Aftale mellem Sejs Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sejs Skole og Skolechef Xxxx X. Xxxxxx

1. Indhold

Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionsle- derne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udfor- mer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutio- nens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene.

Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.

Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.

2. Mission og Vision

Børne og Ungeudvalget har følgende mission og vision:

Mission

Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Vision

Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med ople- velse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv.

Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution)

Fælles bevillingsmål for Skoleafdelingen (bevilling 41), Børne- og Familieafdelingen (be- villing 43) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (bevilling 45)
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Inklusion – Børn og unge ople- ver at være accepterede delta- gere i udviklende fællesskaber.	Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke loka- le, udviklende fællesskaber for børn og unge. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi-	Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtil- bud og skoler i udvalgte for- søgsområder oplever at del- tage i børnegruppens foræl- drefællesskab. Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen og Handi-

cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbej- des der systematisk med tid- lig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positio- ner (”opsporingsmodellen” er afprøvet i 5 kommuner).
Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet re- duceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i ud- viklende fællesskaber.
Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber.

Fælles bevillingsmål for Skoleafdelingen (bevilling 41) og Børne- og Familieafdelingen (bevilling 43)
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Vi fremmer udfordrende læ- ringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT	Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for alders- gruppen 0-10 år Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kom- petencer og digitale kompe- tencer afklares Der etableres et korps af IT- pedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kom- munes IT-organisation, de faglige netværk om anven- delse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, trans- aktionsomkostninger og funk- tionalitet anskaffes og im- plementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes-	Der er kompetente fagprofes- sionelle, der anvender digita- le medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Alle fagprofessionelle i dagtil- bud og skoler har ved udgan- gen af 2015 adgang til tek- nisk bistand indenfor en kendt ramme. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har ad- gang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fra- vær, hvornår og af hvem

	sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisnings- mæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anven- der en bred vifte af teknisk udstyr.	børnene hentes, legeaftaler etc. 90 % af eleverne i udskolin- gen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digi- talt udstyr i læringssammen- hænge.
Lokale samarbejder	I alle lokalområder gennem- fører dagtilbud og skole initi- ativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennem- ført lokale projekter.	Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspi- ration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og triv- sel. Der er ved udgangen af sko- leåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgan- gen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet star- tede.

Skoleafdelingens (Bevilling 41) egne mål
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan.	Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur Skoleafdelingen udvikler en ny kvali-	Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

	tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. Skoleafdelingen understøtter via sparring og vejledning skolernes le- delser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret sko- ledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklings- projekter på samtlige skoler, der af- dækker gode eksempler på en læn- gere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune.	Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
Elevernes trivsel skal øges	Skolelederne, lærerne og pædago- gerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennem- føre aktiviteter, som udvikler elever- nes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædago- giske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolle- ger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse	Skolerne anvender Under- visningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisnings- miljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og ele- vernes trivsel.

Sejs Skole har følgende mission og vision

Se følgende link: xxxx://xxxx.xxxxxxxxxxx.xx/xx/xxxx/x00x00x0-0000-0000-000x-0x00x000x00x

Mission

Vision

3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen

26.957.000

Driftsbudget for 2015 for Sejs Skole

5.745.000 (?? 5.981.435 er det vi kan se er til- delt)

Driftsbudget for 2015 for Sejs Skoles SFO

Se side 202-259 i Silkeborg Kommunes budget 2015 i detaljen, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet.

Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2015 Renovering etape 3 og 4

