Regler for opbevaring af værdipapirer i depot
Regler for opbevaring af værdipapirer i depot
Gældende fra den 17. januar 2023
Generelt
Regler for opbevaring af værdipapirer i depot indeholder de regler, der er gældende for depoter, som kunden opretter i henhold til særskilt aftale med Sparekassen Thy.
Reglerne gælder, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem kunden og Sparekassen Thy.
Oprettelse af depot
Ved oprettelse af et depot skal Sparekassen Thy have oplysning om kundens (depothaverens) navn, adresse samt CPR-nr. (skal dokumenteres), statsborgerskab(er) og kundens skattemæssige tilhørsforhold.
For erhvervskunder (herunder A/S, ApS, I/S, K/S og fonde og foreninger) oplyses cvr-nr. og LEI-kode.
Ovenstående oplysningskrav gælder også for personer eller juridiske enheder, som træffer beslutning om transaktioner med værdipapirer på kundens eller den juridiske enheds vegne, herunder men ikke begrænset til ansatte, fuldmægtige og andre med dispositionsadgang.
Kunden skal dokumentere oplysningerne.
Depotejere med en særlig ejerstruktur – f.eks. foreninger, fonde o.l. – skal forevise dokumentation i form af vedtægter m.v. Navne- og adresseændringer samt ændring af eventuelle dispositions- eller tegningsberettigede skal straks skriftligt meddeles Sparekassen Thy. Der skal tillige føres en konto i Sparekassen Thy, hvorpå indtægter fra depotet kan indsættes, og hvorfra depotgebyrer m.v. kan hæves, samt hvor nettobeløb ved køb/salg af værdipapirer kan hæves/indsættes.
Opbevaring og ansvar
Sparekassen Thy hæfter for skade på deponerede værdipapirer, såfremt Sparekassen Thy har forsømt at opbevare papirerne forsvarligt. Værdipapirer opbevares ikke i den af Sparekassen Thys filialer, som de er indleveret til. Hvis papirerne f.eks. ønskes udleveret, må der derfor regnes med nogle dages ekspeditionstid. Ved indlevering til opbevaring påser Sparekassen Thy ikke adkomstmangler ved og ægtheden af værdipapirerne.
Samledepot
Sparekassen Thy kan vælge at opbevare kundens værdipapirer i et samledepot. Det vil sige et depot, hvor flere kunders værdipapirer er registreret i Sparekassen Thys eller Sparekassen Thys forretningsforbindelses navn med oplysning om, at værdipapirerne tilhører Sparekassen Thys forretningsforbindelses kunder.
Sparekassen Thy er legitimeret og bemyndiget til at disponere på kundens vegne over kundens værdipapirer i samledepoter. Sparekassen Thy kan i fornødent omfang overdrage bemyndigelsen til den forretningsforbindelse, som Sparekassen Thy har valgt.
Kunden kan i tilfælde af Sparekassen Thys rekonstruktionsbehandling, konkurs eller lignende tage kundens værdipapirer ud af et samledepot på grundlag af Sparekassen Thys registrering om ejerforholdet, hvis der ikke inden er opstået tvist om kundens ejendomsret.
Hvis Sparekassen Thys udenlandske forretningsforbindelse kommer under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller lignende, har Sparekassen Thy krav på at udtage værdipapirerne af samledepotet på vegne af de kunder, der har registreret Sparekassen Thy som ejer af værdipapirerne. Sparekassen Thy kan overdrage legitimationen til Sparekassen Thys forretningsforbindelse, hvis det er nødvendigt.
Sparekassen Thy kan kun foretage dispositioner over kundens værdipapirer i samledepot i overensstemmelse med kundens instruktioner. Når Xxxxxxxxxxx Xxx har valgt den udenlandske forretningsforbindelse, påtager Sparekassen Thy sig ansvaret for dennes soliditet. Sparekassen Thy påtager sig også ansvaret for fejl, hvis den udenlandske forretningsforbindelse erkender at have begået en fejl, eller fejlen er fastslået ved endelig dom. I andre tilfælde er Sparekassen Thy uden ansvar medmindre dette følger af gældende love og regler.
Dækning fra udenlandske garantiordninger, som udbetales til depot-/kontohaver, vil dække samledepotet som helhed og ikke de enkelte ejere registreret i Sparekassen Thy.
