1) Når et medlem ikke betaler skyldigt indskud, og medlemmet ikke har betalt det skyldige be- løb senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til medlemmet.
2) Når et medlem er i restance med boligafgiften eller andre ydelser, der skal erlægges sam- men med denne, og medlemmet ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til medlemmet.
3) Når et medlem groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt.
4) Når et medlem gør sig skyldig i forhold, svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser berettiger ejeren til at hæve lejemålet.
5) Når et medlem i forbindelse med en overdragelse af andelen betinger sig en større pris end godkendt af bestyrelsen.
6) Når et medlem misligholder et af Foreningen ydet lån, eller et lån, som Foreningen har ga- ranteret for.
7) Når et medlem trods forudgående skriftlige påbud vedbliver med at overtræde de af generalforsamlingen fastsatte husordensbestemmelser.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
§ 22 Generalforsamlinger
(22.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
(22.2) Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter regnskabsårets ud- løb med følgende dagsorden:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens beretning.
3) Forelæggelse af årsregnskabet, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen.
4) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel æn- dring af boligafgiften.
5) Forslag.
6) Valg til bestyrelsen.
7) Valg af administrator.
8) Valg af revisor.
9) Eventuelt.
(22.3) Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller flertal af bestyrel- sens medlemmer eller 1/4 af medlemmerne af Foreningen eller administrator forlanger det med angivelse af dagsorden.
§ 23 Indkaldelse m.v.
(23.1) Generalforsamlingen indkaldes skriftligt - enten med brev eller med elektronisk post - med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan forkortes til 8 dage. Indkaldelse skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen.
(23.2) Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
(23.3) Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldel- sen, eller andelshaverne ved opslag eller på lignende måde senest 8 dage før generalforsam- lingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling.
(23.4) Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt til at stille forslag har enhver andelshaver og dennes ægtefælle eller en myndig nærtstående, der bebor lejligheden sam- men med andelshaveren. De(n) adgangsberettigede kan ledsages af en professionel eller per- sonlig rådgiver, der har ret til at tage ordet på generalforsamlingen. Revisor og administrator har ligeledes adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen.
(23.5) Hver andel giver een stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til sin ægtefælle eller et myndigt husstandsmedlem, eller til en anden andelshaver. En andelshaver kan dog kun afgive een stemme i henhold til fuldmagt.
§ 24 Flertal
(24.1) Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpelt flertal, undtagen hvor det drejer sig om vedtægtsændring, salg af fast ejendom eller Foreningens opløsning. Dog skal altid mindst 1/5 af Foreningens medlemmer være tilstede.
(24.2) Forslag om vedtægtsændringer, om nyt indskud, om regulering af det indbyrdes forhold mel- lem andelene, om regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften, eller om iværksæt- telse af forbedringsarbejder eller istandsættelsesarbejder, hvis finansiering kræver forhøjelse af boligafgiften med mere end 20%, kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er tilstede og med mindst 2/3 flertal. Er ikke mindst 2/3 af medlemmerne tilstede på generalforsamlingen, men er mindst 2/3 af de fremmødte for forslaget, kan der ind- kaldes til ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 2/3 flertal, uanset hvor mange der er mødt.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
(24.3) Ændring af vedtægternes § 5 kræver dog samtykke fra de kreditorer, over for hvem andelsha- xxxxx hæfter solidarisk.
(24.4) Forslag om salg af fast ejendom eller om Foreningens opløsning kan kun vedtages med et flertal på mindst 3/4 af samtlige medlemmer. Er der ikke mindst 3/4 af samtlige medlemmer til stede på generalforsamlingen, men er et flertal på mindst 3/4 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 3/4 flertal, uanset hvor mange der er mødt.
§ 25 Dirigent m.v.
(25.1) Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent.
(25.2) Generalforsamlingen vælger en referent, der skriver referat fra generalforsamlingen. Referatet underskrives af dirigenten, referenten og bestyrelsen i henhold til foreningens tegningsregel. Underskrift kan ske enten med originale underskrifter eller med digitale underskrifter. Det un- derskrevne referat udsendes til medlemmerne inden en måned. Referatet eller tilsvarende in- formation om de på generalforsamlingen trufne beslutninger sendes til andelshaverne senest een måned efter generalforsamlingens afholdelse.
§ 26 Bestyrelsen
(26.1) Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af Foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger.
§ 27 Bestyrelsesmedlemmer
(27.1) Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer efter generalforsamlingens bestemmelse. Bestyrelsens formand udpeges af generalforsamlingen, men i øvrigt konstituerer bestyrelsen sig med en næstformand og en sekretær. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to suppleanter.
(27.2) Som bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere, disses ægtefæller samt myndige nærtstående, såfremt de bebor en lejlighed sammen med en andelshaver. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges een person fra hver husstand.
(27.3) Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. På den stiftende generalforsamling vælges 2 bestyrel- sesmedlemmer dog kun for 1 år. Bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen.
(27.4) Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 3, indkaldes en generalforsamling til valg af supplerende be- styrelsesmedlemmer. Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt sker kun for den resterende del af den fratrådtes valgperiode.