4. Mål for Sejs Skole for 2015

Mål	Handlinger	Succeskriterier
Vores mål er at gå fra under- visningsmål til læringsmål Vores mål er at reorganisere læringscentret i tråd med fordringerne i den ny be- kendtgørelse herom.	Vi har igangsat en proces, hvor vi har introduceret lære- re og pædagoger til forskellen på undervisningsmål og læ- ringsmål. Derudover har vi og vil vi øve os i at formulere læringsmål, så vi i begyndel- sen af skoleåret 15-16 kan formulere læringsmål Vi vil udvikle mindre projekt- tiltag, som kan give os erfa- ringer til på sigt, at få formu- leret vision og mission for læringscentret. Vi ønsker at afprøve tiltag, som også tæn- ker læringscentret og special- centret tættere sammen. Denne sammentænkning skal foregå i en proces med dialog mellem ledelse og medarbej- dere. Projekterne skal beskrives, afprøves og evalueres med	Vi når målet, når vi ser, at elever eller grupper af elever har formulerede læringsmål, som de er bevidste om. Lige- ledes er det målopfyldelse, at eleverne får fokus på, hvad de skal lære og løbende er bevidste om det Første delmål i 2015 er, at få udviklet og afprøvet tiltag, der er med til at facilitere undervisning og læring af både klasser, grupper og en- kelt elever, og som ligeledes understøtter og kvalificerer medarbejdernes udvikling af læringsmiljøer. Vi har på sigt nået målet, når vi har fået beskrevet, hvor- dan læringscenteret kan un- derstøtte og udvikle lærings- relaterede aktiviteter for ele-

henblik på den videre udvik- ling af læringscenteret. verne og understøtte under- visernes fokus på læreproces- ser og læringsresultater.

5. Rammerne for ledelsens arbejde

De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.

Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte instituti- onsleder.

I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor princip- perne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.

Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2015.

Bilag

Nedenstående skema bruges på kvalitetsseminaret, hvor en repræsentativ gruppe fra instituti- onen med deltagelse af både medarbejdere og ledere drøfter institutionens styrker og forbed- ringsmuligheder. På baggrund af den bruttoliste med forbedringsmuligheder, der dannes på seminaret, indgår institutionens leder en aftale med afdelingschefen om, hvilke mål institutio- nen skal arbejde efter det kommende år.

1.1 Hvad gør institutionens ledelse for at sætte konkrete mål for institutionens arbejde?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Bilaget skal ikke nødvendigvis offentliggøres. Tema 1: Ledelse og strategi

1.2 Hvad gør institutionens ledelse for at organisere opgaverne, så de konkrete mål nås?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

1.3 Hvad gør institutionen for at udvikle sine ydelser?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 2: Ressourcer

2.1 Hvordan indgår økonomistyring og ressourceanvendelse i institutionens hverdag?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

2.2 Hvad gør institutionen for at udvikle samarbejdet med brugerne?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

2.3 Hvad gør institutionen for at fastholde og udvikle institutionens viden?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

2.4 Hvad gør institutionen for at sikre en teknologisk understøttelse af opgaveløsningen og håndtere og vedligeholde bygninger, materiel og udstyr?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 3: Medarbejdere

3.1 Hvad gør institutionen for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer i for- hold til arbejdspladsens mål?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

3.2 Hvad gør institutionen for at tiltrække og fastholde medarbejdere?

Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

3.3 Hvad gør institutionen for at inddrage medarbejderne?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 4: Metoder og processer

4.1 Hvad gør institutionen for at sikre, at kerneydelsen lever op til lovgivningen og fastsatte standarder og mål?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

4.2 Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 5: Brugerresultater

5.1 Vurder brugernes tilfredshed med institutionen med udgangspunkt i de gennemførte bru- gertilfredshedsmålinger
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

5.2 Vurder andre resultater, der viser noget om brugerne/borgernes tilfredshed med institutio- nen
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 6: Medarbejderresultater

6.1 Vurder medarbejdernes tilfredshed med at arbejde i institutionen med udgangspunkt i medarbejdertilfredshedsmålinger
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

6.2 Vurder andre resultater, der viser noget om institutionens arbejdsmiljø og image
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 7: Faglige resultater

7.1 Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål og standarder
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

Tema 8: Øvrige nøgleresultater

8.1 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til de politiske og administrati- ve mål
Styrker	[Indskriv]

Forbedringsmuligheder [Indskriv]

8.2 Vurder de resultater, som institutionen har opnået i forhold til ressourceanvendelsen
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]

8.3 Hvilke samfundsmæssige resultater har institutionen opnået?
Styrker	[Indskriv]
Forbedringsmuligheder	[Indskriv]