Videregivelse af oplysninger
Sparekassen Thy er i forbindelse med afvikling af handler og opbevaring af kundens værdipapirer forpligtet til at videregive identitetsoplysninger, skattemæssige tilhørsforhold og oplysninger om kundens depot til danske og udenlandske myndigheder, depotbanker, værdipapircentraler, udstedere og de handelssteder Sparekassen Thy benytter.
Sparekassen Thy videregiver alene oplysninger, hvor det kræves som led i lovgivningsmæssige forpligtelser og myndighedskrav, som Sparekassen Thy henholdsvis Sparekassen Thys samarbejdspartnere er underlagt, eller hvor det kræves, for at Sparekassen Thy kan levere en ydelse til kunden.
Investorgarantiordning og tilsyn
Ifølge lov om en indskyder- og investorgarantiordning dækker Garantiformuen i forhold til den enkelte investor et samlet tab på indtil 20.000 euro, som en investor lider, hvis et pengeinstitut m.v. ikke kan tilbagelevere værdipapirer, som det opbevarer. De nærmere regler kan fås i Sparekassen Thy eller ses på: xxx.xxx.xx. Finanstilsynet fører tilsyn med Sparekassen Thy.
Regler-depotbestemmelser/20230103 Side 1 af 5 Udskrivningsdato: 28-03-2023
xxxxxxx.xx
Forbehold ved indbetalinger
Afkast af værdipapirer mv. indsættes på kontoen med forbehold af, at Sparekassen Thy modtager beløbet. Ved manglende betaling til Sparekassen Thy er Sparekassen Thy berettiget til at tilbageføre de indsatte beløb på kundens konto. Det gælder også, selvom det ikke er nævnt på kontoudskriften eller andre meddelelser.
Depotoversigt
Hvert kvartal udsendes på papir eller et andet varigt medium en oversigt, der viser, hvilke værdipapirer der var registreret i depotet ved udgangen af det tidsrum, oversigten dækker.
Hvis kunden anmoder herom, vil Sparekassen Thy stille oversigter til rådighed med større hyppighed på kommercielle vilkår.
Depotgebyr
Sparekassen Thys gebyrer for opbevaring af værdipapirer i depot og for de hermed forbundne arbejdsydelser beregnes til de til enhver tid gældende priser, som oplyses på forlangende.
Sparekassen Thy opkræver depotgebyret halvårligt i juni og december. Gebyret hæves på din konto i Sparekassen Thy.
Andre depottyper m .v.
For sikkerhedsdepoter, forvaltningsdepoter, herunder forvaltning af båndlagte midler og midler tilhørende umyndige, medarbejderaktiedepoter, pensionsdepoter og andre depoter, gælder yderligere regler, som oplyses efter anmodning fra kunden. De til enhver tid gældende priser fremgår af Sparekassen Thys prisliste.
Meddelelser om corporate action
Sparekassen Thy giver kunden skriftlig meddelelse om såkaldte ”corporate actions” begivenheder vedrørende de værdipapirer Sparekassen Thy opbevarer for kunden. Hvis det er muligt sendes meddelelsen elektronisk til kunden.
En meddelelse om corporate action begivenheder skal aldrig betragtes som en anbefaling eller et tilbud fraSparekassen Thy til kunden.
Nytegning
Sparekassen Thy giver skriftlig meddelelse til kunden, hvis der indbydes til nytegning af aktier og/eller obligationer, herunder konvertible obligationer med fortegningsret for de hidtidige aktionærer og/eller obligationsejere, såfremt tegningsfristen gør meddelelse mulig.
Kunden anmodes om inden for en af Sparekassen Thy angivet frist at meddele, hvorvidt:
⚫ nytegning ønskes foretaget
⚫ tegningsretterne skal søges solgt
⚫ supplerende/overskydende tegningsretter skal søges købt/solgt.
Såfremt Sparekassen Thy ikke inden for den givne frist har modtaget kundens instruktion, og/eller kunden ikke stiller midler til rådighed for tegning, er Sparekassen Thy berettiget til at sælge tegningsretterne bedst muligt for kundens regning.
Sparekassen Thy påtager sig dog intet ansvar for, at et eventuelt salg kan gennemføres.
Hvis værdien af tegningsretterne er mindre end omkostningerne ved eventuelt salg, kan Sparekassen Thy undlade at sælge dem.
Xxxx benyttede tegningsretter, der er registreret i VP Securities A/S (VP Securities), vil efter tegningsperioden blive slettet af VP Securities uden meddelelse til kunden.