§ 28 Bestyrelsesmøder, indkaldelse, beslutningsdygtig m.v.
(28.1) Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller i hans forfald af næstformanden så ofte anled- ning findes at foreligge, samt når 1 medlem af bestyrelsen begærer det.
(28.2) Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, 'herunder formanden eller næstformanden, er til stede.
(28.3) Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formanden eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget.
§ 29 Bestyrelsesmøder
(29.1) Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinte- resser i sagens afgørelse.
(29.2) Sekretæren skriver protokollat for bestyrelsesmøder. Protokollen underskrives af de bestyrel- sesmedlemmer, der har deltaget i mødet.
(29.3) I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden.
§ 30 Tegningsret
(30.1) Foreningen tegnes af formanden og 1 bestyrelsesmedlem i forening.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
§ 31 Administration
(31.1) Generalforsamlingen vælger en administrator til at forestå ejendommens almindelige økonomi- ske og juridiske forvaltning. Generalforsamlingen kan til enhver tid afsætte administrator.
(31.2) Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om hans opgaver og beføjelser.
§ 32 Regnskab
(32.1) Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og un- derskrives af revisor, administrator og bestyrelsen i henhold til foreningens tegningsregel. Ad- ministrators og bestyrelsesmedlemmernes underskrift påføres årsregnskabet enten med origi- nale underskrifter eller med digitale underskrifter.
(32.2) I forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet stiller bestyrelsen forslag til generalforsam- lingens godkendelse vedrørende fastsættelse af andelens værdi for perioden indtil næste år- lige generalforsamling, jfr. § 14. Forslaget anføres som note til regnskabet.
(32.3) Hvert år medtages i resultatopgørelsen et beløb til henlæggelse i en fond som en særlig post. Fonden kan efter generalforsamlingens bestemmelse anvendes til vedligeholdelse, genopret- ning, forbedringer og/eller fornyelser. Beløbets størrelse fastsættes hvert år af generalforsam- lingen. Det i fonden opsparede beløb kan ikke medregnes ved beregning af andelsværdien.
§ 33 Revision
(33.1) Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller registreret revisor til at revidere årsregn- skabet. Revisor skal føre revisionsprotokol.
§ 34 Udsendelse af regnskab og budget
(34.1) Det reviderede, underskrevne årsregnskab samt forslag til drifts- og likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
§ 35 Opløsning
(35.1) Opløsning ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælgers af generalforsamlingen.
(35.2) Efter realisation af Foreningens aktiver og betaling af gælden deles den resterende formue mellem de til den tid værende medlemmer i forhold til deres andeles størrelse.
----oo0oo----
Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 28.04.1997, og med ændrin- ger vedtaget på generalforsamlinger den 29.10.2001, 26.10.2009, 28.10.201, 25.03.2012 og
07.12.2015
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
Underskrifterne i dette dokument er juridisk bindende. Dokumentet er underskrevet via Penneo™ sikker digital underskrift.
Underskrivernes identiteter er blevet registereret, og informationerne er listet herunder.
Penneo dokumentnøgle: KGPQ4-YSC15-Y8Y36-BMDJB-E8M1Z-K3YCP
“Med min underskrift bekræfter jeg indholdet og alle datoer i dette dokument.”
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Bestyrelsesmedlem Serienummer: PID:9208-2002-2-401947717461 IP: 00.00.xxx.xxx 2018-11-18 12:14:44Z | Xxxxxx Xxxxxx Bestyrelsesmedlem Serienummer: PID:9208-2002-2-957352280699 IP: 00.00.xxx.xxx 2018-11-19 14:34:24Z |
Xxxxxxx Xxxxxxx | Xxxxx Xxxxxx |
Bestyrelsesformand | Bestyrelsesmedlem |
Serienummer: PID:9208-2002-2-436675509564 | Serienummer: PID:9208-2002-2-986382546841 |
IP: 00.000.xxx.xxx | IP: 00.00.xxx.xxx |
2018-11-20 10:49:25Z | 2018-11-20 18:50:40Z |
Dette dokument er underskrevet digitalt via Xxxxxx.xxx. Signeringsbeviserne i dokumentet er sikret og valideret ved anvendelse af den matematiske hashværdi af det originale dokument. Dokumentet er låst for ændringer og tidsstemplet med et certifikat fra en betroet tredjepart. Alle kryptografiske signeringsbeviser er indlejret i denne PDF, i tilfælde af de skal anvendes til validering i fremtiden.
Sådan kan du sikre, at dokumentet er originalt
Dette dokument er beskyttet med et Adobe CDS certifikat. Når du åbner dokumentet
i Adobe Reader, kan du se, at dokumentet er certificeret af Penneo e-signature ser- vice <xxxxxx@xxxxxx.xxx>. Dette er din garanti for, at indholdet af dokumentet er uændret.
Du har mulighed for at efterprøve de kryptografiske signeringsbeviser indle- jret i dokumentet ved at anvende Penneos validator på følgende websted: xxxxx://xxxxxx.xxx/xxxxxxxx