Fondsaktier
Sparekassen Thy giver skriftlig meddelelse til kunden, hvis der udstedes fondsaktier.
Kunden anmodes om inden for en af Sparekassen Thy angivet frist at meddele, hvorvidt:
⚫ fondsaktierne ønskes hjemtaget
⚫ aktieretterne skal søges solgt
⚫ supplerende/overskydende aktieretter skal søges købt/solgt.
Såfremt Sparekassen Thy ikke inden for den givne frist har modtaget kundens instruktion, og/eller kunden ikke stiller midler til rådighed for indkøb af aktieretter, hjemtager Sparekassen Thy størst muligt antal fondsaktier og er berettiget til at sælge eventuelle overskydende aktieretter bedst muligt for kundens regning. Sparekassen Thy påtager sig dog intet ansvar for, at et eventuelt salg kan gennemføres.
Hvis værdien af aktieretterne er mindre end omkostningerne ved eventuelt salg, kan Sparekassen Thy undlade at sælge dem.
Ikke benyttede aktieretter, der er registreret i VP Securities, vil efter tegningsperioden blive slettet af VP Securities uden meddelelse til kunden.
Konvertible obligationer
Sparekassen Thy giver skriftlig meddelelse til kunden, hvis konvertible obligationer kan konverteres, såfremt konverteringsfristen gør meddelelse mulig.
Kunden anmodes om inden for en af Sparekassen Thy angivet frist at meddele, hvorvidt:
Regler-depotbestemmelser/20230103 Side 2 af 5 Udskrivningsdato: 28-03-2023
xxxxxxx.xx
⚫ de konvertible obligationer ønskes konverteret til aktier
⚫ de konvertible obligationer skal inkasseres ved forfald.
Såfremt Sparekassen Thy ikke inden for den givne frist har modtaget kundens instruktion, er Sparekassen Thy berettiget til for kundens regning og risiko at vælge den af ovennævnte muligheder, der efter Sparekassen Thys skøn er mest fordelagtig for kunden.
Købstilbud
Sparekassen Thy giver skriftlig meddelelse til kunden om fremsatte købstilbud, hvis tidsfrister m.v. gør det muligt. Sparekassen Thy er ikke ansvarlig over for kunden, såfremt kunden ikke benytter det fastsatte købstilbud inden for den fastsatte frist.
Særlige regler for værdipapirer registreret i VP Securities
For obligationer, aktier og andre fondsaktiver, der er registreret i VP Securities, gælder følgende regler:
Registrering i VP Securities
I VP Securities registreres udstedelse og omsætning af danske obligationer, danske aktier og andre fondsaktiver, der er godkendt til registrering af Finanstilsynet samt rettigheder over disse. Registreringen sker på en konto i VP Securities (en VP-konto).
Ændringsmeddelelser
Såfremt intet andet er aftalt, udsendes der ved ændringer i det registrerede på VP-kontoen meddelelse efter gældende regler. Kunden har mulighed for at fravælge meddelelserne efter de gældende regler. Der beregnes sædvanligt gebyr for udsendelse af ændringsmeddelelser. Ved fravalg vil der ske reduktion af gebyrberegningen.
VP Securities udsender ikke ændringsmeddelelser, når udtrukne obligationer forfalder. Endvidere vil der som hovedregel ikke blive udsendt ændringsmeddelelser i forbindelse med fondskodeskift.
Du har mulighed for at modtage ændringsmeddelelser i ovennævnte situationer mod betaling af et særskilt gebyr.
Du har mulighed for fravalg ved køb/salg af værdipapirer til/fra depotet. Ved Deres fravalg ved køb/salg vil der ske reduktion i gebyrberegningen.
Renter
På forfaldsdagen vil renter af obligationer blive indsat på kontoen tilknyttet depotet. Hvis intet andet er aftalt, fremsendes meddelelse om rentebeløbet.
Udtrækning
Efter udtrækning af obligationer vil meddelelse om eventuelle udtrukne beløb blive sendt til kunden og eventuelle andre berettigede, medmindre andet er aftalt. På forfaldsdagen indsættes udtrækningsbeløbet på kontoen tilknyttet depotet.
Udbytte
Efter generalforsamlingen vil modtagne udbytter af aktier og investeringsforeningsandele, eventuelt med fradrag af udbytteskat, blive indsat på kontoen tilknyttet depotet.
Udenlandske værdipapirer registreret i VP Securities
Afkast fra udenlandske værdipapirer registreret i VP Securities anvises fra VP Securities i danske kroner til Sparekassen Thys konti. Sparekassen Thy indsætter afkastet på kundens konto.
Udenlandske obligationer registreret i VP Securities kan ikke navnenoteres, uanset at obligationen i dens oprindelige form kan navnenoteres i hjemlandet.
Anmeldelser og dispositioner over værdipapirer
Køb og salg, anmeldelse af rettigheder og andre dispositioner over obligationer, aktier m.v. sker på kundens anmodning gennem Sparekassen Thy og kan ske gennem samtlige af Sparekassen Thys afdelinger. Sparekassen Thy sørger for, at ændringen bliver registreret på VP-kontoen. Ved kundens køb tages forbehold for rettidig betaling.
Dokumentation for anmeldelse
Ved enhver anmodning om, at Sparekassen Thy skal foretage en registrering på VP-kontoen, kan Sparekassen Thy kræve dokumentation for:
⚫ at anmeldelsen kommer fra rette vedkommende
⚫ at dispositionen kan registreres
⚫ at rettigheden består.
Forinden indrapportering til VP Securities foretager Sparekassen Thy en prøvelse af de anmeldte rettigheder og kan kræve, at andre nødvendige oplysninger foreligger for at registrering kan ske, ellers kan anmeldelsen afvises. Hvis det sker, får kunden begrundelsen for afvisningen.
På begæring får kunden udleveret en skriftlig bekræftelse med angivelse af det tidspunkt, hvorpå anmeldelsen er modtaget. Tidspunktet for anmeldelsens virkning
Ved anmeldelse om registrering på VP-kontoen får registreringen retsvirkning fra tidspunktet for anmeldelsens endelige prøvelse i VP Securities. (Prøvelsen er en kontrol af anmeldelsens formelle gyldighed).
Sparekassen Thy skal have modtaget anmeldelsen senest kl. 16.00 i afdelingen, hvor VP-kontoen føres. Anmeldelser modtaget efter dette tidspunkt anses for modtaget ved den efterfølgende ekspeditionsdags begyndelse.
Regler-depotbestemmelser/20230103 Side 3 af 5 Udskrivningsdato: 28-03-2023
xxxxxxx.xx
Indgivelse af anmeldelse kan ske på følgende måder:
ved anmelders personlige henvendelse i pengeinstituttet pr. brevpost
pr. telefon pr. telefax
anden teknisk meddelelsesform
Anmeldelse indgivet pr. telefon, eller anden elektronisk meddelelsesform skal bekræftes pr. brevpost fremsendt samme dag. Ordlyden i den første anmeldelse er gældende.
Notering på navn
Begæring om notering af navn på aktier m.v. indgives til Sparekassen Thy, og Sparekassen Thy anmelder begæringen over for VP Securities. På kundens begæring bekræfter Sparekassen Thy skriftligt, at anmodning om navnenotering er registreret på kontoen samt datoen herfor.
Når et selskabs aktier skifter status til/fra at være navneaktier, kan Sparekassen Thy foretage den fornødne registrering, såfremt intet andet er aftalt.
Hverken danske eller udenlandske obligationer kan noteres på navn.
For aktier, beviser i investeringsforeninger og lignende gælder, at det udstedende selskab i sine vedtægter kan bestemme, om de udstedte værdipapirer skal udstedes på navn (navnepapirer) eller i ihændehavere (ihændehaverpapirer).
Selskaber, der har udstedt navnepapirer, har ofte i deres vedtægter en bestemmelse om, at stemmeret på selskabets generalforsamling er betinget af, at aktionærens aktier har været noteret i selskabets aktiebog i et nærmere angivet tidsrum forud for generalforsamlingen.
Deponering af navneaktier
Ved deponering af navneaktier m.v. vil anmodning om navnenotering blive registreret, medmindre kunden begærer andet. Ved salg vil der ske afnotering.
Deponering af ihændehaveraktier
Ved deponering af ihændehaveraktier m.v. vil anmodning om navnenotering kun blive registreret, hvis kunden begærer det. Ved salg vil der ske afnotering.
Registreringsophør i VP Securities
Når et fondsaktiv ikke længere registreres i VP Securities, vil meddelelse herom blive sendt til kunden og eventuelle rettighedshavere. Meddelelsen indeholder så vidt muligt oplysninger om baggrunden for ophøret samt om en eventuel udbetaling af beløb i form af dividende eller tilbagebetaling af indbetalte beløb og lignende, eller helt eller delvist vederlag i fondsaktiver udstedt af den fortsættende udsteder eller tilsvarende. Meddelelsen gives af VP Securities eller Sparekassen Thy efter aftale med VP Securities.
Erstatning
En dansk værdipapircentral er erstatningspligtig for tab, der skyldes fejl i forbindelse med registrering, ændring eller sletning af rettigheder på depoter i den pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selvom fejlen er hændelig. Kan fejlen henføres til Sparekassen Thy, er Sparekassen Thy erstatningspligtig, selvom fejlen er hændelig.
Den samlede erstatning for tab, der skyldes den samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr. Hvis et dansk depotførende institut ikke selv kan betale, hæfter de øvrige danske depotførende institutter for det manglende beløb, dog maksimalt 500 mio. kr.
Lovgivning
De nærmere regler om obligationer, aktier m.v. registreret i VP Securities, herunder om reglerne for og retsvirkningerne af registrering, fremgår af lov om kapitalmarkeder og de tilhørende bekendtgørelser samt lov om finansiel virksomhed.
Danske værdipapirer , der ikke registreres i VP Securities
Obligationer
Sparekassen Thy efterser obligationer for udtrækning eller opsigelse, hvis dette offentliggøres. Udtrukne obligationer, gevinster og rentekuponer inkasseres ved forfald og beløbene indsættes på kontoen.
Aktier
Sparekassen Thy inkasserer udbyttekuponer fra deponerede aktier, såfremt tid og sted for indløsning af udbyttekuponerne offentliggøres. Med hensyn til nytegning, fondsaktier samt konvertible obligationer henvises til foranstående bestemmelser. Efter særskilt aftale påtager Sparekassen Thy sig at få værdipapirer, der ikke er registreret i VP Securities, noteret på navn eller ihændehaver.
Registrering i VP Securities
Når en udsteder af fondsaktiver, der ikke noteres på Nasdaq Copenhagen, eller en udsteder af udenlandske fondsaktiver får tilladelse til registrering af disse i VP Securities, sørger Sparekassen Thy for registrering af de deponerede fondsaktiver, uden forhåndsmeddelelse til kunden, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
Interimsbeviser m .v.
Sparekassen Thy ombytter interimsbeviser m.v. med aktier eller obligationer og taloner med nye kuponark. Pantebreve m .v.
Regler-depotbestemmelser/20230103 Side 4 af 5 Udskrivningsdato: 28-03-2023
xxxxxxx.xx
Sparekassen Thy modtager pantebreve m.v. til opbevaring i depot, såfremt kunden oplyser debitors navn, adresse, CPR-nr. eller cvr-nr. samt pantebrevets aktuelle restgæld.
For pantebreve, gældsbreve og lignende påtager Sparekassen Thy sig, medmindre andet er aftalt:
⚫ at underrette debitor om deponeringen, såfremt debitor har en adresse i Danmark
⚫ at modtage fastsatte ydelser fra debitor til indsættelse på kundens konto. Sparekassen Thy er på kundens vegne tilmeldt produktet "Betalingservice” som kreditor, hvorfor betalinger af pantebrevsydelser m.v., som betales gennem dette automatiske betalingssystem, er undergivet de for systemet til enhver tid gældende regler. Reglerne udleveres til kunden på forlangende
⚫ at underrette kunden, når ydelser er betalt
⚫ at modtage eventuelle ejerskifteafdrag og lignende samt underrette kunden herom. Sådanne beløb modtages med forbehold af ejers godkendelse og uden ansvar for Sparekassen Thy
⚫ at sende påkravsmeddelelse ifølge tinglysningsloven, såfremt kunden har adresse i Danmark.
Samtlige beløb modtages med forbehold af kundens godkendelse og uden ansvar for Sparekassen Thy.
Kun efter særlig aftale kan der træffes foranstaltninger, som er nødvendige for at holde forsikringsgaranti eller anden pantebrevskaution i kraft samt foretage rettidig anmeldelse om misligholdelse af garanterede pantebreve over for garantistille.r
Sparekassen Thy forbeholder sig et antal dage efter terminens udløb, før det med sikkerhed kan konstateres, om en terminsydelse er indbetalt.
Udenlandske værdipapirer
Opbevaring af udenlandske værdipapirer
Udenlandske værdipapirer - herunder danske papirer noteret på udenlandske børser eller registreret via udenlandske depotcentraler - opbevares hos en af Sparekassen Thys forretningsforbindelser, hvis intet andet er aftalt. Kunden er i samme omfang som Sparekassen Xxx selv underkastet de retsregler og sædvaner, som gælder for den udenlandske forretningsforbindelse, såvel som dennes forretningsbetingelser. Kundens værdipapirer kan opbevares i et samledepot.
Værdipapirerne vil som udgangspunkt altid være opbevaret i et andet depot end Sparekassen Thys egne værdipapirer. I tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet tilladelse hertil, kan kundens værdipapirer dog være opbevaret i samme depot som Sparekassen Thys egne værdipapirer.
Sparekassen Thy er berettiget til at afgive oplysninger om kundens identitet og beholdning af værdipapirer, såfremt det pågældende lands lovgivning kræver dette.
Kunden vil ikke modtage meddelelse om generalforsamlinger og kan kun efter særlig aftale forvente at få tildelt stemmeret. Andre meddelelser fra selskaberne vil kun blive givet til kunden, såfremt det drejer sig om afkast eller emissionsaktiviteter.
Hvis kundens depot bliver underlagt retsreglerne i et land uden for Den Europæiske Union eller uden for et land, Fællesskabet har indgået aftale med det finansielle område, kan kundens rettigheder i forbindelse med disse værdipapirer eller midler variere som følge heraf.
Renter af udenlandske værdipapirer opbevaret hos Sparekassen Thys udenlandske forretningsforbindelse
For depoter bestående af udenlandske værdipapirer, som opbevares hos en af Sparekassen Thy valgt forretningsforbindelse, kan kunden normalt forvente, at rente af obligationer indsættes på kundens konto på forfaldsdagen, såfremt beløbet er stillet til Sparekassen Thys disposition.
Sparekassen Thy er uden ansvar for tilbagesøgning af udenlandske skatter og afgifter, medmindre andet er aftalt. Udbytte af udenlandske værdipapirer opbevaret hos Sparekassen Thys udenlandske forretningsforbindelse
Modtagne aktieudbytter indsættes på kundens konto, når Sparekassen Thy har fået meddelelse om udbyttets forfald fra den udenlandske forretningsforbindelse, og beløbet er stillet til Sparekassen Thys disposition.
Sparekassen Thy er uden ansvar for tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat, medmindre andet er aftalt. Xxxxx og udbytte af udenlandske værdipapirer , der fysisk er opbevaret i Sparekassen Thy
Rente og udbyttekuponer af udenlandske værdipapirer, som efter aftale er deponeret i Sparekassen Thy, fremsendes til
inkasso i udlandet og indsættes på kundens konto, så snart Sparekassen Thy har modtaget ydelserne fra udlandet.
Xxxxx og udbytte af navnenoterede udenlandske værdipapirer , der fysisk er opbevaret i Sparekassen Thy
For udenlandske værdipapirer, der i udlandet er noteret på kundens navn og deponeret i Sparekassen Thy, påtager Sparekassen Thy sig intet ansvar i forbindelse med emissionsaktiviteter og betalinger m.v.
Xxxxxxxxx , fondsaktier m .v. vedr. udenlandske værdipapirer
I tilfælde af nytegning af aktier og/eller tegning af obligationer, herunder konvertible obligationer og warrants samt ved udstedelse af fondsaktier, giver Sparekassen Thy kunden meddelelse, såfremt tegningsfristen gør meddelelse mulig.
Afslutning af en emission - herunder bogføring af provenu m.v. - foretages først, når afregningsgrundlaget er stillet til Sparekassen Thys disposition fra den udenlandske forretningsforbindelse.
Ændringer
Sparekassen Thy kan ændre Regler for opbevaring af værdipapirer i depot uden varsel, når det er til fordel for kunden. Ellers vil ændringer ske med 2 måneders varsel måneders varsel.
Oplysning om ændring af Regler for opbevaring af værdipapirer i depot sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen med henvisning til, hvor på Sparekassen Thys hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx ændringerne kan ses.
Regler-depotbestemmelser/20230103 Side 5 af 5 Udskrivningsdato: 28-03-2023
xxxxxxx.xx